Fiskeriminister: Torskebestanden i bedring i vestlig Østersø: De senere års stop for torskefiskeri i den vestlige del af Østersøen i februar og marts måned, kan være tæt på en ophævelse. Det oplyser fiskeriminister Eva Kjer Hansen til FiskerBladet. Endnu er der ikke truffet nogen form for principafgørelse, men EUs Fiskerikommissær Karmenu Vella fra Malta er villig til at kigge på grundlaget for en afgørelse i sagen. Torsken har i følge den danske fiskeriminister vist en positiv fremgang. Det er ynglen fra 2016 som danner baggrund for den positive tendens i torskestammen. - Danmarks største fiskeskib leveret fra norsk værft: Skagen-rederiet Gitte Henning A/S har taget levering af endnu en nybygning, som kan smykke sig med titlen som Danmarks største fiskeskib. Flere betegner også skibet som verdens største kombinerede trawler/notskib til pelagisk fiskeri. Med en længde på godt 90 meter slår nybygningen alle tidligere rekorder.