Havne & Skibsfart -6-2009

Page 17

Når ilden skal skummes ihjel LD Handel & Miljø i Vejle har taget skumvæsker på programmet. Når olie brænder, så hjælper det ikke at dynge bålet til med vand. Der skal skum til, og skum er ikke bare skum – der skal forskellige slags skum til forskellige slags brande. LD Handel & Miljø A/S i Vejle lancerer nu et helt nyt program af skumvæsker til brandslukning. Væskerne fås både til decideret professionel brandslukning og til træningsbrug. - For os er det en helt naturlig udvidelse af vores sortiment. Vi leverer i forvejen en masse produkter og materiel til forureningsbekæmpelse ved uheld med spild på land og til vands. Aftagerne er både de kommunale beredskabsafdelinger, havne, lufthavne, på raffinaderier og andre steder, hvor man skal have professionelt udstyr klar til udrykning i tilfælde af brand. Med det nye produktprogram håber vi også at kunne vække interesse i offshoreindustrien, som jo er massivt repræsenteret i Esbjerg, siger René Lyngskov Kristensen, der er firmaets produktchef på miljøområdet. Centrale lagre

Foreløbig har kunderne – herunder kommunernes beredskabschefer taget godt imod tilbuddet og vist stor interesse, så vejen skulle være banet for en videreudvikling af området, der kan gøre LD Handel & Miljø til et naturligt valg, når det gælder skumvæsker i Danmark. - Måske fordi vi ikke bare sælger væskerne. Vi tilbyder også service og back-up garanti, så kunderne altid er sikre på at kunne få leveret. Vores hoved-

kontor ligger centralt i Vejle, hvor vi også har lager, men vi kan desuden etablere lagre andre steder i Danmark, påpeger han. Beredskaberne bruger som regel vand til brandslukning, men det er fordi, de oftest slukker almindelige husbrande osv., hvor vand er det effektive middel. - Men olie er meget sværere at slukke. Olie er jo vandafvisende, og branden opfører sig på en helt anden måde og kræver en speciel alkoholresistent slukningsvæske, der kvæler ilden, siger René Kristensen.

Det ser effektivt ud, når oliebrande slås ned med skumvæsker. - Det er det også, siger produktchef René Kristensen fra LD Handel & Miljø i Vejle.

FAKTA LD Miljø & Teknik favner bredt og forhandler produkter og materiel til: • Miljøberedskab • Tekniske artikler til olie- og benzinbranchen • Tanke og rørsystemer til brug over og under jorden på servicestationer mm.

24 timers service

Firmaet har i forvejen 24 timers døgnservice på de miljøbekæmpelsesprodukter, man har forhandlet den seneste halve snes år, og den service følger også med skumvæskerne. Skumvæskerne kan leveres i dunke med 25 liter, tromler med 200 liter eller i IBC palletanke med 1000 liter alt efter behovet hos den pågældende kunde. LD Handel & Miljø tilbyder desuden test af eksisterende skumvæskelagre. - Skumvæsker holder ikke evigt, og vi kan teste lagrene og få laboratorier til at undersøge, om væskerne stadig er brugbare til formålet. Bl.a. rederier har simpelthen krav om f.eks. test af brandslukningsvæsker, så man ikke risikerer ubehagelige oplevelser, den dag uheldet er ude, forklarer han. Programmet omfatter også miljøvenlige skumvæsker til træningsbrug på brandskoler og lignende. Af Karen Sloth

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

…en sikker obligationsinvestering

Danmarks Skibskredit Sankt Annæ Plads 3 1250 København K Telefon: 33 33 93 33 Telefax: 33 33 96 66

H AV N E & S K I B S FA R T / 6 · 2 0 0 9

17


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.