Page 5

CEO Johannes Palsson, FF Skagen og Scandic Pelagic er bekymret over de omfattende kvotereduktioner i tobis-fiskeriet i år. Eksportværdien ventes at falde mellem 200–300 mio.kr. Fra sit kontor på Skagen Havn kan han ved selvsyn se, at der er langt mellem tobis-fiskernes ankomster.

PRESSET FISKERIBRANCHE FiskerBladet har besøgt den markante fisker derhjemme i Agger under hans frivagt fra trawleren Westbank. Skibet lå på tobis-fiskeri på daværende tidspunkt ud for den østbritiske kyst ved Middlesbrough. Det er første gang mit skib er så langt væk hjemme fra Hanstholm. Det fortæller samtidig noget om hvor hårdt presset fiskeribranchen er. Kvoten på tobis ligger på 125.000 tons i år, men fabrikkerne som FF Skagen og 999 i Thyborøn er i stand til at aftage 375.000 tons.

FOTO: JENS NØRGAARD

-Jeg stoler mere på hvad jeg kan se med egne øjne, end hvad biologerne ser på en computer. Metoden til fastsættelse af kvoterne er et årligt skrabetogt, hvor bunden af havet skrabes med en muslingeskraber. Det sker gerne i november og december, hvor tobis allerede har gravet sig ned for at gå i vinterhi. Metoden anvendes for at sikre et bæredygtigt fiskeri og indgår i kvoteberegningerne. LOKALSAMFUNDENE RAMMES Det er her interessekonflikten opstår mellem videnskab og fiskerne samt industrien. CEO Johannes Palsson, FF Skagen og Scandic Pelagic, vurderer at kvotereduktionerne alene i år kommer til at betyde et tab i eksportværdien på mellem 200 og 300 millioner kroner. Det rammer ikke

kun os i industrien hårdt, men lokalsamfundene som følge af tab på indtægtsmulighederne for fiskerne. Det betyder, at samfundene i Skagen og Hanstholm f.eks. har færre økonomiske midler at bruge af. Som industri er vi afhængig af bæredygtigt fiskeri. Vi er ikke interesseret i overfiskeri. Biologerne mangler at give os alle en sammenhængende forklaring i hele økosystemet. Som det er nu må vi spørge os selv, hvor meget kendskab har biologerne til havet? Som fiskeskipper Henrik Christensen fortæller til FiskerBladet, så er biologernes undersøgelser misvisende i forhold til de mængder af tobis som vi iagttager med egne øjne. -Jeg ville ønske, at biologerne ville tage vore iagttagelser med i deres beregninger.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Kvoten er 1/10 af hvad der kunne fiskes op for 20-30 år siden, så det kan vel ikke være det, der bærer skylden for at kvoterne nu er så som de er. Hvad er så årsagen til de faldende mængder tobis som biologerne har beregnet? Har man under de såkaldte skrabetogter taget højde for havstrøm, vind og vejr, temperaturer og dybde. Hvor dybt går biologerne egentlig ned ved undersøgelserne? Er temperaturen lav graver tobis sig ned i havbunden – gerne 10 cm. Tager man højde for det under skrabetogtet ved evt. at gå dybere. Togterne finder jo sted på de samme datoer år efter år – samme positioner - således at man får ens sammensætning. Er det fejlen som så rammer os alle? FISKERNE SIKRER BALANCEN I 2018 sejlede jeg over store mængder tobis i område 2. som går mellem Skagerrak og Holland 70 til 100 sømil ude fra kysten. Jeg spørger bare – fortsætter Henrik Christensen. Hvis biologerne barer ville prøve stederne med havvindmøller og sammenligne med de områder hvor fiskerne kommer, så ville resultaterne måske være en anden. Er der ingen tobis de pågældende ste-

der - hvad er så årsagen? I så fald kan man vel ikke blive ved med at sige fiskerne har opfisket bestanden. I 2006 indførte man IOK Individuelle Overdragelige Kvoteandele dvs. fra optjente historiske fiskerettigheder på de pelagiske fiskearter sild og makrel. De to arter er tobis værste fjende. Sildefiskeriet i de centrale og sydlige dele af Nordsøen er i følge Henrik Christensen nærmest gået i stå. Flere af de store fartøjer er sejlet nordover. Det betyder at sildene har optimale vilkår for fødeindtag ved at svømme rundt bankerne og forsyne sig. Er det årsag til kvotereduktionerne i tobis-fiskeriet fordi sild og makrel nu har fripas til at boltre sig – måske? Er der f.eks. sammenhæng i at tobis bestandene spiser deres eget yngel/larver, fordi der måske fiskes for lidt på de store tobis? En af biologerne som jeg har talt med ved tobis-mødet i Taulov, var ikke engang klar over, at der var sild i Nordsøen. Fjerner man sig fra de typiske sildepladser, så går det ud over balancen. Det er netop derved vi har optjent vore historiske rettigheder, fordi vi sikrer balancen mellem arterne på de forskellige fiskebanker som Dogger Banke, som englænderne oprindelig ikke gad interessere sig for, men som i dag er højaktuel blandt de britiske fiskere efter UKs Brexit planer. For os som fiskere er spørgsmålet egentlig hvad nu hvis det ikke er fiskeren der er årsag til den lave bestand som forskerne mener så hjælper det ikke at blive ved med at skære ned på kvoterne så må vi sammen finde årsagen – Det er vores fremtid det gælder.

F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 1 9

5

Profile for Media Group Maritime Denmark

Fiskerbladet 6-7-2019  

Fiskerne og industrien er i tvivl om videnskabens kompetencer: Stabile fiskekvoter og fangster er afgørende for økonomien i dansk fiskeri og...

Fiskerbladet 6-7-2019  

Fiskerne og industrien er i tvivl om videnskabens kompetencer: Stabile fiskekvoter og fangster er afgørende for økonomien i dansk fiskeri og...