Issuu on Google+

DKK 49,50

60. ÅRGANG · DECEMBER 2016 NR. 12

FiskerBladet runder 60 år Pondus leveret til Hanstholm Kvalitet kan aflæses på bundlinjen

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN


FISKERBLADET 12-2016 12

TOPHISTORIE

Det var en stor dag i Fiskeriselskabet Pondus ApS’ historie, da rederiets første nybygning nogensinde blev navngivet langs kaj i hjemhavnen Hanstholm. Der var også et strejf af historiens vingesus over, at det blev Hanstholms tidligere borgmester Åse Stampe Jensen, der havde fået rollen som navnemoder til nybygningen.

16

4

FORTSATTE KVOTEBESKÆRINGER VIL TRUE FISKERNE I BAGENKOP

10

HIP HIP HURRA Det er ikke god tone at fejre sig selv. Men det vælger vi at se stort på, for vi synes der er god grund til at fejre, at FiskerBladet i denne måned runder 60 år. Det sker uhyre sjældent at fagblade lever så længe, og da slet ikke, når de som FiskerBladet har deres udspring i en branche under konstant pres.

NORSKE FISKERE SØGER TIL DANMARK FOR REPARATION Storhedstiden i norsk olie-og gasindustri er et overstået kapitel. Den eksplosive udvikling gennem mere end en menneskealder i efterforskningen offshore og udnyttelse af ”Det sorte guld”, støvsugede alt hvad der var af maskinarbejdere, svejsere, skibsbyggere, elektrikere, tømrer, malere, ingeniører med flere langs med kysten fra Hammerfest i nord til Oslofjorden i syd. Resultatet her mange år efter taler sit eget tydelige sprog. De mindre norske værfter med bedding kapacitet er bukket under. Mangel på kvalificeret arbejdskraft er den direkte årsag.

Om tre til fem år er der intet erhvervsfiskeri tilbage i Bagenkop på Langeland. Så alvorlig betegner medlem af kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune, den 46-årige fiskeskipper og redder Ulrik Kølle Hansen fremtiden for erhvervsfiskerne i Bagenkop. I dag er der seks trawlere og seks garnbåde hjemmehørende på Langelands sydligste spids. Dertil skal lægges et utal af fritidsfiskere, som med deres små joller og mindre fiskebåde vil være det, der til sin tid er tilbage.

8

PONDUS LEVERET TIL HANSTHOLM

RUTH SÆTTER REKORDER I LANDING AF FISK Danmarks Største fiskeskib, Ruth, med hjemhavn i Hirtshals, har over de seneste måneder sat indtil flere rekorder i landinger af fisk af forskellige arter. Det har, udover at give en rekord i landing, også skæppet godt i kassen hos rederiet, der alene på de to seneste laster er blevet honoreret med i nabolaget af 35-40 millioner kroner.

19

MAN MÅ SETTE I GANG ET UTTYNNINGSFISKE Hvis en fiskebestand lider sult, fordi det ikke er nok mat til alle, så er redusering av fangstinnsatsen det værste man kan gjøre. Tvert imot skal man fiske mere for å tynne ut bestanden, slik at det blir mere mat til de enkelte fiske, derved vil individuell vekst øke noe som gir mere avkastning.


20

47 MIO. KRONER TIL FLERE FISK I VANDLØBENE Inden længe vil der være skabt fri passage ved Ansager Mølle Dambrug. Det sker ved, at spærringen ved dambruget bliver fjernet, så havørreder og laks kan vandre længere op i Ansager Å for at gyde. Dambruget er opkøbt af Varde Kommune med støtte fra Miljø- og Fødevareministeriet.

24

Kvalitet er et fokusområde i dansk fiskeri og spiller en stadig større rolle når rederier og fiskere bestiller nye skibe på værfterne. Det handler om optimering og gennemtænke nye teknikker og gøre skibene så kost-efficiente som muligt i produktionen. Fartøjerne - uanset de anvendes til kystfiskeri eller til not- og trawlfiskeri i f.eks. den ydre del af Nordsøen eller Atlanten - skal foruden en optimal reducering på brændstoføkonomien stadig bevare et kraftværks styrke og gerne mere til.

28

22

FLERE FORBRUGERE SKAL VÆLGE DANSKE FISK

KVALITET KAN AFLÆSES PÅ BUNDLINJEN I FISKERIET

EXIT ESVAGT PROTECTOR I begyndelsen af november havde standby-skibet Esvagt Protector sin allersidste rejse. Det var turen fra kajen langs hovedkontoret i Esbjerg til Frederikshavn, hvor skibet blev overdraget til Jatop med henblik på ophugning. Dermed var det slut efter 47 år på verdenshavene, hvoraf de 34 år var som standby/vagtskib i Nordsøen.

30

Nu åbner ansøgningsrunden for de to ordninger ”Afsætningsfremme” og ”Produktions- og afsætningsplaner”, hvor der samlet set er afsat 22,4 mio. kroner til at styrke dansk fiskeri og promovere dansk fisk for forbrugere i Danmark og på eksportmarkeder.

Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

Flere fisk på krogen og større tiltrækning af lystfiskerturister til Danmark er nogle af tankerne bag planen om en ny strategi for lystfiskeri, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sætter i gang i starten af 2017.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 70 20 41 55 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 adm@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55

DKK 49,50

60. ÅRGANG · DECEMBER 2016 NR. 12

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde  Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

FiskerBladet runder 60 år Pondus leveret til Hanstholm Kvalitet kan aflæses på bundlinjen

Næste udgave: 30. december 2016

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FOTO: PREBEN ANDERSEN

KOLOFON

DANMARK FÅR NATIONAL STRATEGI FOR LYSTFISKERI


AF JENS NØRGAARD

FORTSATTE KVOTEBESKÆRINGER Om tre til fem år er der intet erhvervsfiskeri tilbage i Bagenkop på Langeland. Så alvorlig betegner medlem af kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune, den 46-årige fiskeskipper og redder Ulrik Kølle Hansen fremtiden for erhvervsfiskerne i Bagenkop. I dag er der seks trawlere og seks garnbåde hjemmehørende på Langelands sydligste spids. Dertil skal lægges et utal af fritidsfiskere, som med deres små joller og mindre fiskebåde vil være det, der til sin tid er tilbage. Ulrik Kølle Hansen ryster på hovedet over dette års resultater ved kvoteforhandlingerne i Bruxelles for året 2017. Det har jo intet med virkeligheden at gøre, der er jo masser af torsk i den vestlige Østersø som er det farvandsområde politikerne i EU har kastet deres kærlighed over. Først lyder udmeldingen efter indstilling fra Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES til EU Kommissionen, at torskekvoten i

4

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

den vestlige del af Østersøen skulle beskæres med 88 procent. Det fik såvel fiskere som deres organisationer såvel i Danmark som Tyskland op af stolen. Danmarks Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen, drog sammen med sin tyske kollega Christian Schmidt, (CSU) til Luxembourg for at genforhandle kvoterne. Det lykkedes ministrene at nå til et nyt

resultat, hvilket betyder, at torskekvoterne i vestlige Østersø fra den 1. januar 2017 beskæres med 56 procent. NOGET FOR NOGET I EU Esben Lunde Larsen var naturligvis glad for at det lykkedes at nå til enighed om en reduktion i kvoten for torsk på de 56 procent modsat de 88 procent, som var det oprindelige udspil overfor erhvervsfiskerne.

Til gengæld måtte stangfiskerne så holde for. Ønsket om at genoprette torskebestanden i den vestlige Østersø ramte lyst- og fritidsfiskerne som en boomerang. Fremover må der kun fanges 5 torsk pr. dag i den vestlige del af Østersøen. I perioden fra den 1. februar til den 31. marts skærpes fangstmulighederne. I den periode må hver enkelt lyst- og fri-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


VIL TRUE FISKERNE I BAGENKOP

tidsfisker højst hjemtage 3 torsk pr. dag ved fiskeri ligeledes i den vestlige Østersø. Disse regler gælder også for den enkelte lystfisker som tager ud på fiskeri med en turbåd. Stramningerne for lystfiskerne i marts sker også under hensyn til torskebestandens gydning. I nogle af områderne i den vestlige Østersø er det derfor også forbudt erhvervsfiskere at udføre erhvervet i marts. Med eksperternes øjne ser det sort ud for torsken, såfremt der ikke gribes ind. Den modsatte vej går det for rødspætterne. I 2017 må der fanges 98 procent flere end i indeværende år. KENDER IKKE VIRKELIGHEDEN Fisker Ulrik Kølle Hansen kan ikke få tingene til at hænge sammen. Hvordan kan man i Luxembourg skalte og valte med kvoterne uden

at kende til virkeligheden? Som erhvervsfiskere har vi ”fingeren” populært sagt i Østersøen til daglig. Torsken har det fint set med vore øjne, derimod kniber det med ”vokseværket” hos rødspætterne. Så indgrebene hænger ikke sammen med de faktiske forhold sagt i al beskedenhed. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har indkaldt fiskerierhvervet, lystfiskerne, turisme og kommuner med flere til et møde i marts næste år. Fremtidens muligheder skal på bordet: - Vi skal have diskuteret og fulgt op på de ønsker danske og udenlandske lystfiskere har, og vi skal se på, hvordan vi får familien med ud i naturen, når der arrangeres fisketur. Endelig skal vi have set på, om der

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

er oplagte tiltag, som vil forbedre fiskebestandene. Det handler om at finde en balance og tiltag for lystfiskeriet, som spiller sammen med de øvrige fiskeformer. Mødet burde være holdt hedder det i fiskerkredse bl.a. i Rudkøbing, hvor kontrakterne med lystfiskere fra det meste af Europa for den kommende sæson i 2017 allerede er tegnet for leje af båd og fritidshuse. Langeland er et mekka for ikke mindst tyske lystfiskere. Her frygter man nu afbud og arbejdsløshed i kølvandet på beslutningerne i Luxembourg. Turismen, der er relateret til fiskeriet på Langeland, omsætter for ca. 88 mio. kr. årligt. Det er ikke usædvanligt at en tysk lystfisker henter 100 kilo torsk på en enkelt dags fisketur

i Langelandsbælt. Til sammenligning omsætter erhvervsfiskeriet i Bagenkop for 19 mio. kr.. Det fremgår af den rapport som flere fynske kommuner inklusive Langelands Kommune med Bælternes Fiskeriforening i spidsen fik udarbejdet for at overbevise EU-Kommissionen om skævheden i fiskeriet i den vestlige Østersø. NÅR STORMENE KOMMER FiskerBladet er taget på fiskeri med Ulrik Kølle Hansen – vi skriver onsdag den 9. november klokken 05:30, da vi stævner ud af Bagenkop Havn ombord på Ulriks nyerhvervelse en 14 meter lang kutter SG242 Cecilie bygget i 1972 på Rantzausminde Baadebyggeri i Svendborg. Fartøjet har tidligere sejlet på fiskeri ved Bornholm og i Lillebælt. Fremover skal skibet gøre den vestlige del af

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

5


Østersøen. Foruden Cecilie ejer han også halvparten i trawleren SG115 Cecilie Mathilde. Den anden halvpart ejes af Ulriks to sønner samt en god bekendt, der også er skipper i en 14 dages turnus på trawleren, hvor han skifter med min ældste søn, fortæller fiskeskipperen videre. Når han er hjemme i Bagenkop gi’r han ofte en hånd med på mit ”lille” skib som jeg ellers sejler alene! Cecilie Mathilde er netop sejlet sydover efter at have tilbragt som-

6

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

meren og efteråret med fiskeri af jomfruhummer nord for Skagen. Når stormene begynder at sætte ind, sejler vi gerne sydover til mere rolige farvande. Flere af vore hjemlige trawlere her fra Bagenkop er allerede kommet hjem efter fiskeri ud for Gilleleje og Anholt. SLINGRE SYD FOR KELSNOR Skipper Ulrik Kølle Hansen, har besluttet nu hvor FiskerBladet er med ombord, at gå på trawlfiskeri efter rødspætter to til tre sømil syd-

vest af Kelsnor fyr, den sydligste pynt på Langeland. Vinden er fra sydøst en 7-8 stykker og halvstore dønninger, der får Cecilie til at slingre en del på tværs af søen. Vel ankommet til fiskeområdet sættes trawlet og skovle, der løber ca. 400 meter agterud og trækket kan begynde. En større snebyge sender kaskader af snehvidt ned over os. Skipper ordner selv alt fra styring af spillet med trawlet til fastgørelse af Tyskertrækket, der giver et mere ensartet træk om end båden krænger fælt ved drej. Kraftige projektører lyser op denne mørke og kolde vintermorgen så man ikke behøver at famle sig frem. Alt andet kunne også få alvorlige følger skulle uheldet være ude. Cecilie kan manøvreres tre steder fra. Dels er der styrhuset, dels arbejdsdækket og dels fra agterkanten ved styrbords side af spillet. Ruten vi sejler er i forvejen fastlagt på sonar og er planlagt til et par timer. Dagen i forvejen var på en 12 timers arbejdsdag med fisker, rensning af fangst, bogholderi til fiske-

rikontrollen og klargøring af båd. Dagen hvor FiskerBladet er ombord er kun på syv timer grundet møder i kommunen. TID TIL REFLEKSION Ulrik skænker en kop kaffe – det er tid til at reflektere over udviklingen i erhvervet. Det er friheden, havet og selvstændigheden der for mit vedkommende bærer lysten til erhvervet. Foruden fiskeriet er jeg jo bogholder – holder styr på skibenes regnskaber, fangster m.m. samt lønningerne. Så der er rigeligt at se til – jeg keder mig ikke! Kvotereguleringerne ikke mindst på torsk gør det svært at bevare optimismen i erhvervet. Vi har så længe jeg kan huske fisket torsk i den vestlige del af Østersøen fra midten af december til udgangen af marts. Vi udfører et skånsomt fiskeri også under hensyntagen til gydeperioden i marts. Ulrik Kølle Hansen indrømmer at det er svært at drive erhvervsfiskeri i større omfang fra Bagenkop.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Kvotereguleringerne gør deres til besværlighederne. I sidste ende er det kun fritidsfiskerne der overlever på disse kanter. Andre må taget til Nordjylland og langs vestkysten, hvor fiskeriet går forholdsvis godt efter rødspætter, kulmule, hummer og andre forskellige art. I min verden burde det være sådan, at kvoteregulering foretages med et interval på 4-5 år. Det ville absolut være til gavn for alle parter. Som forholdene er nu med årlig regulering, ved den enkelte fisker jo ikke om han er købt eller solgt. Det gør det svært at disponere også i forhold til indtægt. Vi fremmer ikke dansk fiskeri og tilgangen af yngre kræfter på denne måde. ARBEJDSPLADS I FARE Med”Cecilie går jeg kun på trawlfiskeri efter rødspætter og torsk. Dagen før FiskerBladet var med blev det til 800 kilo fordelt på 600 kilo rødspætter, 27 kilo torsk resten fordeler sig på ising og skrubber. Mængden blev hentet på to træk á 3 timer. Jeg sejler som regel

ud klokken 05:30. Dagen slutter gerne 12 timer senere. Fiskene landes i samlecentralen på Bagenkop Havn, hvor medarbejdere fra A/S O.V. Jørgensens Fiskeeksport i Hundested tager imod. Deres arbejdsplads her i byen hænger også i en tynd tråd skulle udviklingen betyde at erhvervsfiskerne fraflytter Bagenkop. I de halvstore dønninger ud for Kelsnor beslutter Ulrik at trække trawlet hjem efter godt 2 timers træk. Fangsten er ikke noget at råbe hurra for denne dag. Det blev til ca. 100 kilo rødspætter, lidt tunge, ising og en enkelt men stor torsk. Dagen begynder at vise sig – solen er oppe over kimingen – og DR meddeler at Donald Trump er valgt til USA’s næste præsident. Cecilie styrer mod Bagenkop Havn alt imens skipper er i fuld gang med at rense fisk. Vi skal være klar til at lande ved samlecentralen efter anløb af havnen.

FAKTA Fiskekvoterne i Østersøen for 2017: Torsk i den vestlige Østersø: - 56 procent. Torsk i den østlige Østersø: - 25 procent. Sild i den vestlige Østersø: + 8 procent. Sild i den centrale Østersø: + 8 procent. Sild i den Botniske Bugt: + 17 procent. Sild i Rigabugten: - 11 procent. Brisling: + 29 procent. Laks: 0 Laks i Finske Bugt: -20 procent. Rødspætte + 95 procent. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

HVIDE SANDE SKIBSSMEDIE A/S

Vi ønsker vore kunder og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul og et godt nytår

Nordhavnskaj 9-11 • 6960 Hvide Sande • 97 31 18 22 • www.hvss.dk Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

7


AF MARTIN UHLENFELDT

HIP HIP HURRA

Det er ikke god tone at fejre sig selv. Men det vælger vi at se stort på, for vi synes der er god grund til at fejre, at FiskerBladet i denne måned runder 60 år. Det sker uhyre sjældent at fagblade lever så længe, og da slet ikke, når de som FiskerBladet har deres udspring i en branche under konstant pres.

Danmark så meget anderledes ud dengang FiskerBladet kom på gaden første gang - i december 1956 under titlen: Fisker og Arbejder - et fagblad for fiskere og arbejdsmænd i Skagen. Skagen var dengang hjemhavn for ikke mindre end 441 fiskekuttere. Rigtig mange fartøjer, men alligevel færre end de 790 kuttere der samme år havde hjemme i Esbjerg. Frederikshavn indtog tredjepladsen med 348 kuttere skarpt forfulgt af København med 342 kuttere. Selv om der var mange fiskekuttere dengang, var antallet af munde

der skulle mættes ikke så stort som i dag. Den danske befolkning var kun på lidt under 4,5 millioner mennesker, statsministeren hed H.C. Hansen - mens Kong Frederik IX residerede på Amalienborg med sin dronning Ingrid og tre prinsesser, hvoraf den ældste, Margrethe, var 16 år. Stort set alle danske kuttere var tilbage i 1956 bygget i træ, som oftest eg. Men det år FiskerBladet kom på gaden første gang, begyndte de første stålkuttere at indfinde sig. Den samlede fangst lå på 423.000 tons om året, hvoraf Skagen tegnede sig for 62.000

tons og Esbjerg for 155.000 tons. Fangsten af sild, brisling og makrel lå på godt 200.000 tons, mens torsk, kuller mm. lå på 47.000 tons og fladfisk på 40.000 tons. Ser man på antallet af udøvende, så var der i1956 12.400 erhvervsfiskere i Danmark, hvortil kom 4.650 deltidsfiskere - sammenlagt mere end 17.000 fiskere. Igennem årene har FiskerBladet haft mange redaktører. De sidste fire år har FiskerBladet været ejet af Medie Gruppen Maritime Danmark, hvis partner René Wittendorff bragte FiskerBladet med sig ind i den fusion der skabte Medie Gruppen. René Wittendorff købte selv FiskerBladet af sin far, Hans Wittendorff i 1988. Det var Hans Wittendorff der startede FiskerBladet i Skagen tilbage i 1956.

terer interessante virksomheder og personer indenfor branchen. Målgruppe er fortsat erhvervsfiskere, fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Om FiskerBladet når at runde 75 og 100 år kan kun tiden vise - i sidste ende er det op til vores læsere og annoncører. Men så længe de er med, så er vi det også.

Nu som dengang var udgangspunktet at drive et blad uafhængigt af særinteresser, et magasin der går bag om nyhederne i hele fiskesektoren, orienterer om nye værktøjer og produkter, portræt-

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

9


AF BENT MIKKELSEN

RUTH SÆTTER REKORDER I LANDING AF FISK Danmarks Største fiskeskib, Ruth, med hjemhavn i Hirtshals, har over de seneste måneder sat indtil flere rekorder i landinger af fisk af forskellige arter. Det har, udover at give en rekord i landing, også skæppet godt i kassen hos rederiet, der alene på de to seneste laster er blevet honoreret med i nabolaget af 35-40 millioner kroner.

Det har været et forrygende år for Rederiet Ruth, der i marts 2016 fik leveret Danmarks største fiskeskib, der traditionen tro fik navnet Ruth efter den bibelske person, der er nævnt i Ruths bog i det gamle testamente. Nybygningen til 250 millioner kroner har allerede vist sig at være et godt aktiv i fiskeriet efter forskellige fiskearter i Nordsøen og Atlanterhavet. Ruth er udstyret til dobbelt-trawling samt til fiskeri med not. Sidstnævnte har været i brug i efteråret, da der blev landet flere store laster med sild fra Nordatlanten og i begyndelsen af november en last makrel, der blev losset i Hirtshals. Lasten, som blev losset i Hirtshals, var makrel, som blev fanget

i Atlanterhavet og gav rekord på havnen i Hirtshals. Ruth kom med en last på 2.200 tons, som over et døgns tid blev losset til lastbiler og transporteret til Sæby Fiskeindustri, der havde købt hele partiet. På Sæby Fiskeindustri bliver fiskene forarbejdet og solgt som makrel i tomat på dåser. Afregningsprisen er ikke officielt kendt, mens skønnes efter de nuværende markedspriser at ligge i nabolaget af 20-21 millioner kroner for en last, der blev fanget på fire døgn. Det var præcis det antal døgn, der gik fra Ruth afsejlede fra den norske havn Egersund til skibet med fuld last – 2.200 tons fisk plus 1.100 tons vand i lasttankene – havde om bord, da skibet ankom til Hirtshals.

SILD Egersund-lasten var heller ikke nogen dårlig forretning for Ruth. Det var en last af de såkaldte NVGsild (Norsk Vårgytende Sild), som er en særlig Nordatlantisk sildeart, der ligger i størrelsen omkring 375 gram pr. fisk. Silden blev fanget i farvandet omkring Færøerne og var på 2.150 tons fisk. Lasten blev solgt til Pelagic Egersund, der aldrig før havde taget en så stor last ind og heller ikke før udbetalt så høj en sum for en enkelt last. Ruth blev da betalt med mellem 17 og 18 millioner kroner for denne ene last. Størrelsen af NVG-silden voldte endda fabrikken problemer. Nok var fabrikkens maskineri ind-

stillet til opskæring af sild, men netop disse fisk var betydeligt større end set før, hvor der også måtte en omstilling af maskinerne til før produktionen kunne komme i gang. Sildelasten var den anden kendte, som Ruth havde landet i løbet af kort tid. Ugen før var Danmarks største fiskeskib i Kollafjord på Færøerne, hvor der også blev losset NVG-sild. Lasten var ikke så kæmpe stor, da der ”kun” blev losset 1.550 tons sild af god kvalitet. Det var dog en rekord alligevel, idet Ruth fangede fiskene efter kun 18 timer i søen. Så indtægterne flyder ind til Ruths regnskabskontor, mens der

FOTO: PREBEN ANDERSEN

10

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


FOTO: PREBEN ANDERSEN

bliver fisket det meste af tiden. Ind i mellem de nævnte rekordlaster har Ruth også leveret fisk til den modtager, som skibet har fast kontrakt med. Det er en tysk producent, der får fiskene leveret i Mukran på Rügen. Der kommer Danmarks største fiskeskib med regelmæssige mellemrum for at losse fisk, der er hentet i Nordsøen og Atlanterhavet. Rederiet Ruth har haft kontrakt med den tyske modtager gennem flere år og har løbende leveret fisk i Mukran gennem flere år. Det skete således også med den forrige Ruth, der i januar i år blev solgt til Klaksvig på Færøerne. Den sejler i nogenlunde samme fart som den nye Ruth, men nu under navnet navnet Nordingur leverer den fisk i Kollafjord, Hirtshals og Hanstholm. OPKØB Rederiet Ruth, der ejes af flere færøske partredere i samme familie, og som er bosiddende i Hirtshals, har gennem de seneste 15 år været særdeles aktive i opkøb af fiskekvoter og rettigheder. Det er sket gennem køb af aldrende fiskeskibe, hvor kvoterne er overført til den Ruth, som var i fart på et givent tidspunkt, hvorefter det opkøbte fiskeskib er solgt videre til enten andre fiskere eller til ophugning.Skibene er i flere tilfælde solgt videre til fiskere med kvoter, der har valgt at skifte til et andet og måske mere moderne skib.

Vi ønsker alle en glædelig jul & et godt nytår

Således og hen ad vejen har Hirtshals-rederiet sikret sig tilstrækkelige kvoter til at holde et stort fiskeskib i gang på årsbasis og med den nødvendige indtjening til at servicere den store investering. Den nuværende Ruth er ubelånt, men har fået overført en række pantebreve fra de tidligere fiskeskibe med navnet Ruth. Danmarks største fiskeskib blev leveret fra Karstensens Skibsværft i Skagen, hvor det blev bygget som nybygning nr. 429 på basis af et skrog, der blev leveret fra Nauta Shiprepair i Gdynia, Polen. Det måler 87,8 meter i længden og har en bredde på 16,6 meter og en dybgang på 8,5 meter med fuld last inde. Det er på 3.720 BT og er udstyret med et MAN-B&Wmaskineri af typen 8L32/44CR, der udvikler 4.800 kW til 16 knobs servicefart. Derudover et skibet udstyret med en række moderne features som f.eks. elektriske spil til håndtering af trawl og not, en feature, der har reduceret støjen fra spillene betydeligt i forhold til forne tiders hydrauliske spil. Ruth sejles af en besætning på otte personer, der bor i en-mands kamre med eget bad, toilet samt underholdning i form at et stort tv med adgang til satellit-tv og internet. Efter losning i Hirtshals fik Ruth efterset en del af fiskegrejerne inden skibet igen stod til søs og sejlede til de færøske fiskepladser.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Hundested Propeller

20/11/03

20:28

Side 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

11


AF BENT MIKKELSEN

PONDUS LEVERET TIL HANSTHOLM Det var en stor dag i Fiskeriselskabet Pondus ApS’ historie, da rederiets første nybygning nogensinde blev navngivet langs kaj i hjemhavnen Hanstholm. Der var også et strejf af historiens vingesus over, at det blev Hanstholms tidligere borgmester Åse Stampe Jensen, der havde fået rollen som navnemoder til nybygningen. Hun var nemlig et del af det partrederi, der i marts 1969 købte den første Pondus og dermed lagde grunden til Fiskeriselskabet Pondus ApS. Det var ikke uden stolthed, at familien Sand i Hanstholm kunne byde til navngivning af nybygning nr. 314 fra Vestværftet i Hvide Sande. Det skete hjemme i Hanstholm, hvor det efterhånden er nogen tid siden, at der blev holdt navngivning på et nyt skib. Fiskeriselskabet Pondus ejes af fiskeskipperne Allan Vestergaard, Peter Sand og veteranen Leif Sand

12

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

(der er far til Peter Sand), Leif Sand har været med hele vejen fra marts 1969, da han sammen med bl.a. borgmesteren og nu navnemoder Aase Stampe Jensen købte 95-tonneren (stålkutter) Henning Brogaard i Hirtshals og gav den navnet Pondus. Den kom til at holde længe i partrederiets eje. Helt frem til 2001, da den blev solgt til Strandby. Den var dog over årene blevet moderniseret bl.a. med helt

nyt styrehus. Den blev afløst af en ny Pondus, der blev bygget i Frederikshavn og udrustet i Thyborøn. Den har i forbindelse med leveringen af nybygningen fra Hvide Sande skiftet navn til Cyrano i forbindelse med et salg til et andet Hanstholm-selskab med navnet Frederik Vendelbo Fiskeri ApS. - Det er da et stort skridt, vi tager, men vi håber, det er det rigtige,

og at det vil komme til at gavne især min søn og hans makker, fortæller fiskeskipper Leif Sand, Hanstholm. Han har netop rundet 71 år, men er fortsat medinvestor i det nye skib. - Der er jo ingen tvivl om, at jeg har fremtiden bag mig, og det nok mest bliver min søn og hans makker, der får gavn af det nye skib, men jeg synes stadig, det

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år, og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne. Vi tilbyder: • Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade • P&I samt passageransvarsforsikring • Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier • Vi tilbyder også forsikring til lyst- og erhvervsfartøjer • Privatforsikring bl.a. indbo-, hus- og autoforsikring Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores medarbejdere på telefon: Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland) Harry Back 20 22 97 33 (Øvrige Jylland) Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjælland og øerne) Jesper Møller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Vi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85

- Det at vi nu har valgt at bygge et nyt skib, er sket ud fra nogle betragtninger om, at det teknisk vil være fornuftigt. Det er bestemt ikke, fordi vilkårene i fiskeriet generelt er ændret til noget bedre. Tværtimod, men på en eller anden måde, håber vi, at det bliver til gavn for os, siger Leif Sand. ENERGIFORBEDRING Baggrunden for at bestille et helt nyt skib er bl.a. at reducere omkostninger til reparation af et aldrende skib, ligesom energiforbruget har haft en stor betydning.

- Alene energi-optimeringsdelen om bord i et skib vil formentlig betyde, at det nye skib vil blive billigere at drive end vor nuværende Pondus. Jeg har da også en klar fornemmelse af, at det nye skib også bliver mere effektivt end det gamle, og at vi måske derfor kan komme til at mangle fiskerettigheder simpelthen, fordi vi får fanget de kvoter, vi har hurtigere og mere effektivt med et nyt skib. Hvis det bliver tilfældet, ja så må vi overveje, om vi kan betale os fra at øge vore kvoter, eller hvordan det skal ske. Som det er i dag er de arter, som vi fanger – torsk og sej – så kostbare at købe kvoter til, at det er udenfor økonomisk sund fornuft, fortæller Peter Sand.

Glædelig Jul & Godt Nytår... SKAGEN 57° 43’ 17” N 10° 35’ 54” E

HANSTHOLM 57° 7’ 24” N 8° 37’ 22” E

Tak til kunder og leverandører for et godt samarbejde i 2016 ffskagen.dk

er spændende at være med og jeg tror, at det på lang sigt bliver fornuftigt at investere i et helt nyt skib frem for at blive ved med at poste penge i det nuværende skib, der også har navnet Pondus, siger Leif Sand.

Pondus, der har overtaget det gamle havnenummer HM 228, er en trawler, som udeluk-

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

13


kende henter sin fangst fra trawl, og er skåret over nogenlunde samme skabelon som flere andre nybygninger fra Vestværftet. Den ligner meget de to skotske nybygninger Boy John og Rosebloom, som blev leveret i 2014 og 2015, dog uden at være direkte søsterskibe. Det er faktisk sådan, at hver eneste nybygning reelt er unikke enheder. Der er en klar tendens til at hver enkel reder ønsker sin egen udformning af både skrog,

14

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

udrustning og indretning om bord og på den måde bliver hvert enkelt skib specielt efter en given reders ønske. - Vi er helt med på det, hvis en reder ønsker ændringer i de grundideer, som vi fremlægger, når vi forhandler om bygning af et skib, fortæller Ove Kristensen, Vestværftet. Det har selvfølgelig en pris, når ting bliver ændret, men ofte bliver det alt andet lige i småtingsaf-

delingen sådan rent økonomisk. Men det er ikke usædvanligt, at en ændring af hvis type skib løber op i 100.000 kr. eller det dobbelte, men det skal ses i forhold til en total skibspris på måske 50 millioner kroner og derfor føles det ikke som nogen særlig stor prisændring for at gøre skibet unikt, siger Ove Kristensen. KONSUMFISK Den nye Pondus skal, ligesom sin forgænger, bruges til fiskeri efter konsumfisk. Fangsten bliver sorteret og forarbejdet om bord på det fuldstændig lukkede arbejdsdæk, som er shelterdækket. Der er en komplet fabrik fra Boa Tech i Hanstholm, som tager hånd om fisken inden den pakkes i fiskekasser og placeres i lastrummet, hvor fangsten køles indtil den kan landes hjemme i Hanstholm, der i forvejen er Europas tredje største fiskerihavn målt på landinger af konsumfisk. Når fisken er løftet op i trawlposen afleveres den i en luge på agterkanten og lander i en kasse på arbejdsdækket (hoveddækket), hvorfra fiskene i

en semi-automatisk proces føres hen til en sortérplads, hvorfra fiskene manuelt skubbes videre efter størrelse og videre til rensning, inden de rensede fisk lægges i kasser. Pondus har kapacitet til rundt 200 kubikmeter renset fisk.Arbejdsdækket fylder omtrent halvdelen af hoveddækket. Den anden halvdel – den forreste del – rummer apteringen. Det vil sige, at der er kabys og messe samt kamre, bad og toilet. Der er fire kamre, der hver har to køjer således, at der alt i alt kan akkommoderes 16 personer hvis alle pladser er besat. Det bliver nok i praksis nærmere, at hver kammer bliver brugt som et kammer til en person. På shelterdækket er apteringsdelen brugt til et skipperkammer, der kun er beregnet til én person og med bad og toilet i umiddelbar nærhed. Den øvrige del af dækket er brugt til en dutymesse, hvor der er direkte adgang fra vejrdækket, hvor trawlspil mv. er placeret (bagbordsside), mens der i styrbordsside er et værksted.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


På toppen af apteringen er der styrehuset, hvor der er udsigt hele horisonten rundt, da der ikke er nogen gennemføringer, idet udstødning og luftindtag alle er ført ud gennem to skorstene agterude. En i hver side af skibet. Der er kontor-arbejdsstation i den ene side af rummet, mens der i den modsatte side er en sofagruppe, hvor hele besætningen kan være på samme tid under sejlads. PINGVIN Pondus har ikke fået et egentlig skorstensmærke på de to skorstene. De to hvide skorstene er dog prydet af et Dannebrogs flag for at signalere, at skibet er dansk. Det har været kotyme gennem mange år, at have et flag malet på skibet et eller andet sted for at lette identifikationen for de forskellige fiskerikontrolenheder, der følger fiskeskibene. Derimod har Pondus fået den kendte pingvin med rødt halstørklæde malet på hver side af navnet agter. Det samme er tilfældet på boven, hvor pingvinen er omgivet af bogstaverne S og V for skipperne Peter Sand og Allan Vestergaard, der tørner om at være skippere på nybygningen. Præcis som det gennem flere år har været tilfældet på den gamle Pondus.

har Vestværftet også været stærkt involveret i nybygningen Stefanie, som leveres fra Kynde & Toft i Thyborøn. De næste skrog, som bygges i Polen og slæbes til Hvide Sande for udrustning, bliver to mindre fiskeskibe, der skal leveres til grønlandske redere. - Der er ingen tvivl om, at de senere års gode indtjening har givet en fornyet optimisme i fiskerierhvervet, og det smitter helt klart af på efterspørgslen efter nye skibe og der mærker vi. Vi kunne sagtens skrive kontrakter med flere nybygninger, men vi kan nu engang ikke sælge vor kapacitet mere end én gang og derfor må kunder enten vente til senere eller søge andre løsninger. Det kan f.eks. være at få et skrog udrustet andre steder end her hos os i Hvide Sande. Det var sådan en løsning, der blev udviklet, da Bjarne Woller i Hirtshals ønskede en ny Milton. Den er designet af Vestværftet og bygges under Vestværftets inspektion i Polen, men leveres efterfølgende til Hirtshals Yard, der skal stå for udrustningen, fortæller Ove Kristensen.

FAKTA OM PONDUS Byggeværft (skrog) Nauta shipyard, Gdynia Udrustning Vestværftet, Hvide Sande Byggenummer # 314 Ejerselskab  Fiskeriselskabet Pondus ApS, Hanstholm Hjemhavn Hanstholm Havnenummer HM 228 Kaldesignal OWBS Søsat Ankommet til Hvide Sande 15-03-2016 Afleveret 14-10-2016 Længde o.a. 28,0 m Længde p.p. 23,96 m Bredde 8,7 m Dybde til hoveddæk 4,10 m Dybde til shelterdæk 6,45 m Dybgang 4,10 m Hovedmaskineri Mitsubishi S6U Udtag 749 kW Hjælpemaskineri 2 x John Deere Genset WD 165 Udtag 165 kVA Servicefart 10 knob Tonnage 330 BT 99 NT Lastkapacitet 200 kbm Tankkapaciteter: Fuel olie 35 kbm Ferskvand 8,0 kbm Proces vand 15 kbm Besætning (max) 9 personer UNDERLEVERANDØRER Hovedmotor Mitsubishi Hjælpemaskineri John Deere Propeller Hundested Motorfabrik Gear Hundested Motorfabrik Bovthruster Hundested Motorfabrik Styremaskine Scan Steering Fabriksudrustning Boa Tech Køleanlæg + ismaskine Nordkøl Hydraulikudrustning Thyborøn Skibs & Motor Radar Furuno

DE NÆSTE SKIBE Vestværftet i Hvide Sande fortsætter med leveringen af nye fiskeskibe i de kommende år. De næste leveringer bliver tre skibe, der skal leveres til Wick i Skotland, Skibbereen i Irland og til Fraserbough i Skotland. Samtidig

Totalleverandør af motorer, generatorer og gear Motorer med den bedste brændstoføkonomi · Pålidelige generatoranlæg til hovedstrøm og havne/nød · Eneforhandler i Danmark af Twin Disc gear Nikkelvej 17 l DK-8940 Randers SV T: +45 70 21 34 00 l F: +45 70 21 34 11 E: nordhavn@nordhavn.dk www.nordhavn.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

15


AF JENS NØRGAARD

NORSKE FISKERE SØGER TIL DANMARK FOR REPARATION Storhedstiden i norsk olie-og gasindustri er et overstået kapitel. Den eksplosive udvikling gennem mere end en menneskealder i efterforskningen offshore og udnyttelse af ”Det sorte guld”, støvsugede alt hvad der var af maskinarbejdere, svejsere, skibsbyggere, elektrikere, tømrer, malere, ingeniører med flere langs med kysten fra Hammerfest i nord til Oslofjorden i syd. Resultatet her mange år efter taler sit eget tydelige sprog. De mindre norske værfter med bedding kapacitet er bukket under. Mangel på kvalificeret arbejdskraft er den direkte årsag.

16

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

I stedet lukrerer den danske maritime industri på nordmændenes forsømmelser i forhold til uddannelse af medarbejdere til de små værfter langs kysten. I dag er forholdene således, at en mindre fisker i Lofoten f.eks. må sejle fra havn til havn for evt. at få udført nødvendige reparationer og sluttelig godkendelse hos søfartsmyndighederne. For fiskerne koster det dyrt. Derfor har flere og flere norske fiskere kastet deres ”kærlighed” på broderfolket i Danmark, især i de nord- og

midtjyske havnebyer på vestkysten, hvor der er værfts-, dok og bedding kapacitet. Det er i øjeblikket især rejefiskerne fra Sørlandet, fra de små fiskerbyer som Arendal og Egersund og op langs kysten samt de mindre slæbebåds rederier, så langt borte som fra Tromsø, der søger sydover. Sejladsen fra det nordnorske til den danske kyst tager op til 4 døgn. Det fortæller noget om, at nordmændene har et problem. SEJLER FRA BY TIL BY Blandt de værfter der især nyder godt af de norske

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Den norske rejetrawler Astrid Ann har fået skåret hul i skroget, så en udtjent generator kan blive udskiftet med en ny CAT generator. Skibsbygger og tillidsmand Carsten Buhelt nyder udsigten efter endt skærearbejde.

fiskere og slæbebådsrederier er Vestkajens Maskinværksted A/S i Hirtshals. Successen for virksomheden er ikke mindst stedets store bedding kapacitet, dygtige lokale medarbejdere og levering ”just in time”. For nordmændene handler det også om ”One Stop Shopping”, at de ikke skal sejle fra by til by for at få udført et stykke arbejde. Pengene tjenes nu bedst ved fiskeri på havet og ikke langs kaj eller på bedding. Derfor kræver det kompetence og tilrettelæggelse af arbejdsprocesserne, så alt står klar når de norske kuttere eller trawlere anløber Danmarks største færgeby Hirtshals. Fiskerne skal hurtigst muligt på havet igen. Ved hovedparten af anløb ved vi på forhånd hvad der skal laves. Men vi kan også udsættes ad hoc anløb fra Norge

– så må vi tage det med, fortæller direktør og ejer Tonny Jensen, Vestkajens Maskinværksted A/S. HJÆLPER HINANDEN Heldigvis har vi et tæt samarbejde med Hirtshals Yard A/S, så vi gensidigt kan hjælpe hinanden. Det fremmer processen og er med til at give Hirtshals et godt ry langs kystbyerne i Norge. Tonny Jensen er oprindelig uddannet maskinarbejder. Kom i lære hos skibsbygger Hans Svendsen i 1976. I 1990 var han i en kort periode ude i den lukkede flydedok, (Katedralen), der ligger i havnens nordlige ende. I 1991 fulgte ansættelsen på Vestkajen med speciale i hydraulik og som rejsemontør World Wide og senere værkfører. Den store forandring i Tonny Jensens tilværelse fulgte

Verdens bedste alternativ

HA HAMPIÐJAN GROUP

Glædelig jul og godt nytår Nordsøkaj 18 • 7680 Thyborøn • Denmark Phone: + 45 97832090 • Fax: + 45 97831280 Mobil: + 45 20831989 • Email: thy@nordsotrawl.dk www.nordsotrawl.dk

VI TILBYDER BL.A.: Overhaling og reparation af dieselmotorer og turbochargere Gear-, aksel- og propellerarbejde On-site machining Stort lager af Recon-dele 24/7-service - Worldwide Værkstedsfaciliteter i Danmark, Norge og Brasilien

Vestergaard Marine Service Havnepladsen 12 · DK-9900 Frederikshavn Tlf: +45 96 22 11 00 · www.vms.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Part of Vestergaard Group

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

17


år også har haft et norsk tankskibsrederi som kunde, forsætter Tonny Jensen. Deres skibe kommer her til Hirtshals for overhaling og klasse. I begyndelsen af samarbejdet kunne vi tage rederiets mindste skibe på bedding. Den går ikke i dag. Tankskibene og de store trawlere er blevet så store, at vi i stedet lejer os ind i dokken hos Hirtshals Yard A/S. Vi kan max tage skibe op til 600 tons på vores største bedding. Udviklingen fortæller, at Danmark ikke er gået tabt bag dansen, når det gælder skibsbyggeri og reparationer m.m., understreger værftsdirektøren.

i 2004, da han købte Vestkajens Maskinværksted. Beslutningen har han aldrig fortrudt - om end værftsbranchen som helhed har sine op- og nedture. Det mærker vi heldigvis ikke noget til umiddelbart. Fiskerne står i kø for at komme på bedding til kølhaling, maling og generelt vedligehold. Anlægget ligger i tilknytning til montagehallerne med mere.

som den før omtalte norske rejetrawler ”shines up”, hvilket begge fartøjer trængte til. På naboslisken stod et par trækuttere klar til søsætning efter kalfatring og bundmaling. Derudover var der nogle små motorbåde og en ældre nordsøkutter med sin helt egen historie, men som stadig er still going strong. Nærmere omtale her i magasinet.

HAR 19 MAND I ARBEJDE Virksomheden ligger overfor Kystredningstjenesten ved indsejlingen til inderhavnen i Hirtshals. Foruden beddinger er der udrustningskaj, hvor en mellemstor norsk rejetrawler fra Arendal er ved at få ordnet de sidste detaljer efter en tre ugers grundig overhaling, indsættelse af ny CAT-generator, ny galge på agterkanten af skibet og forbedringer på shelterdækket samt en gang maling fra top til tå.

MÅ LEJE VIKARER IND Det er altså ikke arbejder der mangler på Vestkajens Maskinværksted. Tonny Jensen lægger ikke skjul på, at han sagtens kunne bruge 2-3 medarbejdere yderligere for at klare presset på værftet. Netop nu har han via et vikarbureau lejet fire vikarer skibsbyggere, svejser og rørsmede. Derudover har vi et tæt samarbejde med lokale håndværkere, så vi løbende kan få ordnet elektriker- og snedkerarbejder samt kølemontage.

Værftets 19 medarbejdere havde rigeligt at se til, da FiskerBladet kom fordi. Der var fyldt op på bedding området af bl.a. et mindre paxmotorskib ”Albatros”, der normalt er beskæftiget med transport af stangfiskere fra Hirtshals ud til ”Det Gule Rev”. Skibet skulle

”One Stop shopping” er det rigtige udtryk her i Hirtshals. Vi har det hele og mere til end bare supermarkederne til endagsturisterne fra Norge, der kom sejlede med Color Line og Fjord Line. De norske fiskere og bugserrederier kender os og vore håndværkere. Det

18

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

gør det hele lidt nemmere, også når der skal forhandles priser. Norges store vanskeligheder med faguddannede borgere kommer os til gode, fortsætter Tonny Jensen. Fremtiden, som den tager sig ud i øjeblikket, ser fornuftig ud, fortsætter direktøren med et glimt i øjet på sit brede Vendelbomål. STOR EFTERSPØRGSEL Konkurrence mærker vi ikke så meget til. Her i byen deler vi arbejdet og låner folk ud ikke mindst nu, hvor Vestkajens Maskinværksted også får forespørgsel om større arbejder på de helt store trawlere. Interessant er at vi foruden fiskeskibene gennem 20

Ved siden af Kystredningsstationen ligger DTU Aquas havundersøgelsesskib ”Dana”. Skibet skal gøres klar til næste togt, siger Tonny Jensen videre. Hovedmotoren og styremaskinen skal ses efter i sømmene, derudover skal der udskiftes nogle kølevandsrør. Selvom det går godt på Vestkajens Maskinværksted i Hirtshals, så er værftsdirektøren hele tiden på udkig efter nye markeder så langt borte som Asien, men også op langs den norske kyst, hvor Tonny Jensen håber på at kunne sikre sig flere ordre på servicering af slæbebåde. Fremtiden for os afhænger jo meget af de priser fiskerne opnår på fangsterne. I øjeblikket ser det fint ud, men forholdene kan hurtigt skifte, og så er fiskerne bare væk. Derfor ville slæbebådssegmentet i Norge være et godt grundlag at fylde ud med.

Værftsdirektør Tonny Jensen på vej op ad landgangen til den norske rejetrawler Astrid Ann.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


LÆSERBREV AF JÓN KRISTJÁNSSON, REYKJAVIK

MAN MÅ SETTE I GANG ET UTTYNNINGSFISKE Hvis en fiskebestand lider sult, fordi det ikke er nok mat til alle, så er redusering av fangstinnsatsen det værste man kan gjøre. Tvert imot skal man fiske mere for å tynne ut bestanden, slik at det blir mere mat til de enkelte fiske, derved vil individuell vekst øke noe som gir mere avkastning. Som det siges i ICES anbefalingsrapport, venter man at på grunn av fødemangel, vil dødligheten i torskebestanden øke. Dette vil føre til tap av resurser. Den eneste måten til å redusere den naturlige dødligheten på er å fiske mere, derved opnår man ikke bare bedre fangst, men man øker veksten hos de gjenværende fisk. Dette er kjent generell fiskeøkologi som har vært anvent ved høsting av innsjøer i lengere tid. At uttynning av fiskebestander fører til

økt vekst og betre kvalitet ble bevist af den norske forsker Knut Dahl for 100 år siden. Rådgivningen om å redusere kvotene, fordi torsken er mager på grunn av matmagel, er helt i motsetning generell økologisk kunnskap og sund bondevett.

At torsken er konsentrert i et fødefattigt område er noe som vi ikke kan gjøre noe ved. Dette at det er få sild og brisling i området hvor det er mest torsk, kan rett og slett skyldes at torsken på langt nær har spist dem opp. Det hjelper lite å fiske mindre sild og brisling, han har allerede spist det ha får tak i.

Nåtidens biologer synes å være fastlåst i datamaskinene, uten å ta hensyn til det som skjer i naturen.

Det eneste riktige i situasjonen er å fiske mere torsk. Kvotene burde opheves og maskevidden nedsettes.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

De moderne fiskebiologer synes ikke kjenne til dette og fortsetter å knekke både fiskebestand og fiskere. Jeg synes at deres mangel på kunnskap er straffbar, fordi de ignorerer andres kunnskap og forslag. Total ingoranse. Læserbrevet er indsendt som en kommentar til beslutningen om at reducere torskekvoten kraftigt (Red.)

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

19


47 MIO. KRONER TIL FLERE FISK Inden længe vil der være skabt fri passage ved Ansager Mølle Dambrug. Det sker ved, at spærringen ved dambruget bliver fjernet, så havørreder og laks kan vandre længere op i Ansager Å for at gyde. Dambruget er opkøbt af Varde Kommune med støtte fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Den slags projekter ønsker miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen sig flere af, og derfor åbner han nu en tilskudsordning, hvor kommunerne kan få støtte til at opkøbe gamle dambrug. Der er afsat 46,8 mio. kroner, og tidligere har kommunerne fået ca. 30 mio. kroner og lukket 27 dambrug.

20

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

- Tilskudsordningen er et rigtig fornuftigt skridt mod et bedre vandmiljø i Danmark. Både laks og ørred vil kunne bevæge sig friere, når de ikke skal møde så mange forhindringer i åerne. Det vil glæde lystfiskerne. Og vi kan alle glæde os over renere vand, fordi vi får færre næringsstoffer

fra fiskeproduktionen. Vi går ind og skubber på en udvikling mod moderne dambrug, der er mere miljørigtige. Vi får meget miljø for pengene ved at opkøbe og lukke de gamle anlæg – og med den samlede politik på området, får vi faktisk også produceret flere fisk på en bæredygtig måde, siger

miljø– og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Flere fisk fra effektive dambrug Målet med tilskudsordningen er at skabe bedre vandmiljø, ikke at reducere produktionen af fisk. Ved at få dambrugserhvervet over på mere moderne og miljøvenlige

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Vi ønsker alle en glædelig jul & et godt nytår

FAKTA Traditionelle dambrug kræver meget vand, som man opnår ved at opstemme vand fra et vandløb ved hjælp af et stemmeværk. Dermed spærres vandløbet, så fisk ikke kan passere frit. De udleder næringsstoffer fra fiskeproduktionen, der belaster vandmiljøet med fosfor til søer og kvælstof til fjorde og kystvande. Lukning af ældre dambrug bidrager derfor til, at Danmark kan opfylde vandområdeplanerne.

Vi ønsker vore kunder god jul DEN BEDSTE JULEGAVE TIL DIT SKIB:

ORIGINALE CAT RESERVEDELE! SERVICE 24/7/365

www.pon-cat.com

Telefon: 76 14 64 00

I VANDLØBENE anlæg kan der produceres flere fisk med mindre miljøbelastning. Derfor indgår det også i vækstplanen for akvakultur – Dansk akvakultur i vækst, at moderne og effektive dambrug kan få ekstra kvælstofkvoter. - I Danmarks Sportsfiskerforbund er vi glade for, at miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen har valgt at afsætte knap 47 mio. kroner til opkøb af ældre dambrug.

Det er et vigtigt indsatsområde, der både forbedrer ørredens frie bevægelighed mellem vandløb og hav samt en bedre vandkvalitet i de vandsystemer, hvor dambrugene nedlægges, siger formand i Danmarks Sportsfiskerforbund Verner W. Hansen. Kommunerne kan i år og frem til 2021 indgå frivillige aftaler med ejere om ophør af drift af

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

21


FLERE FORBRUGERE SKAL VÆLGE Nu åbner ansøgningsrunden for de to ordninger ”Afsætningsfremme” og ”Produktions- og afsætningsplaner”, hvor der samlet set er afsat 22,4 mio. kroner til at styrke dansk fiskeri og promovere dansk fisk for forbrugere i Danmark og på eksportmarkeder.

22

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

De to tilskudsordninger er en del af det danske Hav- og fiskeriudviklingsprogram 2014 - 2017 hvor der i alt er afsat 2,3 mia. kroner til at sikre, at dansk fiskeri udnytter havets ressourcer på bæredygtig vis og samtidig bidrager til vækst og beskæftigelse. Her er Danmark allerede langt fremme, men potentialet for vækst er endnu større – både i Danmark og i store eksportmarkeder som Tyskland, hvor forbruget af fisk ligger langt under gennemsnittet i EU.

- Dansk fisk er af meget høj kvalitet, og vi har alle forudsætninger for at fremme salget både på det danske marke og internationalt. De ordninger, der åbner i dag, skal netop give erhvervet mulighed for at iværksætte kampagner og eksportrettede fremstød, så endnu flere forbrugere lægger dansk fisk i indkøbskurven, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. 

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


DANSKE FISK NY POLITISK AFTALE SKAL STYRKE FISKERIET I 2014 blev der indgået en politisk aftale om udmøntning af Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet for 2014-2017 mellem S, SF, RV, V, K, EL og DF, hvor man blev enige om fordelingen af i alt 1,3 mia. kr. for perioden 2014-17. - Det danske hav- og fiskeriudviklingsprogram giver os en unik

mulighed for at styrke dansk fiskeri når det gælder vækst, bæredygtighed og innovation. Lige nu står dansk fiskeri over for nogle særlige udfordringer, blandt andet ift. EU-Kommissionens reduktion af torskekvoterne i Østersøen. Derfor skal vi bruge pengene klogt, så vi kan få en stærk aftale, der kan give dansk fiskeri det bedst mulige rygstød i de kommende år, siger Esben Lunde Larsen.

vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

Vestværftet • Nordhavnskaj 12 • 6960 Hvide Sande • Tlf.: +9731 3322 • info@vestvaerftet.dk

- a catch of quality !

Sikker landing af industrifisk TripleNine i Thyborøn hos TripleNine Thyborøn

Sikker landing af industrifisk hos TripleNine Thyborøn • • • •

Høj daglig losse- og produktionskapacitet Konkurrencedygtige råvarepriser Konkurrencedygtige brændstofpriser Tilmelding 24/7/365 på +45 29 658 462

TripleNine Thyborøn Sydhalevej 14 7680 Thyborøn 999@999.dk

Vægten tlf.: +45 96 900 432 Tilmelding tlf.: +45 29 658 462 Peter Jensen tlf.: +45 23 320 487

Tjek også vores hjemmeside www.999.dk TripleNine Fish Protein er en del af TripleNine Group www.tripleninegroup.com

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

23


AF JENS NØRGAARD

KVALITET KAN AFLÆSES PÅ BUNDLINJEN I FISKERIET Kvalitet er et fokusområde i dansk fiskeri og spiller en stadig større rolle når rederier og fiskere bestiller nye skibe på værfterne. Det handler om optimering og gennemtænke nye teknikker og gøre skibene så kost-efficiente som muligt i produktionen. Fartøjerne uanset de anvendes til kystfiskeri eller til not- og trawlfiskeri i f.eks. den ydre del af Nordsøen eller Atlanten - skal foruden en optimal reducering på brændstoføkonomien stadig bevare et kraftværks styrke og gerne mere til. - Det er et fokusområde som vi hele tiden arbejder med, fortæller direktør, skibsingeniør og medejer af Karstensens Skibsværft A/S i Skagen, Kent Damgaard. En stor trawler i dag koster typisk 150200 mio. kr.. Til gengæld skulle den gerne holde helt op til 50 år. Derfor er det vigtigt at vi som skibsbygger foruden det ydre design gennemtænker arbejdsopgaverne ombord, at de er så enkle som mulig. RSW-tankene, (RSW står for Refrigerated Sea Water – nedkølet søvand ved hjælp af køleanlæg, red.), hvor fangsten opbevares skal være let at gøre ren. Det kræver de bedste overflader, og betyder, at hver gang vi bygger et skib skal der være fokus på materialerne, fortsætter Kent Damgaard, og det uanset om trawleren skal arbejde i

24

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

det pelagiske fiskeri eller på proteinfiskeri/industrifiskeri efter f.eks. tobis, brisling og sperling. Det gælder om at undgå korrosion derfor spiller plastik og rustfrit stål/rør en vigtig rolle, når rusten skal holdes fra lugen. VIGTIGT MED LÆRLINGE Karstensen Skibsværft A/S har på medarbejdersiden i dag 325 fastansatte inklusive 33 lærlinge. Sidstnævnte er noget vi altid har sat en ære i her på værftet. Det er vigtigt at vi bidrager til at få de unge i uddannelse, og dermed sikrer os dygtige folk i generationerne fremover. I datterselskabet KS Elektro A/S beskæftiger vi 40 mand. Oveni kommer så en del mennesker, der er ansat hos underleverandører herunder flere reparatører, malere og apte-

ringsbyggere - i alt beskæftiger vi omkring 100 underleverandører, i spidsbelastninger op mod 200. En del af disse kommer fra lande som Tyskland, Polen og Norge. Med ofte lange sejlperioder er kravene til aptering ombord et hestehoved foran det vi kendte til for blot 10 år siden. Enkeltkamre, bad/toilet, internet, TV, opholdsrum med indbygget pejs – det er f.eks. tilfældet ombord på to store skotske trawler Kings Cross og Pathway. Førstnævnte afleve-

rede vi til ejerne i slutningen af oktober i år. Det næste skib følger til maj næste år. Førstenævnte, Kings Cross er leveret til et rederisamarbejde mellem Wiseman Fishing Co Ltd og Lunar Fishing Co Ltd. Trawleren Pathway leveres til Lunar Fishing Co i Peterhead på den skotske østkyst. Lunar Fishing er en stor landbaseret skotsk fiskeindustri. FYLDER 100 ÅR Investeringerne i de to trawler ligger i omkring de 400 mio. kr.. De

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Værftsdirektør Kent Damgaard, Karstensens Skibsværft A/S i Skagen, på vej ned ad gangwayen til den nye skotske trawler ”Kings Cross” efter inspektion.

LF ventilation_Q

11/01/05

8:53

Side 1

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 4700Næstved Næstved• •Tlf. Tlf.5555 Smedevænget 3 ••4700 7777 2222 4444 Fax. • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 55 77 77 82 82 44 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax: +45 54 70 60 12 www.bredgaardboats.com E-mail: info@bredgaardboats.com

Ny 14,98 x 6,00 meter

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

25


Et blik ud over forskibet på trawleren ”Kings Cross” skotske fiskekoncerner er gamle ske farvande den 28. september. kendinge hos Karstensens SkibsSkibet sejlede direkte fra Skagen til Flådestation Korsør for videre værft, der i flere omgange har fået militær udrustning og forventes udført reparationer. Lunar Fishing at indgå i Søværnets tjeneste sidst har derudover tidligere fået levepå året 2017. ret to mindre nybygninger, fortæller Kent Damgaard. De to nye Karstensens Skibsværft A/S blev trawlere er søsterskibe på 78, 6 etableret i 1917, og kan til næste meters længde og en bredde på Duusgaarg Malerf-q 05/04/05 12:54 Side 1 år se tilbage på en 100-årig histo15,5 meter. Begge skibe har en kapacitet på 2.500 m3. De erstatrie som skibs- og reparationsværft på toppen af Danmark. Fiskerflåter ældre tonnage på otte og ti år og gikDuusgaarg og går fraMalerf-q værftet i Skagen har Side været1 det bærende ele05/04/05 den 12:54 direkte på pelagisk fiskeri. Kings ment, hvor medarbejderne kan Cross med byggenummer 431 glæde sig over at ordrebogen på er det første efter afleveringen værftet foreløbig dækker frem til Skibsmaling Glasfi berarbejde af søværnets nyeste inspektionsjanuar 2019. Det er trawlere til Sandblæsning rederier i Lastrumsindretning såvel Danmark, Shetskib Lauge Koch til de grønlandDuusgaarg Malerf-q

Duusgaarg Malerf-q

05/04/05

05/04/05

12:54

Skibsmaling Sandblæsning Metallisering

12:54

Side 1

Metallisering

Side 1

Glasfiberarbejde Lastrumsindretning Skumisolering

Skumisolering

lands, Irland, Sverige, Nord Irland og Skotland, der er blandt aftagerne.

gennemføre projektet også af hensyn til beskæftigelsen her i Skagen!

PLANER OM STOR TØRDOK For at kunne følge med og skabe de bedst mulige arbejdsforhold for medarbejderne på værftet går planerne nu på at bygge yderligere en tørdok på Skagen Havn.

Efter fusionen sidste sommer med Danish Yacht A/S har Karstensens Skibsværft flyttet sine udrustningsaktiviteter ud til det tidligere yachtværfts produktionshaller. Kajanlægget på den østlige side af den gamle inderhavn giver plads nok til at tre store trawlere kan ligge i forlængelse af hinanden. Det har givet luft på værftsområdet på den vestlige del, hvor der foruden en tørdok og bedding området er produktionshaller og administration.

- Det er vort ønske at få en overbygning på dokken, således vi kan optimere kvaliteten på vores overfladebehandlingsarbejde, og ikke mindst sikre produktion hele året rundt, siger Kent Damgaard videre. Vi håber det vil lykkes, at

Mød os på Stand D800

Skibsmaling Glasfiberarbejde Mød os på Sandblæsning Lastrumsindretning Stand D800 Duusgaards Malerfirma Skibsmaling Glasfiberarbejde Metallisering Skumisolering Sindalvej 30

Vi ønsker vore kunder en god jul Sandblæsning Lastrumsindretning Malerfirma 9850 Hirtshals Metallisering Duusgaards Skumisolering Sindalvej 30 Telefon 9850 Hirtshals (45) 98 94 58 11 Telefax

Duusgaard Coating Telefon

(45) 98 94 58 11

Telefon (45) (45)98 9894 9458 5811 72

Duusgaard Coating Telefon Telefax (45) (45)98 9894 9458 5811 72 Skibsbyggerkaj 4 Rottbøll info@duusgaard.dk Skibsbyggerkaj 4 info@duusgaard.dk Jørgen mobil (45) 40Jørgen 11 31 56 Rottbøll mobil (45) 40 11 info@duusgaardsmalerfirma.dk 9850 Hirtshals www.duusgaard.dk info@duusgaardsmalerfirma.dk os på 9850 HirtshalsMød www.duusgaard.dk

Mød os på www.duusgaardsmalerfirma.dk Stand D800 Stand D800

31 56

www.duusgaardsmalerfirma.dk

Duusgaards Malerfirma Sindalvej 30

269850F Hirtshals I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

Telefon (45) 98 94 58 11 Duusgaards Malerfirma Telefax (45) 98 94 58 72 Jørgen Rottbøll mobil (45)30 40 11 31 56 Sindalvej

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


nedkøles i RSW-tankene. Nedkølingen i tankene foregår samtidig med en løbende cirkulation af søvandsindtaget.

FABRIKKERNES BEGRÆNSNINGER Værftets speciale er pelagiske- og industritrawlere. I det segment er der løbende fokus på ikke mindst arbejdsmetoderne ombord på fremtidens fiskeskibe. Kan vi f.eks. gøre det smartere og mere intelligent i de områder hvor der arbejdes med net og liner, fortsætter Kent Damgaard.

- Der skal ikke herske tvivl om vore fokusområder, når vi bygger en trawler. Det handler først og fremmest om at sikre en høj kvalitet på de fisk skibet og rederiet skal levere til aftager. Hvordan får man fisken ombord så skånsomt og hurtigt som muligt? HURTIGT OMBORD Jo hurtigere fisken kommer ombord jo hurtigere kan den

- Hvad med lossesystemerne på skibene kan de optimeres yderligere. Det er et forholdsvis stort interesseområde i proteinindustrien?

Nedkøling af fisken foregår ved at der trykkes koldt søvand ind i bunden af tanken. I toppen suges det teknisk ud og går derefter i kredsløb. På den måde holdes fisken frisk. Det næste krav der skal opfyldes angår losningen. For at optimere kvaliteten mest muligt på fisken må der ikke være skarpe kanter på losseanlægget på skibet. Her hviler et stort fokus i nybygninger. Jo bedre kvalitet på fisken des bedre priser. Det sidste er ikke mindst interessant når man kigger efter på rederiernes bundlinje. FISKERFLÅDEN SLIDT Den danske fiskerflåde er for nedadgående især ned langs vestkysten konstaterer værftsdirektøren. Det bekræftes af formandsskabet

i Hirtshals Fiskeriforening. Flåden er slidt, sagde formanden Niels Kristian Niller Nielsen til FiskerBladet tidligt på efteråret. Nytænkning, herunder fornyelse af kystfiskerflåden og FKA-fartøjerne, (Fartøjs Kvote Andele, red.), vil være et must kunne man forstå. Kravene til kvalitet, udstyr og optimale arbejdsforhold samt bekvemmeligheder for besætning er en altafgørende faktor for det moderne fiskeri. Det kræver kapital ikke mindst i de størrelser på skibe vi i øjeblikket arbejder med: - En trawler på 50 meter og en lastvolumén på 1.300 m3 koster i omegnen af 120 mio. kr. i aktuelle priser. Går man op i størrelse følger prisen naturligvis med. En trawler på 90 meters længde og en lastvolumen på 4.000 m3 ligger på omkring 300 mio. kr., slutter Kent Damgaard.

Et blik mod bedding området på Karstensens Skibsværft A/S, hvor man håber på at kunne bygge en stor overdækket tørdok.

- Til det må jeg sige, fortsætter værftsdirektøren, at det som oftest er fabrikkernes egne begrænsninger der afgør hvor hurtigt man kan losse henholdsvis protein- eller pelagiske fisk. En trawler nu om dage er et sandt kraftværk i forhold til tidligere tider. Med 2 tanke ombord på 4,2 m3 hver, er fartøjerne som oftest udstyret med 4 stk. kompressorer á 66 KW på losseanlægget. Ifølge vort kendskab til fabrikkerne er der ingen, der kan aftage så meget som en båd kan losse i timen med det før nævnte anlæg. Det ligger i størrelsesorden 200 til 250 tons i timen.

24/7/365 Service +45 75 45 70 44

Vi ønsker vore kunder og forretningsforbindelser en rigtig glædelig Jul.

24 HOURS SERVICE: +45 98 94 19 16 WEB: www.kolemadsen.dk | MAIL: info@kolemadsen.dk

www.west-marine.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

27


AF BENT MIKKELSEN

EXIT ESVAGT PROTECTOR I begyndelsen af november havde standby-skibet Esvagt Protector sin allersidste rejse. Det var turen fra kajen langs hovedkontoret i Esbjerg til Frederikshavn, hvor skibet blev overdraget til Jatop (Orla Rasmussens produktforretning) med henblik på ophugning. Dermed var det slut efter 47 år på verdenshavene, hvoraf de 34 år var som standby/vagtskib i Nordsøen.

Det er selvfølgelig lidt vemodigt at sige farvel en tro tjener i flåden, men omstændighederne i markedet og skibets aktuelle tilstand gjorde, at en kontrolleret ophugning var den eneste rigtige løsning, siger Søren Nørgaard Thomsen, CEO, Esbjerg. Esvagt Protector stod foran en klasning i foråret 2017, hvor det stod klart at der skulle bruges en hel del penge på at opgradere skibet til fortsat sejlads. Samtidig var udsigterne til nye opgaver ikke særligt lyse sådan som markedet er i øjeblikket og de udsigter, der er for vinteren.

28

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

- Vi besluttede faktisk allerede sidste år at udskyde den planlagte renovering af skibet, som er det sidste af de oprindelige seks såkaldt gruppe 3–skibe, som skulle igennem en fornyelse af aptering og bro. Stort set alt er blevet fornyet på de øvrige fem skibe, mens vi altså valgte at se tiden an i lyset af den panik, der allerede i 2015 bredte sig på offshoremarkederne, og det blev altså et salg ud af flåden, fortæller Søren Nørgaard Thomsen. Esvagt Protector er et af fire skibe, som kom ind i Esvagt-flåden i slutningen af 1990, da Em. Z. Svitzer

og Esvagt valgte at samle kræfterne i segmentet med vagtskibe i Nordsøen. Fra begyndelsen af 1980’erne havde de to selskaber konkurreret om opgaverne i den danske sektor (fortrinsvis, men med enkelte opgaver i engelsk sektor). Forretningen med de fire skibe fra Svitzer, der alle havde navne begyndende med P (Preventer, Promotor, Preserver og Protector) blev skruet sammen på den måde, at Esvagt overtog skibene og satte Esvagt foran som præfix, men betalingen skete på den måde, at Svitzer (og dermed A. P.

Møller, som var hel ejer af Svitzer) overtog halvdelen af aktierne i Esvagt A/S fra de tre oprindelige stiftere Ole Andersen, Henning Kruse og Kent Kirk. ROSSLAU Esvagt Protector er bygget af Rosslauer Schiffswerft i byen Rosslau, der lå inde i midten af Østtyskland (DDR). Skibet er en af en lang serie trawlere, der blev bygget til redere i Danmark og Sverige i barder-forretninger med levering af fisk til DDR og betaling i form af nybyggede fiskeskibe. Ud af den lange serie var der en enkelt undtagelse, der ikke lignede mønste-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


ret fra alle de andre. Det var det skib, som blev til Esvagt Protector.

8 cylindret maskine med 800 hk eller 588 kW.

Det blev bygget i 1969 og leveret til Irish Fishmeal Co i Dublin under navnet Shika, som det eneste af typen, der ikke blev leveret til en svensk eller en dansk reder. Skibet blev solgt til Esbjerg i slutningen af 1971, da der endnu var heydays i industri-fiskeriet, idet skibet blev købt hjem af fiskeskipper Kaj Bødker Jensen, som gav det navnet Marianne Bødker. Skibet var også specielt på den måde, at det ikke var udstyret med den obligatoriske Karl Liebknechtdieselmotor, som var standard i skibene fra Rosslau.

Perioden i Esbjerg sluttede i 1981, da skibet i lyset af tidernes ugunst i fiskeriet – fordobling af olieprisen og en halvering af prisen pr. tons industrifisk – blev solgt til Finland. Der fik skibet navnet Havsvind, og derfra blev den købt til Em. Z. Svitzer i foråret 1982. Havsvind blev sammen med Subriellen – en anden Rosslau-trawler, der fik navnet Preventer – ombygget af Fredericia Skibsværft for en sum af 10 millioner kroner for de to skibe.

I stedet blev Shika leveret med en engelsk Ruston-Hornsby-diesel. Det var ikke meget bedre for fiskeskipper Jensen fra Esbjerg, idet han i 1974 måtte skifte hovedmaskinen præcis som de mange andre, som sejlede med Karl Liebknecht-diesel’er. Marianne Bødker blev udstyret med en maskine fra den århusianske fabrik Frichs, der installerede en

for indkøb af trawlerne. Det var Peder Metinus Anthonisen, der aftog langt størsteparten af nybygningerne. Indtil sin død i slutningen af 1967 købte fiskeeksportør Jens P. Thomsen også fra udbuddet fra Rosslau-værftet.

TRAWLERE Rosslauer Schiffswerft byggede i perioden fra 1966 til 1969 i alt 123 nogenlunde identiske trawlere af typen, der i DDRs skibskatalog hed type D560. Af disse blev den største part – 72 enheder – leveret til Danmark, mens 50 enheder blev leveret til Sverige og én enkelt til Irland (Shika).

Trawlerne blev efter bygningen på værftet, der ligger ved floden Elbe, slæbt ad samme flod hele vejen til Hamburg i to dele. Skroget blev slæbt til Hamburg uden montering af dækshus, der lå på en pram agten for selve skroget. Årsagen til dette arrangement var, at der var flere broer undervejs til Hamburg der var for lave til passage af det færdige fiskeskib. Den endelige montering og selve prøveturen foregik i Stralsund ved Østersøens kyst. Derfra blev trawlerne efter endt prøvetur overtaget af de danske købere eller de svenske tilsvarende. I Sverige var det Handelsbolaget Neptunus, der stod for importen.

I Danmark var det især to fiskeeksportører fra Skagen, der stod

Fiskeeksportør Peder M. Anthonisen eksporterede fisk til DDR som

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

betaling for de mange nybygninger. De indgik så i hans flåde, som en periode talte op mod 45 trawlere. En god del af dem blev dog også solgt videre til andre danske fiskere i partrederier med fiskeeksportøren eller direkte til andre skippere. I flere tilfælde er skibe solgte oversøisk i bundter. Således solgte Anthonisen fem skibe til Kuwait inden de overhovedet nåede at fiske i danske farvande, ligesom flere enheder blev solgt videre til Argentina. Over de senere års ophugningsrunder i fiskeriet er antallet af søsterskibene mindsket kraftigt. Således er der kun tre enheder, bygget af Rosslauer Schiffswerft tilbage i fiskerflåden, og nu er der så én mindre af de få, der blev ombygget til vagtskibe. I alt 95 fiskeskibe der er bygget i Rosslau har sejlet under dansk flag, fordi danske fiskere købte op blandt de skibe, der blev leveret til Sverige.

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

29


DANMARK FÅR NATIONAL STRATEGI FOR LYSTFISKERI Flere fisk på krogen og større tiltrækning af lystfiskerturister til Danmark er nogle af tankerne bag planen om en ny strategi for lystfiskeri, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sætter i gang i starten af 2017. De danske havørreder er Danmarks sølvtøj inden for fiskeri. Ikke nok med, at de er blanke som sølv, de genererer også en væsentlig økonomi i lokalsamfundene, når lystfiskerturister kommer langvejs fra for at fange de eftertragtede fisk.

30

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

Nu vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen finde ud af, hvordan man kan gøre endnu mere for lystfiskeriet i Danmark, så både fiskebestande bliver bedre, og endnu flere turister vil vælge Danmark med lystfiskeri som formål.

- Lystfiskeriet i Danmark er både guld og sølv. Guldet er de mere end 7.000 kilometer dansk kyst, som stort set alt sammen er velegnet til fiskeri, og sølvet er de eftertragtede fiskearter, som vi ved, mange vil rejse langt for at

fiske. Jeg vil gerne have endnu mere ud af vores fiskeri – både for naturen og økonomiens skyld, og derfor inviterer jeg nu alle interessenter indenfor lyst- og fritidstidsfiskeri til at være med til at udvikle en national strategi for

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


lystfiskeri, siger Esben Lunde Larsen. Københavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) har netop offentliggjort en undersøgelse om tyske lystfiskeres præferencer, og den viser blandt andet, at de fleste tyske lystfiskere er unge mænd under 30 år, som ønsker at være helt alene på fiskepladsen og nyde naturoplevelsen. Miljø- og fødevareministeren mener dog ikke, at alle fisketure behøver at foregå solo.

har, og vi skal se på, hvordan vi får hele familien med ud i naturen, når der arrangeres fisketur. Endelig skal vi have set på, om der er oplagte tiltag, som vil forbedre fiskebestandene. Det handler om at finde en balance og lave nogle tiltag for lystfiskeriet, som spiller sammen med de øvrige fiskeformer, siger Esben Lunde Larsen. Miljø- og fødevareministeren forventer at samle interessenter fra fiskeri, turisme, kommunerne m.fl. i marts 2017.

Vi ønsker alle en glædelig jul & et godt nytår Glædelig jul & godt nytår Vores speciale er hummerog fisketrawlere til Nordsøen

FØLG OS PÅ FACEBOOK Tlf.: +45 97 96 11 26 • info@es-trawl.dk • es-trawl.dk

- Vi skal have diskuteret og fulgt op på de ønsker danske og udenlandske lystfiskere

Vi ønsker vore kunder en god jul

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 6

31


København, 1. – 3. Maj 2018

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR ER TILBAGE I

2018

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events


Fiskerbladet 12 2016