Page 1

DKK 49,50

63. ÅRGANG · SEPTEMBER 2019 NR. 9

Pelagisk perspektiv Forskningen på dybt vand Nyt muslingeskib med waterjets Små kvotekonger og nysgerrige gæster

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN


13.-14. MAY 2020, COPENHAGEN

18

• Danish Shipping is No. 5 on the list of global operator nations • More than 10 pct. Increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with Bella Center - one of the most experienced and biggest organizers of fairs in Scandinavia • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Free conferences and all other activities • Two event days to concentrate and using fewer resources of the exhibitors’ staff • All activities at Bella Center - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts

• Half-day conferences, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors • Tracks with professional agendas approved by the shipowners - focusing on approved submissions from the exhibitors • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the stand and in a special overview in the Fair Guide • Visiting wonderful Copenhagen

WWW.DANISHMARITIMEFAIR.DK


AF ESBEN SVERDRUP-JENSEN, DIREKTØR DANMARKS PELAGISKE PO

PELAGISK PERSPEKTIV: RO PÅ HJEMMEFRONTEN

For en fisker som lever det meste af sit arbejdsliv på havet, på jagt efter de fisk som skal drive virksomheden, lønne mandskabet og skabe arbejdspladser i forarbejdningsindustrien på land er det helt afgørende at der er ro på hjemmefronten. En tryg base og en sikker havn, når det gælder familie, når det gælder finansiering og når det gælder regulering og de politiske rammevilkår. Arbejdet på havet kræver, at man kan fokusere på det fiskere er bedst til – at fange fisk! De seneste 3 år, har det været vanskeligt for de danske fiskere at samle fokus på netop fiskeriet. Der er har været uro på hjemmefronten og ikke mindst på vestfronten, hvor BREXIT truer de mere end 15.000 arbejdspladser som den danske fiskerisektor understøtter i de kystnære kommuner. Herhjemme har et utal af fiskeripakker, politisk kaos, forhastede lovændringer og talrige kritiske undersøgelser af fiskeriadministrationen fra Kammeradvokat, Rigsrevision og konsulenthuse skabt uro omkring de helt basale rammevilkår for fiskeriet og de erhvervede rettigheder som danner grundlaget for arbejdet på havet. Uroen er ikke forbi, en række politiske forslag og skitser til tiltag, der gør det dyrere og mere usikkert at være fisker ligge fortsat på bordet. Men med en ny Regering og et nyt Folketing er der nu mulighed for en langt mere grundig og ansvarlig tilgang til det politiske arbejde og udviklingen af dansk fiskeri. Man skylder at få rettet op på det demokratiske underskud, der prægede processerne omkring de mange tiltag, som kom på banen i kølvandet på rigsrevisionens kritiske rapporter og de mange ministersamråd, man skylder en gennemsigtig og åben dialog og debat omkring konsekvenserne af drastiske tiltag som bl.a. resursebeskatning, finansieringsbegrænsninger for fiskere og

omfordeling af kvoterettigheder, og man skylder grundigt at inddrage erhvervet, forskningsinstitutionerne og hele Folketinget i arbejdet med udviklingen af fremtidens fiskeripolitik.

højeste prioritet for dansk fiskeri, at adgangen til UKs zone forbliver uændret, at kvotefordelingen forbliver uændret, og at man kobler forhandlingerne om en fremtidig fiskeriaftale med UK til de gene-

relle forhandlinger om en handelsaftale imellem EU og UK. Det er den linje EU har lagt i forhandlingerne og vi håber og forventer, at Danmark fortsat sætter fiskeriet øverst på BREXIT-dagsordenen.

Socialdemokratiet har stolte traditioner på fiskeriområdet. Det var under Nyropregeringen og med Ritts Bjerregaards lederskab, at man satte gang i den nødvendige reform af dansk fiskeri i begyndelsen af nullerne. Nødvendige tiltag som har været afgørende for at sikre Danmarks position som en af Europas førende fiskerinationer og tiltag som dengang blev gennemført efter grundige og oplyste drøftelser med en bred kreds af interessenter. Vi ser frem til at genoptage den form for samarbejde med den nye S-regering og med Folketinget, at genskabe fokus på at skabe trygge rammevilkår for dansk fiskeri, udvikle sektoren i en grønnere retning og sikre grundlaget for fremtidens fiskere – at skabe ro på hjemmefronten. Ro på hjemmefronten er ikke mindst en nødvendighed, fordi udsigten til BREXIT skaber en uoverskuelig fremtid for dansk fiskeri. Danske fiskere og forarbejdningsvirksomheder har i generationer været dybt afhængige af fiskepladserne indenfor 200 sømil af UKs kystlinje. Det er

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

3


FISKERBLADET 9-2019

TOPHISTORIE

HAVNENYT

13

PROJEKTGODS PÅ THYBORØN HAVN Kunderne gør sig sine egne erfaringer med sværgodskajfaciliteterne på Thyborøn Havn.

3

PELAGISK PERSPEKTIV: RO PÅ HJEMMEFRONTEN For en fisker som lever det meste af sit arbejdsliv på havet, på jagt efter de fisk som skal drive virksomheden, lønne mandskabet og skabe arbejdspladser i forarbejdningsindustrien på land er det helt afgørende at der er ro på hjemmefronten. En tryg base og en sikker havn, når det gælder familie, når det gælder finansiering og når det gælder regulering og de politiske rammevilkår. Arbejdet på havet kræver, at man kan fokusere på det fiskere er bedst til – at fange fisk!

10

6

FISKERI - EN LIVSSTIL OGSÅ FOR FAMILIEN DERHJEMME -At være ”fuldblodsfisker” er det samme som at få et dagligt adrenalinkik! Det fortæller den 30-årige partreder og fiskeskipper Lasse Hulgaard Larsen, Hvide Sande. Sammen med sit skib ligger han ved trawlkajen i Thyborøn efter fangst af rundfisk nær Shetland. Skibet er efter losning i realiteten gjort søklar. Besætningsskifte er overstået – enkelte af medarbejderne er taget hjem til Bagenkop på Langeland.

15

Udnyttelsesgraden af havnebassinerne har stor betydning for en havn. Det er afgørende at sikre stabil aktivitet i alle havnebassiner, og det er kun muligt, hvis infrastrukturen passer til kundernes behov. I Thyborøn er vi i tæt dialog med havnens kunder for hele tiden at have fingeren på pulsen, og se hvor der kan opstå nye behov. Det er sådan renoveringsprojektet i Vestre Inderhavn er blevet til.

HOLLÆNDERNES KOMBITRAWLER ØDELÆGGER DANSK REJEFISKERI Hollandske fiskere hører ifølge vadehavsfiskerne bestemt ikke til ”Guds bedste børn”, når de kommer med deres store boomtrawlere - såkaldte kombitrawler – ofte med for megen motorkraft ind over rejebankerne i Vadehavet. De fisker rub og stub for ”næsen” af de tyske og danske rejefiskere og smutter så igen med ”lynets” hast på dybt vand for at gå på konsumfiskeri.

22 MIO. INVESTERES I NYT KAJANLÆG TIL NYBYGNINGER OG TRANSITFISKERE

18

HISTORISK MANGE TRANSITFISKERE I THYBORØN Der er en meget lang tradition for hollandske transitfiskere på Thyborøn Havn. Går vi 23 år tilbage, så var det også dengang helt normalt at se hollandske bomtrawlere langs kajerne i Thyborøn.

20

NY CHEF FOR INDKØB AF RÅVARER TIL TRIPLENINE GROUP A/S


26

12

Efter at have ligget klar i ugevis ved Hvide Sande Shipyards udrustningskaj har den nord-norske fiskeriskole Meløy Videregående Skole syd for Bodø hentet sit nye fiskeriskoleskib ”Oscar Sund” i det vestjyske og sejlet det hjemover, hvor nybygningen afløser et skoleskib, der har mere end 70 år på bagen.

SÆSON FOR SKALDYR Så er det skaldyrsæson til spændende ”Get togehter Party”, hygsomme stunder og meget mere til mennesker der sætter pris på ”Alt godt fra havet”.

27 24

22

FISKERNE OG VODBINDER GÅR MED PÅ DEN GRØNNE BØLGE

NYT MUSLINGESKIB MED WATERJETS

KOLOFON Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, T: +45 28 89 49 55 rene@fiskerbladet.dk

SØREN GADE AFLØSTE EU OLE I DET CENTRALE FISKERIUDVALG Venstres store stemmesluger ved valget til Europa Parlamentet den 26. maj, tidligere forsvarsminister og medlem af Folketinget – Søren Gade – blev i løbet af sommeren valgt ind i EU’s Fiskeriudvalg, hvor han med danske øjne afløser den i fiskerikredse populære Ole Christensen – bedre kendt som EU Ole – Socialdemokratiet. For Søren Gade betyder medlemskabet i fiskeriudvalget, at én af flere ønsker er gået i opfyldelse for den stoute jyde.

Granly Diesel A/S i Esbjerg overrasker igen på dette års DanFish messe i Aalborg, hvor virksomheden viser en waterjet HJ 364 fra Hamilton, der er førende indenfor fremstilling af waterjets. Waterjetten skal bruges i et specialdesignet åbent muslingeskib der udstyres med en Cummins QSC8,3 hovedmotor.

Er dagene med ”miljøsvineri” i form af bl.a. plastikaffald og spøgelsesnet i vore fjorde og vandløb ved at være en saga blot. Under alle omstændigheder er vodbindere og erhvervsfiskere nu gået sammen om at skabe en grøn profil. Det skal være slut med at henkaste plastaffald, net, tovværk med mere som i stedet bør gå til recycling.

NORD-NORSK FISKERISKOLE AFHENTEDE NYT SKOLESKIB

28

S205 CETON BRAGTE FORSKNINGEN PÅ DYBT VAND

29

FISKEFESTIVAL

30

DANISH MARITIME FAIR 2020 SÆLGER GODT

JOURNALIST Jens Nørgaard, T: +45 22 70 04 20 jens@fiskerbladet.dk

UDGIVER Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Brogade 25 A st. 5900 Rudkøbing Telefon: +45 70 20 41 55

ADMINISTRATION Lone Wulff adm@fiskerbladet.dk

LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg 

ANNONCER Kasper Kristensen, T: +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

Profiler er betalte journalistiske produkter.

DKK 49,50

63. ÅRGANG · SEPTEMBER 2019 NR. 9

Pelagisk perspektiv Forskningen på dybt vand Nyt muslingeskib med waterjets kreative kvotekonger og nysgerrige gæster

Næste udgave: 27. september 2019

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN


6

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

Besøg

på stand E408 på DanFish


AF JENS NØRGAARD

FISKERI - EN LIVSSTIL OGSÅ FOR FAMILIEN DERHJEMME

-At være ”fuldblodsfisker” er det samme som at få et dagligt adrenalinkik! Det fortæller den 30-årige partreder og fiskeskipper Lasse Hulgaard Larsen, Hvide Sande. Sammen med sit skib ligger han ved trawlkajen i Thyborøn efter fangst af rundfisk nær Shetland. Skibet er efter losning i realiteten gjort søklar. Besætningsskifte er overstået – enkelte af medarbejderne er taget hjem til Bagenkop på Langeland. Alt er ikke som det plejer at være. En af de største fiskefartøjer i Hvide Sande, trawleren RI 436 Vilja, ligger fast fortøjet i den nordjyske fiskerby. Et havari på hovedmotoren gør det umuligt at stå til havs. Skibet måtte ”humpe” hjemover fra Shetland efter fire døgns fiskeri, hvor fangsten kom til at bestå af bl.a. havtaske, lange og torsk. Heldigvis er priserne gode på fiskene, så det lægger lidt en dæmper på ærgrelserne i forhold til de store omkostningerne grundet manglende sødage til fiskeri som følge af motorhavariet, siger Lasse i denne sommersamtale med FiskerBladet. At den unge fisker holder af sit fag er der ingen tvivl om. Det er en

livsstil også for familien derhjemme i Hvide Sande. Lasse Hulgaard er nærmest født ind i rollen som fisker. Hans oldefar og bedstefar var fisker og hans far fisker fortsat rejer fra Havneby på Rømø. Som barn var jeg stolt af min far. Det var sejt for en lille dreng som mig at være søn af en fisker. Det var der ikke mange af mine kammerater der kunne ”prale” af Før Lasse kom ind i faget tog han lige en afstikker til et landværtsjob som smedelærling, men havet trak, og så måtte smedefaget sejle sin egen sø. Talentet som fisker var der flere der fik øje på. I 2009 tog han springet og blev fiskerlærling. To år senere blev han af Fiskeri Tidende og Vestjysk Bank

kåret til årets fiskerlærling – en titel han opnåede som den dygtigste lærling på Fiskeriskolen i Thyborøn og med anbefalinger fra de praktikpladser han havde været på.

kutteren Susanne H. Det var på den kutter bl.a. ejeren og en nevø under tragiske omstændigheder senere omkom som følge af kulilteforgiftning under losning af skidtfisk i Strandby.

”BULLER” HENTEDE LASSE I 2010 tog Lasse i den sidste del af elevperiode hyre på trawleren RI 236 Lisbeth Frich af Hvide Sande. Skibet var ejet af den markante partreder og fiskeskipper, medlem af Danmarks Fiskeriforenings hovedbestyrelse og næstformand i Sydvestjysk Fiskeriforening, Jens ”Buller” Frich. Herfra gik turen i 2012 til skipperskolen i Skagen. Efter bestået eksamen og forskellige hyre som f.eks. på trawleren L 415 Stormy eller før den tid på

Som talentspejder gav ”Buller” ikke umiddelbart slip på sit nye ”fund” til dansk fiskeri. De to - Lasse og Buller - havde løbende kontakt. I 2014 ringede Buller igen og spurgte om Lasse var interesseret i at købe en part i trawleren Lisbeth Frich? Lasse blev populært sagt købt ind i rederiet Lisbeth Frich. Det skete i forbindelse med overtagelsen af konsum- og industritrawleren RI 372 Anni Nielsen. Lasse blev medejer og skipper og i dag står han midt i et generationsskifte. I rederiet er den 30-årige fiskeskipper medejer af tre fartøjer Anni Nielsen, Lisbeth Frich og Vilja – sidstnævnte er det største af rederiets i alt fem skibe.

FOTO: JENS NØRGAARD

RI 436 Vilja blev købt ind i 2018. Før den tid sejlede trawleren bl.a. under navnet Andrea Klitbo af Læsø. Skibet, der som sagt er blandt de største hjembyen Hvide Sande, er bygget hos Karstensens Skibsværft A/S i Skagen i 1986. I 2007 gennemgik fartøjet en større ombygning i form af ny

Skipper Lasse Hulgaard Larsen ser bekymret ud, her hvor han er fanget af fotolinsen gennem et af Vilja’s trawlspil på agterkanten.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

7


FOTO: JENS NØRGAARD

Et blik ud fra styrehuset på fordækket fra HV 436 Vilja. Som det ses er kasserne surret og skibet rengjort klar til at sejle ud på fangstpladserne i Nordsøen. Maskinhavari satte en stopper for planerne. konsumlast, forhøjet styrehus og lukaf under styrehuset samt en total sandblæsning. I 2010 fulgte en ny hovedmotor, gear, skrue og rordyse og forlængelse af lastrum. HOVEDMOTOR MED NYKKER Hovedmotoren på skibet har åbenbart alle dage været et problem. Den blev igen skiftet i 2016 og forøget til i alt 1200 hk. Nu er den så gal igen. Hvad der skal ske stod ikke klart da FiskerBladet var ombord. Motorfolk var i fuld gang med at åbne ind til de centrale dele i motoren for at finde fejlen. En hovedrenovering er facit, siger skipper Lasse Hulgaard Larsen. RI 436 Vilja måler 35,4 meter i længden og 7,30 meter i bredden. Dybgangen er 6,3 meter. Den store dybgang er årsag til at Vilja kun sjældent anløber hjembyen. Besætningen udgøres af syv faste medarbejdere og to lærlinge, der igen er delt i to hold. Lærlingene

8

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

er ombord i seks måneder hvorefter vi skifter til nye folk, så den enkelte samlet set får mest muligt erfaring i fiskeriet på forskellige skibe samt diverse skibsfører. Noget af det vigtigste for mig ved ansættelse af besætningsmedlemmer er, at han/hun kan bøde, (Reparere. red.) garn/trawl og udvise stabilitet. Lærlinge skal ligeledes være stabile og kunne tørne til, når det kræves. I den faste stab indgår den 55-årige maskinmand/fisker, Henry Kirkeby, der er alderspræsident ombord. Henry har været med mig siden jeg overtog RI 372 Anni Nielsen og fortsatte med over på Vilja i 2018. Han kender dette skib om nogen. Trawleren er i øvrigt opkaldt efter min mellemste datter på to år. Jeg er far til tre børn. To drenge og én pige. Drengene er 4 år henholdsvis fire måneder. Så der er nok at se til for fruen hjemme i Hvide Sande.

AFSAVNET TIL FAMILIEN Det har jeg det svært med, når jeg er på havet, fortsætter Lasse. Afsavnet til familien hører ikke til de mest spændende sider ved det at være fisker. Vi er dog sjældent længere ude af gangen end otte til ni dage ad gangen. Det er jo konsumvare vi har med at gøre. Er fisken frisk får vi bedre priser på auktionen. Vort fiskeri foregår for det mest i Nordsøen, engelsk og norsk sektor. Vilja er et godt søskib og derfor mere end velegnet til sit fartområde. Under arbejdet ude på fiskespladserne bliver fisken renset, pakket og iset. Det er en fordel selv at gøre det, så er vi sikre på at kvaliteten og udseendet, (Fremvisningen. red.), vil indvirke positivt på køberne. Lasten rummer 1150 kasser, så vi kommer ikke sovende til et godt resultat. Det ændrer dog ikke ved min indstilling til erhvervet. For mig er det en livsstil.

Besøg

En god samtale med Jens ”Buller” Frich gjorde det muligt for mig at blive selvstændig fisker. Det var egentlig ikke en tanke jeg seriøst havde overvejet før ”Buller” ringede, og præsenterede mig for planerne om at blive delejer. En anden mulighed ville have været at finde en fisker, som måske var interesseret i lave et generationsskifte baseret på både skibe og fiskekvoter. Det er vanvittig svært, fortsætter Lasse Hulgaard. Uden kroner og øre på bankbogen er det stort set umuligt. Bankerne vil ikke være med nu om dage. Økonomien lægger hindringer Alt i alt taget i betragtning er det svært at blive selvstændig. Økonomien sætter ofte en stopper. Det på trods af at man under opstart kan trække på lånefiskordningen hos staten og vel at mærke er nystartet fisker under 40 år og aldrig har haft et fiskeskib eller kvote før.

på stand E408 på DanFish


BEKYMRET FOR BREXIT Logbogen og de løbende skriftlige indberetninger om fangst og områder hvor fangsterne er foregået, skal både afleveres til Fiskeristyrelsen og de norske myndigheder. Det er i min verden dobbeltkonfekt.

FOTO: JENS NØRGAARD

Får man held til opstart som selvstændig fisker, så ruller andre og ofte irriterende ting ind over lønningen. Det er bl.a. bureaukratiet, som man hele tiden skal forholde sig til. Politikerne ved ikke hvad de gør. De har overhovedet ingen føling med vort erhverv. De udsteder blot dekreter i form af kvoteregler og landingserklæringer uden signifikant erfaring i håndtering. Inden udgangen af juli i år skulle fiskerne således huske at downloade den nyeste udgave af den elektroniske logbog. Glemmer fartøjsføreren at sikre sig den nyeste udgave, kan der vanke bøder. Logbogen er Fiskeristyrelsens elektroniske værktøj til overvågning af fiskerflåden, fortsætter Lasse.

Et blik ind over noget af produktionsdækket på Vilja, hvor fisken behandles og sorteres for herefter at blive søpakket og gjort klar til auktion.

Det bekymrer mig nu ikke så meget. Det der virkelig kan give mareridt eller det der er værre, er en evt. udelukkelse af danske fiskere fra engelsk farvand som følge af UKs Brexit planer.

mig andet end at være fisker, så er danske fiskeres fremtid præget af usikkerhed som følge af løbende regelændringer uden om den forhenværende regering samt UKs Brexit planer.

Så uanset jeg i samtalen har givet udtryk for at jeg ikke kunne tænke

Alt i alt slutter partreder og skipper Lasse Hulgaard Larsen: -som

fisker skal vi nu nok klare os alligevel med hårdt arbejde og vores store passion for erhvervet.

innovative

TRAWL DOORS

www.vonin.com

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

9


AF JENS NØRGAARD

HOLLÆNDERNES KOMBITRAWLER ØDELÆGGER DANSK REJEFISKERI

Hollandske fiskere hører ifølge vadehavsfiskerne bestemt ikke til ”Guds bedste børn”, når de kommer med deres store boomtrawlere - såkaldte kombitrawler – ofte med for megen motorkraft ind over rejebankerne i Vadehavet. De fisker rub og stub for ”næsen” af de tyske og danske rejefiskere og smutter så igen med ”lynets” hast på dybt vand for at gå på konsumfiskeri. Motorkraften på de store kombitrawler synes bestemt større end de tilladte 300 hk. De skyldige i rodet med de hollandske trawler er opkøberne. FOTO: JENS NØRGAARD

Når vore hollandske kollegaer først har ”støvsuget” fangstområderne lukker opkøberne ned for tilførelsen af rejer. Disse opkøbere er blevet alt for begærlige, siger formanden for Rømø Fiskeriforening, den 30-årige fiskeskipper og reder til HV-67 Juvredyb, Lasse Guldberg Sörns. Som vadehavsfiskere med speciale i rejefiskeri står vi tilbage med resterne, som opkøberne ikke vil have grundet kombitrawlernes hærgen. Vi har licens men ingen kvote på ”vore” rejer. Vi skal holde os til MSC-reglerne, så vi kan bevare vores verdensledende standard i forhold til bæredygtigt fiskeri. Det fiskeri vi fra dansk side udfører omhandler næsten udelukkende hesterejer i Vadehavet fra grænsen mellem Danmark og Tyskland til Thyborøn i nord. I Havneby her på Rømø er vi fem skibe der lever af rejefiskeri. Samlet set består den danske rejeflåde efter hesterejer af 26 aktive både. Derfor er det vigtigt at vi får styr på fordelingen i fangstområderne. En indledende høring desangående vil ske i hesterejeudvalget, hvor repræsentanter for de forskellige havne og fiskerne taler sammen om udviklingen. SAMARBEJDE EFTERLYSES For at få styr på de hollandske kombitrawler skal vi endevende MSC-problematikken samt certificeringen. Flåderne af tyske, danske og hollandske rejefiskere

10

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

HV-67 Juvredyb klar til at forhale fra isværket til lossekajen i havneby. På dækket ses fisker Karsten Andresen fra Højer.

bliver nød til at arbejde sammen. Det er en kæmpe opgave som allerede pågår, siger Rømø Fiskeriforenings formand videre. Det der gør det vanskeligt er, at vi i de enkelte lande har vidt forskellige regler og metoder som der fiskes efter. For at sikre hesterejerne en bedre fremtid og vækst foreslår MSCprogrammet, at maskestørrelsen på nettene øges fra de nuværen-

de 24 mm til 26 mm. Her siger vi som fiskere fra. Vi er bange for at større maskestørrelse vil betyde frasortering af endnu flere rejer som vi ellers kunne få penge for, fortsætter Lasse Guldberg Sörns. Hele dette spørgsmål vil blive taget op på hesterejeudvalgets kommende MSC drøftelser.

1: Store rejer – 9,5 mm 2: Mellemstore rejer – 8,5 – 9,5 mm 3: Små rejer – 6,8 – 8,5 mm 4: Den fjerde størrelse, (Undermåler – er under 6,8 mm), går til affald. De frasorterede mængder må ikke overskride 15 procent.

”SMAG PÅ MARSKEN” I dag sorterer vi hesterejer i fire størrelser:

De rejer som godkendes køres efter landing til fabrikker i Holland. Store ferske rejer sælges i 3

Besøg

på stand E408 på DanFish


kilo pakker til franske opkøbere og er stort set solgt endnu inden vi når havn. Dem ville vi jo gerne om danskerne vil få smag for. I Tyskland, Belgien, Holland og Frankrig er de vilde med dem. Herhjemme er hesterejen er imidlertid ikke slået igennem. Den 21. september gør vi et nyt forsøg for at fremme interessen, når vadehavsfiskerne er med på messen ”Smag på Marsken” i Højer. Hesterejen, (Latinsk: Crangon crangon, red.), er et tibenet krebsdyr. Rejen lever i det nordøstlige Atlanterhav og er meget almindelig i Danmark. Her bliver den til 7,5 centimeter lang. Som almindelig ”dødelig” på opdagelse i naturen kan hesterejen ofte ses i meget stort tal på ren sandbund på lavt vand langs kysterne. OPLÆRT AF SIN FAR Som ung lever rejen af alger, slikkrebs og vandlopper. De store hesterejer indtager børsteorme, tanglopper og pungrejer som føde. Når hesterejen ikke jager,

ligger den ofte nedgravet i sandbunden, så kun øjne og de lange følehorn er synlige. Hesterejens naturlige fjender er bl.a. torsk, ål og skrubber. At fiske efter hesterejer er noget formanden for Rømø Fiskeriforening har lært af sin far, som stadig er aktiv fisker med egen bomtrawler Theodor Storm – opkaldt efter en af Tysklands store forfattere. Lasses far er friser og bosat i fiskerbyen Tönning i den sydvestlige del af Sydslesvig. Moderen er fra Esbjerg, selv har Lasse og hans kone samt den to måneder gamle søn ”slået” teltpælene nær Skærbæk i Sønderjylland. Fiskeriformandens egen båd HV-67 Juvredyb, er en 60 brt boomtrawler fra 2003. Den er 18 meter lang og 5 meter bred. Skibet håndteres af Lasse Guldberg Sörns og hans medskipper og bedstemand, fisker Karsten Andresen, Højer. Begge har taget deres skipper eksamen fra Skagen Skipperskole.

HAR HAFT BUNDBERØRING Det meste af tiden i fiskeriet foregår på forkant af Rømø. Om efteråret trækker de sydvest over til Amrum Bank og om vinteren sejler de igen langsomt mod nord til dansk område nær Rømø. Om vinteren fortæller Lasse til FiskerBladet, da ligger vi gerne og skraber rejer på 20 meter vand. Til gengæld er vi inde og røre bunden i løbet af efteråret og foråret. Et stort smil breder sig i Lasses ansigt: -Jo, jo vi står da på bunden ind imellem. Man er ikke rigtig Vadehavsfisker såfremt man ikke er strandet mindst 3 til 4 gange nær kysten. Det at være Vadehavsfisker er en anden form for fiskeri end de fleste måske kender til. I Vadehavet fiskes der med strømmen. Skal vi have rejer så er det den vej. Modsat får vi ikke en reje i vort trawl. Grejet er heller ikke så længe ude som på f.eks. en konsumtrawler med langt slæb. Vore trawl på styrbord og bagbord side

er fastgjort til hver sin boom. De er max ude i 10 til 30 minutter ad gangen. BRUGTE TIMER PÅ AT BØDE Trods hurtigheden i fiskeriet, så bøvler vi en del med salat – tang, mos, blæretang, bladsalat og rød mos. Dertil kommer, at trawlene, der slæbes hen over bunden, fyldes med skaller, knivmuslinger, hjertemuslinger samt østers. Det er vi meget opmærksomme på. For fisker vi de forkerte steder ødelægger vi trawlet. I min karriere som rejefisker i Vadehavet har jeg brugt mange timer på at bøde eller sætte andet trawl på boomene, fordi trawlene under slæb blev ødelagte. Der er jo stort træk på når det foregår. Det sker at vi under træk i løbet af kort tid kan fylde trawlene med 500 kg til 600 kg rejer, slutter formanden for Rømø Fiskeriforening, Lasse Guldberg Sörns, der betegner 2019 for et normalt år rent fangstmæssigt.

NOGVA HEIMDAL GIR OG PROPELL

Tilpasset ditt fartøy Nogva Heimdal leverer gir og propellanlegg til fartøy som har behov for stor trekkraft og utstyr som tåler hard drift i vanskelige forhold. Våre skreddersydde propellanlegg karakteriseres av: Robust utførelse Lite støy og vibrasjoner Lang levetid Minst mulig vedlikeholdsbehov

500 - 3500 hk NOGVA HEIMDAL PROPULSION AS heimdal.com

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

11


Kostvejleder Christiana Riis ses her med favnen fuld af krabbeklør

FOTO: JENS NØRGAARD

'Madtip'

SÆSON FOR SKALDYR

Så er det skaldyrsæson til spændende ”Get togehter Party”, hygsomme stunder og meget mere til mennesker der sætter pris på ”Alt godt fra havet”. Netop nu lander fiskeskibene i de danske fiskerihavne og 11/01/05 auktioner LF ventilation_Q skønne krabbekløer.

Kløerne stammer fra taskekrabberne. Side Kødet 1er hvidt og fast og 8:53 velsmagende. Det findes ikke

A/S

Ventilatorer til fiskeriet

bedre i de skandinaviske farvande. Hvad der er nok så vigtigt – der er minimal forberedelse. Krabbekløerne er i forvejen kogt. Flæk evt. kløerne med en ske ved at slå på skallen. For at få kødet ud kan du bruge en ”hummergaffel”. Sammensæt en spændende grøn salat. Lav en dressing og bidrag med lidt knækkebrød f.eks.

Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC

Til retten nyder du f.eks. en kølig excellent Chilensk hvidvin. Så kan det ikke blive bedre.

Morelvej 19 4700Næstved Næstved• •Tlf. Tlf.55557777 Smedevænget 3 ••4700 2222 4444 Fax. • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 55 77 77 82 82 44 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

Det fortæller kostvejleder med mere hos fiskeeksport virksomheden Harald Iversen & Søn A/S

12

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

Besøg

i Thyborøn, Christina Riis. Kostvejlederen har lovet at holde FiskerBladets læsere orienteret om gode og sunde samt aktuelle fiskeretter i fremtiden. Harald Iversen og Søn i Thyborøn leverer krabbeklør i 3 kilo poser kogt og frossen til 400,00 Kr.

på stand E408 på DanFish


SEPTEMBER 2019

HAVNENYT

Projektgods på Thyborøn Havn Kunderne gør sig sine egne erfaringer med sværgodskajfaciliteterne på Thyborøn Havn. Sværgodskajanlægget, som blev indviet tilbage i 2016, har efterhånden bevist sit værd i rigtig mange forskellige transport sammenhænge - det være sig både ved bulkgods, som forskellige typer biomasse, skærver, kalk, m.m., men også ved projektgods, som transformerstationer, vindmølledele, specialudstyr til offshore support fartøjer, m.m.. Det er ganske enkelt en fornøjelse at opleve, hvor glade kunderne er for de nye muligheder i Thyborøn, og hvor effektivt der arbejdes på kajanlægget.

borøn. Er der behov for direkte transport til slutkunden med losning direkte fra fartøj til lastbil, så gør de gode tilkørselsforhold til kajanlægget, med ekstra god plads til manøvrering af lastbiler, en stor forskel. Hvis det passer bedst ind i projektet at få hele lasten eller dele af godset oplagret på havnen i en periode, så vil man kunne opleve hvor højt serviceniveauet er hos de lokale stevedore servicevirksomheder, som både håndterer godset og oplagrer det indendørs såvel som udendørs efter behov.

Logistiske setups De logistiske setups kan være ligeså forskellige, som det gods man transporterer. Ligegyldig hvilken form for godshåndtering, der er behov for, så kan det lade sig gøre i Thy-

Effektive tunge løft I Thyborøn arbejder vi alle fleksibelt og støtter op om kundens projekter, så der kan laves præcis den logistiske konfiguration, der egner sig bedst til det givne transportprojekt. Det

SIDE 1 THYBORONPORT.DK

er fx tilladt at benytte fartøjets egne kraner til operationen, og der findes ligeledes lokale kranmuligheder, hvis der skulle blive behov for det. Muligheden for at lave præcis det logistiske setup, som egner sig allerbedst til opgaven, kan have en meget stor effekt. På Thyborøn Havn har vi fx set eksempler på at tre tunge løft blev foretaget på bare to timer, fordi operationen var skræddersyet til projektet.

Fortsætter på side 2.


Arbejdsro og god plads Sværgodskajanlægget er placeret i et ISPS område af havnen, som sikrer uforstyrret arbejde. Det øger sikkerheden væsentligt, at der ikke er uvedkommende færdsel på kajanlægget, og at operationerne kan drives effektivt uden afbrydelser. Det ekstra sværgodsareal med 5000 m2 befæstet areal, der støder lige op til kajen, giver helt unikke arbejdsforhold, som gavner i mange sammenhænge. Både til konstruktion af stort offshore udstyr direkte ved kajanlægget, under lastbilmanøvrering hen til godsfartøjer og som arbejdsareal ved installation af havvindmølleparker. I alt 150 000 m2 areal støder op til sværgodskajfaciliteterne i Thyborøn.

Strategisk beliggenhed For at udnytte søvejen helt optimalt har det sin betydning, at sejle lasten så tæt ind på kunden eller så tæt ud fra leverandøren som muligt. Thyborøn er pga. sin beliggenhed et strategisk valg for transport af varer til og fra det industrielle Danmark. Havnen ligger placeret lige ud til Nordsøen, med det industrielle Danmark og dansk landbrug lige i baghaven. Hurtig adgang til vej fra kaj Fra Thyborøn Havn er der let og hurtig adgang til det jyske vejnet. Kajanlæggene ligger placeret lige ud til hovedvej, uden nogen bymidte, der først skal passeres. Denne effektive baglands infrastruktur øger sikkerheden og komforten væsentligt for lastbilchauffø-

rerne og sikrer effektiv transport i baglandet. Derudover har færdiggørelsen af den nye motorvej til Holstebro selvfølgelig øget effektiviteten af transport til og fra Thyborøn Havn yderligere. Det giver alt sammen kunden nye muligheder for effektiv håndtering og transport af gods, og vi er meget stolte af de erfaringer, som vores kunder i øjeblikket gør sig med vores sværgodskajfaciliteter. Der håndteres årligt mere end 1,5 mio. tons gods på Thyborøn Havn.

Fakta om sværgodskajanlæg i Thyborøn Bæreevne 23 t pr m² Punktbelastning 430 t Vanddybde 9 m Tilstødende sværgodsareal 5000 m² Tilstødende landareal 150 000 m² vestjyskbank.dk/thyborøn

SIDE 2 THYBORONPORT.DK


22 mio. investeres i nyt kajanlæg til nybygninger og transitfiskere Udnyttelsesgraden af havnebassinerne har stor betydning for en havn. Det er afgørende at sikre stabil aktivitet i alle havnebassiner, og det er kun muligt, hvis infrastrukturen passer til kundernes behov. I Thyborøn er vi i tæt dialog med havnens kunder for hele tiden at have fingeren på pulsen, og se hvor der kan opstå nye behov. Det er sådan renoveringsprojektet i Vestre Inderhavn er blevet til. Behovet for nye faciliteter er steget i takt med antallet af nybygninger Som omtalt i marts-udgaven af dette års Thyborøn Havnenyt oplever den maritime service sektor i Thyborøn i disse år en meget positiv udvikling. Der bygges i langt højere grad nybygninger end tidligere, og vanddybden i kajanlægget, hvori de bygges, er simpelthen blevet for lille i takt med udviklingen i fiskefartøjernes størrelse. De to store smedeværksteder i Thyborøn, med over 100 ansatte hver og langt mere end 50 års erfaring, er beliggende på hver deres kaj lige ud til kajanlægget. De ønsker selvføl-

SIDE 3 THYBORONPORT.DK

gelig fortsat den samme kajnære placering, og virksomheder med over 100 ansatte og større lager- og produktionsfaciliteter kan ikke sådan lige flytte til et andet og dybere havnebassin. - Noget måtte der gøres for at renovere det gamle havnebassin og dermed støtte op om den maritime service sektors nye behov for større vanddybde. Øget vanddybde og renovering af kajanlæg Efter flere undersøgelser er det lykkedes at finde en god løsning til at øge vanddybden i det gamle havnebassin, og byggeriet er allerede godt i gang. Havnebassinet er ved at

blive uddybet fra 4 m til 6 m vanddybde, og renoveringen af 402 m kajanlæg er allerede godt i gang. Kajanlægget vil blive renoveret over flere etaper, så det sikres, at der fortsat kan bygges nye fartøjer under hele renoveringsarbejdet, og de maritime service virksomheder undgår driftstop. Mere plads til transitfiskere Strategisk forsøger vi på Thyborøn Havn at tilgodese mere end en målgruppe, når vi påbegynder et anlægs- og renoveringsprojekt, og det er også lykkedes med dette renoverings-


flere følger med samme tendens. Isværket i Thyborøn vil med byggeriet kunne forenkle sin udlevering af is ved ikke længere at have to rørisanlæg at vedligeholde. Der vil i fremtiden blive udleveret røris på isværket ved kajanlæggget til industrifisk og skælis ved kajanlægget til landing af konsumfisk, så det passer bedre ind til behovet i dag. Og så kommer den større vanddybde selvfølgelig også til at øge fleksibiliteten for isværket og mulighederne for udlevering af is.

projekt. Ved at fjerne den gamle ispier i havnebassinet, som tiden har overflødiggjort, og ved forøgelsen af vanddybden i hele havnebassinet, bliver det også muligt at skabe nye kajmeter til transit fiskefartøjer i Thyborøn Havn. Vi oplever i år en stigning i antallet af hollandske fiskefartøjer, som vælger at lande deres fisk i transit i Thyborøn, derfor er der også her behov for en kapacitetsforøgelse. Det er en stor fornøjelse, at det lykkedes at løfte denne opgave i samme renoveringsprojekt. I alt 402 kajmeter renoveres 235 m renoveret kajanlæg beliggende lige op til smedeværkstederne i den maritime service sektor kommer til at gøre en stor forskel fremover for konstruktionen af fiskefartøjer i Thyborøn. Den øgede vanddybde giver mulighed for at bygge større

SIDE 4 THYBORONPORT.DK

fartøjer og følge med udviklingen, og virksomhedernes kajnære beliggenhed sikrer dem en høj effektivitet. 167 m kajanlæg med lette tilkørselsforhold for lastbiler er en kapacitetsforøgelse, der giver plads til at 4-5 ekstra transitfiskere kan lande fisk på samme tid. Dette vil så kunne frigive mere plads på kajanlægget til håndtering af konsumfisk til fiskeauktionen, eftersom der nu bliver mere plads til transitfiskerne et andet sted i havnen. Effekten spredes og gavner flere. Forenklet udlevering af is fra isværket Tiden har betydet ændringer i behovet for udlevering af is fra isværker. Mange konsumfiskere er gået over til selv at producere is ombord på deres fartøjer, og

Udlevering af forbrugsstoffer som vand og el For at gøre brugen af det nye kajanlæg så optimal og effektiv som muligt vil alle tre kajer omkring havnebassinet blive forsynet med el-standere og vandudleveringsstandere. Vandudleveringen får stigende betydning i takt med at flere fiskefartøjer selv producerer is ombord, og nem adgang til forsyning af forbrugsstoffer på kajanlægget øger effektiviteten for fiskerne, mens de er i havn.


Kajanlægget vil blive forsynet med to store 225 ampere strømstandere, en i hvert kajhjørne, til de større fiskefartøjer og tre 63 ampere standere fordelt ud på resten af kajanlægget. Sikkerhed Havnebassinet i Vestre Inderhavn vil blive udstyret med SeaSafe redningsstiger, udstyret med LED lys, som sikrer deres synlighed i mørke og dårligt vejr. Vi har de seneste par år testet Sea-Safe redningsstigerne andre steder på havnen med et godt resultat. De er nu valgt som standard redningsstiger til alle nye og nyrenoverede havnebassiner på Thyborøn Havn. Godt samarbejde omkring projektet Vi oplever et rigtig godt engagement og samarbejde med brugerne af havnebassinet om renoveringsprojektet. Både smedeværksteder, isværk og redningsstation bakker positivt op om bygge- og anlægsprojektet, selvom byggeriet giver nogle forstyrrelser i dagligdagen. Det bedste slutresultat opnås, når alle interessenter er involveret i projektet og bakker op – så der sættes stor pris på denne opbakning. 22 mio. investering til projektet Thyborøn Havn investerer 22 mio. i renoveringsprojektet i Vestre Inderhavn, og vi er meget glade for at investeringen kommer til at tilgodese flere forskellige interessenter, både fiskere, isværk og den maritime service sektor, og at det i det hele taget øger fleksibiliteten samt sikrer den fortsatte aktivitet i dette havnebassin. Byggeriet forventes afsluttet i marts 2020.

Timing Der vil kunne konstrueres nye fartøjer i havnebassinet under hele byggeriet. Det har været vigtigt for at sikre den daglige drift i den maritime service sektor og har krævet ekstra nøje planlægning. 1: Uddybning af havnebassin 2: Kajen ved Thyborøn Skibs og Motor sikres midlertidigt, så nybygningerne kan ligge her under renovationen af Tværkaj. 3: Tværkaj ved Kynde og Toft bygges, derefter flyttes nybygningerne herhen. 4: Kajen ved Thyborøn Skibs og Motor bygges færdig. 5: Den gamle ispier på Isværkkaj fjernes, så der bliver en mere sammenhængende kaj til rådighed. 6: Isværkkaj bygges færdig. 7: Uddybning langs de tre færdige kajer foretages i feb. 2020 Hele byggeriet forventes afsluttet i marts 2020

Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

SIDE 5 THYBORONPORT.DK


Historisk mange transitfiskere i Thyborøn Der er en meget lang tradition for hollandske transitfiskere på Thyborøn Havn. Går vi 23 år tilbage, så var det også dengang helt normalt at se hollandske bomtrawlere langs kajerne i Thyborøn. 23 år - det er ligeså længe som havneassistenten Sven Rønn har arbejdet på Thyborøn Havn. Og han er den mand i Thyborøn, som transitfiskerne kender aller bedst. De kender ham alle ved navn, både de helt unge og de lidt ældre transitfiskere. Sven har taget sig så godt af dem igennem sine mange år på havnen, at han kender dem privat, deres familier, deres relationer fiskere imellem, deres fiskemetoder

og meget mere - og det gør en stor forskel for transitfiskerne, når de kommer i havn. Søn- og helligdage afholdes med familien Mønstret for transitfiskerne fra Holland er, at deres fartøjer ligger i havn på søn- og helligdage. De fisker igennem hele ugen og tager hjem på weekend. Visheden om at fartøjet

ligger sikkert i havn har stor betydning, mens man selv er på weekend 800 km væk. Det har man, når fartøjet ligger i Thyborøn. Omkring en tredjedel af omsætningen af konsumfisk kommer fra transitfiskeriet De udenlandske transitfiskere er i år oppe på at udgøre omkring en tredjedel af omsætnin-

Thyborøn Sejlmageri Thyborøn Sejlmageri har mere end 50 års erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til erhvervsfiskeri og fritidssejlads.

Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77 mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168

Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

SIDE 6 THYBORONPORT.DK


natten den 21. december 2018, altså lige før jul. Her i 2019 ankom årets første transitfisker allerede i starten af januar og fik rigtig gode fangstresultater. Rygtet spredte sig hurtigt og bevirkede at flere hollandske bomtrawlere drog til Thyborøn tidligere end normalt, faktisk før fartøjerne var helt klargjorte med den planlagte maritime service. Siden har de i år været her i en lind strøm indtil nu. Dvs. at mønstret i øjeblikket ser ud til at være, at vi har transitfiskere hele året i Thyborøn. Historisk rekord af fisk landet i transit i Thyborøn Vi har aldrig tidligere i Thyborøn Havns historie set så mange fisk blive landet i transit af udenlandske fiskere. Året tegner sig indtil videre bedre end nogensinde før - og det både på mængde og værdi. Det er ikke mængden af fisk pr. fartøj, som er steget i år, det er den længere periode og et stigende antal af transitfiskefartøjer, der tager turen herop, som gør forskellen. Omkring ti nye fartøjer arbejder fra Thyborøn Havn i år. Hvad der helt præcis har fået disse ti nye fartøjer til at trække nordpå er lidt uvist, ændringer i forholdene derhjemme kan være årsagen, men der er ingen tvivl om, at

Sven Rønn, 23 år på Thyborøn Havn. fiskerne deler erfaringer og fortæller hinanden om den service, de får i havnen. Så det gælder om hele tiden at sikre den samme første klasses service, med hurtig placering, effektiv påfyldning af forbrugsstoffer og sikkerhed omkring fartøjet, mens det ligger i havn. Det gør vi os meget umage med i Thyborøn.

gen af konsumfisk på Thyborøn Havn. Så det er ikke uden betydning, at transitfiskerne trofast vælger at benytte havnen. Thyborøn ligger strategisk godt pga. den tætte beliggenhed ved fiskepladserne i Nordsøen, og der er tradition i fiskeriet for at pendle efter fisken i forhold til sæson og fiskens placering. Også danske fiskere sejler i perioder udenlands efter fisk, fx til den engelske kanal efter søtunger. Anderledes mønster for transitfiskere i år Transitfiskerne ankommer typisk til Thyborøn omkring marts måned og fisker herfra sommeren igennem. Det varierer lidt, hvor længe sæsonen varer ud på efteråret, alt efter hvor god fangsten er. I år har mønstret vist sig at være anderledes. Den sidste transitfisker forlod Thyborøn klokken tre om

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

SIDE 7 THYBORONPORT.DK

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk


Ny chef for indkøb af råvarer til TripleNine Group A/S Morten Broberg er ansat som ny CPO (Chief Procurement Officer) i TripleNine Group A/S og skal fremover stå for indkøb af råvarer til fiskemelsfabrikken. I forbindelse med Morten Brobergs ansættelse udtaler adm. direktør i TripleNine Group A/S, Jes Bjerregaard: ”Jeg er meget glad for, at TripleNine får en yderst erfaren branchemand som ny chef for indkøb af råvarer. Det er en meget vigtig post, som Morten Broberg tiltræder. Han skal fremover sikre TripleNine Group A/S den fornødne tilgang af råvarer, så vi kan opretholde en god og stabil produktion af fiskemel og fiskeolie i Thyborøn. Morten Broberg vil få til opgave at fortsætte og udbygge vores gode samarbejde med både lokale og internationale leverandører og i fællesskab med dem sikre konkurrencekraftige råvarer af høj kvalitet”. Morten Broberg udtaler: ”Jeg glæder mig meget til at komme i gang med samarbejdet med vores leverandører. Det er mit mål

SIDE 8 THYBORONPORT.DK

at være med til at skabe de absolut bedste forudsætninger for vores leverandører fra både Danmark, Sverige, Norge, Skotland og Færøerne, m.fl.. Jeg vil arbejde målrettet for at TripleNine og Thyborøn Havn også i fremtiden vil være en af de foretrukne landingshavne til losning og forarbejdning af industrifisk. Derfor glæder jeg mig meget over at tiltræde stillingen netop nu under anlæggelsen af de nye lossekajfaciliteter, der kommer til at sikre en endnu hurtigere losning og bedre besejlingsforhold for industrifiskerne, og hvor havnen har annonceret en forventet forøgelse af vanddybden i indsejlingen her i 2020.” Morten Broberg slutter af med at sige: ”Jeg håber, at jeg kan være med til at udvide kendskabet til TripleNine og Thyborøn Havn blandt potentielle nye fiskere og fartøjer rundt om i Nordsøen og Nordatlanten. Det er i det hele taget vigtigt for mig at få et rigtig godt og tæt

samarbejde med Thyborøn Havn og de virksomheder, som støtter op om vores virksomhed og industri”. Morten Broberg vil udover indkøb af fisk til fabrikken i Thyborøn også stå for indkøb af fiskemel og fiskeolie til TripleNines fabrik i Esbjerg, ligesom han vil udføre andre opgaver for virksomheden. Morten har været tilknyttet TripleNine som ekstern konsulent det seneste års tid, hvor han har hjulpet med forskellige projekter. Morten Broberg har tidligere været CEO / direktør for FF Skagen og Sales and Purchase Director hos Skagerak Fiskeeksport A/S. Morten har en Bachelor of Business Administration fra Copenhagen Business School. Han er 47 år og bosiddende i Skagen med hustru og parrets to børn.


n billette e s g n a g Køb ad og spar peng online

9 . , 10 . & 11. O K T O B E R 2019

26. internationale fiskerimesse en af verdens mest betydningsfulde messer for udstyr og services til fiskerierhvervet internationalt mødested og unikt forum for networking 400 udstillere og 14.000 besøgende fra hele verden Oplysninger til besøgende, udstillerliste og andet opdateres løbende på danfish.com og AKKC app.

MESSE danf ish.com

Åbningstider: Onsdag og torsdag kl. 10-17. Fredag kl. 10-16. Kontakt: Else Herfort, +45 99 35 55 18, ehe@akkc.dk Lasse Holsteen Jessen, +45 99 35 55 09, lhj@akkc.dk


TEMA: FANGSTREDSKABER

AF JENS NØRGAARD

FISKERNE OG VODBINDER GÅR MED PÅ DEN GRØNNE BØLGE

Er dagene med ”miljøsvineri” i form af bl.a. plastikaffald og spøgelsesnet i vore fjorde og vandløb ved at være en saga blot. Under alle omstændigheder er vodbindere og erhvervsfiskere nu gået sammen om at skabe en grøn profil. Det skal være slut med at henkaste plastaffald, net, tovværk med mere som i stedet bør gå til recycling, og omdannes til plastråvarer der reducerer miljøbelastningen af CO2 med helt op til 82 procent. Det fortæller direktør Lars Peter Jensen, Strandby Net A/S, der i dag er en del af Cosmos Trawl koncernen som igen ejes af den islandske Hampidjan Group. Koncernen har foruden i Strandby vodbinderier i Skagen, Hirtshals, Thyborøn og Hanstholm. Hos Strandby Net tænker de nu recycling ind i det daglige arbejde ved udvikling af nye trawl og net. Der arbejdes på at alt skal kunne genanvendes. Det sker i et samarbejde med recycling-

22

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

virksomheden Plastix A/S i Lemvig, der gennem de seneste seks år har udviklet og opbygget et plastgenanvendelses anlæg ved Limfjordsbyen. Hos Plastix fraktioneres fiber plastik primært fra den maritime industri som derefter neddeles, vaskes, tørres og ekstruderes til plastråvarer, Grøn Plast, der reducerer den før nævnte miljøbelastning. Plastix er i stand til at modtage forarbejdningskrævende plastaffald på fabrikken i Lemvig.

I øjeblikket er produktionskapaciteten på virksomheden i Lemvig på ca. 10.000 tons årligt med stigende tendens. LETTE TRAWL OG GARN At den grønne linje er ved at vinde indpas i fiskerflåden ses også ved nyanskaffelser af udstyr. Flere af fiskerne går fra den tidligere traditionelle anvendelse af jernwire i kombination til trawl og jernkæder til tyngde ved bundfiskeri. I dag handler det om nye og lette garntyper til trawl og net,

Besøg

hvor dyneema, der er en ultra stærk fiber med meget lav vægt og nærmest uden stræk. Fordelen er høj brudstyrke, slidstyrke, splejsbar og UV-bestandig. Dyneema erstatter nu den traditionelle stålwire. Fordelen er udover letheden, at materialet ikke ruster. ”Wiren” er ikke indfedtet og styrken er exceptionel. Som fiskeredskab forædler vi derudover materialet med et ”overtræk” for at skåne dyneemaen ved træk eller når trawlet køres ud

på stand E408 på DanFish


På skibene har rustskader tidligere været til store frustrationer. Med de nye materialer er ”rust” ved at være en saga blot. Det er fiskerne selv der har bidraget til den nye udvikling, fortæller Lars Peter Jensen videre. Det at erhvervet som helhed går foran, er afgørende for os i branchen, kun derved kan vi udvikle nye og gode redskaber og nok så vigtigt producere i materialer der vejer et minimum i forhold til tidligere. Det er med til at spare på brændstof. HURTIG UD OG HJEM Netop det sidste er afgørende i relation til vort speciale, hvor vi arbejder med bundtrawl. Her

kommer det an på trækkraften i skibene, forbrug af brændstof under fiskeri. Hos de pelagiske fiskere er det der tæller mere fart til fiskepladserne og hjem igen. Den pelagiske zone ligger mellem 200 meter og 1000 meter også kaldet elevatorzonen. Det er bl.a. arter som stimefiskene blåhvilling eller den kystnære og fede art brisling, som bruges i produktionen af fiskemel og fiskeolie samt konsum arterne sild og makrel. De demersale arter ligger under 1000 meter, det er f.eks. hellefisk. At opbygge et trawl hænger ofte sammen med individuel erfaring. Vi er netop i gang med et større projekt til rederiet Ruth i Hirtshals. Længderne fylder godt op på kajanlægget udenfor vodbinderiet her i Strandby. Vi taler om længder på 1400 meter. Heraf udgør bridler 240 meter før man er nede ved posen som yderligere rækker 100 meter. Åbningen i trawlet dækker ikke mindre end 4 fodboldbaner. Samlet set når alt er ude, så rækker det op til et

FOTO: JENS NØRGAARD

over agterkanten på trawlerens trawlrulle. Hos Plastix gør man dog opmærksom på, at der endnu ikke findes løsninger til recycling af Dyneema grundet materialets særlige egenskaber. Dyneema egner sig dog til genbrug. Det oplyser CEO i Plastix, Hans Axel Kristensen, til FiskerBladet.

Vodbinder Kim Hansen i gang med at sy og reparere et brisling trawl. par kilometer og mere agten for skibet. INDBYGGEDE SORTERINGSRISTE Sideløbende med dyneema projektet er vi i vodbinderiet i gang med at reparere et trawl til brislinge- og hummerfiskeri. Når alt kommer til alt handler det for fiskerne om at få størst mulig trawl til mindst mulig brændstofforbrug. Det vil vi bl.a. vise eksempler på, når vi udstiller på DanFish

i Aalborg den 9. oktober. Noget af det absolut nyeste vi tager fat på her i produktion – er fremstillingen af riste til reje- og hummerfiskeriet og fiskeri efter sperling. Her sørger ristene for sortering af store som små. Ristene vil ikke gøre det billigere at investere i net grundet indbygning. Til gengæld vil det være et krav ved fiskeri på Fladen, i Nordsøen og i Skagerrak som pålægges industrifiskerne.

FOTO: JENS NØRGAARD

Vodbinder Nikolaj Hansen vurderer sit arbejde med brisling trawlet. Er der mon flere ting der skal sys? Læg mærke til længderne gennem vodbinderiet.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

23


TEMA: MOTORER

AF JENS NØRGAARD

GRANLYS DIESEL A/S NYT MUSLINGESKIB MED WATERJETS

Granly Diesel A/S i Esbjerg overrasker igen på dette års DanFish messe i Aalborg, hvor virksomheden viser en waterjet HJ 364 fra Hamilton, der er førende indenfor fremstilling af waterjets. Waterjetten skal bruges i et specialdesignet åbent muslingeskib der udstyres med en Cummins QSC8,3 hovedmotor Lanterne mast designes særskildt

WL Arrival WL Departure Baseline

Global Zero

0

1

2

3

4

5

6

7

8

Frame spacing 600 mm

10

Frame spacing 600 mm 3000

11

12

13

14

15

16

17

Frame spacing 500 mm

18

19

20

21

Bov Propel monteres i, og under kran fundament

6000

2000

Selvjusterende ballast Åben til søen, Selvdrænene

med bovpropel samt en kran. Farten på skibet er angivet til 20 knob, fortæller COO Chief Operating Officer, Preben Vogt til FiskerBladet. 1.5 m 2000 kg

2.35 m 1280 kg

3.5 m 830 kg ≈ 2750

Machinery Hatch 0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

CL

780

4.75 m 610 kg

1150

9

12

13

Fartøjet vejer 5,8 tons – fuldt lastet er deplacementet beregnet til ca. 8,5 tons. Muslingebåden er udstyret med en brændstoftank på 500 l og en hydrauliktank på 150 l.

Som en af de trofaste udstillere på DanFish glæder direktøren sig især i år til at kunne præsentere en helt ny dieselmotor fra Cummins i sit sortiment. Det er en motor, der på mange måder kan kaldes ”State of the Art” i den maritime verden. Her vil motoren sætte skub i de mellemstore fiskefartøjer. Motoren overholder alle gældende Emissions bestemmelser for NOx-emissionerne. Det betyder at skibe med denne motor kan sejle i de såkaldte NECA-områder, som bl.a. omfatter Nordsøen og Østersøen. Derudover CDE D M D er motoren ekstremt lydsvag. Det vil være til glæde for enhver fisker. Den nye motor fra Cummins hedder X15. Det er en 15 liters motor med en ydeevne på 600 HK, som får dansk premiere på DanFish den 9. – 11. oktober i Aalborg. Den er specielt designet til at klare lange sørejser. Nok så vigtigt har den ifølge Cummins lang levetid, er brændstofbesparende og fylder mindre end gængse hovedmotorer i skibene.

STATE OF THE ART Foruden den førnævnte hovedmotor og waterjet er fartøjet udstyret

X15 PRÆSENTERES I DANMARK På verdensplan har Cummins allerede solgt X15 i over et år. De før-

14

15

16

17

18

19

20

21

CL

°

155

Noter:

- Dette design er lavet af CDE - Danish Marine Design ApS for Kynde & Toft - Tegningen er baseret på linjetegningen: 193.01.00F Preliminary Hull Lines Rev 2019.05.27 - Denne tegning er foreløbigt tegning fremsendt til godkendelse og må ikke bruges som byggetegning. - Skrogdimensioner herunder, er for skibet i letvægt, med mindre er anført. - Vandlinjer vist er for henholdsvis afgang og ankomst konditioner som vist i vægtberegningen 193.90.45 - Maskine, Gear, Jet og hastighed skal verificeres af motor leverandør. - Motor arrangement og installering skal udarbejdes og verificeres - Størrelse af luge over motor skal verificeres. - Bov propel og motor monteres i, og under kranfundamentet..

0

25

R

Hoved Dimensioner: Længde over alt Længde Skrog Længde af Vandlinjen Bredde over alt Bredde af Vandlinjen Design Dybgang Deplacement Fuld Last Deplacement

Deck Drain Pipes

Fuel 500 L

Spante afstand:

12.95 m 11.79 m 11.24 m 4.60 m 4.60 m 0.33 m 5820 kg 8540 kg

600/500 mm

Tank kapacitet:

Brændstof tanke Hydraulik tank

500 L 150 L

Maskineri:

0

1

2

3

Battery Pack

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

CL

Hoved moter: Gear: Drev: Kran:

Cummins QSC8,3-M ZF 286 Hamilton jet HJ364 TMP 300

ANISH

HYD. 150 L

ARINE

ESIGN

Rev : 2019.06.25

NAVAL ARCHITECTURE AND MARINE ENGINEERING

Tel. +45 32968044 Dwg : 193.91.01F A.P. Møllers Alle 9A Mail: info-dk@cde-dmd.com Scale : 1:25 DK 2791 Dragoer. Denmark www.cde-dmd.com

Deck Drain Pipes

Project : Åben Muslinge Fartøj

Date : 2019.02.14

Subject : General Arrangment Sign : KWE/LTO Danish Marine Design ApS THIS DRAWING MAY NOT WHOLE OR PARTLY BE COPIED OR HANDED TO A THIRD PARTY WITHOUT WRITTEN PERMISSION FROM CDE DANISH MARINE DESIGN Paper Size: 594 x 841

Muslingebåden er udviklet og designet af Danish Marine Design i Dragør. Planen er at skibet, når det afleveres, skal operere på muslingefelterne i Limfjorden. Derfor er fartøjet ikke som flest. Her er der taget udstrakt hensyn til brugerne, når der skal trækkes liner som amøberne kan sætte sig på og vokse på for siden at blive strømpet og høstet som flotte blåmuslinger.

24

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

Muslingebåden bygges i aluminium på udrustnings-, ombygningsog reparationsværftet Kynde & Toft i Thyborøn, der står for hele projektet. Båden får en totallængde på 12,25 m, bredden er på 4,60 m. Dybgangen er beregnet til 33 cm, hvilket allerede fortæller en hel del om skibet, der udmærker sig ved at være specialbygget med super lav

dybgang, hvilket netop opnås pga. installationen med en waterjet.

Besøg

på stand E408 på DanFish


I over 30 år har Granly handlet med fiskerne. Vi ved at det er vigtigt at vi kan træffes døgnet rundt. Derfor er vi også i stand til at levere når fiskerne ringer som følge af nedbrud på en motor. På lager har vi altid motorer stående fra 122 HK til 1400 – 1500 HK. Et nyt lagersystem her i Esbjerg gør det muligt at overholde hvad vi lover, slutter Preben Vogt

ste installationer på fartøjer fandt sted i delstaten Louisiana i USA. Her erstattede X15 en gammel motortype for at forbedre fartøjets effektivitet og ydeevne. X15 motoren blev oprindelig præsenteret første gang i juli sidste år til Seawork 2018 International i Storbritannien, hvor den blev vel modtaget. Om det samme bliver tilfældet i Danmark, er COO Preben Vogt ikke i tvivl om. Trenden til investeringer i nye skibe eller ombygninger er igen til stede hos fiskerne. Det er sådan vi oplever det, som motorleverandører. Som leder af Granly Diesel, fortæller Preben Vogt videre, at X15s brændstofsystem er Cummins nyeste system XPI. Det er den som er med til at sikre en lydsvag motor. Desforuden er systemet i stand til at dosere brændstoffet præcist. Derfor er det en meget renere forbrænding, man får med X15 motoren. VERDENS STØRSTE Hvad der er nok så interessant i denne sammenhæng er, at moto-

ren er udrustet med en ret så avanceret teknologi, der diagnosticerer og monitorerer motorevnen og forebygger alvorlige fejl. Cummins er verdens største motorproducent og bygger motorer fra 76 HK til 4000 HK. Det sker fra 20 motorfabrikker verden over. Koncernens ca. 70.000 medarbejdere producerer hvert døgn 3000 dieselmotorer. Granly Diesel er distributør af motorerne fra den amerikanske motorgigant. Den danske leverandør bevæger sig hjemmevant blandt fiskerne såvel i Danmark, Færøerne og Grønland. I Esbjerg beskæftiges ca. 40 medarbejdere. Det er skibsmontører, maskinmestre og motorfolk med mere, som rejser verden rundt for at servicere motorer ombord på skibe fra danske rederier som Torm, Norden, Ultra Ship, J. Lauritzen og Esvagt – sidstnævnte er med danske øjne en meget stor kunde med over 100 dieselmotorer og generatorer fra Cummins i flåden.

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A legreya Sans Bold Alegreya SC Regul ar

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

www.ff-gs.dk

Vi ønsker Muslingeriget tillykke med deres kommende muslingebåd • Vi udvikler og konstruerer alle former for fiske- og erhvervsfartøjer • Ombygning, modificering og optimering af eksisterende fartøjer • Vi er bemyndiget af SFS til Stabilitetsberegning og Tonnagemålinger

CDE Danish Marine Design ApS A.P. Møllers Allé 9A, 2791 Dragør

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Rådgivende skibsingeniører Tel.: 3296 8044 • E-mail: info-dk@cde-dmd.com

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

25


FOTO: HVIDE SANDE SHIPYARD

Fiskeriskoleskibet ”Oscar Sund” på prøvesejlads fra Hvide Sande Shipyard før afleveringen til den nord-norske fiskeriog nautiske skole, Meløy Videregående Skole, nær Bodø.

AF JENS NØRGAARD

NORD-NORSK FISKERISKOLE AFHENTEDE NYT SKOLESKIB

Efter at have ligget klar i ugevis ved Hvide Sande Shipyards udrustningskaj har den nord-norske fiskeriskole Meløy Videregående Skole syd for Bodø hentet sit nye fiskeriskoleskib ”Oscar Sund” i det vestjyske og sejlet det hjemover, hvor nybygningen afløser et skoleskib, der har mere end 70 år på bagen. ”Oscar Sund” er bygget som et højteknologisk vidunder, hvilket vil sige at der er tænkt på et mangesidet skib under konstruktionsarbejdet. Stort set alle former for fiskeri vil eleverne kunne lære ombord på fartøjet, der foruden traditionel trawling også omfatter flyshooter og reje fiskeri samt diverse former for behandling af fangede fisk og krebs herunder produktionsteknikker etc. Det nye fiskeriskoleskib er 24 meter langt og 8 meter bred.

26

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

Med skibet får skolen i fremtiden mulighed for at oplære deres elever/studerende i et maritimt og tidssvarende miljø indenfor de nautiske fag og fiskeri. Skibet er udstyret med en hybrid pakke til strømforbruget. Det betyder, at energien ombord udnyttes optimalt. Fremover vil der kunne undervises i havn uden brug af dieselgenerator. Undernormal drift i søen vil energien fremadrettet komme fra en akselgenerator.

HØJTEKNOLOGISK SKOLESKIB ”Oscar Sund” er med andre ord et topmoderne og højteknologisk multifunktions fiskeri- og nautisk skoleskib. For at opnå det bedst mulige arbejdsmiljø ombord er der lagt vægt på støjdæmpning. Det er bl.a. sket ved at installere 45 dB lyddæmpere på hovedmotoren, og lyddæmpere på ventilationen i maskinrummet. Den universelle udformning af skroget har et helt klart sigte, at fremvise et maritimt handicap

Besøg

venligt skib, hvor det er muligt at bevæge sig rundt i f.eks. rullestol blot for at nævne nogle af mange detaljer, der har fulgt med udformningen. I det hele taget er der taget utrolig højde for miljødelen på ”Oscar Sund”, som sjældent set tidligere i et erhvervseller skoleskib. Ved omrigning skal der til hver tid tages hensyn til, at skibet er et uddannelsesfartøj. På dækket skal der være plads til de studerende, så de kan følge undervisningen sikkert og på tæt hold.

på stand E408 på DanFish


AF JENS NØRGAARD

SØREN GADE AFLØSTE EU OLE I DET CENTRALE FISKERIUDVALG

Venstres store stemmesluger ved valget til Europa Parlamentet den 26. maj, tidligere forsvarsminister og medlem af Folketinget – Søren Gade – blev i løbet af sommeren valgt ind i EU’s Fiskeriudvalg, hvor han med danske øjne afløser den i fiskerikredse populære Ole Christensen – bedre kendt som EU Ole – Socialdemokratiet. For Søren Gade betyder medlemskabet i fiskeriudvalget, at én af flere ønsker er gået i opfyldelse for den stoute jyde. Samtidig med indlemmelsen i EU’s Fiskeriudvalg står Søren Gade overfor at blive valgt til næstformand i udvalget. Beslutningen falder i god jord hos Danmarks Fiskeriforening PO. EU står overfor store udfordringer og med Søren Gades karisma synes dansk fiskeri stærkt repræsenteret i det magtfulde organ EU’s Fiskeriudvalg. Nye tekniske regler, landingspligt og en kommende kontrolforordning gør det svært for fiskerierhvervet at øjne konsensus. Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend Erik Andersen, har tidligere udtalt at erhvervet står overfor et stort pres blandet andet fra de grønne organisationer. VIL GØRE EN FORSKEL Formand for EU’s Fiskeriudvalg bliver Chris Davies fra Storbritannien. Sammen med Søren Gade repræsenterer han gruppen ”Renew Europe” i parlamentet. Fiskeriområdet havde i øvrigt Søren Gades førsteprioritet i forhold til udvalgsposter. Det gjorde han allerede klart overfor FiskerBladet på havnekonferencen i Ringkøbing fredag den 29. marts arrangeret af Danske Havne. Søren Gade slog fast, at han håbede at gøre sit til at erhvervspolitikken igen får en mere central rolle i fiskeriudvalgets fremtidige arbejde, såfremt han blev valgt. Det er han så nu – så det bliver spændende for danske fiskere at følge Søren Gade, der er klar til at gøre en forskel.

Søren Gade: Den kommende næstformand i EU’s Fiskeriudvalg, MEP Søren Gade.

Hundested Propeller

20/11/03

20:28

Side 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

27


S205 CETON BRAGTE FORSKNINGEN PÅ DYBT VAND

Igen i år var S205 Ceton med i samarbejdet om at bringer forskere fra DTU Aqua ud på det dybe vand i Nordsøen for at studere makrellen. Kursen var sat og skibet lastet med videnskabeligt udstyr og stor entusiasme. I løbet af juli måned har Danmarks Pelagiske Producentorganisation deltaget i et spændende forskningsprojekt i Nordsøen. Formålet var at undersøge makrellens udbredelse i - og betydning for Nordsøens økosystem og skabe en mere nuanceret forståelse for bestandsstørrelsen og makrellens rolle som rovfisk. Det er andet år at togtet gennemføres og ligesom i 2018 blev togtet gennemført uden problemer. S205 Ceton stævnede den 2. juli ud fra Skagen Havn. Den normale besætning var på det tolv dage lange togt forøget med tre deltagere fra DTU-Aqua, Kai Wieland (Togtleder) Per Christensen og Søren Eskildsen. På de knap to uger indsamlede de i fællesskab viden om fiskebestanden, og da de kom tilbage i havn, var skibet lastet med ny viden, der kan få indflydelse på fremtidens fiskeri.

’’Togtet er vigtigt, fordi den viden der er omkring makrelbestandenes størrelse i Nordsøen og dens betydning som rovfisk på for eksempel tobis, er meget mangelfuld. Den viden er DPPO sammen med DTU Aqua nu begyndt at indsamle systematisk. Togtet havde ikke være muligt at gennemføre uden brug af forsøgskvote. Et system som er kommet i stand i forbindelse med seneste fiskeripakke. Jeg vil vurdere at en aktiv og strategisk brug af forsøgskvoten vil kunne forbedre forvaltningen af ganske mange bestande, ikke alene makrel’’ Forklarer Chefbiolog fra DPPO, Claus Sparrevohn. ET PELAGISK PROJEKT MED POLITISK PERSPEKTIV Toget er en fortsættelse af EHFFprojektet NordMak fra 2018, som blev søsat for at være med til at belyse mængden af makrel i

Togtleder, Kai Wieland og skipper, Jacob Claeson gennemgår en masse af den logistik der finder sted under et tolv dage langt togt

Nordsøen. Det skete i samarbejde med IESSNS (International Ecosystem Summer Survey in the Nordic Seas) og det internationale Havundersøgelsesråd ICES, Som er grundlag for biologernes årlige rapporteringer til EU, der i sidste ende

er med til at afgøre, hvor meget fiskerne må fange. Netop derfor er projektet også spændende fra en politisk vinkel – fordi resultaterne på sigt kan have indflydelse på kvotefordelingsspørgsmål.

Ceton er 62,60 meter lang og 12,80 meter bred og blev bygget i 2016.

28

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

Besøg

på stand E408 på DanFish


FISKEFESTIVAL

Små kreative kvotekonger og nysgerrige gæster var om bord på HG Asbjørn. Kvotekonger. Berømte og berygtede – men hvem er de? Medierne og politikerne har ofte et kreativt sprogbrug, når de beskriver det pelagiske fiskeri. Der bliver brugt vendinger, som fiskeriet ofte står måbende overfor. Et hyppigt eksempel er fortællingen om den onde ’’kvotekonge’’. I Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) arbejder de også selv kreativt, blandt andet når de hvert år deltager i Fiskefestivalen i Hirtshals, hvor der er fokus på fisk, fest og formidling. Den første weekend i august stod i kreativitetens tegn, da det pelagiske fartøj Asbjørn åbnede for landgangen i Hirtshals. Solen skinnede på den nymalede Asbjørn, som var åben for alle der havde lyst til at se hvordan en pelagisk båd så ud og hvordan det pelagiske fiskeri foregik. Det vrimlede med børn og voksne, der skulle se det store skib som rummede alt fra hospital til imponereende teknologi i styrhuset.

FORHOLDENE PÅ ASBJØRN VAR SELV EN KONGE VÆRDIG I dagens anledning var skibet belejret af de berygtede kvotekonger – fuldt udstyret med lilla kongekroner og glimmer fra top til tå. - Her er meget sejere end min fars kontor, og det er helt vildt med alle knapperne i styrhuset – faktisk kan man sejle hele båden med én knap!, sagde en imponeret Sofie på 11 år fra Aarhus, der var iført sin nye glitrende kvotekongekrone. Mange har en romantiseret forestilling om at fiskeriet stadig foregår i de blå kutter, og der skelnes ikke i forståelsen om det er konsumfisk eller pelagiske fiskearter. Småt er godt, vil de fleste danskerne nok sige. Men det er langt fra sandheden. En af grundende til at DPPO holdt åbent skib, var for at give befolkningen nogle flere billeder på hvordan et moderne pelagisk fiskeri ser ud.

de arbejder med kvoter og hvor meget BREXIT faktisk betyder - jeg troede kun fiskeriet foregik i dansk farvand - meget interessant, forklarede Peter Hummelberg som gæstede Asbjørn med sin kone. FISKERIET SKAL FORTÆLLE DERES EGEN HISTORIE – FOR VI FORTÆLLER DEN BEDST Hvorfor deltager DPPO på events som Fiskefestivalen? - Det gør vi fordi vi ønsker at nedbryde nogle af de fordomme, som medier og politikere indimellem kan skabe hos befolkningen.

- Fordommene kommer af uvidenhed, og for at nedbryde fordomme skal vi vise befolkningen bredden af dansk fiskeri. Ikke kun selve fartøjerne og udstyret, men også hvordan man bor og lever om bord, så de nysgerrige virkelig kan blive en oplevelse rigere, når de går derfra. Det er også vigtigt, at vi fortæller hvordan en stor en båd som Asbjørn arbejder med miljø, og hvilke tiltag vi gør for at passe på naturen, fortæller Maria Mejlhede, der arbejder med kommunikation hos DPPO.

- Det ingen hemmelighed at jeg nok er lidt skeptisk overfor fiskeriet. Men jeg synes besætningen har forklaret godt hvordan

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

29


DANISH MARITIME FAIR 2020 SÆLGER GODT

Mange udenlandske maritime virksomheder har allerede meldt sig på banen, for at være med i den kommende udgave af den internationale danske maritime messe, Danish Maritime Fair, der finder sted i midten af maj næste år i Bella Center Copenhagen. - Allerede nu er de første 10 lande repræsenteret på messen næste år, siger Rene Wittendorff, CEO for Danish Maritime Fair. Messen er lagt i hænderne på Bella Center Copenhagen, der står for både salg til og afvikling af den internationale maritime messe. De mindste stande er allerede nu tæt på at være udsolgt. Der er kun to ledige 6 kvadratmeter stande tilbage. Fortsætter interessen på det nuværende niveau, vil arrangøren forsøge at skaffe flere af de små stande ved at udvide standplanen. - Vi skal nok finde en løsning, siger Rene Wittendorff.

Danish Maritime Fair 2020 afvikles i Bella Center Copenhagen Hal H, der har egen indgang, stort parkeringsareal samt bus, Metro og motorvej lige til døren.

og workshops indgår i et tæt samspil med messen, så deltagerne får rige muligheder for at besøge standene. Ingen arrangementer vil vare mere end 4 timer.

162 STANDE Standplanen indeholder 162 stande, og er opbygget dynamisk så den kan tilpasses ethvert behov. Standene sælges efter først-til-mølleprincippet.

- Der er rigtig gode indbyggede møde- og konferencefaciliteter i Bella Center Copenhagen, og dem vil vi naturligvis gøre brug af. Vi lægger afgørende vægt på, at konferencer, møder og workshops indgår i et tæt samspil med messen, så deltagerne får rige muligheder for at besøge standene, siger Martin Uhlenfeldt, fra Maritime Danmark, der har ansvaret for at arrangere de events, der afvikles i forbindelse med Danish Maritime Fair 2020.

Halplanen opererer med gangbredder på 3 og 6 meter, hvilket giver et kompakt udtryk der bidrager til besøgeroplevelsen. For at lette adgangen til messen og for at få flere besøgende vil der for første gang være gratis adgang for alle registrerede besøgende, og mulighed for registrering ved indgangen for de der ikke har nået at gøre det hjemmefra. TÆT SAMSPIL Ud over selv messen vil der, på linje med tidligere messer, være et omfattende konference- og mødeprogram. Her lægges der afgørende vægt på, at konferencer, møder

30

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 9

Workshops indrettes med faglige spor, udvalgt af et bedømmelsesudvalg bestående af eksperter fra bl.a. Maersk Training, rederier og de maritime netværk. FORSLAG Arrangørerne modtager gerne forslag til aktuelle emner, man ønsker inddraget i møderækken.

Besøg

på stand E408 på DanFish


Media Group MEDIEGRUPPEN Maritime DAnmark +

www.maritimedanmark.dk www.maritimedenmark.dk

731.000 327.000 86.000 læste artikler per måned

besøg pr. måned

unikke brugere pr. måned

21.000 daglige nyhedsbrevsmodtagere

VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING WWW.MARITIMEDANMARK.DK

NYHEDER

JOBS

BLUE MEDIA

DMF 2020


SEARCHMASTER Intelligent Searchlight

AIS, GPS, kompas og radar forbindelse, for en mere præcis tracking af objekter og fartøjer. Integreret pitch og roll sensorer i lampehoved for bedre tracking i høj sø. 360° horisontal lysstråle rotation og +/- 45° vertikal lysstråle bevægelse. Avanceret kontrol funktioner fra kontrolboksen, enten med manuel styring eller automatisk styring. Justerbar lysstråle fokus for fuld udnyttelse af projektøren, uanset om arbejdet foregår tæt på fartøjet eller på afstand. SearchMaster er velegnet til fartøjer i alle størrelser, da den frigiver personellet, som normalt styrer projektøren i forbindelse med arbejdet, hvor en projektør er nødvendig. Fuld automatisk SART (Search And Rescue Transponder) / MOB (Mand Over Bord) overvågning, på baggrund af AIS data, med automatisk sporing af alarmens position i vandet, hvis positionen er inden for SearchMasters operations område.

Hos os får du altid en professionel rådgivning Vi tilbyder gratis TeamViewer support

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på SearchMaster

SeaMaster ApS - Vesterhavsgade 133 - 6700 Esbjerg - Telefon +45 7512 0444 info@sea-master.dk - www.seamaster.dk

Profile for Media Group Maritime Denmark

Fiskerbladet 9-2019  

Fiskeri - en livsstil også for familien derhjemme: At være ”fuldblodsfisker” er det samme som at få et dagligt adrenalinkik! Det fortæller d...

Fiskerbladet 9-2019  

Fiskeri - en livsstil også for familien derhjemme: At være ”fuldblodsfisker” er det samme som at få et dagligt adrenalinkik! Det fortæller d...