Issuu on Google+

Maritime Danmark DKK 49,50

58. årgang · JuLi 2014 NR. 7-8

Thyborøn fejrer rund fødselsdag Flere rejetrawlere til Hirtshals Sildekrigen er slut

magasinet for fiskesektoren


indhold ophugning Muslingefisker sælger skib til ophugning

Sildekrigen Sildekrigen mellem EU og Færøerne er slut

Fiskerihavne Fiskerihavne på studietur

Side 12

Side 4

Hirtshals Flere rejetrawlere til Hirtshals Havn

torskefiskeriet Forskere vil beskære torskefiskeri

Side 16

Esbjerg Ny funktion i den tidligere fiskerihavn

Side 13

Side 6

Thyborøn Fest på kajen i Thyborøn

fiskeriprojekt Mærsk-støtte til dansk projekt i Somaliland Side 8

Side 17

Skive havn Mange tons over Skive havn

Side 14

Side 18

kolofon

MaritiMe DanMark Dkk 49,50

58. årgang · JuLi 2014 nr. 7-8

FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland. Magasinet har et oplag på 4.500 som print (dec. 12) samt over 210.000 besøgende på E-magasinet. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forsk-

Hundested Propeller

ningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli ISSN 196-4194 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen Ansvarshavende redaktør Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 70 20 41 55 mu@maritimedanmark.dk

20/11/03

20:28

Side 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

magasinet for fiskesektoren

Annoncer Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk Udgiver Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Layout Michael Storm, Designunivers Tryk: PE offset A/S, Varde

Thyborøn fejrer rund fødselsdag Flere rejetrawlere til Hirtshals Sildekrigen er slut

Næste nummer: 29. august 2014


SCANIA & SISU

Marinemotorer & Generatoranlæg (86 HK - 1000 HK) & (30 – 700 KVA)

ING OVERVÅGN FARVANDS TION AK REDNINGS NG NI EFTERSØG HAVMILJØ

Fordelagtige priser Fast pris på servicekontrakter Markedets bedste driftsøkonomi

Bliv frivillig navigatør i Marinehjemmeværnet SE MERE pÅ www.HJV.DK/MHV

marine hjemmeværnet

Nikkelvej 17 • DK-8940 Randers SV • +45 7021 3400 www.nordhavn.dk

Marinehjemmeværnet, Overgaden oven Vandet 62B, 1415 København K.

Ann-Fiskerbladet.indd 1

19/02/13 09.11

DT-Interlink ’Vi skaffer det, du har brug for!’ POLCOR anoder er Llyod typegodkendt og passer til alle typer fartøjer. • • • •

Zink- og aluminiumsanoder til på-svejsning eller boltning Anoder til indvendig tankbeskyttelse Antifouling anoder Imødekommer specielle forespørgsler

Ring og hør nærmere

Tlf. +45 98 42 97 01 - E-mail: dti@dt-interlink.com - www.dt-interlink.com


Hotel fra

545,På Rådhuspladsen

Ryk frem til Rådhuspladsen Bo cool, trendy og midt på Rådhuspladsen. The Square er et hotel i særklasse, der tilbyder et super tilbud, hvis du booker nu. Nu kun 545 kr. pr. person pr. nat i dobbelværelse.

Ring 3338 1200 eller book på www.thesquare.dk Rabat til læsere af Maritime Danmark + Danish Maritime Fair udstillere og besøgende: www.thesquare.dk/arpbe/web/da/login/45069161


Danish Maritime Fair

* AreA inCreAseD FroM 1.800 to 6.000 M2 Navteam A/S har booket en god stand på 27m2 og Johannes Christensen forklarer hvorfor:

DANISH MARITIME FAIR

Vi er distributør af professionel marine elektronik for en af de aller største fabrikanter i branchen, så vi skal naturligvis være med fra starten på dette nye tiltag, og vi vil vise de aller nyeste produkter fra JRC, Yokogawa og Tokyo Keiki på messen da netop disse fabrikker har epokegørende nyheder at vise frem for det krævende danske publikum. I dag er Fuel saving det helt store emne i rederierne og vi har friske nyheder med på messen som verdens største rederi allerede har valgt at implementere på deres nyeste skibe, og da danske rederier har tradition for at være hurtige til at implementere nye tiltag forventer vi os naturligvis en del af dette.

DANISH

Det er vigtigt for os at møde skibenes Superintendents og officerer som kan komme forbi, stille spørgsmål, se systemerne integreret med en simulator og mærke kvaliteten. Vi er meget positivt stemt overfor initiativet Danish Maritime Fair og vil være med fra starten.

Partners

Danish Maritime Fair is relevant for companies operating in one or several of the following sectors: • • • • • • •

Authorities Bunker & Oil Chartering Agent Classification Society Crewing Agency Design Company Diving Company

• • • • • • •

Education Equipment Supplier Factory (sub contractor) Financing & fonds Insurance Interest Organisation Labor Union

• • • • • • •

Logistic Marine Travel Media Navy NGO Offshore P&I

• • • • • • •

7.-10 . Octob er 2014

Pilot Service Port & Terminal Research & Analysis Search & Selection Service & consultant Ship Broker Ship Chandler

• • • • •

Ship Demolition Shipowner & operator Ships Agent Shipyard Solicitor & Advocates

Contact the sales department for booking +45 3160 4015 | Email: sales@maritimedanmark.dk


Af Martin Uhlenfeldt

Sildekrigen mellem EU og Færøerne er slut

EU’s fiskerikommissær Maria Damanaki og den færøske fiskeriminister, Jacob Vestergaard indgik i begyndelsen af juni en politisk aftale der sætter et punktum for den 10 måneder lange sildekrig mellem EU og Færøerne.

- Det er med stor glæde, at jeg kan meddele, at EU og Færøerne på politisk plan er enedes om at afslutte deres sildestrid, skrev EUs fiskerikommissær Maria Damanaki i en pressemeddelelse udsendt efter et møde med den færøske fiskeriminister. Maria Damanaki skrev videre, at hun var glad for med aftalen at kunne sætte en stopper for Færøernes ubæredygtige håndtering af sildebestanden i det nordøstlige Atlanterhav.

6

F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 4

Som en konsekvens af aftalen stopper EU de sanktioner mod Færøerne der trådte i kraft den 28. august sidste år. Ud over at begrænse sildefiskeriet indstiller Færøerne som led i aftalen samtidig den bebudede WTO-sag mod EU. Men blækket på aftalen var knap tørt inden de to parter igen kom på kant med hinanden. Den færøske fiskeriminister Jacob Vestergaard havde mere

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


end svært ved at genkende EUkommissærens udlægning. ”Det, vi har lavet, er ikke en aftale om noget som helst. Det er kun en diskussion om, hvad den færøske sildekvote skal være for 2014. Så må vi se til næste år. Vi har jo stadig en sildestrid”, sagde Jacob Vestergaard til Politiken.

hvor stor den færøske kvote bliver. Det sker først når aftalen har været forelagt og er blevet godkendt i Torshavn og Bruxelles. Når aftalen er endelig på plads vil det igen være muligt for færøske fiskere at lande deres fangster i EU-lande.

- a catch of quality !

Sikker LaNdiNg af iNduSTrifiSk hoS TripLeNiNe ThyborøN • Stor losse- og lagerkapacitet • Hurtig losning

• Højeste pris • Påfyldning af brændstof

TripLeNiNe i ThyborøN

”Vi eksporterer varer til hele verden, og i den her periode har vi kunnet eksportere til Kina, Rusland og sågar USA, så det påvirker os, men ikke så meget, at vi ikke kan arbejde og fiske. Men vi vil selvfølgelig have normaliseret forholdet til vores naboer”, sagde den færøske fiskeriminister til avisen.

Sildekrigen startede efter at Færøerne valgte at bevilge sig selv en tre gange så stor sildekvote som aftalt. Færøerne begrundede beslutningen med, at EU ikke tog tilstrækkeligt hensyn til, at det lille ø-samfund i den grad er afhængigt af fiskeriindtægterne.

Ved redaktionens afslutning var det endnu ikke offentliggjort

Tilmelding af industrifisk døgnet rundt, året rundt! ring til TripleNine fish protein tlf. +45 79 120 999 Mandag-fredag kl. 09:00-15:00 TripleNine Thyborøn Sydhalevej 14 7680 Thyborøn 999@999.dk

Vægten tlf.: Benny Markusen tlf.: Hovednummer.:

+45 96 900 432 +45 29 658 462 +45 79 120 999

Tjek også vores hjemmeside www.999.dk TripleNine Fish Protein er en del af TripleNine Group - www.tripleninegroup.dk

For sikkerheden og miljøets skyld... Cummins - et sikkert valg! Marine Dieselmotorer Fra 76 til 4000 HK IMO TIER 2 godkendt

Generatoranlæg til marine og offshore

Oil & Gas

VAG0T89 DØ:G2N 2 40 4 53

Osted 20 61 41 : Esbjerg

Granly Diesel A/S Hovedvejen 233 B, Osted - 4320 Lejre Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg - Tlf. 46 42 35 50

www.granlydiesel.com

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 4

7


Forskere vil beskære torskefiskeriet Det Internationale Havundersøgelsesråd - ICES - har netop udgivet deres årlige anbefalinger for fangster i Østersøen, herunder i 2015 at indføre de hidtil største nedskæringer i de samlede tilladte fangstmængder for torsk. Anbefalingen kommer efter at forskere har rapporteret om en ny udvikling for torsken i den østlige del af Østersøen dvs. øst for Bornholm. Indtil nu har det været rapporteret at torskebestanden har haft et stærkt opsving, efter at have været næsten udslettet. Men dette års analyse viser at tendensen er vendt. Bestanden består hovedsageligt at usædvanligt små og langsomt voksende individer. - De nye foruroligende oplysninger om torsken er endnu et tegn på at torskebestanden har det ringe i Østersøen. Det er på tide at politikerne rundt om Østersøen og i EU vågner op, og begynder at handle for at vende denne udvikling og arbejde for et bedre havmiljø, siger Hanna Paulomäki, leder af Oceana’s Østersøkontor. Oceana, der er grundlagt i 2001, er den største internationale organisation, der udelukkende arbejder med beskyttelse af havet, dets økosystemer og truede arter. Organisationen arbejder for at forbedre tilstanden i havene, så de igen nær-

8

F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 4

mer sig deres tidligere niveauer af overflod. - Forskere kan på nuværende tidspunkt ikke bestemme den nøjagtige årsag til torskens ringe status i Østersøen, og derfor er det afgørende at beslutningstagerne er forsigtige, når de fastsætter fangstgrænserne, tilføjer Magnus Eckeskog, fiskeripolisk medarbejder i Oceana Østersøen er relativt artsfattigt, hvor torsken er én af de vigtigste topprædatorer og spiller derfor en afgørende rolle i at opretholde balancen. Ud over anbefalingen om at beskære fangsten af torsk, indeholder udmelding fra ICES også en anbefaling om at flytte fiskeriet efter sild og brisling, som begge er vigtige fødekilder for torsken, væk fra torskens fourageringsområder. EUs fødevareministrene samles i oktober for at fastsætte kvoterne for fiskeriet i 2015. Kilde: Oceana

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 4

9


Af Bent Mikkelsen

Fest på kajen i Thyborøn Der var flag over hele byen og tilrejsende blev modtaget af en flagallé fra hvor havnen begynder, og det er langt før det officielle byskilt som en understegning af havnens betydning for Thyborøn ved den vestlige indsejling til Limfjorden. At havnen rundede 100 år i slutningen af maj gav anledning til en gigantisk byfest over flere dage som et vidnesbyrd om, at der er havnen ikke et irriterende anlæg, der ligger i vejen for byudviklingen. Nej, faktisk er havnen i Thyborøn selve grundlaget for udviklingen. Det blev slået fast i en række af festtaler. Der er langt til Thyborøn fra København, men det til trods var en lang række gæster fra hovedstaden mødt op i den vestjyske havneby i slutningen af maj, da Thyborøn Havn A/S havde inviteret til fest i anledningen af det var 100 år siden, at Christian X underskrev et lovforslag, der førte til anlægget af

10

F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 4

den havn, som udgør en vital del af grundlaget for det bysamfund, som ligger for enden af Harboøre tange. Festlighederne strakte sig over to dage. En dag med inviterede gæster, hvor der mødte godt 250 personer op til festtaler, musik fra det lokale Boyband,

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 4

11


som gruppen Tørfisk ynder at kalde sig, og et solidt bord med de mange retter med fisk den væsentlige ingrediens og som er en del af levebrødet for Thyborøns befolkning. Det kom også frem i festtalerne, hvor bl.a. sekretariatsleder fra Danske Havn, Tom Elmer Christensen, var dybt imponeret over at have mødt Thyborøn-fisk på en auktion i det nordlige Spanien. Og da han spurgte til hvorfor, der var danske fisk på denne auktion, var svaret: Det er super kvalitet og når vore egne fiskere (spanske) ikke kan komme på havet, så importere vi det bedste, vi kan finde på markedet og det er fisk fra Thyborøn. Der blev også i festtalerne fra fiskeriforeningsformand Kurt Madsen sendt en varm og venlig tanke til de mange, der gennem de foregående 100 år har kæmpet for at udvikle en havn i Thyborøn og samtidig udvikle fiskeriet og de tilhørende servicevirksomheder. Han kippede med flaget for den udvikling, der er sket efter 2001, da havnen blev et kommunalt aktieselskab og dermed kom til selv at bestemme over forretningen Thyborøn havn efter at have været under Statshavneadministrationen siden starten.

arrangeret af borgerforeningen. Samtidig var der åben havn, hvor en række virksomheder og skibe havde åbnet dørene og bød alle interesserede velkommen på steder, hvor publikum normalt ellers ikke har adgang. Det blev en kæmpe succes med op i mod 10.000 gæster i løbet af dagen. Der var arrangeret transport rundt på havnen i en særlig thyborønsk udgave af Sandormen, en vogn trukket af en traktor, som kørte en sløjfe rundt på hele området. Langs kajerne lå kontrolskibet Vestkysten, fiskeriskoleskibet Athene, Marinehjemmeværnskutteren Manø, redningsbåden Martha Lerche og fiskeskibet Anders Nees. Der var åbnet hos maskinværksteder, vodbinderiet og auktionshallen, ligesom der også var åbent på havnekontoret, hvorfra trafikken dirigeres. Det var planlagt, at Dronning Margrethe skulle havde deltaget, men da hun først kommer til Thyborøn i begyndelsen af september, ja så må festlighederne genoptages, når majestæten kommer til byen. Kongeskibet Dannebrog med den royale familie om bord ventes at ankomme til jubilæumsbyen 1. september.

Den følgende dag var endnu en dag, hvor blæsten gik frisk over Limfjordens vande, og hvor der igen var fest

12

F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 4

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 4

13


Af Bent Mikkelsen

Muslingefisker sælger skib til ophugning Det er ikke kun blandt de store skibe, der sker ændringer og opkøb af kvoter for at sikre en bedre indtjening. Således også blandt de mindre skibe, der fisker muslinger på de udvalgte pladser i Limfjorden. Der har en fisker købt et nyere skib og solgt det gamle til ophugning i hjembyen Esbjerg. Muslingefiskeren Klem Vester II er taget ud af fiskeriet og står nu på land hos genbrugsfirmaet Smedegaarden på Nordhavnen i Esbjerg. Hvad der skal ske med skibet er endnu uvist, men det blev solgt til ophugning, fordi dets kvoter er overført til et andet skib, som har samme ejer. - Jo, jeg har købt et lidt større skib, der havde navnet Maagen og har overført mine licenser fra Klem Vester II til det nye skib, som nu har dobbelt licens (kvoter) og derfor formentlig kan give en bedre indtjening i et klemt erhverv, siger Martin K. Hansen, der var sælger af Klem Vester II. Det nye skib, som blev købt i Nykøbing Mors, hvorfra det også fisker og lander sine fangster af muslinger, har fået navnet Majbritt. - Jeg har valgt at give det min kones navn og håber på, at det

14

F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 4

kan give lidt flere point hjemme i Esbjerg nu da jeg opholder mig så ofte på Mors, siger Martin K. Hansen. Specialskibe Ingen af de to skibe hører til blandt de største i den danske fiskerflåde, men er udviklet specielt til fiskeriet af muslinger på Limfjorden. Klem Vester II, der blev bygget i 1982, blev dengang leveret fra en smedemester i Jægerspris i Nordsjælland, og er faktisk lidt længere end det nye skib. Klem Vester II måler 13,75 meter i længden, men er en smule smallere med en bredde på 4,70 meter og har 115 kW på maskineriet. Tonnagen er 11.7 BT. Skibet blev oprindeligt bygget til Hundested, men har over årene også været i Frederikshavn inden det i 1993 blev solgt til Martin K. Hansen. Efterfølgende blev det ombygget i Hvide Sande, hvor det blev rigget om til fiskeri efter

muslinger til de muslingefabrikker, der blev etableret i Løgstør og i Aggersund. Det er endnu uklart hvad, der skal ske med Klem Vester II, men skibet kan bliver videresolgt som lystfartøj eller som arbejdspram. Majbritt har fået havnenummeret E 18, idet Martin K. Hansen holder fast i at skibene skal have Esbjerg som hjemhavn uagtet at det sjældent kommer der. Det nye skib blev bygget i 1992 af Hanstholm Nybyg og måler 11,98 meter i længden og har en bredde på 5,20 meter og har et maskineri på 118 kW. Skibet blev bygget til den fiskeskipper, som nu har solgt og under navnet Maagen. Foreningen Muslingeerhvervet Muslingefiskerne er organiseret i Foreningen Muslingeerhvervet, der, i tæt samarbejde med Fødevareministeriet og andre aktører, fastsætter kvoterne for de kom-

mende år. I 2013 blev der givet tilladelse til fiskeri efter 20.000 tons muslinger i Louns Bredning, mens der fra Løgstør Bredning blev tilladt fangst af rundt 10.000 tons muslinger. Foreningen er desuden ejer af transportskibet Limfjorden, der bruges til at genudsætte muslinger, der ikke holder de nødvendige mål til fangst. Har de ikke det, går de tilbage til bankerne på transportskibet, der kan tage op til 120 tons muslinger. Ifølge Fiskeristatistisk årbog blev der i 2012 landet 22.434 tons muslinger i SK-distriktet (Limfjorden), mens der på landsplan (der fiskes også muslinger i de øvrige indre danske farvande) landet 3.801 landinger med et udbytte på i alt 38.453 tons muslinger. I kategorien som muslingefiskere er der 21 fartøjer i samme størrelse som Majbritt i SK-distriktet.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Flere rejetrawlere til Hirtshals Havn

Hirtshals Havn har i løbet af årets første fem måneder oplevet et boom i antallet af rejetrawlere, som lander frosne rejer i Hirtshals. Efter et par sløve år med 3-4 rejetrawlere på årsbasis, har Hirtshals Havn allerede nu haft besøg af fem rejetrawlere, og det forventes at samme antal rejetrawlere vil lægge veje forbi Hirtshals hen mod slutningen af året. Rejetrawlerne er grønlandske og canadiske fabriksfartøjer, der fanger rejer omkring Grønland. Rejetrawlerne er indrettet så de kan forarbejde og indfryse produkterne om bord, og lasten på de fem anløb har varieret mellem 350 og 700 tons. Skibenes store kapacitet betyder, at det kræver mange mandetimer at håndtere losningen. Normalt er der ca. 20-22 mænd beskæftiget i skibet og på kajen ved disse anløb. - Vi har nogle gode faciliteter til losning af disse trawlere. En ny kaj med vanddybde på 10.50 meter, gør at disse trawlere kan ligge til lige uden for frysehuset. Des-

uden har Hirtshals fået et godt ry i forhold til losning af disse skibe, siger direktør Jens Skødt Petersen fra North Atlantic Shipping der er agent for rejetrawlerne - Vi har havnearbejdere som kan losse disse skibe med en meget høj hastighed, hvilket betyder mindre tid i havnen og mere tid på søen. Det gode samarbejde mellem North Atlantic Shipping og Hirtshals Stevedore, der står for losningen, er af afgørende betydning ved disse anløb, siger Jens Skødt Petersen. Desuden skaber rejetrawlerne stor ekstra aktivitet på de frysehuse, der

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

håndterer lasten efterfølgende, så alt i alt er disse anløb med til at øge beskæftigelsen betragteligt. En af grundene til det øgede antal af rejetrawlere, som lander i Hirtshals, er havnens investering i bedre landingsfaciliteter og kajanlæg i havnens Østbassin 2. I 2012 blev

Mogens Hjermitslev Tlf.: 40 18 58 25

en strækning af Østbassin 2 uddybet til 10,5 meter, hvilket har gjort det muligt for større fartøjer såsom rejetrawlerne at lande direkte til frysehusene. Kilde: Hirtshals Havn

Jesper Hjermitslev Tlf.: 26 25 68 25

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 4

15


Mærsk-støtte til dansk fiskeriprojekt i Somaliland Den A. P. Møllerske Støttefond har med en millionbevilling sikret fortsat udvikling og udvidelse af en dansk indsats, der skal fremme fiskeriet i Somaliland på Afrikas Horn. Støtten er givet til organisationen FairFishing SomalilandDanmark, der blandt andet har etableret en fiskeristation i havnebyen Berbera. Stationen har sikret bedre infrastruktur i fiskeriets værdikæde og giver fiskerne hurtige muligheder for nedis-

16

F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 4

ning af fiskefangsterne, samtidig med at hygiejnen er forbedret, og der er skabt muligheder for hygiejnisk filetering og indfrysning af fisken både med henblik på eksport og kommercielt salg i Somaliland, hvor forbruget af fisk er voksende.

Organisationen FairFishing blev skabt på grundlag af en ide af nu afdøde journalist Jakob Johannsen, der så udviklingen af fiskeriet, som en effektiv indsats mod pirateri ud for Somalia. FairFishings ide er at skabe økonomisk udvikling og legale

beskæftigelsesmuligheder i det meget fattige land. Somaliland har traditionelt været et nomadeland, og der er ingen stærk tradition for fiskeri, trods en meget lang kyststrækning og fremragende spisefisk. Fiskerista-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


tionen i Berbera blev indviet i efteråret 2013 og har allerede tiltrukket en række nye investeringer i fiskeriet, samtidig med at de små fiskere har fået bedre økonomiske vilkår. Støtten er givet til videreudvikling og konsolidering af indsatsen, herunder træning af fiskere og opgradering af udstyr. FairFishing er skabt ved støtte fra privatpersoner og fonde, samt frivilligt arbejde og meget betydelig støtte i form af udstyr fra danske virksomheder. FairFishing får ikke offentlig støtte. Fiskeristationen er skabt af 5 kølecontainere skænket af Mærsk-koncernen. Aktiviteterne i Somaliland skal senere overdrages til en lokal organisation. DZC

DXC

Kilde: FairFishing Somaliland-Danmark

(V)DZC

DL36

MOTORERNE MOTORERNE OVERHOLDER DE NYE EMISSIONSKRAV. DZC engine range OVERHOLDER DE NYE TYPETIER 6/82DZC TIER 2 EMISSIONSKRAV. TYPE 6/8 DZC OP OPTIL TIL2400 2400HK. HK Medium speed engine, turbocharged & intercooled, available in Anti-clock and Clock rotation. Can run on diesel, heavy fuel, vegetable oil, animal greases, ... Dual fuel execution is also possible.

FORHANDLER6DZC AF 1500kW @ 1000rpm ABC-MOTORER:

8DZC 2000kW @ 1000rpm

Sydhalevej 4-6 - 7680 Thyborøn - Tlf. 97 83 12 05 - Fax 97 83 16 78 - mail: kt@kyndeogtoft.dk Anglo Belgian Corporation nv - Wiedauwkaai 43 - 9000 Gent ( Belgium )

Sydhalevej 4-6T +32 • 7680 Thyborøn •-Tlf. 97 83 12 05 • Fax 97 83 16 78 (0)9 267 00 00 - F +32 (0)9 267 00 67 E info@abcdiesel.be - www.abcdiesel.be mail: kt@kyndeogtoft.dk • www.kyndeogtoft.dk Member of the Ogepar group - www.ogepar.com

Vi laver alt inden for: Hydraulik reperation & systemdesign Fremstilling af spil & tromler Service på motor & fremdrivning Smede- & konstruktionsarbejde

Hvide Sande Skibssmedie A/S sa

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

ma en s rbe eri jds øs pa rtn e

Nordhavnskaj 9-11 DK-6960 Hvide Sande WWW.HVSS.DK r

+45 97 31 18 22

Vag

t

vi ser

F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 4

ce

17


Fiskerihavne på studietur

Fiskerihavne udvikler sig forskelligt på tværs af Europa. Gammeldags praksis kan fungere ligeså effektivt som moderne teknologi. Men sikkert er det, at fiskerihavne supplerer kerneforretningen med andre forretninger for at sikre udvikling, job og vækst. Repræsentanter fra nogle af Danmarks største fiskerihavne – Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn, Hvide Sande, Strandby og Hundested - var med, da brancheorganisationen Danske Havne sidst i april arrangerede en studietur til havnene Aveiro i Portugal og Vigo i Spanien. Studieturens formål var at undersøge andre havnes tilgang til at være full service havne, til at skabe innovativt klyngesamarbejde og til at udvikle nye aktiviteter uden om kerneforretningen fiskeri. Havnene er i begge tilfælde statsejede og myndigheder, hvorfor der er langt mere bureaukrati end i en dansk havn. Og der er mange ansatte. Men tendenserne er de samme, når de kommercielle aktiviteter og infrastrukturen tages i betragtning.

18

F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 4

Besøgene bekræfter udviklingen i de europæiske fiskerihavne. Værdiskabelsen i fiskeriet kan ikke nødvendigvis matche det lokale behov for jobskabelse og vækst. Andre ben kommer til. Men fiskeriet er fortsat kerneforretningen. Andre aktiviteter skaber samtidig en mere stabil økonomi, når der er større udsving i fiskeriet. De danske fiskerihavne kan drage fordel af, at de har en mere smidig organisation. Aveiro Aveiro Havn var direkte involveret i at skabe et nyt biodiesel selskab Prio, der kunne bryde statsmonopolet og skabe en ny forretning på havnen. Det samme var tilfældet med omlastningen af korn og foderstoffer, hvor havnen var ude at finde en operatør, der kunne se muligheder

i at håndtere dette. Havnen har et solidt fokus på infrastrukturen i baglandet og til de vigtigste markeder.

eksport fra Citroën og Peugeot. Krydstogt. Container og granit terminal. Og fiskerihavnen med hele fem typer auktionshaller.

Fiskerihavnen er måske ikke prioriteret i samme grad med en auktion, der nærmest kan beskrives som hyggelig og personlig, men som alligevel fungerede teknisk set. Måske fiskeriet står forrest i rækken af forretningsområder, som havnens ledelse skal effektivisere og modernisere.

Adgang til havnen fra landsiden er første spørgsmål, når man ser havnen, der smelter sammen med byen, privatbilisme og offentlig transport. Det er en stor udfordring for havnen at profilere sig over for omgivelserne, selvom ca. 7.000 er beskæftiget i havnens erhverv. Måden at skabe fiskeriauktioner giver flere indtægter til havnen, da fiskerne lejede et område, hvor hver enkelt fisker drev sin auktion. Havnen har en bred vifte af fiskeriproducenter med et globalt marked.

Overraskende var det, at al import af fisk køres med lastbil hele vejen fra Danmark og Norge. Vigo Vigo er en anden og langt større havn med over 40 pct. af regionens eksport. Vigtigste områder var bilterminalen, der håndterer

Kilde: Danske Havne

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Af Bent Mikkelsen

Ny funktion i den tidligere fiskerihavn Endnu en bid af den tidligere fiskerihavn i Esbjerg overgår nu til andre formål. Der skal i de kommende måneder etableres nye flydebroer, der skal bruges til de mange passagerskibe, der sejler montører frem og tilbage til vindmølleparkerne i Nordsøen. Faktisk kniber det så meget med kajpladsen, at der nu må laves nye kajer, der øger den eksisterende kapacitet i bassinet betydeligt. Trafikstyrelsen har efter ansøgning givet tilladelse til etablering af to og senere endnu en flydebro ved Rødspættekaj i Esbjerg til Niras, der på vegne af DONG Energi Horns Rev 2 A/S har ønsket de nye kajer. Flydebroerne kan etableres uden iværksættelse af VVM undersøgelser, mens Søfartsstyrelsen, Esbjerg Kommune, Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen, Naturerhvervstyrelsen, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Fritidshusejernes Landsforening og er blevet bedt om at aflevere et høringssvar. En del af disse har dog ikke afgivet et sådant, og derfor er der givet grønt lys for den nye virkelighed. På Rødspættekaj, hvor der tidligere blev landet fisk i den helt

store stil fra de små blå fiskekuttere, er der nu et drifts- og vedligeholdelseskontor under bygning til brug for DONG Energis havvindmøllepark på Horns Rev 2. I den forbindelse har DONG Energi ønsket at få serviceskibene til at ligge i umiddelbar nærhed og dermed minimere tidsspilde og/eller transporten til og fra bygningen med faciliteter til omklædning og registrering af håndværker mv. Hidtil har serviceskibene ligget rundt om i 2. bassin, hvor der ind i mellem har ligget op mod 20 serviceskibe om aftenen, når arbejdsdagen på møllerne er slut. Flydebroer De to flydebroer, som nu bygges, bliver 35 meter lange og omkring 6 meter brede og får et

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

fribord på 1,6 meter – og kommer dermed til at passe til serviceskibenes højde over vandoverfladen, og ved at lave dem som flydebroer undgås problemet med tidevandsforskellen. På de eksisterende kajer er landgang ofte kompliceret, når der er lavvande og højt op til land. I beskrivelsen af flydebroerne hedder det, at de etableres med trådhegn med aflåselig dør, så uvedkommende ikke har adgang til flydebroerne. De bestykkes med fendere, pullerter, rækværk, belysning, landstrøm, redningsudstyr inklusive lejdere og føringsvej for vandforsyning. På kajen i nærheden af adgangsbroerne etableres anlæg for håndtering af spildevand fra serviceskibene.

Få fiskere Det er dog længe siden, at netop Rødspættekajen har været brugt til fiskeri-relaterede opgaver eller de nærliggende kajer, hvor der i gamle dage blev udleveret is til konsum-fiskeskibene. I 2. Bassin, hvor flydebroerne nu etableres, er der dog en lille reminiscens af fordums storhed i Esbjerg, idet den flåde af mindre fiskeskibe, der fisker rejer i Vadehavet samt nogle af de skibe, der fanger konsumfisk i de kystnære farvande, ofte bruger bassinet tæt ved den gamle auktionshal til losning af f.eks. rejer, der sendes videre med lastbiler til auktion i Holland.

F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 4

19


Af Bent Mikkelsen

Mange tons over Skive havn

De danske provinshavne har mange gange været dømt ude af den løbende godstransport til det danske samfund, men Skive havn, der reelt ligger midt inde i Jylland har over foråret vist vejen og haft et mindre boom i antallet af skibe, der er anløbet med importvarer til havnens kunder. I midten af maj satte Skive havn en slags rekord, i hvert fald i nyere tid, med anløb af ikke mindre en fem coastere indenfor samme døgn. - Ja, det var lige et par hektiske dage, hvor tingene løb sammen, men sådan er det desværre en gang i mellem. Der var lige pres på i et døgnstid, hvor fem skibe kom nogenlunde samtidig med fire forskellige varetyper, som skulle losses her hos os, fortæller Jacob S. Hansen fra Skive Shipping.

Skibene, der anløb Skive havn, var bl.a. den danske coaster Amanda fra Marstal. 1.780-tonneren kom fra Hamburg med partslast af gødning, der blev losset i Skive. Det var omkring halvdelen af lasten, mens den resterende halvdel blev sejlet videre ud af Limfjorden til Randers.

En del af det gods, der kom ind til Skive havn i dagene i maj, var sæsonbetonet, men hovedparten af godset var løbende leverancer til importører, som har lager på havnen.

- Der er faktisk længe i mellem, at vi får besøg af en coaster med dansk flag og med dansk kaptajn og styrmand om bord. Det var egentlig en overraskelse for os i Skive, men også for lodsen, der

20

F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 4

tog skibet gennem Limfjorden til Skive. Coastere med dansk flag er der ikke mange af mere, ligesom der heller ikke er mange danskere, som sejler i den type skibe mere, siger Jacob S. Hansen. Kalk Samtidig med losning af Amanda kom den norsk-ejede coaster Pregol Hav, der sejler under Antigua-flag og med baltisk besætning, til havnen med en last dolomitkalk fra Sunderland i England. Det en vare som DLG har importeret gennem mange

år og som anvendes i forskellige kalk og gødningsblandinger. Det blev lagt på lageret i Skive, hvorefter Pregol Hav på 2.290 DWT sejlede øst ud af Limfjorden mod Wolgast som næste lastehavn. Da losning af Pregol Hav var godt i gang, anløb den tysk-flagede coaster Lore Prahm med endnu en last gødning. Denne last kom fra Rostock i Østersøen og blev losset i løbet af én arbejdsdag med kran og to lastbiler, der kørte godset i et pakhus på den modsatte side af Skives gamle havnebassin. Der-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


fra bliver gødningen så udleveret i bulk til vognmænd for videre distribution over hele området. Mens der blev arbejdet på højtryk med at losse de tre skibe, var det fjerde på vej gennem Limfjorden fra Kattegat. Det var den finske coaster Ramona, der er en regelmæssig gæst på Limfjorden og Skive – og nok huskes for påsejlingen af jernbanebroen i Aalborg i marts 2012. Da skibet kom til Skive valgte mægler og kaptajnen at ankre skibet i fjorden i venten på en ledig kajplads. Det vil sige, at der var ledig kajplads, men der var ikke ledig krankapacitet og derfor valgte kaptajnen at blive på fjorden i stedet for at gå til kaj og senere forhale til en anden kajplads. Ramona på 1.529 DWT kom med en fuld ladning træpiller fra Pärnu i Estland. Træpillerne importeres til det lokale kraftvarmeværk i Skive. Lasten blev losset den følgende dag, hvorefter Ramona sejlede videre til Frederiksværk for at hente en ladning stålplader, som blev afleveret i en finsk havn. Ramona sejler under ålandsk flag. Den sidste Den sidste coaster i uge-21-boomet i Skive, var den norsk-ejede coaster Liv Kristin, der sejler under Gibraltar-flag og med baltisk besætning. Skibet kom til Skive med en last gipsplader fra Delfzijl. Der er tale om en regelmæssig import fra en fabrik i den hollandske havneby til Molands Byggevarer A/S, der har lagerfaciliteter på havnen i Skive. Importen til Skive har stået på i en del år og fra Skive havn distribueres materialerne til det meste af Jylland. Valget faldt på Skive tilbage i 1990’erne, da en visionær havnebestyrelse valgte at fylde den gamle trafikhavn op og lave en ny kaj på de gamle ydermoler. Beslutningen gav anledning til en del kritik, fordi den skete nogenlunde samtidig med, at der skete store ændringer i

transportmønstret for gods. Dengang havde Skive en stor udskibning af stålskrot, der blev sejlet til Stålvalseværket i Frederiksværk, men som forsvandt, da værket blev lukket og hele indsamlingen af genbrugsstål blev omlagt til nye centraler. Reelt var coasterne på vej ud og endnu flere lastbiler var på vej ind. Uagtet at det gav nogle år med meget lidt gods til en helt ny terminal, lykkedes det alligevel at finde kunder til de nye faciliteter. - Det har vist sig, at netop Skive har en meget central placering inde midt i Jylland og det var givet en lettere distribution af f.eks. gipspladerne, der bliver importeret fra Holland. Antallet af kørte kilometer er meget mindre end hvis det f.eks. skulle køres fra en havn, der lå på østkysten, siger Jacob S. Hansen. Havnen Jacob S. Hansen er nogenlunde tilfreds med udviklingen omkring Skive havn og godsmængden, der importeres. - Ja, det går faktisk fornuftigt. Man kan jo altid ønske sig mere, men jeg tror, vi ligger på et realistisk niveau i øjeblikket. I 2013 havde vi en omsætning på 120.000 tons, mens vi året før nåede en rekord på 140.000 tons. Det var faktisk højeste antal tons i mere end 20 år – altså før tingene begyndte at gå baglæns for små provinshavne. Det tager vi da som et tegn på, at vore kunder igen ser havnen her i Skive som en mulighed for at få varer hjem på en fornuftig måde. På årsbasis har vi anløb af mellem 70 og 80 skibe, så det er ikke hver dag, at det er lige så hektisk, som det var i de første dage af uge 21, siger Jacob S. Hansen og tilføjer et diskret desværre. Skive havn er en kommunalt ejet havn, der er den eneste havn i Limfjorden, der har egen bugserbåd og isbryder. Sådan har det været siden 1963, da Krabbe

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

blev leveret fra Nordsøværftet i Ringkøbing. Skive havn er selv ansvarlig for isbrydningen fra havnegrænsen – som ligger nogle hundrede meter nord for renden ind til Skive havn. Det klares – og har i alle de mellemliggende år – været klaret med Krabbe, der blev levetidsforlænget i 2010/11, da hovedmaskineriet blev skiftet. Den gamle motor fra 1963 kunne ikke mere og en ny blev installeret, og sam-

tidig blev maskinkraften øget til 250 hk fra de oprindelige 175 hk.

LF ventilation_Q

8:53

Størrelsen af skibe, som kan anløbe Skive, begrænses af dybgangen til begge indsejlinger i Limfjorden. Såvel til den vestlige indsejling ved Thyborøn som til den østlige (farvandet ved Løgstør og mellem Aggersund og Aalborg) er der flere steder hvor vanddybden er begrænset til 4 meter.

11/01/05

Side 1

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 4700Næstved Næstved• •Tlf. Tlf.5555 Smedevænget 3 ••4700 7777 2222 4444 Fax. • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 55 77 77 82 82 44 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år, og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne. Vi tilbyder: • Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade • Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier • Vi tilbyder også forsikring til Lyst- og erhvervsfartøjer Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores medarbejdere på telefon: Jan Vest Jensen Harry Back Michael Espersen Jesper Møller-Hansen

21 78 31 45 (Nordjylland) 20 22 97 33 (Øvrige Jylland) 40 12 92 63 (Sjælland og øerne) 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Vi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening

Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85

F i s k e r B l a d e t / 7-8· 2 0 1 4

21


Danish Maritime Fair * AreA inCreAseD FroM 1.800 To 6.000 M2

The meeting place for DANISH MARITIME FAIR Maritime Professionals Partners

DANISH

Danish Maritime Fair is relevant for companies operating in one or several of the following sectors: • • • • • • •

Authorities Bunker & Oil Chartering Agent Classification Society Crewing Agency Design Company Diving Company

• • • • • • •

Education Equipment Supplier Factory (sub contractor) Financing & fonds Insurance Interest Organisation Labor Union

• • • • • • •

Logistic Marine Travel Media Navy NGO Offshore P&I

• • • • • • •

7.-10 . Octob er 2014

Pilot Service Port & Terminal Research & Analysis Search & Selection Service & consultant Ship Broker Ship Chandler

• • • • •

Ship Demolition Shipowner & operator Ships Agent Shipyard Solicitor & Advocates

Contact the sales department for booking +45 3160 4015 | Email: sales@maritimedanmark.dk


Fiskerbladet 7 8 14