Page 1

DKK 49,50

62. ÅRGANG · MAJ 2018 NR. 5

Norske fiskere nægter at sejle på Hanstholm Fiskeriet er kommet spændende fra start Fiskerne på charmeoffensiv

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN


FISKERBLADET 5-2018

TOPHISTORIE

11

4

2018 startede de første måneder med fremgang indenfor landinger til både konsumfiskeriet og industrifiskeriet. Begge fiskerisegmenter er kommet godt fra start, men industrifiskeriet brillerer virkelig i årets første måneder.

SKAGEN HAVN LANDER ENDNU EN STOR KONTRAKT Skagen Havn har indgået lejekontrakt med én af havnens største aktører Fiskemels- og fiskeolieproducenten FF Skagen A/S, som indtager 60.000 m2 af det kommende etape 3-areal. Etape 3 af havneudvidelsen indeholder en landudvidelse på cirka 190.000 m2 og 930 meter ny kaj. Med en kontrakt på 60.000 m2 er FF Skagen A/S arealmæssigt den største nøgleaktør på etape 3.

8

5

FISKERNE PÅ CHARMEOFFENSIV FOR AT LØFTE DERES OMDØMME Fiskeriet har fået en årvågenhed i medierne som aldrig tidligere set! Derfor går de nu i offensiven. Vi har krav på en ordentlig og rigtig behandling. Det sagde formanden for Hanstholm Fiskeriforening, Jan N. Hansen, på fiskeriforeningens generalforsamling i det tidlige forår.

INTERNATIONAL FISKEKONCERN VÆLGER SKAGEN

FISKERIET ER KOMMET SPÆNDENDE FRA START

13

M/S KVANNØY I THYBORØN HAVN Dejligt at også så store fiskefartøjer, med en dybgang der gør, at de kun lige netop kan gå i havn, har en god oplevelse med at lande sine fisk i Thyborøn.

Skagen Havn har indgået lejekontrakt med den norske fiskekoncern Pelagia omkring etablering af ny fiskeindustri på en del af det nye areal ved havneudvidelsen Etape 3.

6

NORSKE FISKERE NÆGTER AT SEJLE PÅ HANSTHOLM For lidt dybgang har ført til kritiske situationer for skipperne på de meget store norske trawlere der ofte stikker mellem 8,5 og 9,5 meter, når de fuldt lastet forsøger at anløbe Hanstholm Havn efter fiskeri i Nordatlanten. Trawlerne har som oftest fanget blåhvilling til fiskemel- og fiskeoliekoncernen FF Skagens afdeling i Hanstholm. Under anløb er det sket at skibene har ramt bunden ved havneindsejlingen.

10

DANSKE MARITIME STØTTER MARITIME IVÆRKSÆTTERE Danske Maritime vi styrke maritimt iværksætteri med flere tiltag, deriblandt et nyt samarbejde med Danske Bank om bankens iværksætterportal The Hub. Danske Maritime har fået oprettet et maritimt spor på The Hub, og har knyttet flere af foreningens iværksættermedlemmer til The Hub, som Danske Bank har etableret sammen med Rainmaking Loft i København.

14

L40 SOFIE ALBERTE - NY BLÅ KUTTER PÅ HAVNEN I THYBORØN To friske makkere fra Thyborøn er gået sammen om at investere i istandsættelsen af en ældre fiskekutter for at springe ud som selvstændige fiskere.


HAVNENYT 16

SIKKERHED Af sikkerhedshensyn kører Thyborøn Havn et forsøgsprojekt med installationen af otte af de nyligt lancerede Sea-Safe redningsstiger.

19

16

Tobissæsonen nærmer er i fuld gang, og det er vigtigt at få opdateret fartøjets sikkerhedsudstyr og få afholdt øvelser i brugen af udstyret. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd kan hjælpe med at gennemgå skibets sikkerhedsudstyr, så du er sikker på, at du har det lovpligtige udstyr ombord, samt assistere med tilrettelæggelse af øvelser med udstyret og med opdatering af skibets APV.

RENOVERING AF YDERVÆRKERNE TILGODESER MANGE BEHOV Thyborøn Havn investerer i renovering af yderværker. Renoveringen skal laves som et gennemtænkt projekt, der tilgodeser mange og giver yderligere fleksibilitet på havnen.

22

20 18

TALL SHIP RACE LAVER EN AFSTIKKER TIL THYBORØN! Sejlskibs- og skonnertelskere det er nu i skal være opmærksomme! Det er aldrig sket før at fartøjer fra Tall Ship Race sejler ind i Thyborøn Havn, men i år sker det!

KOLOFON Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

ØVELSER MED SIKKERHEDSUDSTYR TIL INDUSTRIFARTØJER OG OPDATERING AF SIKKERHEDSUDSTYRET

Enten vinder vi eller også går det den modsatte vej, og så tabes navigatør uddannelserne på gulvet. For danske rederier vil det være ensbetydende med, at de må søge til udlandet til Ukraine, Polen eller de baltiske lande for at opfylde behovet for uddannede og certificerede navigatører. Det er en fælles holdning hos landets to store navigationsskoler Martec Skagen – skole for navigations- og fiskeskipper uddannelse samt Marstal Navigationsskole.

AT GEMME SIG I HAVET ER NÆRMEST UMULIGT FOR FISK TSR Electronic A/S i Thyborøn hører til de erfarne inden for elektroniske specialer, udstyr, montage, opgradering med mere. Virksomheden ligger centralt placeret i havnen i forhold til sine kunder - direkte ud til kajkanten på Nordsøkaj.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 adm@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

NAVIGATØR UDDANNELSERNE TABER TERRÆN HOS DE UNGE

25

DE DANSKE HAVNE LANDER FLERE FISK END NOGENSINDE

26

LASTBILERNE FIK SAT SKUB I RØDBY-PUTTGARTEN I 2017

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55

DKK 49,50

62. ÅRGANG · MAJ 2018 NR. 5

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde  Profiler er betalte journalistiske produkter.

Norske fiskere nægter at sejle på Hanstholm Fiskeriet er kommet spændende fra start Fiskerne på charmeoffensiv

Næste udgave: 31. maj 2018

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN


SKAGEN HAVN LANDER ENDNU EN STOR KONTRAKT Skagen Havn har indgået lejekontrakt med én af havnens største aktører Fiskemels- og fiskeolieproducenten FF Skagen A/S, som indtager 60.000 m2 af det kommende etape 3-areal. Etape 3 af havneudvidelsen indeholder en landudvidelse på cirka 190.000 m2 og 930 meter ny kaj. Med en kontrakt på 60.000 m2 er FF Skagen A/S arealmæssigt den største nøgleaktør på etape 3. - Det er yderst glædeligt, at det på kort tid er lykkedes at få endnu én af hjørnestenene i den fremadrettede fysiske etablering af Skagen havneudvidelse etape 3 til at falde på plads. Vi glæder os over at kunne være med til at skabe en ny infrastruktur omkring industrifiskeriet, der kan give vækstpotentiale og nye muligheder for FF Skagen, siger

4

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 8

Willy B. Hansen, adm. direktør for Skagen Havn. FF Skagen A/S, der med en årlig omsætning på over DKK 2 mia. kr. er blandt verdens største producenter af fiskemel og fiskeolie med eksport til mere end 60 lande, har fabrik direkte ved kajkanten på Skagen Havn. Når etape 3-arealet står klar til brug forventes FF

Skagen A/S relativt hurtigt at udnytte kajkapaciteten til at øge godsmængderne fra kaj på både fiskeolie og fiskemel. Jens Borup, bestyrelsesformand for FF Skagen A/S er meget positiv over, at det er lykkedes havnen og kommunen at komme i mål med udvidelsen.

- Med indgåelse af denne aftale med Skagen Havn fremtidssikrer vi udviklingen af FF Skagen på Skagen Havn, hvor vi ser frem til at udvide vores virksomhed på mel og olie området. Med nye faciliteter på havnen skaber vi muligheder for yderligere vækst, siger Jens Borup. - Det har en solid afledet effekt på flere af værdikæderne på Skagen

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Havn, at én af havnens største kunde arbejder så fokuseret på vækst og udvikling. FF Skagen A/S er dermed med til at understøtte udviklingen af Skagen Havn som Europas største center for pelagisk fiskeri. Ligesom eksisterende og kommende aktiviteter styrker havnens position som Danmarks største fiskerihavn, siger Willy B. Hansen. Skagen Havn har siden 2006 undergået en væsentlig ekspansion med store landudvidelser for at imødekomme den stigende efterspøgelse fra kunder og for at have kapaciteten til at skabe nye forretningsområder. Det primære formål med den aktuelle etape 3 er at skabe større og bedre rammer for aktører i relation til fiskeriet. Med seneste

underskrevet lejekontrakt er Skagen Havn nu endnu et skridt videre i forhold til den fysiske etablering af det nye areal, som forventes at stå klar til udnyttelse i løbet af 2020. Skagen Havn er en kommunal selvstyrehavn under Frederikshavn Kommune. Skagen Havn har fire kerneforretningsområder: Fiskeri & forarbejdning, maritim service, gods & bunkring samt krydstogt & oplevelsesøkonomi. Skagen Havn er et geografisk knudepunkt på toppen af Danmark, hvor mere end 60.000 skibe passerer årligt. Skagen Havn er Danmarks største fiskerihavn og Europas største landingshavn for pelagisk fisk.

INTERNATIONAL FISKEKONCERN VÆLGER SKAGEN

Skagen Havn har indgået lejekontrakt med den norske fiskekoncern Pelagia omkring etablering af ny fiskeindustri på en del af det nye areal ved havneudvidelsen Etape 3. Skagen Havn glæder sig over aftalen med Pelagia, som bliver én af hjørnestenene i den fremadrettet fysiske etablering af Skagen havneudvidelse etape 3. - Vi er meget glade for den tillid Pelagia viser os ved at etablere sig på Skagen Havn. Det betyder, at vi nu har fået en kontrakt med den første store nøgleaktør i forhold til at komme videre med den fysiske etablering af etape 3. Fremadrettet forventer vi, at aftalen betyder, at vi ser et øget antal landinger af fisk og dermed en øget omsætning og indtjening for havnen, siger Willy B. Hansen, adm. direktør for Skagen Havn. Pelagia Danmarks lejekontrakt indbefatter et areal på ca. 38.000 m2, som forventes at stå klar til udnyttelse i løbet af 2020. Pelagia vil etablere en fiskeindustri med forarbejdning af pelagiske fiskearter som fx sild. De har derfor ønsket en placering, der ligger

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

umiddelbart ud til kaj for at kunne losse direkte fra skib til fabrik og dermed sikre den bedste kvalitet og en effektiv produktion. Skagen Havn er den havn i Danmark, hvortil der landes den største mængde pelagiske fisk. Årligt landes der fx mere end 100.000 tons sild i Skagen, som dermed er en aktiv medspiller i forhold til at underbygge den konsolidering og udvikling, der er sket inden for sildeindustrien de seneste år. Samarbejdet med Pelagia, som er en af de førende indenfor pelagiske fiskeprodukter til konsum, er derfor en naturlig kobling til havnens forretningsområde. Pelagia driver 26 fabrikker i Norge, Storbritannien og Irland. I 2011 etablerede Pelagia fabrik i Skagen, ved virksomheden Pelagia Danmark, hvilket har været medvirkende til at styrke Skagen Havn som Pelagisk Centrum.

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 8

5


FOTO: JENS NØRGAARD

FF formand: FF Skagens bestyrelsesformand Jens A. Borup orienteres om losning af den norske trawler N-307-LN M. Ytterstad af lastoptager Henrik Christensen. Trawleren ankom i tidlige morgentimer med 2.000 tons blåhvilling. Skibet hører til de største i den norske fiskerflåde med en samlet kapacitet på næsten 3.000 tons og er hjemmehørende i Ytterstad/Lofoten.

AF JENS NØRGAARD

NORSKE FISKERE NÆGTER AT SEJLE PÅ HANSTHOLM

For lidt dybgang har ført til kritiske situationer for skipperne på de meget store norske trawlere der ofte stikker mellem 8,5 og 9,5 meter, når de fuldt lastet forsøger at anløbe Hanstholm Havn efter fiskeri i Nordatlanten. Trawlerne har som oftest fanget blåhvilling til fiskemel- og fiskeoliekoncernen FF Skagens afdeling i Hanstholm. Under anløb er det sket at skibene har ramt bunden ved havneindsejlingen.

Nu har fiskerne sagt stop. Når skibene hidtil har udbudt deres last på den norske fællesauktion, hvor FF Skagen i lighed med Trible Nine 999 i Thyborøn byder ind sammen med lignende aftagere i Norge, kan den højest bydende

6

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 8

bestemme, hvor skipperen på trawleren skal sejle hen for losning. I tilfældet FF Skagen kunne bestemmelsesstedet enten være Skagen eller Hanstholm afdelin-

gen. Når skipperen på den norske trawler så fik besked om at gå til Hanstholm, var svaret ligeså kontant. Enten losser jeg i Skagen eller også går vi retur og udbyder lasten på auktion igen, det uanset vi taber på prisen. Vi går

under ingen omstændigheder til Hanstholm. Skibet skal ikke have ødelagt bunden. Sagen var oppe og vende på Hanstholm Fiskeriforenings generalforsamling, i det bestyrelsesfor-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


manden for FF Skagen ønskede svar fra Hanstholm Havn om der i forbindelse med udvidelsen af havnen til 500 mio. kr. plus, er tænkt på at uddybe fra de nuværende 9 meter til minimum 10 meter i det nye havnebassin og 11 meter i indsejlingen til havnen. INDSEJLING UDDYBES TIL 11 METER Havnedirektør Niels Clemensen kunne berolige og fortælle, at havnen allerede gennem et stykke tid har haft en af Rohde Nielsen A/S sandpumper ”Thor R” til at sikre vanddybden i indsejlingen. Det blev fulgt op af havnens bestyrelsesformand, civilingeniør Martin Vestergaard, der oplyste, at indsejlingsforholdene i forbindelse med etableringen af havnens udvidelse uddybes til 11 meter. Derudover vil et nyt havnebassin med 350 meter kaj og 135.000 m2 bagland give havnen og fiskerierhvervene helt nye industrielle muligheder. Modsat på vestsiden af det nye bassin, hvor den nye dækmole, der skal være med til at sikre ideelle indsejlingsforhold i relation til strøm og vind samt dybde skal etableres, skabes foruden kajplads 30.000 m2 bagland. Foreløbig går det projekt under betegnelsen arbejdshavn. Her er vanddybden garanteret 9 meter. Udvidelsen af Hanstholm Havn, der blev påbegyndt ved årsskiftet, skal stå færdig i 2020. Det er den Aarhusianske entreprenørkoncern Aarsleff A/S der står for den samlede entreprise. FF SKAGEN FORTSÆTTER VIDEREUDVIKLING Hos Hanstholm Havns store aktør fiskemels- og fiskeolieproducenten FF Skagen A/S er man naturligvis glad for havneudvidelsen i Hanstholm. For bestyrelsesformand Jens A. Borup handlede det ”bare” om at være sikker på, at et ”ord” holder stik i relation til besejlingsforholdene som gennem alle havnens 50-årige historie har været problematisk. Det betyder, siger Jens Borup til FiskerBladet, at vi kan fortsætte

vores videreudvikling af afdelingen i Hanstholm og samtidig koncentrere os om planerne for en udbygning i Skagen. Her har FF Skagen netop tegnet en kontrakt på 60.000 m2 i forbindelse med Skagen havneudvidelse etape 3. Planen er at etablere nye opbevaringshaller til opbevaring af fiskemel. Hallerne skal erstatte fire lagerhaller vest for byen. For FF Skagen ligger der et stort økonomisk besparelses incitament i projektet. For beboerne i området vest for byen betyder det derudover, at de slipper for lastbilstøj. Fiskemelet er hidtil kørt på lastbil fra produktionen på havnen til fjernlageret i den anden og vestlige ende af byen. I forbindelse med planerne på Skagen Havns nye erhvervsområde er tanken, at der etableres en pipeline fra det nuværende produktionsområde til de nye opbevarings område på modsatte side af Sildekajen. Her bygges en 750 meter lang kaj til last- og feederskibe. Dybgangen og besejlingsforholdene ved det nye kajanlæg bliver på 11 meter. FISKEMEL TIL LAKS OG GRISE FF Skagen A/S har en årlig omsætning på over 2 mia. kr. og er blandt verdens absolut største producenter af fiskemel og olie med eksport til 60 lande. Fiskemelet går til foder af laks og grise og olien indgår som bindemiddel i foderblandinger. I Skagen forarbejdes årligt ca. 400.000 tons proteinfisk. Det bliver til i alt 100.000 tons mel og olie. Det er fordampning af vand, der gør at udbyttet ikke bliver større end som her angivet. I Hanstholm blev der i 2017 forarbejdet ca. 200.000 tons proteinfisk. Ca. 30 procent af fiskene kommer fra Danmark og yderligere 30 procent fra Sverige og de resterende 40 procent fra Norge, Polen, Litauen og Tyskland. En stor del af leverancerne fra Tyskland og Polen køres i lastbil til Skagen eller Hanstholm.

spor i Skagen, idet koncernen i august 2017 sammen med SVC Svenska Vastkustfiskarnes Centralforbund opkøbte Nielsens Fiskeeksport A/S i Aalbæk. I oktober sidste år Køber FF Skagen så Skagerak Pelagic A/S. Sammen med SVC aftales en samlet fusion af henholdsvis Nielsen Fiskeeksport og Skagerak Pelagic med til-

bagevirkende kraft til den 1. januar i år. De to tidligere selvstændige virksomheder får samtidig nyt navn til Scandic Pelagic A/S, hvor sildefilettering og afskær stadig er hovedproduktionen. Sidstnævnte leveres til FF Skagen A/S, slutter bestyrelsesformand Jens A. Borup.

Danske Fiskeres Forsikring & Dansk Fartøjsforsikring Hver for sig har vi vores kompetencer inden for arbejdsskade- og fartøjsforsikring ! Nu har vi slået os sammen ! Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab. Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmesider www.dff-gs.dk • www.dfff.dk

Siden efteråret sidste år har FF Skagen A/S for alvor sat sine fod-

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 8

7


AF JENS NØRGAARD

FISKERNE PÅ CHARMEOFFENSIV FOR AT LØFTE DERES OMDØMME

Fiskeriet har fået en årvågenhed i medierne som aldrig tidligere set! Derfor går de nu i offensiven. Vi har krav på en ordentlig og rigtig behandling. Det sagde formanden for Hanstholm Fiskeriforening, Jan N. Hansen, på fiskeriforeningens generalforsamling i det tidlige forår. Begrebet ”kvotekonger” og en absolut forkert fremstilling af erhvervet har ramt fiskerne hårdt. Derfor lægger vi igen ud med et ”folkemøde” den 18. august denne gang i Aalborg.

Fremstødet i Aalborg bliver i lighed med sidste års mangfoldige arrangement i København en blanding af show af diverse art og faktuelle samtaler samt et udstillingsvindue for skånsomt fiskeri m.m.. Fremvisning og smagsprøver på de mange forskellige arter som fiskerne får med hjem efter togterne i de farvande hvor de opererer som Nordsøbassinet, Skagerrak, Bælthavet og Østersøen. Netop sidstnævnte område samt bælthavene fik et par ord med på vejen under dette års generalforsamlingen i Hanstholm. Det to måneder lange fiskestop for torsk i vestlig Østersø som sluttede den 1. april samt et delvis stop for ålefiskeri – et gammelt kulturfiskeri i Danmark – har trukket ”tæppet” væk under flere fiskere.

8

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 8

Formanden for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andersen, betegner det som skræmmende, at EU Kommissionen bare kan handle efter for godt befindende. Generelt er formanden for Hanstholm Fiskeriforening, Jan N. Hansen, tilfreds med årets resultater. Bestandene af fisk synes fortsat at have det godt. HANSTHOLM STØRST PÅ KONSUM Det fremgår også af de seneste tal fra fiskeauktionen i Hanstholm, der i 2017 fik endnu et rekordår. De landende fisk rundede milliarden og havnens bruttofortjeneste blev den højeste nogensinde. Dermed kan havnen i sin 50-årige historie med ro i sindet forberede sig på en ny vækstfase mens havneudvidelsen til 500 mio. kr. pågår.

Med rekorden i Hanstholm cementerer den store nordvestjyske havn sig igen som en af Nordeuropas største inden for konsumfisk. Værdien er opgjort til 683 millioner kroner. Oveni skal lægges 101 millioner kroner fra konsumfisk, som er landet i andre havne og kørt med lastbil til Hanstholm for salg på Hanstholm Fiskeauktion.

i 2017. Endelig voksede håndteret gods over kaj i Hanstholm fra 212.550 ton i 2016 til 274.048 ton i 2017 en fremgang på 29 procent. Det er især træ, fiskemel, søral og træpiller, der har udviklet sig positivt.

Værdien af fisk i Hanstholm ligger dog fortsat under Skagen Havn, hvor værdien af landende fisk er opgjort til 922 millioner kr.. Skagen er fortsat Danmarks største fiskerihavn med 393.069 tons. Det er den største mængde landinger siden havnen blev selvstyrende i 2001. I Hanstholm tegner industrifiskeriet sig for størst stigning med hele 70 procent til 204.756 ton

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


København, 2. – 4. Maj 2018

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR 2. - 4. MAJ

2018

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events


DANSKE MARITIME STØTTER MARITIME IVÆRKSÆTTERE

Danske Maritime vi styrke maritimt iværksætteri med flere tiltag, deriblandt et nyt samarbejde med Danske Bank om bankens iværksætterportal The Hub. Danske Maritime har fået oprettet et maritimt spor på The Hub, og har knyttet flere af foreningens iværksættermedlemmer til The Hub, som Danske Bank har etableret sammen med Rainmaking Loft i København.

- Hvis Danmark skal være i front med den maritime udvikling, kræver det en kritisk masse af maritime iværksættere. De skal kunne udvikle nye koncepter, teste produkter i et virkelighedsnært miljø og tænke nye forretningsmuligheder i krydsfeltet mellem det maritime og andre brancher. Vi øger nu indsatsen for at hjælpe med at finde finansiering, give en bedre markedsforståelse, undervisning og i det hele taget få lavet et maritimt iværksætternetværk, der forøger overlevelseschancen, siger adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime. Iværksætterservice For at give iværksætterne de bedste betingelser, og for at gøre vejen fra idé til produkt kortere, har Danske Maritime etableret en maritimt iværksætterservice. Her kan iværksættere sparre indbyrdes og med Danske Maritime, og den enkelte iværksætter kan blive bragt sammen med relevante virksomheder og særligt udvalgte mentorer.

10

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 8

Næste skridt i samarbejdet med Danske Bank og The Hub bliver at få flere investorer til de maritime iværksættere. Det vil ske blandt andet ved at synliggøre de maritime startups og ved at hjælpe iværksætterne til at udnytte de værktøjer, der ligger i The Hub.

som drives af Danske Bank. Danske Maritime opretter som en service den maritime iværksættervirksomhed på The Hub (www.thehub. dk). En profil på The Hub giver iværksætteren adgang til at søge medarbejdere, få yderligere eksponering, søge funding, tools og events.

Danske Maritimes iværksætterservice indeholder således fremover:

Finansiering: Danske Maritime hjælper med viden om alle finansielle aspekter og er gerne med på sidelinjen ved forhandling af finansiering.

Iværksætterhuset: Danske Maritime tilbyder kontorpladser til iværksættere på Symfonivej 18, 2730 Herlev. Iværksætterne kan trække på organisationens medarbejdere, der har en solid viden om kapital, jura, teknik, organisering, branchen, kommunikation og meget mere. Samtidig kan Danske Maritime som organisation være i nærkontakt med medlemmer, der bliver drevet af at forny branchen.

Mentorordning: Danske Maritime har søsat en helt ny mentorordning med etablerede maritime virksomheder samt at trække på organisationens og medlemmernes ressourcer i det hele taget. Iværksættermedlemskab: Danske Maritime tilbyder et iværksættermedlemskab, som giver adgang til at deltage i flere af iværksættertilbuddene.

The Hub: Danske Maritime har etableret et samarbejde med iværksætterportalen The Hub,

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


MAJ 2018

HAVNENYT

Fiskeriet er kommet spændende fra start 2018 startede de første måneder med fremgang indenfor landinger til både konsumfiskeriet og industrifiskeriet. Begge fiskerisegmenter er kommet godt fra start, men industrifiskeriet brillerer virkelig i årets første måneder. Konsumfiskeriet Mængden af fisk landet til Danske Fiskeauktioner startede året med en fremgang i mængden på 18% i januar og 14% i februar og en fremgang i værdien på 13% i januar og hele 32% i februar, som var en usædvanlig god måned, hvor fiskerne oplevede en rekordhøj værdi på deres fangst. Marts måned udlignede så forspringet og er udtryk for, hvordan det kan svinge fra måned til måned indenfor fiskeriet. Mængden af landet spisefisk i Thyborøn ender årets første kvartal med en fremgang i værdien på 4 %, og mængden ligger 3% under sidste års fangst.

SIDE 1 THYBORONPORT.DK

I år har der været meget store udsving i fiskear ter på Fiskeauktionen i første kvar tal. Rødspætten har været decideret svær at finde i år, ligesom der har været tilbagegang i andre fladfisk som rødtunge, søtunge og pighvar. Auktionen har så til gengæld oplevet stor fremgang på andre fiskear ter, som fx torsk, havtaske og mørksej. Så det er et noget usædvanligt år, som vi er vidne til. Transitfiskeriet starter i år senere, end det gjorde sidste år, og er kun så småt ved at starte op her i første kvartal.

Industrifiskeriet Fangsten af brisling fra Østersøen og blåhvilling fra de norske farvande har holdt fiskemels- og -oliefabrikkerne i Thyborøn travlt beskæftiget siden starten af 2018. Vi er i år vidne til en fremgang på hele 132% i mængden i første kvartal, også værdien er steget i år, og det med hele 98%. Man taler om at hvert andet år er godt for industrifiskeriet og hvert andet knap så godt, men industrifiskeriet har ikke tidligere ligget på dette niveau i Thyborøn i første kvartal. Heller ikke når vi sammenligner med


Themis S144 i Thyborøn

rekordåret 2016. Aktiviteten på fiskemelsog -oliefabrikken TripleNine er i øjeblikket højere end nogensinde før. TripleNine har netop investeret DKK 30 mio. i den ene af fabrikkerne i Thyborøn. Og Thyborøn Havn er ved at tage tilløb til en investering i nye lossefaciliteter til TripleNine. Så det er meget positivt at opleve vækst netop nu på dette segment.

Men indsejlingen gik ikke ubemærket hen. Det var et tilløbsstykke, der foregik med glædeshorn fra fartøjet, til den helt store fornøjelse for os på havnen. Også de helt nye fartøjer Astrid og Rockall er ofte at se på havnen. De kommer ind med ca. 2000 tons blåhvilling hver, og har været her siden februar.

SIDE 2 THYBORONPORT.DK

Også de norske industrifiskere har været i havn med blåhvilling lidt tidligere i år end sidste år. Her er det fx Kvannøy Bodø, der har losset både sæsonens næstsidste og sidste last blåhvilling, til TripleNine i Thyborøn. Malene S H77 AV har ligeledes losset i Thyborøn.

Travlhed i produktionen ved TripleNine Der forventes høj aktivitet og meget travlhed, helt ind til juli i år, på TripleNine fabrikkerne i Thyborøn. Råvarerne losses direkte fra fiskefartøjerne og ind i seks siloer, der kan rumme i alt 2500 tons. Fabrikken har en forarbejdningskapacitet på 2500 – 3000 tons i døgnet, så der er et konstant flow fra fartøj, igennem fabrikkerne, til de færdige slutprodukter står klar til kunden - selvfølgelig i højeste kvalitet.

FOTOGRAF: HÅKON JOHANSEN

Nye pelagiske fartøjer Vi har på havnen i Thyborøn været vidne til flere splinternye fiskefartøjer i år, som det har været en stor fornøjelse at tage imod på havnen. Fx sejlede den nye Themis S144, som her ses på billedet, sin allerførste fangst på 1400 tons brisling til Thyborøn, i fuld isvinter og snevejr.

Arbejdsforholdene ombord på de nye fartøjer er simpelthen helt i top. Intet er overladt til tilfældighederne, og tingene er bare i orden. Fartøjerne er en rigtig god arbejdsplads, og det er skønt at være vidne til.


M/S Kvannøy i Thyborøn havn Dejligt at også så store fiskefartøjer, med en dybgang der gør, at de kun lige netop kan gå i havn, har en god oplevelse med at lande sine fisk i Thyborøn. M/S Kvannøy er et norsk kombineret not og trawler fartøj, som fisker efter pelagiske fiskearter som sild, makrel, lodde og blåhvilling. Fartøjet er bygget i 2015 i Danmark og har hjemhavn i Bodø i Norge. Kvannøy er 78m langt og 15,5m bred, og har en dybgang på 9 meter. Lastekapaciteten er på ca. 2500m3 (2500ton målt i vandmængde, som svarer til 2,5 millioner liter) Se her hvilken oplevelse besætningen på det store fartøj Kvannøy har haft ved at lande sine fisk i Thyborøn: ”Det var flott å komme til Thyborøn og lande fisk. Når vi skulle inn til Thyborøn nå, med

ca. 2150 tonn blåhvilling ombord, måtte vi pga. dypgående på 9meter, vente på høyere tidevann før vi kunne gå inn til havnen. Vi fisket denne lasten ved St. Kilda, vest av Hebridene, og er nå ute på sesongens siste tur. Landingen på Triplenine i Thyborøn gikk bare godt. Det gikk fort å få fisken på land, og arbeiderne på fabrikken var hyggelige mennesker. Så alt i alt er vi meget fornøyd med oppholdet hos dere. Med Vennlig Hilsen Even Bowitz” Fartøjet Kvannøy er så stort, at havnevagten var ekstra opmærksom, da det sejlede i havn. Det er skønt, at det gik så godt, og at den norske besætning har haft en rigtig

fin oplevelse med at lande sin fisk i Thyborøn. Det er vi mægtig glade for. Vi glæder os meget over at få information fra havnens brugere. Det er af største betydning for fortsat at indrette havnens infrastruktur efter det reelle behov og den reelle hverdag på havet. Kvannøy har efterfølgende også landet fangsten fra blåhvillingsæsonens allersidste tur i Thyborøn. Se mere om Kvannøy og det norske rederi på hjemmesiden www.dahlfiskeri.no og deres facebookside.

FOTOGRAF: EVEN BOWITZ

Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77 mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168

SIDE 3 THYBORONPORT.DK

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk


L40 Sofie Alberte

- Ny blå kutter på havnen i Thyborøn To friske makkere fra Thyborøn er gået sammen om at investere i istandsættelsen af en ældre fiskekutter for at springe ud som selvstændige fiskere. Da den blå kutter S45 lå til salg i Thyborøn øjnede de to venner Thomas Kristensen og Kenn Vohnsen chancen for at starte op for sig selv, som selvstændige fiskere på fuldtid, uden den helt store og risikable investering.

På billedet ses fra venstre Kenn Wohnsen og Thomas Kristensen til højre. Mon ikke det er med de allerstørste sommerfugle i maven at Thomas og Kenn sejler Sofie Alberte ud på deres første fisketur som selvstændige fiskere. Må held og lykke følge dem på havet.

SIDE 4 THYBORONPORT.DK

Thomas, der har en baggrund som smed, gik med et brændende ønske om at komme på havet og blive fisker. Og denne passion tog til efter et par fisketure for lige at prøve det af. Vennen Kenn har selv erfaring med fiskeriet og er allerede i

besiddelse af de nødvendige papirer for at starte op som fisker. Med papirerne i orden og lysten til at gå i gang, lå det lige til højrebenet, at de to venner gik sammen om at starte op som selvstændige fiskere og således forene deres kræfter i fiskeriet. Det er altid med et sug i maven af spænding, at man starter ud som selvstændig med noget helt nyt. Og tanker som: ”kan man nu huske det efter en pause på 20 år, og vil man nu kunne li´ det i længden, kan nemt dukke


ude på havet. ”Der skal være styr på det”, som Thomas siger det. Så nu er kutteren klar til brug, og den første glade tur på havet som selvstændig er indenfor rækkevidde. Kutterens størrelse ligger meget tæt på grænsen for kystfiskeri, på de max 17 m længde. Men den kan lige præcis ikke gå ind under kystfiskeriordningen med sine 18 m i længden. Kystfiskeriet kunne formegentlig have givet de to bedre adgang til fiskekvoter. Men de betydeligt bedre arbejdsforhold, som den lidt større kutter giver, fordi man kan stå fuldt oprejst i lastrummet, kommer til at gøre en kæmpe forskel, når så mange tons fisk skal trækkes igennem kutteren. Thomas og Kenn er gået efter at sikre de bedst mulige arbejdsforhold og så leje sig til fisken. De håber begge, at de gode priser, som der er på spisefisk i øjeblikket, vil give gode betingelser for at få

op”, siger Kenn Vohnsen. ”Men det er med stor tilfredsstillelse, at vi to i dag begiver os ud i fiskeriet på egen hånd”, fortsætter han. Planen er, at der skal fiskes rødspætter til den store guldmedalje, og der må da også meget gerne komme andre fiskearter i voddet. Timingen er god til at blive klar og starte op her i foråret, hvor fiskeriet rigtig kommer i gang igen efter vinteren.

man først åbner op for et gammelt skib. De to venner har selv sat det meste af kutteren i stand. Kutteren har simpelthen fået et hovedsyn. Skrueaksel, rorstamme, bundhane og rensepaune er blevet istandsat, også lossegrejet har fået et kraftigt gennemsyn. Kølesystemet er blevet udvidet for at sikre den helt korrekte nedkøling af fisken i lasten og derved sikre råvarekvaliteten og prisen.

Den istandsatte kutter hedder nu Sofie Alberte, opkaldt efter hver deres datter, begge på fem år, og bærer nummeret L40.

Kommunikationen med land er sikret gennem en ny radio, storsender, og internettet skal selvfølgelig fungere på havet, det er klart.

Det tog lidt længere tid end planlagt at istandsætte den gamle kutter. Sådan er det altid, når

Alle ting på kutteren har fået sin helt rette plads, så der vil kunne arbejdes systematisk og effektivt

SIDE 5 THYBORONPORT.DK

en rigtig god opstart som fiskere. Og med internettet ombord vil de altid kunne tilpasse de lejede kvoter til den fisk de finder ude på havet. Denne fleksibilitet giver mulighed for optimal udnyttelse af de muligheder havet giver. Også serviceplanlægningen vil kunne foretages fra havet med det samme, og eventuelle reservedele vil kunne bestilles allerede inden man kommer i havn. Besætningen kommer til at bestå af de to venner og derudover kommer besætningen til at indeholde et tredje medlem, nemlig den erfarne snorevodsfisker Hilmer, med 40 års erfaring på havet. ”Vi vil gerne læres op af dem, som virkelig kan faget”, siger Thomas. Thyborøn Havn glæder sig over det fine initiativ og ønsker de to venner held og lykke på havet og selvfølgelig en rigtig god fangst fremover.


Sikkerhed Af sikkerhedshensyn kører Thyborøn Havn et forsøgsprojekt med installationen af otte af de nyligt lancerede Sea-Safe redningsstiger. De otte Sea-Safe stiger, som der i første omgang vil være tale om, vil blive placeret ved Nordre Mole. Fem af redningsstigerne vil blive sat op inde i havnebassinet og tre stiger udenpå molen, ud mod kanalen, ved de tre lystfiskerplatforme. Stigerne har den gule signalfarve, og hver stige vil være udstyret med hele seks LED lys for øget synlighed i al slags vejr - dag og nat. ”Vi bliver nødt til at afprøve det nye produkts holdbarhed i vores barske miljø, og se hvordan det har modstået tæring efter to til tre år, før vi kan rulle det ud i hele havnen. Men det virker som et rigtig godt og gennemtænkt produkt, som vi tror meget på”, siger Christian Vrist, Teknisk Chef på Thyborøn Havn. Gummibelægningen ovenpå den galvaniserede stålstige beskytter både mod korrosion og er derudover et skridsikkert materiale, som gør det mere sikkert at kravle op ad stigen, hvis man er så uheldig at være faldet i vandet. Gummiet er dels nemt at gribe og rart at holde ved, selv i stiv kuling og hård frost. Der vil ikke være fare for fastfrysning af hænderne, som det opleves på koldt jern. Gummiet er desuden UV bestandigt, så vi tror heller ikke, at solen vil kunne skade de nye Sea-Safe redningsstiger sommeren igennem. Et spændende tiltag, som det kan være rart at vide, at havnen er udstyret med.

SIDE 6 THYBORONPORT.DK

Thyborøn Havn investerer i renovering af yderværker. Renoveringen skal laves som et gennemtænkt projekt, der tilgodeser mange og giver yderligere fleksibilitet på havnen. På en havn er det væsentlig ikke kun at have øje for udbygning. Mindst ligeså vigtig er renoveringen og vedligeholdelsen af eksisterende havneanlæg. Og kan det lade sig gøre at tænke nye fordele for forskellige kundesegmenter med ind i renoveringsprojektet, ja så optimeres hele projektet, og investeringen udnyttes til fulde. I Vestjylland skal hver krone, der investeres, give det helt optimale udbytte. Og det er selvfølgelig også den grundlæggende tankegang på Thyborøn Havn. I 2018 bliver der blandt andet sat fokus på Thyborøn Havns yderværker. Lige nu arbejdes der fokuseret med renoveringen af Nordre Mole. Der er tale om en gennemgribende renovering, som forventes at stå færdig januar 2019. Kajen udvides for maritim service For at udvide kajens anvendelse til også at dække den maritime

service sektors behov, øges kajens bredde med 2,5 m i fuld kajlængde. Den nuværende kajbredde på 8 m ender altså op i 10,5 m bredde, når den nye mole står færdigrenoveret. Den nye bredde vil forbedre arbejdsforholdende til havnens serviceydelser betydeligt. Det vil fx blive noget lettere at manøvrere slamsugeren på kajen, når fartøjerne har brug for at komme af med slopolie. Og fordi kajens bredde kommer til at passe bedre til den maritime service sektors behov, vil der med denne renovering samtidig være tale om en decideret forøgelse af havnens kapacitet indenfor maritim service, på 185 m ekstra kajkapacitet. Styret underboring Jo flere steder på havnen fartøjerne kan få adgang til vand- og elforsyning, jo mere fleksibilitet har havnevagten at arbejde med,


Renovering af yderværkerne tilgodeser mange behov når fartøjerne skal tildeles en plads i havnen. Og risikoen for senere hen at være nødt til at flytte fartøjer, hvis et behov for forsyning pludselig opstår, reduceres væsentligt, når forsyningen allerede er tilstede. Det er til stor gavn for havnens kunder, at kunne blive liggende på det anviste sted. Derfor vil der under renoveringen blive foretaget en styret underboring til rørlægning under havnebassinet, så der kan føres el- og vandforsyningsledninger under havnebassinet og ud til Nordre Mole. Kajen vil blive udstyret dels med en kraftig strømforsyningsstander på 125 ampere til de store fartøjer og en mindre strømstander på 63 ampere til mellemstore fartøjer. Så alle de strømmæssige behov, der vil kunne opstå ved kajen, vil være dækket ind. På Thyborøn Havn er der fri Wifi ved kajerne, så fiberkablet føres selvfølgelig med ud i samme ombæring. Ligesom kameraovervågning og ny kajbelysning

SIDE 7 THYBORONPORT.DK

også er en del af renoveringsprojektet. Vanddybde i bassinet Der er i dag 6 m vanddybde ved Nordre Mole. I kraft af at fartøjerne bliver større, indenfor samtlige kundesegmenter, er vi selvfølgelig altid opmærksomme på vanddybden i havnen og ved de forskellige kajanlæg. Derfor forberedes molen til 7,5 m vanddybde, så vanddybden kommer til at passe til flere fartøjers behov, end den gør i dag. Der tilføjes en betonbølgeskærm på ydersiden af molen, ud mod kanalen, som vil være 1,75 m højere end kajen, så molen beskyttes mod vandsprøjt i barskt vejr. Plads til turismen på erhvervshavnen Thyborøn Havn Thyborøn Havn er en fiskerihavn for alle typer fiskere, både store og små. Derfor er det en selvfølge at tænke tre platforme til lystfiskere ind i molerenoveringen. Herfra vil turister og lokale lystfiskere kunne nyde det direkte udsyn til Thyborøn Kanal og indsejlingen til havnen, mens de fisker.

Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv


Tall Ship Race laver en afstikker til Thyborøn! - Søndag den 22. juli 2018 Sejlskibs- og skonnertelskere det er nu i skal være opmærksomme! Det er aldrig sket før at fartøjer fra Tall Ship Race sejler ind i Thyborøn Havn, men i år sker det! Lemvig-Thyborøn Turistforening, Lemvig Kommune og Thyborøn Havn har længe arbejdet på at få nogle stykker af de fantastiske skonnerter fra Tall Ship Race til at sejle indenom Thyborøn Havn for at lægge til og tilbringe nogle timer her, før turen går videre nordpå. Adskillelige virksomheder er gået sammen om at sponsorere begivenheder på skibene, hovedsponsoren er Vestjyskbank. Så nu er det endelig lykkedes, og vi er igen vidne til at mange ting lader sig bedst gøre ved fælles indsats.

Tall Ship Race kommer generelt til meget få havne og i år ligger ruten i Nordsøen. Ruten går fra Sunderland i England, til Esbjerg i Danmark, mod Stavanger i Norge, med en afstikker indenom Thyborøn, og afsluttes med en tur fra Stavanger til Harlingen i Holland. Vi er meget heldige med, at det er lykkedes at lave en afstikker indenom Thyborøn, og vi er så glade for at lægge havn til i Thyborøn. Med den tidsplan, der er lagt, selvfølgelig med forbehold for vejret, bliver der mulig-

hed for både at opleve skonnerterne sejle ind og ud af havnen, og selvfølgelig opleve dem helt tæt på, mens de ligger i havn. Så noter endelig søndag den 22. juli 2018 fra 13 – 16, og kom en tur til Thyborøn. Det bliver helt fantastisk både at se de flotte skibe i havnen og opleve den fest, som de bringer med sig i kølvandet. Vi glæder os meget til at skabe en helt unik dag på havnen i Thyborøn. Det bliver en fest! Ses vi i Thyborøn?

Thyborøn Sejlmageri Thyborøn Sejlmageri har mere end 50 års erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til erhvervsfiskeri og fritidssejlads. Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

SIDE 8 THYBORONPORT.DK

vestjyskbank.dk/thyborøn


ØVELSER MED SIKKERHEDSUDSTYR TIL INDUSTRIFARTØJER OG OPDATERING AF SIKKERHEDSUDSTYRET

Tobissæsonen nærmer er i fuld gang, og det er vigtigt at få opdateret fartøjets sikkerhedsudstyr og få afholdt øvelser i brugen af udstyret. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd kan hjælpe med at gennemgå skibets sikkerhedsudstyr, så du er sikker på, at du har det lovpligtige udstyr ombord, samt assistere med tilrettelæggelse af øvelser med udstyret og med opdatering af skibets APV.

Søfartsstyrelsen sendte i 2017 et brev rundt til de fartøjer, som har tilladelse til at fiske industrifisk med henvisning til Søfartsstyrelsens Meddelelser E. Kap. VI, regel 20. Heri nævnes det udstyr og de øvelser, besætningen skal have ombord og have trænet med før industrifiskesæsonen påbegyndes. Søfartsstyrelsens krav: • Et typegodkendt måleapparatur (multigasmåler) til kontrol af luften i skibets lastrum. • Typegodkendt sikkerhedsudstyr bestående af 2 sikkerhedsseler m. livliner og mindst et luftforsynet åndedrætsværn. • Advarselsskiltning om ”Fare for giftige og kvælende luftarter”. • Kopi af AT-vejledning om arbejde med industrifisk i skibe i havn. • Fartøjets APV (arbejdspladsvurdering) skal være opdateret til også at indbefatte arbejde med industrifiskelaster. Som nævnt ovenfor står Fiskeriet Arbejdsmiljøråd gerne til rådighed for vejledning om konkrete løsninger og hjælp til udarbejdelse af øvelser med udstyret og øvelser generelt • Et typegodkendt måleapparatur (multigasmåler) til kontrol af luften i skibets lastrum. • Typegodkendt sikkerhedsudstyr bestående af 2 sikkerhedsseler m. livliner og mindst et luftforsynet åndedrætsværn.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

• A  dvarselsskiltning om ”Fare for giftige og kvælende luftarter”. • K  opi af AT-vejledning om arbejde med industrifisk i skibe i havn. • Fartøjets APV (arbejdspladsvurdering) skal være opdateret til også at indbefatte arbejde med industrifiskelaster. Som nævnt ovenfor står Fiskeriet Arbejdsmiljøråd gerne til rådighed for vejledning om konkrete løsninger og hjælp til udarbejdelse af øvelser med udstyret og øvelser generelt FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 8

19


TEMA: ELEKTRONIK OG NAVIGATION

AF JENS NØRGAARD

AT GEMME SIG I HAVET ER NÆRMEST UMULIGT FOR FISK

At være en ”lille” fisk der svømmer rundt i vandet, baskende med halefinnen i danske fiskeres typiske fangstområder, er ikke helt så ligetil som nogen måske skulle mene. For danske fiskere generelt - er på de seneste 10 år ikke kun blevet dygtigere grundet bedre uddannelser og bevidstheden om at bæredygtigt fiskeri er et must. Fiskerne er også blevet bedre til at lokalisere de gode fangstpladser som følge af den højteknologiske udvikling inden for bl.a. avanceret elektroniske hjælpemidler.

Der er stort set ingen grænser for hvad man kan få for penge i dag. Flere og flere af de trawlere og kuttere til kystnært fiskeri der sættes i søen fra ”vore” værfter, er spækket med elektronik. Fiskerne – uanset det er rundt Nordsøbassinet, Norske Havet, Skagerrak eller de indre danske farvande er mere eller mindre 100 procent afhængige af kommunikation og internet. Alt foregår online, om det er til fiskeauktionerne, check på fiskepriser med mere, eller blot for at orientere sig om pres på lossekajerne, så man evt. i stedet kan finde en alternativ havn. Det sidste er ikke mindst vigtigt for rejefiskerne. De fleste losser i svenske vestkysthavne, og her er tid for hurtig levering efter fangst og kogning altafgørende for pris og kvalitet. TSR Electronic A/S i Thyborøn hører til de erfarne inden for elektroniske specialer, udstyr, montage, opgradering med mere. Virksomheden ligger centralt placeret i havnen i forhold til sine kunder – direkte ud til kajkanten på Nordsøkaj. Virksomheden ejes af den unge ejerleder, Kasper Obel Byskov, der har en baggrund som elektronik mekaniker fra Bang & Olufsen i Struer. I 2001 blev han medejer af den nuværende virksomhed. Dengang var den dre-

20

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 8

vet og ejet af min far, Henning Byskov, under navnet Thyborøn Skibsradio A/S. Et generationsskifte stod for døren og nogle år senere i 2010 overtog jeg så hele virksomheden og købte den resterende del af familien ud. OPTIMERING AF FISKERIET I dag laver vi alt der har med strøm at gøre ombord på et skib. Specialerne er indenfor navigations- og kommunikationsudstyr samt instrumenter til fiskesøgning som sonar, ekkolod herunder også side-scan systemer – et såkaldt ”side skannings system” er et ekkolods system der i forhold til ”almindelig” ekkolod giver et langt større overblik over fiske- og bundforhold. Ved hjælp af en multistråle transducer, kan den scanne et kæmpe område under fiskeskibet, så den enkelte fisker eller skipper kan få et knivskarpt billede i forhold til det område han påtænker at operere i. Med de nyere og avancerede ekkolods systemer får fiskeren langt større mulighed for at fastslå fiskestørrelser i forhold til selektivt fiskeri og arter, om det er makrel eller sild til det pelagiske fiskeri, og om det i det hele taget kan betale sig at køre trawlet ud til fiskeri, fordi man er i tvivl om fiskens reelle størrelse – lever den pågældende art op til mindstekravene? Det samme gør

sig gældende i proteinfiskeriet efter tobis og blåhvilling f.eks. på Doggerbanke i UK sektor. De nyere ekkolod systemer er derfor blevet et vigtigt parameter for om man skal hoppe en fiskestime eller to over eller indlede en flyshooting, alt efter hvad den pågældende fisker er rigget til. Hopper man over stimen, har man skånet miljøet og sparet på brændstof såfremt signalerne fra systemerne er korrekt justeret. Så fintfølende er apparaturet, fortsætter Kasper Byskov. EKKOLODDET STADIG MEST BRUGT Der er selvfølgelig mange former for udstyr til søgning af fisk. Ekkoloddet er stadig det mest brugte og mest enkle, men sonarudstyret vinder fortsat større udbredelse. Dertil kommer fiskesøgnings- og fangstmålingsudstyr, som sender trådløse informationer til skibet. Når alt kommer til alt handler det ifølge Kasper Byskov om at sikre den bedste kommunikation mellem sensorer og fiskeskibets installationer. Et trådløst trawlsystem f.eks., kan køres sammen med navigationsudstyr, gyro, log, sonar og ekkolod. Disse systemer giver føreren af fartøjet et overblik over, hvordan redskaberne opfører sig i havet for at opnå den mest optimale fangst.

Som en nicheproduktion har TSR Electronic A/S siden starten af 1990’erne udviklet plotter og navigationssystemer. Den nuværende udgave hedder Penta+. Den viser, hvor fartøjet har været ved hjælp af uendelig antal slæb- og mærkeinformationer der automatisk lægges i en backup. Databaserne kan kategoriseres for hurtig og nemt overblik. Input fra f.eks. Arpa og AIS giver et godt overblik og øger sikkerheden. Systemet omfatter et vektorbaseret kort – elektronisk søkort, strømpile og tidevandstabel og anvendes i dag allerede af slæbebåde, ralsugere, færger og så selvfølgelig fiskeriet. Informationerne om de mange muligheder med systemet kan selvfølgelig rettes til efter den enkeltes behov, understreger Kasper Byskov. STORE KRAV TIL FISKEREN Som udenforstående indenfor den fagre ny verden i fiskeriet, med de mange højteknologiske og elektroniske muligheder, kan det umiddelbart være svært at forstå den elektroniske del af nutidens fiskeri. For blot en generation siden kunne man ”groft” sagt nøjes med en mindre båd og sejle ud og sætte sine garn og evt. høste fangsten dagen efter. Det er der fortsat mulighed for, men svært for et erhverv, der blandt andet skal leve af tildelt

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


kvote og mange andre udfordringer, forklarer Kasper Byskov. Regler og forordninger og et sendrægtigt bureaukrati, der bestemt ikke er fulgt med udviklingen, gør livet ofte surt og svært for erhvervsfiskeren af i dag. Fiskeren skal hele tiden være opdateret og på forkant. Det stiller sine krav til den enkelte, og det er her at den elektroniske udvikling på kommunikation, navigation og internet har fået sin store betydning, slutter Kasper Obel Byskov.

Som elektronikmekanikeren Rasmus Strunge udsættes man for lidt af hvert, når der skal repareres en fastgjort radar i masten på toppen af et styrehus på en trawler.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 8

21


TEMA: ELEKTRONIK OG NAVIGATION

AF JENS NØRGAARD

NAVIGATØR UDDANNELSERNE Enten vinder vi eller også går det den modsatte vej, og så tabes navigatør uddannelserne på gulvet. For danske rederier vil det være ensbetydende med, at de må søge til udlandet til Ukraine, Polen eller de baltiske lande for at opfylde behovet for uddannede og certificerede navigatører. Det er en fælles holdning hos landets to store navigationsskoler Martec Skagen – skole for navigations- og fiskeskipper uddannelse samt Marstal Navigationsskole.

Den fremtidige situation er alvorlig understreger ledelsen ved begge skoler. Martec Skagen er den eneste uddannelsesinstitution herhjemme, der uddanner såvel navigatører til handelsflåden og til fiskerflåden. For sidstnævntes vedkommende har optaget dog været ret konstant i og med fremgangen i dansk fiskeri. Det har givet flere fiskere ”blod på tanden” til selvstændighed og søge ind på skipperskolen for at erhverve næringsbrev og i sidste ende bestå en uddannelse som fiskeskipper af 1. grad. Det ændrer dog ikke ved de faktuelle forhold, at fremtiden tegner

sort for navigatør uddannelserne. På den baggrund har såvel forstander Anders Christian Toft Andersen, Martec Skagen som rektor Jeppe Carstensen, Marstal Navigationsskole, slået sig sammen for at fremtidssikre navigatøruddannelserne. Begge ledere er enige om hurtig handling og har på sidelinjen kontakt med såvel Danske Rederier som Søfartsstyrelsen. FØDEKÆDEN VED AT KNÆKKE Martec Skagen såvel som Marstal Navigationsskole, er de rigtige til at være ”tovholder” og fremkommer med et nyt udspil til uddannelserne. Vi kender erhvervene,

men jeg må indrømme, at jeg er nervøs for hvad der sker om 2 til 3 år, siger rektor Jeppe Carstensen. Fødekæden – grunduddannelsen til ubefaren skibsassistent er ved at knække. De unge går andre veje! Vi og handelsflåden har ikke haft nok fokus og glemt at fortælle de unge om mulighederne ved vore uddannelser. Det kommer vi til at ændre på, fortæller forstander Anders Christian Toft Andersen, Martec Skagen. Der skal helt andre ting på bordet, såfremt vi skal have succes med et fremtidsperspektiv. Vi må lære af maskinmestrene, som med succes har fået og får et større indtag af

studerende end nogensinde set før. Maskinmestrene har gjort sig attraktive over for de unge ved målrettet og transparent oplysning, at fortælle om de mange muligheder ikke kun til søs, men i mindst lige så høj grad på land. Det har skabt en entusiasme blandt de maskinmester studerende unge om at dygtiggøre og blive eftertragtet, grundet den kvalitet de udstråler til evt. kommende lederjob i store danske koncerner eller den offentlige sektor som hospitaler med mere. Skolerne går nye veje På navigationsskolerne

Vagt- og servicerederiet Esvagt A/S servicefartøj ”Esvagt Froude” som i øjeblikket opererer for tyske SIEMENS på havvindmølleparken Baltic 2 mellem Bornholm og Møn i tysk sektor. Skibet repræsenterer det nyeste inden for sustainable teknologi, som indtager en stadig større plads, når rederierne forhandler kontrakter. FOTO: REDSTAR

22

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 8

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


TABER TERRÆN HOS DE UNGE må vi lære at lytte og opsøge og fortælle om navigatørernes muligheder. Vi må i langt højere grad oplyse, at vi med navigatøruddannelsen nu går nye veje for at stoppe fravalget til uddannelsen. Skal vi være attraktive i forhold til IMO (FN’s Internationale Maritime Organisation), internationale lovgivning STCW (Standards of Training, Certification and Watchkeeping for Seafarers), og forklare helheden i den nye

struktur, håber vi at kunne fremlægge et endeligt oplæg snarest.

Som navigatør uddannelsen er skruet sammen i dag, skal vi kunne forklare hvorfor vi er mere attraktive for en dansk reder end en navigatør fra de østeuropæiske lande, fortsætter Anders Christian Toft Andersen. Kravet er fortæller forstanderen videre, at fortælle de unge, at valget fremover kan bestå af to spor. Den ene sigter på en målrettet senere landkarriere, hvor ledelse, kulturforståelse,

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

sikkerhed og bløde værdier generelt får en større prioritet. Den anden vej at gå sigter mod en karriere til søs i seniorstillinger.

dødsfald. Så fremtidens skibsfører handler også om at have en sustainable holdning en teknologisk bæredygtighed.

HVAD SKAL EN SKIBSFØRER KUNNE Nogle af de her nævnte ting går igen på det andet spor som f.eks. kulturforståelse, hvor vi prøver at sætte os i rederiernes situation og ønsker til en skibsfører. Hvad skal han/hun kunne? Det kunne være en samlet forståelse for hele rederiets filosofi og forretningsidé, uanset man sidder på et mindre offshore fartøj som en CTV’er (Crew Transfer Vessel), hvor kendskab til økonomi, brændstofsforbrug, miljø- og ballastvand, skadelige udstødningsgasser NOx udledning (fællesbetegnelse for to stoffer, de såkaldte kvælstofilter, kvælstofdioxid). For høj udledning i forhold til EU lovgivningen er årligt skyld i over 5.000

Kan vi generere en ”smart” måde for performens i forhold til de kommende generationers krav til os, som uddannelsesinstitution enten her i Skagen eller i Marstal, så føler jeg vi er på rette vej. Det har i hvert fald slået igennem i et rederi som Esvagt A/S i Esbjerg, der sælger sin opgaver over for kunden ved at rederiet og deres ansatte bl.a. indtager en sustainable adfærd i forhold til omgivelserne. PÅ FORKANT MED FREMTIDEN Ifølge forstander Anders Christian Toft Andersen viser fremgangsmåden hos Esvagt, at vi hele tiden skal være på forkant med udviklingen og de unge for at skabe nødvendig merværdi og dermed cementere, at navigatør uddan-

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 8

23


TEMA: ELEKTRONIK OG NAVIGATION

nelserne er attraktive. Vi har nok tidligere siddet på en ”sovepude”. Nu må vi kæmpe om de unges gunst til navigations- og fiskeskipper uddannelserne. I handelsflåden såvel som dansk fiskeri er grundforløbet meget lig hinanden. Enten har man sin basisuddannelse fra fiskeriskolen i Thyborøn eller som noget nyt grundforløbet til handelsflåden på land i Frederikshavn herunder et modul på MARTEC’s værkstedsskole, eller gennemfører et togt med skoleskibet Danmark. Herefter følger 18 måneders sejltid som ubefaren skibsassistent eller 12 måneders sejltid i praktik. Som ubefaren er man under uddannelse til befaren. Skibsassistenten varetager forskelligartet

opgaver ombord. Det er både på dæk og i maskinen og skifter mellem det praktiske samt teori. Efter endt sejltid, har man mulighed for at søge direkte ind på navigationsskolen på enten kystskipper linjen eller fiskeskipper af 3. grad.. Herefter kan man med den rette sejltid vælge den videregående uddannelse som sætteskipper eller fiskeskipper af 1. grad. Uddannelsen tager ca. 40 uger. Først herefter giver navigatøruddannelsen mulighed for at læse til skibsfører. Den uddannelse tager ligeledes 40 uger. Efter veloverstået eksamen kan navigatøren søge ud i handelsflåden som styrmand for senere at slutte som fører af f.eks. et tankskib i international fart.

Mulighederne er mange og vejen lang alt efter hvad den enkelte vælger. En stor del af fiskerne der søger optagelse på skipperlinjen i Skagen, vælger som regel at slutte med en fiskeskipper af 1. grad og en sætteskipper uddannelse. For at føre store skibsstørrelser i fiskeriet som trawlerne ”Ruth”, ”Isafold”, ”Rockall” med flere, kræves en fiskeskipper af 1. grad. SØNÆRINGSBEVIS For alle parter uanset handelsflåde eller fiskeri, er en ting imidlertid fælles. Uden Sønæringsbevis kommer man ikke langt. Et sønæringsbevis udstedes af Søfartsstyrelsen på baggrund af kvalifikationer og erfaring til søs. Efter en bestået eksamen, skal man have udstedt et sønæringsbevis for at kunne tiltræde en

stilling om bord, der svarer til den eksamen man har taget. Har man for eksempel bestået sætteskippereksamen, vil man kunne udløse et sønæringsbrev som styrmand af 3. grad. Derefter skal man sejle 36 måneder som styrmand før man kan erhverve sønæringsbevis som sætteskipper. Det gælder for alle maritime uddannelser, at man skal have en teoretisk eksamen kombineret med sejltid i relevante stillinger for at erhverve og opretholde sit sønæringsbevis. Man kan se sammenhængen mellem uddannelse og sønæring på søfartsstyrelsens hjemmeside under ”Søfarende og bemanding” sønæringsbevis eller læse sønæringsbekendtgørelsen BEK nr. 1145 af 29/09/2015

FOTO: JENS NØRGAARD

Forstander Anders Christian Toft Andersen, Martec Skagen, forklarer her om den ene af skolens to store simulatorer med et view på 240 grader på forkanten og 50 grader på agterkanten, hvor de studerende kan føle sig hjemme, som var de på broen på f.eks. et stort containerskib. Desforuden har skolen i Skagen fem styk desktop som igen er udstyret med en 120 graders skærm, hvor hver enkelt studerende kan gøre sine egne erfaringer. Samtlige enheder kan kobles sammen så man i fællesskab agere havnemanøvre med lodsbåde, slæbebåde og eksempelvis et containerskib der skal til kaj.

24

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 8

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


DE DANSKE HAVNE LANDER FLERE FISK END NOGENSINDE

Fiskeristyrelsen har offentliggjort fiskeristatistikken for 10 danske fiskerihavne. Havnene lander flere fisk end nogensinde før.Generelt for de største fiskerihavne gælder det, at de landede mængder for 2017 er steget i forhold til 2016. Faktisk er de landede mængder de største i den tid, Fiskeristyrelsen har offentliggjort data for landingerne i 10 udvalgte havne.

Selvom de danske fiskerihavne har oplevet en vækst i landede mængder, så er den samlede værdi af de landede fisk faldet. Det er især en høj tobis-kvote, og dermed stort udbud af industrifisk, der bidrager til de store mængder af landet fisk i de danske havne i 2017 i forhold til 2016. Tobis er en ca. 30 cm lang fisk, der anvendes i den danske fiskeindustri til blandt andet fiskemel. MARKEDSPRINCIPPERNE GÆLDER Det store udbud af industrifisk er ikke uproblematisk for fiskerihavnene. Fiskeriet er et frit marked, og her gælder markedsprincipperne og prismekanismerne omkring udbud og efterspørgsel. - Som i alle andre frie markeder er markedsprincipperne også gældende i fiskeriet, siger havnedirektør i Hanstholm Havn, Niels Clemensen og uddyber. - Det store udbud af tobis-fisk har været med til at sænke priserne på industrifisk generelt. Derfor ser vi, at kilopriserne på industrifisk er gået ned i 2017.

- Her i Hanstholm Havn har vi formået at holde den samlede omsætning oppe gennem havnens aktiviteter på andre fiskeog godstyper, konstaterer Niels Clemensen. Niels Clemensen er havnedirektør for Hanstholm Havn, der er én af Danmarks største fiskerihavne.

- Når vi tæller landinger fra fiskeskibe, transitfisk fra udenlandske skibe der losses direkte i lastbil til udlandet samt fisk tilført med bil fra andre udenlandske havne for salg i havnens auktionsfaciliteter, så når vi op på over 1 mia. kroner i landingsværdi i 2017, siger Niels Clemensen. Der er andre havne, som er mere eksponeret mod industrifisk, end Hundested Propeller

det er tilfældet med Hanstholm Havn. Fiskeristatistikken for de 10 udvalgte havne dækker over en markedsandel på 97,5 % af al landet fisk i Danmark.

20/11/03

KILDE: DANSKE HAVNE

20:28

Side 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 8

25


AF JENS NØRGAARD

LASTBILERNE FIK SAT SKUB I RØDBY-PUTTGARTEN I 2017

De nordtyske havne og færgetrafikken på tværs af Østersøen har nydt godt af væksten i godstrafikken. På trods af handelsrestriktionerne i forhold til Rusland, så produceres og handles der som ikke set i mindelige tider. Det gælder også fisk fra de baltiske, polske og østtyske havne til de danske fiskemels- og oliekoncerner som FF Skagen i Hanstholm og Skagen samt Trible Nine 999 i Esbjerg og Thyborøn.

På Scandlines færgeoverfart Rødby-Puttgarten blev året 2017 et ”super år”, som det betegnes i en redegørelse der forleden blev offentliggjort i det parlamentariske erhvervsudvalg i den Slesvigholstenske Landdag i Kiel.

26

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 8

Den samlede godsmængde der blev transporteret på lastbiler med færgerne alene på Rødby overfarten løb op i 5,5 mio. tons svarende til et plus på 5 procent i forhold til sidste år. Den stigende godsomsætning hos Scandlines gør sig

også gældende i hele sammenslutningen Gesamtverband Schleswig-Holsteinischer Häfen (GvSH), der samlet set havde en omsætning på 53,6 mio. tons. Det er en fremgang på 3,5 millioner tons svarende til et plus på 7,5 procent.

Havnene i sammenslutningen er Lübeck, Brunsbüttel ved Kieler Kanalens udmunding i Elben, Kiel og færgehavnen Puttgarden. Størst vækst fremviste Lübeck. Her blev der håndteret 25. mil-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Løstrailer der er ankommet til Kiel med Stena Lines morgenfærge ”Stena Scandinavia”, løftes umiddelbart efter ankomsten på jernbanen, og fortsætter rejsen direkte til Trieste i det nordlige Italien.

lioner tons gods - en fremgang på 5,5 procent. Det var især omsætningen af gods på lastbiler og trailer, (21,8 millioner tons), som bidrog til stigningerne. Ikke færre end 716.000 lastbiler og trailer, (+ 23 procent), blev transporteret med rederierne Finnlines, SOL Continent Line, Stena Line, Transfennica og TT Line. Trailertransporten udgør den største del med en stigning på hele 20 procent i forhold til 2016. Også transport af ny-vogne over kaj viste fremgang. Det blev til syv procent flere biler til samlet set ca. 70.000 enheder. UDNYT FREMGANGEN Den største procentuelle fremgang kunne den sønderjyske havneby Aabenraa Havns store sydlige konkurrent Kiel notere sig. I 2017 omsatte den nordty-

ske havn 7,4 millioner tons en fremgang på 14 procent. Fremgangen skyldes udelukkende de fragtmæssige stigninger på Stena Lines rute Göteborg-Kiel og papirimporten fra De svenske træ- og papirkoncerner SCA Svenska Cellulosa AB og Iggesund AB. Her udgør Kiel Havn et stjernepunkt for svenskernes produktfordeling i Europa. Ved fremlæggelsen af omsætningstallene fra havnene i sammenslutningen GvSH lød der ikke kun optimistiske toner til de stigende fragtmængder via den nordtyske delstat. Formanden for sammenslutningen og direktør i havnevirksomheden Lübecker Hafen, Sebastian Jürgens, appellerede til at udnytte fremgangen, så den ikke ender som en sove-

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

pude. Skal væksten fortsætte, så er kravet at infrastrukturen i havnenes bagland følger med. Også den store nye regeringskoalition mellem socialdemokrater SPD og de to kristelige partier CDU/CSU med forbundskansler Angela Merkel i spidsen, fik et par ord med på vejen på GvSHs årsmøde i Kiel. Sebastian Jürgens efterlyste bl.a. en klar holdning hos forbundsregeringen i Berlin til miljømæssige tiltag i forhold til anvendelse af LNG og krav til brug af landstrøm ved skibes havneanløb.

står og banker ombord på de store luksuslinier fra ankomst til afgang i de ca. 10 timer skibene som regel ligger ved kaj. Motorerne sikrer strømforsyningen ombord på fartøjerne. Det ønsker bl.a. bystyret i Rostock og Warnemünde sat en stopper for grundet forureningsproblemer, som det hedder. Kun få rederier, der anløber det poplære rejsemål i det tidligere DDR Deutsche Demokratische Republik, gør dog brug af tilbuddet om landstrøm grundet prisen.

Det er især udstødningsgasserne fra krydstogtskibenes hjælpemotorer der volder problemer og klager fra beboerne i Warnemünde ved Rostock. Hjælpemotorerne

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 8

27


Fiskerbladet 5 2018  

Norske fiskere nægter at sejle på Hanstholm: For lidt dybgang har ført til kritiske situationer for skipperne på de meget store norske trawl...

Fiskerbladet 5 2018  

Norske fiskere nægter at sejle på Hanstholm: For lidt dybgang har ført til kritiske situationer for skipperne på de meget store norske trawl...