Page 1

52. ÅRGANG · JULI 2008 NR. 8

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Messe i Sisimiut - Torsken truet som sædvanlig - Renere dambrug


Vi har brug for dine proteinfisk HAR DINE INDUSTRIFISK HØJ KVALITET?

fisken nøje – lige fra den fanges til den bliver leveret hos kunden. I produktionen

FF Skagen fremstiller fiskemel og fiskeolie af

anvender vi fiskearter, som det

fiskearter, der hurtigt gendanner bestanden. Vi modtager fisk fra de danske farvande og

Internationale Havforskningsråd, ICES,

de nordligste fiskepladser i Atlanterhavet.

anser for bæredygtige. Hertil kommer, at en del af vores produktion finder sted på basis af afskær fra

VIL DU VÆRE MED TIL AT SIKRE ET BÆREDYGTIGT MILJØ?

konsumfiskeindustrien.

FF Skagen er ISO 14001 certificeret for Vil du være med til at udnytte

miljøet og DS 2403 certificeret for energi. Det stiller krav til os selv – og til vores

ressourcerne i havene på

leverandører af industrifisk.

bedste måde, og dermed sikre et bæredygtigt miljø, så er FF Skagen det rette

Vi går meget op i sporbarhed

sted at lande din fangst.

og bæredygtighed. FF Skagen følger

Havnevagtvej 12 · Postboks 164 · DK-9990 Skagen · Tel. +45 98 44 11 00 · Fax +45 98 45 02 11 · ff@ffskagen.com · www.ffskagen.com

Mini V-SAT

Open Port

Ægte bredbånd og IP telefoni om bord KVH TracPhone V7 Mini VSAT Fås med fast pris for forbruget (kun på data)

Global dækning • Data op til 128 kbps • 3 x Telefonlinier • Ingen bevægelige dele •

Polaris Electronics For nærmeste forhandler se polaris-as.dk

Klar til salg ultimo 2008

Polaris Electronics A/S Kærholt 1 • P.O. Box 7957 • DK-9210 Aalborg SO Phone: +45 9631 7900 • Fax: +45 9631 7901 E-mail: info@polaris-as.dk • www.polaris-as.dk S.P. Radio/SAILOR/Thrane & Thrane • Skanti • Niros • Broadgate • McMurdo • Entel • ISIC Kelvin Hughes • MxMarine/Leica • Dansea • Lopolight • KVH • Hondex • Tacktick • Danelec


FISKERBLADET 8.2008 FOTO: OLE IVERSEN

INDHOLD 52. ÅRGANG · JULI 2008 NR. 8

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Messe i Sisimiut - Torsken truet - som sædvanlig Østersøen død - Renere dambrug

En tungtlastet trawler kommer i havn. En af dem, der brugte alt for mange kroner på brændstof, og som EU derfor vil redde brændstofkrisen med. Ud med dem. Ind med mindre brændstofforbrugende fartøjer. Det løser overkapaciteten – der hele tiden ødelægger alle de gode ting, EU gerne vil gøre. Siger Joe Borg selv. Flemming Kristensen svarer igen, at vi ikke alle sammen kan være garnfiskere.

4 6 7 8 10 10 11 12 14

De hemmelige papirer Redningshelikopter på fiskerikontrol Fisk for film Modeldambrug tegner lovende Sej certificeret Excentriker eller… Både vemod og fremtids-iver Stafetten - Pas godt på verdens bedste salgssystem Ingen hjælp til Danmark

Polarfish 2008 18 Sisimiut byder indenfor 20 Så gerne flere udstillere 20 Skipperskole - også for Grønland 21 63 udstillere fra 11 lande 22 Frydendahl sender ekspert 23 Effektiv transport er ingen selvfølge 24 G.G. Tubs på mere end dobbelttur 25 Torsken i Kattegat har det skidt 25 Færøerne har torskeproblem 25 Sild i stimer Tema - Hanstholm 26 Prisfald gør fiskerne konfuse 28 Vi har jo egentlig selv valgt det 29 Problemet løst!

FiskerBladet Den direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad til erhvervsfiskere, virksomheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offentlige myndigheder og samtlige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500. ISSN 196-4194 Udkommer hver måned undtagen januar og juli

30 30 31

Mærsk kan sejle levende hummer Kort nyt Tjen investeringen ind på to-fem år

FIND FLERE ARTIKLER PÅ NETTET Kontrollen strammes Ny bomtrawler til Thyborøn

Redaktion / redaktionelle medarbejdere René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) rene@fiskerbladet.dk, Tlf.: (+45) 7020 4155 Jacob C. Krogsgaard (Journalistisk redaktør) jacob@fiskerbladet.dk Jesper Helbo (Biologi) jh@erhvervsmagasinerne.dk

FiskerBladet.dk

Niels Bach (Teknik og maritim historik) nielsbach@fiskerbladet.dk Annoncer Heidi Sørensen Tlf.: 7610 1164 og hs@rosendahls.dk Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156 Design: CG-Ads Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer i august Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

www.polar-fish.net

POLAR FISH 2008 Sisimiuni septembarip 12-aniit 14-anut 2008-imi 12. - 14. september 2008 · Sisimiut, Grønland Annertunerusumik paasisaqarusukkuit uku arlaat attavigisinnaavat: Evan Dyran imaluunniit Else Herfort Oqarasuaat: +45 99 35 55 55 – E-mail: ehe@akkc.dk For yderligere oplysninger kontakt: Evan Dyran eller Else Herfort Tlf.: +45 99 35 55 55 - E-mail: ehe@akkc.dk Mediepartner: FiskerBladet


De hemmelige papirer I denne måneds udgave af Fiskerbladet mangler der en historie. Den ligger på redaktørens computer. Og der bliver den så liggende. Ikke fordi den er dårlig eller kritiserer nogen eller ikke er rettet mod læserne. Men fordi kilden til historien – efter at have udtalt sig vidt og bredt – har fortrudt. Det er ikke første gang, den slags sker. Slet ikke med det pågældende firma. Og det bliver sikkert heller ikke sidste gang. Men sådan er journalistik også.

mere fri journalistik – f.eks. her på Fiskerbladet. Nok er den ikke som EkstraBladets, men den er ikke censureret på nogen måde. I fiskeriet er det som så mange andre steder. Der er mange slags kilder. Nogle udtaler sig bramfrit og er ligeglade. Andre tænker sig om. Andre igen forsøger strategisk at få plads i spalterne med produkter, som de i virkeligheden burde annoncere med. Men artikler er jo gratis. De kommer som regel så heller ikke i, hvis der ikke er tale om nyheder. Sådan fungerer tingene.

En journalist oplever mange ting, hører mange ting og spørger om mange ting. De fleste gange svarer kilden på spørgsmålene. Og de fleste gange sker der ikke andet, end at historien kommer i ”avisen”. Til alles tilfredshed. Som regel. Nogle gange må journalisten kæmpe for at få sin historie hjem. Kilderne kan være træge eller måske ligefrem modvillige, hvis det er en ”grim” sag. Men historien skal hjem – på læserne vegne og for deres skyld. På den måde bliver tingene belyst fra den ene og den anden side og tingene kommer frem i lyset.

Men i fiskeriet – i servicefagene – er man ømskindede. Man vil helst ikke sige, det går for godt, hvis det gør det. For så er man en pralrøv. Og kan miste kunder. Går det skidt, vil man heller ikke sige noget, for så er man en brokrøv. Og kan miste kunder. Hvis man i virksomheden prioriterer på den ene måde – så kan man miste kunder. Og gør man det på en anden måde, så kan man miste kunder. Virksomhederne udtaler sig altså, som de tror, kunderne gerne vil have, at de skal. Og her taler vi om læserne. Om dig. Så journalisten kan kun formidle det, som virksomhederne tror, at kunderne gerne vil høre. Er det fair for læserne?

På ”menighedsblade” – som mange fagblade er (ingen nævnt, ingen glemt) er der ofte en såkaldt selvcensur. Hvis der da ikke er en direkte censur fra ledelsens side. Her må man kun skrive godt om organisationen og kun pænt om samarbejdspartnere og annoncører. Andre steder dyrker man en betydeligt

Kan læserne være tjent med kun at høre det, som virksomhederne gerne vil have, de skal høre? Kan læserne være tjent med, at hvis man skriver historierne alligevel, må de punge mere ud for deres blad, fordi virksomhedernes eneste magtmiddel overfor et blad er annoncekronerne?

4

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

Det er jo dem, der får bladet til at køre rundt. I det konkrete tilfælde – i dette blad – er der intet odiøst i historien. Der er ingen kritik af virksomheden. Tværtimod viser artiklen, hvordan en virksomhed har valgt at prioritere økonomisk fornuftigt. Og artiklen viser, at virksomheden har en fornuftig økonomi ud af det. Og måske endda en fornuftigere økonomi, end hvis virksomheden havde prioriteret anderledes i forbindelse med en bestemt messe. Det er til glæde for kunderne – for omkostningerne havner jo alligevel hos dem. Så kunderne – læserne – burde være glade og rose deres leverandør. Redaktionen havde valgt – efter at have brugt tid på et positivt og hyggeligt interview – at sætte historien flot op med billede og det hele. Uden at virksomheden havde købt annonce. Altså at profilere en virksomhed temmelig pænt – uden at det skulle koste en krone. Sådan er det – og sådan skal det være. Virksomheden valgte at springe fra – bagefter. Vi respekterer valget, selvom vi af ophavsretslige grunde kunne have bragt historien alligevel. Og det er jo ikke engang en af de faste annoncører. Eksemplet er ikke enestående. Der er en lang række af dem. Virksomheder i mange andre brancher overvejer, om man vil profilere sig. Vil man det, gør man det. Man har mindst én god historie om ugen at servere for pressen. Og gode historier kommer i ”avisen”. Man opbygger et image. Får et navn. Bliver husket. Får succes. Tjener penge.

I fiskeriet vil man ikke have et navn. Man vil ikke huskes. Vil man ikke have succes? Pointen er, som en gammel redaktør engang sagde: Hvis man inviterer med til brylluppet, kan man regne med, at pressen også er der til skilsmissen. Pointen er også: Nogle i branchen tror på, at åbenhed er vejen frem. Andre tror, at jo mere vi holder mund, jo bedre går det. De er de fleste, men er de de bedste? Pointen er også: I nedgangstider må man profilere sig. Ikke spare på omtale og synlighed (hvilket kilden faktisk selv sagde). Og endelig er pointen: Læserne får ikke det, de gerne vil have. En fair, velovervejet, gennemarbejdet og reel information. Alting er vendt og drejet, hvad enten det er politik eller forretning. Alting har et formål, når det kommer andre steder fra. Biologerne har ét, politikerne har et andet, virksomhederne har et tredje, fiskerne har et fjerde. Og den sidste og vigtigste pointe er måske – nedslående nok – at hvis virksomheder og andre kilder i branchen holder mund af frygt for responsen fra brugerne, kunderne, læserne, fiskerne – så har de enten misforstået noget, eller også...


Sisimiut Værtsby for Grønlands eneste fiskerimesse

Polar Fish 2008 12. – 14. september 2008

Velkommen til Polar Fish, Grønlands vigtigste fiskerimesse, som næste gang finder sted d. 12.-14. september 2008 i Sisimiut, Grønland. Messen arrangeres af DanFish International i samarbejde med Dansk Eksportforening, Sisimiut Kommune og Sisimiut Erhvervsråd. Polar Fish 2008 er et enestående mødested for alle fra Nordatlanten med interesse for erhvervsfiskeri. Det er femte gang, der afholdes fiskerimesse i Sisimiut, som er Grønlands næststørste by. Sisimiut er kendt som en dynamisk og uhyre erhvervsaktiv by, der udover en isfri havn, er hjemsted for én af landets største rejefabrikker. Sisimiut er den naturlige base for en række større, havgående trawlere, men også det vitale kystnære fiskeri er talstærkt repræsenteret.

Sisimiut Kommune Postboks 1014, 3911 Sisimiut, Tlf: (299) 86 40 77, Fax: (299) 86 53 23, sisimiut@sisimiut.gl,

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

5


Redningshelikopter EH101 Merlin har ikke altid rent redningsmel i posen For første gang nogensinde brugte politiet en redningshelikopter til at dokumentere ulovligt fiskeri. Det skete ved Rømø, hvor rotormaskinen fotograferede ti udenlandske fartøjer i gang med ulovligt rejefiskeri. Det viste sig dog senere, at alle fartøjerne ganske vist stadig var udenlandsk registrerede, men at der var dansk indblanding. Rømø politi og Fiskerikontrollen har tidligere haft svært ved at dokumentere, at der finder ulovligt fiskeri sted. Ikke mindst fordi misdæderne kan se et kontrolskib på deres radar – og derfor når at forsvinde, før man kan tage dem på fersk gerning. Også satellitovervågningen kan efterfølgende afsløre, at fartøjerne har været i dansk farvand, men det er ikke nok til at afgøre, om de også har fisket. Så med både fotografier og videooptagelser taget fra en EH101 – der jo altså er en redningshelikopter, som fiskerne derfor ikke fattede mistanke til – har Fiskerikontrollen nu materiale, der dokumenterer fiskeriet. Der var tale om to tyskindregistrerede fartøjer og otte hollandsk registrerede. De to tyske fartøjer blev bragt til Esbjerg og blev præsenteret for bøder på henholdsvis 58.000 og 185.000 kr. Og de blev bragt til Esbjerg blandt andet fordi de begge er danskejede. Hollænderne sejlede til Tysk-

En af gamle redningshelikoptere – en Sikorsky - har assisteret politi og fiskerikontrol i en ren kontrolaktion ved Rømø. Her tog man ti fartøjer på ulovligt fiskeri på fersk gerning. (Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste).

land, og det danske politi vil nu forsøge at få de tyske kolleger til at inddrive bøderne. Hjælp til politiet

Der er dog ikke første gang, redningshelikopterne har været brugt af politiet til særlige opgaver. Da man ryddede Ungdomshuset på Jagtvej i København i marts 2007, skete det blandt fra luften. Politifolk blev ”landsat” på taget af huset fra to af de gamle Sikorsky-helikoptere. Også andre af Søværnets helikoptere bruges af politiet. Piloterne har et særligt håndelag – f.eks. for at kunne lande en helikopter på et gyngende skibs-

dæk – og den slags kundskaber kan f.eks. politiets indsatsstyrke bruge. Derfor deltager søværnets helikoptere rutinemæssigt i operationer sammen med indsatsstyrken. De gamle Sikorsky-helikoptere er ikke helt udfasede endnu. Og de blev da også sat ind i beredskabet, da samtlige EH101 fik flyveforbud på grund af en motorfejl i en af dem. Tilfredsheden med de nye maskiner er da heller ikke det, der falder mest i øjnene. Ganske vist kostede de 3 milliarder kr., men de skulle have fløjet i 80 pct. af tiden. De har fløjet i 30 pct. Og en rapport fra Forsvarsministe-

riet har faktisk konkluderet, at de ikke duer hverken til redningsaktioner eller troppetransporter. Men de kan altså godt bruges til fiskerikontrol. Nogle af problemerne med de nye maskiner er, at vedligeholdelsen er langt mere omfattende, end man havde regnet med – og at det er svært at skaffe reservedele. Som generalmajor i Forsvarskommandoen, Per Ludvigsen, på et tidspunkt sagde om købet: - Jeg kan godt forstå, hvis folk synes, at det ikke er specielt genialt. Det gør vi heller ikke!

- pumper til alle formål Stort lager af pumper og reservedele... Levering fra dag til dag! IMPORTØR I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk

6

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk


pü fiskerikontrol Fisk for film Ikke bare er fiskere nu blevet overvüget fra luften af en �uskyldig� redningshelikopter. Der er mere overvügning undervejs. Seks fartøjer vil nemlig fremover blive overvüget af kameraer, nür de tager pü fangstrejse. Men det sker med en temmelig gevaldig gulerod fra myndighedernes side. Mod at sÌtte et kamera op, für fiskerne nemlig – i hvert fald müske - en betragteligt forhøjet kvote at fiske pü. Baggrunden er det – i nogle fiskerier – temmeligt store udsmid. Optagelserne skal dokumentere dette udsmid og dermed kunne give et mere nuanceret billede af, hvordan kvoterne udnyttes. I dag er kvoterne jo nemlig fastsat ud fra fangst og udsmid. Det betyder, at ICES fra en start skønner, at der f.eks. fanges 68.000 tons torsk i Nordsøen. De mener derefter, der bliver smidt 46.000 tons ud – eller at der bliver svindlet lidt med tallene. Det giver sü en lovlig

landingskvote pü 22.000 tons. Og südan er det sü. Hvis man forestiller sig, at der ikke blev smidt en eneste torsk ud – og der ikke blev svindlet - ville fiskerne kunne lande de 68.000 tons. Og heri ligger sü guleroden. Hvis en fisker nemlig – via videoovervügningen kan dokumentere, at han ikke smider en eneste fisk ud, kan hans kvote – hvis den nu var det – pü 22 tons kunne stige til 68 tons. - Det, der kan vÌre valget for den enkelte er at vÌlge mellem en fangstkvote og en landingskvote, siger Mogens Schou, Fødevareministeriet. Kan man dokumentere et fiskeri uden udsmid – og naturligvis uden ulovligheder og landinger ved siden af – sü er vejen banet for den store kvote. Ministeriet vurderer, at det kan blive relevant med kameraer ombord pü op til 1000 danske fartøjer, skriver Berlingske Tidende. Ikke mindst fordi et fuldstÌndigt fotograferet fiskeri lever helt op til principper om et dokumenteret fiskeri. Ingen kan

   3 2"" ,$-.6,, '- , !, !* 3)" )-.), , / -. (( , 3), .)$)"*"/-.2,

     

3 ),$"" -.$''' .2+ , !$-& ,$&)*"-7,/" - -*(, %-7 3 .,*'$"-.$' &*)-.,/&.$*)

(  ( -. ,6, )$''- ) $$) ,"-" 

)-.#*'( '!        1   

bagefter sÌtte en finger pü det – hvis altsü ikke, der er en finger at sÌtte. Njah !

Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen, er skeptisk. Han kan ikke lide tanken om videoovervügning af arbejdspladserne. Det kunne man heller ikke i en privat børnehave, der forsøgte sig for nogle ür siden. ForÌldrene kunne hele tiden klikke ind pü nettet for at se, om poderne havde det godt. Men pÌdagogerne var ikke begejstrede. Forsøget blev lukket – af mange grunde. - I stedet anbefaler vi, at man sender observatører ud ombord. De kan jo ogsü sagtens se, hvad vi laver. Og vi har intet at skjule, bedyrer formanden. Men han har dog intet imod, at hans medlemmer deltager i forsøget, hvis de har lyst. De seks fartøjer, der er med i det første forsøg er H 79 �Tiki�, Gilleleje, HM 555 �Kingfisher�, Hanstholm, HM 423 �Fru Middelboe�, Hanstholm, ND 399 �Meonia�, Klintholm,

S 530 �Yokotani�, Skagen og S 84 �Frk. Nielsen�, Skagen. Sü der er büde en �frue� og en �frøken� med. Resultaterne af forsøget vil blive fremlagt pü et seminar i forbindelse med DanFish-messen i oktober nÌste ür SammenhÌng

Nye müder at overvüge fiskeriet pü – og isÌr komme meget tÌt pü – er kommet pü tale i forbindelse med den større fokus pü udsmid. Blandt andet holdt man en konference i juni om netop sporbarhed og �fuldt dokumenteret fiskeri som forvaltningsredskab�. Pü EU-plan er man ogsü pü vej til netop at regulere pü en anden müde – med MSY i stedet for TAC. TAC er den totale, tilladte fangstmÌngde, mens MSY er den maksimale udnyttelse af ressourcerne. Og netop pü denne konference prÌsenterede man den elektroniske dokumentation som en løsning, nür der skal registreres fangst.

LIFTING SERVICE TEST

INDUSTRY MARINE OFFSHORE FISHING

HER ER ET LILLE UDBUD FRA FISKERIAFDELINGEN: • Blokke - skiver - bolte • Karabinhager - P-led • Kovser - kroge - ringe • KÌde - samleled - sjÌkler • Wire - taifun - wirelüse og tilbehør • Rundsling - bündstropper • Surringer

• Floats - baskets • Tov og trüd • Net • Trawlskovle • Slidstül • Elektroder • Diverse jernvarer

6700 Esbjerg – Tlf. 7513 0844 7000 Fredericia – Tlf. 7591 4000 salg@harbo.dk – www.harbo.dk

F I S K E R B L A D E T / 8¡ 2 0 0 8

7


Modeldambrug tegner lovende Forsøg med en ny type miljøvenlige opdrætsanlæg viser gode resultater I fremtiden vil fiskeopdræt blive suppleret med en ny type højteknologiske og miljøvenlige anlæg. Det står helt fast efter en evalueringsrapport fra Dansk Akvakultur. Et af de perspektiver, der tegner sig, er miljøledelse som ledelsesform. For to år siden blev otte dambrug bygget om for at kunne indgå i forsøg med at finde fremtidens dambrug og nu er den første rapport på gaden. De otte ”modelbrug” skulle vise, hvordan man på en gang både kan øge produktionen og samtidig gøre den mere miljøvenlig. Højtravende og jordnært

Løsningen er en blanding af højteknologi og ganske almindelig biologi. Alle otte anlæg er uafhængige af vandløb og bruger i stedet for drænvand eller grundvand. Vandet recirkuleres op til næsten 100 gange, før det udskiftes. Det vand, der skal udledes, bliver ledt ud i en plante-lagune, hvor planterne vil optage mange af de kvælstoffer, der findes i vandet. Og man undgår dermed forurening videre ud i systemerne. Rapporten peger på, at produktionen i dambrugene har været

Dambrugene kan blive endnu mere miljøvenlige – og samtidig øge produktionen. Det viser et modelforsøg på otte dambrug, som der nu er kommet en rapport på.

stigende og at udnyttelsen af fodseret er kommet op på 90 pct. Vandforbruget pr. ton fisk har været faldende. Brugen af antibiotika har været mindre end gennemsnittet for dambrug og dambrugene er mindre sårbare over for sæsonudsving, når det gælder vandtemperatur og sygdomme. Samtidig konkluderer

rapporten, at EU’s miljøledelsesordning kan være en egnet ledelsesform fremover. Indtil videre har et af dambrugene indført principperne, men indtil videre er det uden et officielt stempel. Dertil skal lovgrundlaget først være på plads. Justeringer

Rapporten peger også på, at der endnu er ting, man skal se nærmere på. Ting, der kan gøres endnu bedre. Det er f.eks. bæredygtige teknikker, når slammet skal behandles, en bedre kvælstofrensning og så er det uddannelse og oplæring, så det hele bliver endnu mere optimalt og professionelt. - Der er selvfølgelig ting, der skal justeres hen ad vejen, og det er ingen hemmelighed, at der vil være en længere indkøringsperiode for disse dambrug. Det skal myndigheder og politikere acceptere. Til gengæld er jeg sikker på, at det på længere

8

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

sigt vil vise sig at være et bidrag til en løsning, hvor alle vinder: Fiskeopdrætterne, der kan øge produktionen, myndighederne, der kan lette sagsbehandlingen, forbrugerne, der kan få flere fisk og miljøet, der vil blive påvirket endnu mindre, siger formand for Dansk Akvakultur, Karl Iver Dahl-Madsen.


TURBOER

Renovering Ombytning Nye

Vi er ogsü leverandører til skibsmotorer • Motorrenovering • Ombytningstopstykker • Stort lager af motorreservedele • Oprilning af motorblokker

A

/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 • 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43 www.esc-itop.dk

• Varmtvandstrykprøvning af topstykker • PülÌgning af metal pü sliddele • Overhaling af topstykker

A

/S Midtjydsk Cylinder Service Absalonsvej 7 • 8800 Viborg Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90 www.msc-itop.dk

BMUJEFUHPEUUJMCVE ! Godt materiel Sikrer bedre fangst

100% TORAY NYLON

Nür du stÌvner ud, handler det om fangsten! ZF Marinegear og Control Systems er stÌrke partnere i en sikker drivenhed. Stort udvalg af garn pü lager til omgüende levering 4UPSUVEWBMHBGHBSOPHMBHFSUJMPNHÇFOEFMFWFSJOH

ZF DANMARK Taatrupgaardsvej 8-10 2630 Taastrup Tlf. 7022 6243 Fax 7022 2643

Marius Jensensvej 11 ¡ 7800 Skive Tlf.: 97 52 06 33 ¡ E-mail: daconet@daconet.dk www.daconet.dk

E-mail: zfdk@zf.com www.zf-marine.com

F I S K E R B L A D E T / 8¡ 2 0 0 8

9


Sej certificeret Nordsøsej og nordøstarktisk sej er nu med på certifikat-listen fra MSC – Marine Stewardship Council. Dermed garanterer organisationen, der er privat, at sejen fiskes på en bæredygtig og

lovlig måde og at bestanden ikke er truet. I hvert fald, når det gælder norsk fiskeri. For det er Aker Seafoods, der har fået certificeringen. Det er det første norske fiskeri, der får et certifikat af den slags. Desuden har et af Aker Seafoods produktionsanlæg fået tildelt Chain og Custody godkendelse. - Mange af vore kunder i Euro-

pa har sat fokus på miljø og vi er da glade for at kunne tilbyde kvalitetsfisk fra et bæredygtigt fiskeri. MSC er et ypperligt værktøj, når kunderne skal forsikres om, at norsk sej er miljøvenligt, siger koncerndirektør for salg og marketing Morten Hyldborg Jensen, Aker Seafood. Aker Seafood fortsætter så arbejdet med at få blandt andet

torsk fra Barentshavet certificeret. Denne bestand skulle nemlig være bæredygtigt forvaltet, mener man. Og man mener, at forbrugerne dermed vil kunne skelne mellem bæredygtig torsk og mere sårbare torsk. Med en forventet stigning i kvoten på 1o pct. i 2009, kan det bidrage til både øget interesse og øget salg af norske fiskeprodukter, mener Aker Seafood.

Excentriker eller… Svensker bruger halv milliard på vand Björn Carlsson, der er svensk rigmand bosat i London, havde ganske vist tænkt sig at være anonym, men det kunne han godt glemme alt om. Dertil var historien ganske enkelt for god. For manden har doneret en halv milliard svenske kroner – eller 400 millioner danske – til at redde Østersøen. Allerede i 2005 stiftede han fonden ”Clean Baltic Sea”, men pengene stammer faktisk tilbage fra 2000, hvor han solgte et investeringsselskab for den halve milliard sveske kroner. Og hvad stiller man så op med dem, når man synes, man har penge nok i forvejen? Ja, Björn Carlsson, der er 72 år, lagde dem ind i fonden med det mål, at pengene skal være brugt inden år 2020 på kraftigt at forbedre forholdene i Østersøen. Selvom han igennem sin karriere har slået sine folder i en række andre brancher, var det hans baggrund, der slog igennem. Han har boet i den svenske skærgård og sejlet meget. Som dreng var han vild med biologi og geografi, og i dag

10

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

bekymrer han sig blandt andet om torskebestanden. - Da jeg var barn, vrimlede det med torsk. I dag er der ingen, besværer han sig. Og det er så noget af det, hans penge skal bruges til at rette op på. Men han forsikrer, at der nok skal blive noget til arvingerne også – men de synes nu foreløbig, at ”den gamle” er ganske fornuftig og de har dyb respekt for, at han bruger 400 mio. kr. på Østersøen. Dødsdomme

Igennem tiden er den ene dødsdom over Østersøen afsagt efter den anden. En af de seneste kommer fra Verdensnaturfonden, der bygger rapporten på en kortlægning lavet af den amerikanske organisation World Resources Institute. De konkluderer, at syv af verdens ti største områder uden liv findes i Østersøen. Det skulle svare til et areal på 42.000 kvadratkilometer. Nogenlunde på størrelse med Danmark. Årsagen er iltsvind. I WWF kalder man da også med almindelig sans for dramatik, rapporten for ”uhørt dramatisk”. - Forholdene er akutte og landene er ikke enige om at sætte

Med stigende vandstand risikerer turisterne endnu mere våde fødder i lavtliggende områder. Samtidig melder forskerne om kæmpemæssige døde områder i Østersøen - ude i baggrunden. (Foto: Jacob C. Krogsgaard). nogle krav. Fra tidligere ved vi, at man endda meget ofte end ikke har gennemført det, man er blevet enige om, siger Lasse Gustavsson fra WWF i Sverige. Varmere og varmere

Det store problem i Østersøen er de mange næringsstoffer, der ledes ud i havområdet og dermed fører til øget algevækst. Når man kombinerer det med en manglende indtrængning af iltholdigt vand fra Nordsøen, begynder problemerne at tårne sig op. For algerne dør, falder til bunds, og bruger ilten.

Samtidig betyder en højere temperatur også bedre betingelser for algerne. En undersøgelse under ledelse af australske forskere viser, at temperaturen i havene over de seneste 40 år er steget langt mere end tidligere. De fokuserer så i denne undersøgelse mere på, hvor meget vandet fylder. For det fylder mere, når det er varmere. Desuden smelter der mere is ved polerne – og det får også havene til at stige. Faktisk siger de, at opvarmningen hvert eneste år får havene til at stige 0,53 mm.


Både vemod og fremtids-iver Endnu et hold forlod Skagen Skipperskole og gik med søstøvlerne på ud i erhvervet Der var både vemod og gå-påmod i forstander Jørgen Jensens afsked til sommerens hold fra Skagen Skipperskole. Han måtte tage endnu en afsked med skolens hidtidige formand, Kurt Poulsen. Samtidig kunne han dog byde den nye velkommen. Det er Carl Jesper Hermansen, fiskeriforeningsformand i Skagen. Og så til fremtiden.

- Århundredets skipperskole er under udvikling. Vi arbejder målrettet på at få bygget en skole, der er et resultat af nytænkning på tværs, med vores globale indstilling som fundament, beliggende på ”toppen” af en region, der er midt i Europa, og som anvender en teknologi, der ikke er set før udviklet af vore netværk og samarbejdspartnere, sagde Jensen. Og ovre i den lidt mere morsomme genre: - Vi har indført endnu et emne i uddannelsen, børnepasning. Grundet uregelmæssigheder hos underleverandørerne opstod der pasningsproblemer af vores vigtigste resurse, børnene. Det løstes ved meget ung i arbejde, der beskæftiges med forefaldne opgaver blandt personalet såvel som de studerende. Betalingen var smil, der gik lige til hjertet. Dermed var endnu et hold studerende sendt af sted fra Skagen Skipperskole – naturligvis med opfordringen om at rekruttere nye studerende.

Endnu et hold studerende tog opstilling foran Skagen Skipperskole. Om alt går vel – og det gør det – varer det ikke længe, før opstillingen sker foran en helt ny skipperskole i Skagen.

HER ER DE SÅ: Fiskeskipper af 3. grad og kystskipper: Dan Hansen, Strandby Peter Høgh Frederiksen, København Rudi Josefsen, Hanstholm Asmus Philipp, Skærbæk Rune B. Sørensen, Hanstholm Jesper Stenhøj Jennet, Frederikshavn Ole Martin Nielsen, Strandby Erik Pedersen, Grønland Palle Thrue, Marstal Jan Rasmussen, Nexø Kystskipper: Peter Michael Jensen, Karrebæksminde Henrik Bro Pedersen, Skive Fiskeskipper af 1. grad og Sætteskipper Hans Jakup Jensen, Frederikshavn

Sætteskipper: Hans Gert Nielsen, Færøerne Thomas B. Rasmussen, Skagen Martin Lerchenfeld Bloch, Skagen Maritim Forberedelse: Tina Bach Kristensen Brian Knudsen Thomas Kristensen Poul Nielsen Thomas Nielsen Hans Allesøe Nikolajsen Brian Røge

Bestået i perioden 1. januar til 19. juni 2008 (”Oms.” Betyder omskolet)

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

11


STAFETTEN

Pas godt på verdens bedste salgssystem Af Karsten Brovn Pedersen, auktionsmester, Hirtshals Fiskeauktion Jeg vil gerne sige tak til min auktionsmesterkollega Leif Hansen, Grenå for modtagelsen af stafetten, og dermed chancen for at følge op på hans og de tidligere indlæg fra Poul Pedersen, Aker Seafoods Denmark A/S og Nicolai Hansen, Rahbekfisk A/S. For at starte med Leif´s indlæg, så er det altid en fornøjelse at være i dialog med Leif. Leif er gennemgående positiv og særdeles realistisk – først modstander af FKA – tog den dog til sig – og var den første til at indrømme, at han havde taget fejl. Det er i høj grad fiskere med en positiv indstilling til fremtiden, der nu er brug for i dansk fiskeri, bl.a. for at sikre generationsskiftet. FKA var, også efter min mening, det rigtige fundament for danske fiskere. Mere fleksibilitet vil være nødvendig, men der skulle jo startes et sted. For os i ”servicebranchen” var det nye fundament vigtigt. Vi er startet på en frisk og mærker en helt anden ånd i fiskeriet. Måske er lidt af charmen tabt i svinget, men den kunne vi jo alligevel ikke leve af. Det mærkes helt klart, at det er professionelle fiskere, der er blevet i fiskeriet. Der fokuseres mere end nogensinde på at få mest muligt ud af hvert kg.

12

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

fisk. Der tænkes i kvalitet og omkostningsbesparelser. Det sidste drukner desværre helt i de stærkt stigende brændstofpriser, der efterhånden udgør den største trussel for et økonomisk forsvarligt fiskeri. Rundt omkring i havnene er der taget en del initiativer til kvalitetsforbedrende foranstaltninger, og der vises stor interesse fra fiskerside – og det er også utroligt vigtigt, at danske fiskere levere topkvalitet. Kvalitet er den faktor fiskeren selv kan gøre noget ved, for at presse de sidste ører eller måske endda kroner ud af hvert kg. fisk, der landes. For mange fiskere er der virkelig sket en holdningsændring, der betyder, at man nu satser på kvalitet i stedet for kvantitet. Som Poul Pedersen, Aker Seafoods Denmark A/S, tidligere har været inde på her i stafetten, så er industrien i dag meget fokuseret på kvalitetsfisk, en ting, vi som fiskeauktioner helt tydelig mærker i det daglige. Det er måske ikke altid, fiskere føler, at den gode kvalitet bliver belønnet tilstrækkelig, og vi må da også indrømme, at vi på nogle auktionsdage ser uheldige prisudviklinger, der ikke virker overbevisende. Men det generelle billede er helt klart – kvalitet betaler sig. Billige lavprisprodukter fra andre dele af verden er der nok af, men kvaliteten kan vi levere. Jeg er helt enig med Poul Pedersen og Leif Hansen om, at et fremtidigt tæt samarbejde mellem fiskere, samlecentraler, fiskeauktioner

og industrien/opkøbere er af stor vigtighed, dels for at opnå det rigtige landingsmønster, og dels for at kunne udbyde den vare, markedet efterspørger og dermed vil betale prisen for. Et eksempel på at udbyde den rigtige vare er MSC-mærkningen. De fleste af os opfatter MSC som et nødvendigt onde – med streg under nødvendigt. Vores irritation over, at forskellige organisationer kan piske en forbrugerstemning op, kan vi ikke bruge til noget. Fakta er, at forbrugere, eller måske især supermarkedskæder, på mange af de markeder, hvor vores fisk i dag sælges, i de kommende år i stadig stigende grad vil efterspørge MSC-mærket fisk. En del af den danske fiskeindustri er certificeret. Fire danske fiskeauktioner: Grenå-, Strandby, Hanstholm- og Hirtshals Fiskeauktion er klar til at sælge MSC-certificeret fisk (bliver i øvrigt verdens første fiskeauktioner med MSC-certifikat), og Danmarks Fiskeriforening har meddelt, at man er i gang med forberedelserne til certificering. Så vi er på sporet af det som opkøberne af den danske fisk ønsker og som Nicolai Hansen fra Rahbekfisk A/S tidligere her i stafetten har opfordret kraftigt til. Her er der ikke tale om at komme foran – det er for sent, men lad os endelig ikke komme for langt bagefter. Ifølge Danmarks Fiskehandlere aftager det danske hjemmemarked i dag 5-8% af de

danske konsumlandinger, og hos fiskehandlerne har man en idé om, at tallet måske bør være 20%, og man ser gerne, at dansk superblank fisk skal lande på danskernes spisebord. Det er glædeligt med sådanne udmeldinger fra Danmarks Fiskehandlere, som vi de senere år har oplevet som mere og mere aktive, når det gælder afsætning og kvalitetsoptimering af dansk fisk. Vi er meget afhængige af eksportmarkederne når prisdannelsen af den danske fisk finder sted, lad os håbe at hjemmemarkedet i fremtiden vil få større indflydelse på denne prisdannelse. Fiskehandlerne opfordrer til et tæt samarbejde med fiskere, fiskeauktioner og grossister om at skabe et stærkere hjemmemarked. Den opfordring er vi fra fiskeauktionerne glade for, og vi trækker gerne i arbejdstøjet sammen med den øvrige branche. Vi har fulgt Danmarks Fiskehandleres store indsats for at få gang i salget af ”Gourmetrejer”. Det er et godt stykke arbejde, der er lavet, og jeg håber, resultatet bliver tilfredsstillende for såvel rejefiskerne som fiskehandlerne. En ting der kan undre mig i den forbindelse er, at man ikke har ønsket at benytte vores etablerede auktionssystem og det indarbejdede distributionssystem, der er knyttet hertil. I stedet har man brugt mange kræfter på at opbygge et andet distributionssystem – lad os i fremtiden arbejde sammen om at finde løsninger – det vil være til alles fordel.


XX JFM VO X E L

højkvalitetsprodukt, hvor selv smü forskelle kan give udslag i prisforskelle. Dansk kvalitetsfisk bør ikke blive en �bulkvare�, der afsÌttes til periodisk aftalte priser. DesvÌrre ser vi indimellem, at fiskere straks søger andre afsÌtningsmuligheder, nür priserne er ugunstige. Det er lidt Ìrgerligt, for en fuld opbakning vil styrke systemet, og set over en periode vil det give den bedste afregning til fiskerne, idet baglandet af store og smü opkøbere skal kunne levere varen kontinuerligt for at fastholde kunderne. Sü pas godt pü det danske auktionssystem – ikke for auktionernes skyld, men for fiskeriets skyld. Med disse ord vil jeg give stafetten videre til formanden for Hirtshals Fiskeriforening, Morten Sørensen. Det vil vÌre spÌndende at høre Mortens tanker om fiskeriet nu og i fremtiden – ikke mindst pü baggrund af brÌndstofpriserne.

4BMJOPNFUFSt,PNNVOJLBUJPOTVETUZS /BWJHBUJPOTVETUZSt"OUFOOFSt&1*3#t4"35t7)' #BUUFSJMBEFSFt*OUFSDPNt3BEJPQFKMFSFt)FBETFUT 3BEBS3FGMFLUPSFSt#SPWBHUBMBSNFS 'MZLPNNVOJLBUJPOTVETUZS "NBHFS4USBOEWFKr,“CFOIBWO4 5MGr'BYr&NBJMJOGP!VOJFMFDELrXXXVOJFMFDEL

NĂĽr du vĂŚlger Texaco’s smøremidler til ďŹ skeriet, kan du altid vĂŚre sikker pĂĽ at fĂĽ det absolut bedste pĂĽ markedet. Hvad enten det drejer sig om fuldsyntetiske, semisyntetiske eller rent mineralske smøremidler, vil du fange fordelene af Texaco’s store teknologiske viden. 02373

Til sidst lidt selvros og reklame for det danske auktionssystem. Vi har i Danmark et af verdens bedst fungerende net af fiskeauktioner. En perfekt geografisk placering af auktionerne over hele landet gør det let for danske fiskere at sÌlge sin fisk pü auktion. Vi für pü auktionerne ofte internationale besøg af fiskere og andre indenfor fiskebranchen, og der bliver altid udtrykt stor misundelse over, at danske fiskere har et sü effektivt salgssystem. Fiskeauktionerne i Danmark har de senere ür gennemgüet en stor udvikling. Her tÌnkes dels pü de mange millioner der rundt i havnene er brugt pü opførelse og renovering af fisketerminaler, som nu danner tidssvarende rammer for modtagelse og hündtering af fisk. Men ogsü pü IT-omrüdet er auktionerne blevet kraftigt moderniseret. Nogle fiskeauktioner har valgt salg over internettet, mens andre har indført et effektivt informationssystem, ligeledes over internettet. Alt i alt er fiskeauktionerne godt rustet til fremtiden. Og heldigvis bliver auktionerne flittigt brugt af langt de fleste danske fiskere – og det er vigtigt. Fiskeauktionerne er det prisdannende led i afsÌtningen af fisk, og prisdannelsen er vigtig, nür vi arbejder med et

FD

Auktionsmester Karsten Brown Pedersen, Hirtshals, svinger med stokken.

Ring og hør nÌrmere hos vores Marine afdeling 70 11 12 34

F I S K E R B L A D E T / 8¡ 2 0 0 8

13


Ingen hjælp til Danmark EU’s forslag ser pænt ud, når det gælder brændstofpriserne – men det hjælper ikke Danmark De himmelråbende brændstofpriser har lagt en gevaldig dæmper på blandt andet fiskerierhvervets indtjeningsbegejstring. Langt om længe kommer EU til hjælp – tror man selv dernede. For det er en dram med temmelig meget malurt i. Der er nemlig ingen støtte til brændstofudgifterne, derimod er der en lang række andre virkemidler i form af oplægning og ophugning. Og det gavner kun fiskeriet meget indirekte. Brændstofudgifterne forbliver de samme. Og herhjemme er den slags ubrugeligt. Som formand Flemming Kristensen, Danmarks Fiskeriforening formulerer det: - Vi har været igennem den nødvendige tilpasning af flåden. Det har vi selv gjort. Så vi kan ikke bruge udspillet til noget. Han peger i stedet på højere mindstepriser for fisken som en løsning – altså at lægge de forøgede udgifter i første led over på næste led og i sidste instans over på forbrugerne. Nøjagtigt som man gør det i charterbranchen, på færgerne og andre steder. Fødevareministeren derimod taler om en bedre brændstoføkonomi. Brug mindre diesel – så falder udgifterne.

Kommissær Joe Borg mener, at der ikke bare skal ydes nødhjælp, men at der skal tages fat om nældens rod: Overkapacitet. En overkapacitet, der undergraver alle hans – og kommissions – forsøg på at gøre noget godt for fiskeriet. (Foto: Jacob C. Krogsgaard)

- Men vi kan jo altså ikke alle sammen lægge om til garnfiskeri, pointerer Flemming Kristensen. Skal give mening

Fødevareminister Eva Kjer Hansen vil gerne hjælpe alle Europas fiskere, men hjælpen skal give en eller anden form for mening på lang sigt, mener hun. - Jeg har stor forståelse for den vanskelige situation, som brændstofpriserne har skabt for fiskerne og jeg synes, at

Kommissionens forslag på mange måder peger i den rigtige retning. Men en direkte støtte til brændstof uden krav om tilpasning af kapaciteten vil bare låse erhvervet fast i en uholdbar situation, fordi der ikke er nogen tegn på, at priserne falder igen. I stedet skal vi satse på blandt andet hjælp til modernisering, der kan give besparelser på brændstoffet, siger ministeren på et rådsmøde i Bruxelles. Hun pegede dermed på støttemuligheder i form af penge

til energibesparende motorer, ophugning og rådgivning om, hvordan man sparer på de dyre dråber. Også forskning kunne man satse mere på. Nødhjælps-pakken

Den plan, EU-kommissionen har forfattet, og som skal ”takle de umiddelbare sociale og økonomiske trængsler, som de drastiske olieprisstigninger har forårsaget”, skal samtidig gøre noget ved de strukturproblemer, der ligger bagved. Altså ikke bagved oliepriserne, men

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

14

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8


i baggrunden for hele erhvervet. Planen går ud på, at man fraviger reglerne for, hvor hurtigt flåden skal ”tilpasses” og at man derfor kan give støtte til en hurtigere tilpasning. Det betyder en større og mere fleksibel oplægningsstøtte, det betyder støtte til mindre energikrævende og mere miljøvenlige fangstmetoder, støtte til midlertidigt ophør og ”markedsforanstaltninger, der kan øge fangstens værdi”. - EU-flåden har i mange år været inde i en ond cirkel med overkapacitet, overfiskning og faldende lønsomhed. Samtidig har fiskerne ikke kunnet drage fordel af det faldende udbud og de stigende detailpriser på fiskevarer. Som følge heraf er avancerne i mange fartøjskategorier minimale, hvilket gør sektoren meget mere sårbar end andre over for voldsomt stigende udgifter, som vi har set det med oliepriserne. Kommissionen er klar over, at der er behov for en koordineret EU-indsats for at afvende en alvorlig krise for erhvervet og for at sikre, at problemet ikke bare flyttes, men virkelig bliver løst. Det betyder, at der ikke blot skal kunne ydes nødhjælp, men at der også bliver sat ind på virkelig at løse det bagvedliggende overkapacitetsproblem, som undergraver alle vores forsøg på at gøre erhvervet bæredygtigt og rentabelt igen. Den Europæiske Fiskerifond har de værktøjer, vi har brug for til at støtte

fiskerne i overgangsfasen, og vi fortsætter høringen af de interesserede parter og ministrene, så den pakke, vi foreslår, kommer til at virke efter hensigten. Selektiv støtte

Kommissionen har gjort sig klart, at man skal bruge støtten på de fartøjer, der er allermest afhængige af brændstof og dermed også hårdest ramt af overkapaciteten. Derfor foreslår man, at medlemslandene fjerne alle de begrænsninger, der måtte være i adgangen til ophugningsstøtte. Der skal gives oplægningsstøtte – og midlertidig oplægning til de virksomheder, der vil skifte store og gamle fartøjer ud med mindre og mere energibesparende. Det måske mest direkte forslag er, at man for en tid kan nedsætte arbejdstagernes indbetalinger til socialsikringsordninger. Forslaget indebærer konkret, at man kan få tre måneders oplægningsstøtte i 2008 hvis fartøjet er omfattet af en ”strukturomlægningsplan”. Denne støtte skal også have en effekt på genopretning af bestandene og/eller forholdene i afsætningen. Man vil også gerne øge fiskens værdi i første salgsled. Derfor overvejer man, om man foruden midlerne i Fiskerifonden skal afsætte yderligere 20-25 mio. euro til at fremme projekter på dette område.

Fleksibel vejning og overvågning

Komplet system til søpakning ombord Undgå overvægt og få styr på sporbarheden med dataopsamling og rapporter over fangster. Dette kompakte og sofistikerede system giver skipperen mulighed for at lande fangster, der allerede er vejet, pakket, påsat labels og klar til salg.

Vejning, sortering, pakning og påsætning af labels Dataopsamling, overvågning og styring Kraftig styringsenhed og terminal Består af M2200 marinevægt, Optipack Lite software, printer og PC

ES-TRAWL ApS Servicegården 7730 Hanstholm Tlf. 97 96 11 26

Marel Food Systems A/S P.O. Pedersens Vej 18 • 8200 Århus N Tel: +45 8930 4444 • +45 8678 5810

www.marelfoodsystems.com

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

15


16

F I S K E R B L A D E T / 8路 2 0 0 8


Oversigt alfabetisk Aalborg Havn A/S 16 Ace Line Hauler Europe 21 Arctic Container Operation A/S 16 AWI Boats Service spf. 4 Beitir ehf. 39 Blue Water Greenland A/S 50 Brdr. Markussens Metalvarefabrik A/S 14 Censor Revision 20 Chartworx BV 20 Columbus Trading A/S 51 DanFish International Danish Export Association 47 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 12 Frydendahl Fiskenet 41 FURUNO DANMARK AS 31 GEA Westfalia Separator Iceland ehf 26 GG Tubs ApS 29 GrønlandsBANKEN 37 H.B. Iversen A/S 20 HBG Foto-Radio Service ApS 31 Hvalpsund Net A/S 21 IF (&Kalaallit Forsikring Agentur A/S) 11 Ilulissat Radio & TV ApS 31 Imarsiornermik Ilinniarfik 25

Isfell ehf K.M. Fish Machinery A/S KAIJO Corporation Kalaallit Forsikring Agentur A/S (& IF) Kalaallit Nunaanni Nordjyllandimilu Suliffeqarfiit Attaveqaqatigiiffiat Kingfisher Boats KNAPK KNI Polaroil Marport Canada Inc. Millennium Marine Inc. Mustad Longline AS Nanoq Køl Aps Narajaq-Consulting Neptunus NIBO Nuuk ApS O.S. Electronics ApS Ocean Rainwear A/S Oilwind p/f Paamiut Kommuuniat Pilersuisoq a/s Polaris Electronics A/S Pon Power A/S Port of Hafnarfjordur Procurator A/S

39 43 20 11 16 4 52 21 20 38 24 18 24 27 10 31 19 4 25 21 31 45 26 19

Procurator A/S SES Emballage ApS Stok Emballage Censor Revision Chartworx BV H.B. Iversen A/S KAIJO Corporation Marport Canada Inc. SeaMaster ApS Western Marine Electronics Ace Line Hauler Europe Hvalpsund Net A/S KNI Polaroil Pilersuisoq a/s Mustad Longline AS Narajaq-Consulting Imarsiornermik Ilinniarfik Paamiut Kommuuniat GEA Westfalia Separator Iceland ehf Port of Hafnarfjordur Trade Council of Iceland Neptunus Umbudir & Radgjof ehf GG Tubs ApS Promens Dalvik

19 19 19 20 20 20 20 20 20 20 21 21 21 21 24 24 25 25 26 26 26 27 28 29 29

Promens Dalvik Rothenborg A/S Royal Arctic Line A/S Royal Arctic Spedition (Aalborg afdeling) Royal Greenland A/S SamVit Scanfi ApS SeaMaster ApS SES Emballage ApS SIOEN NV Sirius Greenland ApS Sisimiut Kommune Sisimiut Security Service ApS Sisimiut Trade Council Skagen Skipperskole Stok Emballage Thyborøn Skibssmedie / Thyborøn Trawldoors Trade Council of Iceland Umbudir & Radgjof ehf Vónin, Qalut Western Marine Electronics XPro Yanbian Hengjia Trade Co.

29 42 3 3 1 4 14 20 19 36 2 17 34 17 46 19

FURUNO DANMARK AS HBG Foto-Radio Service ApS Ilulissat Radio & TV ApS O.S. Electronics ApS Polaris Electronics A/S Sisimiut Security Service ApS SIOEN NV GrønlandsBANKEN Millennium Marine Inc. Beitir ehf. Isfell ehf Frydendahl Fiskenet Rothenborg A/S K.M. Fish Machinery A/S Pon Power A/S Skagen Skipperskole Danish Export Association Thyborøn Skibssmedie / Thyborøn Trawldoors Yanbian Hengjia Trade Co. Blue Water Greenland A/S Columbus Trading A/S KNAPK DanFish International

31 31 31 31 31 34 36 37 38 39 39 41 42 43 45 46 47

48 26 28 14 20 4 49

Oversigt standnr.: Royal Greenland A/S Sirius Greenland ApS Royal Arctic Line A/S Royal Arctic Spedition (Aalborg afdeling) AWI Boats Service spf. Kingfisher Boats Oilwind p/f SamVit XPro NIBO Nuuk ApS IF (&Kalaallit Forsikring Agentur A/S) Kalaallit Forsikring Agentur A/S (& IF) Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Brdr. Markussens Metalvarefabrik A/S Scanfi ApS Vónin, Qalut Arctic Container Operation A/S Kalaallit Nunaanni Nordjyllandimilu Suliffeqarfiit Attaveqaqatigiiffiat Aalborg Havn A/S Sisimiut Kommune Sisimiut Trade Council Nanoq Køl Aps Ocean Rainwear A/S

1 2 3 3 4 4 4 4 4 10 11 11 12 14 14 14 16 16 16 17 17 18 19

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

48 49 50 51 52

17


TEMA: POLARFISH 2008

Sisimiut byder indenfor Polar Fish messen holder til i Grønlands næststørste by Grønlands næststørste by i landets næststørste kommune, byder på fiskerimesse – Polar Fish – i dagene 12. til 14. september. Byen startede historisk set som en hvalfangerkoloni, der dog lå lidt nordligere. Senere byggede man kirken i Sisimiut, byen voksede op og er i dag på omkring 5500 indbyggere. Samtidig er byen blevet et centrum for erhvervsuddannelser, har en driftig industrihavn, en stort havfiskeri og en voksende turisme. Men fiskeriet er og bliver det vigtigste erhverv. Der fiskes især rejer, torsk og krabber, men dertil kommer også laks og hellefisk – og hvalros og sæl. På havnen ligger også den største af Royal Greenlands fabrikker på Grønland, der samtidig er en af de mest moderne. Det seneste skud på udviklings-stammen i byen er et innovationscenter, hvor målet er at skabe et tæt samarbejde mellem private iværksættere, forskere og erhvervsliv om at udvikle nye ideer og virksomheder, der kan gavne hele Grønland. 4500 år gammel

De første spor af mennesker i området daterer sig 4.500 år tilbage i tiden. Også dengang var det fiskeri og jagt, der trak. Området har flere gange været forladt, men menneskene er kommet igen. Også før man havde hunde til at trække slæderne – så gjorde man det bare selv. I 1721 kom Hans Egede til området – og samtidig med at han

18

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

Grønlands næststørste by og næststørste kommune er igen hjemsted for Polar Fish messen. Det er femte gang, den holdes og igen bliver hallen rammen om udstillerne.

missionerede, begyndte man at bygge hvalfangststeder. Og dermed var den danske kolonisering af Grønland i fuld gang. En stor epidemi af kopper dræbte en stor del af befolkningen i 1801, men de gode fangstmuligheder gjorde, at byen hurtigt blev genbefolket. Så i slutningen af 1800-tallet var byens økonomi baseret på hvalfangst. Senere kom eksport af spæk og skind fra sæler og både tørret og saltet fisk til og blev en betydelig, økonomisk faktor.

For femte gang

Det er nu femte gang, man holder Polar Fish messen i Sisimiut. Messen arrangeres i et samarbejde mellem DanFish International i Aalborg, Dansk Eksportforening, Sisimiut Kommune og Sisimiuts Erhvervsråd. - Vores målsætning var at have udsolgt før sommerferien. Og det fik vi, siger Evan Dyran, DanFish International, der også fortæller, at en hel del af standarealet er solgt til ”gengangere” fra 2006, men der også er nye

udstillere blandt skaren denne gang. Messen bliver nogenlunde af samme størrelse som i 2006 med godt 60 udstillere fra en række lande. Det mest bemærkelsesværdige er måske, at der denne gang muligvis deltager et kinesisk firma, som fra den anden side af kloden har set sig lun på det grønlandske marked for elektronik. Firmaet har underskrevet en kontrakt på standplads, så man forventer at se kineserne deroppe.


Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen

Internationale skibsmÌglere Køb, salg og nybygningsprojekter

ž

Fiskeskipper af 3. grad/Kystskipper Start: 5. januar 2009

ž

Fiskeskipper af 1. grad/SĂŚtteskipper Start: 5. januar 2009

ž Maritimt Forberedelseskursus Start: 13. oktober 2008

Besøg os pĂĽ Nor-Fishing 2008 12.-15. august - stand nr. D352-N Mød Ture Korsager og Ivan Eginsson Moskalenko pĂĽ vores stand og se de mange gode ďŹ skeskibe, vi har til salg.

ž

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

ž

SSO Kurser af 3 dages varighed. Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen.

* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening pü tlf.nr. 96 90 01 20 Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

Atlantic Shipping a/s - Rysensteensgade 14 1564 København V, Danmark Tlf. 33 32 39 97 - Fax: +45 33 13 00 63 - www.atlanticship.dk



                  

       

        

   

    

 

        

  

 





       

      

    



    







  



         

 

     



 



                      

 





 



  

  

 

F I S K E R B L A D E T / 8¡ 2 0 0 8

19


TEMA: POLARFISH 2008

Så gerne flere udstillere Dansk Eksportforening deltager med fællesstand med fem deltagere Det er vidt forskellige udstillere, der har valgt at deltage under Dansk Eksportforenings flag på årets Polar Fish i Sisimiut. Det er Victorinox, Skagen Skipperskole, KM Fish Machinery, PON Power og Thyborøn Skibssmedie. Og hvad får man så, når man vælger at lade eksportforenin-

gen varetage en del af tingene? - Vi arrangerer blandt andet transporten, booker hoteller og søger de tilskud, der nu engang måtte være. Desværre er de faldet fra 50 til 25 procent, og spørgsmålet er, hvor meget vi får, når vi er så få, siger Michael Hansen, Dansk Eksportforening. - Men vi giver medlemmerne en række serviceydelser, som de ellers selv skulle bruge tid på. Rent pengemæssigt er der nok ikke meget at hente, men

Deres problemløser i

EMBALLAGER SES Emballage ApS Postboks 1224, 3900 Nuuk. . . . . . . . 327032 Telefax. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 328032

Svend Erik Skøtt - Morten Heilmann Skøtt Postboks 1224 · 3900 Nuuk Telefon . . . . . . . . . . . . . . . . +299 32 70 32 Telefax . . . . . . . . . . . . . . . . +299 32 80 32 Biltlf. . . . . . . . . . . . . . . . . . +299 48 45 50 Biltlf. . . . . . . . . . . . . . . . . . +299 55 14 09 E-mail. . . . . . . . . . . . . . . ses@greennet.gl WWW.SES.GL

20

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

de sparer nogle planlægningstimer, siger han. Han havde gerne set mange flere udstillere under foreningens hat, men peger blandt andet på, at mange er pressede af de høje brændstofpriser, der alt andet lige også kan mærkes hos servicefagene. - Måske spiller det også ind, at det grønlandske marked ikke er det største og at der efterhånden er så mange tilbud om messer rundt om i verden, at man må prioritere udstillingsindsatsen.

- Når vi taler om messen i Sisimiut, er det måske mere passende, at den blev holdt hvert tredje eller hvert fjerde år, og ikke som nu hvert andet. Dertil kommer jo også, at folk rejer meget mere end tidligere. Så de kunder, der er på Grønland er altså også på messer i Danmark, i Norge eller andre steder, og derfor er der måske ikke brug for så mange messer, siger Michael Hansen.

Skipperskole også for Grønland Hvis man hvert år følger lidt med i, hvem der dimitterer fra Skagen Skipperskole, vil man bide mærke i, at Grønland og også Færøerne optræder som hjemsted for en række studerende. Derfor er det ikke overraskende, at skolen også er en af udstillerne på Polar Fish i Sisimiut – det er ganske enkelt et optagelsesområderne. Denne gang kan man ikke bare fortælle de håbefulde unge, at man gør utroligt meget for, at eleverne ikke bare skal få den kvalificerende uddannelse,

men også, at man gør en hel del for at de skal føle sig godt tilpas, når de er sydpå. Man kan også fortælle om planerne for en helt ny og moderne skole med endnu flere muligheder. Ikke mindst de tekniske, der bliver til rådighed med endnu en simulator, der designes lige præcis til det formål, skolen skal bruge. Ganske vist går der endnu lidt tid – men den kan de grønlandske elever så bruge på at få endnu mere praktisk kendskab til fiskeriet, før de bygger ovenpå med en uddannelse.


TEMA: POLARFISH 2008

63 udstillere fra 11 lande Polar Fish byder på det meste Mindst 10 forskellige lande bliver repræsenteret, når Polar Fish slår dørene op. Det 11. er Kina, der har meldt sin ankomst med en udstiller. Og der bliver, som altid, en meget lang række ting at se på og snakke om. 63 stande – måske 64 – er der at besøge. Alt fra det tungeste grej til den fineste elektronik, fra fangstredskaber til industrimaskiner. Alt, hvad der hører til en rigtig fiskerimesse er repræsenteret. Helt lokalt fra kommer Sisimiut Security Service – også kaldet 3S – der kan fortælle, hvordan man sikrer sine værdier. Både i Sisimiut by som ombord på fartøjet. Men der er mere i posen. Førstehjælpskufferter, brandslukkere og verdens bedste lygter – siger de selv. Og har man først anskaffet sig en brandslukker, står firmaet klar med årlige eftersyn og service, så de fungerer optimalt og som de skal. Fra Island kommer firmaet Beitir ehf og præsenterer sine agnmaskiner, langlinespil, agnskærer og rogne-separator. Også det nationale forsikrings-

selskab, Kalaallit Forsikring, der betyder Grønlændernes Forsikringssted, er naturligvis med. Forsikringsselskabet har været i landet i mere end 100 år og har igennem tiden udvidet repræsentationen. Med fire kontorer i de fire største byer, bemandet med forsikringsfagligt personale, og med repræsentation i de øvrige byer med forsikringskonsulenter, sikrer man kontakten mellem selskab og kunder. Kalaallit Forsikring er et selvstændigt, grønlandsk aktieselskab, men produkterne tager udgangspunkt i dem, der også findes hos det store selskab If. Den professionelle rådgivning gives også på vegne af If. Bag dette selskab står Skandia, Sampo og Storebrand. Fra Belgien kommer firmaet SIOEN n.v., der har specialiseret sig i coating af tekstiler. Denne ”coating” eller overfladebehandling kan være vandafvisende, brandsikker, antistatisk eller hvad man nu måtte have brug for. Og fra Japan kommer Kaijo Sonic Corporation, der blandt andet fremstiller sonar og ekkolod.

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

21


TEMA: POLARFISH 2008

Frydendahl sender ekspert Jens Sølyst er fisker og har lavet Frydendahls kroganlæg Når den besøgende på Polar Fish besøger Frydendahls stand, bliver han mødt af en fagmand og en ligesindet. For det er fiskeren Jens Sølyst, der har udviklet firmaets nye kroganlæg. Det betyder, at fiskeren deroppe ikke mødes af en sælger, men af en ligestillet fagmand, der har forstand på både den ene og den anden side. Foruden kroganlægget tager Frydendahl også krabbetejner og garn til hellefisk og torsk med. - Faktisk er jeg næsten lige kommet hjem fra Grønland, men selvfølgelig skal vi derop igen, siger Mikael Justesen, Frydendahl. Salget svinger ganske vist lidt, men man er glade for det i firmaet. - Ikke mindst fordi det jo ikke er et sprudlende marked herhjemme. Så er man som virksomhed nødt til at finde nye markeder. Men Grønland er nu ikke nyt for os. Det skal blot passes som marked. Og vi vil jo gerne sælge mere, siger han. Frydendahl har to gange tidli-

Frydendahl i Hvide Sande stiller op med eksperten i kroganlæg. Jens Sølyst har nemlig selv udviklet det – og er fisker. Lastvognen får lov at blive hjemme. (Foto: Jacob C. Krogsgaard)

gere været med på Polar Fish og man kan mærke, at man har været der. - Desuden skal vi jo også være der, hvor der sker noget. Det kan i hvert fald ikke nytte at blive væk. På det seneste – efter at torsken er vendt tilbage – har vi også solgt en del torskebundgarn til Grønland. Så vi skal da snakke med

24 TIMERS SERVICE

VI SES I

Pon Power forhandler og servicerer Cat- og Mak-motorer og generatoranlæg i hele Skandinavien og Baltikum.

12.-14. SEPTEMBER 2008

Pon Power Øresundsvej 9 · DK-6715 Esbjerg N Tlf. +45 76 14 64 00 · Fax +45 76 14 64 01 www.pon-cat.com

22

køberne om, hvorvidt der skal ske noget mere, siger Mikael Justesen. Som han siger, er en messe altid et spil i lotteriet. Man kan støde ind i en stor kunde – eller man kan trille tommelfingre. Og firmaet stødte ind i en sidste gang. Det er tilfredsstillende. - Om det så alligevel var ble-

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

SISIMIUT

vet en kunde, kan vi ikke vide. Måske var det bare det rigtige tidspunkt. Og så var det godt, at vi var der. - Men når man kikker tilbage over de seks år, vi har været med, så er vci tilfredse, siger Mikael Justesen, der dog gerne så, at Polar Fish blev treårig i stedet for hvert-andet-årlig.


TEMA: POLARFISH 2008

Effektiv transport er ingen selvfølge Grønland stiller andre krav til sikker transport, end så mange andre steder Der er forskel på at fragte bananer rundt i Det caribiske Hav og så på at transportere hvad som helst bare fra Danmark til Grønland. Alle de naturgivne ting stiller helt andre krav, især når der skal fragtes internt på Grønland. Royal Arctic Line har efterhånden erfaringen. Selskabet står også for al søtransport til og fra Grønland og beskæftiger 34 mand, heraf 5 i Nuuk. Men hvis man tager det hele med og ser på moderselskabet, der er ejet af Grønlands hjemmestyre, er der 650 ansatte. Søtransporten, der i Danmark holder til i Aalborg, booker og koordinerer mere end 85.000 forsendelser om året. Og både Royal Arctic Line og Aalborg Havn er med som udstillere på Polar Fish. For et par år siden vandt Aalborg konkurrencen om at være basishavn – som man jo var. Og altså vedblev at være.

Aalborg er fortsat basishavn for Grønland, så det vil også fremover være et almindeligt syn, at ”Arina Arctic” ligger ved kaj i Grønlandshavnen. (Foto: Emil H. Andersen)

V O D

&

T R A V L B I N D E R I

Qalut VÓNIN Qalulerivik

ALT GREJ TIL: • Fiskeriet • Arbejdstøj • Udstyr m.m

TRAWL, LANGLINER, GARN M.M. Kom og få en snak, vi ses på stand nr. 14

Aqqusinersuaq B2815 · Postboks 779 · 3900 Nuuk Tlf.: 32 32 31 · Fax: 32 57 58 · Mobil: 55 63 22 · Mail: qalutvonin@greennet.gl

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

23


TEMA: POLARFISH 2008

G.G. Tubs pü mere end dobbelttur Flere ben at stü pü, nür man drager til Sisimiut Gert Gregersen – deraf navnet G.G. Tubs – drager ogsü nordpü, nür det bliver tid for Polar Fish. Og ikke bare tager han et parti mindre kar med, som de besøgende kan købe pü messen, han skal ogsü reprÌsentere.



- Vi har jo et tÌt samarbejde med Grønland og har faktisk forbindelser derop hver eneste uge. Det er et ganske pÌnt marked for os med blandt andre Polar Seafood og Royal Greenland som kunder. Sü derfor skal vi da vise flaget, nür der er messe. Men vi tager derop nogle dage før og bruger lidt tid pü at besøge Royal Greenlands store fabrik i byen,

  

fortÌller Gert Gregersen, der virker som en slags konsulent pü netop kar- og kasseomrüdet. Selvom han er tidligere auktionsmester i Esbjerg, er det ikke kun fiskeriet, han leverer til. Han har samtidig en lang rÌkke kunder inden for kødproduktionen herhjemme, büde store og smü. Sü selvom han føler en vis

  

vemod, nĂĽr han gĂĽr gennem auktionshallen i Esbjerg eller pĂĽ kajerne i den engang sĂĽ travle fiskerby, mĂĽ han erkende, at med 40 gode ĂĽr bag sig i fiskeriet, er det ikke sĂĽ ringe endda at vĂŚre gĂĽet over i plasticbranchen.

 

        Besøg Victorinox i sisimiut på Dansk Exportforeningens stand nr. 43-51         !!!

"

! !!"

!! ! Stand nr. 43-51      

24

F I S K E R B L A D E T / 8¡ 2 0 0 8


TRIVIELT NYT

Torsken i Kattegat har det skidt Mængden af gydedygtige torsk mindsket med 95 procent En svensk analyse fra Göteborgs Universitet viser, at torsken i Kattegat har det rigtig, rigtig skidt. Bestanden skulle være på et historisk lavt niveau, gydebestanden er mindsket 95 pct. og der er ikke tegn på bedring. Afhandlingen fra universitetet påstår, at bestanden er betragteligt mindre end man troede, fordi man

bruger upålidelige metoder til at bestands-bestemme. En af metoderne, man bruger, når man skal bestemme bestandens tilstand, er at vurdere hunners rogn og hannernes sædceller. Dermed får man en ide om, hvor stor en del af bestanden, der kan reproducere sig. Men den nye forskning siger, at den slags er yderst usikkert. Man kan ikke på forhånd afgøre noget som helst – og man har derfor overvurderet mulighederne for reproduktion. Francesca Vitale, der har lavet

forskningsrapporten, fandt frem til, at man systematisk har overvurderet muligheden for reproduktion i bestanden, og at man derfor ikke i forvaltningen har beskyttet bestanden godt nok. - Overvurderingen er størst for de unge individer, altså for de alderklasser, der dominerer billedet i bestanden i Kattegat. Og at der ingen bedring er sket kan skyldes, at man har udsat bestanden for en for høj fiskeridødelighed, siger hun. Med de nye metoder, hun har fundet frem til, kan man i høje-

re grad få et retvisende billede. Samtidig har hun, under projektet, vist, at de nuværende gydepladser findes i det sydlige Kattegat. Og det kan også bruges i forvaltningen. Analysen – eller forskningen – førte til en disputats, som hun forsvarede den 5. juni.

Færøerne har torskeproblem Mindste torskebestand end nogensinde omkring øerne Torskebestanden har aldrig været så langt nede som nu og det er muligt, at den måske slet ikke formår at gendanne sig, siger Hjalti i Jakupsstovu, der er leder af det færøske Havforskningsråd.

Aldrig nogensinde – i hvert fald siden 1960, da man begyndte at holde øje med torsken – har bestanden været så ringe. Dermed kan Havforskningsrådet ikke gøre andet, end anbefale så kraftige restriktioner, at det vil kunne mærkes i hele det færøske samfund. - Nedskæringerne vil ramme fiskerne og rederne. Der vil komme arbejdsløshed og fartøjer, der må blive ved kajen.

Hvis altså man følger vore anbefalinger, siger Jakupsstovu. ICES er enig og mener, at alt torskefiskeri bør indstilles i 2009. ICES mener ikke, at bestanden af torsk klarer at gendanne sig omkring Færøerne. På Færøerne har man igennem en årrække reguleret fiskeriet med havdage. Fiskeåret går fra 1. september til 31. august og

derfor kan det temmelig snart være slut med torskefiskeri. Det er udelukkende det færøske lagting, der afgør antallet af fiskedage, og de har hidtil tilladt et større fiskeritryk, end både det hjemlige Havforskningsråd og ICES har anbefalet.

inden for afsætningen. Ved at fusionere kan man samle en lang række ekspertiser under ét tag. Efter fusionen vil man omstrukturere og modernisere de fire industriers anlæg og koncentrere produktionen af syrnede og forædlede sild i Skagen, mens man vil producere ferske og frosne sil-

deprodukter i Hirtshals. Her tager man sig også af makrel og rogn. Samlet set får man en omsætning på omkrig en halv milliard og en medarbejderskare på 200. Samtidig vil man håndtere 60 pct. af dansk sildeproduktion – hvoraf størstedelen eksporteres.

Sild i stimer Ny fusion på vej i sildeindustrien Pr. 1. juli kom der andre boller på suppen i dansk sildeindustri. Skagerak Pelagic A/S er navnet. Og det er en fusion mellem på den ene side Skagerak Holdings Uni-Fish, Essi og Skagerak Fiskeeksport – og

på den anden side Erik Taabbel Fiskeeksport. Udgangspunktet er måske, at direktør V.G.Mikkelsen hos Taabbel i en alder af 69 har besluttet at gå på pension. Men den er også, at man med en fusion kan styrke positionen på et globalt marked. Der er masser af udfordringer både for råvaretilførslen og

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

25


TEMA: HANSTHOLM

Prisfald gør fiskerne konfuse Men der fanges flere fisk pr. liter brÌndstof

garanti for det, siger han med en vis skepsis, men ved dog, at der skrives pĂĽ noget for tiden. Som alle steder

Problemet med spøgelsesskibene i Hanstholm er ikke løst. Det gür igen og igen – som spøgelser skal. Problemet er blevet rejst alle vegne for lÌngst, og Hanstholm døjer virkelig meget med det. De uvirksomme skibe ligger øde hen og fylder op og blokerer for den aktivitet, der ellers gerne skullke vÌre pü havnen. Et irritationsmoment af dimensioner. Og formand Jan Hansen mener jo ganske naturligt, at et stykke papir med fartøjets data er prÌcist lige sü godt som et skib, der ligger og flyder. Bedre endda, for det krÌver ikke vedligeholdelsesudgifter at have et stykke papir liggende. - Men det ser da heldigvis ud til, at vi für lidt styr pü det med de nye planer og beslutninger. Har skibet vÌret aktivt, für vi dagene. Men der er jo ingen

Ellers er livet for fiskerne i Hanstholm som de er de fleste steder. - Fiskerne er konfuse over de lave priser pü fisk og de meget høje priser pü brÌndstof. Men der fanges da flere kilo fisk pr. liter brÌndstof i dag end nogensinde tidligere. De voldsomme prisstigninger pü brÌndstoffet begynder bare nu at skinne igennem – ogsü ud til forbrugerne. Men der er en anderledes økonomi i flüden nu. Flere siger, at hvis det ikke havde vÌret for Ny Regulering, havde de ligget ved kajen nu. Det gør de ikke. Der er nu büde grobund og basis for at unge ogsü synes, det er interessant at gü ind i fiskeriet. Sü selvom Jan Hansen büde har udsigt til at fü interne smÌk, hvis han siger, han er optimist – og hvis han siger, han er pessimist – sü hÌlder han meget

mere til at vĂŚre optimist. - Det er faktisk ikke sĂĽ ringe endda, siger han, og henviser til den mest udbredte stemning blandt fiskerne. Den er positiv. Godt med fisk

Til gengÌld har fiskerne kunnet glÌde sig over en god tobis-sÌson, om end de sü kan Ìrgre sig over, at den ikke er lÌngere. Fiskeriet har vÌret godt – og den slags kommer ikke skidt tilbage. Ogsü pü alle andre arter – inklusiv torsk – har der vÌret godt med fisk indtil videre. - Derfor koncentrerer vi os om at højne kvaliteten endnu mere, sü der ikke kan sÌttes en finger pü det produkt, vi lander. Samtidig ser vi meget

pü udgiftssiden og forsøger at fü den tilpasset. For det er jo alfa og omega, at der skal kroner ud af det for at fü økonomi i forretningen, konstaterer Jan Hansen.

Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S IndustriďŹ sk losses døgnet rundt, ĂĽret rundt. Vi afregner dig til nogle af markedets bedste priser. Ingen laster er for smĂĽ, og (nĂŚsten) ingen er for store.

¡ Nu med 9 meter’s vanddybde ¡ vi indgür gjerne leveringsavtaler

g pĂĽ p 97 96 10 22 Ring Kai Lindbergsgade 22 - Postbox 93 - 7730 Hanstholm TLF: 97962444 - Fax: 97962574 - scampex@scampex.dk

26

F I S K E R B L A D E T / 8¡ 2 0 0 8

– Svarer alle døgnets 24 timer

/PSESF4USBOEWFKp%,)BOTUIPMN5MG 'BY&NBJMIBĂ NFBM!IBĂ NFBMEL


TOTAL-LØSNING I HANSTHOLM • Alle former for ombygning • Hydraulikanlæg • Overfladebehandling • Motorreparationer/Udskiftning • Propelleranlæg, ror og dyse • Elinstallationer og elektronik

Hanstholm Ny Flydedok A/S

Professor Lundgrensgade 22 · 7730 Hanstholm

Døgnvagt på tlf. 97 96 27 47 · Fax 97 96 28 48 · E-mail: post@hanstholm-dock.dk · www.hanstholm-dock.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

27


TEMA: HANSTHOLM

Hanstholm Skibssmedie KUTTERGADE 9-11 • HANSTHOLM • TLF. 97 96 16 11 • FAX 97 96 12 12

Rep. af dieselmotorer. Montering af motorer og hydrauliske anlĂŚg. Fremstilling af: Styrehuse, hvalbakker og nettromler Alt i aluminium Private telefoner: Mogens Pedersen 97 96 52 40, Biltlf. 40 44 91 49 Jesper Pedersen 97 96 06 54

 

        

Vi har jo egentlig selv valgt det

  !  "#$%&''$!()"#$%&''$!(( *"***+  +",  +

Princippet om udbud og efterspørgsel har mange med- eller modspillere Fiskerne ville gerne have prisen op pü fisk. Naturligvis vil udbyderene sÌlge sü dyrt som muligt, og køber købe sü billigt som muligt. At prisen i dag – med de voldsomt forhøjere udgifter til at skaffe rüvaren – ikke er højere, er der mange grunde til. Mener auktionsmester Jes Holm Sørensen, Hanstholm Fiskeauktion. - Der er i hvert �noget�, der gør, at prisen ikke er højere, konstaterer han. Men han konstaterer ogsü, at nür prisen gür for højt op, finder forbrugerne andre müder at bruge deres penge pü – og vÌlger altsü andre, og billigere, fødevarer. Anderledes er det i virkeligheden ikke med industrien. Hvis prisen er for høj, svÌrger man til import, hvor man müske kan skaffe sine rüvarer billigere. For fiskerne havner alle

28

F I S K E R B L A D E T / 8¡ 2 0 0 8

omkostningerne pü hans skuldre. Langt det meste fisk gür jo til eksport – og skal derfor transporteres. Og dieselen til lastvognene er absolut fulgt med op i skyerne. Ogsü denne udgift havner i virkeligheden hos fiskeren. - Og sü er der et helt andet element inde i billedet. Hvis vi tager mørksej, hvor kvoterne i mange ür har vÌret lave – og er faldet – er den nu steget. Den slags er markedet slet ikke gearet til. Det betyder, at markedet ikke kan aftage den. For ür tilbage var der en rÌkke fabrikker, der forarbejdede mørksej, det er der ikke i dag. Og de tilbagevÌrende har ikke kapacitet til det. Det betyder, at fiskeren kommer til at fiske den forøgede kvote nÌsten gratis. For der er intet marked, siger Jes Holm Sørensen. For kulmule registrerede han, at den en fredag kunne indbringe 10 kr – for om tirsdagen at indbringe 25. - Ja, det er mÌrkeligt. Men südan er det, resignerer han.


Problemet løst! Fødevareminister Eva Kjer Hansen kan bryste sig af at have løst et kystfiskerproblem på under en uge. Det var fiskerne i Thorupstrand, der gerne ville have en større fleksibilitet i deres kvoteregulering. Problemet var, at samtidig med at netop kystfiskerne – under nogle omstændigheder - har mulighed for at få forhøjet deres kvote, skal fartøjet selv fiske mindst halvdelen af tildelingen. Det er der nogle, der ikke har kunnet leve op til. Derfor har ministeren så fået gennemført en ordning, så kystfartøjerne må lade andre kystfartøjer fiske deres fisk fra 2009. I indeværende år laver man en dispensationsordning – og den kommer til at omfatte i alt 19 fartøjer, hvoraf tre er fra Thorupstrand. Man mener ikke, den slags dispensationer får de voldsomme effekter for balancen mellem de forskellige fiskerier. - Jeg konstaterer, at det ikke er de store penge, der er tale om, men at det har en stor betydning for fiskerne, siger ministeren, der samtidig konstaterer, at der ikke var enighed i Kystfiskerudvalget – hvilket gav lidt vanskeligheder. Derfor understreger hun faktisk, at samarbejdet blandt f.eks. kystfiskere er yderst vigtigt. Faktisk er hun så fast på dette punkt, at hun siger:

- Fødevareministeriet vil yde støtte til en kystfiskerkonsulent og jeg håber, at det kan være med til at styrke samarbejdet, så det samlede danske kystfiskeri fremstår med fælles holdninger til dette fiskeris særlige udfordringer. Så kan de lære det! Ny ide

Til gengæld har man fostret en helt ny ide i Thorupstrand. Man vil lære københavnerne, hvad god fisk er. Med en fiskebutik indrettet ombord på et fartøj, der skal placeres i Nyhavn, vil man markedsføre strandens fisk – og også gerne fisk fra andre steder i Nordjylland. Foreløbig vil man bruge 375.000 kr. på at analysere projektet. Kystfiskerlauget stiller selv med de 100.000, 50.000 kommer fra Jammerbugt Kommune, mens Fødevareministeriet stiller 225.000 kr. til rådighed. Det er Thomas Højrup, der står bag projektet, selvom ideen opstod blandt de yngre fiskere selv. Han forklarer, at projektet ikke kun handler om at sælge noget fisk til københavnerne, men måske mere om at åbne folks øjne for Jammerbugten og de nordjyske kystsamfund – og samtidig sætte fokus på bæredygtighed og udviklingsmuligheder og kvalitet. Foreløbig vil undersøgelserne vare fire måneders tid.

Her er det ganske vist Lild Strand, fotografen står på, men den nye ordning for kystfiskere kommer også dem til gode, selvom det var Thorupstrand, der rejste problemet med, hvem der skulle fiske hvis fisk. (Arkivfoto: Ole Iversen).

• Skælis-maskiner • Sjapis-maskiner • Kølelast Fra professionelle ..

• Industrikøl • Kalkulation • Installation • Service - også ammoniak

.. til professionelle

BUUS Køleteknik A/S • Nykøbing Mors Tlf. 97 74 40 33 • www.buus.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

29


Mærsk kan sejle levende hummer Med ny containertype, er rederiet klar til levende transporter Rederiet Mærsk har investeret i en ny type containere, der kan transportere levende muslinger og hummer fra kontinent til kontinent. De nye containere er blevet ”introduceret” på en ugentlig rute, der går mellem Nordamerika og Sydspanien. Faktisk er det en dansk virksomhed, der står bag. Det er nemlig det rådgivende ingeniørfirma Aqualife Logistics i Nærum, der har samarbejdet med Mærsk om at udvikle containerne. Der er indtil videre produceret 21 containere og der skal bygges flere. Ideen med containerne er blandt andet at udvide sæso-

Erik Bonde

nen for friske skaldyr på markeder over hele kloden. Som det er sket med blandt andet frugt. Det krævede blot de rette transportsystemer. Containerne rummer hver 20 tanke med 1500 liter vand og op til 600 kg. skaldyr af den ene eller anden art. Man sænker temperaturen i vandet til et par grader og opnår dermed, at skaldyrene går i en slags dvaletilstand. Dermed kan de holdes i live i en tre ugers tid – og da det kun tager 10-12 dage at sejle over Atlanten, er det helt fint. Når containeren havner på land, kobler man den til et rensningssystem og man skifter vandet ud løbende. Dermed kan man efter transporten bruge containerne som lager – for så kan dyrene nemlig holde sig levende i flere måneder. Her er ”Estelle Mærsk” på vej med containere. Imellem dem kan være en container med friske skaldyr. Nu kan man nemlig fragte dem friske og levende på tværs af Atlanten (Foto copyright: A.P.Møller Mærsk).

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

Jlg\iJg\\[ $\e_\ckepi\aj\d‚[\

›=cpjkfc\d&KMf^jg`c›9lj`e\jj:cXjjd&KMf^N`=`›9\jk`cj`[[\gcX[j g‚]fi_‚e[›=ff[Qfe\d&c\kk\i\kk\i›9l]]\ki\jkXliXek`ebc%[i`bb\mXi\i Fm\i]Xikkli&i\kli]fig\ijfeY`c f^,g\ijfe\i =iXbi% Fc`\k`cc´^bi%(''#$

( '+'#$

J\d\i\g‚Zfcfic`e\%[b\cc\i i`e^f^_µie´id\i\g‚00,-(0.. Jlg\iJg\\[×*k`d\i(,d`e%k`cBi`jk`XejXe[×*k`d\i+,d`e%k`cCXim`b

30

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

KORT NYT Aqua-gym er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet, Fiskeriskolen og fire gymnasier. Formålet er at tilbyde fiskeri-undervisning til de studerende og det er et forsøg. Undervisningen skal blandt andet styrke lokalsamfundet ved at gøre unge interesserede i erhvervet. Derfor er det næsten naturligt, at undervisningen tilbydes i Thisted, Lemvig og Hjørring. Men at det også tilbydes på Christianshavn i København er en anden sag. Men hvorfor ikke? På Thisted Gymnasium tager man ikke kun fiskeriet med inden for dørene. Her vil man også bruge den kommende nationalpark i Thy i undervisningen.

To tredjedele af den norske, havgående flåde har betalt til NOxfonden. Dermed slipper de for at betale den høje NOx-afgift og slipper med en lavere. Endnu 80 fartøjer mangler – og det må næsten være en forglemmelse. For til fonden skal de betale 4 norske kroner pr. kilo NOx-udslip – mens den statslige NOxafgift er på 15 N.kr. pr. kg. Fonden er et samarbejde mellem 14 erhvervsorganisationer og man forventer, at der bliver indbetalt 500 mio. N.kr. hvert år. Pengene skal bruges til at nedbringe udslippene.


Tjen investeringen ind på to-fem år Ved at bruge andre materialer kan man halvere vægten på et fartøj I Norge er man i fuld gang med at bygge fiskefartøjer af komposit- og sandwichmaterialer i stedet for de gængse. Det halverer vægten – og investeringen er tjent hjem på mellem to og fem år. Sådan siger i hvert fald Fiskeri- og havbrugsnæringens forskningsfond deroppe. Tidligere har man mest brugt den slags materialer til marinen og til store lystfartøjer, men de vinder efterhånden indpas i færger, passagerskibe og i fragtskibe. Og netop de høje brændstofudgifter, gør denne konstruktion attraktiv. Med en betragteligt lavere

vægt, koster det mindre at sejle fartøjerne. Mens komposit-materiale er sammensat af mindst to forskellige materialer – og som regel et plastmateriale, der forstærkes af fibre – som kunne være glasfiber eller kulfibre – er sandwichmateriale noget, hvor man har et grundmateriale, der lamineres med et andet. I Norge har man en årrække brugte disse materiale blandt andet til motortorpedobåde, ambulancer og passagerfly – men man har også bygget fiskefartøjer på op til 70-75 fod i sandwichmaterialer. Nogle af dem er senere forlænget til 90 fod. Og lige for tiden bygger man på et 140-fods fartøj i sandwichmateriale. Resultatet er fartøjer, der er omkring 50 procent lettere end

stålfartøjer – og stadig også lettere end aluminiumsfartøjer. Flere fordele - og en ulempe

Ikke bare bliver fartøjet lettere og bruger dermed mindre brændstof. Det giver også en øget lastekapacitet og en lettere manøvrering. Fartøjet bevæger sig også lettere i søen – det skal man måske vænne sig til – men det giver så også mindre slitage i dårligt vejr. Vedligeholdet er billigere, de er nemmere at bygge om på og der er ingen problemer med kondensvand og fugtighed. Men det er dyrere at bygge sådan et fartøj. På den anden side kan man så bruge en mindre motor. Umiddelbart vil det dog stadig være dyrere at sejle med et komposit- eller sand-

wichfartøj, men efter to til fem år er de ekstra udgifter tjent hjem i besparelser på brændstof og vedligehold. Det lyder forjættende – også miljømæssigt. Men her kommer det næste problem. For mens der allerede er etablerede systemer for genbrug af f.eks. stål og aluminium, er der det ikke for disse nye materialer. Norge er dog på vej med at stable noget på benene, der måske kan bruges, når fartøjet engang skal skrottes.

NYHED: FIND ARTIKLER OG MAGASINER FRA FISKERBLADET

Ga ind pa FiskerBladet og find ny viden om erhvervsfiskeri. Find gamle artikler og magasiner fra FiskerBladet og gem dem på din personlige boghylde.*

Side 1

  

Find alle artikler og magasiner fra 2007 og fremefter. Læs alle artikler og magasiner i Amazezig Magazine eller som PDF. Søg efter interessante artikler. Gem interessante artikler på din personlige boghylde.* og meget meget mere * Patent Pending teknologi

Du kan bladre i FiskerBladet Du kan forstørre zoome ind i to niveauer Du kan printe FiskerBladet

OG DET ER 100% GRATIS

Ovenfor ses Amazezig Magazine, der fremviser FiskerBladet på en nem og enkel måde - direkte på internettet.

Se mere pa FiskerBladet.dk F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

31


Ny bomtrawler til Thyborøn I juni leverede Vestværftet i Hvide Sande en ny bomtrawler til Jens Erhardt Steen i Thyborøn. L 433 ”Rebecca Steen” afløser ”Marie Steen” og skal ud på hesterejefiskeri på strækningen fra Thyborøn til Rømø. Det nye fartøj er naturligvis bygget efter alle

kunstens regler og med alle de moderne indretninger, der er kommet til. West Diesel i Esbjerg har leveret hovedmotoren, der – i disse tider – er en motor med meget lavt brændstofforbrug. Det er en 6 cylindret John Deere, fuldelektronisk 12,5

liters motor på 197 kW, der arbejder sammen med et ZFgear og en Hundested propel. Motorudstyret består desuden af en anden John Deere på 6,8 liter – også 6 cylindret – til hydraulik og el. Fartøjet er 17,19 meter OA med en tonnage på 62 GT.

Og så er det ellers med at komme i gang med rejefiskeriet – Jens Erhardt Steen har faste aftaler med en hollandsk opkøber.

Vi har brug for dine proteinfisk HAR DINE INDUSTRIFISK HØJ KVALITET?

fisken nøje – lige fra den fanges til den bliver

FF Skagen fremstiller fiskemel og fiskeolie af

leveret hos kunden. I produktionen

fiskearter, der hurtigt gendanner bestanden.

anvender vi fiskearter, som det

Vi modtager fisk fra de danske farvande og

Internationale Havforskningsråd, ICES,

de nordligste fiskepladser i Atlanterhavet.

anser for bæredygtige. Hertil kommer, at en del af vores produktion finder

VIL DU VÆRE MED TIL AT SIKRE ET BÆREDYGTIGT MILJØ?

sted på basis af afskær fra konsumfiskeindustrien.

FF Skagen er ISO 14001 certificeret for miljøet og DS 2403 certificeret for energi. Det stiller krav til os selv – og til vores leverandører af industrifisk.

Vil du være med til at udnytte ressourcerne i havene på bedste måde, og dermed sikre et bæredygtigt miljø,

Vi går meget op i sporbarhed og bæredygtighed. FF Skagen følger

så er FF Skagen det rette sted at lande din fangst.

Havnevagtvej 12 · Postboks 164 · DK-9990 Skagen · Tel. +45 98 44 11 00 · Fax +45 98 45 02 11 · ff@ffskagen.com · www.ffskagen.com

32

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8


Kontrollen strammes EU vil piratfiskeri til livs EU sætter nu hårdt mod hårdt, når det gælder piratfiskeri globalt set. Fiskeriet finder sted i internationalt farvand og sker med fartøjer, der er registreret steder, som ikke har en eneste regel på området. De sejler altså under ”bekvemmelighedsflag” og er totalt ligeglade med fredningsregler og andre restriktioner. Og den fisk, de fanger, bliver ikke rapporteret noget sted. De gode bestande for den slags fiskeri er de mest kostbare – og som regel også temmelig truede. Det kan være tun i Middelhavet og Atlanterhavet, torsk i Barentshavet eller rødfisk. Når fiskeriet er slut, skal fang-

sten afsættes. Man skønner, at disse piratfartøjer har landet for over 8 milliarder kr. fisk i EU-havne hvert år – og derfor råber EU vagt i gevær. Norge har længe haft en sortliste over fartøjer, der bevisligt har piratfisket – eller er mistænkt for det. Nu vil EU indføre sin egen liste og samtidig skærpe kontrollen gevaldigt. Og kontrollen skal både gælde direkte landinger af fisk og også importen af fiskeprodukter. Kontrollen kan naturligvis også ramme EUfartøjer, der er på gale veje.

Fleksibel vejning og overvågning

Komplet system til søpakning ombord Undgå overvægt og få styr på sporbarheden med dataopsamling og rapporter over fangster. Dette kompakte og sofistikerede system giver skipperen mulighed for at lande fangster, der allerede er vejet, pakket, påsat labels og klar til salg.

Vejning, sortering, pakning og påsætning af labels Dataopsamling, overvågning og styring Kraftig styringsenhed og terminal Består af M2200 marinevægt, Optipack Lite software, printer og PC

Marel Food Systems A/S P.O. Pedersens Vej 18 • 8200 Århus N Tel: +45 8930 4444 • +45 8678 5810

www.marelfoodsystems.com

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 0 8

33


Trawl sonar og Trawlkontrol systemer fra SeaMaster. Wesmar og Marport Kvalitet til lav pris. Ved køb af ny ‘Wesmar Trawl Sonar model TCS 780’ gives der kr. 25.000,- i bytte for en gammel slæde uanset mærke og stand.

Ny generation af sensorer giver helt nye muligheder. Ændring af bådkode/kanal via mobiltelefon. Alle sensorer kan have flere funktioner. Ny tranducer teknik giver større flexibilitet. Nyt og design giverseptember bedre driftsøkonomi. Vi servicevenlig mødes på PolarFish 12-14 2008

Vesterhavsgade 133 • 6700 Esbjerg Telefon: 75 120444 / 4033 4411 Sydvestkajen 7 • 9850 Hirtshals Telefon 96 560323 www.sea-master.dk

FiskerBladet 8-2008  

En tungtlastet trawler kommer i havn. En af dem, der brugte alt for mange kroner på brændstof, og som EU derfor vil redde brændstofkrisen me...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you