Page 1

DKK 49,50

61. ÅRGANG · MARTS 2017 NR. 3

Jeka Fish satser på innovation Kerteminde i store vanskeligheder Thyborøn leverer endnu et rekordregnskab

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN


FISKERBLADET 3-2017

TOPHISTORIE

13

REKORDOMSÆTNING 2016 PÅ FISK OG GODS 2016 blev et fantastisk år for Thyborøn Havn. Det blev faktisk det bedste år nogen sinde både på fiskeriet og på godsomsætningen.

4

KRABBE- OG SNEGLEFISKERI ER NY MULIGHED PÅ VESTKYSTEN Færdigretternes indtog på de danske spiseborde mærkes med al tydelighed i den danske fiskekoncern Jeka Fish A/S i Lemvig. Forbrugerne har taget convenience produkter til sig. Det skal være nemt, økonomisk, overskueligt og så skal kvaliteten være helt i top. Nye former for fiskeretter opstår, og er med til at skabe arbejdspladser og vækst ved Nissum Bredning i den vestlige ende af Limfjorden. Innovation, kreativ tænkning og vækst er nogle af de nøgleord der møder en, når man dukker inden for i fiskekoncernen.

10

8

SIC TRANSIT GLORIA MUNDI Således forgår alverdens herligheder… det latinske udtryk, der ofte bruges om ting, som ændrer sig i historiens lys. I dette tilfælde dækker overskrift over, at det sidste fiskeskib under dansk flag og bygget af Nordsøværftet i Ringkøbing, er gået heden hos ophuggeren Jatop ApS i Frederikshavn. Skibet med navnet Silje Hametner har sejlet sin allersidste rejse, som gik fra hjemhavnen i Thyborøn til ophuggerkajen i Frederikshavn.

15

Regnskabet for 2016 bliver igen det hidtil bedste i havnens historie. Med det gode resultater på både fiskeriet og godsomsætningen på havnen, så er det ikke nogen overraskelse, at regnskabet for 2016 igen lander på et særdeles godt resultat.

FYNS STØRSTE FISKERIHAVN ER I STORE VANSKELIGHEDER EU’s kvoteregulering på torsk har jaget fiskerne ud af bælterne og Østersøen samtidig med at priserne på Østersøtorsk raslede ned. Med det totale fiskestop for torsk fra den 1. februar til 1. april fredes torsken mest muligt i gydeperioden, siger eksperter og de ansvarlige politikere. Reguleringen i torskefiskeriet betyder, at der kun må fanges 44 procent i forhold til sidste år.

REGNSKAB 2016

16

INITIATIVPRISEN FOR 2016 Traditionen tro uddelte Thyborøn Havn initiativprisen for ekstraordinær indsats og tiltag i årets løb. For 2016 gik prisen til Thyborøn Shipyard og de to moderselskaber Kynde & Toft og Thyborøn Skibs & Motor.


HAVNENYT 18

26

Kystfiskerne i de danske bæltområder inklusive område 22 – vestlig Østersø – er kommet i et alvorligt dilemma. Ikke nok med at de har forbud mod at fange torsk frem til den 1. april såfremt fartøjet er over 15 meter, men det at vi skal slå fisk ihjel, uanset fisken ville have gode muligheder for at overleve ved genudsættelse efter fangst, det strider imod sund fornuft og humanisme. Det fastslår fiskeskipper Poul Reiner Bork, HV59 Tranesand af Aarøsund, da FiskerBladet møder ham en kold og diset dag.

THYBORØN HAVN INDGÅR AFTALE MED PER AARSLEFF Den første store offshore kontrakt for Thyborøn Havn er i hus via aftalen med Per Aarsleff omkring areal og kajfaciliteter til etableringsfasen af fundamenterne til Nissum Bredning Test Site.

21

SKAGEN INDGÅR AFTALE MED EGERSUND TRÅL OM ETABLERING AF VODBINDERI Skagen Havn har indgået en intentionsaftale med norske Egersund Trål AS om at etablere sig med et vodbinderi på havnen. I første omgang på en midlertidig placering indtil en etape 3 af havneudvidelsen er gennemført, som vil betyde nye arealer.

19

TORSKEGILDE I THYBORØN TIL FORDEL FOR LØKKEFONDEN Søndag den 22. januar arrangerede John Anker Hametner Larsen atter torskegilde til fordel for Løkkefonden. Arrangementet var igen i år en stor succes med fuldt hus i Havneknejpen, hvor Anders Olesen havde lavet et godt måltid af friskfangede, kogte torsk. Desserten bestod igen af Ole Ritters populærere æblekage, der i høj grad levede op til sit ry.

20

FISKERIHAVN V. 2.0 Det er ikke nogen hemmelighed, at Thyborøn Havns DNA er fiskeriet, og at netop fiskeriet er et af de helt centrale forretningsområder i havnen. Det blev også bevist, da der i efteråret 2016 blev afholdt havnekonference med netop fiskeriet i centrum.

KOLOFON Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

22

FOR MANGE KLOGE MENNESKER VIL BESTEMME OVER FISKERIET

FISKERE OG EVENTYRER SEJLER TIL EGERNSUND NÅR SKIBET SKAL I FORM Uanset at man har rundet Nordvestpassagen et par gange i kølvandet på polarforskeren Roald Amundsen, eller lagt sig i isen i Østgrønland for at overvintre for herefter at fortsætte til sydpolen, så slider det på skibet. Det ved den tyske eventyrer og fotograf, Arved Fuchs, alt om når han med sin hajkutter ”Dagmar Aaen”, som tidligere var på dansk flag - siden 1988 på tysk, går direkte på værft og bedding til eftersyn fra Antarktis hos C.J. Skibs- og Bådebyggeri ApS i den gamle sønderjyske søfartsby Egernsund.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 70 20 41 55 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 adm@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

29

FISKERNE SKAL HAVE EN NY ROLLE SOM AMBASSADØRER Hanstholm Havn - en af landets førende konsumfiskerihavne og en af de ledende fiskerihavne i Nordeuropa, går nye veje for at sikre vækst. Fokus hedder nu fiskeri, konsum, industri, vind, bølgeenergi, aquakultur samt projektlaster. Væk er de store planer om at genoprette færgeforbindelserne til Norge, håndtering af store bulk- og projektlaster herunder baseoperationer for offshore projekter. Nu skal havnen markedsføres ud over hele Nordsøbassinet og Norske havet, som fiskerihavnen med hurtige og transeuropæiske forbindelser.

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Nordre Strandvej 119 B1, Parterre 3150 Hellebæk Telefon: +45 70 20 41 55

Rejefisker Niels Trier Hansen under sidste forårs rejehøst ved Fjællebroen på Sydfyn. DKK 49,50

61. ÅRGANG · MARTS 2017 NR. 3

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde  Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Jeka Fish satser på innovation Kerteminde i store vanskeligheder Thyborøn leverer endnu et rekordregnskab

Næste udgave: 31. marts 2017

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN


AF JENS NØRGAARD

KRABBE- OG SNEGLEFISKERI ER NY MULIGHED PÅ VESTKYSTEN Færdigretternes indtog på de danske spiseborde mærkes med al tydelighed i den danske fiskekoncern Jeka Fish A/S i Lemvig. Forbrugerne har taget convenience produkter til sig. Det skal være nemt, økonomisk, overskueligt og så skal kvaliteten være helt i top. Nye former for fiskeretter opstår, og er med til at skabe arbejdspladser og vækst ved Nissum Bredning i den vestlige ende af Limfjorden. Innovation, kreativ tænkning og vækst er nogle af de nøgleord der møder en, når man dukker inden for i fiskekoncernen. Dermed går Jeka direkte i fodsporet på den tidligere fiskeriminister Eva Kjer Hansens daværende appel til industrien og fiskerne om at udnytte havets ressourcer optimalt i fødevareindustrien. Det

4

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

omfatter muslinger, østers, tang, kril som i de nye tiltag i den danske koncern, der har gjort en dyd af omstillingsparathed og innovation - taskekrabber og konksnegle.

Sammen med Europas største producent af brunkrabber, norske Hitramat AS syd for Trondheim, har Jeka Fish indgået en joint Venture omkring byggeri og etablering af en ny krabbefabrik i

forlængelse af Jeka Fishs eksisterende produktionsbygninger på havnen i Lemvig. Samarbejdet er lagt i et nyt selskab Nordisk Krabbe Kompagni som

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


FOTO: MADS KRABBE

KOM BARE I GANG Taskekrabberne fiskes normalt i perioden fra maj til december. Krabbebestanden i de danske farvande er i følge Lemvig-folkene stor, så i princippet er det bare med at komme i gang. Som FiskerBladet tidligere har beskrevet, er et forsøgsprojekt under Hirtshals Fiskeriforening i fuld gang. Nu mangler vi bare at vække interessen hos danske fiskere gene-

relt for at deltage i den nye form for fiskeri ikke kun efter taskekrabber, men i ligeså høj grad konksnegle ud fra de jyske vestkysthavne. Fiskere i Hvide Sande og Thorsminde har sagt god for projektet. Efterhånden som de nye muligheder går op for kystfiskerne på vestkysten, håber Nordisk Krabbe Kompagni at nå op på forædling af 400 tons taskekrabber i år. I Norge forarbejder Hitramat helt op til 3.500 tons krabber om året.

sker bl.a. ved kogning på fabrikken i Lemvig. Om snegleproduktionen slår igennem herhjemme må tiden vise, ellers forventer folkene bag Jeka større eksportmuligheder inden for bl.a. EU samt Asien, hvor sneglene indgår i de traditionelle fiskeretter – blandt

andet sushi. Ud fra det optimistiske perspektiv kan sneglene gå hen og blive det næste store eksporteventyr for dansk fiskeindustri. Lemvig koncernens mange aktiviteter er samlet i Jeka Group. FOTO: MADS KRABBE

ejes 50/50 mellem nordmændene og den danske virksomhed. I løbet af foråret forventes produktionen af krabbekøb at gå kommercielt i gang. Det vil på sigt betyde ansættelse af helt op til 40 medarbejdere, fortæller koncernens udviklings- og marketingschef Lasse Kristensen. Her og nu har 16 personer fundet job i den nye virksomhed.

FISKER MED SPECIALTEJNER Fiskeri efter konksnegle har højsæson lige nu, og foregår med specialtejner et par sømil ud for kysten ved Hvide Sande. Sneglene bor i en konkylie, som vi finder dem i strandkanten under søndagens travetur ved Blåvand f.eks.. Forædlingen til menneskeføde

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

5


Badet i vanddampe og en skøn duft af stege fiskefrikadeller møder en når man dykker indenfor, hvor denne automatiske stegemaskine i et nøje afstemt interval kører de stegte enheder af båndet.

Flere end 110 medarbejdere er beskæftiget i de forskellige produktionsafsnit og datterselskaber samt administration. Gruppen består af Jeka Fish, Cimbric, akvakulturvirksomheden Oyster Boat og Nordisk Krabbe Kompagni. Omsætning i regnskabet lå i koncernregnskabet for 2015 på ca. 280 mio. kr..

ISLÆNDING OVERTOG RORET Jeka Fish historie går tilbage til 1985, hvor man forædlede saltet hvidfisk/Sej. I 2003 tiltrådte den nuværende CEO og medejer i koncernen - islændingen Halldór Arnarson. Han er opvokset med fiskeriet i sin fødeby Akureyri i det nordligste Island i bunden af den store fjord Eyjafjørdur. Som

Der gøres klar ombord på kutteren RI85 Ellie Kristina til afgang fra Hvide Sande efter lastning af specialtejner til fangst af konksnegle i Nordsøen.

6

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

15-årig kom han ud at fiske med en trawler, men valgte på trods den boglige vej. På verdens nordligste universitet i Tromsø tog han sin Master of Fisheriscience. Den 1. januar 2003 blev Halldór Arnarson CEO i Lemvig-koncernen. Kapitalfonden Deltag er hovedaktionær i den nordvestjyske koncern med en ejerandel på 53 procent, derudover er ejer Halldór Arnarson en femtedel. De resterende aktier fordeler sig mellem forskellige interessenter. Økonomisk står Jeka Fish i dag på god fod om end der har været store nedture. Det var først i 2014, efter sammenlægning af produktionssteder og forenklinger, at økonomien gik den positive vej. Kravet er ifølge Halldór Arnarson fortsat forenkling og styrkelse af produktionsapparatet, som f.eks. samarbejdet med Hitramat AS, hvor forventningerne er store på begge sider.

Jeka Fish har sammen med fiskeskipper Jens Chr. Frederichsen, Ringkøbing, i et partnerskab etableret et rederi, der foreløbig omfatter fiskekutteren RI524 Ingrid Frich. Udover den 18 meter lange trækutter har skipperen lagt sit eget skib ind i et charter RI85 Ellie Kristina. Derudover fisker to kuttere fra Thorsminde for Jeka Fish. Målet er som sagt at få flere både ind i projektet! HOLD FREMTIDEN FOR ØJE - Det handler om at gøre vores virksomhed spændende med fremtiden for øje, fortsætter Halldór Arnarson. Det stiller krav til vores globale indkøbsevne og ikke mindst konkurrenceevnen på de færdige produkter, hvor EU og ikke mindst Italien hører til vores helt store aftagere. De saltede hvidfisk er fortsat vigtig for os uanset, at vi i dag producerer meget andet f.eks. i forhold ferskvarer. Inden for de saltede produkter importerer vi Alaska

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år, og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne. Vi tilbyder: • Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade • P&I samt passageransvarsforsikring • Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier • Vi tilbyder også forsikring til lyst- og erhvervsfartøjer • Privatforsikring bl.a. indbo-, hus- og autoforsikring

Fangstredskaber - specialtejner til sneglefiskeri på kajen i Hvide Sande.

Pollock, (Sej, red.), og torsk der er fanget på line, renset og nedfrosset inden for få timer på fiskeskibene for at bevare den gode kvalitet. Når de så tøs op hos os efter ankomsten til Jeka, kaldes det for ”refresh”. Så holder fiskene samme høje standard som nyfanget fisk. - Alaska Pollock hører til blandt de magre fiskearter. Det er en kort men meget kødfyldt fisk med stor holdbarhed. Den kommer til Europa med containerskibe fra Beringstrædet til Hamborg, hvorfra kølecontainerne går videre med feederskibe til bl.a. Aarhus. Derudover henter vi torsk i Barentshavet. I alt importerer vi mellem 7-8000 tons om året. Råvaren indgår i vores egen fiskefrikadelleproduktion, fortæller Halldór Arnarson. - På refresh-markedet laver vi udskæringer på fileterne herunder bl.a. fiskens ”mørbrad”, som vi afsætter i EU. Produktionen omfatter tre hovedprodukter: • Saltfilet • IQF fileter og portioner (frosset, med eller uden skin, med eller uden ben, red.) •  Refresh produkter – herunder torskens mørbrad - Sideløbende med bl.a. den produktion opdrætter vi lokalt økologiske østers i Limfjorden - faktisk lige ud for vores egen gadedør. Det har ovenud stor betydning for os at vise ”flaget” i nærområdet. Opdrættet ligger i vort selskab

Oyster Boat, og beskæftiger et par mand, fortæller marketingschef Lasse Kristensen. PÅ COOPS HYLDER På skaldyrsiden forarbejder Jeka Fish over 1000 tons om året. Det omfatter rejeproduktionen, som nu ligger 100 procent i Jeka Fish efter fusionen med den tidligere nordjyske rejeproducent Cimbric ved årsskiftet. Virksomheden flyttede allerede for seks år siden til Jeka på havnen i Lemvig for at udnytte synergieffekten. På det såkaldte convenience marked, der stormer frem med spændende færdigretter, og under brandet ”Havet’s” er det lykkedes Jeka at komme på hylderne hos Coop-koncernen, som omfatter Kvickly, Super-Brugsen, Fakta og Irma med sine bæredygtige fiskeog skaldyrsprodukter.

Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores medarbejdere på telefon: Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland) Harry Back 20 22 97 33 (Øvrige Jylland) Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjælland og øerne) Jesper Møller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Vi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85

Motorrenovering - det er vores speciale

Vi renoverer alle typer motorer til busser, lastbiler, entreprenør, industri og marine.

- Blandt vore nye produkter er som tidligere nævnt fiskefrikadeller, rejer, laks og torsk i forskellige udgaver og fiskeburgere. Fiskefrikadellerne og fiskeburgerne adskiller sig ved at have helt op til 90 % fiskeindhold. Målet for CEO Halldór Arnarson og hans marketingschef i Jeka koncernen, er at udvikle virksomheden til en produktions- og markedsorienteret enhed med flere forædlede produkter på paletten. Som det forholder sig nu må man sige, at Lemvig-virksomheden synes godt på vej!

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 www.ecs-itop.dk

Midtjydsk Cylinder Service Tlf.: 86 62 22 44 www.mcs-itop.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

7


AF BENT MIKKELSEN

SIC TRANSIT GLORIA MUNDI Således forgår alverdens herligheder… det latinske udtryk, der ofte bruges om ting, som ændrer sig i historiens lys. I dette tilfælde dækker overskrift over, at det sidste fiskeskib under dansk flag og bygget af Nordsøværftet i Ringkøbing, er gået heden hos ophuggeren Jatop ApS i Frederikshavn. Skibet med navnet Silje Hametner har sejlet sin allersidste rejse, som gik fra hjemhavnen i Thyborøn til ophuggerkajen i Frederikshavn. Dermed lukkes en bog med 46 års historie. Så sluttede fiskeriet for L 226, der under navnet Silje Hametner har været en del af Rederiet Hametners flåde siden 2013, da skibet blev hentet fra et konkursbo og sat i drift. Det var dog på lånt tid og på de særlige vilkår for fiskeri efter blåhvilling at trawleren blev sat i drift. Målt op i mod de andre enheder i Hametner-flåden er prisen pr. tons/ sømil noget højere i Silja Hametner end i de syv større skibe, der sejler under Hametner-logoet. Skibet fik således 46 år på havene omkring Danmark. - Ja, skibet er gammelt, men næsten alle fiskeskibe er gamle og det er jo de vilkår, som vi må arbejde under. Ombygge og forlænge er de muligheder, vi har i dagens Danmark, når f.eks. kvoterne det ene år er gode, og fornuftige og det følgende år bliver beskåret til stort set ingenting, siger JohnAnker Hametner, der ejer Rederiet Hametner. Rederiet er over de senere ekspanderet gennem opkøb af eksisterende skibe således, at der nu er otte

8

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

skibe i Hametner-flåden på trods af, at to skibe er blevet solgt fra. Det er udover Silja Hametner også trækutteren Josephine (SG152). John-Anker Hametner har bebudet, at der nok sker et eller andet i retning af udvidelse af flåden indenfor den nærmeste fremtid. Det bliver dog ikke kontrahering af en nybygning. En nybygning kommer aldrig på tale. Ikke så længe, der står Hametner i ejerbogen, men jeg tager hatten af for dem, der vil fremad i dansk fiskeri. Vi står her stille og fast på det vi har, skriver John-Anker Hametner på rederiets facebook side på spørgsmålet om det nu var tid til en nybygning. Silje Hametner har ligesom alle de øvrige enheder i flåden fået sit navn efter en person i Hametnetfamiliens galleri. Således er Silje rederens niece. DEL AF EN SERIE Silje Hametner er som nævnt det sidste fiskeskib af de 29 fiskeskibe,

der blev bygget af Nordsøværftet i Ringkøbing. Der blev skibet leveret i oktober 1971 under navnet Lady Bird (engelsk for mariehøne) til et partrederi med fiskeskipper Regnar Sørup, Blåvand, som ejer. Skibet var en af de såkaldte store trawlere på 31,8 m. i længden og med en lastevne på 175 tons. Dengang kostede nybygningen 950.000 kr. – men med den lille finte, at hovedmotoren blev købt af rederiet selv og således ikke er indeholdt i byggeprisen. Hovedmotoren var en Callesendiesel leveret fra motorfabrikken i Aabenraa, der havde godt fat i markedet for nye fiskeskibe. Siden dengang har nybygning nr. 61 fra Nordsøværftet haft tre hovedmaskiner og blevet forlænget og ombygget adskillige gange siden leveringen. Skibet har også skiftet ejer en del gange i de 46 år. Det blev leveret til Esbjerg og havde E-nummer. Det har også været en tur omkring Hirtshals, hvor det var i årene fra 1982 til 1990 som Mette Eliasen. Efter en tvangsauktion i 1990 kom skibet til Hanst-

holm og blev til Berit Jane med T-nummer. I 1992 var det igen på tvangsauktion og blev da solgt til Thyborøn, hvor det så har været lige siden. Men ikke med samme reder. Oprindelig med navnet Jeanette, der efter 10 år blev skiftet ud med Linette og i 2011 blev det til Linette II, da ejeren købte et nyt fiskeskib. Derefter blev det solgt og fik navnet Rebecca Steen indtil det i 2013 kom til Rederiet Hametner og blev til Silje Hametner. NORDSØVÆRFTET Nordsøværftet i Ringkøbing lukkede i 1997, men produktionen af fiskeskibe sluttede allerede i 1976, da en nybygning blev leveret til Hirtshals under navnet Ninet – i øvrigt den eneste til Hirtshals, idet hovedparten af produktionen blev solgt til Esbjerg-fiskere samt fiskere i Hvide Sande. Efter 1976 valgte Nordsøværftet at fokusere på produktion af fragtskibe efter succesen med verdens største serie af coastere, som værftet byggede 61 enheder af i årene fra 1966 til 1977.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Men Nordsøværftet blev grundlagt på basis af fiskeskibe. Det var skibsingeniør Erik Falslev Jacobsen, der så muligheden i en periode i slutningen af 1950’erne, hvor der blev importeret stålskrog fra Holland som blev udrustet i Danmark. Erik F. Jacobsen tænke, at man kunne ligeså godt bygge hele skibet i Danmark og dermed skabe en forretning. Så han slog sig sammen med den lokale smedemester Egon Sørensen i Ringkøbing og sammen fik de grundlagt værftet i 1958. De første fem nybygninger var da også fiskeskibe, som alle blev leveret til fiskeskippere i Esbjerg. Nybygning nr. 6 og 7 var de første to coastere og de blev såmænd også leveret til Esbjergs Union-Rederierne hos Anders Nielsen Svarrer.

strifiskeri. Det blev til ni enheder i årene fra 1967 til oktober 1971, da Lady Bird blev afleveret som den sidste i serien.

SERIER Nordsøværftets produktion af fiskeskibe skete i fire serier. Der var de første fem: Mogens Dres, Nordklit, Ambition, Pinafore og Nordkap. Næste serie kom i slutningen af 1960’erne, hvor en række Esbjerg-fiskere bestilte større enheder til det fremadstormende indu-

Det skulle dog have været endnu flere, men på grund af krisen i fiskeriet i kølvandet på oliekrisen i 1973/74, hvor olieprisen blev fordoblet og prisen på industrifisk halveret, blev en række kontrakter annulleret. I det morads af økonomisk kaos i bl.a. Esbjerg valgte 11 partrederier at kontakte værftet i

Næste serie blev en serie garnbåde til fiskere i Hvide Sande, der i årene fra 1972 til 1975 fik leveret syv mindre enheder, som blev bygget parallelt med produktionen af fragtskibe i Ringkøbing. De små skibe – kaldet garnbådene – blev bygget på værftet lille bedding. Endelig blev der bygget en serie store fiskekskibe, der fra 1974 blev leveret til Esbjerg. Første skib var Coccinella (som er det latinske ord for mariehøne) og som blev efterfulgt af fire enheder, hvoraf sidste var Ninet til Hirtshals.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Ringkøbing for at komme ud af et tilsvarende antal kontrakter på nye fiskeskibe af den store type på 36,0 meter i længden og med 250 tons lasteevne. Det var ikke gratis, idet der måtte betales kompensation til værftet.

gende kom Nordsøværftet aldrig til at bygge flere fiskeskibe.

Der sejler nogle få stykker af produktionen uden for Danmark. To af 1968-trawlerne blev solgt til New Zealand og skulle angiveligt fortsat være i drift. Det samme gælder to Erik F. Jacobsen var egentlig godt af Høy-bådene. Det er Anette Dahl, tilfreds med tingenes tilstand, da som i 2015 blev solgt til Spanien det ledige byggenumre dengang og siden sejlede til Mauretanien i let kunne sælges til redere/rederier, Vestafrika, mens nybygning nr. 92, der ville bygge fragtskibet. Så de der havde navnet Birthe Høy, ejes blev pludselig mere at gøre godt i Nuuk som Nukariit og fortsat er LF ventilation_Q med i forhandlingerne. 11/01/05 Efterføli8:53 drift. Side 1

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 4700Næstved Næstved• •Tlf. Tlf.5555 Smedevænget 3 ••4700 7777 2222 4444 Fax. • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 55 77 77 82 82 44 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

9


AF JENS NØRGAARD

FYNS STØRSTE FISKERIHAVN ER I STORE VANSKELIGHEDER

EU’s kvoteregulering på torsk har jaget fiskerne ud af bælterne og Østersøen samtidig med at priserne på Østersøtorsk raslede ned. Med det totale fiskestop for torsk fra den 1. februar til 1. april fredes torsken mest muligt i gydeperioden, siger eksperter og de ansvarlige politikere. Reguleringen i torskefiskeriet betyder, at der kun må fanges 44 procent i forhold til sidste år. Som fisker må vi sige: -nok er nok! Formanden for Kerteminde Fiskeriforening, Søren Clausen, er vred. Vores vrede er møntet på ”regnearksfolket”, de ansvarlige politikere som stadig undskylder sig med, at mangel på tid afholder dem fra at besøge fiskerne i de danske havne og mærke vanskelighederne ind under ”huden”. - Havde man budt andre erhverv de vilkår vi konstant må leve med, var der for længst lavet lovgivning på området. Når det gælder landbrug og fiskeri, så er der åbenbart ingen grænser for kreativitet, så er

10

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

der helt andre ”boller i suppen”! Fiskeskipper og partsreder såvel som formand for fiskeriforeningen i den østfynske fiskerihavn, Søren Clausen, (53), er fortørnet over de evindelige restriktioner i dansk

fiskeri. Som fisker ved vi hvad det vil sige, når man skærer ind til benet og lukker isværk, værft og salgsledet. Vi kæmper en konstant kamp for bare at overleve.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


- Heldigvis er vi i Kerteminde ikke helt ude over afgrunden. Indtil videre har vi stadig et af de mest moderne isværker i Danmark. Det ejer fiskeriforeningen i et partnerskab 50/50 sammen med J. Chr. Juhls Fiskeeksport. Udover isværket har vi et større køle- og fryserum, der benyttes af samtlige vore fiskere når de lander fangsterne. Som følge af de markante nedgange i landinger, er de pågældende rum blevet for store og urentable. Med hjælp fra lokale kræfter som fiskerilaget, har vi fået økonomiske midler til anskaffelse af en kølecontainer. Den skal indtil videre erstatte køle- og fryserummene til fiskeriet forhåbentlig en dag kommer i gang igen. I øjeblikket er otte trawlere hjemhørende i byen, hertil kommer syv garnbåde. For trawlernes vedkommende var nogle af dem beskæftiget med torskefiskeri ved Bornholm frem til 1. februar - det gælder bl.a. for min 10 år

yngre bror Henrik og for mit eget vedkommende. Sammen ejer vi ståltrawleren O91 Albatros og en mindre dagbåd – en trækutter og tidligere muslingeskraber, som nu er rigget om til trawl O92 Emily på 12 m og 4 m i bredden. SØGER NORDPÅ Med torskestoppets ikrafttræden for fiskeskibe over 15 meter, er Albatros efter losning af fisk i Polen, ligesom de øvrige trawlere gået nordover til Skagerrak og nordlige del af Kattegat. Det er flere måneder før vi plejer. Med Albatros driver vi blandet fiskeri på dybt vand, hvor vi har rettigheder såvel i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. I forårsmånederne ligger vi som regel i Nordsøen efter Tobis og Brisling. Nu går vi efter jomfruhummer. Som tilfældet er på torskefiskeri i Østersøen, så er det priserne der bestemmer, hvor vi lander fangsterne. Indtil videre har Polen ofte været at foretrække. Til hjemhav-

nen Kerteminde kommer skibene kun på gennemrejse til/fra Østersøen eller Kattegat m.v.. - Min bror og jeg sejler i en fjorten dages turnus. Albatros på 17 meters længde og 6 meters bredde samt en brutto tonnage på 110, skal tjene penge og det foregår til søs. Skibet har immervæk kostet 12 mio. kr., da vi overtog fartøjet fra Vestværftet ApS i Hvide Sande i 2009. De mange penge skal forrentes, derfor skal vi og de tre besætningsmedlemmer være i gang 24-7. Udenbys fiskere redder isværk - Når jeg er hjemme, er det bl.a. arbejdet med fiskeriforeningen og vort isværk der tager min tid. Isværket blev bygget i 2009 med midler fra bl.a. EU’s Fiskerifond. Det er noget af det mest moderne og miljøvenlige, vi har fået her på havnen. Desværre har reguleringerne i kvoterne været et hårdt slag mod medlemmerne i fiskeriforeningen. Det giver sig

bl.a. udslag i mindre indtægter fra isværket. Det er kun de færreste der bruger værket i dag, ikke mindst nu hvor der er lukket for torskefiskeri. - Det der redder isværket på Kerteminde Fiskerihavn, hvor selve havneområdet og kajanlæg over de seneste år har gennemgået en større modernisering, er at flere udenbys fiskere, søger hertil for at laste is – eller sender lastbiler fra de Sjællandske fiskerihavne efter isen. I dag er det et krav, at der er gjort plads til mindre containere til is ombord på skibene. Det kan gå her om vinteren, men når vejret bliver en smule varmere skal der is på fangsterne. Torsk f.eks. må ikke have en højere temperatur end plus 2 grader ved ankomst til havn. Fiskerikontrollen vogter nidkært over at temperaturreglerne overholdes, når der er tale om fødevarer. - Kvaliteten på den is vi producerer på isværket er helt i top.

Et blik ud over fiskerihavnen i Kerteminde. I Baggrunden ses isværket.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

11


Et blik ind over fiskerihavnen i Kerteminde. I baggrunden O92 Emily.

Det er så igen baggrunden for at Musholm Havbrug på Reersø, er blevet en stor kunde. Vores is er bakteriekontrolleret. Det er et krav fra Musholm folkene, der bl.a. har en ret så stor eksport af ørreder til det store japanske marked. Her er kravet til renhed og kvalitet - alt andet lige ufravigeligt. - Havde vi ikke de udenbys kunder til isværket, havde vi været nød til at lukke og slukke her på fiskerihavnen. JAGT PÅ SORT HUMMER Brødrene Clausen er vokset op med fiskeriet. Som 18-årig i 1983 kom jeg på den nu nedlagte Fanø Søfartsskole, hvor jeg tog min fiskeskippereksamen. Det er den eneste eksamen jeg har, fortæller Søren Clausen videre. I en alder af 22 år købte jeg min første båd, og

12

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

det er stadig fiskeriet jeg vil. Det er et frit erhverv. Når EU så trækker love ned over hovedet på os uden saglig begrundelse, bliver vi nød til at gøre forsøg med innovative nye veje i fiskeriet. På den baggrund har partsrederiet Albatros, som jeg har sammen med min bror søgt den lokale fiskeri LAG om tilskud til omrigning af kutteren ”Emily”. Det er økonomiske tilskudsmidler til udvikling og innovation i lokalsamfundene herunder landbrug og fiskeri. Pengene skal bruges til et forsøg med fangst af sorthummer i Storebælt. Det kræver en ombygning af kutteren ”Emily” og indkøb af tejner. Jeg vil gerne understrege, at der er tale om et forsøg, som foreløbig kun skal køre i sommerhalvåret. Vi ved, at der må være sort hummer i farvandet ud for Kerteminde, nu

skal vi bare have dem til at gå i tejnerne. I første omgang vil jeg selv stå for fiskeriet og direkte salg via de sociale medier uden mellemhandler. Viser det sig at projektet bliver en succes, får jeg nok brug for ekstra hænder ombord, såfremt det ellers er muligt. I øjeblikket har vi kun en fiskerilærling i Kerteminde. De unge der søger ind i faget, skal ville det her. Det nytter ikke de er mors dreng - det duer bare ikke!

værd, når nu vi ikke må fange fisk. Sort hummer hører sammen med jomfruhummeren til Danmarks eneste hummerarter. Den er det største krebsdyr i vore farvande og søger med faldene vandtemperaturer fra store dybder ind på de lavere områder i sommerhalvåret. Krebsdyret er et følsomt gemyt. Den indtager f.eks. ingen føde såfremt vandtemperaturen bliver for lav dvs. under 5 grader. Til gengæld tåler den ikke for høje temperaturer så dør den.

DYRT FANGSTREDSKAB Det kræver kapital at starte nyt fiskeri op. Alene tejnerne, når vi taler fiskeri efter sort hummer, koster 1.000 kr. stykket. Skal vi kunne lave en forretning kræver det mange tejner. De kræver igen plads på dækket, derfor skal kutteren rigges om. Det er forsøget

Sort hummer hører til den mere eksklusive spise. Den har som regel en længde på 30 til 35 cm. Den største der er fanget i dansk farvand var på 72 cm. Vægten var 5,6 kilo og klosaksen, som man skal holde sig fra med fingrene, var 30 cm. Hummeren blev vurderet til næsten 40 år gammel.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


FISKERBLADET MARTS 2017

HAVNENYT

4 coastere laster og losser gods samtidig på Limfjordskaj I & II

Rekordomsætning 2016 på fisk og gods 2016 blev et fantastisk år for Thyborøn Havn. Det blev faktisk det bedste år nogen sinde både på fiskeriet og på godsomsætningen. FISKERIET I THYBORØN Landingsværdien for fisk landet over kaj i 2016 blev på 910 mio. kr., hvilket var en forbedring i forhold til det hidtidige rekordår 2015 med 63 mio. kr. Det cementerer Thyborøn Havns position som en af de tre største fiskerihavne i Danmark. Først på året var udsigterne til endnu engang at sætte rekord på fiskeriet dog ikke så store efter udmeldinger om et prøvefiskeri på tobis, der resulterede i, at der stort set ikke i 2016 var en kvote på denne meget vigtige art i industrifiskeriet. Især mængder og prisstigninger på konsumfiskeriet og gode priser hele året på andre industriarter vendte i den grad rundt på de tidlige forventninger til årets resultat.

På konsumfiskeriet var der i 2016 tale om fremgang på både mængder og på værdien af den landede fisk. Selvom konsummængderne over auktionen kun lige holdt niveau i forhold til 2015, så betød prisudviklingen på fersk fisk, at værdien af fisk landet til Danske Fiskeauktioner i Thyborøn fik en fremgang på godt 10%. På landinger fra hollandske og belgiske fiskefartøjer, der sender den landede fisk i transit til bl.a. auktionen i Urk i Holland, blev 2016 mildest talt et fantastisk år. Der var en fremgang på mængder i transit på hele 105% og på værdien af fisk i transit på hele 106% i forhold til 2015 Samlet set var fremgangen på konsumfiskeriet i forhold til 2015 på 28 % på mængden og på hele 36% på landingsværdien, der sluttede på 463 mio. kr. Industrifiskeriet var mængdemæssigt meget påvirket af den manglende tobiskvote i 2016.

I forhold til 2015, som var et godt år i industrifiskeriet, var der i 2016 en tilbagegang på mængden på godt 24%. Når året alligevel endte godt, skyldes det også på industrifiskeriet gode råvarepriser. Tilbagegangen på værdien blev således kun på 12 % i forhold til 2015, så landingsværdien på industrifisk blev på 478 mio. kr. GODSOMRÅDET I THYBORØN Også godsområdet udviklede sig særdeles positivt i 2016. På langt de fleste godstyper holdt Thyborøn Havn nogenlunde status quo i forhold til 2015. Fremgangen i godsmængden Artiklen fortsætter på næste side »

SIDE 13 • FISKERBLADET MARTS 2017 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK


lå i 2016 hovedsagelig på fiskeafskær til minkfoderbranchen og så på sten, grus og søral, som blev den helt store højdespringer.

Godsmængden i 2016 endte således på hele 1,52 mio. ton, hvilket er hele 88 % mere end i 2015.

Alene sten, grus og søral øgede volumen med 114% fra 2015 til 2016, så godsomsætningen over kaj i Thyborøn blev den bedste nogen sinde. Et generelt godt år for byggebranchen gav stor efterspørgsel på sorteret søral hos firmaerne i Thyborøn. Et nyt forretningsområde med eksport af rågrus via kaj i Thyborøn til Harlingen i Holland var også en medvirkende årsag til det fantastiske resultat.

FORVENTNINGER TIL 2017 Forventningerne til 2017 tegner i øjeblikket også lyst på Thyborøn Havn. Med de udmeldte kvoter på de vigtigste arter inden for både konsumfiskeriet og industrifiskeriet og udsigten til, at der i år tillige vil komme et godt fiskeri efter tobis, så tegner fiskeriet til også at blive godt i 2017. Om man kan opnå rekorden for 2017 kommer til at afhænge af

priserne på fisk og på, om vi også i 2017 kan tiltrække de hollandske og belgiske bomtrawlere til landing i Thyborøn. På havnen er vi dog optimister og tror på et godt 2017. På godsområdet er udsigterne også positive i 2017. Det er forventningen, at sten, grus og søral fortsat vil være i positiv udvikling. Samtidig ser vi frem til etableringen af de fire forsøgsmøller i Nissum Bredning.

Losning af træpiller direkte til lastbil, samt til lager på Langholmkaj.

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

SIDE 14 • FISKERBLADET MARTS 2017 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

vestjyskbank.dk/thyborøn


Regnskab 2016 Regnskabet for 2016 bliver igen det hidtil bedste i havnens historie. Med det gode resultater på både fiskeriet og godsomsætningen på havnen, så er det ikke nogen overraskelse, at regnskabet for 2016 igen lander på et særdeles godt resultat. I 2016 runder havnens omsætning 43 mio. kr. og med et resultat for året på hele 11,8 mio. kr., så blev året også regnskabsmæssigt det bedste nogen sinde. Havnen har ved udgangen af 2016 en balance på 247 mio. kr., en soliditetsgrad på 40% og præsterede en overskudsgrad på hele 27%. Thyborøn Havn må derfor betegnes som et absolut solidt selskab, også når man ser på regnskabstallene. Der er tjent mange penge i havnen i 2016. Men året blev også investeringsmæssigt det største nogen sinde. Alene i 2016 er der investeret næsten 90 mio. kr. i ny kaj, bassin til flydedok og udvidelse af konsumcenteret. Det har kunnet lade sig gøre, netop fordi Thyborøn Havn er en solid forretning, hvor der årligt genereres overskud til reinvesteringer og udbygning af havnen til gavn og glæde for havnens mange kunder. Havnens ledelse og bestyrelse forventer minimum samme niveau for omsætningen i 2017. De store investeringer i løbet af 2016 vil dog påvirke resultatet pga. de forøgede afskrivninger med deraf følgende lidt lavere overskud.

SIDE 15 • FISKERBLADET MARTS 2017 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

MARITIMT EL – hver dag – året rundt

Med åbning af afdeling på Værftskaj 12 er vi kommet tættere på dig og er parat til at rykke ud til enhver opgave. Vores ”besætning” er klar og vil sætte alle sejl til for at finde de rette løsninger til dit behov. Find os på Værftskaj 12 eller kontakt os på tlf. 97 96 18 88

T: +45 97 96 18 88 • www.he-as.dk


Initiativprisen for 2016 Traditionen tro uddelte Thyborøn Havn initiativprisen for ekstraordinær indsats og tiltag i årets løb. For 2016 gik prisen til Thyborøn Shipyard og de to moderselskaber Kynde & Toft og Thyborøn Skibs & Motor. Det har i mange år været et ønske at få etableret bedre dokfaciliteter i Thyborøn Havn, og der har gennem årene været gjort flere tiltag for, at det skulle lykkes. Derfor tildeles prisen for ”Initiativet til etablering af flydedok facilitet i Thyborøn Havn” Kynde & Toft og Thyborøn Skibs & Motor er to store maritime smedevirksomheder på Thyborøn Havn, som ikke kun arbejder lokalt, men har bred kontakt og relationer til den maritime sektor både nationalt og internationalt. I 2015 tog de to virksomheder initiativet til at investere i en flydedok og hente den hjem fra Gøteborg. Dermed kunne et længe næret ønske endelig gå i opfyldelse. Flydedokken ankom i juli 2015 til Thyborøn Havn og gennem et forbilledligt samarbejde mellem initiativtagerne og Thyborøn Havn, kunne flydedokken i maj måned 2016 indvies og tages i brug i et nyt havnebassin, som blev planlagt og bygget på under et år.

SIDE 16 • FISKERBLADET MARTS 2017 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

Thyborøn Havns direktør siger i forbindelse med uddeling af prisen: ” Kynde og Toft og Thyborøn Skibs & Motor har ikke kun taget et fantastisk initiativ og vist vilje til at investere. De to firmaer har også

Vi udfører alt inden for:

TEKNISK ISOLERING SKIBSAPTERING · TEAKDÆK

tlf. nr. +45 2020 3507 · www.vww.dk


været særdeles dygtige og engagerede samarbejdspartnere i at finde løsninger på alle de udfordringer, som skulle løses på ganske kort tid for at få hele projektet til at lykkes”. Indstillingen til prisen foretages af et udvalg på fire personer med kendskab til både erhvervslivet, havnen og fiskerierhvervet. Valget af prismodtager var i år let, da alle fire havde én og samme kandidat til prisen. Direktør Jesper Holt Jensen siger i den forbindelse: ” Udvalget var ikke i tvivl. Selvom der sker rigtigt meget i Thyborøn i disse år med mange positive initiativer og historier, så er initiativet til at få flydedokken til Thyborøn så absolut det største enkeltinitiativ, som viser en vilje og et investeringsmod ud over det sædvanlige.” De to prismodtagere takkede mange gange for prisen, og den medfølgende check på 5.000 kr. blev straks doneret videre til Thyborøn Fritidscenter og Vandkulturhus.

FAKTA Til udvælgelse af prismodtagere er nedsat et prisudvalg bestående af erhvervsrepræsentant Michael Madsen, en repræsentant med særlig indsigt i fiskeriets forhold Bent Bro, havnekaptajn Theis Christensen og havnedirektør Jesper Holt Jensen. Det er 15. gang Thyborøn Havn uddeler initiativprisen. De tidligere modtagere af prisen er:

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Thyborøn Fiskeauktion a/s Michael Bork med L 66 MARIA BORK Michael Lodahl Anders Olesen med Wellfish Fiskeripuljen Thyborøns Kvoteselskab A/S Knud Erik Abildtrup, Thyborøn NordsøRal a/s. Fiskeriskolen i Thyborøn Thyborøn Skibssmedie Thyborøn Invest. Kenneth Smed John Anker H. Larsen Beddinghavnens Baadelaug Henning Kjeldsen med Thyborøn Trawlbinderi L232 Tove Kynde og fiskeskipperne Martin Kynde og Tamme Bolt.

Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

SIDE 17 • FISKERBLADET MARTS 2017 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK


En flydekran som denne type skal installere de mere end 1000 tons tunge betonfundamenter.

Thyborøn Havn indgår aftale med Per Aarsleff Den første store offshore kontrakt for Thyborøn Havn er i hus via aftalen med Per Aarsleff omkring areal og kajfaciliteter til etableringsfasen af fundamenterne til Nissum Bredning Test Site. Det 28 MW store vindmølleprojekt i Nissum Bredning, som det lokale folkeejede Nissum Bredning Vindmøllelaug og Jysk Energi står bag, har købt 4 stk. 7,0 MW møller inkl. fundamenter og installation fra Siemens. Selve produktion og installation af fundamenterne har Siemens kontraheret med entreprenør virksomheden Per Aarsleff a/s omkring.

Det bliver et kæmpe set up, der kommer til at løbe af stablen fra juni måned og 2-3 måneder frem for uddybning af sejlrende ind til fundamenterne, klargøring af bunden til fartøjer og møllerne, installation af gittermast fundament med over 60 meter lange rør ned i havbunden, installation af de mere end 1000 tons tunge betonfundamenter, og efterfølgende beskyttelse af fundamentet – det såkaldte scour protection. Til projektet kommer der mange forskellig artede fartøjer, der skal bruge areal og kajfaciliteter. Per Aarsleff har lejet hele arealet på Limfjordskaj II samt hele adgangen

SIDE 18 • FISKERBLADET MARTS 2017 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

fra vandsiden til den 180 meter lange sværgodskaj med stor bæreevne. Vi må glædeligt konstatere at vores bestyrelse viste rettidig omhu, da beslutningen om den store investering i anlægget blev igangsat tilbage i 2015, ellers kunne dette projekt ikke realiseres via Thyborøn. De store jernkonstruktioner, der skal placeres på havbunden, vejer langt over 100 ton stykket, og disse skal placeres på kajen inden installation, når de bliver leveret fra producenten. Selve betonfundamentet på over 1000 tons bliver fragtet hertil på en stor pram, hvorfra den tages direkte af en flydekran. Der kommer i installationsfasen en ca. 90 x 20 meter pram med en kæmpe installationskran, en 27 x 100 meter pram med betonfundamenter, sandsugere til uddybning, mindre pramme til flytning af jernkonstruktionerne, flydekran til betonfundamenterne, slæbebåde, arbejdsbåde, mandskabsbåde mv. Så det bliver et flot skue i vandet henover sommeren.

Hele installationsfasen kommer til at smitte af på Thyborøn Havn og by med alt lige fra indkvartering og bespisning af mandskabet, reparationer og vedligehold af fartøjer og materiel, levering af hjælpeydelser som trucks, mandskab, kranarbejde og meget andet. Så vi er glade for den store indsats, der er gjort fra Thyborøn Havn og North Sea Offshore Service Group i løbet af de seneste 3 år for at gøre Thyborøn Havn kendt bl.a. i vindmølleindustrien. Dette er den første store kontrakt i forhåbentlig en række af flere. Efter fundaments installationen skal Siemens installere møllerne, og de har også allerede indgået de første aftaler med lokale virksomheder om f.eks. lager og kontorfaciliteter, overnatning mv. Deres fase starter ca. i august måned og vil løbet i ca. 2 måneder efter fundamenterne. Selve metoden til transport og installation af møllerne er endnu ikke 100% fastlagt af Siemens, så der kender vi endnu ikke havnens rolle, men det er sikkert og vist, at der kommer også mange fartøjer til den fase.


Torskegilde i Thyborøn til fordel for Løkkefonden Søndag den 22. januar arrangerede John Anker Hametner Larsen atter torskegilde til fordel for Løkkefonden. Arrangementet var igen i år en stor succes med fuldt hus i Havneknejpen, hvor Anders Olesen havde lavet et godt måltid af friskfangede, kogte torsk. Desserten bestod igen af Ole Ritters populærere æblekage, der i høj grad levede op til sit ry. Til arrangementet i år var der hele tre folketingspolitikere til stede. Foruden Lars Løkke var Thomas Danielsen og Troels Lund Poulsen også mødt op for at smage på den gode torsk fra Thyborøn. Der blev samlet hele 362.000 kr. ind til Løkkefonden, hvilket indebar, at der blev slået rekord, endda med flere længder i forhold til de tidligere arrangementer. Som Thomas Danielsen slog fast, så er det dejlig at se, at nordvestjyder kan samle flere penge ind end København. Formanden for Løkkefonden Sólrun Løkke Rasmussen takkede for gaven og fortalte om det store arbejde Løkkefonden gør for unge, som har en svær opvækst og en svag skolegang. I år udvider Løkkefonden programmet med 2 ekstra cykelhold. De unge forpligtiger sig ud over at være med på cykelholdet til også at modtage et intensiv skoleophold over 3 uger, hvor de typisk forbedrer deres skolekundskaber med flere års læring.

På billedet ses initiativtager John-Anker Hametner Larsen og formand for Løkkefonden Sólrun Løkke Rasmussen

Thyborøn Sejlmageri Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77

Thyborøn Sejlmageri har mere end 50 års erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til erhvervsfiskeri og fritidssejlads.

mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168 Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

SIDE 19 • FISKERBLADET MARTS 2017 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK


Forløbet med Fiskerihavn 2.0 blev skudt i gang i efteråret 2016 med en åben konference.

Fiskerihavn v. 2.0 Det er ikke nogen hemmelighed, at Thyborøn Havns DNA er fiskeriet, og at netop fiskeriet er et af de helt centrale forretningsområder i havnen. Det blev også bevist, da der i efteråret 2016 blev afholdt havnekonference med netop fiskeriet i centrum. Havnekonferencen var kick off til et udviklingsarbejde i havnen omkring fiskeriet, som vi har kaldt ”Fiskerihavn v. 2.0”. I sin tid var udviklingen af konsumcenteret og den ubrudte

kølekæde et tigerspring fremad for havnen. Udviklingsarbejdet med Fiskerihavn v. 2.0 har til formål sammen med kunder og samarbejdspartnere, at sætte fokus på, hvor det/de næste tigerspring er for Thyborøn havn, så vi også om 10 år er en af de bedste og mest attraktive fiskerihavne i Danmark. Havnen har nedsat to arbejdsgrupper, som hen over foråret skal arbejde med ideer og initiativer for henholdsvis konsumfiskeriet og

SIDE 20 • FISKERBLADET MARTS 2017 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

for industrifiskeriet. Det er målet, at de to arbejdsgrupper skal aflevere forslag til initiativer og udviklingsmuligheder for havnen til bestyrelsens møde i maj måned. De to arbejdsgrupper har i januar holdt det første møde, og engagementet og diskussionslysten i de to grupper tegner godt for, at der kommer et godt oplæg til bestyrelsen, som vi i havnen kan arbejde videre med i udviklingen af havnen de kommende år.


SKAGEN INDGÅR AFTALE MED EGERSUND TRÅL OM ETABLERING AF VODBINDERI Skagen Havn har indgået en intentionsaftale med norske Egersund Trål AS om at etablere sig med et vodbinderi på havnen. I første omgang på en midlertidig placering indtil en etape 3 af havneudvidelsen er gennemført, som vil betyde nye arealer.

Flere havne har været i spil for Egersund Trål AS, der har valgt Skagen som den bedste mulighed for etablering af et nyt vodbinderi: - For os er det vigtigt at kunne møde kunderne på deres hjemmebane for at kunne tilbyde dem service på deres fiskeriudstyr, og vi tror dertil på, at en etablering i Skagen Havn vil kunne trække endnu flere bådanløb til havnen, siger Bjørn Havsø, managing director i Egersund Trål AS. Egersund Trål AS er en del af Egersund Group AS, som har 1300 ansatte i hele verden og en total omsætning på 2,4 milliarder norske kroner. ETAPE 3 Intentionsaftalen betyder, at Skagen Havn pt. undersøger muligheden for at opføre lagerbygning og værksted for vodbinderi på den nuværende havneplads, mens planen er, at Egersund Trål AS skal have deres permanente placering på det nye landareal i forbindelse med en etape 3 af havneudvidelsen, som Skagen Havn pt. arbejder på at skabe grundlaget for.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Willy B. Hansen, adm. direktør for Skagen Havn, glæder sig over intentionsaftalen med Egersund Trål AS, som styrker platformen for etape 3 af havneudvidelsen: - Egersund Tråls etablering vil være med til at styrke servicepaletten på Skagen Havn og tiltrække yderligere kunder på området omkring service og muligheden for at lande fisk, når de alligevel kommer for at få service. Vi ser dem som interessante kommende kunder i forhold til etape 3 af havneudvidelsen, hvor det kan være med til at styrke hele forretningskonceptet for den investering. Det er en virksomhed, som har mange kunder i Norge og en del danske også. Så vi håber selvfølgelig, at de med deres etablering i Skagen kan trække flere fiskefartøjer til Skagen, siger Willy B. Hansen. Etape 3 af havneudvidelsen indeholder blandt andet en landudvidelse på cirka 150.000 m2 og 730 meter ny kaj. Skagen Havn er Danmarks største fiskerihavn og formålet med etape 3 er at skabe endnu større og bedre rammer for aktører i relation til fiskeriet herunder både fiskere og fiskeindustri.

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

21


AF JENS NØRGAARD

FISKERE OG EVENTYRER SEJLER TIL EGERNSUND NÅR SKIBET SKAL I FORM Uanset at man har rundet Nordvestpassagen et par gange i kølvandet på polarforskeren Roald Amundsen, eller lagt sig i isen i Østgrønland for at overvintre for herefter at fortsætte til sydpolen som opdagelsesrejsende og fotograf, så slider det på skibet. Det ved den tyske eventyrer og fotograf, Arved Fuchs, alt om når han med sin hajkutter ”Dagmar Aaen”, som tidligere var på dansk flag - siden 1988 på tysk, går direkte på værft og bedding til eftersyn fra Antarktis hos C.J. Skibs- og Bådebyggeri ApS i den gamle sønderjyske søfartsby Egernsund. ”Dagmar Aaen” er en skonnert oprindelig bygget som hajkutter i 1931 på N.P. Jensens Skibsbyggeri i Esbjerg til snurrevodsfiske-

22

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

ri. Den er bygget af tykke egeplanker og udstyret med et 220 kvm storsejl. Motoren er en Callesen Diesel fra motorfabrikken

af samme navn i Aabenraa. Den blev bygget til den driftige vendelbo og frederikshavnerdreng Mouritz Aaen, der fik bygget flere

skibe på værftet i det vestjyske. I begyndelsen af 1900-tallet flyttede den dengang unge nordjyde, som andre unge til Esbjerg, der

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Fiskekutteren FN 206 Karen Mørk af Frederikshavn, ses her efter ombygning hos C.J. Skibs- og Bådebyggeri ApS i Egernsund i vinteren 2011/12

var under hastig udvikling som fiskerby. Hajkutteren har lige siden aflevering fra værft beholdt sit navn ”Dagmar Aaen” – opkaldt efter rederens hustru, der var fra Bangsbostrand. Skonnerten ”Dagmar Aaen” er efter 76 år på søen fortsat still going strong, bl.a. takket være omhyggelig håndtering hos C.J. Skibs- og Bådebyggeri, hvor den ældre generation trods generationsskifte holder øje med at håndværket indenfor træskibsbygning udført af skibstømrer og bådebygger holdes i hævd. DET ÆDLE TRÆHÅNDVÆRK - Det er kunsten at beherske det ædle træhåndværk, der er med til

at markere vor brand i Tyskland, Danmark, Norge og Island, hvor såvel fiskere som ejere af ældre træskibe har hørt om os og vore ekspertiser. Det fortæller bådeog skibsbyggeriets tidligere ejer den 65-årige Christian Jonsson, som grundlagde værftet i 1990 i Nybøl Nord ligeledes på Broagerland. I dag har sønnen Peter Jonsson overtaget værftet, hvor han sammen med 10 medarbejdere fører traditionerne omkring træskibsbygning videre. Noget af det der har været med til at markere værftet blandt fiskerne herhjemme er ikke mindst ekspertisen i at lave flade agterender og forlængelse af samme herunder isforhudning og opbygning

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

af shelterdæk på trækutterne. Det greb om sig ikke mindst blandt kystfiskerne, da det først blev kendt. Gennembruddet kom i 1992, hvor fiskekutteren ”Pia Dan” fik ændret sin agterende til en flad. Arbejdet vakte opsigt og førte til en større artikel i Fiskeri Tidende. Siden har bådbyggeriet lavet 24-25 agterender på trækuttere. FORDELEN VED FLAD AGTER Fiskerne kunne klart erkende fordelen ved en flad agterende modsat den tidligere typiske runde bagkant som designmæssigt kendetegnede hovedparten af den lyseblå danske kutterflåde. Problemet var og er imidlertid, at det nærmest umuliggør trawling

uanset man er en singlefisker eller ikke. Derfor var det kutyme at pairtrawle med en god kollega. Ved en flad bagkant er det muligt for kutteren at bakke til kaj og rulle trawlnettet op på den fastgjorte trawltromle på skibsdækkets agterkant, såvel som at rulle trawlet ud igen for inspektion af eventuelle skader hen over kajområdet eller sætte det på havet, når der skal fiskes. De flade agterender har været kendt på stålbådene i mange år. På trækutterne bliver det mere og mere obligatorisk, når skibene alligevel går på værft for evt at skifte planker, kalfatres før bundsmøring eller generel moderni-

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

23


Bådbygger Christian Jonsson på værftets anløbsbro omgivet af ombyggede træskibe

sering, herunder ny skanseklædning i aluminium. Nogle gange følger der så andre opgaver med. Det omfatter f.eks. forenkling af arbejdsprocesserne ombord samt få styr på et ofte overset spørgsmål som afskærmning af maskiner så ingen kommer i klemme eller andet under arbejde i fiskeriet. TEGLVÆRKERNES ”MEKKA” At isætte en flad agterende er imidlertid ikke noget samlebåndsarbejde på et træskibsværft. Der går gerne et par måneder, fortæller den tidligere ejer af virksomheden.

I 1995 flyttede C.J. Skibs- og Bådebyggeri ApS til Egernsund efter opstarten i Nybøl Nor og senere flytning til Alnor på den modsatte side af Egernsund. Bådebygger Christian Jonsson er oprindelig ud af svensk slægt som flyttede til Sønderjylland og dermed Nybøl Nor. Årsagen til flytningen fra det svenske broderland var fast arbejde. Hele området omkring Noret var kendetegnet ved utallige teglværker. De manglede altid folk. Enkelte af teglværkerne som Egernsund Tegl producerer fortsat til dansk byggeindustri såvel som den tyske.

Læsø kutterren Anna P. ensom på bedding i venten på en ny stævn

24

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

Christian Jonsson valgte bådebyggervejen og begyndte at bygge gamle hajkuttere om til lystbåde i området mellem Bremen og Emden. Uanset at han har overladt ”roret” til sin søn rejser den ”gamle” stadig ud for at besøge fiskere eller andet godtfolk indenfor træskibssammenslutningerne for at give tilbud på ombygninger, restaureringer med mere. - Det opsøgende arbejde er jo med til at give smør på brødet som bådebyggeren siger Christian Jonsson. Derudover får jeg jo en utrolig stor berøringsflade. Jeg har netop været på Sjællands Odde og i Hundested for at se på et par fartøjer der trængte til istandsættelse. Derfra gik turen hurtigt videre til Østerby på Læsø, hvor jeg skulle se nærmere på en havareret fiskekutter. (Skibet vender vi tilbage, red.) Når man kigger ud af glaspartiet på kontoret op over snedkerværkstedet og en større montagehal, hvor en Colin Archer står klar til at få skiftet nogle planker, får man også et indtryk af travlhed på værftets tre beddinger og anløbs-

broer. Her ligger bl.a. en gammel tysk slæbebåd, der efter flot pladearbejde og sandblæsning på Assens skibsværft nu venter på ny aptering. Slæbebåden har tidligere bl.a. opereret i Jadebugten mellem Bremerhaven og Wilhelmshaven. Derudover ligger der en større rejekutter fra den tyske vadehavsby Husum. Skibet har fået nyt aluminiums styrhus og trængte til et brush up i apteringen så besætningen kunne få bedre sociale rammer. Derudover skulle der monteres nye maskiner til behandling af rejefangsterne. Endelig ligger der et par tidligere større fiskekuttere som er under ombygning til lystkuttere samt en yacht på 130 år. Det skib blev sat i søen fra værftets store bedding 24 timer før FiskerBladet ankom til værftet. EN HASTEOPGAVE Årsagen var en hasteopgave – havaristen fra Læsø - hvorfor yachten måtte vige pladsen på land. I stedet blev beddingen gjort klar til fiskekutteren, som var slæbt af en god fiskerkollega den lange vej fra Kattegatsøen ned gennem Lillebælt og ind i Flensborg Fjord og frem til Egernsund.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Skibet kom omgående på bedding, hvor der nu går små 3 måneder før det for egen kraft kan sejle tilbage til Østerby på Læsø og genoptage hovedbeskæftigelsen - fiskeri efter jomfruhummer. Skibet er Fiskekutteren FN 126 Anna P.. Lørdag eftermiddag den 14. januar blev hun påsejlet af den 182 meter lange bulkcarrier Harvest Sun, der er indregistreret på Marshalløerne. Påsejlingen skete øst for Læsø, og redningsstationen var fremme ved kutteren med redningsfartøjet Morten Stage en halv time efter at alarmen gik. Anna P. havde fået store materielle skader ved sammenstødet. De to besætningsmedlemmer ombord på kutteren blev reddet over på FN 81 Betina Kruse, og slap fra sammenstødet uden skader. Redningsfartøjet Morten Stage bugserede efterfølgende Anna P baglæns til Østerby Havn mens pumperne ombord kørte for fuld kraft og sørgede for, at skibet holdt sig oven vande. Når Anna P. blev slæbt med bagenden først skete det udelukkende for at undgå yderligere skader og vandindtrængen. HAVDE SET BULKCARRIEREN Det fortæller fiskeskipper Frank Brian Petersen, som FiskerBladet var så heldig at møde på beddingen, hvor han iagttog de sørgelige rester af det der engang var en skibsstævn. - Klokken var vel 16:35 da vi steamer hjemover efter fiskeri af jomfruhummer østen af Læsø, fortæller Frank Brian Petersen. Vi er to mand ombord og har et par kollegaer liggende en halv mil

En tidligere hajkutter nu ombygget lystbåd fra Eckernförde ved værftskajen. Her har skibet fået nyt aluminiums styrhus.

fra os. Jeg beslutter mig for lige at skimme horisonten for andre skibe samt radaren, hvorefter vi går ud på dækket for at klargøre kasserne med hummer før anløb i Østerby. Jeg havde godt nok set fragtskibet ca. 8 mil fra os, men kunne se på kursen, at han rigtig nok gik agten for os ved passage. Hvad der så sker, er fortsat uforklarligt. Jeg har intet hørt angående en søforklaring hos myndighederne for at fastslå den egentlige årsag til at det skulle gå så galt. Jeg checkede en ekstra gang da bulkeren var et par mil fra os. De skiftede kurs flere gange, men gik så tilbage igen på den oprindelige linje, der førte agten om os. Vi arbejder på dækket, da der lyder et kæmpe brag. Det første jeg gør, er at sikre mig at min medarbejder ikke er slynget over bord eller kommet til skade. Herefter kigger jeg op og ”stirrer” direkte ind i en bunke jern. Det er bulkcarrieren Haarvest Sun på 30.500 Brt.. Anna P. er

på 34,3 Brt. og måler 15,9 meter i længden mod 182. Der er altså en væsentlig og absolut ulige forskel mellem stor og lille. VI HOLDT OS FLYDENDE Det virker som om de har været totalt i vildrede på broen på det store skib. Da vi bliver ramt tager Anna P. straks vand ind i forkahytten. Det så ikke godt ud. Samtidig blæser det op med 10 m. sek. Nordenvind. Kollegaer og redningsskibet Morten Stage fra Østerby kommer dog hurtigt til stede med pumper, så vi holder Anna P. flydende. I Østerby kommer kutteren på bedding, hvor man nødtørftigt tætner stævnen, der mere eller mindre var sejlet helt af med fuldt udsyn ind til forpikken, hvor vi havde to køjer. Alt imens undersøgte jeg så markedet for andre fartøjer, for vi skal jo på havet igen. Det endte med at Christian Jonsson kom forbi og gav et tilbud på at få gjort Anna P. søklar igen.

ret af et godt stykke træ. Skottet mellem forpikken og lastrummet modstod presset fra vandmasserne – ikke så meget som en dråber vand klemte sig igennem. Var skottet gået sig en tur under havariet ville skibet være sunket i løbet af kort tid. Uanset generationsskiftet kommer medarbejderne fortsat til Christian Jonsson og spørger om råd som i tilfældet med Anna P., når man skal finde ud af skarringerne i forskibet. Det handler jo om at stævnen skal passe sammen med de øvrige planker på skibet. Det kræver et sikkert mål og godt øje, så linjerne følges. Det er disse håndværksmæssige finurligheder der gør, at bådebyggeriet med sin ekspertise fortsat henter kunder fra Hamborg og Lübeck samt Vadehavs-området, Island og så langt væk som New Zealand, hvortil vi har leveret en ombygget fiskekutter, runder Christian Jonsson af på sit brede sønderjyske modersmål.

Jeg slog til – Anna P. bliver så god Hundested Propeller som ny. I forvejen er skibet 20/11/03 skå-

20:28

Side 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

25


FOR MANGE KLOGE MENNESKER Kystfiskerne i de danske bæltområder inklusive område 22 – vestlig Østersø – er kommet i et alvorligt dilemma. Ikke nok med at de har forbud mod at fange torsk frem til den 1. april såfremt fartøjet er over 15 meter, men det at vi skal slå fisk ihjel, uanset fisken ville have gode muligheder for at overleve ved genudsættelse efter fangst, det strider imod sund fornuft og humanisme. Det fastslår fiskeskipper Poul Reiner Bork, HV59 Tranesand af Aarøsund, da FiskerBladet møder ham en kold og diset dag, på havnen i den sønderjyske fisker- og færgeby dagen før fiskestoppet trådte i kraft den 1. februar. AF JENS NØRGAARD

Fiskekutteren Tranesand på vej i havn i Aarøsund efter en lang dag på havet.

Fisker Poul Reiner Bork har ligget og fisket et par mil ud for Helnæs Fyr siden de tidlige morgentimer. Han forlod Aarøsund ved 5-tiden. Det blev til en 10-11 kasser rødspætter, ising og skrubber, en kasse torsk og nogle ”bukser”. Ved siden af ham lå hans fætter John Bork med HV77 Jette Viking af Aarø. Som singlefiskere lå fætrene hver for sig og trawlede efter fladfisk og torsk. Det sidste var der ikke meget af, så alt i alt ikke den store fiskedag efter 10-11 timers arbejde på havet. Oveni kommer så landing og klargøring af skib til næste dag.

26

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

For John Bork var det sidste arbejdsdag i denne omgang. Efter landing i Aarøsund sejlede han direkte hjem til øen Aarø. Hans skib overstiger grænsen på 15 meter for torskefiskeri. Senere på sæsonen rigges HV77 om til hummerfiskeri i den nordlige del af Kattegat med Strandby nord for Frederikshavn som base. Først til oktober ventes skibet tilbage til de hjemlige farvande. UD AF FISKERSLÆGT Poul Reiner Bork derimod bliver med Tranesand i Aarøsund. Begge

fætrene er ud af en gammel fiskerslægt som i mange år satte deres præg på fiskerbyen. Så interessen for fiskeri lå i generne. Fiskeriet er imidlertid ikke hvad det har været. Det er sløjt og afkastet for småt til at drive forretning, skib og familie - det uanset friheden til selv at bestemme. - Derfor kombinerer jeg mit arbejde som fisker med en stilling som skibsfører på en 100 tons tidligere muslingebåd hos Snaptun Fisk Export A/S. Vi er to mand ombord og arbejdet består bl.a. i at sejle

forsyninger af foder til virksomhedens havbrug i f.eks. Kolding Fjord og Grønsund mellem Falster og Bogø. Derudover udsætter vi ørreder i havbrugene i løbet af forårsmånederne og omvendt i efteråret, hvor vi tager dem op igen med en stor kajs, for derefter at sejle fisken til slagtning på basen i Snaptun. - Mellem forår og efterår sejler jeg så mit eget skib på fiskeri efter bl.a. pighvar. Poul Reiner Bork, 52 år, blev selvstændig fisker inden han fyldte 18 år. Umiddel-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


VIL BESTEMME OVER FISKERIET

bart efter købte han sin første trawlbåd. Som fisker har han i grunden aldrig prøvet andet. Han har stået model til meget inden for branchen, men nu er toppen ligesom nået! TORSKEN KRAVLER PÅ LAND - Mit skib HV59 Tranesand er som under 15 meter og må derfor godt anvendes til torskefiskeri. Det lyder jo umiddelbart godt alt sammen, var det ikke fordi der er knyttet en klausul til reglen for de mindre både. Jeg må kun fiske indtil 20 meter vand. Så må jeg jo

prøve at se om det lykkes at finde de områder, hvor jeg kan fiske. Problemet er nemlig at torsken er svømmet andre steder hen. I gydesæsonen kravler fisken tættere mod land for at gyde mellem stenene - sådan har det altid været. - Hvem er det egentlig der rådgiver beslutningstagerne til disse regelsæt for os fiskere? Vi er ikke blevet spurgt til vore erfaringer. Og rådgiverne har i min verden ikke umiddelbart prøvet det virkelige liv ellers ville de ikke være

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

med til at træffe sådanne beslutninger. REGLERNE ER FORTVIVLENDE - Skal jeg være helt ærlig, ville jeg gerne have talt med de genier der har fundet på regelsættene herunder discardforbuddet, som skal gælde endeligt for alle arter fra 2019. At vi nu skal slå fisk ihjel strider mod min opdragelse. Vi kan jo bevise, at f.eks. fladfisk der fanges og sættes ud igen svømmer ligeså fint videre. Det er da bedre at fisken kommer tilbage i sit rette element, fremfor at slå

den ihjel og tage den med i havn, hvor fisken efter optælling måske så ender som foder. - Regelsættende desangående er fuldstændig uigennemskuelige for os almindelige fiskere og mennesker. Det er fortvivlende, at vi skal blive ved med at finde os i den slags påhit til skade for et helt erhverv. - Hvor er biologerne henne i dette spild? Vi ved jo, fortsætter Poul Reiner Bork, at alle fangede fisk og skalddyr der tages med i land,

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

27


DISCARDFORBUD Discardforbuddet også kaldet landingsforpligtigelsen betyder, at en del af det danske fiskeri fra den 1. januar 2015 blev omfattet af den første fase af forbud mod udsmid af fisk. Det omfatter fiskeriet på torsk og laks i Østersøen samt industrifiskeri (fisk, der ikke går til menneske konsum) og det pelagiske fiskeri (stimefisk). Fra 1. januar 2016 er det demersale fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat også omfattet. Discardforbuddet indfases for en række øvrige fiskerier i perioden 2016-2019. For at sikre at de nye regler kan overholdes, har NaturErhvervsstyrelsen udarbejdet vejledninger for fiskerne, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i sine forord til forbuddet. Vejledningerne kan med fordel medbringes på fiskeri hedder det. Vejledningerne forventes at blive ændret, så snart yderligere regler bliver vedtaget, eller der ændres i de tekniske løsninger, der skal understøtte landingsforpligtelsen.

Fisker Poul Reiner Bork i færde med losning af dagens fangst i dette tilfælde fladfisk, alt imens sønnen Christian gør klar til at komme is i kasserne, så fisken kan holde sig frisk.

og hvor man så efterfølgende destruerer den del af fangsten der består af små fisk og undermålere, ødelægger fiskegrundlaget for fremtidige fangster. Tidligere kunne vi frasortere ombord og smide ud, hvor chancerne for at overleve og vokse sig store og stærke med min erfaring er mere værdifuld end den nuværende lovgivning på området.

FISKERI ET BUREAUKRATI - Bifangster af for små fisk kan ikke undgås, men at slæbe fiskene med i land for statistikkens skyld hører ingen steder hjemme. I forvejen er dansk fiskeri belagt med et bureaukrati i form af rapportskriverier, der efterhånden kræver en større boglig uddannelse blot for at forstå og løse opgaverne. Min skoleuddannelse

Fra dansk side arbejder man i øvrigt løbende for at sikre en praktisk og velfungerende implementering af discardforbuddet, og for at reglerne bliver så enkle og kontrollerbare som muligt.

er en 8 klasse og en skibsføreruddannelse. - Sådan som tingene er skruet sammen i dag må vi se realistisk på fremtiden i dansk fiskeri. I min verden er der ikke længere grobund for kystfiskeriet med de EU-restriktioner der vælter ned over os. I min familie står min 15-årige søn Christian på spring

for at følge i de mandlige familiemedlemmers fodspor. Jeg har rådgivet ham om at tage en større maritim uddannelse f.eks. på Skipperskolen i Skagen, før han så eventuelt alligevel - ”kaster” sig over fiskeriet. - Det gør ondt at sige til sin søn, når man kan se hvordan drengen brænder for at gå i sin fars fodspor. Han er i det daglige til stor hjælp for mig og min fætter John på havnen, når vi lander fangsterne. Det gælder både sortering, rengøring, transport af fiskekasserne til kølehus med mere. Fisker Poul Reiner Bork går i gang med at vaske og spule arbejdsdækket efter dagens dont. Imens samles flere af de lokale på kajen for at høre til dagens fangster og indtryk eller blot for at give en hjælpende hånd. Sammenholdet i den lille fisker- og færgeby Aarøsund viser sig fra sin bedste side.

Alle hjælper til når der losses fisk over kaj i fisker- og færgebyen Aarøsund, som her fra HV77 Jette Viking.

28

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


AF JENS NØRGAARD

FISKERNE SKAL HAVE EN NY ROLLE SOM AMBASSADØRER

Hanstholm Havn - en af landets førende konsumfiskerihavne og en af de ledende fiskerihavne i Nordeuropa, går nye veje for at sikre vækst. Fokus hedder nu fiskeri, konsum, industri, vind, bølgeenergi, aquakultur samt projektlaster. Væk er de store planer om at genoprette færgeforbindelserne til Norge, håndtering af store bulk- og projektlaster herunder baseoperationer for offshore projekter. Nu skal havnen markedsføres ud over hele Nordsøbassinet og Norske havet, som fiskerihavnen med hurtige og transeuropæiske forbindelser. Til at hjælpe med den branding trækker havnen på de sejlende fiskere. De skal fremover være Hanstholm Havns ambassadører og fortælle om havnens mange fordele fra Shetland i nord til Frankrig i syd, Irland og Færøerne i vest samt Sverige i Øst. - De fremmede fiskere skal vide at her i byen hedder det ”One stop shopping” 24-7. Her skal vi kunne tilbyde en servicepakke, når fiskerne går til kaj for at losse

fisk. Det kunne være reparationer, dokning, indkøb med mere. Vi skal, siger Hanstholm Havns nye havnedirektør Niels Clemensen, mobilisere en serviceklynge man ikke finder andre steder. Det kendskab skal udbasuneres. Det er i Hanstholm fiskerne får en høj afregningspris for fisken på fiskeauktionen. Når det har cementeret sig vælger udenbys fiskere fremover at anløbe Hanstholm. Kravet til os er, at det vi lover holder vi!

NYE ”FISKEBOLLER” I SUPPEN Noget om snakken må der være for såvel skotske og svenske trawlere anløb lastet Hanstholm Havn under Maritime Danmarks samtale med Niels Clemensen. Havnedirektøren, der sidder næstøverst i havnekontoret på 3. sal, har et fantastisk udsyn til indsejlingen. Nye ”fiskeboller” i suppen på Hanstholm Havn kunne man sige. Under alle omstændigheder blæser en ny og mere optimistisk vind,

end tilfældet har været gennem mange år i den nordjyske havneby. Den positive ånd smitter af i Hanstholm, hvor en udvidelse af havnen til over 500 mio. kr. nu er gået i udbud. Kommunalpolitikerne med borgmester Lene Kjeldgaard Jensen i spidsen har sagt god for en kommunegaranti på 525 mio. kr. Først sidst på året ved havnen, dens bestyrelse og ledelse, hvor entreprisen lander. Derefter vil der gå yderligere tre

Hanstholm Havn fra luften som den tager sig ud i dag.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

29


sen. Jubilæet markeres den 8. 9. og 10. september, hvor vi håber at hendes majestæt Dronning Margrethe deltager. Den 9. september er samtidig 50 året for Hanstholms Fiskeriauktions åbning.

DREDGING LEVEL -10.5m

FO

Om Havneudvidelsen siger Niels Clemensen videre: - Projektet omfatter en landudvidelse på 130.000 kvadratmeter. Udgravning til nyt havnebassin med en vanddybde på ni meter med mulighed for at uddybe yderligere op til 11 meter samt en 500 meter lang ny kaj som betyder, at Hanstholm Havn fremover kan modtage endnu større fiskeskibe end tilfældet er i dag.

N AV RH 9,0

DREDGING LEVEL -9.0m

VESTMOLE

8,5

7,5 5,9 85

64

83

E

LE MO ÆR TV

5,9

BA

SS

IN

8

82

53

PIE

RUIN

R

6

61

TR ØS

11

9,0

5,9 BA

9,0

SS

IN

3.9

19

LE

81

BA

SS

IN

5 TER KUT

DE SGA

IN

4

PIE

4

AUK

7

BE

DD

GAD

E

NOR

3

IE

STR

AND

VEJ

LIND

BER

GS

GAD

E

R PIE

AL

IS

R PIE

GER FIBI

S

GAD

E

PIER

PIE

R2

21

DE RGA STE

K DO DE FLY

7,0

GS

GAD

E

CHR

DE SGA

31

ARC OPM

23

7,0

ENS

GAD E

BER

ERS

GAD

E

TION

RØD . SCH

AUK

ADS HPL ARC OPM

7,5

32

33

ADS HPL

ARC OPM

7,0

CHR

ADS HPL

RØD . SCH

ERS

GAD

E

22B

LUN DGR

39

SOR

34

FES

LIND

COA

KAI

E GAD

24

S

2

ARD SGA

IN

DAM

SS

KR.

22A

BA

7,0

PRO

DE RGA WLE TRA

7,0

IKHAV TRAF

1

LAD SEP KAS

DE NSGA

S

13

SEH KAS

7,5

JOL

R

7,0

PIE

7,0

DRE

ING

KAI

OL

8,4

GADE MOLE VEST

IN

72

R PIE

7,5

SS

ADE LEG

1

BA

TION AUK

IN

17

SS

E

TER KUT

R7

TION

SS

L1 SHA

DE RGA STE COA

BA

GAD

5

BA

TION AUK

9,0

R PIE

L2 SHA

41

12

HAV

4.9

OR ONT NEK

E GAD

9,0 18

TER KUT

MO

63

ÆR

73

TV

6

4.9

51

RE

43

ST VE

BA

SS

IN

ADE NEG HAV

3

7,5

KAI

LIND

BER

GS

GAD

E

L3 SHA

KYSTV

EJEN

C:\pwwork\ramdk\kak\d0127142\EXP1-D-TH-xxxx.dwg

HA VNE

2016-11-23 09:12:59

GA DE

37

TION

KAK

35

38

AUK

Sådan forventes havneudvidelsen af Hanstholm Havn at tage sig ud

år før indvielsen af den ny havn samt nye baglands arealer kan tages i brug. Vigtigt er ifølge havnedirektøren at der nu er taget en beslutning for et stykke teknisk udfordrende arbejde.

HANSTHOLM HAVN 50 I ÅR Udbuddet af havneudvidelsen sker samtidig med at Hanstholm Havn i år kan festligholde sit 50 års jubilæum. Det kommer ikke til at gå stille af lover Niels Clemen-

- Som erhvervsudvikler stiller vi arealer til rådighed for eventuelle lejere og håber selvfølgelig på at kunne tiltrække virksomheder, til den store arealudvidelse vi er i gang med at foretage. Derfor er havnens opgave også at slå til lyd for projektet såvel nationalt som internationalt. Min tanke er blandt andet at besøge vore nabolande samt Skotland for at

vække interessen blandt forædlingsindustrier på de kanter. BARSKE VEJRFORHOLD I forbindelse med den nye kaj overvejes det om det teknisk kan lade sig gøre at etablere en pipeline for frisk indtag af havvand frem til fiskemel- og oliefabrikken FF Skagens produktionsanlæg øst for havnen. Anlægget skal derudover bruges til at suge og videreføre proteinfisk fra tankene på trawlerne til FFs anlæg. En pipeline vil gøre det mere effektivt at losse til fabrikken. Som sagt er det i overvejelserne og vil tidligst kunne lade sig gøre i næste etape af en udvidelse af Hanstholm Havn Det er ikke muligt at færdiggøre havnen i ét hug. Der kan kun arbejdes i sommerhalvåret med anlæg af f.eks. ydermolerne mod vest, grundet de barske vejrforhold der kan være i vinterhalvåret. Netop de høje bølger er en direkte årsag til at udvidelsen af havnen med nye moler har været nødvendig. Besejlingsforholdene har til tider været dramatiske og var bl.a. medvirkende til at såvel

Nor Lines ”Kvitbjørn” som lægger ind i Hanstholm på rejse fra Cuxhaven til Risavika i Norge.

30

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Smyril Line og Fjord Line flyttede deres skibe til Hirtshals. Med de nye moler, der lægges ud på 10,5 meter vand, bliver der ro i de eksisterende bassiner på havnen. Det vil betyde bedre arbejdsforhold for lastoptager med mere. En modernisering af fiskeauktionens bygning og moler samt et nyt kassehus står også på agendaen. Så det er ikke fordi vi ikke har nok at forholde os til! STEN SKAL AFBØDE BØLGER Om molebyggeriet er at sige, at den vestlige del vil dreje en smule mod øst og skærme op for de store bølger der typisk kommer fra det hjørne. Tonstunge sten fra Norge skal afbøde bølgernes slag mod molen, som heller ikke vil være så sårbar som de eksisterende moler, der er bygget som sænkekasser. Det er i øvrigt statens ansvar, som skal sørge for vedligehold og renovering. Molerne bygges koniske og dækker et areal på bunden på mere end 90 meter i bredden. Det

skulle ifølge havnedirektør Niels Clemensen være nok til at modstå fremtidens storme, bølgehøjder og vandstandsstigning. Foreløbig har et laboratorie under Aalborg Universitet gennemført en bølgetest af den kommende mole mod vest med et positivt resultat. I et samarbejde med Hanstholm Fiskeriforening vil havnen på et senere tidspunkt invitere brugerne til en simulatortest af besejlingsforholdene i den nye havn, fortæller Niels Clemensen videre. Større åbenhed på havnen - Uanset at fiskeriet får førsteprioritet fremover i Hanstholm, så vil havnen fortsat kunne anløbes af mindre bulkskibe med projektlaster eller skærver fra Norge samt fryseskibe. Vi siger bestemt ikke nej til skibsfarten. Formålet er er blot at understrege, hvor vi har vores kompetencer. - Den åbenhed vi lægger for dagen skulle meget gerne få afsmittende effekt på alle der

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

har deres daglige gang på havnearealerne. Hvor man måske tidligere gik med armene lidt over kors og absolut ikke delte viden med hinanden, er holdningen ved at være en saga blot. Det begynder vi at kunne registrere, siger Niels Clemensen. Der er større transparens med afsmittende effekt i Hanstholms bagland – ja i hele Thy i kraft af øget beskæftigelse hos underleverandørerne. Flere vil nyde godt af de arbejder, der følger med ved havneudvidelsen, men også bagefter. - Det er disse positive resonanser vi har brug for. Vi skal demonstrere et stærkt sammenhold i Thy med udgangspunkt i Hanstholm Havn samt det havnen står for som ledende fiskerihavn. FYNBOEN KOM TIL THY Havnedirektør Niels Clemensen kom til Hanstholm Havn den 1. september sidste år. Han kom fra en stilling som CCO Chief Commercial Officer hos Royal Arctic Line RAL i Nuuk og Aalborg. Han er født og opvokset på Fyn, hvor

han også fik sin uddannelse i Nyborg som shippingmand. Herfra gik turen for over 30 år siden til Grønland, hvor Niels Clemensen blev ansat som shippingmand og hvor han deltog i opstarten af sin brors trawlerrederi. Fynboen Niels Clemensen ville videre og kom til KNI i Nuuk. I forbindelse med opsplitning af KNI i mindre enheder gled han naturligt med over i det nyetablerede Royal Arctic Line, hvor han frem til 2006 bestred flere positioner, bl.a. som linjechef samt direktør i Royal Arctic Bygdeservice. Så fulgte et år i Vietnam til en afdeling under det tidligere tankskibsrederi Erria. Selskabet driver i dag shipmanagement. Fra det fjerne Østen gik det tilbage til RALs Grønlandstrafik som CCO. Her sluttede Hanstholm Havns nye havnedirektør sidste år i september og flyttede med sin familie til Nordjylland, hvor han med ihærdig indsats nu har fået ”hul” på udvidelsesplanerne for Hanstholm Havn.

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 7

31


Fiskerbladet 3 2017  

Krabbe- og sneglefiskeri er ny mulighed på Vestkysten: Færdigretternes indtog på de danske spiseborde mærkes med al tydelighed i den danske...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you