Page 1

DKK 49,50

63. ÅRGANG · DECEMBER 2019 NR. 12

Fra blåt til grønt Black out ved Shetland Skagen danmarks største

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN


FISKERBLADET 12-2019

TOPHISTORIE

10

KRABBEBÅD TIL PAAMIUT I DET SYDLIGE GRØNLAND De går ikke ligefrem med livrem og seler i Grønland - heller ikke når man i en splinterny kystbåd fra Bredgaard Boats i Rødbyhavn stikker til havs for på denne årstid med storm, regn og rusk begiver sig ud over de vilde vover til Paamiut i det sydvestlige Grønland. Skibet GR-5-75 Nukariit II, der får hjemhavn i Paamiut, får skipper Ove Frederiksen fra Maniitsoq som fremtidig fører. På hjemturen fra Lolland er der hyret en fremmed skipper.

6

BLACK OUT VED SHETLAND SLÆBT NED TIL HANSTHOLM Det gælder om at kende sine venner på havet, og så vide hvor man kan søge hen for at få optimal hjælp når ”hjertet” i et skib, (Hovedmaskinen), stopper under fiskeri mange sømil fra et værft, som man ved er i stand til at håndtere ens problemer. Det var tilfældet ombord på trawleren ”Havvon” af Kristiansand under fiskeri ved Orkney og Shetland i slutningen af oktober. Rederiet hjemme i det sydlige Norge omdirigerede et af sine øvrige fartøjer -trawleren ”Havfjord” som tog havaristen på slæb.

8

5

PELAGISK PERSPEKTIV FRA BLÅT TIL GRØNT Med en central rolle som et af regeringens klimapartnerskaber, er Det Blå Danmark klar til at sætte kursen mod CO2-neutralt fiskeri og skibsfart – Danske Rederier, Danske Maritime, Danske Havne, Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation er gået sammen om at levere Regeringens ambitiøse målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70% i 2030 i forhold til 1990.

12

FISKERIET ER FOR VIGTIGT TIL PANIKPOLITIK

SKAGEN DANMARKS STØRSTE FISKERIHAVN Skagen Havn er uden omsvøb Danmarks største fiskerihavn. Det fremgår af Fiskeristyrelsens halvårsstatistik for 2019. Havnen - på toppen af landet - har øget markedsandelen på mængden af landede fisk til 43 procent og værdien til 30 procent. Nu viser de seneste tal, at næsten halvdelen af de fisk, der landes i danske havne ender i Skagen. Dermed er det lykkes at udbygge positionen som Danmarks største fiskerihavn.

Terningerne blev kastet for dansk fiskeris fremtid, da der den 14. oktober i Luxembourg blev indgået ny aftale om kvoter i Østersøen for 2020. Aftalen, som fiskeriminister Mogens Jensen (S) var med til at indgå, betyder, at erhvervsfiskere må fange 60 procent færre torsk i den vestlige og 92 procent færre torsk i den østlige del af Østersøen i forhold til 2019.

14

STOR OPBAKNING TIL DANISH MARITIME FAIR Stadig flere udstillere fra ind- og udland vælger at købe en stand på den danske internationale maritime messe - Danish Maritime Fair - der næste gang finder sted den 13. og 14. maj 2020 i Bella Center Copenhagen.


20 PIT-STOP I NY VÆRFTSHAL TIL OFFSHORE- OG FISKERFLÅDEN Det er slut med at stå ude i det fri i regn og rusk, i snevejr og frost og ordne hasteopgaver på diverse skibstyper, hvad enten det er multi-purpose high-speed fartøjer, mindre crewchangevessels, transferboats eller f.eks. den lokale trawler-, garn- og rejeflåde eller mindre færger i den kystnære trafik. Hvide Sande Ship Yard er klar til at tage imod med en ny stor overdækket værftshal og udvidede og moderniserede beddingområder.

16

NORDJYSKE BØRN DYKKER NED I FISKEPROJEKTET: FISK OG ÆD ’’De ser klamme ud og ikke særlig lækre og lugter også meget.’’ Dette var den første bemærkning fra Marie, som til daglig går i 8.b på Skæbygaardskolen i Sæby. Men er fisk nu så klamme, som Marie synes, og er der en fremtid i dansk fiskeri for unge Nordjyder?

18

17

TYSKLAND STORAFTAGER AF NORSKE FISKEPRODUKTER

STENA KAN BLIVE FREMTIDENS LØFTESTANG FOR LÆSØBOERNE Et underskud på ca. 20 mio. kr. på budgettet i 2020 er ikke tilladt ifølge vedtægterne i den kommunale styrelseslov. Ikke desto mindre er det sådan budgettet er skruet sammen og vedtaget af kommunalbestyrelsen på Læsø. Innovation er derfor i højsædet på øen, hvor man sætter sin lid til at svenskerne kunne være dem der forhåbentlig kommer med redningsplanken.

Norsk fiskeindustri har succes på det tyske eksportmarked om end afsætningen stagnerede gennem 2019. Vort nordiske broderland eksporterede i 2018 fisk og skaldyr til Tyskland for næsten 2,7 mia. danske kroner eller 3,6 mia. NOK - et plus på 3 pct. i forhold til 2017.

Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

Det er ikke alle steder i vores del af verdenen at gris eller and står øverst på den kulinariske liste ved juletid. I Tyskland spiser de f.eks. ikke flæskesteg juleaften eller juledag. Her står den på fisk som karper, der er en yndet spisefisk. Det er en tradition som kan skrives helt tilbage til middelalderen, hvor kongehuse og adelen opfostrede fisken i voldgravene rundt om slotte og godser i Europa.

22

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, T: +45 28 89 49 55 rene@fiskerbladet.dk

LYSTFISKERNES HØJTID KOMMER MED JULEN

DANSK GARNPRODUCENT HAR ØJE TIL FISKERIETS UDVIKLING

JOURNALIST Jens Nørgaard, T: +45 22 70 04 20 jens@fiskerbladet.dk

UDGIVER ErhvervsMagasinerne ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Brogade 25 A st. 5900 Rudkøbing Telefon: +45 70 20 41 55

ADMINISTRATION Lone Wulff adm@fiskerbladet.dk

LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg 

ANNONCER Kasper Kristensen, T: +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

Profiler er betalte journalistiske produkter.

DKK 49,50

63. ÅRGANG · DECEMBER 2019 NR. 12

Fra blåt til grønt Black out ved Shetland Skagen danmarks største

Næste udgave: 31. januar 2020

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FOTO: KENT BANDHOLM

KOLOFON

21


Danish Shipping

NO. 5

13TH - 14TH MAY 2020, COPENHAGEN

21

• Danish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports • More than 10 pct. Increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area

in the world

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with Bella Center - one of the most experienced and biggest organizers of fairs in Scandinavia • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Free conferences and all other activities • Two event days to concentrate and using fewer resources of the exhibitors’ staff • All activities at Bella Center - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts

• The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs • Half-day conferences, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors • Tracks with professional agendas approved by the shipowners - focusing on approved submissions from the exhibitors • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the stand and in a special overview in the Fair Guide • Visiting wonderful Copenhagen

WWW.DANISHMARITIMEFAIR.DK


AF ESBEN SVERDRUP-JENSEN, DIREKTØR, DANMARKS PELAGISKE PO

PELAGISK PERSPEKTIV FRA BLÅT TIL GRØNT

Med en central rolle som et af regeringens klimapartnerskaber, er Det Blå Danmark klar til at sætte kursen mod CO2-neutralt fiskeri og skibsfart – Danske Rederier, Danske Maritime, Danske Havne, Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation er gået sammen om at levere Regeringens ambitiøse målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70% i 2030 i forhold til 1990. Når passagerer tager turen mellem Ærø og Als, er der hverken støj eller røg, for elfærgen Ellen er 100 % batteridrevet og udleder markant mindre CO2, svovl og partikler end den gamle færge. Når Mærsk i dag flytter en container fra A til B, udleder de 40 % mindre CO2 per container, end de gjorde i 2008. Og når et fiskefartøj i dag udskiftes med et nyt, reduceres CO2 udledningen pr. kg. fisk med 25 %. Samtidig sker der en rivende udvikling i havnene og hos de udstyrsproducenter, der hver dag arbejder hårdt for at finde smartere – og mere klimavenlige – måder at gøre tingene på. Men selvom alle gode kræfter allerede forsøger at mindske CO2-udledningen fra Det Blå Danmark, så kan vi ikke blot effektivisere os ud af den klimaudfordring, som den globale skibsfart står overfor. For alle prognoser siger, at verdenshandlen vil vokse de næste år. Og da op mod 90% af alt, vi omgiver os med i vores hverdag, er transporteret med skib, vil selv de mest effektive rederier ikke kunne reducere deres udledninger så meget, at besparelserne ikke bliver ædt

op af væksten i verdenshandlen. Det Blå Danmark er derfor nødt til at tænke ud af boksen, når vi skal løse klimaudfordringen. Vi er - for at skære det endnu mere ud i pap - afhængige af løsninger, som vi endnu ikke kender. Derfor er vi i fiskeriet glade for, at Regeringen tager klimaudfordringen seriøst og har indbudt Det Blå Danmark til et klimapartnerskab, hvor vi netop skal samle alle gode kræfter for at finde frem til klimavenlige løsninger.

Derfor er det også glædeligt, at statsministeren så klart ved startskuddet for klimapartnerskaberne meldte ud, at den danske målsætning om 70% reduktion i Danmark i 2030 ikke må resultere i, at vi eksporterer problemet og dermed også arbejdspladserne. Derfor skal vi i Det Blå Danmark partnerskab være skarpe på at skelne mellem fiskeri, national skibsfart i form af færger og kystnær trafik og så de store oceangående handelsskibe.

GLOBAL UDFORDRING Skibsfarten står i dag for 2-3 procent af verdens samlede CO2udledninger. Det lyder måske af lidt i det store billede, men svarer altså til den samlede udledning fra et land som Tyskland. Så der er ingen tvivl om, at vi står foran en stor opgave i vores industri.

GRØNT EKSPORTEVENTYR FORUDE For at sætte kursen mod den CO2-neutrale skibsfart er vi nødt til at prioritere en massiv forsknings- og udviklingsindsats. Derfor er vi enormt glade for, at politikerne tilsyneladende har lyttet, når vi har fortalt dem, at den danske maritime forskning gennem længere tid har været underprioriteret i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.

Samtidig foregår størstedelen af dansk skibsfarts aktivitet ude på de åbne oceaner i skarp global konkurrence. Og derfor skal indsatsen ses i et internationalt perspektiv. Hvis vi kun indfører nationale krav, vil det gå ud over Det Blå Danmarks konkurrenceevne og tilskynde til, at aktiviteter flyttes ud af landet. Samtidig vil det heller ikke rykke det store på det globale CO2-regnskab.

Med et enigt folketing i ryggen har regeringen for nyligt afsat 1,5 milliard til grøn forskning i blandt andet klima- og miljøvenlig transport, grønne drivmidler og lagring og konvertering af energi. Det er en god start, men det kræver en vedholdende og markant indsats i de kommende mange år, hvis vi skal beholde vores nuværende position - eller endnu bedre - flytte os fremad.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Og selvom der er stor forskel på et fiskefartøj og et containerskib, så er der også mange ligheder. Det er det samme brændstof, der driver skruen rundt, og derfor er alle aktører i Det Blå Danmark afhængige af at finde vejen til den CO2neutrale skibsfart. Den gode nyhed er, at Danmark ligger lunt i svinget til at tage førertrøjen indenfor den grønne omstilling af fiskeriet og skibsfarten. Den danske maritime industri er blandt de dygtigste i verden, vi råder i Danmark over verdens femte største handelsflåde, en af verdens mest moderne fiskeflåder og vi har igennem årtier opbygget en uvurderlig viden og erfaring inden for vedvarende energi. Hvis vi lykkes med at koble de elementer endnu stærkere sammen, så er vejen banet for endnu et grønt eksporteventyr for Danmark. Dette kræver dog også politisk vilje til at stille krav om, at de mange grønne løsninger, vi allerede har udviklet, bliver brugt – ikke bare i Danmark, men globalt. Fiskeriet og resten af det Blå Danmark er allerede godt i gang med den grønne omstilling, og med en central rolle i regeringens klimapartnerskaber sætter vi nu for alvor kursen mod den CO2-neutrale skibsfart.

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

5


FOTO: JENS NØRGAARD

AF JENS NØRGAARD

BLACK OUT VED SHETLAND SLÆBT NED TIL HANSTHOLM

Det gælder om at kende sine venner på havet, og så vide hvor man kan søge hen for at få optimal hjælp når ”hjertet” i et skib, (Hovedmaskinen), stopper under fiskeri mange sømil fra et værft, som man ved er i stand til at håndtere ens problemer. Det var tilfældet ombord på trawleren ”Havvon” af Kristiansand under fiskeri ved Orkney og Shetland i slutningen af oktober. Rederiet hjemme i det sydlige Norge omdirigerede et af sine øvrige fartøjer -trawleren ”Havfjord” som tog havaristen på slæb. Med næsten havblik i den nordlige del af Nordsøen var slæbet til Hanstholm stort set ligetil. Ved indsejlingen gennem de nye molehoveder blev det til lidt assistance fra bugserbåden ”Goliath Vig”. Den lille slæber fungerede som bremse for trækket frem til North Sea Yards udrustningskaj. Trawleren var knap nok fastgjort, før de første af værftets skibsmontører var ombord for at undersøge motorskaden. Samtidig begyndte besætningen på ”Havvon” losningen af skibets last af fisk. Trafikken af fiskeskibe fra bl.a. Tyskland, Norge og Frankrig

6

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

til North Sea Yard for dokning, reparationer og overhaling samt forsyningerne til havneudvidelsen, og senest modtagelsen af verdens største havvindmølle fra Siemens Gamesa til det nationale testcenter i Østerild, har været et spændende og interessant skue. Den gigantiske mølle ankom som samlesæt. DE ER BARE STØRST Delene vejer op til ét par hundrede tons og kom med den tyske energikoncerns specialskib ”Rotra Mare”. Når møllen rejses i testcentret i Østerild måler den fra mølletårnets bund til vingespidsens top 330 meter. Det er 100 meter

mere end de møller der hidtil er blevet testet i Østerild. Hver vinge måler alene 94 meter. Ydelsen på den nye møller ligger på 10 Mega Watt, (MW). Det er 30 procent mere, end elproduktionen fra den 8 MW-havvindmølle, der hidtil har været den største i Østerild. Tre store BMS-kraner måtte der til for at løfte delene fra borde på specialskibet. Alt imens gik arbejdet sin vante gang med at reparere maskinskader, gearskader, skrogskader og bundmale den norske trawler Eigenes i dokken. Trawleren, der er hjemmehørende i Mandal, er for længst i arbejde igen som rejetrawler

med næsten nyt reduktionsgear af Heimdal typen. Arbejdet med gearet var kompliceret. Der blev skåret hul under vandlinjen under dokopholdet på skibet. Ved hjælp af taljer og kran fik montørerne gearet sikkert ud og retur. Gearet blev sent producenten for nærmere reparation Nogva Heimdal Propulsion AS i Molde i Norge. TYSKE FISKERE I HANSTHOLM Ved udrustningskajen lå en ”gammel” kending i Hanstholm sammenhæng. Skibet høre til flåden af fiskeskibe fra det tyske rederi Kutterfisch. NC 308 ”J. von Cölln” er hjemmehørende i Cuxhaven. Rederiets fiskerflåde herunder

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A legreya Sans Bold Alegreya SC Regul ar

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

Maskinhavaristen ”Havvon” ankommer på slæb efter sin rederikollega ”Havfjord” til Hanstholm. Slæberen ”Goliath Vig” holder igen og sikre at trawleren kommer sikkert til kaj.

nybygninger, bruger Hanstholm som base. Skibene opererer typisk i den nordlige del af Nordsøen og losser så i Hanstholm. Her står kølebiler klar til at fragte fangsterne til Tyskland. ”J. von Cölln” har som den norske trawler ”Eigenes” fået den helt store gennemgang herunder renovering af winch til trawlskovlene, propellertræk og bundeftersyn. Sidstnævnte betød, at der blev udskiftet 3,5 tons stål i bunden af skibet. Derudover blev en bulet stævn rettet ud. Endelig fik skibet et totaleftersyn på gear, koblinger og lejer samt hovedmotor. I venteposition lå et af Hanstholms mest kendte fartøjer – trawleren HM 635 ”Karbak” – skibet var netop anløbet efter sin sidste tur i området mellem Shetland og Norge under dansk flag. ”Karbak” blev tidligere i år handlet til de to Thyborøn fiskere Jens Peter Langer og Hans Jørgen Jensen. Gennem flere år har trawleren sejlet Nordsøen tyndt for sin redder, formand for Hanstholm Fiskeriforening Jan N. Hansen. SKABTE SIG ET NAVN Fast skipper på skibet var Rasmus Hald, der med sin blog om

fiskeopskrifter skabte sig et navn, bl.a. ved sin ligefremme måde at fortælle om kulinariske retter til søs og genvordighederne på havet. Rasmus Hald blev i 2018 kåret som Årets Fisker af Fiskeri Tidende. Nu er den store konsum trawler solgt igen. Denne gang til en nordmand som ifølge oplysninger til FiskerBladet ventes at rigge om til rejefiskeri. Skibet forlader dansk flag til norsk i stedet. Først skal det synes i dokken før skibstilsyn og forsikring kan godkende flagskifte og salg.

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

www.ff-gs.dk

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN

På den norske trawler ”Havvon”, der blev slæbt til Hanstholm, må man nok erkende at motoren har mødte sit Waterloo. Maskinen er simpelthen brændt sammen. Det er derimod ikke tilfældet med Kutterfisch nyeste fartøjer ”Iris” og ”Janne Kristin” to store specialdesignede konsumtrawlere, som blot er inde ved udrustningskajen for diverse mindre ændringer. Skibene ”vinder” måske ikke i skønhed men effektivitet kom det fra skibsmontørerne ved North Sea Yard.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser

Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Peter Jensen Tel.: +45 23 320 487

TripleNine Denmark Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.tripleninegroup.com

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

7


AF MARIA MEJLHEDE, DPPO

FISKERIET ER FOR VIGTIGT TIL PANIKPOLITIK

Terningerne blev kastet for dansk fiskeris fremtid, da der den 14. oktober i Luxembourg blev indgået ny aftale om kvoter i Østersøen for 2020. Aftalen, som fiskeriminister Mogens Jensen (S) var med til at indgå, betyder, at erhvervsfiskere må fange 60 procent færre torsk i den vestlige og 92 procent færre torsk i den østlige del af Østersøen i forhold til 2019. Den specifikke aftale kan man jo have sine forskellige holdninger til. Men hvad vi nok kan blive enige om er, at sådanne aftaler har store konsekvenser for dansk økonomi og natur – og at disse beslutninger derfor bør træffes på et kvalificeret og videnskabeligt grundlag. Desværre er dette ikke tilfældet. I DPPO’s seneste nyhedsbrev beskriver direktør Esben Sverdrup-Jensen den nye kvoteaftale som ”katastrofal” og ”et politisk svigt”. Han mener, at man på beslutningsniveau skøjter lige henover de mange og komplekse årsager til Østersøens økologiske udfordringer. I stedet vedtager man i desperation en række tiltag, der ikke udspringer fra en videnskabelig helhedsvurde-

8

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

ring, men snarere fra en panisk og overophedet debat, der gang på gang udråber overfiskning som den ultimative skurk. ”Det er skadeligt for forvaltningen af fiskeriet, hvis det drives af misforståelser. Det bidrager kun yderligere til en allerede alt for unuanceret diskurs, der jo også er med til at forme den folkelige og politiske bevidsthed om fiskeriet,” udtaler Esben Sverdrup-Jensen. DR DETEKTOR UNDERSØGER NATURFREDNINGSFORENINGENS DOMMEDAGSRETORIK Den 28. oktober 2019 kunne man læse en artikel på DR.dk med overskriften: ”Forskere afviser Naturfredningsforenings skræmmebillede om et dødt hav”. Artiklen var skrevet af tre journalister fra

Detektor og handlede om Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Gjerdings udtalelser i P1 Morgen [15. oktober 2019], hvor hun refererede til Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, da hun udtalte: ”Nu er der jo et internationalt panel af forskere, der kigger på fiskebestande og som rådgiver kommissionen, og de siger entydigt: bestandene i Østersøen er tæt på kollaps. Vi er tæt på at efterlade et dødt hav til dem, der kommer efter os,” udtalte Maria Gjerding. Detektor talte efterfølgende med fire eksperter fra ICES, der alle fire afviste, at ICES har omtalt fiskebestandene i Østersøen med de ord, Maria Gjerding brugte i sit

interview. Den svenske lektor ved Sveriges Lantbruksuniversitet og medlem af ICES, Massimiliano Cardinale, uddybede sin position: ”Hvis man fisker for meget, kan man tømme havet. Det er der ingen, der er uenige i. Men især i Østersøen er der ingen indikationer på, at de fleste af vores bestande er på randen af kollaps – det er den anden vej rundt. Fiskeri forårsager ingen Armageddon i Østersøen lige nu at dømme ud fra ICES’ vurdering af bestandene.” Den tyske Christopher Zimmermann, der udover at være ICESmedlem også er direktør for Thünen Institute of the Baltic Sea, fremhævede i samtalen med Detektor den europæiske ål som eneste art, man er bekymret for vil uddø inden for de næste årtier,

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


ud af de 15 arter, man fisker kommercielt i Østersøen. Ydermere kommenterer han på de maritime dommedagsprofeterier: ”For alle andre arter kan vi ikke drive dem i nærheden af udryddelse. Jeg er ked af at sige det, men påstanden om et tomt hav er nonsens.” FISKERIETS PLADS I EN KOMPLEKS VERDEN Debatten om fiskeriet er en vigtig samfundsdebat, der bør være karakteriseret ved redelighed og et kvalificeret og oplyst grundlag. Det kræver, at beslutningstagerne formår at være søstærke, når bølgerne går højt. For vi har kurs mod masser af politisk bølgegang. Europa står foran et nyt og udfordrende kapitel med et forestående BREXIT, øget globalisering og fokus på bæredygtighed. ”Fiskeriet bliver ofte fremstillet som om, at det er drevet af økonomi og kvotetørst. Men vi er et erhverv, der er dybt afhængigt af langsigtet bæredygtig forvaltning vores fælles naturressourcer, og med det følger et stort ansvar. I vores organisation har vi udviklet et selvstændigt forskningsprogram som bidrager aktivt til en bedre forståelse af fiske-

bestandene og de økosystemer der understøtter dem. Vi samarbejder tæt sammen med det etablerede forskningsmiljø i Danmark, internationalt og med ICES og godt 25% af vores ressourcer bruges på forskning og udviklingen af bæredygtige forvaltningsmodeller. Erhvervet er en meget aktiv medspiller,” lyder det fra DPPO’s Esben Sverdrup-Jensen. Ifølge en 2018-rapport fra Copenhagen Economics om fiskeriet og fiskeindustriens betydning for Danmarks økonomi, blev der eksporteret for 26,1 mia. kr. fisk og fiskeprodukter ud af Danmark i 2018. Rapporten pegede også på fiskeriets enorme betydning for de kystnære lokalområder og de 16.000 jobs som understøttes i sektoren. Dette er ikke argumenter for at give fiskeriet lang line; tværtimod er det et argument for at tage fiskeriet dybt alvorligt og forstå, at det kræver en rolig hånd på roret at navigere en så stor skude. Hvis man ryger med på dommedagsretorikken og træffer umiddelbare panikbeslutninger, så kuldsejler den langsigtede bæredygtige forvaltning af fiskeressourcerne og livet i de danske kystsamfund ryger overbord.

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår...

Vi ønsker dig en god jul og godt nytår

Vi ønsker hermed vore kunder og forretningsforbindelser en glædelig jul samt et lykkebringende nytår.

Carl Petersensvej 2 - 3250 Gilleleje - Tlf. 48300136 - www.brdrpetersen.dk

Vi ønsker vores kunder en glædelig jul og et godt nytår Assens shipyard ltd Søndre Havnevej 2A, DK 5610 Assens +45 64 71 11 34 • asv@asyard.dk www. asyard.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

9


AF JENS NØRGAARD

KRABBEBÅD TIL PAAMIUT I DET SYDLIGE GRØNLAND

De går ikke ligefrem med livrem og seler i Grønland - heller ikke når man i en splinterny kystbåd fra Bredgaard Boats i Rødbyhavn stikker til havs for på denne årstid med storm, regn og rusk begiver sig ud over de vilde vover til Paamiut i det sydvestlige Grønland. Skibet GR-5-75 Nukariit II, der får hjemhavn i Paamiut, får skipper Ove Frederiksen fra Maniitsoq som fremtidig fører. På hjemturen fra Lolland er der hyret en fremmed skipper. FOTO: BREDGAARD BOATS

Efter gennemgang af skibet fra top til bund og færdiggørelse af de sidste detaljer omkring aptering og tekniske installationer kunne den fremtidige krabbe-/ brøndbåd endelig komme på prøvetur i Femern Bælt. Prøverne gik godt fortæller en glad adm. direktør Michael Jakobsen til FiskerBladet. Fartøjet der har en Volvo D13 500 hk hovedmotor og en John Deere genset 38 kW hjælpemotor skød en servicefart på 9,8 knob.

Nukariit II efter prøvetur i Femern Bælt.

Nukariit II er på 44,1 brt. Længden o.a. på 14,99 meter. Bredden er 6,67 meter og dybgangen 2,45 meter, brt. 44,1. Skibet er udstyret med to tanke, som hver rummer 13 tons krabber som vil være dets primære opgave i fiskeriet. GEDIGENT HÅNDVÆRK Apteringen af nybygningen er gedigent håndværk og bærer præg af, at det er ”træfolk” snedkere, bådebyggere og skibsmontører, der har udført en stor del af arbejdet. Der er plads til fire personer ombord i hver sin separate køje. To badeværelser og toilet. Et

lille pantry samt spiseplads. Mere socialt samvær foregår på den topmoderne bro, hvor afslapning og snak foregår i et sofahjørne med kaffemaskine i bagbords side. Broen har alt hvad der skal til for at udføre et ordentligt fiskeri med mere. Skibet kan håndteres

både fra forkanten og agterkanten på broen og fra arbejdsdækket. Som regel vil der kun være to personer ombord i form af skipperen og en bedstemand/medhjælpende fisker.

Skipper Ove Frederiksen fortæller, at der som oftest kun vil være to personer ombord. Det er planen, at fartøjet i sommerhalvåret skal sejle på krabbe fangst i det sydvestlige område af Grønland ud til Davisstrædet. I vinterhalvåret skal Nukariit II på en nord-

WISHING YOU A

Happy New Year WELCOME 2018

T. +45 3341 8891 info@atlanticship.dk www.atlanticship.dk

Vi ønsker vores kunder en glædelig jul og et godt nytår.

10

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

Vi ønsker vores kunder en god jul & et godt nytår codanmarine.com

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


ligere kurs i farvandet nord for Maniitsoq, der ligger nordvest for hovedstaden Nuuk. Her skal fiskerne på linefangst efter torsk. REDERISELSKAB BAG ORDRERNE Det er det grønlandske rederiselskab Sermilik ApS i Nuuk med hjælp fra Royal Greenland der står bag ordren på kystfiskerfartøjet. På spørgsmålet til skipper Ove Frederiksen, hvorfor man ikke hjemtager skibet som dækslast på et af RALs Atlantskibe kommer svaret prompte: -Vi kan godt selv! Rederiselskabet Sermilik står bag endnu en nybygning i den store produktionshal hos Bredgaard. De to skibe dels Nukariit II og nybygningen i hallen der får navnet Millikuka er næsten identiske. Begge fartøjer er bygget/ bygges i glasfiber. Nukariit II har fået skrogfarven grøn. Det andet fartøj som er under færdiggørelse i støberiet får skrogfarven blå. Derudover adskiller fartøjerne sig ved at førstenævnet skib er udstyret med bulpstævn. Millikuka bygges som kombibåd, men med mulighed for garn og snurrevod samt kroge og tejner. Det er en proaktiv medarbejderskare på 25 personer der arbejder hos Bredgaard Boats, hvor man går med planer om at bygge et elektriker- og hydraulikværksted – et tiltag der vil gavne de fremtidige planer angående nybygninger og reparationer samt vedligehold. Det kunne bl.a. være i forbindelse med de 140 supply-både, som forventes indsat når Femern-bælt projekt for alvor sættes i gang.

Kaptajn Ove Frederiksen ser fra løbegangen på toppen af Nukariit II i bagbords side ned til håndværkerne på arbejdsdækket. Til højre skimtes det yderste af lossebommen.

NYT SPÆNDENDE PROJEKT Initiativerne stopper dog ikke her i det lollandske. Netop nu er man i gang med at produceres prototypen til små hurtiggående glasfiber-joller – beregnet til det grønlandske licens-fiskeri – hvor man så længe kvoten ikke er opfi-

Vi ønsker alle vores kunder en glædelig jul og et godt nytår www.madsen-motor.dk Brd. Madsen Motor - Havnevej 17 - Tejn - 3770 Allinge Tlf. 56 48 01 50 - mail@madsen-motor.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

sket efter grønlandske regler, kan fiske løs af både hellefisk, torsk m.m. De små joller der får en bæreevne på 13 tons er designet af Bredgaard Boats. Når ordren er underskrevet og i hus hos Nuuk Maler & Glasfi-

berservice, sender Bredgaard egne glasfiber folk til Nuuk hvor de under anvisning fra fiskerne fremover bygger jollerne. Projektet støttes af det grønlandske selvstyre med ekstra billig etableringslån til de lokale fiskere.

Vi ønsker vores kunder en glædelig jul samt et godt nytår Tlf.: +45 9644 4496 • info@jobigroup.com • www.jobigroup.com

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

11


AF JENS NØRGAARD

SKAGEN DANMARKS STØRSTE FISKERIHAVN

Skagen Havn er uden omsvøb Danmarks største fiskerihavn. Det fremgår af Fiskeristyrelsens halvårsstatistik for 2019. Havnen - på toppen af landet - har øget markedsandelen på mængden af landede fisk til 43 procent og værdien til 30 procent. Nu viser de seneste tal, at næsten halvdelen af de fisk, der landes i danske havne ender i Skagen. Dermed er det lykkes at udbygge positionen som Danmarks største fiskerihavn. I første halvår af indeværende år er der landet 225.000 tons fisk. I alle andre havne er der tilsammen landet 521.000 tons fisk. Skagen har i 2019 øget markedsandelen fra 37,7 procent til 42,6 procent. At den tidligere ubådskaptajn nu administrerende direktør for Skagen Havn, Willy B. Hansen, er svært tilfreds kan ikke komme bag på nogen. I et forord til den officielle meddelelse om landinger af fisk i 2019 siger havnedirektøren: -Den udvikling understøtter vi med etape 3 af havnen ved at udbygge faciliteterne for fiskeriet og fiskeindustrien. MARKEDSANDELEN VOKSET Landingsværdien i første halvår 2019 udgjorde 541 mio. kr. i Skagen, mens værdien i alle danske havne var på 1,8 mia. kr. Markedsandelen i Skagen voksede i første halvår 2019 fra 26,1 procent til 29,4 procent. Generelt set har der været en reduktion i antallet af landede fisk med 24 procent i havnene landet over. I Skagen var den på 15 pro-

Friskfangede rejer fra Skagerrak landes i Skagen fra trawleren ”Emli Pilegaard”.

cent. Værdien af fiskene er i gennemsnit faldet med 15 procent - i Skagen med 4 procent. Generelt har der været en reduktion i antallet af landede fisk med 24 procent i de danske havne, mens tallet for Skagen havn er 15 procent. Værdien af de landede fisk er i gennemsnit faldet med 15DL36 proDXC DZC (V)DZC cent i de danske havne og med fire procent i Skagen havn.

MÆNGDERNE REDUCERET Ifølge Willy B. Hansen er værdien af fiskene faldet mindre end mængderne. Priserne på fiskene er generelt højere og det er positivt for fiskerne, når nu mængderne reduceres. F.eks. er der landet langt færre blåhvilling og tobis i forhold til 2018, slutter havnedirektøren i Skagen Havn. Fiskerne på Danmarks nordligste punkt står for 80 procent af

landingsmængden for pelagiske arter, 42 procent af industriarter og 43 procent af konsumarter. Halvårsstatikken viser i øvrigt, at svenske fartøjer i Skagen Havn har øget værdien af deres landinger med 26 procent fra samme periode sidste år til 102 mio. kroner. Udenlandske fartøjer står for godt halvdelen af landingsværdien i Skagen havn.

MOTORERNE OVERHOLDER DE NYE EMISSIONSKRAV. DZC engine range DE NYE TYPETIER 6/82DZC ONSKRAV. TYPE 6/8 DZC OP OPTIL TIL2400 2400HK. HK DXC

DZC

(V)DZC

DL36

Medium speed engine, turbocharged & intercooled, available in Anti-clock and Clock rotation. Can run on diesel, heavy fuel, vegetable oil, animal greases, ... Dual fuel execution is also possible. OTORERNE

MOTORERNE OVERHOLDER DE NYE EMISSIONSKRAV. DZC engine range VERHOLDER DE NYE TYPETIER 6/82DZC ER 2 EMISSIONSKRAV. TYPE 6/8 DZC OP OPTIL TIL2400 2400HK. HK

DLER6DZC AF 1500kW @ 1000rpm ORER:

Medium speed engine, turbocharged & intercooled, available in Anti-clock and Clock rotation. Can run on diesel, heavy fuel, vegetable oil, animal greases, ... Dual fuel execution is also possible. 8DZC

2000kW @ 1000rpm

ORHANDLER6DZC AF 8DZC 0 Thyborøn - Tlf. 97 83 12 05 - Fax 97 2000kW 83 16 78 - mail: kt@kyndeogtoft.dk 1500kW @ 1000rpm @ 1000rpm ABC-MOTORER: Anglo Belgian Corporation nv - Wiedauwkaai 43 - 9000 Gent ( Belgium )

ønsker god Sydhalevej 4-6T +32 •Vi 7680 Thyborøn •-Tlf. 97 83 12 05 •jul Fax 97 83 16 78 (0)9 267 00 00 - F +32 (0)9vore 267 00 67 Ekunder info@abcdiesel.be - www.abcdiesel.be mail: kt@kyndeogtoft.dk • www.kyndeogtoft.dk Sydhalevej 4-6 • 7680 Thyborøn • Tlf. 97 83 12 05 • Fax 97 83 16 78

of the - www.ogepar.com alevej 4-6 - 7680 Thyborøn - Tlf. 97 83 12 05 - FaxMember 97 83 16Ogepar 78 -group mail: kt@kyndeogtoft.dk

Anglo Belgian Corporation nv - Wiedauwkaai 43 - 9000 Gent ( Belgium ) T +32 (0)9 267 00 00 - F +32 (0)9 267 00 67 - E info@abcdiesel.be - www.abcdiesel.be Member of the Ogepar group - www.ogepar.com

mail: kt@kyndeogtoft.dk • www.kyndeogtoft.dk

12

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

vi ønsker vore kunder en glædelig jul. IRAS A/S • Gammelby Møllevej 3 • 6700 Esbjerg tlf. +45 76114949 • mail: iras@iras.dk • www.iras.dk

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Media Group MEDIEGRUPPEN Maritime DAnmark +

www.maritimedanmark.dk www.maritimedenmark.dk

731.000 327.000 86.000 læste artikler per måned

besøg pr. måned

unikke brugere pr. måned

21.000 daglige nyhedsbrevsmodtagere

VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING WWW.MARITIMEDANMARK.DK

NYHEDER

JOBS

BLUE MEDIA

DMF 2020


STOR OPBAKNING TIL DANISH MARITIME FAIR

Stadig flere udstillere fra ind- og udland vælger at købe en stand på den danske internationale maritime messe - Danish Maritime Fair - der næste gang finder sted den 13. og 14. maj 2020 i Bella Center Copenhagen. Seneste opbakning kommer fra den suverænt stærkeste spiller når det gælder markedsføring af den danske maritime sektor: Danish Export Association. Eksportforeningen tilbyder nu sine medlemmer at deltage på en fællesstand på Danish Maritime Fair 2020. Sammen med Standesign har Eksportforeningen indgået samarbejde med Bella Centeret og Danish Maritime Fair om et Danish Pavilion fællesområde, hvor Standesign står for opbygning, grafik og service før og under messen.

værftsdelegation til Danmark. Deltagelse på Danish Export fællesstanden på Danish Maritime Fair 2020 inkluderer deltagelse i MatchMaking og netværksmøder med en værftsdelegation fra Kina. Vores Shanghai kontor er i gang med at planlægge og arrangere en indgående delegation af kinesiske værfter til Danmark i ugen under Danish Maritime Fair. Deltagerne på fællesstanden har adgang til aktiviteterne og møderne i deres besøgsprogram i Danmark”, hedder det videre i henvendelsen.

”Messen er et omdrejningspunkt for den danske marineindustri hvor aktørerne mødes på tværs af værdikæden med tema-seminarer, netværksarrangementer og Danish Shipping reception”, skriver Danish Export Association i en henvendelse til sine medlemmer.

STOR GLÆDE ”Vi er meget glade for, at så stærke spillere som Eksportforeningen og Standesign har valgt at slutte op om Danish Maritime Fair 2020”, siger Rene Wittendorff, CEO for Danish Maritime Fair.

KINESISK VÆRFTSDELEGATION ”Vores kollegaer i Kina arrangerer i samme uge en kinesisk

”At messen falder sammen med, at en delegation af kinesiske værfter er på besøg i Danmark, er jo

14

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

intet mindre end fantastisk. Både for Danish Maritime Fair - og for hele den danske maritime branche”. KONFERENCER OG WORKSHOPS Traditionen tro vil der sideløbende med messen blive afholdt en række maritime konferencer. MDC - Maritime Development Center afvikler en heldags konference på Danish Maritime Fairs førstedag, og derudover forhandles der med såvel danske som udenlandske arrangører om afholdelse af flere maritime konferencer og workshops. Herudover står Maritime Danmark for yderligere tre konferencer: IMO SULPHUR REGULATIONS Med virkning fra den 1. januar 2020 træder IMOs nye globale svovlkrav i kraft. Kravene indebærer, at skibe fremover kun må anvende brændstof med et svovlindhold på maksimalt 0,5 procent

- med mindre der er installeret en scrubber om bord. Der er på forhånd stor usikkerhed omkring, hvordan markedsprisen på brændstof med lavt svovlindhold vil udvikle sig, om brændstoffet vil være til rådighed i de mængder der er brug for og de steder hvor det efterspørges. Et andet spørgsmål er, i hvilket omfang de nye svovlkrav overholdes, og hvor effektivt myndighederne håndhæver kravene. Konferencen finder sted 4 måneder efter at de nye krav er trådt i kraft, og giver via indlæg fra rederier, myndigheder, bunkerselskaber og forskningsinstitutioner for første gang et overblik over, hvordan de nye krav fungerer i praksis. INVEST IN SHIPPING Shipping er som bekendt en cyklisk branche med store op- og nedture. Det er vanskeligt at vurdere, hvordan branchen - og

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår...

chr. knudsen-juleann-q

13/11/03

14:12

Side 1

REVISIONSFIRMAET

Chr. Knudsen✔ Reg. revisor Kutterregnskaber Stormgade 8. 1.sal 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 10 22 Telefax 97 31 13 19

dermed de virksomheder der opererer i den - vil udvikle sig de kommende år. Læser man markedet rigtigt, kan der være mange penge at tjene. Tager man fejl, kan det koste dyrt. Konferencen giver - ved hjælp af indlæg fra markedsanalytikere, private og institutionelle investorer og børsnoterede virksomheder - deltagerne indblik i, hvilke muligheder Shipping rummer ud fra en investor-synsvinkel. Konferencen henvender sig til almindelige private investorer, men også til pensionskasser og andre institutionelle investorer, der gerne vil vide mere om mulighederne indenfor Shipping og underleverandører til branchen. THE ENERGY TRANSITION Der er bred enighed om, at de fossile brændstoffers epoke nærmer sig sin afslutning. Nye

miljørigtige brændstoffer vil tage over, men det kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden. Vi vil opleve en glidende overgang, en udvikling der allerede er i gang - og som rummer mange ubekendte.

FOGA ApS FISKERNES ORIENTERING OM OLIE- OG GASAKTIVITETER Tel.: +45 75 45 11 44 Trafikhavnskaj 19 Mobil: +45 21 61 45 12 DK-6700 Esbjerg Hundested Propeller 20/11/03 20:28

www.foga.dk Side 1

Hvilke brændstoffer skal man satse på: el, brint, naturgas, ammoniak, atomkraft - mulighederne er mangfoldige, og mange nye kan komme til. Og hvor skal de anvendes: i kystnære farvande eller ude på verdenshavene. Konferencen giver deltagerne et overblik over, hvor i processen vi befinder os - hvilke alternative brændstoffer der allerede er på markedet, og hvad der venter lige rundt om hjørnet. Hvilke muligheder og begrænsninger de enkelte energiformer rummer samt hvor, hvornår og hvordan vi kan tage dem i anvendelse.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

15


AF MARIA MEJLHEDE

NORDJYSKE BØRN DYKKER NED I FISKEPROJEKTET: FISK OG ÆD

’’De ser klamme ud og ikke særlig lækre og lugter også meget.’’ Dette var den første bemærkning fra Marie, som til daglig går i 8.b på Skæbygaardskolen i Sæby. Men er fisk nu så klamme, som Marie synes, og er der en fremtid i dansk fiskeri for unge Nordjyder? ’Fisk og Æd’ er navnet på et samarbejde mellem Aalborg, Frederikshavn og Hjørring kommune, Danmarks Fiskeriforening PO, Danmarks Pelagiske PO, EUC Nord og Tech College som skal sætte fokus på netop den nordjyske fiskerisektor. Eleverne, som til dagligt går i 8. klasse, dykker ned i fiskens og fiskernes verden fra fangst til fad. Sammen er vi stærkere, derfor har de tre nordjyske kommuner Aalborg, Hjørring og Frederikshavn indgået i et fællesskab, der skal sætte fokus på sammenhæng mellem teori og praksis inden for undervisning. De unge har kloge hoveder, er oplyste og har mange skarpe holdninger. Men fordomme, de findes om det traditionelle fiskeri. For er det sejt at arbejde med fisk? Og hvordan kan den tilberedes på en lækker måde?

16

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

Hænder og hoveder skulle derfor i spil, da 500 elever fra 20 forskellige 8. klasser havde fokus på fisken i efteråret.

fik et unikt indblik i, hvor kompliceret et trawl er og hvordan man arbejder med at reparere et stort trawl uden at miste overblikket.

VIRKELIGHEDENS VERDEN Først var eleverne ude i virkeligheden til en rundvisning på Hirtshals havn. Det hele startede på Hirtshals Fiskeauktion, hvor eleverne oplevede, hvordan man lander, opbevarer og sælger fisken, som langt fra ligner den, de kender fra køledisken. Så gik turen videre rundt på havnene, hvor eleverne fik forståelse for den store forskel på de små og store både, da fiskeriet også er meget forskelligt alt efter hvilken art, man fisker efter.

Til sidst blev dagen afsluttet på Nordsøen Oceanarium, hvor eleverne blev undervist i livet under overfladen. Eleverne fik kyndig vejledning af Eel-Hatch, som til dagligt forsker i ål. Der var medbragt ål, som med stor interesse blev undersøgt på alle leder og kanter. Og de nysgerrige hoveder blev meget klogere på ålen og andre fisk.

Der var store ører under fortællingerne om livet på havet og hvordan moderne udstyr, IT og avanceret teknologi spiller en afgørende rolle i arbejdet om bord på fiskefartøjer. Cosmos Trawl åbnede deres døre, og eleverne

Dagen efter skulle der gang i hænderne og i smagsløgene. Eleverne fik besøg af en topkok og en kokkeelev, så nu skulle ærmerne rulles op, og fisken, som dagen forinden blev hentet på havnen, skulle tilberedes. Som dagens finale blev elevernes forældre inviteret til festmiddag. Der blev serveret laksetatar, rødspæt-

ter, fiskefrikadeller og en masse andet lækkert. Det hele blev afsluttet den 12. november, hvor udvalgte elever repræsenterede deres klasse fra hver kommune. Her skulle eleverne lave 3 retter, en forret, en hovedret og en dessert med fokus på fisk. Alle tre retter blev serveret for et dommerpanel med deltagelse af de 3 kommuners borgmestre og rådmænd, der bedømmer ud fra en blindsmagning. Vinderholdet fra Frederikshavn Kommune kunne rejse hjem fra konkurrencen med 5.000 kr. til klassekassen og en helt anden indsigt i moderne dansk fiskeri og de uddannelses-, jobog karrieremuligheder, der gemmer sig under havet overflade.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


AF JENS NØRGAARD

TYSKLAND STORAFTAGER AF NORSKE FISKEPRODUKTER

Norsk fiskeindustri har succes på det tyske eksportmarked om end afsætningen stagnerede gennem 2019. Vort nordiske broderland eksporterede i 2018 fisk og skaldyr til Tyskland for næsten 2,7 mia. danske kroner eller 3,6 mia. NOK - et plus på 3 pct. i forhold til 2017. Kerneprodukterne som afsættes syd for den dansk-tyske grænse er skaldyr, rejer, makrel, sild, torsk, laks og ikke mindst forel, (regnbueørred, red.). Sidstnævnte når ved nytårstid sit årlige højdepunkt hvad afsætning angår. Foruden eksport af fiskeprodukter og skaldyr fra Norge til andre storaftager som Polen, Danmark og Holland, så ligger Tyskland et ”hestehoved” foran alle dem som det næststørste forbrugermarked overhovedet af fiskeprodukter fra Norge og som den største aftager i øvrigt af laks.

vi taler om opdrætslaks fra havbrug eller traditionel fiskeri og forarbejdning. Fiskeeksporten nedadgående På trods af den store eksportomsætning er interessen hos forbrugerne i Tyskland nu en smule i aftagende. Hvad er årsagen til den udvikling? I studiet fra Norwegian Seafood Council NSC spørger man om udviklingen kan hænge sammen med den nye globale sundhedsbølge, der ruller ind over forbrugerne. Er det den som har påvirket? Skyldes den afvigende interesse mangel på friske fiskeprodukter? Det er nogle af de spørgsmål NSC vil undersøge.

Det fremgår af et studie udarbejdet af Norwigian Seafood Council i Tromsø. Studiet blev præsenteret i slut oktober på en konference i Hamborg. Den samlede volumen af norske eksportlaks er i 2018 opgjort til 43 tusind tons. Øvrige fiskeprodukter og skaldyr udgjorde i 2018 1,2 mio. tons. Laks udgør den største andel af de samlede mængder til forbrugerne i både Tyskland, Danmark, Holland og Fakta er ifølge nordmændene i flere af de østeuropæiske lande. lighed med os andre i de norDe mange tons laks svarer til en diske lande, at tyskerne har et stigning på 4 procent iwww.packandsea.dk forhold til andet indkøbsmønster. Tyskerne 2017 tallene. går efter tilfældighedslisten. De slæber ikke en indkøbsliste med I et rundspørge til tyske forbrusig i supermarkederne eller rundt gere fremhæver tyskerne Norge, på deres traditionsforbundne som det land de foretrækker ved markeder på et bytorv. Det er køb af fiskeprodukter, det uanset udbuddet af produkter der afgør

PACK AND SEA

handelsmønstret, hedder det i studiet fra NSC, der arbejder tæt sammen med de norske fiskeriorganisationer. EN DUFT AF NATUR Tyskerne f.eks. bruger ikke den store tid i et køkken. Det hører slet ikke til deres livsstil. Når der købes ind til hjemmet, er det øjnene der skal fange interessen, og ikke hvad der tilfældigt står på en indkøbsseddel. Når det gælder Convenienceeller Premium produkter, så taler man ikke om fisk. Her er det ædelt oksekød der kommer på listen. Til gengæld ynder tyskerne at spise

rå fisk - uden at det er noteret hjemmefra som ”Husk” på listen ved indkøb. For at løfte omsætningen på fisk i Tyskland viser studiet, at forbrugerne ønsker mere og bedre information. Det skal være mere transparent – faktuelt. Stor indflydelse på valg hos forbrugerne er certificeringen af fisk, hvor er den fanget, hvornår eller opdrættet. Kvalitet, smag og friskhed skal have en duft af natur lyder konklusionen til vækst i forhold til norsk fiskeeksport.

PACK AND SEA www.packandsea.dk Telefonnr.: 96186070 Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

17


AF JENS NØRGAARD

STENA KAN BLIVE FREMTIDENS LØFTESTANG FOR LÆSØBOERNE

Trods en økonomi i laser så kæmper de bravt for at overleve i den kommunale forvaltning og blandt virksomhederne i Danmarks mindste kommune - Kattegat-Øen Læsø. Et underskud på ca. 20 mio. kr. på budgettet i 2020 er ikke tilladt ifølge vedtægterne i den kommunale styrelseslov. Ikke desto mindre er det sådan budgettet er skruet sammen og vedtaget af kommunalbestyrelsen på Læsø. Innovation er derfor i højsædet på øen, hvor man sætter sin lid til at svenskerne kunne være dem der forhåbentlig kommer med redningsplanken. Læsø Kommune har talt med Stena Line om evt. at lægge vejen forbi kattegatøen. Det svenske storrederi indenfor ro/pax operationer mellem flere af de Skandinaviske lande, Tyskland, Polen, UK og Irland, trafikerer bl.a. ruten Gøteborg-Frederikshavn-Gøteborg. Overfarten går tæt forbi den danske Kattegat ø. Hos Stena er der foreløbig ingen afvisning til projektet. I givet fald bliver det den tidligere bornholmerfærge ”Hammerodde” – nu ”Stena Vinga” – der kan indsættes med op til to mulige daglige ankomster og afgange i højsæsonen.

VAND NOK UNDER KØLEN Realiseres færgeplanerne er der vand nok under kølen til ”Stena Vinga”. Det bedyrer Havnechef i Østerby Havn, Kurt Nielsen, til FiskerBladet. Planen er, at der skal opføres et færgeleje øst for fiskerihavnen med opmarchbåse og god infrastruktur til landeve-

jen der forbinder Østerby med Vesterø Havn. Prisen på selve projektet ligger ikke fast, men ventes ifølge havnechefen højt regnet, at løbe op i ca. 250 mio. kr. Pengene skal bl.a. skaffes via EU-midler. Ifølge havnechef Kurt Nielsen, kan det hele være en realitet inden for et par år eller før. Det er dog fortsat hensigten, at færgerne ”Ane Læsø” og ”Margrethe Læsø” skal fortsætte på overfarten mellem Vesterø havn og Frederikshavn, også selvom Færgeselskabet Læsø overgår til kommunal drift fra årsskiftet 2019/2020. Erhvervschef Gitte Melchiorsen erkender, at mangel på arbejdskraft er problematisk for øen og

måske især for fiskeriet. Fiskerne har svært ved at skrabe besætninger sammen til bådene. Derfor er vi i kontakt med fiskeriskolen i Thyborøn. Flere af de 21 faste hummerbåde, der er hjemmehørende i Østerby Havn, håber på at kunne ansætte lærlinge på de ledige pladser der er ombord på kutterne. Både den stedlige Læsø Fiskeindustri A/S i Østerby Havn - med afdelinger i Frederikshavn og Skagen – og fiskerne deltager aktivt i hvervekampagnerne. Det er en forudsætning for at kunne bevare de to grene af erhvervslivet fiskeri og turisme på øen. Sidstnævnte udgør en stadig større andel. Det betyder masser af sommerferiejob på hotellerne.

FOTO: STENA LINE

På Læsø er vandene delt omkring projektet. Erhvervslivet herunder fiskerne er begejstret. Derudover ligger der pæne vækstmuligheder

for turisterhvervet fra såvel Sverige som Norge. Endelig skal påpeges - en direkte rute fra Gøteborg til Læsø vil forkorte rejsetiden betydeligt for Københavnerne. De skal ikke længere hen over Storebæltsbroen, Fyn og så op ad den overfyldte motorvej E45 til Frederikshavn for så endelig at komme ombord på færgerne til Læsø. Overfartstiden er halvanden time.

18

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


INDBYGGERTALLET OP I højsæsonen er det ikke atypisk at vi har mellem 10 og 12.000 turister om ugen i landets mindste kommune med omkring 1800 indbyggere, lavt skattegrundlag og en gennemsnitsalder på 53,6 år, fortæller Gitte Melchiorsen. Indbyggertallet skal op! Til det formål har kommunen ansat tilflytningskonsulent Stina Andersen – barnefødt på øen, men med stor international erfaring og akademisk baggrund, hvilket vidner om at det gamle ordsprog holder: Ude godt – hjemme bedst! Så det at man forlader grundskolen på Læsø for at fortsætter i gymnasiet i Frederikshavn og siden f.eks. tage en uddannelse på en højere læreanstalt eller i en virksomhed med f.eks. international flair, skal ikke være en begrænsning i livet. Havde vi ikke fiskeriet, fortsætter Gitte Melchiorsen, så var der ingen vodbinder, smed, bådebyggere, dykker eller skibsmontører til at ordne flåden af skibe, som hver morgen klokken 05:00 sejler ud af Østerby Havn til fangstpladserne for jomfruhummer mellem Læsø og Sverige. Foruden vore egne skibe er det jo også fiskeskibe fra Bornholm, Hundested – ja selv Strandby nord

for Frederikshavn, der præger by- og havnebilledet i Østerby. FIBERNET ET LØFT Som erhvervs- og turistchef samt tilflytningskonsulent er det Stina og min opgave at få iværksætteriet igangsat inden for såvel landbrug, turist, fiskeri og fiskeindustri. Senest har vi hjulpet en svensk ITvirksomhed. De har valgt at bosætte sig på øen grundet kommunens fremsynethed omkring etablering af fibernet. Med fibernet fik Læsø et tiltrængt løft, som forhåbentligt får flere til at slå sig ned på Kattegatøen.

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår...

Som en appelsin i turbanen håber kommunens vise fædre, at det lynhurtige net kan få erhvervsfolk til at holde konferencer på øen og dermed konstatere at ø-liv giver muligheder i hvert fald på Læsø. Med spænding venter man på udspillet fra Stena Line, før man kan realitets behandle de endelige planer. De vil forhåbentlig fremadrettet redde Læsø, erhvervslivet og den kommunale selvstændighed.

Duusgaarg Malerf-q

05/04/05

12:54

Side 1

Side 1

Vi ønsker vore kunder glædelig jul & godt nytår

Eps, ai og jpg format

Eps og ai format

Duusgaarg Malerf-q

Duusgaarg Malerf-q

05/04/05

05/04/05

12:54

Skibsmaling Sandblæsning Metallisering

Den tidligere bornholmerfærge ”Hammerodde” – i dag ”Stena Vinga” – her fotograferet i sin nye farvepragt.

12:54

Mød os på facebook Duusgaarg Malerf-q

FiskerBladet har besøgt Østerby Havn og vil i FB 01/02 fortælle nærmere om Læsø Fiskeindustri A/S og fiskeriet efter ”guldet” – jomfruhummer!

05/04/05

12:54

Side

Side 1

Skibsmaling Sandblæsning 1Metallisering

Glasfiberarbejde Lastrumsindretning Skumisolering

Glasfiberarbejde Lastrumsindretning Skumisolering

Mød os på Stand D800

Skibsmaling Glasfiberarbejde Mød os på Sandblæsning Lastrumsindretning Stand D800 Duusgaards Malerfirma Skibsmaling Glasfiberarbejde Metallisering Skumisolering Sindalvej 30

Vi ønsker vore kunder en god jul Sandblæsning Lastrumsindretning Malerfirma 9850 Hirtshals Metallisering Duusgaards Skumisolering Sindalvej 30 Telefon 9850 Hirtshals (45) 98 94 58 11 Telefax

Duusgaard Coating Telefon

(45) 98 94 58 11

Telefon (45) (45)98 9894 9458 5811 72

Duusgaard Coating Telefon Telefax (45) (45)98 9894 9458 5811 72 Skibsbyggerkaj 4 Rottbøll info@duusgaard.dk Skibsbyggerkaj 4 info@duusgaard.dk Jørgen mobil (45) 40Jørgen 11 31 56 Rottbøll mobil (45) 40 11 info@duusgaardsmalerfirma.dk 9850 Hirtshals www.duusgaard.dk info@duusgaardsmalerfirma.dk Mød os på 9850 Hirtshals www.duusgaard.dk

Mød os på www.duusgaardsmalerfirma.dk Stand D800 Stand D800

31 56

www.duusgaardsmalerfirma.dk

Duusgaards Malerfirma Sindalvej 30 9850 Hirtshals Telefon (45) 98 94 58 11 Duusgaards Malerfirma Telefax (45) 98 94 58 72 Jørgen Rottbøll mobil (45)30 40 11 31 56 Sindalvej info@duusgaardsmalerfirma.dk 9850 Hirtshals www.duusgaardsmalerfi rma.dk

TAK FOR ET GODT SAMARBEJDE I 2019. Telefon (45) 98 94 58 11 Telefax (45) 98 94 58 72 VI SER FREM TIL NYE Jørgen Rottbøll mobil (45) 40 11 31 56 info@duusgaardsmalerfiIrma.dk UDFORDRINGER 2020. www.duusgaardsmalerfirma.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

19


NOS på bedding: Det svenskejede men danske rederi Northern Offshore Services NOS, hører til Hvide Sande Ship Yards trofaste kunder. Her er det Arriver og Defender som har indtaget beddingen. FOTO: ELIA KEHLET KNIPP, HVSA

AF JENS NØRGAARD

PIT-STOP I NY VÆRFTSHAL TIL OFFSHORE- OG FISKERFLÅDEN

Det er slut med at stå ude i det fri i regn og rusk, i snevejr og frost og ordne hasteopgaver på diverse skibstyper, hvad enten det er multi-purpose high-speed fartøjer, mindre crewchangevessels, transferboats eller f.eks. den lokale trawler-, garn- og rejeflåde eller mindre færger i den kystnære trafik. Hvide Sande Ship Yard er klar til at tage imod med en ny stor overdækket værftshal og udvidede og moderniserede beddingområder. Det nye tilbud på værftet går under navnet HVSAs Pit-Stop service og henvender sig især til offshore rederierne og deres hurtiggående fartøjer. De indgår som oftest i en charter til havvindmølleparkerne i Nord- som Østersøen og er presset på tiden. Derfor skal der handles hurtigt når eksempelvis der opstår en mekanisk fejl eller andet på skibet. Tid er penge hvad enten der arbejdes i offshoresektoren eller i fiskeri. Det kan betyde tab af store penge ligger man først fast-

20

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

gjort til kaj. Med de nye tiltag håber Hvide Sande Ship Yard at kunne tiltrække større skibe til den vestjyske havneby - nu hvor vanddybden er øget til syv meter i havnens diverse bassinafsnit. Det har hidtil betydet at større trawlere hjemskrevet i Hvide Sande, har måttet søge andre havne grundet vanddybde i Thyborøn for losning efter rejser til fiskepladserne ved Orkney eller Shetland. VAND UNDER KØLEN De nye arbejdsforhold på bedding-området og den nye luk-

kede ”kæmpehal” er ikke kun en gevinst for kunderne men i høj grad for medarbejderne. Nu er der skabt et bedre arbejdsmiljø. I den overdækkede værftshal kan der arbejdes under langt bedre kontrollerede forhold uanset vejrlig, siger direktøren for Hvide Sande Shipyard Steel & Service, Carl Erik Kristensen, til FiskerBladet. Der er i forbindelse med de nye etableringer også tænkt på de miljømæssige konsekvenser, som en større og tung arbejdsplads kan udgøre for de omkring liggende

områder etc. Disse forhold er der i mere end en forstand taget hånd om i forbindelse med byggeriet af den nye overdækkede hal. Den kan lukkes af for omverdenen, så hverken sandblæsning eller andet generer i forbindelse med f.eks. kølhalinger, som fremover også vil blive tilbudt i vintersæsonen. De første skibe har allerede været igennem den ny hal til rederiernes store tilfredshed med udført service.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


AF JENS NØRGAARD

LYSTFISKERNES HØJTID KOMMER MED JULEN

Det er ikke alle steder i vores del af verdenen at gris eller and står øverst på den kulinariske liste ved juletid. I Tyskland spiser de f.eks. ikke flæskesteg juleaften eller juledag. Her står den på fisk som karper, der er en yndet spisefisk. Det er en tradition som kan skrives helt tilbage til middelalderen, hvor kongehuse og adelen opfostrede fisken i voldgravene rundt om slotte og godser i Europa.

Hvad sports- og lystfiskerne naturligvis ved er, at karpen er en god fighter. Dens størrelse taget i betragtning gør, at den er en spændende sportsfisk at gå efter for den øvede. Typisk fanges fisken ved traditionelt medefiskeri med flåd, eller bund-rigs, hvor der fastgøres et relativt tungt lod til linen. Det gør at fisken kroger sig LF ventilation_Q 11/01/05 selv, når den tager madding i et

forsøg på at stikke af. Sportsfiskerne ved det. Det gør det muligt at fiske med flere stænger, og over længere tid end ren flådfiskeri hvor man er nødt til at holde øje med flåddet. Det er nemlig ikke ualmindeligt, at der skal fiskes i flere dage før karpen hugger til. Rekorden blev sat i Saône i Frankrig i 1955. Fisken var på 40 kg og 115 cm. SUGER SOM EN STØVSUGER Karpen kan blive op til 1,2 meter lang og veje op imod 40 kg. Den ældste kendte karpe blev 47 år gammel. Om det er en ”lystfiskerhistorie” skal stå usagt. Fisken søger sin føde i alle vandlag. Den æder planter, snegle, muslinger og alger. Det sker ved at fisken åbner munden på vid gab og suger føden til sig som var den en støvsuger. Som beskrevet er østeuropæerne og tyskerne samt kineserne vilde med karper. Undertegnede ople8:53 Side 1 vede det på det gamle torv - tid-

FOTO: JENS NØRGAARD

Karper hører i dag ikke naturligt til på vore breddegrader. For sports- og lystfiskere i Europa er den imidlertid en af de vigtigste ferskvandsfisk. I 1800-tallet var fisken en eksportvare fra danske dambrug til Tyskland. De seneste mange år er fisken dog nærmest forsvundet. Kun få steder opretholdes opdræt, primært til udsætning og i mindre grad til konsum. Udenfor Danmarks grænser og navnlig i Syd- og Østeuropa samt Kina er befolkningerne begejstret for fisken. Det er også her at størstedelen af opdræt på verdensplan finder sted.

Der skal nogle gode næver til når man som ”Fiskepigen” på billedet her, skal håndtere de store og sprællevende karper til kunderne på det gamle torv i millionbyen Mindsk i Hviderusland.

ligere på efteråret - i millionbyen Minsk i Hviderusland, (BellaRus). Her stod borgerne i kø for at få del i de skønne og friskfangede karper fra opdræt og floder. Medens

mændene passede dambrugene eller fiskede efter karper i floder eller søer, så var det typisk kvinderne der stod på torvet og solgte varen.

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 4700Næstved Næstved• •Tlf. Tlf.55557777 Smedevænget 3 ••4700 2222 4444 Fax. • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 55 77 77 82 82 44 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

HA HAMPIÐJAN GROUP

Glædelig jul og godt nytår Nordsøkaj 18 • 7680 Thyborøn • Denmark Phone: + 45 97832090 • Fax: + 45 97831280 Mobil: + 45 20831989 • Email: thy@nordsotrawl.dk www.nordsotrawl.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

21


FOTO: JENS NØRGAARD

Store lagre er bygget op omkring Frydendahl Nets hovedkvarter i Hvide Sande. Her findes alle former for fiskeredskaber og andet tilbehør til fiskeriet som de store kabler i forgrunden – de såkaldte trawlliner der er omsvøbt med gummi – dækrester – for at beskytte både wire og skib når trawlet rulles ud fra tromlerne.

AF JENS NØRGAARD

DANSK GARNPRODUCENT HAR ØJE TIL FISKERIETS UDVIKLING

Hvad der begyndte som en skibsproviantering i 1933 på havnen i Hvide Sande er siden vokset internationalt med egen virksomhed for montering af fiskenet i Estland og montering af åleruser med mere i Malaysia. Det var købmand Thomas Frydendahl Pedersen, der så mulighederne i den dengang lille fiskerihavn Hvide Sande, som kun var skyggen af sig selv i forhold til i dag. Havnen blev fundamentet for væksten i det internationale foretagende, Frydendahl Fiskenet, som i dag ledes af Mogens Frydendahl. Virksomheden ejes af Lars, Jens og Mogens Frydendahl samt Vagn Kristensen. En forsmag på styrken og produktionen hos Frydendahl Fiskenet fik de besøgende på den internationale fiskerimesse DanFish tidligere på sæsonen i Aalborg, hvor bl.a. sypiger fra fabrikken i Estland demonstrerede deres kunnen via maskinmontering på symaskine af f.eks. toggegarn.

22

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

Det er en blanding af fremsynethed, knopskydning og organisk vækst der har fået Hvide Sande virksomheden på landkortet som storproducent af fiskenet og fiskeartikler både til professionelt fiskeri og fritidsfiskere. Til fremgangen hørte opkøb af fiskenetfirmaet Daconet i Skive

i 2006. Firmaet var kendt for at producere nogle af de bedste åleruser til fiskeriet i de indre danske farvande. Sådan er det også i dag – nu foregår produktionen blot i Malaysia men med samme kvalitetskrav på koncernens fabrik Appronet

KONTROLSYSTEM SIKRER PRODUKTERNE De to virksomheder Frydendahl Fiskenet og Daconet er næsten lige gamle – grundlagt i 30. For at få det rigtige mandskab og en nogenlunde pris på sine produkter, søgte Frydendahl Fiskenet allerede udenlands for mere end 25

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Den tidligere fisker, Ole Andersen, der er ansvarlig for salget til erhvervsfiskeriet, og kendt i selv de mindste fiskelejere i det sydlige Norge, Sverige og ikke mindst Danmark. Ole var oprindelig fisker i Langø på Lolland, men har også fisket fra Hvide Sande med de store garnbåde. Bureaukratiets omfang fik mig til at gå i land. Det på trods af at jeg med min baggrund ved en masse om garnfiskeri. Det var det frie liv der triggede mig som fisker– i dag kommer jeg fortsat rundt til fiskerne i Danmark, Sverige og det sydlige Norge. I fiskeriet bliver vi nød til at tænke på miljøet. Fiskernes redskaber skal være i orden. Når vi syer top og bund i garnene genanvender vi linerne - det uanset det er til pigvargarn, toggegarn, stenbiddergarn, hellefisk- og sildegarn blot for at nævne nogle af typerne. Danske fiskere gør et stort stykke arbejde for at fiske bæredygtigt og skånsomt. Over 80% af alle fisk, der fanges af danske fiskere, stammer i dag fra certificerede fiskerier. Det skal vi som producenter af redskaber leve op til. FLETTERI I ESTLAND Redskabs sortimenterne er omfattende – det er kun at spørge, fortæller Ole. Det er faktisk kun fanta-

sien der sætter grænser. I forhold til det fiskerne søger samt mængden i antal net - som minimum mellem 50-75 styk - er leveringstiden på ca. fem måneder. Betingelsen er ifølge Frydendahl Fiskenet, at fiskeren angiver trådsværelsen, maskestørrelse i millimeter fra knudepunkt til knudepunkt, dybde i angivet antal masker, længde angivet i antal knuder samt farve.

FOTO: JENS NØRGAARD

år siden. Det blev Estland, hvor selskabet begyndte monteringen af fiskenet. Kvaliteten på de monterede garn skulle forbedres. Det skete bl.a. ved et særligt udviklet kontrolsystem som sikrede at produkterne var ensartet. Det omfattede også bundgarn og ruser.

På montagevirksomheden i Estland er der 100 medarbejdere ansat. Udover maskinsyning udføres specialjob som opredning, fraskæring af brugte fiskenet samt oplægning i bugter af monteret garn. Som det blev vist i Aalborg flettes der også liner på eget fletteri i Estland med ca. 200 flethoveder. På ugentlig basis ankommer et vogntog med færdigmonteret garn og liner til lageret i hovedkvarteret i Hvide Sande. Retur medtager den net for reparationer og andet. ET SLARAFFENLAND Lageret i Hvide Sande er et sandt slaraffenland for den der er vild med fiskeri. Der er ikke den ting man ikke kan finde. Her er tejner til Kongekrabber samt tejner til de eksklusive snekrabber fra Grønland, til sorthummer, markeringsbøjer, flydere med mere. Så umiddelbart tyder intet her på at en krise i fiskeriet kan være under opsejling. Trawlerflåden er i vækst. Flere garnfiskere er enten holdt op eller har rigget om til trawl, fortæller Ole Andersen videre. Til gengæld

Som salgsmand kontrollerer Ole Andersen, som her garnene, når de kommer retur fra virksomheden i Estland efter oparbejdning.

er kystfiskeriet med mindre garnbåde i Danmark for nedadgående. Er det skidt for noget, er det godt for noget andet. Salget af redska-

ber til fiskeriet er på fremmarch. Vækst i Grønland og Norge har hjulpet os godt på vej, slutter Ole Andersen.

Vi ønsker vore kunder en god jul

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 9

23


Vi ønsker vores kunder en god jul og et godt nytür - vi ses i 2020

Profile for Media Group Maritime Denmark

Fiskerbladet 12 2019  

PELAGISK PERSPEKTIV - Fra blåt til grønt: Med en central rolle som et af regeringens klimapartnerskaber, er Det Blå Danmark klar til at sætt...

Fiskerbladet 12 2019  

PELAGISK PERSPEKTIV - Fra blåt til grønt: Med en central rolle som et af regeringens klimapartnerskaber, er Det Blå Danmark klar til at sætt...