Page 1

DKK 49,50

61. ÅRGANG · MAJ 2017 NR. 5

Danske fiskere gidsler i politisk spilfægteri Rejetrawler under kniven i Hanstholm God start på året i Thyborøn

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN


FISKERBLADET 5-2017

TOPHISTORIE

13

4

2017 ER SKUDT GODT I GANG PÅ THYBORØN HAVN Både fiskeriet og godsomsætningen, ikke mindst sten og grus, er kommet rigtigt godt fra start i 2017

DANSK FISKERI GIDSEL I ET POLITISK SPILFÆGTERI Det er en katastrofe for dansk fiskeri, at vi er blevet gidsel i et politisk spilfægteri mellem EU og UK om fremtidens fiskerettigheder i Nordsøen. Så klart blev det sagt af formanden for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend Erik Andersen, ved generalforsamlingen i Hanstholm Fiskeriforening. Det er væsentligt at det internationale arbejde opprioriteres. Der skal sættes nogle rammer for kvoterettigheder, så det ikke er et ”lille” EU der skal forhandle med UK og Norge.

10

7

ENDNU ET STORT FISKESKIB TIL HIRTSHALS-FLÅDEN Rederiet Asbjørn har netop investeret i endnu et stort fiskeskib. Det blev købt i Irland og er nu klargjort til at deltage i de nye og langt større kvoter for blåhvilling og andre fisk til industribrug. Dermed har Rederiet Asbjørn to skibe i flåden og kuriøst nok, er begge skibe bygget af Karstensens Skibsværft og begge leveret under navnet Gitte Henning til rederiet med samme navn.

ORDRE PÅ NY STOR TRAWLER TIL KARSTENSENS Karstensens Skibsværft i Skagen har fået ordre på et fiskefartøj til kombineret trawl- og notfiskeri. Ordren kommer fra norske Strand Senior AS, der er et datterselskab af Strand Havfiske AS. Det er det 13. pelagiske fiskefartøj i ordrebogen til levering i løbet af de kommende 3 år.

8

FISKESKIPPER: STORMLØB MOD MINISTER TJENTE DF POLITIKERS EGNE INTERESSER Fiskerne under FKA ordningen, føler sig som kastebolde i et politisk spil, hvor det handler om at få mest mulig TV-tid så den enkelte politiker kan profilere sig mest muligt med postulater i stedet for at drøfte de faktiske forhold politisk i fiskeindustrien.

14

Thyborøn Havn har ansat Tine Jensen Le Breton som ny salgs- og marketingchef.

15

12

HM379 LINGBANK BLANDT DE FØRSTE HJEM FRA TOBIS FISKERI Efter otte døgn på havet og seks dages fiskeri på Lisborg revlerne øst for Newcastle kom Hanstholm trawleren HM 379 Lingbank, som et af de første skibe retur til hjemhavnen natten til søndag den 9. april med 750 tons tobis til FF Skagen.

NY SALGS- OG MARKETINGCHEF PÅ THYBORØN HAVN

DET ER FORÅR OG JUBILÆERNES TID PÅ THYBORØN HAVN Hele to store jubilæer inden for en uges tid på Thyborøn Havn er ikke hverdagskost – men bestemt festligt

16

SERVICETEAM THYBORØN BLIVER EN FORENING Serviceteam Thyborøn etableres som forening med et ansigt for at sætte endnu mere fokus på hele servicekonceptet i Thyborøn


HAVNENYT 17

26

NORTH SEA OFFSHORE SERVICE GROUP – I HØJ GRAD I LIVE

Aldrig har vi i de mange år jeg har været på Hanstholm Havn, haft så stort og kostbart et ombygningsprojekt i millionklassen på en mindre trawler, som den der nu er igang på en af vore beddinger her i Hanstholm og først ventes færdig i juni. Det fortæller smeden og værftsejer, Jesper Pedersen, Hanstholm Skibssmedie ApS til FiskerBladet.

Serviceklyngen North Sea Offshore Service Group har netop afholdt generalforsamling og er i høj grad en forening i live

22

18

SPECIALIST I ERHVERVSBÅDE TIL BARSKE GRØNLANDSKE FARVANDE Bådværftet POCA Glasfiber ApS i Hedensted har siden 1967 specialiseret sig i produktion af erhvervsbåde til fiskeri og passagertransport i de ofte barske og isfyldte farvande i Grønland. Det var fascinationen af den grønlandske natur, fangerkulturen og menneskene i det hele taget, der fik den nu 71-årige bådbygger, Poul Erhardt Petersen, til at opbygge et forhandlernet på Færøerne, Island og Grønland.

EN LÆNGERE AALTJE POSTMA KLAR TIL AT FISKE Efter ombygning og forlængelse er L757 Aaltje Postma igen klar til fiske. Det blev markeret med åbent skib lige før påske

REJETRAWLER SKÅRET OP I MILLIONSTORT OMBYGNINGSPROJEKT

28

SYGDOMSBEHANDLING I FISKEOPDRÆT Fisk i opdræt og akvakulturer er udsat for sygdomme. I dag benyttes primært antibiotika som sygdomsbekæmpelse, men alternativer er strengt nødvendige for at reducere truslen fra antibiotikaresistens. Forskere fra blandt andet Københavns Universitet er langt i udviklingen af nye behandlingsformer.

19

FRA SYRIEN TIL LEMVIG – OG HVAD SÅ? Thyborøn Havn ansætter Thamer Alnasif i virksomhedspraktik

KOLOFON Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

25

GODE RÅD TIL FARTØJER DER ANVENDES TIL INDUSTRIFISKERI Tobissæsonen er i gang, og der vil i år være mange fartøjer i dette fiskeri. Både fartøjer, der normalt fisker industrifisk og fartøjer der tidligere har været anvendt til dette formål, og fartøjer der omrigger.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 70 20 41 55 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 adm@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

ØVRIGE HISTORIER 29

STUDSGAARD HAR SUCCES MED KAR TIL NATURLIG AFLUSNING AF LAKS

30

FORSKNING GÅR I KØDET PÅ DÅRLIG FISKESMAG

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Nordre Strandvej 119 B1, Parterre 3150 Hellebæk Telefon: +45 70 20 41 55

DKK 49,50

61. ÅRGANG · MAJ 2017 NR. 5

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde  Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Danske fiskere gidsler i politisk spilfægteri Rejetrawler under kniven i Hanstholm God start på året i Thyborøn

Næste udgave: 31. maj 2017

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN


AF JENS NØRGAARD

DANSK FISKERI GIDSEL I ET Det er en katastrofe for dansk fiskeri, at vi er blevet gidsel i et politisk spilfægteri mellem EU og UK om fremtidens fiskerettigheder i Nordsøen. Så klart blev det sagt af formanden for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend Erik Andersen, ved generalforsamlingen i Hanstholm Fiskeriforening. Det er væsentligt at det internationale arbejde opprioriteres. Der skal sættes nogle rammer for kvoterettigheder, så det ikke er et ”lille” EU der skal forhandle med UK og Norge. - Fiskeri udgør kun en lille del i UK derfor skal fiskerettighederne i Nordsøen komme alle lande til gode rundt om bassinet. Briterne kan ikke bare komme og sige det er deres farvande. Derfor skal vi

ikke give køb på noget som helst, i forhold til noget vi har i forvejen. Det sagde medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, Ole Christensen, på mødet i Hanstholm. - To tredjedele af al fisk som briterne fanger sælges til EU. Det vil UK gerne blive ved med, fortsatte parlamentarikeren. Sagen er, at 50 procent af alle de fisk der fanges i hele EU, fanges af Frankrig og ikke mindst de danske fiskere. Når briterne tager fat omkring forhand-

4

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

lingerne om en fiskeriaftale, skulle vi gerne nå frem til et fornuftigt resultat. Løber forhandlingerne af sporet kan det blive rigtig skidt for den fremtidige vækst. Formanden for Hanstholm Fiskeriforening, fiskeskipper og redder, Jan N. Hansen, HM635 Karbak, appellerede igen til sine medlemmer om at tænke i nye baner for at fremme interessen blandt de unge til fiskeriet. De unge stiller krav! Det kan vi kun leve op til såfremt vi dygtiggør os i branchen.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


POLITISK SPILFÆGTERI YNGRE KRÆFTER SKAL TIL - Det kan være vi skulle stable et lederkursus på benene i fiskeriforeningen, så den enkelte skipper forstår hvordan han kan tackle et evt. problem eller tilrettelægge en hverdag ombord, f.eks. ved at lære de yngre hvordan man bøder et garn eller andet konstruktivt der kan fænge. Vi har brug for de unge i fiskerflåden var det overordnede budskab. Jan N. Hansen fortsatte: - Det er godt at være fisker i Hanstholm – havnen nyder godt at de mange og gode landinger, hvilket også fremgår af det samlede værdigrundlag for konsumfisk på ca. 700 mio. kr. i 2016. Prisen på torsk f.eks. er steget med ikke mindre end 15 procent. Formanden appellerede i sit indlæg til et tættere samarbejde mellem

myndigheder, fiskerierhvervet, forarbejdningsindustrierne og universiteterne. Kun ved at styrke viden kan vi øge indflydelsen. Som forholdene er nu for fiskerne på Vestkysten er Jan N. Hansen optimist med hensyn til udviklingen i 2017. Tobis-kvoten er på plads. Priserne er OK lyder det, hvilket giver håb om en god sæson. I næste udgave af FiskerBladet - Juni-udgaven - ser vi nærmere på de første fangstresultater, når bådene der stak til havs den 1. april vender retur efter den første rejse i den ny tobis-sæson. Formanden for DFPO, Svend Erik Andersen, deler optimismen med sin kollega fra Hanstholm ved at

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

henvise til fiskeriminister Esben Lunde Larsens udsagn om at dansk fiskeri er midt i et forår: efter syv dårlige år, skal vi nu have syv gode år! ØSTERSØFISKERNE LIDER Desværre måtte DFPOs formand ”putte” lidt malurt i bægeret på mødet i det nordjyske. Medens det går godt for vestkystfiskerne så har kollegaerne det rigtig dårligt på østkysten nærmere betegnet i Østersøen. Det har flere af vestkystfiskerne måttet erkende og blive hjemme i forbindelse med de kraftige beskæringer i kvoterne og stop for torskefiskeri i 3 måneder for fartøjer over 15 meter. - Østersøproblematikken er noget helt specielt. Alle er enige om at det er en uholdbar situation, hvor vi kæmper med de

Formand Svend Erik Andersen, Danmarks Fiskeriforening PO

grønne organisationer, der ikke har forstået, at danske fiskere overholder de internationale love og forordninger vedr. miljørigtig fiskeri, forsatte Svend Erik Andersen. At fiskerne ikke forstår de ”høje” herrer i Bruxelles og deres krølle-

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

5


de tanker er ikke så underligt, når selv marinebiologerne til FiskerBladet udtaler, at der er torsk nok. Der er bare behov for en midlertidig regulering så arten kan komme sig. Problemet var, hed det sig i den danske del af WWF, at torsken voksede for dårligt. BEKLAGER S OG DFS ENEGANG Formanden for Nordjysk Fiskerinetværk, borgmester i Thisted Kommune, Lene Kjeldgaard Jen-

Formand for Hanstholm Fiskeriforening, Jan N. Hansen

6

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

sen, vil med baggrund i UKs Brexit indkalde til en konference om rammevilkår i fiskerierhvervet i løbet af efteråret, hvor hun håber at fiskeriminister Esben Lunde Larsen deltager. Borgmesteren beklager på fiskerinetværkets vegne, at der er indgået en særaftale mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti uden om den ansvarlige minister. Aftalen betyder, at der er overført for 40 mio. kr. mere til Kystfiskerordningen og 4 mio. kr. mere til MAF fiskerne i landingsværdi. Man har taget kvoteandele for 300 mio. kr. til kystfiskerne og ca. 47 mio. kr. til MAF’erne, så de fartøjer der ikke kan deltage i kystfiskerordningen eller MAF har mistet værdier for over 350 mio. kr. det er fisk fra Nordsøen og Skagerrak. Blandt de fiskere der har mistet en stor sum i indtægtstab ca. 6,7 mio.kr., er fiskeskipper og redder Flemming Nielsen, HM128 Borkumrif. Mødet i Hanstholm sluttede med at krav fra fiskeriforeningens for-

mand til politikere og myndigheder: • Vi skal have fuld kvotetilskrivelse. • K  votetilskrivelsen skal gives før uddeling til kystfiskerordningen. • Vi kan ikke acceptere, at fisk under mål, skal bringes i land, men gerne registreres. • Vi skal have hurtigere rådgivning fra biologerne, når bestandene ændrer sig. • Vi skal have hurtigere politiske beslutninger, når bestandene ændrer sig. KÆMPETRAWLERNE I KØ I begyndelsen af september fylder Hanstholm Havn 50 år. Forberedelserne til markering den 8. september er i fuld gang. Projektet er gået i udbud. Det forventes at havnens bestyrelse kan afsløre konsortiet der får opgaven til oktober. Herefter sættes projektet i gang i 2018. I 2020 skulle den ny havn til 525 mio. kr. stå klar. Ikke mindst FF Skagen, der har den ene af sine to store virksom-

heder liggende i Hanstholm, ser frem til dagen, hvor en ny indsejling til havnen og kajanlæg vil betyde større sikkerhed for kæmpetrawlerne ved anløb, sagde FFs adm. direktør Johannes Palsson. - I øjeblikket ligger store trawlere fra især Norge og Skotland i kø for at blive losset for deres laster af tobis og brisling til FF Skagen. Det tager ca. 11 timer at losse en af de helt store trawlere ved kaj, fortalte Havnedirektør Niels Clemensen på mødet, hvor han orienterede om de mange tiltag som bl.a. en ny multihal, der skal anvendes af fiskeriforeningen til opbevaring af fiskekasser. Hanstholm Havn kunne umiddelbart før fiskeriforeningens generalforsamling præsentere et fint regnskab for 2016, hvor bruttofortjenesten var steget med 14,5 procent til 25 mio. kr.. I forhold til 2015 steg indtjeningen fra ca. 6 mio. kr. til ca. 10,1 mio. kr. i 2016 en fremgang på hele 67,4 procent.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


NY STOR

ORDRE PÅ TRAWLER TIL KARSTENSENS Karstensens Skibsværft i Skagen har fået ordre på et fiskefartøj til kombineret trawl- og notfiskeri. Ordren kommer fra norske Strand Senior AS, der er et datterselskab af Strand Havfiske AS. Det er det 13. pelagiske fiskefartøj i ordrebogen til levering i løbet af de kommende 3 år.

Strand Havfiske AS ejer og driver frysetrawleren Havstrand og ringnotspurperen/trawleren Strand Senior. Det er Strand Senior som blev bygget i 1999, der skal erstattes med det nye fartøj. Strand Senior driver med kombineret trawl- og notfiskeri, hvor trawlfiskeriet primært består af kulmule som fiskes vest for Irland. Det øvrige fiskeri efter sild og makrel drives med not. Det nye fartøj skal drives efter samme

principper. Familierederiet ejes og drives af søstrene Janne-Grethe Strand Aasnæs og Elisabeth Strand, hvor førstnævnte er daglig leder i selskabet. Karstensens Skibsværft glæder sig over den tillid Strand Havfiske AS har udvist. I lighed med de øvrige pelagiske fartøjer, som værftet har under bygning til redere i Skotland, Irland, Sverige og Danmark, er også den nye Strand Senior, designet af Karstensens.

Rederiet har været optaget af innovative løsninger, og der har været lagt særlig vægt på at optimere arbejdsforhold, sikkerhed og komfort for besætningen. Sikkerhed og arbejdsforhold er i særlig fokus ved at hele lastdækket er gjort vandtæt med vandtætte skibssider.

belt turtall på propel. Den nye serie af motorer fra Wartsila har virkelig lavt brændstofforbrug og dertil lavere udslip, samt længere mellem serviceinterval. Fartøjet har en længde på 75,0 meter og bredde på 15,3 meter. Skroget skal bygges i Polen. Fartøjet er sat til levering i i februar 2019.

Fremdriftsanlægget vil bestå af Wärtsiläs nye 8V31 hovedmotor på 4880 kW, monteret på et KILDE: Hundested Propeller 20/11/03 KARSTENSENS 20:28 SideSKIBSVÆRFT 1 2-speeds gearanlæg med varia-

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

7


AF JENS NØRGAARD

FISKESKIPPER: STORMLØB MOD MINISTER TJENTE DF POLITIKERS EGNE INTERESSER Fiskerne under FKA ordningen, (Fartøjs Kvote Andele), føler sig som kastebolde i et politisk spil, hvor det handler om at få mest mulig TV-tid så den enkelte politiker kan profilere sig mest muligt med postulater i stedet for at drøfte de faktiske forhold politisk i fiskeindustrien. Vi vil ikke finde os i at være kastebold i et politisk spilfægteri. Sådan siger Hanstholm fiskeren og reder Flemming Nielsen, HM128 Borkumrif, til FiskerBladet. De to politikere, der er fiskeriordfører for henholdsvis S og DF, og som stod bag stormløbet på fiskeriministeren, Esben Lunde Larsen, skulle have forholdt sig til virkeligheden i vort erhverv. Som en kilde udtrykker det til FB, så er man mere interesseret i at lave ”politik”, som fænger i Folketingets Presseloge.

8

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

- I FKA-ordningen er vi udsat for et omfattende tyveri af fisk fra vore tildelte kvoter og den holdning er vi ikke ene om. Humøret er på kogepunktet i branchen, hvor man havde håbet på at kunne passe sit erhverv efter flere års rædsler som følge af dårligt fiskeri og blokeringer med EU-forordninger.

- For vort vedkommende har vi for at kunne opfylde de nye kvotetildelinger til Kystfiskeriet og MAF ordningen, (Mindre Aktive Fiskere), måttet afgive en større mængde af vore tildelinger indenfor de forskellige arter vi fisker. Det svarer til 6,7 mio. kr. - penge som vi skulle bruge til fartøj og redskaber m.m.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


FKA-FISKERNE ER FORUNDRET Den nye kvoteaftale blev vedtaget af et flertal i Folketinget i november sidste år uden om fiskeriministeren. Den skal tilgodese kystog MAF-fiskerne i større grad end hidtil. For at få ordningen til at gå op i en højere enhed måtte andelene så tages fra den nationale kvoteordning FKA, hverken mere eller mindre. Der var ikke andre steder at hente fisk. Her opstår problemet. Formanden for Nordjysk Fiskerinetværk, borgmester Lene Kjeldgaard Jensen, Thisted Kommune, beklager på fiskerinetværkets

vegne, at der er indgået en særaftale mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti uden om den ansvarlige minister. Aftalen har betydet, at der er overført for 40 mio. kr. mere til Kystfiskerordningen og 4 mio. kr. mere til MAF fiskerne i landingsværdi. Man har taget kvoteandele for over 350 mio. kr. det er fisk fra Nordsøen og Skagerrak. Når det er sagt, så kan almindelige fiskere under FKA-ordningen supplere deres tabte kvoter ved at melde sig ind i kystfiskerordningen, som omfatter en lukket og

åben gruppe samt MAF fiskerne. De tre grupperinger får så en andel på bekostning af FKA fiskere. SER FORUNDRET TIL - I Hanstholm ser vi forundret til, fortsætter Flemming Nielsen, især fordi vi føler at Dansk Folkepartis fiskeriordfører, der udover at være medlem af Folketinget, er viceborgmester i Thisted Kommune og havnebetjent på Hanstholm Havn, men på orlov som tjenestemand. Den samme person er derudover MAF-fisker.

arbejdet mig op. Jeg bliver vred, når autodidakte gør sig til talsmænd og dommere ved at slynge om sig med ”slagord” og synonyme ord som kvotekonger uden belæg ect.. Så er vi jo alle under FKA - kvotekonger. Der er lavet koncentrationsregler i forhold til kvoterne. Når reglerne overholdes, er der ingen problemer i fiskeriet – det burde der ikke være, men det er klart at fiskeriet som i alt andet har sine brodne kar, slutter fiskeskipper Flemming Nielsen, Hanstholm.

- For mange år siden er jeg selv begyndt som kystfisker og har

Fiskeskipper Flemming Nielsen ombord på trawleren HM128 Borkumrif

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

9


AF BENT MIKKELSEN

ENDNU ET STORT FISKESKIB TIL HIRTSHALS-FLÅDEN

Rederiet Asbjørn, der har adresse i Hirtshals, har netop investeret i endnu et stort fiskeskib. Det blev købt i Irland og er nu klargjort til at deltage i de nye og langt større kvoter for blåhvilling og andre fisk til industribrug. Dermed har Rederiet Asbjørn to skibe i flåden og kuriøst nok, er begge skibe bygget af Karstensens Skibsværft og begge leveret under navnet Gitte Henning til rederiet med samme navn. Rederiet Asbjørn har udvidet flåden med det irske fiskeskib Veronica, der er købt og overtaget og nu er sat i fart under navnet Junior. Det passer godt til skibet, der er mindre end Asbjørn, som indtil nu har været rederiets ene-

10

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

ste skib. Købet kommer tilpas for at kunne deltage i årets kvoter for blåhvilling og tobis, der er kraftigt øget i år og derfor giver nye muligheder. Da det irske fiskeskib samtidig var udbudt til salg, gik rederiet i Hirtshals i dialog med

det irske Atlantic Dawn Group om et salg. Det lykkedes efter et par måneders forhandling og tingen om pris mv. Så i slutningen af marts kom Veronica ”hjem” til Skagen for dokning og omflagning til dansk flag.

Rederiet Asbjørn er godt bekendt med de produkter, som er bygget af Karstensens Skibsværft i Skagen og leveret til Gitte Henning A/S. Det er nemlig sådan for begge skibe, at de er bygget til Gitte Henning A/S.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Den nye Junior blev leveret fra Skagen-værftet i maj 2000 og var dengang et rekord-stort fiskeskib til Gitte Henning med en længde overalt på 55,9 meter og en tonnage på 1.198 BT. Ved leveringen havde skibet hjemhavn i Thyborøn og blev teknisk set leveret til et partrederi af flere familiemedlemmer. Gitte Henning sejlede under dansk flag til oktober 2008, da der var bestilt en nybygning og den gamle blev solgt til Skudeneshavn i Norge og fik navnet Ostanger. Derfra blev skibet i 2010 solgt til Atlantic Dawn Group i Killybegs i Irland. Gitte Henning anno 2000 – nu Junior – er nybygning nr. 381 fra Karstensens Skibsværft. DEN ANDEN Rederiets Asbjørns Asbjørn er netop den Gitte Henning, som blev leveret i december 2008 kort efter salget af den gamle Gitte Henning. 2008-nybygningen med byggenummeret 408 fra Skagenværftet slog igen rekorder for såvel rederiet Gitte Henning som for værftet i Skagen. Gitte Henning er på 75,4 meter overalt og har en tonnage på 2.967 BT.

FOTO: PREBEN ANDERSEN

Den blev oprindeligt leveret med Thyborøn som hjemhavn, men i februar 2012 skiftede skibet hjemhavn til Skagen, da rederiets ejer, fiskeskipper Henning Kjeldsen, var flyttet til Skagen. Havneregistreringsnummeret skiftede en smule fra L 349 til S 349. Denne Gitte Henning blev sat til salg i efteråret 2013, da der var en ny Gitte Henning under bygning ved

Western Baltija Shipyard i Klaipeda. Efter nogle forhandlinger endte det med et salg til Rederiet Asbjørn i Hirtshals, der valgte at given skibet navnet Asbjørn. De havde dog allerede en Asbjørn, som passende blev givet navnet Asbjørn Senior. Det var kuriøst nok også et produkt fra Karstensens Skibsværft og var nybygning nr. 377, der i 2000 blev leveret som Strømfjord, hvor stifterne af Rederiet Asbjørn også deltog. Fra 2010 sejlede skibet under navnet Asbjørn. Asbjørn Senior ex Asbjørn ex Strømfjord blev solgt til Hosvik på Færøerne i 2014 efter et halvt års tids oplægning i Skagen. Dette skib kommer næppe tilbage til Hirtshals-rederiet, idet Asbjørn med navnet ændret til Asbjorn efter kort tid blev solgt til Rusland og sejlet til Yuzhno-Kurilskiy. Skibet fisker nu ud af havnen, der ligger på den russiske ø Kurilskiy, der ligger tæt ved den japanske ø Hokkaido. REDERIET ASBJØRN Rederiet Asbjørn, som teknisk hedder Asbjørn ApS, blev stiftet i 2015 af fiskeskipperne Fridi Petur Magnusen og Roi Magnusen, der som navnene antyder er af færøsk afstamning. Begge har været bosiddende i Hirtshals gennem mange år. De deltog som tidligere skrevet i partrederiet bag nybygningen Strømfjord i 2000 med hver 25% sammen med Iver Espersens Skagerak Holding A/S i Hirtshals. I 2010 valgte Skagerak Holding at sælge sine parter til de to fiskeskippere og

de lagde dermed grunden til købet af den nuværende Asbjørn. Asbjørn ApS havde i regnskabsåret 2015 – det seneste offentliggjorte – et underskud på 3,6 millioner kr. efter skat. Det blev resultatet efter indtægter på 81,5 millioner kr. og deraf et driftsresultat på 44,9 millioner kr. Der blev i regnskabsåret nedskrevet 44 millioner kr. på finansielle anlægsaktiviteter, mens der blev brugt 13,4 millioner kr. til personale-omkostninger. FLERE PÅ VEJ Det nyindkøbte Junior – der har fået navnenummeret HG 365 – er ikke det eneste nye fiskeskib på vej til Hirtshals-flåden. Fiskeskipper Jan Woller er på vej med en nybygning, der er under udrustning i hjemhavnen. Den er designet af Vestværftet i Hvide Sande og på sædvanligvis på basis af et skrog, der er bygget ved PSTværftet i Szczecin. Det færdige (inklusive maling) skrog er slæbt fra Szczecin til Hirtshals, hvor det er under udrustning til leveringen i løbet af foråret. Milton, som bliver skibets navn, kom til Hirtshals 5. februar i år. Jan Woller solgte i 2015 sit daværende skib Milton, der var en af de sidste traditionelle trawlere, bygget i 1981. Skibet blev købt af et svensk fiskerederi, der var på opkøb efter kvoter i Danmark og fik nogle af skibets kvoter med. Det kom dog aldrig i fart for de nye ejere, men blev oplagt i Fiskebäck og efter et års tid solgt til Finland, hvor det nu fisker.

PON POWER - MOTORER TIL ETHVERT BEHOV Hos Pon Power har vi et bredt udvalg af motorer til fiskerisegmentet. Du kan eksempelvis få vores C12 Cat fremdrivningsmotor, som findes i effekterne 221 kW-366 kW. Eller vores C18 Cat fremdrivningsmotor i effekterne 339 kW-747 kW. Vi står altid til rådighed for en uforpligtende snak om dine muligheder. læs mere på www.pon-cat.com

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

11


AF JENS NØRGAARD

HM379 LINGBANK BLANDT DE FØRSTE HJEM FRA TOBIS FISKERI

Efter otte døgn på havet og seks dages fiskeri på Lisborg revlerne øst for Newcastle kom Hanstholm trawleren HM 379 Lingbank, som et af de første skibe retur til hjemhavnen natten til søndag den 9. april med 750 tons tobis til FF Skagen. Det var en yderst tilfreds skipper og medejer i det familieejede partsrederi Lingbank, Jens Schneider Rasmussen, der kunne fortælle om det gode fiskeri på vejen hjemover fra skibet.

Tobis sæsonen blev frigivet den 1. april. Allerede natten til den første april steamede Lingbank mod fiskepladserne, hvor den på vej over Nordsøen fik følgeskab af en lang række fartøjer fra andre vestkysthavne som HG333 Isafold fra Hirtshals.

Det er glædeligt når jeg at hører at tobissæsonen er kommet godt fra start, siger formanden for Hanstholm Fiskeriforening, Jan N. Hansen. Efter mange års kamp med alt for lave kvoter er fiskeriet og kvotestørrelserne endelig tilpasset de faktiske forhold.

Der er godt fiskeri derude på pladserne, så det tegner til at blive en rigtig god sæson, fortalte Jens Schneider Rasmussen, der er medlem af Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

NY TRAWLER PÅ VEJ Trawleren Lingbank er bygget i Norge hos Flekkefjord Slipp & Maskinfabrik i 1985. Skibet blev i 2005 overtaget af partsrederiet. Om to år i 2019 overtager rede-

riet en nybygning fra Karstensens Skibsværft i Skagen til ca. 100 mio. kr.. Kvotegrundlaget for det nye fartøj på næsten 50 m i længden og en bredde på 13,2 samt en lasteevne på 1300 m3 er en kombination af pelagiske fisk til både industri og konsum. Fartøjet skal drive trawlfiskeri efter bl.a. sild, tobis og brisling. Det nye skib bygges efter nyt design, hvor der er lagt vægt på forenklede arbejdsgange ombord og ikke mindst sikkerhed. Der-

udover har der under projekteringen været fokus på de stadig strengere krav ved fangst af proteinfisk. Det gælder opbevaring af fangsten i særlige RSW-tanke, (Refrigerated Sea Water, red.), hvor optimal og hurtig nedkøling og lagring er et krav. Det nye skib udstyres derudover med kraftige wincher, kraner med mere og fremdrivningen leveres af en MAN Diesel & Turbo hovedmotor på 2920 kW.

HM379 Lingbank ved Northsea Yards udrustningskaj kun få timer før skibet stod til søs på tobisfiskeri.

12

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


FISKERBLADET MAJ 2017

HAVNENYT S229 Maria Hametner og L425 Stormy ved TripleNine med sæsonens første tobis.

2017 er skudt godt i gang på Thyborøn Havn Både fiskeriet og godsomsætningen, ikke mindst sten og grus, er kommet rigtigt godt fra start i 2017 Oven på et 2016, som på alle forretningsområder blev et godt år for Thyborøn Havn, har det været spændende at se, om forventningerne til 2017 holder stik. Og opgørelserne efter 1. kvartal ser bestemt lovende ud. Konsumfiskeriet Konsumfiskeriet nåede nye højder i 2016 med både gode mængder og gode priser på fisken. Ved indgangen til 2017 var forventningen, at de gode takter for 2016 også vil holde i det nye år. Derfor har spændingen frem mod opgørelsen af 1. kvartal også være helt i top på havnen. Ved redaktionens slutning er tallene så endeligt gjort op – og forventningerne er til fulde indfriet. Både mængden af fisk landet til Danske Fiskeauktioner og fisk landet til udenlandske auktioner er i fremgang i forhold til 2016. Således steg den samlede mængde og værdi i

første kvartal med godt 30 % i forhold til sidste år. På den baggrund er der fortsat tiltro til, at også 2017 bliver et rigtigt godt år for fiskeriet. Industrifiskeriet 29. marts var alle kajpladser i Thyborøn Havn fuldt optager af en industriflåde, som fik en stille start på 2017, men i marts måned kom der gang i blåhvillingfiskeriet fra især norske fartøjer, så første kvartal blev alligevel nogenlunde på mængden af industrifisk – men priserne kan ikke følge med niveauet for 2016. Tobis-sæsonen er også derfor ventet med spænding og 30. marts var havnen tom – stort set hele flåden var af huse. Og trods faldende priser på råvarerne til fiskeolie og fiskemel, så tegner tobissæsonen i år godt. Der er i år en historisk høj kvote på tobis, og da de første landinger ramte havnen den 4. april om aftenen, var meldingen, at det også er muligt at fange den. Første skib i havn med landing til Trip-

SIDE 13 • FISKERBLADET MAJ 2017 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

leNine var S229 Maria Hametner skarp forfulgt af L415 Stormy den 5. april tidlig om morgenen. Godsområdet kom rigtigt godt fra start Også på godsområdet er 2017 startet, hvor 2016 slap. Ikke mindst råstofområdet sten og grus har i første kvartal stor fremgang i forhold til samme periode i 2016. Alene denne type gods generede en omsætning på 381.000 ton over kaj i første kvartal. Totalt viser statistikken efter første kvartal en stigning på hele 50% i forhold til sidste år. Med skyldig respekt for, at der kun er tale om tal for første kvartal, så er troen på endnu et godt godsår for Thyborøn Havn for hele 2017 således intakt.


Ny salgs- og marketingchef på Thyborøn Havn Thyborøn Havn har ansat Tine Jensen Le Breton som ny salgsog marketingchef. Thyborøn Havns salgs- og marketingchef gennem godt 2 år, Torben Strømgaard, valgte i februar at forlade havnen for at søge nye udfordringer. Det blev indledningen til et hurtigt og intenst rekrutteringsforløb for at finde Torbens afløser.

det lokale og for det vestjyske. Derfor passer hun rigtigt godt ind på en havn, hvor omdrejningspunktet er at brænde for den lokale og regionale udvikling.

Vi har med Tine fået en rigtig stærk og relationsskabende kvinde på posten og glæder os til samarbejdet. Tag rigtig godt imod Tine, når hun nu skal til at lære alle

kunder og samarbejdspartnere at kende i den kommende tid, så vi kan fortsætte med at udvikle Thyborøn Havn og hele erhvervslivet omkring havnen sammen.

Tine Jensen Le Breton i den vestjyske natur.

Valget er faldet på en lokal kapacitet med erfaring indenfor salg og marketing også på det internationale plan, nemlig Tine Jensen Le Breton, som kommer fra en stilling som international marketing manager hos Nilfisk Outdoor Division og der før som international marketing manager og salgsansvarlig for det franske marked hos Egholm Maskiner A/S. Tine er bosiddende i Lemvig og er tiltrådt stillingen på Thyborøn Havn den 1. maj 2017. På Thyborøn Havn er vi glade for at kunne byde en kapacitet på salg, marketing og kommunikation velkommen på havnen, og vi er glade for, at Tine sagde ja til stillingen. Tine brænder, til trods for sit internationale udsyn, for

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

SIDE 14 • FISKERBLADET MAJ 2017 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

vestjyskbank.dk/thyborøn


Produktionshallen hos Thyborøn Skibssmedie pyntet op til jubilæum og fest.

Det er forår og jubilæernes tid på Thyborøn havn Hele to store jubilæer inden for en uges tid på Thyborøn Havn er ikke hverdagskost – men bestemt festligt Foråret bød ikke kun på bedre og lidt varmere vejr, sommertid og løfte om den kommende tobissæson, sommer og lyse nætter. Foråret bød også på hele to jubilæer hos to af havnens store virksomheder inden for blot en uge. Fredag den 24. marts havde Thyborøn Skibssmedie, i dagligdagen måske bedre kendt som Thyborøn Trawldoors, inviteret til 50 års jubilæum. Festlighederne blev holdt i virksomhedens produktionslokaler på Beddingsvej, der i dagens anledning var tømt for skovle og pyntet op til fest. Over 350 gæster var møde op for at hilse på og ønske til lykke. At selv en gammel virksomhed kan trives vidner velkomstordene fra en af ejerne, Ole Kjærgård om, som bød de mange gæster velkommen bl.a. med ordene ”… at godt nok er Thyborøn Skibssmedie ved at være en gammel dame – men hun er stadig i god form”. Fra havnen ønsker vi Thyborøn Skibssmedie et stort til lykke med de 50 år og held og lykke med fremtiden.

MARITIMT EL – hver dag – året rundt

Med åbning af afdeling på Værftskaj 12 er vi kommet tættere på dig og er parat til at rykke ud til enhver opgave. Vores ”besætning” er klar og vil sætte alle sejl til for at finde de rette løsninger til dit behov. Find os på Værftskaj 12 eller kontakt os på tlf. 97 96 18 88

Blot en uge efter var der så fest igen. Denne gang var det Niels Olaf Vinter Jensen, i daglig tale på havnen bare Slof, der inviterede til 40 års jubilæum og samtidig markering af, at han har overtaget hele firmaet og nu er eneejer af Kynde og Toft. At Kynde og Toft heller ikke er en træt gammel dame vidner antallet af gæster også her om. Over 400 gæster hilste på i løbet af dagen. Det var en både glad og overvældet Niels Olaf der efter festen kunne fortælle, at de sidste gæster gik hjem sent på natten. Fra havnen ønsker vi også Niels Olaf og Kynde og Toft tillykke med jubilæet og held og lykke med fremtiden.

SIDE 15 • FISKERBLADET MAJ 2017 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

T: +45 97 96 18 88 • www.he-as.dk


Lars Sylvester Larsen, servicekoordinator i Service Team Thyborøn

Serviceteam Thyborøn bliver en forening Serviceteam Thyborøn etableres som forening med et ansigt for at sætte endnu mere fokus på hele servicekonceptet i Thyborøn

ad til, som kan formidle kontakten mellem de udenlandske og udenbys fiskefartøjer og hele serviceklyngen på Thyborøn Havn.

Gennem en årrække er samarbejdet mellem havnen og virksomhederne på havnen vokset og har givet grobund for øget samarbejde og fælles markedsføringstiltag. Det er hidtil foregået i et mere uformelt samarbejde i Serviceteam Thyborøn, som bl.a. har været drivkraften om bl.a. fælles stand på DanFish i Aalborg for Thyborøn Havn og virksomhederne på havnen.

Til at varetage det daglige arbejde i foreningen og kontakten udadtil har STT ansat Lars Sylvester Larsen, som har en fortid både hos havnen, hos Danske Fiskeauktioner og hos Thyborøn Stevedorer.

Nu formaliseres samarbejdet i en egentlig forening, Service Team Thyborøn (STT) som har til formål at understøtte serviceoplevelsen for udenlandske og udenbys fiskefartøjer der anløber Thyborøn Havn. Formålet er bl.a. at fastholde de nuværende landinger og medvirke til at tiltrække nye udenlandske fartøjer til Thyborøn. Projektet er støttet af FLAG-Vestjylland for at fremme initiativet til at tiltrække flere og fastholde de nuværende udenlandske landinger af fisk. Ideen til foreningen er kommet fra de virksomheder, der hidtil har deltaget i samarbejdet ud fra ønsket om at kunne samle kræfterne med inspiration fra North Sea Offshore Service Group og få ét ansigt ud

SIDE 16 • FISKERBLADET MAJ 2017 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

Lars er allerede startet på sit virke på havnen bl.a. med de første besøg på fartøjerne med rundstykker og et velkommen til Thyborøn – og så spørgsmålet: ”Er der noget vi kan hjælpe med?”.


North Sea Offshore Service Group – i høj grad i live Serviceklyngen North Sea Offshore Service Group har netop afholdt generalforsamling og er i høj grad en forening i live Efter de senere års indsats for at forberede og fremme mulighederne inden for offshore vind på Thyborøn havn, så har de aktuelle udsigter til projekterne Nissum Bredning og Vesterhav Syd og Nord sat yderligere turbo på klyngens arbejde. Det kom tydeligt frem på generalforsamlingen, der i år samlede

20 medlemsvirksomheder til en eftermiddag med oplæg fra fremtidsforsker Jesper Bo Jensen om fremtidens udfordringer og muligheder samt fra direktør Hans Pedersen fra Renewables hos Offshoreenergy.dk om udsigterne inden for bl.a. offshore vind i fremtiden. Specielt Jesper Bo Jensens indlæg var spændende set ud fra et Nordvestjysk synspunkt. Jesper Bo fortalte bl.a. at det vi lever af i Danmark er industriproduktion, landbrug og fiskeri og søfart. Erhvervsområder der er helt i cen-

trum i vores område. Sådan har det faktisk været i flere hundrede år, og Jesper Bo’s forudsigelse som fremtidsforsker er, at det vil det også være i fremtiden. Efter dette interessante indlæg blev den ordinære generalforsamling afholdt bl.a. med valg til bestyrelse. 4 medlemmer af bestyrelsen var på valg – og der var genvalg på alle pladserne til Jesper Holt Jensen fra Thyborøn Havn, Jørgen Riise fra MC Revision, Nils Olaf Vinther Jensen fra Kynde og Toft og Mikkel Lund fra Alfa Offshore. Den ordinære generalforsamling bød også på et nyt initiativ for klyngen, da der var stor tilslutning til et forslag fra bestyrelsen om at indføre et ”Code of Conduct”, som beskriver det moralkodeks, som gælder for de virksomheder, der ønsker at være en del af klyngen. Koden foreskriver bl.a. forhold omkring det sociale ansvar, man skal forpligte sig på, når man er medlem. Det handler bl.a. om at overholde de spilleregler, der gælder på det danske arbejdsmarked og f.eks. FN’s charter for menneskerettigheder. Oven på generalforsamlingen er det en glæde at konstatere, at arbejdet med at opbygge

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen gav en indføring i, hvad vi i Danmark faktisk lever af - nemlig produktionen i det Jyske

klyngen ikke har været forgæves, og at det i høj grad giver værdi for klyngens medlemmer i den kommende tid med spændende vindmølleprojekter i det Nordvestjyske område.

Klyngens daglige koordinator Finn Kjelstrup Pedersen aflagde en levende beretning på generalforsamlingen i NSOSG

Thyborøn Sejlmageri Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77

Thyborøn Sejlmageri har mere end 50 års erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til erhvervsfiskeri og fritidssejlads.

mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168 Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

SIDE 17 • FISKERBLADET MAJ 2017 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK


En flagsmykket L757 Aaltje Postma ved konsumcenteret klar til åbent skib lige før påske.

En længere Aaltje Postma klar til at fiske Efter ombygning og forlængelse er L757 Aaltje Postma igen klar til fiske. Det blev markeret med åbent skib lige før påske Konsumfiskeriet går godt i disse år. Det kan også aflæses i den lange række af ombygninger og forlængelser af flere af fartøjerne i Thyborønflåden gennem det seneste års tid. Det gælder også Tamme Bolts L757 Aaltje Postma, som netop er vendt hjem fra Skagen efter en ombygning og forlængelse med hele 6 meter. Udover at være forlænget med de 6 meter er også bl.a. styrehuset flyttet. Arbejdet er udført i Skagen, så ikke kun Aaltje Postma har været længe væk fra Thyborøn. Også Tamme Bolt har haft mange ture til Skagen de sidste tre måneder for at følge ombygningen. Tamme glæder sig nu til at komme i gang med fiskeriet, og det blev fredag før påske markeret med åbent skib, hvor han viste sit skib frem og bød på en forfriskning i lokalerne i konsumcenteret. Et tilbud som rigtig mange i Thyborøn tog imod.

SIDE 18 • FISKERBLADET MAJ 2017 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

Tamme og L757 ønskes til lykke med ombygningen og held og lykke med fiskeriet.


Fra Syrien til Lemvig – og hvad så? Thyborøn Havn ansætter Thamer Alnasif i virksomhedspraktik At flygte fra sit hjemland flere tusinde kilometer væk til vores del af verdenen er en udfordring af de større – og derefter at skabe sig et ny liv kan måske være en endnu større udfordring. Også i Lemvig Kommune er der kommet mange flygtninge, som skal hjælpes videre på arbejdsmarkedet. Lemvig Kommunes Jobcenter har et stort fokus på denne opgave. Thyborøn Havn har, efter en rigtig god dialog med jobcenteret og med Thamer selv, indgået en aftale med Thamer om 13 ugers virksomhedspraktik på havnen. Thamer vil få sin daglige gang på havnen ugens tre første dage fra påske og 13 uger frem. Thamer vil hovedsageligt løse opgaver med oprydning og vedligeholdelse på havnen sammen med medarbejderne på havnens materielgård. Vi byder Thamer velkommen på havnen og glæder os til samarbejdet. Byd Thamer velkommen, når I møder ham på havnen.

Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

SIDE 19 • FISKERBLADET MAJ 2017 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK


SIDE 20 • FISKERBLADET MAJ 2017 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK


København, 2. – 4. Maj 2018

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR ER TILBAGE I

2018

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events


AF JENS NØRGAARD

SPECIALIST I ERHVERVSBÅDE TIL BARSKE GRØNLANDSKE FARVANDE Bådværftet POCA Glasfiber ApS i Hedensted mellem Horsens og Vejle har siden 1967 specialiseret sig i produktion af erhvervsbåde til fiskeri og passagertransport i de ofte barske og isfyldte farvande i Grønland. Det var fascinationen af den grønlandske natur, fangerkulturen og menneskene i det hele taget, der fik den nu 71-årige bådbygger, Poul Erhardt Petersen, til at opbygge et forhandlernet på Færøerne, Island og Grønland. Sidstnævnte er i dag primærmarked i det nordatlantiske ø-rige. Kendskabet til Grønland og Færøerne havde Poul Erhardt Petersen fået via sit job som hovmester på Søværnets inspektionsskib Vædderen. Det gav bådbyggeren et indblik i hvilket krav fiskerne i Nordatlanten stiller til deres fartøjer i form af råstyrke, kvalitet og sikkerhed samt lastevne.

22

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

Oplysningerne var værdifulde hjemme i Hedensted, da produktionen tog fart. At bygge et skrog til de førnævnte konditioner betyder med andre ord at man ikke kan gå på kompromis hverken under projektering eller under glasfiberoplægget i formene. Fartøjerne skal kunne forcere lettere is og meget mere. Den indsigt ligger ligeledes bag tegnin-

gerne til skrogformene. For uanset hvilken størrelse man vælger går de fleste linjer igen. At virksomheden ikke har ramt ved siden af viser salgstallet bare for Grønland. Siden starten i begyndelsen af 70 er det blevet til over 3.000 både. Også hjemlige interessenter har fundet vej til bådebyggeriet for

erhvervs- og fritidsbåde i Hedensted. Det gælder fiskerikontrollen, politiet, kyst- og fritidsfiskere med flere samt Naturstyrelsen, der har bestilt 2 POCA 600. Derudover har styrelsen 2 POCA 500 under udrustning på værftet. GENERATIONSSKIFTE Da FiskerBladet besøgte Hedensted virksomheden var man ved at

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Ikke alt hænger sammen med jagt og fiskeri på Grønland. Har man lyst til en ridetur med sin hest på de åbne sletter – væk fra is og sne – så tager grønlænderen selvfølgelig hesten med i sin båd på udflugten.

gøre to mindre enheder en POCA 570 og én 500 klar til forsendelse til Grønland. Bådene skulle køres til Grønlandshavnen ved Aalborg og videre med Atlantskibene til Nuuk. Det er især POCA 500, 600 og 770 serien der er populære hos de grønlandske kyst- og fritidsfiskere samt jægere. Skibene er lette at manøvrere og imødekommer de højeste sikkerhedskrav I alt ca. 30 personer er beskæftiget på bådeværftet i Hedensted. Poul Erhardt Petersen er ikke længere en del af det daglige billede på virksomheden. I 2011 gennemførte han et generationsskifte med sin datter Betina og svigersøn Erik Marker. Begge har med ildhu kastet sig over opgaven med at køre værftet videre og videreudvikle virksomheden generelt. NYT SKIB PÅ VEJ Det omfatter blandt andet den seneste produktion og videre udvikling af værftets største

enhed POCA 770-serien. Flere fartøjer i serien sejler allerede på vestkysten ud mod Davidsstrædet - Farvandet mellem Grønland og Baffin Island i det canadiske hjemmestyreområde Nunavut - for Royal Greenland. Endnu et skib er under udrustning og ligeledes bestilt af Royal Greenland, og skal med en lokal fisker ved roret sejle i Diskobugten med Ilulissat som udgangspunkt og basishavn. Fartøjet ventes om kort tid på vej med atlantskibene fra Aalborg til Grønland POCA 770 er en forvokset 600, som de siger det på bådværftet med et stort smil. 770 står for metertallet 7,70 meter eller ca. 25 fod. Fartøjet laster næsten 2,7 tons og har en bredde på 2,6 meter. Uden påhængsmotor, elektronisk tilbehør og fiskergrej koster skibet lige ved 300.000 kroner uden moms. Skal man imødekomme de grønlandske krav til hurtighed fra fiskepladserne til havn, skal man beregne en udgift på ca. 1.000 kr. pr.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år, og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne. Vi tilbyder: • Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade • P&I samt passageransvarsforsikring • Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier • Vi tilbyder også forsikring til lyst- og erhvervsfartøjer • Privatforsikring bl.a. indbo-, hus- og autoforsikring Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores medarbejdere på telefon: Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland) Harry Back 20 22 97 33 (Øvrige Jylland) Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjælland og øerne) Jesper Møller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Vi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

23


Næsten uanset vejrlig så ligger fangergenet dybt i det enkelte menneske på Grønland. Is i større eller mindre mængder som her er ikke noget til at hindre for jagt på sæl – læg mærke til sælen ombord på denne POCA 600 i bagbords side.

hk ved anvendelse af en 60 hk motor afhængig af mærke. Ved brug for flere hk falder prisen på en påhængsmotor i øvrigt. PASSAGERBÅDE ET ”HIT” POCA 600 og 770-serien indgår i de seneste udviklingsarbejder på det jyske bådværft. Det er som passagerbåd f.eks. til/fra de store krydstogtsskibe. Til dato er der specialfremstillet flere end 30 til et segment, der bliver stadig større ved Grønlands vestkyst. Det er ikke altid til lige store begejstring i Arktisk Kommando, der er en sammenlægning af Grønlandskommando og Færø-

ernes Kommando – en beslutning der blev taget ved det seneste forsvarsforlig. Frygten for et drama i stil med ”Titanic” ligger til stadighed i baghovedet, da langt fra alle de store krydstogtsskibe er bygget til at forcere is. De små både kan tage op til 12 pax og ejes som regel af lokale. De tilbyder skibene som turbåde til verdens største isbræ ved Ilulissat eller til de lokale bygder, så den undrende turist kan få sine billeder af den oprindelige befolkning. Kravet til bådførerne er at de har de nødvendige papirer, at de kan fremvise doku-

mentation for fartøjets stabilitet og sikkerhed. At der forefindes redningsudstyr ombord. Dertil kommer at ansøgningerne om at sejle som tender til/fra krydstogtsskibene skal være godkendt af rederierne i god tid i forvejen. Ellers er det nærmest håbløst at komme i betragtning til de indtægtsgivende job. Foruden turene med turister fra krydstogtskibene benyttes pax-

bådene i stadig større udstrækning som turbåde fra hotellerne på kysten, når Betina Marker Petersen at sige, da FiskerBladet slutter besøget på det jyske bådværft. Færøsk natur og Grønlands ditto er og på mange måder blevet et must for flere og flere mennesker globalt. De ønsker med egne øjne at se naturfænomener og indlands- samt havisen før det måske er for sent.

Fiskere på vej mod havn efter dagens linefiskeri ud for det vestlige Grønland. Fartøjstypen er en 770 Free. Læg mærke til det lave vindspejl, som gør det muligt at skyde hen over under bl.a. jagt på hvidfisk eller sæl. I midten til venstre for styrpulten ser vi nedgangen til lukaf med to køjepladser elektrisk toilet og oliefyr. Fartøjet er godkendt til at last 2,7 tons.

24

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


GODE RÅD TIL FARTØJER DER ANVENDES TIL INDUSTRIFISKERI Tobissæsonen er i gang, og der vil i år være mange fartøjer i dette fiskeri. Både fartøjer, der normalt fisker industrifisk og fartøjer der tidligere har været anvendt til dette formål, og fartøjer der omrigger.

På baggrund af tidligere arbejdsulykker og forlis i forbindelse med industrifiskeriet, gennemfører Fiskeriets Arbejdsmiljøråd i 2017 en oplysningskampagne rettet mod fiskefartøjer, der anvendes til industrifiskeri.

Oplysningskampagnen fungerer som en vejledning, der kan være med til at skærpe

opmærksomheden på de forhold, som man bør være særligt opmærksom på.

FORSKYDNING AF LASTEN Undersøgelser viser, at de væsentligste årsager til forlisene i forbindelse med fiskeri efter industrifisk er vandindtrængning og/eller forskydning af lasten.

Ved industrifiskeri skal man også være opmærksom på udviklingen af svovlbrinte ved losning af fisken. På sidste side er der en række gode råd til en sikker losning af industrifisken. KILDE: FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD

Du kan læse mere om kampagnen her: www.f-a.dk/wp-content/uploads/2017/04/2.2_Gode_raad_industrifiskeri.pdf

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

25


AF JENS NØRGAARD

REJETRAWLER SKÅRET OP I MILLIONSTORT OMBYGNINGSPROJEKT Aldrig har vi i de mange år jeg har været på Hanstholm Havn, haft så stort og kostbart et ombygningsprojekt i millionklassen på en mindre trawler, som den der nu er igang på en af vore beddinger her i Hanstholm og først ventes færdig i juni. Det fortæller smeden og værftsejer, Jesper Pedersen, Hanstholm Skibssmedie ApS til FiskerBladet alt imens flere af virksomhedens medarbejdere har travlt med skærebrænder, vinkelslibere og svejseapparater og atter andre måler op til den helt store operation.

26

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

Trawleren skulle skæres op hen over midten fredag den 31. marts, hvor store dele af byens fiskere var til generalforsamling i Hanstholm Fiskeriforening og atter andre gjorde fiskerflåden klar til starten på Tobis-sæsonen dagen efter den 1. april. Westbank forlænges totalt set med 7,9 meter. I midten indsættes et mellemstykke på 6,5 meter og i bagenden forlænges skibet med 1,4 meter. Det sidste sker for at give plads til en ny og større hovedmotor. - Skibet går en stor del af året på fiskeri efter rejer samt andre arter herunder proteinfisk til fiskemel-og fiskeoliefabrikkerne,

som skipper og partsreder, Henrik Christensen, fortæller, medens en del af besætningen - på i alt seks mand plus skibets to skippere - ser måbende til, alt imens værftets smede river og flår i deres arbejdsplads. Westbank får helt ny rejefabrik og kogeri på shelterdækket og endnu mere plads i lasten til glæde for medarbejderne. VENTETID PÅ NYBYGNINGER HM424 Westbank er bygget og afleveret fra Vestværftet i Hvide Sande i 2007. Vejr og vind har sat sine spor på fartøjet og erfaringer med skibet har gjort, at partsrederne fiskekipper Henrik og hans far Ernst Christensen, har taget det store skridt til total ombygning.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


- Man kunne måske have valgt at bygge nyt, men værfternes ordrebøger bugner og ventetiden er lang - minimum op til to år derfor beslutningen hos ejerene. Det kommer så i dette tilfælde os til gode, siger direktør Jesper Pedersen. Skibet nuværende længde er 17,9 meter med forlængelsen kommer Westbank op på 25,8 meter. Bredden fastholdes på 6,6 meter. Fra en bruttotonnage på 127 tons kommer rejetrawleren ved afleveringen op på 197 tons BT. Skibet er i det nuværende setup udstyret med en 650 hk Volvo hovedmotor. Den ny er en MTU (Mercedes) på 1000 hk. - Pæletrækket forventes på 18-20 tons, fortæller Henrik Christensen. Fartøjet får ny propeller og rordyse samt gear, der leveres fra Hundested Propeller A/S. Dertil udstyres Westbank med to nye lysmaskiner. På maindeck får Westbank yderligere to trawltromler, så man kommer op på fire styk. De to nye kan sænkes og løftes efter behov. MÅTTE ”LÅNE” FOLK Direktør Jesper Pedersen indrømmer at opgaven lægger et stort pres på smedeforretningen grun-

det flere andre og store opgaver bl.a. på flydedokken Northsea Yard. Det drejer sig om delprojekter der skal produceres i vore værksteder, på beddingen eller i dokken. Vi har derfor været nødt til at leje 10 medarbejdere hos gode kollegaer på østkysten i Nordjylland. Det er Sæby virksomheden E.L.J. Montage og Skibsreparation.

Virksomheden har bl.a. produceret det stykke forlængelse på 6,5 meter som er lagt ind mellem for- og agterskib på Westbank. Efter sammensvejsning står fartøjet stabilt på beddingen. - Gennemskæring af skibet foregik i forskellige faser, så vi ikke stod og balancerede med vakkelvorne enheder på beddingen. Det ville alt andet lige være alt

for farligt. Vi skar agterskibet over først og svejsede herefter forlængelsen på 1,4 meter på. Så undgik vi, at agter delen ville hænge. Herefter fulgte gennemskæringen på midten så vi kunne trække for- og agterskib fra hinanden og ilægge forlængelsen. MUSLINGESKIBE I KØ Ved værftskajen til beddingerne ligger allerede to muslingsskibe og venter på en 4 meters forlængelse. De er to af flere muslingeskibe fra Limfjorden, der har været forbi Hanstholm Skibssmedie i indeværende år. - Ved månedsskiftet marts/april afleverede vi trawleren HM 128 Borkumrif efter 6 ugers omfattende ombygning. Flere af opgaverne foregik med militær præcision, som da den ny hovedmotor stående på en opbygget platform mellem dokvæg og skib blev rullet frem til sin nye plads ombord. Prøvesejladserne gik fint fortæller reder og fiskeskipper Flemming Nielsen. Sideløbende måtte man tage Borkumrif ind og ud af dokken grundet hasteopgaver på andre trawlere, så de seneste måneder siden årsskiftet har været noget af et logistisk puslespil, slutter Jesper Pedersen.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

27


SYGDOMSBEHANDLING I FISKEOPDRÆT Fisk i opdræt og akvakulturer er udsat for sygdomme. I dag benyttes primært antibiotika som sygdomsbekæmpelse, men alternativer er strengt nødvendige for at reducere truslen fra antibiotikaresistens. Forskere fra blandt andet Københavns Universitet er langt i udviklingen af nye og mere bæredygtige behandlingsformer. Akvakultur er det hurtigst voksende erhverv indenfor animalsk fødevareproduktion og understøtter en stigende global efterspørgsel på sunde fødevarer. Sygdomme i larve og yngelstadier af fisk udgør en væsentlig flaskehals i fiskeproduktionen og medfører store økonomiske tab i industrien. Fiskeyngel kan ikke vaccineres, og antibiotika benyttes derfor ofte i behandlingen af sygdomme. Dette medfører risiko for udvikling og overførsel af antibiotikaresistens, der dels nedsætter effektiviteten af behandlingen og dels øger risikoen for spredning af antibiotikaresistens til fødevarer og til miljøet.

FIRE UNIVERSITETER I et projekt koordineret af professor Mathias Middelboe, Biologisk Institut, KU, samarbejder med forskere fra 4 universiteter i Danmark og Finland samt biotekvirksomheder i Polen og Storbritannien om at udvikle nye miljøvenlige metoder til behandling af sygdomme i fiskeopdræt. Udgangspunktet for projektet er at anvende bakteriernes naturlige fjender, bakteriofagerne, i bekæmpelsen af sygdomsfremkaldende (patogene) bakterier i akvakultur. Bakteriofager er virus, der inficerer og dræber bakterier. En af fordelene ved at bruge bakteriofa-

ger i sygdomsbekæmpelse er, at man kan målrette behandlingen mod specifikke patogene bakterier, mens de naturlige bakteriesamfund ikke bliver påvirket. Desuden forekommer bakteriofager naturligt i miljøet, hvorfra man kan isolere og selektere for de specifikke bakteriofager, man er interesseret i. Alternativ sygdomsbehandling Ved at anvende denne nye tilgang til sygdomsbehandling i akvakultur søger projektet at udvikle robuste og bæredygtige alternativer til traditionel sygdomsbehandling, som vil 1) begrænse fiskedødelighed og

øge produktionseffektiviteten, 2) reducere behovet for antibiotika i akvakulturindustrien, 3)  øge fiskevelfærd og fødevaresikkerhed i forbindelse med fiskeopdræt. Det 3-årige forskningsprojekt FLAVOPHAGE er finansieret med 2.2 millioner Euro af EU og de nationale forskningsråd og vil via 10 tæt forbundne forskningspakker udvikle nye innovative strategier til at forebygge og behandle fiskesygdomme forbundet med ørredopdræt i Østersøområdet. KILDE: BIOLOGISK INSTITUT - KØBENHAVNS UNIVERSITET

FOTO: DANSK AKVAKULTUR

28

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


STUDSGAARD HAR SUCCES MED KAR TIL NATURLIG AFLUSNING AF LAKS Studsgaard A/S har udviklet et ferskvandskar, som eliminerer brugen af kemikalier og medicin ved aflusning af laks i havdambrug. Med vejledning fra Erhvervshus Nord har Studsgaard fået bevilget 650.000 kroner fra den nationale FLAG-ordning til ombygning af en produktionshal, så faciliteterne bliver optimeret til fremstillingen af de store kar. Studsgaard på Frederikshavn Havn står bag et banebrydende produkt, der gør op med brugen af medicin og kemikalier for at afluse opdrættede laks. I samarbejde med en norsk kunde har Studsgaard, der har speciale i at arbejde med presenninger og PVC-sejl i store emner, udviklet et kar i PVC-sejl - 34 meter i diameter og 9 meter i højden - som man sejler ud til anlæggene og fylder med ferskvand. Man fører laksene over i ferskvandet, hvor de opholder sig i cirka 15 timer, og her dør lusene og falder naturligt af fiskene. - Man har forsket i, hvordan vildlaks kommer af med deres lus. Det gør de ved at svømme op i ferskvand, hvor lusene dør forholdsvis hurtigt. Vores kar giver en meget stor miljømæssig og sundhedsmæssig gevinst ved at flytte laksene over i ferskvand i en kortere

periode, som eliminerer brugen af medicin, siger Kaj Studsgaard, direktør i Studsgaard A/S. Samarbejde åbnede muligheden De første kar til lakseopdræt blev udviklet og produceret for halvandet år siden, og Studsgaard A/S i dag har leveret omkring 30 kar til den samme norske kunde, der distribuerer karrene til laskeopdrættere. - Laksopdræt udvikler sig i de koldere farvande i hele verden. Vores kar er i dag i brug i Norge, Canada, Skotland og Færøerne, og vi forventer kun, at det vil vokse. Andre udenlandske firmaer har forsøgt sig med at udvikle noget tilsvarende uden den store succes, da de ikke har kunnet holde ret længe, siger Kaj Studsgaard. Samarbejdet med den norske kunde er opstået ved, at Studs-

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

gaard for omkring 15 år siden var involveret i et EU-projekt, hvor de udviklede et prøvekar i mindre skala. Nogle af de involverede partnere har siden fået job hos den norske kunde, og de kontaktede derfor Studsgaard, der satte gang i produktionen af de første kar. - Det viser, at hvis man er åben for samarbejde og vidensdeling med andre, kan det føre til nye, spændende forretningsområder, siger Lene Kappelborg, erhvervskonsulent i Erhvervshus Nord. - Det er utrolig vigtigt for at kunne håndtere så store emner. Hver enkelt kar vejer 3-4 tons og kræver i dag 15 mand for manuelt at vende sejlet. Med ombygningen af hallen får vi installeret portalkraner, som bliver i stand til at flytte rundt på så store sejl. Det kommer til at effektivisere vores

Lene Kappelborg, erhvervskonsulent Erhvervshus Nord og Kaj Studsgaard, direktør Studsgaard A/S

produktion, og giver os samtidig mulighed for at kunne byde ind på andre opgaver, som indebærer så store emner. Fx sejl til vindmølleindustrien, siger Kaj Studsgaard. KILDE: ERHVERVSHUS NORD

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

29


FOTO: NIELS O. G. JØRGENSEN

AF NATASJA LYKKE CORFIXEN INSTITUT FOR PLANTE- OG MILJØVIDENSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET

FORSKNING GÅR I KØDET PÅ DÅRLIG FISKESMAG

Kvaliteten af opdrættede ferskvandsfisk er forringet på grund af mikroorganismer i vandet, som udskiller ildelugtende og toksiske stoffer. Internationale forskningsprojekter undersøger, hvordan vi slipper af med den dårlige smag. Hvis du har oplevet, at fisk og drikkevand har smagt af jord eller jordslået, kan det meget vel være stofferne geosmin og MIB (2-methylisoborneol), der står bag. Stofferne har givet problemer i fiskeopdræt verden rundt. - En dansk fiskeopdrætter gjorde os tilbage i 2001 opmærksomme på, at en stor udfordring ved fiskeopdræt var, at fiskene sommetider havde en bismag, hvilket har vist sig at være et internationalt problem i mange fiskedambrug, fortæller lektor i bioteknologi og mikrobiel økologi Niels O. G. Jørgensen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Han er en af de ledende forskere på en række ferskvandsprojek-

30

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

ter, der skal forbedre smagen fra fisk i ferskvandopdræt. Et af projekterne er lige nu funderet i Bangladesh, og går under navnet BangFish. I Bangladesh har den jordslåede smag i fiskene ifølge Niels O. G. Jørgensen konsekvenser for eksporten – hvilket er et stort problem i et produktionsland. - I vores projekter fokuserer vi på de mikroorganismer, som kan være med til at forringe fiskekvaliteten. Med den viden kan vi på sigt forbedre fiskekvaliteten for på den måde at få befolkningen i produktionslandene til at spise mere fisk og samtidig sikre eksporten af fiskene, siger han. Niels O. G Jørgensen oplyser, at hele 45 % af alle fiskeprodukter i

dag stammer fra opdræt, og det derfor er bydende nødvendigt, at den generelle kvalitet af fisk forbliver god. GENBRUGT VAND KAN GIVE DÅRLIG SMAG De stoffer, der er skyld i den grimme jordsmag i fiskene, udskilles fra mikroorganismer og ophobes i vandet, når det genbruges mange gange. - Frisk vand er en begrænset resurse mange steder, og bliver derfor det genbrugt af fiskeopdrættere, hvilket kan give en dårlig smag. Hvis vandkvaliteten bliver bedre, vil fiskene også komme til at smage bedre, forklarer Niels O. G. Jørgensen og lægger vægt på, at forbedring af vandkvaliteten vil skabe øget efterspørgsel

på fisk i både udviklingslande og industrialiserede lande. Forskerne ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Institut for Fødevarevidenskab og Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet samt flere andre danske universiteter er en del af projektet. Mikroorganismer skal kortlægges Forskningen i de jordsmagende fisk, drikkevandet og mikroorganismerne foregår som samarbejde mellem projekter i mange lande og forskellige forskningsområder. Niels O. G. Jørgensens forskerhold fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab tager vand- og fiskeprøver med hjem fra de udenlandske samarbejdspartnere. De undersøger

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


stoffernes tilstedeværelse i vandet, laver kemiske analyser på fiskene og sensoriske smagsanalyser af kødet. Desuden undersøges de tilstedeværende bakterier molekylærbiologisk for at finde ud af, om de indeholder genet for produktion af geosmin og MIB. Et af formålene er at finde frem til, hvordan de ildesmagende stoffer opstår. - Den store forskningsmæssige udfordring her er, at genet, der er ansvarligt for dannelse af geosmin, varierer meget mellem forskellige bakteriestammer, hvilket gør det sværere at detektere dets tilstedeværelse. Vi skal derfor både finde ud af hvilke gener, som koder for produktionen af geosmin, og hvor de findes,” siger Niels O. G. Jørgensen

SAMARBEJDE FOR FORSKNING I FISKETARME Niels O.G. Jørgensen fortæller, at en af de ting, forskerholdet i samarbejde med Aalborg Universitet har fundet ud af er, at bakterierne, som producerer geosmin bl.a. findes i fisketarme, og at en forbedring af fiskenes tarmflora måske kan mindske produktionen af de stoffer, der giver fiskeprodukter den dårlige smag. Derfor samarbejder et af projekterne med den brasilianske bioteknologi-virksomhed Biorigin, som leverer fiskefoder, der indeholder ekstrakter fra gærceller og probiotiske bakterier. Sammen skal de undersøge, om bakterierne, som producerer geosmin kan udkonkurreres i fiskens

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

tarme, og derved formindskes i det omgivende vandmiljø. PROJEKTER OG SAMARBEJDE Forskningen startede i Danmark og fortsatte med endnu et projekt i Australien, hvor fokusset var drikkevand. Siden da er der blevet etableret fiskeopdrætsprojekter i Bangladesh (BangFish) med støtte fra Danida i samarbejde med lokale fiskelaug og senere et projekt i Brasilien (IMPCON), som støttes af Innovationsfonden i Danmark og det brasilianske forskningsråd, FAPESP. Projekterne udgør tilsammen et stort internationalt samarbejde, som også inkluderer flere europæiske lande og uddanner ph.d.-studerende på tværs af landegrænser. Projektet BangFish støttes af Danida og udføres i et samarbejde

mellem Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, universiteter i Norge og Tyskland, Patuakhali Science and Technology University, Bangladesh Agricultural University samt akvakulturorganisationer og fiskeopdrættere i Bangladesh. Projektet IMPCON støttes af Innovationsfonden i Danmark og forskningsrådet FAPESP i São Paulo, Brasilien, og udføres i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aalborg Universitet, danske fiskeopdrættere, Dansk Hydraulisk Institut (DHI), University of São Paulo, São Paulo State University, São Paulo State Agency for Agribusiness Technology samt institutter inden for fiskeri og lokale fiskeopdrættere.

F I S K E R B L A D E T / 5· 2 0 1 7

31


Fiskerbladet 5 2017  

Dansk fiskeri gidsel i et politisk spilfægteri: Det er en katastrofe for dansk fiskeri, at vi er blevet gidsel i et politisk spilfægteri mel...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you