Issuu on Google+

HAVNE SKIBSFART

&

11. ÅRGANG · AUGUST 2009 · NR. 4

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

FOKUS PÅ : AALBORG IAME: LYSEGRØNT DANSK LYS FRA ET SORT HUL MOTORER: VAND I MOTORENS BRÆNDSTOF GIVER RENERE UDSTØDNING NYHED: HELT NY HJEMMESIDE FRA DANISH MARITIME MAGAZINE SE MERE PÅ WWW.DANISHMARITIMEMAGAZINE.DK SE DE DAGLIGE NYHEDER HVER MORGEN KL.8 PÅ HAVNEOGSKIBSFART.DK OG MARITIM-INDUSTRI.DK


Har du viljen – kender vi vejen Har du viljen – kender vi vejen

Skagen Skipperskole

Har du viljen – kender vi vejen Har du viljen – kender vi vejen

Har du – kender vi vejen Har duviljen viljen – kender vi vejen

Har du viljen – kender vi vejen

¾ kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: januar 2010 ¾ Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: januar 2010 ¾

Maritimt Forberedelseskursus Start: medio oktober 2009

¾

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

¾

SSO Kurser af 3 dages varighed. Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen.

Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening tlf.nr. 96kan 90 01 20ved henvendelse til * Hold i Thyborøn –på tilmelding ske Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20

Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15

OK Gulve A/S - Marine Flooring udfører arbejder på nybygninger og reparationer for hele landets værfter samt Lindø  Værftet hvor vi udfører nedenstående opgaver: • Dørk opbygninger med cementbaserede dæksbelægninger direkte på ståldækket • Visco elastiske dæmpningsmasser mod maskinstøj og kondens • Svømmende isolationsdæk med overflader af stål og betondæk • Topbelægninger med fliser/klinker, tæpper, vinyl, gummi og epoxy • Skibsgulve af teak med rigtige gummifuger med direkte import • Speciel dobbeltgulve som anvendes til installationer af el, luft mv. • Gardiner og solafskærmning ude og inde • Rengøring dåb til aflevering af skibe Firmaet er en selvstændig enhed i OK Gulve koncernen med 46 års arbejde og leverancer til skibsindustrien. Firmaet beskætiger i dag 25 special-uddannede gulvlæggere, smede og murere. $& !*("& -3&& +)&444/*51(&)/

www.skibsgulve.dk

…en sikker obligationsinvestering

Danmarks Skibskredit Sankt Annæ Plads 3 1250 København K Telefon: 33 33 93 33 Telefax: 33 33 96 66

Den direkte vej

www.portesbjerg.dk


HAVNE SKIBSFART

&

HAVNE & SKIBSFART 4.2009 FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK

11. ÅRGANG · AUGUST 2009 · NR. 3

INDHOLD 4 Danske rederier fit for fight 7 Mere søtransport = mindre CO2 8 Sæt farten ned og spar brændstof

FOKUS PÅ : AALBORG IAME: LYSEGRØNT DANSK LYS FRA ET SORT HUL MOTORER: VAND I MOTORENS BRÆNDSTOF GIVER RENERE UDSTØDNING

10 Lysegrønt dansk lys fra et sort hul 14 Aalborg er regionens omdrejningspunkt

Havne & Skibsfart – den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart

16 Bladt – en sværvægter i Aalborg 20 Blue Water når frem – til lands til vands og i luften

Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til speditører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havariagenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget.

22 Spændende dansk scrubber-forsøg

ISSN 1395-4466

Mere i e-magasinet på havneogskibsfart.dk og maritim-industri.dk

Ansvarshavende redaktør René Wittendorff (rw@erhvervsmagasinerne.dk)

Nationale støtteordninger kan skævvride markedet

Annoncer Tlf.: 70 20 41 55, kl. 09.00-12.00 Fax 70 20 41 56 Eller annoncekonsulent: Kasper Kristensen Direkte tlf. 76 10 11 44

24 Vand i motorens brændstof giver renere udstødning 26 Granly Diesel på banen med nye Cummins motorer 27 En grønnere skibsfart

Nyhed: DanishMaritimeMagazine.dk - Ny engelsksproget hjemme-

Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

side med daglige nyheder fra den danske maritime verden. Desuden med maritimt TV på engelsk.

Layout: Amazezig Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer september 2009 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Følg med i nyheder på

Havneogskibsfart.dk - nu også med maritimt TV

Diesel engine and fuel injection parts

dieselpartner.com · Tel. +45-7631-0531 · DK Kolding

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

3


Året 2009 blev det helt store jubilæumsår for Torben Janholt. Danmarks Rederiforening fejrede sit 125 års jubilæum i januar, og den 1. maj kunne han fejre sit eget 25 års jubilæum (begge under hans formandsperiode i Rederiforeningen) som ansat – heraf de seneste 11 år som adm. direktør - i rederiet J. Lauritzen, som også kunne holde 125 års jubilæum denne sommer.

Danske rederier fit for fight Adm. direktør Torben Janholt, J. Lauritzen A/S, kan se tilbage på nogle spændende og udfordrende 4 år som formand for Danmarks Rederiforening. Den 14. maj i år overdrog adm. direktør i rederiet J. Lauritzen A/S, Torben Janholt formandsposten i Danmarks Rederiforening til Lars Vang Christensen, adm. direktør i Herning Shipping. Nu lidt mere fast tilbage i rederidirektørstolen – og fortsat medlem af Rederiforeningens bestyrelse - kan Torben Janholt se tilbage på en formandsperiode med 4 spændende år, hvor rederierhvervet og Det Blå Danmark oplevede udvikling og betydelig fremgang. Lige ind til det, som Janholt betegner som en økonomisk finansiel tsunami – for et

4

års tid siden ramte alt og alle og dermed også udfordrede rederierhvervet. En voldsom tsunami er dog langt fra nok til at slå Torben Janholt ud af kurs i hans vurdering af den række positive og fremadrettede resultater, der blev skabt i hans formandsperiode i et fantastisk og forbilledligt samarbejde med de øvrige rederidirektører i Rederiforeningens bestyrelse. Blandt de væsentligste og realiserede mål til gavn for dansk shipping og det danske rederierhverv fremhæver Janholt vedtagelsen af tonnagebeskatningslovens fase 2 i 2007. Dermed kom lovgivningen op på niveau, så danske rederier kan konkurrere internationalt. Vi skal jo konkurrere på verdensplan, og vi har været så heldige, at de danske politikere, vi har arbejdet sammen med, har

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

forstået dette budskab og gjort noget ved det , siger Torben Janholt. Et andet højdepunkt i hans formandsperiode var foreningens erhvervelse af en ejendom i Bruxelles, så de 6 medarbejdere kunne flytte fra et lidt faldefærdigt lejet kontor ind i nye og repræsentative lokaler. Som en stor søfartsnation skal Danmark også være på banen hele tiden i Bruxelles for at sikre den rigtige udvikling. Og den rigtige udvikling er f.eks., at initiativer omkring regulering af søfart bliver taget internationalt og ikke blot bliver nationale, lokale eller EU-reguleringer. Det skal gerne gøres gennem IMO, hvor Danmark også er på banen som en troværdig spiller, fremhæver Torben Janholt, og fortsætter: Det er altid svært at danse med EU. Man skal konstant være

fokuseret på EU, for der er en tendens i EU til, at man meget gerne vil gøre tingene selv. Og vi ønsker jo ikke regulativer presset ned over hovedet, som er vedtaget i Bruxelles. Det skal være internationalt. Vi kan ikke risikere, at europæisk og dermed dansk shipping kommer i en situation, hvor vi ikke kan konkurrere på lige fod rundt omkring i verden. Mange og gode nye skibe

Da Torben Janholt startede som Rederiforeningens formand i 2005 var arbejdet med miljø og sikkerhed også et kardinalpunkt for ham. Derfor har der været stærk fokus på miljø i hele hans formandsperiode, og Rederiforeningen har via sit eget klima-charter fået sin egen miljøpolitik, som kommitterer medlemmerne til ”i hvert fald ikke at gøre det ringere”.

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk


Og selvom en hel del ting ikke ligefrem er videnskabeligt bevist, når der tales opvarmning – planeten Jorden har jo haft skiftelige temperaturer over mange tusinde år – så er Torben Janholt enig med klimaminister Connie Hedegaard i, at ”vi kan vel blot forsøge at gøre det bedre”. Rederiforeningen er således up front på hele det miljøpolitiske område og har også indgået aftale med miljøministeren og partnerskab med Miljøstyrelsen om ”Ren Luft”. Vi er helt enige om, hvordan det skal være og arbejder selvfølgelig konstant videre med klimaog miljøproblematikkerne. Vi samarbejder gennem IMO om bl.a. emissioner. Det store spørgsmål i dag er i virkeligheden CO2, fordi der er regulativer for SOx og NOx m.fl., som betyder, at f.eks. svovlindhold i brændstof skæres ned til et absolut minimum inden for de

næste 5-6 år. Så det internationale rederierhverv er i fuld gang med voldsomme reduktioner af svovlindholdet, siger den tidligere formand for Danmarks Rederiforening, som ikke er helt tilfreds med den massive kritik af søfarten som den helt store udledningssynder: Søfarten har fået meget useriøs kritik fra forskellig politisk hold, der ikke er særligt sagligt underbygget. CO2 udslip fra et stort containerskib pr. ton/kilometer er jo stadigvæk betydelig mindre end det, der kommer fra en miljørigtig familiebil. Så kritikere skal forsøge at forholde sig lidt fornuftigt til tingene. En anden ting er, at ingen forestiller sig jo, at alle skibe i verden fra den ene til den anden dag kan skifte motor og ikke bruge fossilt brændstof. Inden for dansk rederierhverv kan vi i virkeligheden være tilfredse med de mange nye skibe som rederierne får, for de er

betydeligt mere miljørigtige. De bruger mindre olie, de sejler længere og transporterer mere. Så i princippet transporterer de mere gods pr. ton forbrugt olie, og den udvikling er i gang over en bred front i dansk skibsfart, siger Torsten Janholt og fremhæver særligt i den forbindelse samarbejdsprojektet ”Green Ship of the Future”. Erhvervet fortjener piratbeskyttelse

Optrapning af pirateriet ved Somalias kyst i Det Indiske Ocean er også sket under Janholts formandsperiode. Danmarks Rederiforening havde stor indflydelse på at få sendt danske Absalon til området, og arbejder iflg. Janholt stadigvæk på at få flådefartøj nr. 2 af sted, efter at det første er vendt hjem igen. Jeg ved godt, at nogle danske officerer bidrager med at koordinere de forskellige flåders ind-

sats. Men vi ser jo meget gerne, at der kommer et dansk flådefartøj derned. Vi synes det er en vigtig opgave – også vores størrelse som erhverv taget i betragtning, siger Torben Janholt. Blandt de opnåede positive resultater i formandsperioden er også, at Rederiforeningen har åbnet for optagelse af associerede medlemmer. Dermed er vejen banet for, at vidensdeling og erfaringsudveksling nu kan komme ud til mange flere til gavn for hele shippingbranchen. På den politiske scene, hvor Rederiforeningen hovedsageligt arbejder, finder Torben Janholt umiddelbart ikke anledning til at pege på svagheder for dansk skibsfart – udover de aktuelle udfordringer for alle rederier – og alle andre - som ændrede sig drastisk for godt et år siden. Det danske omkostningsniveau er forholdsvist højt. Derfor skal rederierne iflg. Janholt især være opmærksomme på, at arbejdsløn

'03413*/((&//&.*//07"5*0/t &/,&-5t,0/0.*4,t'-&,4*#&-t&''&,5*7

t 870 M SPECIAL tNy Skylift II

Tjek vor e på www s nye hjemmesid .un-mask e inservice .com

tKing Size Havne kabine tBananbom 23 meter

www.un-maskinservice.com

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

5


til danske officerer ikke kommer på et niveau, så vi risikerer at miste konkurrenceevnen på den konto. På styrke-siden fremhæver Torben Janholt, at danske rederier har tjent penge igennem de gode år. De har investeret i nye skibe, som, når de bliver leveret, er meget konkurrencedygtige på markedet. Både til at sikre at få noget at sejle med og konkret på miljøområdet. Jeg tror, den danske rederibranche står rigtigt stærkt fremover, selvom markedet lige i øjeblikket er imod os, siger Torben Janholt, der – selvom han har været formand for Rederiforeningen, ikke har mistet fokus på at drive rederiet J. Lauritzen A/S. Så de timer, han nu har fået fri, måske kan bruges ekstra i rederiet, der ligesom Danmarks Rederiforening kunne fejre 125 års jubilæum i år. Skarpe danske rederier

Generelt står de danske rederier

set gennem Janholts optik meget stærkt i den internationale konkurrence og med gode, pålidelige navne inden for rederibranchen. Fra sit eget rederi oplever han – og kan sagtens forestille sig, at samme trend også gælder for andre større danske rederier - at flere lastejere ønsker deres last med J. Lauritzens skibe, fordi de ved, de sejler. Lasten bliver leveret og kommer ikke ned i én eller anden gammel skrotdynge osv... Der er stor kvalitet i dansk shipping, som har et godt renommé. Jeg tror, danske rederier er så skarpe, som vi overhovedet kan være. Det er der ingen tvivl om, siger J. Lauritzens administrerende direktør og fremhæver rederiets egen Isabella Kosan som et eksempel på, hvad alle andre danske rederier også har gang i. Isabella Kosan fik sidste år Lloyds miljøpris som dette års mest innovative miljøtiltag. Det hæderkronede danske rederi har selv gang i fire forretnings-

skibsfiltre.dk

BMJ

områder på nuværende tidspunkt med tørlast som et af de helt store områder. J. Lauritzens solgte for et par år siden sine køleskibsaktiviteter og tilkøbte et produkttankskibsområde, som er under udvikling. Tredje forretningsområde gastankområdet – Lauritzen Kosan – har fået udviklet sin flådeprofil efter frasalg af mindre skibe og tilgang af større via nybygninger og tilkøb. Dermed har rederiet tilpasset sig nye markedsforhold og været på forkant. Det fjerde forretningsområde – Lauritzen Offshore Services – er et helt nyt område, som rederiet har store forventninger til. Det omfatter tre shuttle-tankers og en såkaldt ASV’er – Accomodation and Support Vessel – med navnet Dan Swift. De to shuttle-tankers bygges under kontrakt til brasilianske Petrobas, og det forventes, at der ganske snart indgås langtidskontrakt om den 3., der er en ombygning.

Offshore service skibet – tidligere ”Kraka”- er under færdiggørelse på værft i Hamborg. Det er en slags meget moderne hotelskib med plads til omkring 300 personer, der skal arbejde med at vedligeholde offshore installationer. Når ”Dan Swift” leveres i løbet af efteråret, vil det være det bedste og mest moderne skib af sin kategori. Der findes mange shuttle-tankers. Men mange af dem er ganske højt oppe i årene. Så de skibe, vi bygger, er ”State of The Art” og går derfor også ind på en langtidskontrakt, siger Torben Janholt, der skyder på, at ”Dan Swift” fra begyndelsen kommer til at operere i den sydlige del af Atlanterhavet – Afrika eller Brasilien. Af Palle Aarøe

Fortsat på rekordkurs Den danskflagede handelsflåde har pr. 1. juli i år atter nået rekordstørrelse med knap 10,6 mio. BT (bruttoton) eller 12,9 mio. TDW (ton dødvægt), fremgår det af Danmarks Rederiforenings nyhedsbrev for juli. På ti år er fladen fordoblet. Danske rederier ejer 3 pct. af verdenstonnagen og transporterer op mod 10 pct. af verdenshandelen. Dermed er handelsflåden vokset med omkring 4 pct. i første halvår af 2009. Med en gennemsnitsalder på godt syv år, sammenlignet med verdensgennemsnittet på omkring 11 år, er den danske handelsflåde tillige en af verdens mest moderne og energieffektive handelsflåder. Nybygningsprogrammet pr. juli i år er på 14 mio. TDW eller ca. 333 skibe. Det er dermed faldet siden nytår, da antallet af skibe i ordre var 363 efter uafbrudt at være steget siden 2003.

Maskinfabrik A/S Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 b.m.j@post.tele.dk www.skibsfiltre.dk

6

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk


Mere søtransport = mindre CO2 Måske virker det paradoksalt, at større godsmængder, der skal transporteres, kan betyde et mindre CO2-udslip. Men det er faktisk tilfældet, hvis de større mængder kommer ud at sejle i stedet for mindre mængder, der kører eller flyver. Godstransport står for ca. en tredjedel af transportsektorens CO2-udledning. Over 90 % af udledningerne i denne tredjedel stammer fra vejtransporten. Søfart er den mest klimavenlige godstransportform pr. transporteret ton. Der er et stort potentiale for CO2-besparelser ved få mere gods og flere trailere ud at sejle. De følgende tre konkrete eksempler viser, at der kan opnås en reduktion i CO2-udslippet på mellem halvdelen og tre fjerdedele. Alle tre eksempler viser gods, der inden for de senere år er flyttet fra vej til sø. Eksempel 1: Kalk fra Faxe til Djursland CO2-udledningen for lastbiltransport af 20.000 ton kalk mellem Faxe på Sjælland og Lime på Djursland beregnes til ca. 12 kg CO2 pr. ton kalk. CO2-udledningen for skibstransport af samme godsmængde mellem Faxe og Grenaa Havn samt lastbiltransporten mellem Grenaa og Lime beregnes til ca. 4,1 kg CO2 pr. ton. CO2-besparelse: 66 % Kilde: Syddansk Universitet/ Grenaa Havn

Eksempel 2: Færgetransport mellem Esbjerg og Zeebrügge En EURO IV-lastbil med 28 ton udleder 37,5 kg CO2 pr. ton gods for en tur på ca. 950 km. Rederiet Cobelfrets færge mellem Esbjerg og Zeebrügge i Belgien laster 5600 ton og udleder på en tur ca. 18,6 kg CO2 pr. ton gods. CO2-besparelse: 51 % Kilde: Syddansk Universitet/ Esbjerg Havn Eksempel 3: Transport af jernskrot fra Randers til København Et lille fragtskib med 700 ton bruger ca. 2000 liter brændstof på strækningen. CO2udledning er 2,6 kg pr. liter. Det giver i alt 5,3 ton CO2 eller 7,5 kg pr. ton. En lastbil med 16 ton forbrugte ca. 166 liter brændstof på strækningen. For 700 ton giver det 19,2 ton CO2 eller 27,4 kg pr. ton. CO2-besparelse: 73 % Kilde: Stena Jern og Metal A/S Der er altså store CO2besparelser at hente – for såvel de enkelte producenter og transportører som for samfundet som helhed, når mere gods går ad søvejen. Når søtransportens andel af det nationale, danske godstransportarbejde er steget fra 13 % i 2001 til knap 20 % i 2008 er det altså ikke bare til gavn for virksomhedernes pengepung – det betyder også et mindre CO2-udslip. af Jakob Svane, Konsulent, Danske Havne

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

7


Sæt farten ned og spar brændstof Ved hjælp af moderne satellitteknologi kan skibe beregne deres forventede ankomsttid til en havn. Ved at sætte farten ned kan skibe undgå ventetid i havnen og samtidig spare brændstof og CO2-udledning. Det lyder enkelt, men er faktisk temmelig kompliceret. BP Shipping har taget initiativ til at samle skibsfarten om et projekt, de kalder Virtual Arrival. Projektet går i al sin enkelhed ud på, at et skib skal sætte farten ned

8

i de tilfælde, hvor der alligevel er udsigt til, at skibet vil ankomme til havnen tidligere end nødvendigt. Meget ofte vil et skib være nødt til at vente i havnen, fordi der enten ikke er kajplads ledig eller laste- og lossefaciliteter til rådighed på det pågældende tidspunkt. I stedet for at ligge i havn og vente kan skibet lige så godt sætte farten ned og først ankomme til havnen, når der er ledige faciliteter til rådighed. Dermed spares både brændstof og CO2udledning. For nylig havde BP Shipping derfor samlet repræsentanter for skibsredere, befragtere og skibsfartens brancheorganisationer til en paneldiskussion i London for at diskutere projektet.

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

Lars Dencker Nielsen, der er global befragtningschef i BP Shipping, er en af initiativtagerne bag Virtual Arrival-projektet. - Vi har en vision om, at der er nogle små ting, skibsfarten kan gøre selv for at mindske CO2-udslippet. Det handler om at gennemføre effektiviseringer af det system, der allerede eksisterer. Hvis vi satte farten ned på et skib fra 15 til 12 knob, så ville vi spare en masse bunkers. Og rent teknologisk kan vi i dag godt beregne ankomsttiden ved hjælp af satellitter. Det kræver bare, at vi ændrer på kontraktformerne, siger han. Blandt deltagerne i paneldiskussionen var Anders Engholm, der

er executive vice president tanker division i rederiet Torm: - En stor del af trampflåden bruger meget af deres tid på at vente på at komme i havn og losse. For Torms vedkommende kan det være helt op til 40 procent. Der er i shipping en gammel bestemmelse, der siger, at man skal sørge for, at lasten kommer frem så hurtigt som muligt. Der er det, vi siger, lad os sætte farten ned. Rederierne kan dog ikke selv iværksætte forsøget, dertil er der alt for mange parter involveret, når gods skal sendes fra A til B. - Lastmodtagerne skal for eksempel være med på ideen. Det er jo sådan, at vi får betaling for at vente, det vil vi jo ikke gå glip af. Hvis vi mister indtjening,

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk


går det ikke. Så det kræver, at lastmodtagerne er med på det, ligesom blandt andet også forsikringsselskaberne skal involveres, forklarer Anders Engholm.

hvornår man tager den beslutning at sætte farten ned, men hvis alle verdens skibe var med i projektet, tror jeg, det kunne blive til ret meget.

Store besparelser

Passer ind i Torms klimastrategi

BP Shipping har iværksat nogle forsøg med systemet internt i BP-koncernen, og det ser lovende ud, fortæller Lars Dencker Nielsen. - Et af vores skibe sejlede til vestkysten i Sydamerika. Otte dage før ankomst satte vi farten ned, og vi sparede 120 ton bunkers på hele rejsen. Vi bruger i alt 7-8000 ton bunkers på rejser om dagen. Så det kan blive til et meget stort beløb, hvis alle gør det, siger han. Også Anders Engholm mener, at der er vigtige besparelser at hente, om end han ikke tør sætte præcise tal på. - Men et skib bruger jo 50 ton brændstof i døgnet. Dvs. på en tur fra Mellemøsten til Japan, bruger man 1000 ton brændstof. Besparelsen kommer også an på,

Torm har selv lanceret en klimastrategi, der i hovedtræk går ud på at reducere CO2-udslippet for hvert enkelt skib med 20 procent i 2020 sammenlignet med 2008, svarende til en reduktion fra otte gram pr. tonkm i 2008 til 6,4 gram pr. tonkm i 2020. Målsætningen omfatter alle skibe inden for kategorierne SR, MR, LR1, LR2 og bulk, som enten er ejet af Torm eller er indchartret af Torm. Samtidig skal CO2-udledningen fra Torms kontorer reduceres med 25 procent pr. medarbejder. - Virtual Arrival-projektet passer fint ind i vores klimastrategi. Af teknisk vej prøver vi at optimere med blandt andet bedre olie og brændstof, men det her er også vigtigt, siger Anders Engholm.

Stor interesse

Lars Dencker Nielsen fortæller, at der var stor interesse for projektet fra alle deltagerne i paneldiskussionen. - Alle var enige om, at det er vældig interessant. Næste skridt er, at vi nedsætter en arbejdsgruppe, der skal komme med bud på nødvendige ændringer og løsningsmodeller. Vi skal opstille en løsningsmodel, hvor ingen taber noget ved at ændre på det her. Jeg

vil tro, vi er nået frem til noget mere konkret senest i første kvartal 2010. Men det er kompliceret. Det er virkelig noget, der skal gennemarbejdes. Af Tina Altenburg

59 56 59 00 & 21 60 03 06 Transport af: På ret kurs

r Krankørsel 25 TM Kran / Grabbil 108 TM Kranbil m/flyjip

r Entreprenørkørsel r Containerkørsel r Levering af grus, sten og muldjord r Blokvognstransport

med en søforsikring fra TrygVesta. Ring 44 20 62 37 eller e-mail marine@tryg.dk

www.obel-transport.dk

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

9


Erhvervets minister Lene Espersen åbnede IAME konferencen i København

Lysegrønt dansk lys fra et sort hul På den lidt længere bane kan finanskrisen styrke fremsynede danske rederier. Den verdensomspændende finanskrise er allerede godt i gang med at ”skille fårene fra bukkene” – også i rederierhvervet, hvor fragtrater og godsvolumener er raslet lodret ned til meget markant lavere niveauer efter en længere årrække med stor efterspørgsel på skibsydelser og –services og en branche præget af ”all time high” hele paletten rundt. Nu flår utålmodige banker og andre kreditorer i stigende grad i fortvivlede redere, og banker er begyndt at tage skibe tilbage for at tvangssælge dem. Både færdigbyggede skibe og skibe under opførelse. Bl.a. har Nordea for ganske nylig solgt 13 skibe tilbagetaget fra rederiet Eastwind og solgt dem til Sammy Ofer, og Navios

10

Maritime Holdings har ligeledes i slutningen af juni købt 4 store tørlastskibe, der var blevet taget fra deres tidligere ejere, mens de var under opførelse i Sydkorea. Overtagelser og tvangssalg er oplevet under tidligere kriser i shippingindustrien, og de har desværre også en tendens til at sende priserne på skibe endnu længere ned. Det er iflg. FN-organisationen UNCTAD da også allerede sket. En ny opgørelse fra UNCTAD melder om prisfald fra 2007 til 2008 på mellem 15 og 20 pct. på tankskibe og prisfald på hele 67 til 71 pct. på bulkskibe af forskellig størrelse. Opgørelsen omfatter udelukkende 5 år gamle skibe og er baseret på Fearnleys Review. Tilsyneladende er der på den korte bane ikke megen hjælp at hente, hvis det skal lykkes at kravle op af det sorte hul igen. Selvom årsgennemsnittet for nybygningsordrer allerede over en bred kam er faldet med hele 96 pct. i forhold til topniveauet i 2007 samtidig med, at der sker

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

annulleringer og genforhandlinger af nybygningsordrer, oplæg af tonnage og ophugning af skibe – så bliver verdensflåden større og større. Fra 2007 til 2008 voksede den samlede verdensflåde iflg. UNCTAD med 7,2 % og i år vil den vokse med 6,7 % i forhold til 2008 forudser organisationen. Lloyds Register-Fairplay forventer til sammenligning en samlet vækst i verdensflåden på 7,3 % i perioden 2009-2013. Ordrebogen har toppet, men..

Antallet af nybyggede skibe til forskellige transportformer nåede i 2008 det højeste antal nogensinde med omkring 3.000 fartøjer og en samlet tonnage på godt 82 mio. dwt. – iflg. UNCTAD en historisk rekord og 7,8 % højere end i 2007. Og ordrebøgerne bugner stadigvæk. Det er svært at komme ud af indgåede mere eller mindre fortrolige og indviklede kontrakter, hvilket bl.a. kræver gode og ikke mindst dyre advokater. Selvom

ordremængden på nybygninger toppede sidste år udgjorde den til og med 1. kvartal i år 505 mio. dwt. fordelt med 290 mio. dwt. på tørlastskibe, 135 mio. på olietankere, 60 mio. på containerskibe og 20 mio. på generel fragt i øvrigt. Med til forklaringen på faldet på de 96 % i det årsgennemsnitlige antal nybygningsordrer hører, at nye ordrer på tørlastskibe nu er på det laveste niveau siden 2000, og at nye ordrer på skibe til generel fragt er det lavest registrerede nogensinde. Der er heller ikke registreret nye ordrer på bilskibe siden februar i år, på LPG fartøjer siden december 2008 og på RO-Ro fartøjer siden november. Den seneste nybygningsordrer på containerskibe er iflg. UNCTAD registreret i oktober sidste år, mens der er registreret en enkelt nybygningsordre på en råolietanker i marts i år. Iflg. worldyards.com er der i løbet af 2008 og frem til midten af juni i år sket annulleringer af ordrer fra skibsværfter på i alt 440 skibe

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk


IAME2009

svarende til 8,2 mio. dwt. Der er desuden sket genforhandling af leveringer, svarende til 4,35 pct. af den samlede ordrebeholdning på verdensplan. Fra maj 2008 til maj 2009 steg den oplagte tonnagemængde inden for tør bulk med 158 pct., mens oplæg af tonnage inden for råolietankere steg med 247 pct. i samme periode. Den ledige kapacitet på containerområdet er iflg. UNCTAD 1,02 mio. teu inden for både operating og tramp ejerskab, og den konstante vækst, der har været inden for mega-containerskibe siden starten af 1980’erne, stoppede i 2006. Inden for de første 6 måneder af i år er 374 skibe registreret som solgt til skrotning. Denne tonnage svarer stort set til samme skrotningsniveau for hele 2008, men udgør stadigvæk kun 1,2 pct. af den eksisterende flåde. Containerskibenes andel af denne skrotningsmængde er 94 skibe svarende til 184.700 teu, og for hele 2009 forventes skrottet mere end 300.000 teu. Derfor vil skrotningen af eksisterende tonnage, hvoraf en meget stor andel er ny, ikke være tilstrækkelig til at kompensere for

al den ny tonnage, som stadigvæk flyder i en lind strøm til det stærkt underdrejede fragtmarked fra verdens skibsværfter. Nogle har lært lektien

Den alvorlige situation for shippingbranchen var forventeligt i fokus, da mere end 200 maritime økonomer, specialister og forskere fra organisationen International Association of Maritime Economists, IAME, holdt konference i København i slutningen af juni. Hovedtemaet var ”Understanding Shipping Markets”, og der kom mange gode bud på årsagerne til verdenskrisen – det er jo altid rart, hvis man kan finde en syndebuk, hvad dog ikke lykkedes, idet der var enighed om, at der findes adskillige af slagsen. Der er tale om en både finansiel og økonomisk krise, men også om en krise, hvor branchen selv har medvirket til at pumpe segmenter alt for hårdt op. På konferencen kom der også en del bud på veje ud af krisen. Bl.a. fra dansk søfarts minister, erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen, som opfordrede den maritime sektor til at finde nye svar på udfordringerne, der

Der blev lyttet opmærksomt under de mange indlæg.

Emil Aarestrupsgade 3-5 DK-4990 Sakskøbing Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax +45 54 70 60 12 www.bredgaard.nu E-mail: info@bredgaard.nu

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

11


IAME2009

kan blive konkurrencemæssige fordele på sigt. – Innovation og uddannelse må gå hånd i hånd for at finde de rigtige økonomiske og klimaorienterede løsninger, som kan gøre dansk shipping grønnere. Vinderne bliver dem, der formår at bevare kvaliteten i shipping via teknologisk innovation og satsning på veluddannede og dygtige medarbejdere, sagde Lene Espersen og advarede samtidig mod national protektionisme i forsøg på at ride krisen af. Alle regler for skibsfart skal være internationale og vedtages i IMO-regi for at undgå konkurrenceforvridning, understregede hun. Direktør Jørgen Larsen, MAN Diesel,- som deltog i det afsluttende panel sammen med chefstrateg Jostein Tvedt, SEB, direktør Lars Bonnesen, Scantrans, direktør Christopher Pålsson, Lloyds Register Fairplay og cheføkonom Graham Slack, A.P. Møller-Mærsk A/S – mente, at krisen ikke startede i 3. kvartal 2008 men allerede tilbage i perioden 2004-2006, hvor mange store kontrakter blev indgået. MAN har også sin del af ansvaret for udviklingen. Men hvis en kunde bestiller 20 skibsmotorer er det jo meget svært at sige nej til ordren. Jeg tror dog, at skibsmotorbyggerne har lært lektien.

Vi kigger nu hver eneste kontrakt grundigt efter i sømmene og analyserer løbende efterspørgslen og udviklingen i markedet. Løsningen lige nu er ikke at forøge kapaciteten, men at rederier, værfter, banker og shippingindustrien generelt arbejder meget tættere sammen om at løse problemerne, sagde Jørgen Larsen. Han pegede ligesom Lene Espersen og en række andre shippingeksperter på, at vejen frem og ud af krisen er udvikling af bedre produkter og en mere grøn teknologi. MAN Diesel har selv allerede opnået gode resultater med udvikling af mere effektive og mindre brændstofforbrugende skibsmotorer, som reducerer udledning af både NOx, SOx og CO2. Det lysegrønne lys er tændt

Den danske containerkæmpe A.P. Møller-Mærsk er også i fuld gang med at udvikle et grønt image, som på sigt vil leve op til miljøkrav og regler om bæredygtighed. Frem til 2017 er det planen at reducere Mærsk-flådens udslip af drivhusgasser med 20% i forhold til niveauet i 2007, og det er allerede lykkedes at opnå en reduktion på 15% i forhold til 2002-niveauet. En del af idéen er, at en grøn

Graham Slack fra A.P.Møller Maersk talte om Global trade Collaps, og bl.a. om, hvordan den enkelte aktørs rationelle handlinger godt kunne summere op til kollaps for alle aktører tilsammen

profil vil øge konkurrenceevnen. Ikke kun fordi kunderne efter alle solemærker at dømme i større omfang fremover vil vælge det grønne alternativ alt efter shippingselskabernes miljømæssige performance, men også fordi der er udsigt til strenge regler omkring CO2-udslip. Så alle sejl er sat til for at spare energi, herunder analyser af skibstyper og design og også operationelle beslutninger. Og gode resultater er allerede konstateret på bl.a. en levering af 16 nydesignede 7500 teu containerskibe, som skal leveres fra koreanske Daewoo i perioden 2011-2013.

På grund af et forbedret design vil disse skibe spare 23% energi i forhold til deres søsterskibe. Det svarer til 180.000 tons brændstof om året og omkring 50 mio. $ i besparelser på driftskontoen. Skibene har været lidt dyrere end normalt, men de ekstra investeringer vil være tjent hjem igen på mellem 5 og 10 år alt efter udviklingen i olieprisen. Så her er der tale om langsigtede investeringer og om at gøre forretning på den lange bane. Mange hæderkronede danske rederier og leverandører til shipping - hvoraf en del rederier har 100 år eller mere på bagen - har tidligere taget ture op og ned i

Arrangementet hos A.P.Møller Maersk om APM’s bestræbelser indenfor innovation og miljø var særdeles velbesøgt

12

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk


IAME2009

Steen Sabinsky, EMUC stod i spidsen for et velsmurt arrangement.

Kristen Nedergaard, MRI, Syddansk Universitet bød som vært velkommen til de mange deltagere

takt med udviklingen på de volatile shippingmarkeder. Nogle forudseende har lagt penge til side til dårlige tider, og nogle har investeret på de strategisk rigtige tidspunkter. Hovedparten af de danske rederier er trods alt rimeligt kapital-

have en bedre driftsøkonomi. Så den rensende effekt af den aktuelle krise kan på lang sigt vise sig at blive en fordel for fremsynede danske redere. Viljen og evnen til fortsat udvikling af dansk kvalitets-shipping er til stede.

stærke og har overvejende nyere og veltrimmede skibe, som er bedre til at opfylde nuværende og kommende miljøkrav end konkurrenternes skibe. Og også selvom der kommer højere afgifter og prisstigninger på brændstof, vil danske skibe

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

Det lysegrønne lys er tændt - og det spreder sig fra det sorte hul.

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

13


AALBORG

Borgmester Henning G. Jensen, der også er formand for Aalborg Havn, glæder sig over havnens evne til at tiltrække virksomheder og dermed skabe vækst og mange, gode arbejdspladser i det nordjyske.

Aalborg er regionens omdrejningspunkt Den store havn, motorvejstilknytning, lufthavn og jernbaneforbindelser

skal til for en større by, siger Henning G. Jensen, der også er bestyrelsesformand for Aalborg Havn A/S.

er bindeled til hele verAfhængige af havnen

den. Aalborg Havn er et væsentlig aktiv for hele region Nordjylland, for uden havnen var der virksomheder, der kort og godt slet ikke ville være repræsenteret i det nordjyske. Så enkelt er det, og så enkelt fastslår Aalborgs borgmester, Henning G. Jensen, havnens store betydning som godsknudepunkt for byen. - Havnen er lokomotivet, men Aalborg er også tilgodeset af jernbane- og motorvejstransport samt muligheder for luftfragt, så byen har den infrastruktur, der

14

Som et godt eksempel på virksomheder, der har valgt Aalborg på grund af havnen, nævner han tyske Siemens Wind Power A/S, der producerer verdens største vindmøllevinger på fabrikken ved Aalborg Havn. Den beskæftiger 800-900 medarbejdere og er dermed en af byens store arbejdspladser. Produktionen begyndte, dengang man endnu fragtede møllevingerne ad landevejen. Det gør man stadig for nogles vedkommende, men efterhånden begynder det at knibe, fordi møllevingerne bliver større og større, og det vil knibe endnu mere i de kommende år.

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

Det betyder, at møllefabrikanterne bliver afhængige af nærheden til en havn, så de har mulighed for at fragte mølledelene ad søvejen. - Så Siemens Wind Power har en ideel placering i Aalborg, siger Henning G. Jensen, der nævner Bladt Industries A/S som en anden stor virksomhed, der satser på Aalborg Havn, og hvor virksomheden med de ca. 400 medarbejdere er i gang med at bygge til, så der kan blive mere plads til produktion og håndtering af de mange store konstruktioner, der fremstilles. - Man skal også tænke på, at det er en fordel for virksomhederne, at havnen fungerer som en platform, der sikrer, at de kan få råvarer ind ad vandvejen, siger han.

Grønlandshavn

Men Aalborg havn har også en helt speciel betydning i sammenligning med andre, danske havne. Den er Danmarks officielle Grønlandshavn - en status, den har opbyget gennem mange år og for nylig cementeret ved at vinde licitationen over den funktion i konkurrence med havnene i Esbjerg og Århus. Det har givet basis for en lang række virksomheder med tilknytning til det grønlandske marked lige fra vvs-installatører og andre i byggebranchen, kolonialhandel, autobranchen, og hvad man ellers kan tænke sig, der kan blive brug for i Nordatlanten. - Og det er ret væsentligt, for ganske vist har Grønland kun op mod 57.000 indbyggere, men deres forbrugsvarer skal jo komme et sted fra, og turisme,

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk


minedrift og fiskeri skal holdes i gang. Man skal også tænke på, at der er bygder, der kun modtager en enkelt container med varer om året. Så kan det jo ikke nytte, at der mangler noget, siger Henning G. Jensen. Derfor har Aalborg Havn da også en meget stor frysekapacitet at trække på, og både Royal Arctic Line A/S og Royal Greenland Line A/S har baser her, og det har krævet investeringer i fryseanlæg og andre terminalbygninger. Havnen spiller også godt sammen med jernbanenettet og landevejstransporten, og Henning G. Jensen kan sagtens forestille sig, at jernbanetransporten vil vinde yderligere frem, da den er mere miljøvenlig end lastbiltransport. - Eksempelvis, så har Carlsberg jo samlet sin produktion i Fredericia. Her i Nordjylland har vi hvert år en sand invasion af turister - næstflest efter København - og de er jo ligeså tørstige i sommervarmen som alle andre. Der skal øl og vand til, og det kan med fordel fragtes med jernbane og måske med de store modulvogntog, som er på vej, og som havnen også er i stand til at modtage, siger borgmesteren. Olie og krydstogter

Aalborg Havn er også oliehavn - næsten al olie i Region Nordjylland kommer ind via kajerne i den nordjyske havn, som også er centrum for store bulklaster såsom korn og foderstoffer. Også slagterierne og andre fødevareproducenter er flittige brugere af havnen, der får mange specialskibe på besøg. Krydstogtskibene har også fundet vej til Aalborg, hvor man har fået en ny havnefront, hvor de kan lægge til kaj. - Krydstogtskibene fylder ikke alverden i selve havnens regnskab, men passagererne er et væsentligt aktiv for handelslivet og turismen i området, og dermed en god forretning, som smitter af mange steder i erhvervslivet, mener Henning G. Jensen. Men havnen er ikke bare Aalborg

Havn. Byen har faktisk tre havne. Udover Aalborg Havn A/S har Aalborg Portland A/S og Vattenfall A/S deres egne private havne, som Aalborg Havn også samarbejder med. Samarbejde prioriteres

Samarbejde til mange sider er i øvrigt højt prioriteret af havnen, og det gælder ikke kun inden for kommunens grænser, men også med de øvrige fem erhvervshavne i regionen, der har hver deres potentiale og profil. Det skal udnyttes, så de nordjyske havne kan møde verden som en samlet og styrket enhed - klar til konkurrence med landets andre regioner. - Desuden disponerer havnen over store arealer, der kan tilbydes virksomheder med specielle behov for beliggenheden. Og vi sover ikke i timen. Eksempelvis udarbejdede vi en lokalplan i 2001, og allerede i 2002 var den pågældende virksomhed i produktion, pointerer han.

FAKTA Aalborg Havn kan se frem til de muligheder, en ny mobilkran åbner: Mærket er Gottwald - en verdenskendt tysk producent af mobilkraner Egenvægten er 500 ton Den har otte aksler med i alt 32 hjul Maksimal løftehøjde er 40 meter Maksimalt løft er 140 tons i et udlæg på 22 meter (22 meter ud fra kranen)

FAKTA Henning G. Jensen er Borgmester i Aalborg Kommune Bestyrelsesformand for Aalborg Havn A/S Bestyrelsesformand for Aalborg Lufthavn Bestyrelsesformand for NTC Ejendomme A/S Bestyrelsesformand Grønlandshavnens Ejendomme A/S

God planlægning

En af hemmelighederne bag havnens succes er god planlægning. Havnen disponerer over 3,24 mio. m² kajanlæg, veje og pladser m.v., og hvoraf kun de 0,4 mio. m² ligger nær bymidten. 2,8 mio. m² er placeret i Østhavnen, hvor også de tidligere værftsarealer indgår i havnearealet sammen med de materialer, der i sin tid blev gravet op ved etableringen af Limfjordstunnellen. Fra Østhavnen er der nem adgang til både jernbane og motorvej. Havnen ejer desuden ca. 90.300 m² kontor- og lagerbygninger til udlejning samt kraner, og hvad der ellers skal til for at servicere transportbranchen. Og det går godt for Aalborg Havn. I 2008 havde den et overskud på 16,5 mio. kr. efter skat, og skibs- og godsomsætningen viste en stigning på 20 %, mens lejeindtægterne steg syv %. Overskuddet på den primære drift lød på 20 mio. kr. – fem mio. kr. mere end forventet. Af Karen Sloth

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

Professionelle løsninger on- og offshore Service, reparationer og salg af: -

El-motorer Generatorer Ankerspil Bovpropel Vibrationsmåling Frekvensmåling Tavleanlæg Afbalancering

-

Meggertest Ladeapparater Pumper Batterier Elinstallationer Kraner Taljer, løftegrej Elevatorer

www.nordelektro.dk

T

Tlf.: +45 96303888 D

N

G

Ø

G VA

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

15


AALBORG

91 fundamenter og 91 overgangsstykker som disse har Bladt Industries leveret til havvindmølleparken Horns Rev 2. De blev fabrikeret i 2007/08.

Bladt – en sværvægter i Aalborg Dialogen med havnen og udviklingen af faciliteter til de store projektlaster er altafgørende for virk-

kunne fragtes med hverken bil eller bane. Derfor er stålentreprenørens placering på Aalborgs Østhavn både unik og altafgørende for virksomheden.

somheden. God placering

Brokonstruktioner, vindmølletårne og -fundamenter, procesmoduler, jackets, bygninger, tanke og meget mere. Store stålkonstruktioner er et varemærke for Bladt Industries A/S i Aalborg, og langt de fleste sendes videre ud i Danmark og verden ad søvejen – de er simpelthen for store til at

16

- Vi er dybt afhængige af at kunne få råvarer og halvfabrikata fra hele verden ind over kajen, og ligeså vigtigt er det for os at kunne afskibe vores store projektlaster ad søvejen til de endelige destinationer. Derfor er vi altid i tæt dialog med havnen, når der skal ske noget, der berører infrastruk-

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

turen, siger adm. direktør Peter Rindebæk, Bladt Industries. - Fordelen ved vores placering er desuden, at Østhavnen ikke er bynær. Det kan ikke undgås, at en virksomhed som vores støjer, og det ville ikke passe sammen med en placering nær midtbyens beboelsesområder. Det ser man til tider i andre havne, hvor produktionsvirksomheder må vige af samme årsag, mener han. Offshoreindustrien

Bladt Industries blev grundlagt som Jørgen Bladt A/S i 1965 og leverede blandt andet store

tankanlæg til mange lande. Da den danske offshoreindustri så småt spirede frem efter det første fund i Nordsøen i 1970’erne, blev den aalborgensiske virksomhed en aktiv medspiller og fik i 1978 ordren på gasrør til Tyra-feltet. Man fik hurtigt bidt sig fast i offshorebranchen og blev der, og i dag er seneste skud på stammen levering af jacket og produktionsmodul til udbygningen af Nini Øst-feltet i den danske del af Nordsøen. Den ubemandede satellitplatform udgjorde en ordre på 3500 ton stålkonstruktioner, som blev afleveret

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk


i juni til DONG Energy A/S, og de blev netop afskibet fra Østhavnen. Bladt Industries stod for både produktionen på hjemmebanen i Nordjylland og for den efterfølgende installation ude på feltet. Bygger broer

Udover olie- og gassektoren gør virksomheden sig også stærkt gældende inden for produktion af brokonstruktioner. Bl.a. har man leveret stålelementer til en bro over Nidaelven ved Trondheim i Norge. Også en ordre, der simpelthen ikke ville kunne transporteres med landtransport, og som i øvrigt krævede store friarealer i produktionsfasen – arealer, som man netop disponerer over i Østhavnen, hvor Bladt Industries også har egne kajanlæg, der alt sammen er med til at lette logistikken.

2000 m² og 15 meter i højden, der skal tages i brug i februar 2010. - Den skal primært anvendes til produktion af vindmøllefundamenter til offshoremølleparker, men den opføres, så den er fleksibel i anvendelsen, påpeger Peter Rindebæk. Netop havvindmølledele er en vigtig produktion for Bladt Industries, der sidste år leverede 91 monopæle og 91 overgangsdele til verdens største havvindmøllepark – Horns Rev 2. En ordre, der omfattede 24.000 ton stål. Udover de offshorerelaterede opgaver for energisektoren og brokonstruktioner leverer Bladt Industries også passager- og rampeanlæg til havne og rederier. Her er tale om turnkeyprojekter klar til brug. I øjeblikket arbejdes der bl.a. på nye anlæg i både Hirtshals og Helsingør.

Klappen i Trelleborg Havn.

Bygger nyt

I Østhavnen er Bladt Industries i øvrigt i gang med et nybyggeri – en produktionshal på ca.

Kunder i hele verden

- Men også her har vi kunder over hele verden. Vi produce-

Til Trelleborg Havn i Sverige blev der i 2006 fremstillet en jernbaneklap, en lastvognsklap samt 380 m køreramper.

Rolls-Royce - den perfekte partner til løsninger indenfor maritime systemer

Gas turbines

Diesels

HV/LV electrical Automation/ distribution control

Bearings

Hos Rolls-Royce arbejder vi tæt sammen med vores kunder for at udvikle helt nye løsninger indenfor fremdriftssystemer, som fuldt ud vil leve op til fremtidens operative krav. Som erfarne skibsdesignere med det bredeste produktsortiment indenfor branchen er vores systemer

Propellers

Waterjet propulsion

Thrusters

Stabilisers

Steering gear

driftssikre og kompakte og alligevel fleksible og rentable. Kontakt Rolls-Royce Marine A/S for yderligere oplysninger på telefon +45 99 30 36 00 eller via Email: denmark.marine@Rolls-Royce.com.

www.rolls-royce.com

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

17


rer anlæggene, og sender medarbejdere med, som kan stå for slutinstallationen og rådgivning på destinationen, forklarer Peter Rindebæk. Bladt Industries har leveret brokonstruktioner til bl.a. Norge og Sverige, mens olieog gasopgaverne i høj grad har været rettet mod Sydamerika, Afrika og Indien og vindmølleproduktionen mod Danmark,

Storbritannien, Holland og Belgien. Større kran på vej

Med den slags opgaver er samarbejdet med Aalborg Havn uvurderligt, og det har været en af grundene til, at man overhovedet har kunnet udvikle virksomheden til at kunne varetage så store projekter. - Vi bliver hørt, og det er vi

Bladt Industries A/S’s produktionsfaciliteter ligger optimalt ved Aalborg Havn og med direkte adgang til havet.

også blevet i ønsket om den nye mobilkran. Den er en væsentlig opgradering af godshåndteringen på havnen, idet den kan løfte op til 140 ton mod den nuværende maksimale grænse på 40 ton. Det har stor betydning. Så vi er meget glade for, at Aalborg Havn i den grad har fokus på projektgods i samarbejde med hele oplandets virksomheder. Man tilgodeser

vores behov – også selv om man måske må vælge andre havneaktiviteter fra, siger Peter Rindebæk. Af Karen Sloth

Bladt Industries fabrikerede og leverede denne 80 meter jacket til Nini Øst-feltet i Nordsøen i første halvår af 2009.

RADIOSYN/SERVICE Så ring til os! Vi har de dygtigste medarbejdere/forhandlere, som med kort varsel rykker ud. Autoriseret til radiosyn af alle større klassifikationsselskaber

18

Polaris Electronics A/S

Kærholt 1 • P.O. Box 7957 • DK-9210 Aalborg SØ Phone: +45 9631 7900 • Fax: +45 9631 7901 E-mail: info@polaris-as.dk • www.polaris-as.dk

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk


LU[

JPU

7Y

LZ

LKI`:aJ

aL

:HPS;YHPUPUN 0U[LYUH[PVUHS AALBORG 21/7 - 24/7


AALBORG

Blue Water når frem – til lands, til vands og i luften Det blå kompas er kendt over hele verden – de nordatlantiske aktiviteter styres fra Aalborg.

Både for befolkning og erhvervsliv i Grønland er Blue Waters Shipping A/S’ blå kompas ikke til at komme udenom. Det danske shippingfirma har kontorer i både Nuuk, Sisimut og Ilulissat samt agenter i alle andre grønlandske byer, og med støt stigende godsmængder har Blue Water Shipping en førende rolle på fragtmarkedet, når det gælder forsyninger til og fra Nordatlanten. - Alene til Grønland sender vi

ca. 85.000 m³ som søfragt samt ca. 6500 m³ som luftfragt, og trafikken har været voksende i de senere år, siger Ole Bøgh Ulriksen, der er udviklingschef for Nordatlanten og kontorchef på Blue Water Shippings kontor i Aalborg, hvorfra aktiviteterne til de nordlige destinationer styres. Grønland som speciale

Ud over væksten på Grønland kan han nu også glæde sig over, at der igen begynder at ske noget på det islandske fragtmarked efter det finansielle kollaps på Island i oktober 2008. Til gengæld er Færøerne stadig nede i en bølgedal, og der er ikke tegn på forbedringer lige her og nu.

- Mange af vore medarbejdere her i Aalborg har en helt speciel viden om de særlige klimatiske og geografiske forhold, der kendetegner Nordatlanten. Derfor er der selvsagt stort fokus på de nordatlantiske destinationer. En af baggrundene for succesen er samtidig vore ens koncepter til både Island, Færøerne og Grønland, understreger han. - Men skønt vi har fokus på Nordatlanten, så glemmer vi ikke den øvrige verden, hvor vi via kolleger og egen ekspertise ligeledes har mange års erfaring. Vi er jo en del af en verdensomspændende virksomhed og kan trække på ekspertise fra hele Blue Waterkoncernen. Det giver fleksibi-

litet både med hensyn til fragtløsninger og deadlines – til gavn for vore kunder, påpeger Ole Bøgh Ulriksen. Øvrige aktiviteter

Så Aalborg-afdelingen af Blue Water Shipping er travlt beskæftiget over hele verden. Det være sig med landevejstransporter med gods til de europæiske markeder, oversøiske shippingopgaver, hvor importen fra Fjernøsten tegner sig for en betragtelig andel med Kina som den vigtigste afsender, luftfragt world wide, kurerforsendelser samt opgaver med skibsklarering og generelle skibsmægleraktiviteter samt pakhus- og stevedoreopgaver.

Artic Container Operation A/S og Aalborg Stevedore Company A/S er de førende stevedore¿rmaer på Aalborg Havn med ekspertise og styrke til at håndtere alle slags laster.

Langerak, Grønlandshavnen 9220 Aalborg Øst Tel 99 30 31 61 - www.aco-as.dk

20

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk


- I øvrigt har vi også store transportopgaver fra Grønland til Fjernøsten, hvor de grønlandske seafood-produkter er meget eftertragtede, tilføjer Ole Bøgh Ulriksen. Blue Water Shipping flyttede til kontoret i Grønlandshavnen for 16 år siden, og her har 38 medarbejdere – heraf otte på terminalen – i dag deres daglige arbejde nær søvejen til Grønland og tæt på Nordjyllands Transport Center. Betingelserne for opbevaring og håndtering af godset er de bedst mulige med et lager på 3000 m² og udenomsarealer på ca. 4500 m². Nye udfordringer

Men selv om godstrafikken er vokset støt, så skorter det ikke på nye udfordringer. - For to år siden udvidede vi vores terminal med 50 %, og vi kan allerede godt bruge mere plads. Vi har aktuelle planer om at udvide kontoret og har alt klar

på tegnebrættet, men den velkendte krise har gjort, at vi lige afventer konsekvenserne indtil efteråret, forklarer han. - Man kan altid blive endnu mere serviceminded over for kunderne. Derfor vægter vi uddannelse og jobrotation blandt medarbejderne tungt. Alle skal have mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt. Og så skal vi naturligvis være på forkant med nye IT-løsninger, hvor vi har stor gavn af vores eget udviklede web-booking system, som forenkler almindeligt indtastningsarbejde – både hos vore kunder og hos os selv og samtidig giver det vore kunder nogle værktøjer, som de så ikke selv skal investere yderligere i. Denne udvikling giver os mere tid til den personlige kundebetjening, understreger Ole Bøgh Ulriksen. Af Karen Sloth

Godsmængderne til Grønland har været støt stigende for Blue Water Shipping på Aalborg Havn, der også kan notere vækst på flere andre markeder.

FAKTA Blue Water Shipping har hovedkontor på Esbjerg Havn og kontorer i ni andre danske byer. Virksomheden har ialt 49 kontorer i 26 lande world wide.

VI SKABER LØSNINGER

HAVNEFACILITETER

Blue Water Shipping er din specialist på transport til Nordatlanten

• • • • •

Ro-ro ramper Færgeramper og klapper Linkspans Passagerlandgange Tank- og bunkeranlæg

www.bladt.dk

Design Fremstilling

Installation

Med mere end 50 specialiserede grønlandske og danske medarbejdere er du altid sikker på, at vi finder den bedste løsning på netop din transport til Nordatlanten. Vi tilbyder worldwide sø- og luftfragt, krydstogtlogistik samt biltransport til hele Europa. Besøg vores hjemmeside for mere info og kontaktoplysninger.

Tlf. 99 30 31 90 | bwsaal@bws.dk | www.bws.dk

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

Bladt Industries A/S | Nørredybet 1 | 9220 Aalborg Øst | Tlf 9635 3700

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

21


AALBORG

Spændende dansk scrubber-forsøg Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening indgik i november 2008 et Partnerskab for Renere Skibsfart, der skal arbejde for at nedbringe luftforureningen fra skibsfart i Danmark og globalt. Partnerskabet kommer i kølvandet på en række skærpede krav til den danske og internationale skibsfart, som FN’s søfartsorganisation IMO vedtog i oktober 2008. Et af de centrale projekter i partnerskabet er et miljøteknologisk udviklingsprojekt mellem Aalborg Industries, MAN Diesel, DFDS, Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening, der skal optimere anvendelse af røggas-scrubbere til skibe som et omkostningsbesparende alternativ til brændstof med lavt eller intet svovlindhold.

22

Store udfordringer for skibsfarten

Skibsfarten står over for store udfordringer i de kommende år som følge af nye internationale krav til markant lavere udledninger af svovl fra skibene. I kystnære områder (SECA-områder) herunder Østersøen og Nordsøen skal svovlindholdet i skibsbrændstoffer reduceres fra de nuværende 1,5 % til 1% i 2010 og 0,1%

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

i 2015. Det svarer til en reduktion på 93 %. I øvrige farvande skal svovlindholdet reduceres fra 4,5 % i dag til 3,5% i 2012 og 0,5% i 2020, en reduktion på 89%. Vigtigt alternativ

For at møde de nye krav kan rederierne populært sagt gå to veje: Anvende skibsbrændstof med lavt eller intet svovlindhold – eller

sikre effektiv rensning af skibenes udstødningsgasser. Traditionelt brændstof med lavt eller intet svovlindhold, såsom marinediesel eller destillatolier, er i dag markant dyrere end den hidtidigt anvendte heavy fuel oil (skibsbunkers), og levering af tilstrækkelige mængder marinediesel forventes at kræve en væsentlig udbygning af raffinaderikapacite-

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk


ten. Rensning af skibenes udstødningsgasser vil dermed være et vigtigt alternativ og supplement til anvendelse af brændstof med lavt eller intet svovlindhold. Udover rensning af svovloxid (SOx) har røggas-scrubbere også vist sig mere effektive til at fjerne skadelige partikler fra dieselmotorers udstødningsgasser set i relation til anvendelse af skibsbrændstof med lavt svovlindhold.

skib TOR FICARIA, der sejler på fragtruten mellem Göteborg i Sverige og Immingham i England. Her vil scrubberen som en del af udviklingsprocessen blive afprøvet under realistiske driftsforhold frem til december 2009. Aalborg Industries løsning på TOR FICARIA vil være det største scrubber-anlæg, som indtil videre er monteret og idriftsat på et skib noget sted i verden.

Forsøg med ”vaskning” af udstødningsgassen

Til gavn for miljøet – og konkurrenceevnen

Port of Aalborg

NYT fra Aalborg Havn N 10 Sommer 2009

transPORT AALBORG

Aalborg Industries har udviklet en scrubber, der kan rense udstødningsgassen fra skibes hovedmotorer ved at ”vaske” gassen med vand (havvand eller ferskvand tilsat natriumhydroxid). Det indsprøjtede vand reagerer med svovldioxiden (SOx) i udstødningsgassen, som bliver neutraliseret, og således bliver udledningen af svovloxider og partikler reduceret betragteligt. Første generation af røggasscrubberen er netop installeret ombord på DFDS’ Ro-Ro fragt-

Perspektiverne er store, hvis forsøget bliver en succes kan scrubber-teknologien ikke alene være med til at møde de nye krav til bl.a. svovlindhold, men også gå langt videre i reduktionerne og endda også fjerne partikler. Det vil ikke alene være til gavn for miljøet, det vil også kunne sikre varetransporten til søs er konkurrencedygtigt – ikke blot økonomisk men også miljømæssigt. Af Louise Feilberg Levy, konsulent Danmarks Rederiforening

På vej til Nini East i Nordsøen

Læs også om: - Tilkørslen til Østhavnen - Det Grønlandske Hus - Møllevinger testes i Aalborg - Et liv med havnekraner - STARK Grønland udvider

Aalborg Havns transPORT udkommer 4 gange årligt med nyheder og transportrelevant information. Download på www.aalborghavn.dk - eller ring 99 30 15 00 og få bladet tilsendt gratis.

A A L B O R G H AV N - S TÆ R K P Å S A M A R B E J D E O G T R A N S P O R T

Aalborg Havn A/S Tlf. + 45 99 30 15 00 info@aalborghavn.dk www.aalborghavn.dk

- stærk på samarbejde og transport

Alt til godshåndtering Gottwald Port Technology

VDL

B&W Bulk Systems

MRS Greifer

E-Crane

Nyt og Brugt Materiel

Service og Reservedele

www.port-trade.com DK_Ann.Godshåndtering_185x124_04A+B.indd 2

Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

Tel.: 7628 0102 03/08/09 09.36

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

23


MOTOR / BRÆNDSTOF

Vand i motorens brændstof giver renere udstødning Danica Diesel optimerer skibsmotorer blandt andet ved hjælp af en teknologi, der kaldes Water in Fuel Emulsion. Den nye teknologi har rejst en storm af interesse på grund af de gode muligheder for at komme noget af skibes luftforurening til livs. Det var et udviklingsprojekt sammen med Sea to Sky Solutions Corporation, der ledte Danica Diesel ind på arbejdet

med den teknologi, som kaldes for Water in Fuel Emulsion, eller forkortet til WiFE. Sea to Sky er et canadisk konsortium, som arbejder med miljøteknologi til marine virksomheder. Det handler om løsninger, som kan overvåge og fjerne skibes miljøbelastning. Canadiske Danica Diesel, som er grundlagt af Holger Jacobsen, der har en fortid hos MAN B&W, arbejder med optimering af diesel skibsmotorer. Sammen har de to parter gennemprøvet den teknologi, der går ud på at emulgere vand og brændstof, inden det tilføres motorens forbrændingscylinder. De to parter har blandt andet

Svendborg Motorværksted ApS er et motorværksted, der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet. Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab, samt års erfaring i reparation og installation af motorer. Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste, servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

Svendborg Motorværksted ApS Håndværkervej 1 · 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85 Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: info@svendborg-motor.dk

gennemført et demonstrationsprojekt i Los Angeles Havn, hvor teknologien blev installeret på containerskibet M/V APL Singapore. -Vores beregninger viser, at en enhed til emulgering af vand i brændstof koster omkring 200.000 euro for en totaktsmotor, der udvikler i nærheden af 50.000 Bhp ved at forbruge 160 MT brændstof pr. 24 timer. For en firetaktsmotor afhænger omkostningen af, om enheden er installeret med kapacitet til at håndtere tre hjælpemotorer eller, når der er tale om containerskibe, med fire hjælpemotorer, eller om der installeres en separat enhed på hver af motorerne. Prisen er i nærheden af 80.000 euro. Det afhænger dog helt af skibstypen og af motorens størrelse og type, og motorer mindre end 500 KW kan det ikke betale sig at installere udstyret på, det bliver for dyrt, forklarer Holger Jacobsen, direktør og grundlægger af Danica Diesel. Kvælstofoxider reduceres med 30 procent

Med en 30 procent vandemulgering bliver udslippet af kvælstofoxider, NOx, i udstødningen reduceret med cirka

30 procent. Højere anbefaler Danica Diesel ikke at gå op. -De fleste motorer er designet til at køre med 110 procent belastning i begrænset tid. Med en motor begrænset til 80 procents belastning, som for de fleste motorer er den foretrukne belastning, kan vi tilføre 30 procent vand og reducere udslippet af kvælstofoxider med 30 procent. -Det er en betydelig reduktion sammenlignet med investeringen og udstyrets størrelse. De fleste andre teknologier kræver meget større investeringer, og udstyret kræver meget mere plads, siger Holger Jacobsen. Han tilføjer, at udledningen af partikler også reduceres betydeligt. Her har undersøgelser vist, at 30 procent vand kan reducere udslippet af partikler med 60 til 90 procent. Water in Fuel Emulsionteknologien har da også vakt meget stor interesse i brede kredse, fortæller Holger Jacobsen. -Det endelige resultat har vist sig at være ekstremt lovende, men vi undersøger selvfølgelig også nye muligheder og forskellige teknologier, tilføjer han. Af Tina Altenburg

Innovative window technology The C.C.JENSEN Window Division is among the world leaders in developing and producing ship windows, glass and frame constructions with more than 40 years’ experience in supplying customized window solutions. WINDOW TECHNOLOGY

MARINE SOLUTIONS

Premium supplier of: Glass & Frame Constructions Repair & Maintenance Clamp-on window systems Sliding door systems

Ferry & Cruise Liners Commercial Vessels Super Yachts & Yachts

Please Contact C.C.Jensen for: UÊÊÊ,i«ÀiÃi˜Ì>̈Ûià UÊÊÊ iÈ}˜ÊÊ UÊÊÊ ˜}ˆ˜iiÀˆ˜}ÊÊ UÊÊÊ œVՓi˜Ì>̈œ˜Ê UÊÊÊ>˜Õv>VÌÕÀˆ˜}Ê UÊÊÊ,i«>ˆÀÊEʓ>ˆ˜Ìi˜>˜ViÊ UÊÊÊ,iviÀi˜ViˆÃÌ

Clamp-On Windows UÊÊÊ/ˆ“iÊÃ>ۈ˜}Ê UÊÊÊ->viÌÞÊ UÊÊÊœ˜}ʏˆviÊ̈“iÊ UÊÊÊœÜʓ>ˆ˜Ìi˜>˜ViÊVœÃÌÃÊÊÊÊÊÊÊ UÊÊÊ œ“vœÀÌÊ >Ãà requirements

C.C.JENSEN A/S Window Division ©Û…œ“i˜Ê£ÎÊUÊ xÇääÊ-Ûi˜`LœÀ}ÊUÊ i˜“>ÀŽÊUʳ{xÊÈÎÓ£ÊÓä£{ÊUÊ܈˜`œÜÃJVV°`ŽÊUÊVV‡Üˆ˜`œÜð`Ž

24

MA R I TI M I N D U STR I / 4 · 2 0 0 9

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk


Wärtsilä ® is a registered trademark.

THE ENGINE OF INDUSTRY WARTSILA.COM 8ÊSUTJMÊJO%FONBSLt+FOT.VOLTWFKt%,)JSUTIBMT 5FM t'BY tELJOGP!XBSUTJMBDPN

ALT I BLÆSEMIDLER

T ŖDN¿ DN¿ TŖ KF NGT GTŖ KFNG TŖD ŖD ¿U N¿U TŖDN N¿UG G N N D G F  T N  Ŗ N K O T  NG Ŗ D KF D G F G G O U G O K N ¿ U G G O K F G O K F N ¿ U G O O K F N G K F N G T U G O K F K F N G T  F N G T  Ŗ O K F N N G T  Ŗ  G T  Ŗ N D G K U O F N DN¿ NGTŖ ŖDN¿ DN¿U TŖD DN¿UG N¿UG ŖDN¿ ¿UGO UGO DN¿U UGOK GOKF N¿UG KF GT GTŖ NGT TŖDN ŖDN¿ NGTŖ ŖDN¿ DN¿U TŖD DN¿ K F N G N G T  Ŗ  G T  Ŗ  D8KR¾VCIGTQUD¾FGNGXGTKPICH F N G O K F N/CTMGFUHÓTGPFGR¾UKNKMQUGHTK K O F N KF NGT GTŖ O KFNG FNGT FNG GTŖ T GDN¿UGOKFNGTPGQIDQTVUMCHHGNUG OK N¿UG GOKF OKF K O G O UDN¿UGOKFNGTK&CPOCTM U G N G K U F O K O ¿ N ¿ OGNFICCTFOCTMGFUHÓTGTV[RGT G UGO N¿U GO GOKF ¿UG OKFN KFNG Ŗ  D D N ¿ U N ¿ U G  Ŗ  D N ¿ ¿CHCHHCNFGVIGPPGOXQTGUWPKMMG U  T D  Ŗ NG TŖ N¿ GTŖD DN¿U N¿U ŖDN N¿UG UGO DN¿  D F N G T  Ŗ  D N TGVWTVCIPKPIUU[UVGO#HHCNFGVHTC Ŗ D   G T  G O K FDN¿UGOKFNGTVKNDTWIXGFKPFWUVTKGN T Ŗ G K  KFN NGTŖ GTŖD KFNGT TŖD ŖDN¿ NGTŖ ŖD K F N K F N G U G O K F N G T K F N G TDN¿UPKPIUM¿TKPIIGPCPXGPFGU O ¿ U U G OQXGTƀCFGDGJCPFNKPI UG OKF OKFN UGO KFNG KFNGT GOKF FNGT GO DN¿ UGO GO N¿ U OKNLÓTKIVKIVKCPFTGHQTOGTHQT ¿ N ¿ T  Ŗ D N ¿ N ¿ U  Ŗ  D KPFWUVTKQIFWH¾TFQMWOGPVCVKQP UG UG DN¿ UGO UGO N¿U GOK OKF  D  Ŗ  D NAluminiumsilikatUQOJQXGF¿ G N  T N D Ŗ D ŖDN¿ NGTŖ DN¿ DN¿ TŖD N¿U ¿UG Ŗ T UCIGNKICPXGPFGUXGFHTKUVT¾NGK F N G T  G T  Ŗ  K F N G T  Ŗ VKNDTWIKHQTDKPFGNUGOGFHGMU N  N KFNG UGO G KF DN¿UPKPIR¾X¿THVGTOX NGT GOKF KFNGTŖ NGTŖ OKFNG NGTŖD TŖD KFNGT T G O K F N K FŒ)TÓPPGTGIPUMCDGTŒ KF O U ¿ O N G O G U F ¿ G U O N¿ Ŗ  D D N ¿GarnetUQOJQXGFUCIGNKICP GO UGOK N¿UG GOKF GOKFN ¿UGO OKFNG ¿ U T  Ŗ  D N D N ¿ U G N ¿ U G  Ŗ-QPVCMVQUXGPNKIUVJXKUFWÓPUMGT D U N   D XGPFGUKNWMMGFGCPN¿IQIUQO Ŗ ¿  Ŗ DN ŖDN¿ NGTŖD DN¿U DN¿U TŖDN N¿UG ¿UG F N G G T  Ŗ  T  Ŗ  D K F N G T JGPXGPFGNUGGNNGTDGUÓICHXQTGU  G T  N G T CDTCUKXXGFXCPFUVT¾NGUM¿TKPI K Ŗ  O T N  KF U G O K F N O K F N G U G O K F N GMQPUWNGPVUQOIGTPGHTGOMQONGT GOKF KFNGTŖ NGTŖ OKFNG NGTŖD TŖD KFNG F G O  D N ¿.GXGTKPIHQTGI¾THTCXQTGUP[ K G O G U F ¿ G O N¿ Ŗ GO UGOK N¿UG GOKF GOKFN ¿UGO OKF N ¿ U D N ¿ U T  Ŗ  D N N ¿ U G N ¿ U GOGTOGFNÓUPKPIUHQTUNCIUCOV D U  N G T T  Ŗ  DQRHÓTVGUKNKMCVCPN¿IK#CDGPTCC Ŗ ¿   D GT ŖDN ŖDN¿ NGTŖD DN¿U DN¿U TŖDN N¿UG ¿ T  Ŗ O K F N G N G T  Ŗ  T  Ŗ  D K F NWHQTDKPFGPFGVKNDWFR¾NGXGTKPIQI G N G *GTHTCNGXGTGUDN¿UGOKFNGTPG N F T N  Ŗ  D O K G O K FD¾FGNÓUVKVCPMDKNGTUCOVRCMMGVK U G O K F O K F N G U G O TGVWTVCIPKPI FNG KFNGT UGOKF KFNGT FNGTŖ OKFNG NGTŖ GTŖD K ¿ N G U O ¿ G D ¿U N G K O F ¿ T  Ŗ DKIDCIUGNNGTU¿MMGR¾RCNNGT N ¿U TŖDN DN¿UG N¿UG ŖDN¿ ¿UGO UGO DN¿U UGOK GOKF N¿UGO N D G  N D Ŗ    TŖ OKFNG NGTŖ TŖD KFNGT TŖDN ŖDN¿ NGTŖ DN¿ DN¿U TŖD N¿UG O K F K F N G T5VQTNCIGTMCRCEKVGVUKMTGTCVXKCNVKF G N Ŗ  D GTNGXGTKPIUF[IVKIG NG G KF F O KFNG FNGT OKF KFNGT FNGTŖ OKFNG NGTŖ GTŖ G kan DE være K U G O U G O  D N ¿ U U G O K U G O K F N ¿ U G...så O U KF O UG Ŗ ¿ GO D KFN UG N¿ OK Ŗ  D K F N G T  T  Ŗ  D N ¿ Ŗ  D N ¿ N G T  Ŗ  Ŗ  D N ¿  D N ¿ U T  Ŗ  D N N ¿ U G N ¿ U G  Ŗ  D N ¿ ¿ U G O U G O D N ¿ U Ŗ ŖD TŖD FNGT ŖDN ŖDN¿ GTŖ DN¿ F N Gpå kvaliteten! G O K F N G K F N G T G O K F K F N G T  N G Tsikker K T U G O ¿ UGO GO N¿U GO G KF FN KFNG UGOK KFNGT FNGT OKFN NGTŖ G K U O SILIKAT A/S U O ¿ G N D G K U O D N ¿ Ŗ  D N ¿#UMGNWPFŖ#CDGPTCC TŖ ŖDN¿ DN¿U TŖDN N¿UG N¿UG ŖDN¿ ¿UGO UGO DN¿U UGOKF GOKF N G N  D  G KF NGT GTŖ N G T G OŖYYYOGNFICCTFEQO KFN NGTŖ GTŖD KFNGT TŖDN ŖDN¿ NGTŖ ŖDN¿ DN¿U TŖD N F O K U F F  T N Ŗ G K NG G Ŗ OKF OKF UGO KFN KFNG GOK FNGT NGT ¿U DN¿ UGO GO OKF GT

meldgaard SILIKAT

Læs de daglige nyheder på www.maritim-industri.dk

MA R I TI M I N D U STR I / 4 · 2 0 0 9

25


MOTOR / BRÆNDSTOF

Granly Diesel på banen med nye Cummins motorer Søfarten mødes nu af skrappere miljøkrav, og kravene honoreres bl.a. af nye skibsmotorer fra Cummins. Landevejstransporten er ikke længere alene om at være i søgelyset med krav om en reduktion af forurening fra udstødningsgasserne. Nu sættes der også fokus på skibsfarten. Ikke uden grund for en undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) viser, at fortsætter den nuværende udvikling, vil udslippet af kvælstofilter fra skibsfarten være lige så højt som udslippet på de danske veje i 2020. Også den internationale søfartsorganisation IMO har blæst vagt i gevær og opstillet skrappere miljøkrav, der skal opfyldes først i 2011 og med udsigt til en yderligere skærpelse fra 2016. Ny motorgeneration

Det mærkes allerede hos Granly Diesel A/S, hvor direktør Preben Vogt oplever en stigende interesse for en ny generation af Cummins dieselmotorer. - Kravene til en reduktion kommer jo. Det vil gælde for hele verden, og så kan man jo ligeså godt komme i gang med at indfri dem. I øvrigt er der jo også i vore miljøfokuserede dage en god markedsføringsværdi i at sejle miljørigtigt – ikke kun for handelsflåden, men også for fiskeriet. Det er da værd at kunne slå på, at fisken er landet så miljøvenligt som muligt, ligeså vel som at andre varer fragtes rundt på kloden på

26

miljørigtig vis, mener Preben Vogt. Han mener dog også, at Danmark med fordel kunne skele til norske regler, hvor rederierne kan få tilskud på helt op til 80 % af omkostningerne ved at skifte til NOx reducerende motorer. - Og det gælder ikke kun norske skibe, men alle skibe, der opererer i norsk farvand – herunder de danske vagt- og forsyningsskibe, der betjener olieog gasinstallationerne. Det er et godt princip – og det virker, fastslår han. Fremtidssikrede

De nye Tier 2-motorer fra Cummins er fremtidssikrede, så kunderne er sikret en vare, der er både er pålidelig, holdbar, sikker og funktionel – samtidig med at den lever op til miljøkravene i forhold til udledningen af NOx. - Men Cummins har også længe været pionér på området og siden 1990’erne lagt en teknologisk strategi for udvikling af motorer, der opfylder både nuværende og kommende miljøkrav, mener Preben Vogt. Det har resulteret i et bredt program af dieselmotorer, hvoraf Tier 2 og Tier 3 vil blive en attraktiv løsning på skibsfartens miljøproblemer i det kommende årti. Tier 2-motoren repræsenterer en reduktion af NOx-udledningen på 20 % i forhold til den ældre Tier I, så den kan honorere de IMO-krav, der stilles fra januar 2011. For Tier 3 er reduktionen endnu større i forhold til Tier I – nemlig på 80 % - hvilket er det krav, der vil gælde fra januar 2016. Havene vil desuden blive

MA R I TI M I N D U STR I / 4 · 2 0 0 9

Tier 2 dieselmotoren fra Cummins er både populær og fremtidssikret. Granly Diesel er klar til at levere de Cummins motorer, der skal til for at opfylde de skærpede miljøkrav fra IMO, der træder i kraft i 2011 og 2016, siger Preben Vogt.

opdelt i kontrolområder for NOx-udledning, idet der i nogle områder, specielt de kystnære, vil blive stillet specielt skrappe krav til en reduktion af NOxudledning. Det vil fordre en Tier 3 motor, mens Tier 2 lever op til reduktionskravene uden for disse områder. - Så der er altså motorer til enhver opgave, påpeger Preben Vogt. Stor knowhow

Granly Diesel, der er importør af de populære Cummins motorer, kan håndtere alt fra salg til installation og service på fremdrivningsanlæg bestående af motor, gear og skruetøj, generatoranlæg samt hovedreparationer. - Vores dieselafdeling har en helt speciel viden og knowhow på dette område, og det kommer naturligvis kunderne til gode – uanset om de bruger os

som totalentreprenør på leverancer af de komplette fremdrivningsanlæg, eller når det gælder reparation og udskiftning af delelementer, siger han. Mange har allerede nydt godt af dieselafdelingens kompetente indgriben omkring justeringer, eftersyn og hovedreparationer af skibsmotorer. - Cummins-produkterne er meget populære og bruges i øvrigt ikke kun fremdrivningsanlægget. Motoren anvendes også i generatoranlæg på grund af den høje driftsikkerhed. Disse generatorer anvendes i skibe, men også som strømbackupenheder i virksomheder, hvor driftssikkerhed er af afgørende betydning, påpeger Preben Vogt. Af Karen Sloth

Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk


MOTOR / BRÆNDSTOF

En grønnere skibsfart Pon Power har lagt sig i spidsen for at skabe mere miljøvenlige motorer til den maritime branche. Gennem samarbejde med producenter og kunder er der udviklet motorløsninger, som nedbringer udledningen af NOx betragteligt. I takt med det stigende fokus på klimaet, er der også kommet fokus på skibsfartens belast-

ning af miljøet. Det er så godt som umuligt slet ikke at belaste miljøet under produktion og brug af motorer og generatoranlæg. Men meget kan gøres. Bidrag til bæredygtig udvikling Frem for at vente på, at der opstilles mere restriktive miljømæssige krav, har Pon Power derfor selv lagt sig i front for at bidrage til en mere bæredygtig udvikling. - I Pon Power er vi kendte for vores skræddersyede motorer og høje serviceniveau. Vi har en mangeårig viden om både de mekaniske og elektriske komponenter og leve-

rer 24 timers service på hele maskinrummet med garanti for fuld driftsikkerhed. Nu tager vi endnu et vigtigt skridt for mere miljøvenlige løsninger, forklarer Stefan Kennholt, Business Unit Manager i Pon Power Scandinavia. Målet er at reducere udledning af miljøskadelige emissioner som NOx, CO2, HC samt andre partikler fra motorerne. Pon Power har egen Research og Development afdeling, som nøje følger udviklingen og arbejder på nye løsninger som recirkulation af emissionsgasser i tæt samarbejde med producenter og kunder.

Markante NOx-reduktioner Pon Power leverer allerede nu flere miljørigtige og emissionsreducerende teknologier bl.a. SCR (Selective Catalytical Reduction), som reducerer NOx-udledningen med op til 90 pct. gennem katalytisk rensning af udstødningen. Den miljøvenlige indsats gælder ikke kun nye motorer. Pon Power har udført flere vellykkede ombygninger af ældre motorer på bl.a. fiskefartøjer og trawlere, som har ført til betydelige NOx reduktioner på op til 45 pct.

EVERY™ TIME Tænk på miljøet det gør vi! De nye Cummins motorer overholder alle de nye Tier 2 emissionskrav, der er gældende fra 1. jan. 2011

Dykkere og brandmænd over hele verden stoler på BAUER kompressorer som en sikker kilde til ren luft. BAY Kompressor har mange års erfaring med BAUER inden for: • Salg • Service • Reservedele

Cummins dieselmotorer Fra 76 til 3500 HK Alle Cummins motorer overholder gældende emissionskrav

Kvalitet og sikkerhed omkring din luft...

Kontakt os for en personlig snak om dit behov.

QSK 19 Tier 2

BAUER dykker kompressorer Fra 100 til 680 l/min.

Få en snak med Granly Diesel om fremtidens motorer!

Granly Diesel A/S Hovedvejen 233 B, Osted - 4320 Lejre Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg Tlf. 46 42 35 50 - Fax 46 42 30 50 - www.granlydiesel.com

Læs de daglige nyheder på www.maritim-industri.dk

Fuglebækvej 4C, 1 · DK-2770 Kastrup Tlf. 3251 1866 · Fax. 3251 1856 info@bauer.dk · www.bauer.dk

MA R I TI M I N D U STR I / 4 · 2 0 0 9

27


Nationale støtteordninger kan skævvride markedet Som de fleste andre brancher mærker også skibsbygningsindustrien den globale afmatning. Færre nye ordrer indgår til værfterne, ligesom annulleringer og aftaler om udskydelser af leveringer er alvorlige udfordringer for verdens værfter samt leverandører af udstyr og materialer til bygning af nye skibe. De senere år har skibsbygningsindustrien ellers oplevet et historisk boom, hvilket har medvirket til, at værftskapaciteten er udvidet betydeligt i lande som Kina og Korea m.fl. Den øgede skibsbygningska-

28

pacitet betyder sammen med markedets opbremsning, at der nu reelt er tale om en overkapacitet, og mange virksomheder, særligt værfter, er trængte eller decideret lukningstruede. Afmatningen har fået en lang række lande, ikke mindst de asiatiske, til at iværksætte forskellige nationale støtteordninger. Denne udvikling er meget uheldig for branchen som helhed. Statsstøtteordninger vil ofte medvirke til at skævvride hele markedet, idet de enkelte landes ordninger unaturligt forbedrer konkurrenceevnen hos de nationale værfter. Og eksemplerne på nationale ordninger er efterhånden mange. I Spanien har man eksempelvis en skatteordning, der indebærer mulighed for, at nye spanskbyggede skibe kan sælges til en pris, der ligger langt under omkostningerne. I Korea har regeringen udmeldt, at beløbs-

H AV N E & S K I B S FA R T / 4 · 2 0 0 9

rammen for landets statsstøtteprogram til skibsbygning vil blive forhøjet til over 16 mia. USD, og i Kina planlægges en støtteordning, der blandt andet indebærer støtte til at foretage allerede planlagte kapacitetsudvidelser. Dermed vil kapaciteten blive udvidet på trods af den igangværende krise. Også i Holland og Tyskland drøftes støtteordninger for at hjælpe landenes værfter igennem krisen. Danske Maritime er bekymret for, at rækken af nationale statsstøtteordninger i kølvandet på den økonomiske krise vil få alvorlige konsekvenser for den globale konkurrence. Foreningen ønsker og arbejder for et frit marked, hvor alle aktører kan operere under lige vilkår. Efter et møde i OECD’s arbejdsgruppe vedr. skibsbygning, WP6, den 9.-10. juli har OECD udmeldt, at regeringerne

bør undgå handlinger, der øger protektionisme og skævvrider skibsbygningsmarkedet. Det blev besluttet, at WP6 skulle afholde en workshop i december 2009 for at undersøge de konkurrenceforvridende faktorer, der kan ligge i de mange nationale støtteordninger, der er iværksat som følge af krisen. Mulighederne for på fælles europæisk basis at forbedre arbejdsvilkårene for den europæiske maritime industri skal bl.a. drøftes på et møde den 11. september mellem industrikommissær Günther Verheugen, repræsentanter fra Europa-Parlamentet, ministre fra EU-lande og repræsentanter fra industrien.

Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk



Havne & Skibsfart -4-2009