Issuu on Google+

ERHVERVSMAGASINERNE

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

55. ÅRGANG · NOVEMBER 2011 NR. 11

DanFish, DanAqua og DanDerpå Verdens bedste skipperskole Fjordrejer til Rusland Udflagning til Bangladesh


DanFish, DanAqua og Dan’Derpü Godt 1000 gÌster mere end i 2009 kom igennem tÌlleapparaterne ved indgangen til ürets DanFish messe – der i ür var udvidet med en DanAqua del.

13.647 gÌster kom süledes ind for at se hvad de 350 stande kunne byde pü. Og det gav pote for udstillerne, der melder om meget fin omsÌtning. Da Prins Joachim übnede messen onsdag understregede han ogsü, at DanFish International i sandhed har udviklet sig til at blive en international messe af høj standard, som bliver gÌstet af besøgende fra 45 lande, heraf en del pü det meget omfattende VIP-program for udvalgte indkøbere fra hele verden. Blandt FiskerBladets annoncører melder man generel tilfredshed ud. DanFish levede op til forventningerne og var bedre end i 2009. For eksempel solgte SeaMaster for ca. 400.000 og har siden sendt flere tilbud pü baggrund af kontakter pü messen. Bagen-

kop Smedje solgte 5 ’ophalere’ og er tilfreds. Det er ikke alle der har solgt pü selve messen, men f.eks. Bredgaard BüdevÌrft har afgivet 9 tilbud pü nybygninger. Andre, som Granly Diesel udtrykker, at det gik som det plejer! Man behøver jo ikke at vÌre übenmundet om sine kundeforhold! Pü forpladsen uden for Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor fagmesserne har hjemme, var der ogsü aktivitet. Kølemadsen kunne fredag fortÌlle om en omsÌtning pü 2 mio. kr., og med forventninger om endnu mere – dagen er jo ikke omme endnu! Per Christensen fra Servicegruppen pü Hirtshals havn fortalte, at man havde füet en rÌkke gode kontakter og en rÌkke opgaver med hjem. Hirtshals havn havde, i lig-

hed med blandt andre Skagen, Thyborøn og Hanstholm fÌllestande, hvor man prÌsenterede sine netvÌrk af virksomheder pü og omkring havnene. De enkelte virksomheder süvel som netvÌrket har gennem en lang ürrÌkke bevist at de kan finde løsninger, som kunderne efterspørger og mange af dem møder op pü messen for at fü en sludder og høre om nye tilbud. Pü DanAqua-delen af messen var der mere stille. Det var første gang, at man lancerede denne messe for fiskeopdrÌt og for de udstillende ca. 20 firmaer var det ikke helt uventet, at det kunne blive nogle stille dage. Ikke des mindre havde virksomhederne besluttet at bakke op om initiativet og der var en god stemning og tro pü, at man i dialog

med Aalborg Kongres & Kultur Center vil kunne forberede nÌste DanAqua med en effektiv markedsføring og dermed gøre messen bredere internationalt kendt. Torsdag den 13. oktober var der en rÌkke seminarer med sÌrlig interesse for ’opdrÌtsfolket’ – og det kunne mÌrkes i udstillingen, da det trak flere folk af huse. AquaCircle havde f.eks. et velbesøgt seminar, hvor godt og vel 50 fremmødte hørte om fremtidens opdrÌtsanlÌg til süvel ferskvand som saltvand og om vandrensning med ler. DanFish International og DanAqau afvikles hvert andet ür og vender süledes tilbage i 2013.

- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele... Levering fra dag til dag! IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT.BSJOF"4t5FMFGPOt&NBJMDPMVNCVT!DPMVNCVTNBSJOFEL

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk


FISKERBLADET 11.2011 ERHVERVSMAGASINERNE

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

55. ÅRGANG · NOVEMBER 2011 NR. 11

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim taler ved den officielle åbning af DanFish & DanAqua. (Den resterende officielle åbningsdelegation ses i baggrunden)

INDHOLD 2 DanFish, DanAqua og Dan’Derpå 6 Verdens bedste skipperskole 9 Københavner-Østers

DanFish, DanAqua og DanDerpå Verdens bedste skipperskole Fjordrejer til Rusland Udflagning til Bangladesh

10 Lus og undslupne laks reducerer bæredygtigheden af norsk lakseopdræt

FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland. Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli ISSN 196-4194 Redaktion Jesper Heldbo (Redaktør) jesper@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist) karen@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 23 26 43 23

Thyborøn HavneNyt 11 Infrastrukturmidler på vej til Thyborøn Havn 13 De bedste besejlingsforhold 14 Fakta: Thyborøn Fiskeauktion Center 15 Fremgang sprænger rammerne 16 Meget aktivitet og gode landinger 17 Forstærkning af Yderværker 18 Mere information om Thyborøn Havn 19 Dansk eksport af fjordrejer 20 Konkurrencedygtige landanlæg til lakse-sektoren 21 Støjsvage og driftsikre motorer til forskning og akvakultur 22 Kraner vakte interesse

Annoncer René Wittendorff rene@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 70 20 41 55

24 Billigere, bedre, hurtigere 25 Kom til Norge min far

Udgiver Erhvervsmagasinerne Aps. René Wittendorff Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus C Telefontid: 9 – 12 Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56

26 Vodbinderi finder nyt marked i Bangladesh 27 Torskebestanden i Østersøen vokser 28 TripleNine godt modtaget i Kina 28 Hørt på Kajen

Design: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

Næste nummer udkommer i december Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen


International

En større delegation fra V minar om torsdagen. Her spørgerund FiskerBladets langbenede havfrue!

dgaard senterede Bre ræ p n se d la rp rojekt. På fo te udviklingsp es ny es er d t bådeværf

Robert Knudsen fra RK-Bioel ementer drøfter vandrensningsteknologi med et par interesserede besøgende.

re stand asters sto

SeaM

søgt.

var velbe

Hos Leif Jensen Grenaa gik snakke n livligt om bl.a. opretningssensorer til not og trawl.

– det er OxyGuard, Måleinstrumenter til vand d en messegæst. her Paw Pedersen i snak me


Vietnam holdt sefra den afsluttede de.

Thyborøn Havn havde fået en lun hjørneplacering – med godt udsyn. Ligesom havnen i virkeligheden har.

g

lobalt o rbejder g a ft a h S e n et stab. rvice/Mari eluddann Marine Se v n e d e lokalt m

Peanuts, fadøl og en god fag lig snak kunne man få, hvi s man lagde vejen forbi Sca nels stand

Fiskeriforeningsformand, Jan Hansen, fra Hanstholm viste, at han ikk e bare kan fange fisken – han kan også forarb ejde den.

Granly Diesel havde medb ragt en motor i håndterbar størrelse.

r moderar brug fo h e h c n ra ontes e fiskerib leverer M t e D r. e g En modern in ile IT-løsn e! ne og stab – og servic


Verdens bedste skipperskole Skipperskolens forstander, Anders Andersen, var i september på en uges ’rekrutteringssejllads’ langs den grønlandske vestkyst. Bortset fra efterårsvejret med blæst og regn betegner han turen som en succes med over 2000 besøgende.

Det var det grønlandske hus i Aalborg der stod for arrangementet, som var et uddannelses og erhvervsfremstød for hele Nordjylland. Vi havde lejet kystskibet ’ Sarpik Ittuk’. En række efterskoler havde hele bunden af skibet, sammen med en række tekniske skoler, gymnasier og universitet og andre uddannelsesinstitutioner havde vi midten af skibet, mens erhvervslivet havde agterenden af skibet. Det at der kommer skib til byer og bygder betyder stadig meget i grønland – så er det jo også et tegn på, at ikke alt behøver at foregå i Nuuk.

6

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

Vi har i mange år haft i gennemsnit et par grønlændere på hvert hold, men der er et stor behov for at få uddannet flere navigatører. De mange stillinger bliver besat af ikke grønlændere og det er jo synd når der nu er mulighed for at uddanne flere. Vi vil også gerne assistere med igangsættelsen af en uddannelse i Grønland, hvor faciliteterne for så vidt er på plads i Pamiut, men reelt uddannes der ingen. Uddannelsestilbuddene

Skipperskolen kernekompetence er uddannelser til både fiskeflåden og handelsflåden. Man kan blive fiskerskipper af 3. grad og fiskeskipper af 1. grad, det vil sige alle styrmands- og skipperuddannelser til fiskeflåden. Eksamen giver ret til at føre fiskeskibe overalt uanset størrelse og uanset hvor man skal sejle henne – det vil i praksis sige i hele verden. I handelsflåden hedder pendanten kystskipper og sætteskipper som er uddannelser til det man kalder ’den mindre handels-

flåde’, men det giver ret til at føre skib op til 3000 GT (bruttotonnage), så det er jo i praksis ikke de helt små skibe. I dag må man sejle styrmand med en sætteskippereksamen på alle verdenshave – uanset skibets størrelse. Det er uddannelsesforløb vi har stået for i mange år og primært stadig skal leve af. Der er sket et lille skift over de senere år, hvor vi tidligere havde 70 % søgning fra fiskere og 30 % fra søfolk i handelsflåden er vi nu tæt på at have balance mellem de to sektorer. Fiskeriflåden er jo blevet mindre, men omvendt er fiskeskibene blevet meget større – og det kræver at papirerne er i orden! Samtidig er der sket en voldsom stigning i handelsflåden og det skal nok ses i lyset af alle de små specialfartøjer der er kommet til. Vindmølleindustrien, offshore sektoren, brobygning og så videre kræver alle specialskibe. Mange fiskere, der er stoppet med fiskeri, er kommet over i dette segment. De har opgraderet deres eksisterende skip-

pereksamen eller gennemført uddannelsen for at få papirerne. Og det er jo en god udvikling – for i de store handelsflådefartøjer ser vi jo mange udlændinge komme ind, men det er for besværligt for dem at komme ind på specialfartøjerne, som dels ofte kræver lokalkendskab og dels er det ofte mindre organisationer der står bag, og det betyder altså, at her tager man primært danskere. Navigationsskolerne døjer lidt med af få afsat deres kandidater, men det er altså ikke tilfældet hos os. Skipperskolen er det eneste sted i Danmark, hvor man kan få en fiskeskippereksamen, mens man kan blive kyst- og sætteskipper samt skibsfører på navigationsskolen i Marstal. Så på fiskeskipperuddannelserne har vi ikke nogen konkurrence. Samarbejde med Fiskeriskolen

Hvordan er samarbejdet med Fiskeriskolen i Thyborøn? Det er for lidt, men det er jo en helt anden boldgade, for det er grunduddannelsen som fisker man får i Thyborøn. Man kan

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net


jo ikke i dag gå ind i fiskeriet uden at have det blå bevis – og det skal man have i Thyborøn. Fiskeriskolen hører også under et andet ministerium, men derfor burde der jo alligevel være et bredere samarbejde, hvilket vi også lægger op til. Når de unge har det blå bevis og har sejlet et stykke tid, minimum 12-18 måneders sejltid – ja så har de fået sejltid nok til at komme på skipperskole. Det viser sig imidlertid ofte, at når man først er begyndt at tjene penge så er det lidt svært at skulle tilbage på skolebænken. Gennemsnitsalderen hos vore elever ligger på omkring de 30 år. Ofte bruger de også lidt længere tid på uddannelsen – for så kan de opretholde en indtægt ved at fiske ind i mellem. Vi har dog også elever der går direkte efter at få skipperbeviset, men de er jo mindst 17 når de er færdige med skolen, så er der Fiskeriskolen og sejltid – så de yngste er 21-22 år når de starter her.

ganske få ekstra moduler og vi anbefaler faktisk vore elever at tage disse moduler med det samme de er på skolebænken. Så skal man blot bagefter have sin sejltid – enten i fiskeflåden eller i handelsflåden. Hvis man så har ambitioner om at blive skibsfører kan man tage til f.eks. Marstal og følge uddannelsen der – det tager 1½ år, så har man bevis som skibsfører. Fiskeskib kan du dog føre på alle verdenshave og i alle størrelser – der er ingen højere kompetence end den vi kan levere. På en side på ’Facebook’ kan jeg se, at der er kræfter der mener at vi også skulle udbyde en skibsførereksamen her på Skipperskolen, men det er nu ikke særligt realistisk – vi har ikke kapacitet til at udbyde denne uddannelse. Forslag om at hyre gæstelærere fra Marstal til de moduler vi ikke selv behersker ser ikke ud til at falde i god jord i Marstal.

På verdenshavene

Vi har en meget aktiv radiokursusafdeling og i mange år vi været førende indenfor GMDSS (Global Maritime Distress and Safety System) både i Danmark, Sverige og Norge, så det har været en succes. Så er vi leveringsdygtige i andre mere generelle kur-

Hvad er næste trin, hvis man vil ud i den store verden? Man kan sagtens komme ud at sejle på de store have med de store skibe med et skipperbevis. Forskellen på fiskeskipperlinjen og handelsflådelinjen er ganske små – det drejer sig om nogle

Specialkurser og efteruddannelser

ser som f.eks. radar, ARPA, ECDIS - kurser som flere andre uddannelsesinstitutioner også kan levere. Vores nuværende simulatorkapacitet gør at vi ikke kan levere de lidt mere spændende og store kurser. Det er også en vægtig grund for at vi nu bygger nyt. I den nye bygning får vi to ’full mission’ simulatorer og ikke mindre end 9 mindre simulatorer. Det betyder at vi nu kan udbyde rigtigt interessante og spændende kurser også noget dyrere kurser, hvilket indtjeningsmæssigt jo også er spændende. En del kurser er lovpligtige, men derudover udbyder vi også kurser, som vi håber at folk vil have af egen vilje. Det kan dreje sig om DP (Dynamic Position), som er noget man bruger overalt i specialfartøjer, og der er ikke så mange steder man kan få disse kurser. Herudover satser vi på noget helt nyt, nemlig krankursus. I dag er det ikke nødvendigt at have kranførerbevis når man arbejder på havet – det er kun på land der er dette krav. Imidlertid kommer der helt sikkert et sådant krav i den nærmeste fremtid – og det kommer fra off-shore industrien. Det er så dyre sager der håndteres, at man fremover vil stille krav om et ’søkran-bevis’. Husk på at foruden de kendte dimensio-

ner, der skal tages i overvejelse ved betjening af kraner på land – ja så kan en søkran jo være monteret på et både gyngende og rullende skib. Det er faktisk allerede sådan at man i offshore branchen allerede er begyndt på at simulere kranløft inden det i praksis gennemføres – så dyrt er grejet og så vigtig er sikkerheden. Så selvom der endnu ikke formelt er et krav om ’søkran-bevis’, ja så forlanger de store operatører allerede dette, og det er stort set Norge der alene sidder på dette kursus-marked i dag. På vores nye ’full-mission’ simulatorer kan vi simulere et supply-skib med kran. Det vil sige at vi kan simulere samarbejdet mellem kranfører og skibsfører plus at simulatoren kan lave de dynamiske bevægelser, som et skib har på åbent hav. I ’full-mission’ simulatorerne kan vi også simulere et fiskeskib, faktisk bliver det data fra ’Christina E’ der bliver lagt til grund for simuleringen. ’Christina E’ er jo et spændende eksempel på den nye type kombineret fiskeskib, der også kan fungere som supply-skib til offshore installationer samt som forsknings-/fiskeriundersøgelsesskib. Der indgår således både ’Dynamic Postion’ og alle fiskesøgningsinstrumenter i simulationen. Så vi kan

Byggeriet af den nye skipperskole skrider planmæssigt og hurtigt frem. Foto er fra september – så situationen ser anderledes ud i dag. Der er dog ingen tvivl om ligheden mellem skolen og et skib!

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

7


f.eks. simulere en mindre brand ombord samtidig med at man har fiskegrejet ude. I takt med at der anskaffes store nye fiskeskibe melder der sig behov for efteruddannelse og her har vi så fremover et fint tilbud. Moderne simulatorer er jo fantastiske, man lægger data ind og så en man faktisk ombord i det skib man ønsker sig. Hvis vi lægger data ind om ’Christina E’ så opfører simulatoren sig fuldstændig som ’Christina E’ – der er ’Christina E’ på alle områder. Fremtidens kundetilpassede kurser

Vi har en tro på at vi vil bevare den fleksibilitet, vi altid har holdt i hævd. Det indebærer også at vi fortsat vil udbyde kortere varende kurser. Vi har også planer om at samarbejde med byens hoteller for at kunne tilbyde rimelige overnatningstilbud til f.eks. medfølgende familie. Skagen virker jo som en magnet på nordmænd og svenskere og vi har masser af overnatningskapacitet i byen udenfor de 5 højsæson uger. Mange søfolk har den opfattelse, at når de ikke er på havet, så skal de være hjemme, og kurser står måske ikke højest på ønskelisten. Når de så alligevel skal på kursus kan det jo ligeså godt kombineres med et sted de gerne vil til – Skagen. De længste af vore kurser er på 10 dage, men de fleste er på 3-5 dage, og vi kan godt forestille os at udbyde kurser hen over en weekend - om de så vil have konen med – ja, det må de jo selv tage stilling til. Finansieringen af den nye skole

Vi har modtaget støtte fra EU’s regionalfond, optaget et statslån samt stillet egenkapital. Finansieringen af simulatorerne kommer oveni og den er sammensat af støtte fra EU og den Danske Maritime Fond med tilsammen 50% og vores egenfinansiering med de resterende 50%. Vi har også afsat en million til blandt andet efteruddannelse af

8

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

vores personale. De skal jo lære alt det nye grej at kende, og at undervise på simulatorerne kræver, at lærerne bliver certificeret til opgaverne. Vi har også fået en lille pose penge fra lokale sponsorer. Som sponsor bliver man synlig på blandt andet skolens infoskærme, og der kan blive tale om at sætte en plade på f.eks. et instrument, der er anskaffet for sponsormidler. Derimod vil det skæmme den flotte bygning, hvis den bliver ’broderet’ med firmalogoer – til gengæld vil sponsorer få mulighed for at komme i huset og bruge det til f.eks. firmaudflugter og lignende arrangementer. Forstanderens fortid

Anders, hvad er din egen baggrund? Jeg kom i 2007, så nu har jeg været snart 4 år på skipperskolen. Egentlig har jeg været her før, nemlig engang i starten af 90’erne – og så har jeg selv gået her som studerende i 80’erne. Siden læste jeg til skibsfører og har sejlet i mange år på alle have, de seneste 10 år for DFDS. Ja egentlig sejlede jeg først i 10 år som fisker fra Hirtshals. Da jeg kom tilbage for 4 år siden, var jeg bevidst om, og informeret om, et kommende generationsskifte, så da Jørgen stoppede søgte jeg stillingen. Jeg har sejlet alle typer skibe og føler mig godt rustet til opgaven, både som underviser og til de administrative opgaver. Jeg lægger vægt på, at uddannelsen følger tiden og skibenes udvikling – og at undervisningstilbuddene er relevante. Vores rolle er også løbende at trimme uddannelsen, så vi sikrer, at den tilfører folk noget, de føler de kan bruge. Også på efteruddannelsesområderne. Fiskerne er i dag fuldt på højde med handelsflåden og derfor venter jeg også at de vil efteruddanne sig. I dag drejer fiskeri sig jo om meget andet end af fange fisk – og man har fået nogle meget store og moderne både. Det stiller også krav til besætningens uddannelse såle-

des, at man kan drive skibene meget mere professionelt. Det er spændende at vi som skole har den mission at højne dansk søfart og fiskeri. Fra blåt bevis til skipper

Hvis man har det blå bevis, er meget målbevidst, og går den direkte vej tager det et halvt år, men det er så et halvt år, der virkeligt er hårdt – man skal hænge i – og så får man bevis som fiskeskipper af 1. grad. Fortsætter man til fiskeskipper af 3. grad skal man bruge endnu et år. Det sidste år er imidlertid ikke nær så presset, som det første halve år. Med beviset i hånden er man rigtigt godt stillet – og godt stillet i resten af livet. Vi anbefaler at man tager uddannelsen i et stræk, fordi det jo viser sig, at lysten til at komme tilbage på skolebænken senere i livet ikke er stor. Desuden skal man så have frisket de ting op man fik lært for længe siden på det første halve år. Moderne fiskeri kræver også at man kan tage til grønland og fiske lodde, fange trompetfisk i kanalen – ja i det hele taget kræver moderne fiskeri fleksibilitet, og det stiller jo krav til skipperen. Det samme gør sig gældende i handelsflåden, hvor selv mindre rederier har tendens til at købe et lidt større skib næste gang. Derfor ansætter de ofte en sætteskipper i stedet for en kystskipper, for så er det ikke papirerne der sætter grænserne. Vi har tidligere elver, der som fiskeskipper af 3. grad fisker overalt i verden – på danske papirer – og med skibe på 120 meter med 100 mands besætning, så der er faktisk uanede muligheder mår først man står med beviset i hånden. Vi er så heldige, at kunne sige; Vi uddanner ikke til arbejdsløshed! Koldt vand og studenterbrød

Hvad kan man få af hjælp som studerende? Man kan få SU, lånemuligheder og lidt sponsering fra fiskernes kulturelle fond på nogle tusinde kroner. Uddannelsen er gratis, men der

skal bruges lidt penge til bogkøb. Bankerne er ofte velvillige med at strække da uddannelsen er så forholdsvis kort og jo rent faktisk forbedrer sin indtjeningsmulighed. Vi dækker jo hele landet og for nogle vil der naturligvis være udgifter forbundet med at bo heroppe. Vi tilbyder kollegieplads, men ofte er det jo ’voksne’ mennesker med familie, som man ikke gerne er væk fra i længere perioder. Når man har gennemført de første hektiske 6 måneder bliver det også muligt at lægge en stor del af arbejdet hjemme via internettet - særligt i sidste semester, der er præget af projektarbejde. Så mødes man her ind imellem. Det er en undervisningsform vi vil satse lidt mere på i den nye bygning, hvor der blive faciliteter til elektronisk samarbejde, som videokonferencer, internetsamarbejde og fjernundervisning, hvor man kan følge noget af undervisningen hjemmefra. Vi har haft studerende fra Sverige og Norge der har arbejdet meget hjemme og så har samlet deres indsats på skolen i nogle blokke. Der er naturligvis undervisning som kræver at man er fysisk til stede. De nye simulatorer kræver jo at man er ’på broen’, men de moduler samler vi så de f.eks. gennemføres over en uge, altså vi arbejder seriøst for at tilrettelægge undervisningen så vi ikke spreder moduler, der kræver tilstedeværelse, men tværtimod samler disse i blokke. Der er også studerende der stadig sejler, men ofte er det 14/14 og så har de altså mulighed for at komme på skolen i den tid de er i land og dyrke selvstudier når de er på søen. Det er hårdt, men det kan lade sig gøre hvis man vil. Endelig har man også mulighed for at strække undervisningen over en længere periode, idet man faktisk har 3 år til at færdiggøre uddannelsen. Så der er rigtig mange muligheder for at flekse i uddannelsen! Af Jesper Heldbo

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net


KøbenhavnerØsters Østersbanke anlagt i Københavns havn Boris Buono fra Krogs Fiskerestaurant sætter endnu en østers ud på den nyanlagte banke i havnen. Som omtalt i sidste nummer af FiskerBladet var der fokus på Østers i Oyster Trophy Week. Ved en af de mange events, blev der udsat danske fladskallede østers på egen banke i København. Det er dog kun en forsøgsbanke, så initiativtagerne kan finde ud af, om østers trives i havnen, og om de kan have en gavnlig effekt på havnemiljøet. - Vi er stadig i testfasen, men vi regner med at lave en tostrenget løsning. Vi vil anlægge østersbanker helt inde i havnen, der kan give såvel oplevelsesmæssige som miljømæssige gevinster. Østers renser nemlig 15 liter vand i timen, og så er det jo spændende at se for både lokale og turister. Derudover vil vi anlægge en banke ude ved Trekroner, hvor man kan producere spiselige østers, siger David Mouritzen, som er sekretariatschef i brancheforeningen Danmarks Fiskehandlere, som er blandt initiativtagerne. Hvis østers kan overleve og etablere sig i Københavns havn er det et scoop, tilføjer David, som ikke har taget stilling til ejerskab til en kommende østersbanke. - Det er ikke noget, der kommer til at revolutionere fødevaresituationen, men det ville da

være en fantastisk fortælling, hvis vi i fremtiden kan producere københavnske østers. Indtil da laver vi en mini østersbanke med 50-100 østers, som skal være vores forsøgsbanke. Vi håber, at vi kan lave en maritim nyttehave, som alle kan få glæde af, slutter David. Boris Buono, der er køkkenchef og medejer af den københavnske Michellin-restaurant Krogs Fiskerestaurant deltog ved ’søsættelsen’ af de københavnske østers i Nyhavn og er tiltalt af ideen med østers i havnen. Hvis de kan etablere sig i havnen er det endnu et tegn på at vandkvaliteten er forbedret markant – og det er en rigtig god historie at fortælle. Desuden er det jo pædagogisk at kunne vise råvarene lige uden for døren, tilføjer Boris – måske med tanke på gamle Christian Sørensen Krog, kaldet «Østers-Krog”, som etablerede restauranten på Gammel Strand i 1910, i et daværende depot for Østerskompagniet og i mange år stedet, hvor man fik de bedste østers, der kunne måle sig med den kvalitet kongen fik. De tider kommer måske snart igen? Af Jesper Heldbo

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

a Se Master

AMCO VEBA MARINEKRANER ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND

www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - oilpower@oilpower.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

9


Lus og undslupne laks reducerer bæredygtigheden af norsk lakseopdræt Mange lakselus og undslupne fisk fører til moderat eller høj risiko for, at de miljømæssige effekter af opdræt i de norske fylker fra Rogaland til Finnmark er i konflikt med de miljømæssige mål i den norske bæredygtighedsstrategi. Det er forskernes konklusion i en ny opdateret udgave af rapporten ”Risikovurdering - miljøvirkninger av norsk fiskeoppdrett”, udgivet af havforskningsinstituttet i Bergen. Rapporten blev offentliggjort første gang i januar, men er nu blevet opdateret med nye resultater om bl.a. lus og genetiske effekter af undslupne fisk. I den tidligere version af rapporten, blev disse to spørgsmål trukket frem som særligt udfordrende. På andre områder, som f.eks. anden smitte end lakselus og brug af medicin og hjælpestoffer, er der ikke tilstrækkelig viden til at foretage en konkret risikovurdering. Lakselus og undslupne laks

Nye resultater fra overvågningen af belastningen fra lakselus på vilde fisk, viser, at situationen er blevet forværret i flere norske fylker siden 2010. Hertil kommer, at man finder en større påvirkning på vilde laks end i 2010, samtidig med at der stadig er et betydeligt smittepres på havørredbestande i mange fylker. Med hensyn til undslupne laks, vurderes risici for genetisk forurening af de vilde laksebetsande som moderat til høj i alle områder hvor der er intensivt lakseopdræt. Værst er tilstanden i Hordaland og Sogn, hvor forskerne tænder ’det røde lys’ i en gængs ’trafiklys-indikation’. I en landsdækkende undersøgelse har man fundet genetiske ændringer i 6 af 21 undersøgte laksefloder, hvilket tyder på påvirkning af undslupne opdrættede fisk, men

10

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

de økologiske konsekvenser af dette er stadig uklar. De seks floder er spredt langs kysten. Næringsstoffer

For den norske opdrætssektor er det et lyspunkt i rapporten, at der er lav sandsynlighed for at næringsstoffer fra opdrætsburene giver negativ regional påvirkning. Placeringen i områder med stor vandudskiftning er årsag til at udledte næringsstoffer og organisk materiale føres bort og spredes over store havområder. Rapporten peger dog på, at der er behov for at forbedre den grundlæggende viden af effekterne af næringsstoffer og organisk belastning i nærheden af havbrug. Øget produktion uheldig

Risikovurderingen viser også, at der synes at være en vis sammenhæng mellem produktionen i et område (fylke) og sandsynligheden for uønskede miljøpåvirkninger i samme område. Forskerne skriver således; at baseret på de biologiske, driftsmæssige og teknologiske begrænsninger i det nuværende lakseopdræt kan stigningen i biomasse i området fra Rogaland til Finnmark fylker forværre situationen med sandsynligheden for yderligere negative miljøpåvirkninger. Risikovurderingen

Havforskningsinstituttet har baseret risikovurderingen på

målsætningerne i den norske regerings ”Strategi for en miljømæssigt bæredygtig akvakultur” fra 2009. Forskerne har fokuseret på de mål, der er forbundet med spredningen af sygdommen, genetiske effekter på vilde fisk, og frigivelse af næringsstoffer, organisk materiale og medicin (mål 1-3). Mål 1 er relateret til sygdom og smittespredning og lyder: ”Sygdom hos opdrættede disk har ikke bestandsregulerende effekt på bestande af vilde fisk, og hovedparten af fisk i opdræt vokser op til slagtestørrelse med minimal brug af medicin.” Mål 2 er relateret til genetiske påvirkninger og undslupne fisk, og er defineret som: ”Akvakultur bidrager ikke til varige ændringer i de genetiske egenskaber af vilde fiskebestande.” Mål 3 er relateret til forurening og (andre) emissioner, ”Alle aktive opdrætslokaliteter holder sig indenfor en acceptabel miljøtilstand, og har ikke større udledning af næringsstoffer og organisk materiale, end recipienten kan tåle.” Forskerne skriver i rapporten: - For hvert af disse mål har havforskningsinstituttet defineret grænseværdier, baseret på den bedst tilgængelige viden, når det kommer til økologiske effekter knyttet til påvirkningsfaktorerne: Lakselus, genetiske

konsekvenser af undslupne laks, udledning af næringsstoffer og organisk belastning. Disse grænseværdier er instituttets foreløbige forslag til operatio-

nalisering af miljøstandarder baseret på nuværende viden. Det er således på baggrund af disse foreslåede grænseværdier, at havforskningsinstituttet har vurderet de foreliggende regionale overvågningsdata. Selve risikovurderingen baserer sig på om situationen i et område/fylke er udenfor de definerede grænseværdier. Rapporten redegør også for manglende datagrundlag og usikkerheden forbundet med at definere grænseværdier. Ved at sammenkæde risikovurdering med målene i strategien for bæredygtig udvikling, kan man til en vis grad sammenligne risici på tværs af risikofaktorer, og ved hjælp af definerede grænseværdier for miljøstandarder efter trafiklys-modellen (relateret til lav, medium eller høj risiko for at bryde de overordnede mål ned i operationelle størrelser) kan man vurdere risiko på tværs af områder/fylker, hvor datagrundlaget er til stede. Af Jesper Heldbo

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Foto: Norsk Havbrukssenter, Brønnøy

Øverst: Voksen hun med æg-strenge hængende bagud. I midten: Voksen hun uden æg. Nederst: Ung lus. Foto: Norsk Havbrukssenter, Brønnøy


FISKERBLADET NOVEMBER 2011

- Tilskuddet fra staten skal gå til det forberedende arbejde, så vi kan forberede og senere bruge havnen til dok-aktiviteter, siger bestyrelsesformand i Thyborøn Havn, Karl Kristian Bro, der her ses ved et luftfotografi af havneområdet.

Infrastrukturmidler på vej til Thyborøn Havn - små misforståelser årsag til medie-storm om dok-projekt Der har gennem de seneste måneder været en del presseskriverier om den ny tørdok i Thyborøn og det tilskud, som er bevilget til infrastruktur hertil. I skrivende stund synes det dog som om, alle misfor-

ståelser er ryddet af vejen, og projektet vil kunne igangsættes, idet Danske Maritime har tilkendegivet, at man ikke vil modsætte sig, at der gives støtte til infrastruktur til Thyborøn. Det glæder vi os over i Thybo-

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

røn, fordi det er meget vigtigt, at vi ikke bliver yderligere forsinket. Den positive udvikling og strukturtilpasningen i dansk fiskeri stormer frem. Det kræ-

ver, at landets fiskerihavne er fremsynede og tilpasser sig de stigende krav til service af fartøjerne. Derfor har Thyborøn Havn i en periode følt sig handlingslammet, fordi der blev sået tvivl om det lovlige

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

11


i, at staten har bevilget 35 mio. kr. til et tørdok-projekt. - Der foregår ikke noget fordækt i Thyborøn. Tilskuddet fra staten skal gå til det forberedende arbejde med bl.a. byggemodning og infrastruktur herunder uddybning, kajer, stensætninger m.v. i havnen. Derefter kan vi forberede og senere bruge havnen til dokaktiviteter. Men nogen vil åbenbart stikke en kæp i hjulet og prøver derfor at forhale sagen, siger bestyrelsesformand i Thyborøn Havn, Karl Kristian Bro. Thyborøn Havn kan ikke selv løfte opgaven med strukturtilpasningen - bl.a. med tørdokprojektet. Derfor har Folketin-

12

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

gets Trafikudvalg bevilget 35 mio. kr. som hjælp til opførelsen af en tørdok som en del af ”Havnepakke 2”. Angst for konkurrence Men brancheforeningen Danske Maritime har tidligere ment, at støtten er konkurrenceforvridende og i direkte strid med EU-lovgivningen. Transportminister Hans Christian Schmidt har afvist, at der er blevet bevilget penge på et forkert grundlag. Karl Kristian Bro undrer sig over, at det er en brancheforening, som er modstander af, at Thyborøn Havn skal være på forkant med udviklingen. - Den situation, vi er havnet

i, skyldes hverken det nylige folketingsvalg, udsigten til en ny regering, transportminister Hans Christian Schmidt eller beslutningen i Folketingets Trafikudvalg. Det er nok snarere, fordi brancheforeningen Danske Maritime er angste for de frie konkurrencevilkår, siger han. Arbejdspladser i spil Idéen med projektet er, at selve tørdokken opføres i havnen og agtes udlejet til operatører, som skal drive dokken uafhængig af havnedriften. Det samlede projekt forventes at blive på ca. 100 mio. kr. Statens tilskud på 35 mio. kr. skal kun bruges til det forberedende arbejde.

- Fiskefartøjerne er vokset meget i størrelse, og det er ikke længere muligt for de største fartøjer at blive serviceret på det eksisterende beddingsanlæg. Derfor kan vi ikke udvikle servicevirksomhederne yderligere i Thyborøn. Det er meget uheldigt, fordi vi ligger i et område, hvor det er vigtigt at fastholde og udbygge antallet af arbejdspladser, siger bestyrelsesformanden. Det forventes, at tørdokken direkte vil skabe 40-60 arbejdspladser samt et tilsvarende antal inden for andre brancher.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net


De bedste besejlingsforhold Mellem 9½ - 10 meters vanddybde i Kanalen På opmålingskortet fra kystdirektoratet fra d. 11.08.2011 kan man se på farveskellet fra mørkeblå til en lysere blå, at der er mellem 9½ og 10 meter vand i Thyborøn Kanal, helt ind til indsejlingen til Thyborøn Havn. Der er i Havnepakke II bevilget 1 mio. kr. til forundersøgelser om etablering af 10 meters besejlingsdybde i Thyborøn Kanal. Den afsluttende rapport afventes med spænding. Det forventes, at rapporten vil foreslå forskellige muligheder for en uddybet sejlrende.

Billedet viser to forskellige foreslåede sejlrender. DHI kom i sine analyser frem til en ret stor forskel på uddybet mængde i de to mulige sejlrender, og derfor også stor forskel på de omkostninger, der vil være forbundet med uddybningen. Det er meget afgørende for Thyborøn Havns fremtid, at besejlingen bliver 10 meter, både for udviklingen på gods til Havnen men i særdeleshed i forhold til de store industrifiskefartøjer.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

13


FAKTA:

THYBORØN FISKEAUKTION CENTER Thyborøn Fiskeauktion Center indeholder alle funktioner, som er nødvendige for at gennemføre landing, sortering og omsætning af frisk, fersk fisk. Projektet er gennemført af Thyborøn Havn i 2004 og 2005, og er en investering på mere end 30 mio. kr., hvoraf EU har bidraget med 14,2 mio. kr..

Baggrunden for Thyborøn Fiskeauktion Center var ønsket om at gennemføre en fornyelse og samling af Thyborøns faciliteter indenfor omsætning af frisk, fersk fisk – med henblik på at skabe et Konsumcenter som levede helt op til tidens krav. Der er især lagt vægt på:

kvalitet skal sikres gennem en fortsat ubrudt kølekæde. Hele sorteringen, fremstilling til salg og omladning til køberne sker derfor under kontrollerede temperaturer. Ved at satse på høj kvalitet sikres også den optimale udnyttelse af de begrænsede mængder af fisk, som er til rådighed.

• Den ubrudte kølekæde – for at sikre kvalitet Dansk konsumfisk er allerede kendt for en god kvalitet, og der arbejdes i alle led med at sikre en ensartet høj kvalitet. Flere fartøjer har allerede investeret i udstyr til søpakning af fisk, som giver den højeste kvalitet fra fiskeren. Den

• Internetauktion – for at sikre omsætning til de rigtige priser Internetauktionen blev startet allerede i september 2001, men det har været helt centralt, at bygningsforholdene nu også blev lavet, så de understøtter denne auktionsform. De opkøbere, som handler direkte fra

centeret, er nu sikret tidssvarende forhold, ligesom fiskeren som sælger - fra Thyborøn Fiskeauktion Center - kan følge ”slagets gang på nettet”.

Udlæsningen gennem sluser direkte til kølevognene sikrer ikke blot den ubrudte kølekæde, men også højere effektivitet i håndteringen af fisken.

• Effektivitet – for at sikre lave omkostninger ved landing og omsætning Der er opnået en betydelig rationaliseringsgevinst. Gennem et hensigtsmæssigt logistisk flow og automatisering af en del opgaver som eksempelvis isning af kasser. Transportvejen med fisken mellem aktørerne er blevet væsentligt kortere, ligesom en palleløfter nu kan udføre nogle af de opgaver, som en truck gjorde før.

• Samarbejde – for at sikre synergi og fremtidssikring Samarbejde har været i fokus ikke blot i projektarbejdet, men også i udformningen af Thyborøn Fiskeauktion Center. Bygningsfællesskab, med fælles mødelokaler, gode velfærdsforhold og fælles kantine for de mange aktører i Centeret tillægges stor betydning for at sikre et godt miljø og dermed give grundlag for en fortsat udvikling.

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

14

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net


Fremgang sprænger rammerne - det undersøges nu, hvordan Konsumcenter bedst kan udvides

Konsumcenteret Thyborøn Fiskeauktion Center - som blev indviet d. 25. april 2005 – har været en kæmpe succes for konsumfiskeriet i Thyborøn. Så stor en succes, at der nu er behov for at udvide faciliteterne, og det arbejde er allerede igangsat med hjælp fra Jacob Møller fra ingeniørvirksomheden Alectia a/s og arkitekterne fra ATRA arkitekter a/s - tidligere Arkitektfirmaet Torsten Riis Andersen – i Holstebro, som i sin tid stod for byggeriet. Samtidig har Konsumcenteret også medvirket til at give Thyborøn en markant fremgang og udvikling, som er bemærkelsesværdig. I perioden fra 2005 – 2010 er værdien af de samlede konsumlandinger i Danmark faldet med næsten 30 %, mens vi i Thyborøn har haft en fornuftig udvikling. For landinger til Konsumcenteret i Thyborøn betyder det, at der har været en fremgang i perioden på 15 % i værdi og på hele 20 % i mængder.

Fremgangen fortsætter i indeværende år, hvor der er fremgang på godt 5 % i mængde og 7 % i værdi – så det er nu bydende nødvendigt at skaffe yderligere kapacitet. Konsumcenteret er en særdeles god ramme om alle de aktiviteter, som er nødvendige for at gennemføre landing, sortering og omsætning af frisk, fersk fisk. Vi kan vel også med en vis ret være stolte over, at det i Konsumcenterets korte levetid er lykkedes at skabe en markant kvalitetsudvikling.

vestjyskbank.dk/thyboroen

vestjyskbank.dk/hvidesande

Bygningerne gør det ikke alene. Den fremgang, som er skabt gennem de seneste år, kan især tilskrives initiativrige fiskere, dygtige og energiske folk omkring Thyborøn Fiskeauktion og ikke mindst et godt og udfordrende samarbejde mellem alle involverede. Det er altid spændende at skulle udvide, og opgaven med at skabe ekstra kapacitet i Konsumcenteret glæder vi os rigtig meget til at gennemføre.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

15


Meget aktivitet og gode landinger - fiskeriet fortsætter i meget højt gear Det er en fornøjelse at se den store aktivitet, der udfolder sig på Thyborøn Havn. Statistikken viser, at der også i indeværende år landes mange fisk og til rigtig fornuftige priser. Værdien af landingerne i Thyborøn Havn vil, når dette læses, have rundet de 500 mio. kr.. Det giver naturligvis stor

16

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

travlhed, men samtidig investeres der betydelige beløb i moderniseringer af fartøjer og nye fangstredskaber, ligesom der bygges større redskabshaller osv. Således opfører Lars Vohnsen og Leif Knak nye redskabshaller på omkring 400 m² hver. De opføres som redskabshuse for

et enkelt stort fartøj, hvis grejer alene kan fylde en hel hal. På en efterårsdag – hvor byger og sol afløser hinanden med korte mellemrum – er det klart, at der bliver kæmpet for de gode resultater, der opnås, og det skal der naturligvis. Gode resultater kommer ikke af

ingenting – men det føles godt, når der er fremgang og tingene lykkes. Den meget aktivitet og de store investeringer, der foretages, vidner også om den tiltro, der er til fremtiden – og Thyborøn Havn ønsker at være en central del af den fremtid.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net


Forstærkning af Yderværker – Tunge norske brudsten skal sikre mod stormfloders ødelæggelser

Stormfloderne i 2007 og 2008 ligger nu så langt tilbage i tiden, at de overskygges af begivenhederne i Havnens udvikling siden dengang, og ødelæggelsernes omfang svinder lidt hen i glemmebogens tåger. Havnepakke II indeholdt 25. mio. kr. til Thyborøn Havn til forstærkning af yderværker. Arbejderne med forstærkning af yderværkerne er nu afsluttet, og stenkastningerne udført af 1-3 tons tunge norske brudsten af tung granit er trimmet til at modstå kommende vintres lange dønninger og store bølger. VG Entreprenør A/S har udført et fint stykke arbejde, som blev overdraget til Thyborøn Havn i forbindelse med afleveringsforretningen den 30. september. Arbejdet blev afsluttet og afleveret en måned før tidsfristen, og som det ses på billedet fra afleveringen, tager stenkastningen sig pragtfuldt ud i solskin.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

17


Mere information om Thyborøn Havn - plancher om udvidelser og informationsmøde med Havnebestyrelsen

Den første planche er allerede opsat på gavlen ved ”Den Hvide Hal”. Der er en kolossal stor interesse for Thyborøn Havns fremtidsplaner, og det glæder vi os meget over. Der bliver også gennemført mange små og store projekter på Havnen, og vi vil rigtig gerne fortælle om, hvad der sker, ligesom vi gerne vil have ideer til den fortsatte udvikling af Hav-

nen til glæde for de mange virksomheder på Thyborøn Havn. Der vil derfor blive afholdt et informationsmøde i Konsumcenteret – onsdag d. 30. november kl. 14.00 til ca. 15.30 - hvor der vil blive givet en kort orientering om vore planer og samtidig blive

mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer og gode ideer om Thyborøn Havns udvikling. Vi har for at øge informationsniveauet også fået fremstillet nogle store flotte plancher, som vil blive opsat på Havnen, så alle både

Erik Bonde

lokale og besøgende kan holde sig lidt orienteret. Mød din Havnebestyrelse i Konsumcenteret onsdag d. 30. november kl. 14.00 – ca. 15.30 i Konsumcenteret 2. sal.

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

• Motor, maskin- og aluminiumsværksted • Forhandler af motorer fra Volvo Penta og Detroit Diesel Nordsøvej 34 • 7680 Thyborøn Tlf. 97 83 18 22 • Fax 97 83 19 61 E-mail: info@skaarup-salskov.dk

Seaside Hotel & Ferielejligheder ligger ved havnen og ikke langt fra havet, som den pragtfulde udsigt fra værelser og lejligheder også vidner om.

HOTEL • THYBORØN

www.seasidehotel.dk • Tlf. 9783 1244

18

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net


Dansk eksport af fjordrejer Danmark er det eneste land i verden, hvor der fiskes fjordrejer og rejerne har hidtil kun været solgt på det danske marked. Fra næste sæson vil det imidlertid være muligt, at købe fjordrejer i luksussupermarkeder i Moskva hvor de sælges side om side med kaviar i løs vægt. Forarbejdningsvirksomheden Water King har med midler fra Fiskeri LAG Fyn og Naturturisme, og i samarbejde med konsulentfirmaerne Siale og OSR-Consulting, etableret eksporten. Fiskeri og ressourcer

Fjordrejer er i dag en potentielt underudnyttet ressource i dansk fiskeri og det vil være muligt at øge såvel fiskeriet som forarbejdningen såfremt markedet for fjordrejer kan udvikles og udvides. I adskillige danske fjorde og indre danske farvande er der i sommerperioden et stort fiskeri efter fjordrejer. Da fjordrejer udelukkende afsættes på det danske marked, og da dette er begrænset, giver de store udsving der er i fiskeriet sig udslag i voldsomme svingninger i de priser, som fiskerne kan opnå, hvilket betyder at fjordreje fiskeriet i perioder ikke er rentabelt. Potentielle markeder

Water King, Siale og OSRConsulting har undersøgt mulighederne for, at etablere en rentabel eksport af fjordrejer i forskellige produktformer til Japan, Kina og Rusland. Der er foretaget en kortlægning af krav og markedsmuligheder på de 3 markeder og på basis heraf er der arbejdet med udvikling og tilpasning af produkterne til de enkelte markeder, herunder myndighedskrav og der er etableret kontakt til potentielle kunder i hvert af markederne.

Markedskortlægningen pegede på, at der potentielt var mulighed for, at afsætte fjordrejer på alle de tre nævnte markeder, idet produktformerne skulle være forskellige i forhold til hvad markederne efterspurgte, se nedenstående tabel

• Godkendelse af Water King, som eksportør til det russiske marked. Der stilles en række specifikke krav til virksomheder, der ønsker at eksportere til det russiske marked og der er foretaget en række ændring i forholdene på Water King for,

forsøg med pakning i såvel almindelig is som gel-is og der var ingen problemer med at opnå en holdbarhed af produkterne, der mere end rigeligt kunne sikre fremsendelse til kunder i Rusland Det russiske marked

Levende eller ferske Japan

x

Kina

x

Rusland Produktudvikling

På basis heraf blev der arbejdet med, at udvikle produkter til de enkelte markeder. Det viste sig imidlertid, at det ikke, med den kendte teknologi, var muligt at sende ferske eller levende fjordrejer til Japan og Kina. Holdbarheden for pakkede fjordrejer var under 24 timer mens transporttiden var op til 3 døgn. Konklusionen er således at det ikke med nuværende teknologi og viden vil være muligt, at etablere en eksport til markederne i Japan og Kina. Med hensyn til mulighederne for, at etablere en eksport af kølede kogte og pillede rejer til det russiske marked er situationen en ganske anden. Der har her været arbejdet med produktudvikling i forhold til to forhold:

Kølede kogte og pillede

x

at virksomheden har kunnet leve op til disse krav inkl. en tilpasning af egenkontrolprogrammet. • Udvikling af pakning således at rejerne kan sendes til Rusland. Der gennemførtes en række

Kogte og pille fjordrejer er blevet præsenteret for en række potentielle aftagere i Rusland, der alle fandt produktet værende af høj kvalitet og med muligheder på den højt betalende del af det russiske marked, hvor det kan sælges side om side med andre luksusprodukter så som kaviar o.l. Water King har indgået en aftale med et russisk firma om at sælge fjordrejer fra april 2012 hvor den nye sæson starter. Af Ole Saugman Rasmussen

Oversigt over danske landinger (kg) og priser (kr/kg) på fjordrejer 2005 - 2010.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

19


Konkurrencedygtige landanlæg til lakse-sektoren I Hvide Sande på den danske vestkyst opfører Billund Akvakultur et anlæg til produktion af laks på land. De første lakseæg er klækket og det forventes at de første laks når slagtestørrelse i foråret 2013. Det er dog ikke kun i Danmark at der bygges anlæg til produktion af store laks på land. Inter Aqua Advance er i fuld gang med at bygge et anlæg til 1.000 tons et kilos smolt til Grieg Seafood i Finnmark, Norge, som vil stå færdigt først i 2012. På en nordisk workshop i Helsinki den 5-6. oktober fortalte Jens Ole Olesen, fra danske Inter Aqua Advance, hvordan et landbaseret anlæg til produktion af 2.300 tons laks med en størrelse på 5-6 kg kan indrettes. - Jeg foreslår et system bestående af 6 moduler, der hver består af to runde bassiner med en dybde på 4 meter og diameter på 20 meter og hver med eget vandrensningssystem. Tilsammen giver det 15.000 m3 til produktionen, hvor tætheden af fiskene skal være 75-90 kg/m3. Hvis man indsætter laksesmolt på 70 gram stykket vil det tage ca. 480 dage indtil laksen kan slagtes ved en vægt på ca. 5.5 kg. - Investeringen i et sådant anlæg er naturligvis væsentlig - omkring 80 millioner kroner. Regnestykket kan dog først gøres op når man har fratrukket det, der ikke skal investeres i ved et landanlæg, som f.eks. foderpram, serviceskib, serviceanlæg på land, netbure, forankringer, sømærker etc. Hvis et landbaseret anlæg ikke placeres på en isoleret ø, ja så kan man også undgå transport med de dyre brøndbåde, da transport kan foregå på landevejen. - Hertil kommer en lang række fordele ved et landanlæg: Der er ikke behov for en braklægningsperiode eller for at flytte anlæg-

Produktionsplanlægning for anlægget der årligt producerer 2.300 tons laks af en stykvægt på 5,5 kg. Som angivet sættes der løbende nye smolt på 70 gram ind i produktionen mens der også løbende høstes udvoksede laks. Der er således sjældent mere end totalt 120 tons fisk i anlægget. gene til en ny position mellem hver produktionscyklus, som der er ved havbrug. Der kan produceres kontinuerligt året rundt, hvilket også giver bedre og mere forudsigbar produktionsplanlægning og produktionsstyring. Et anlæg på land har væsentligt bedre biologisk sikkerhed, idet man ikke udsætter fiskene for de smitstoffer, som kan komme med havvand – der kommer ikke giftige alger eller lakselus1. Herudover styrer man alle vandkva-

litetsparametre og holder f.eks. vandtemperaturen på et optimum for laksens vækst og forkorter derfor væksttiden i forhold til et havbrug. Under sådanne forhold behøver fisken ikke vaccination og det forventes ikke, at der skal bruges medicin i det hele taget. - Produktionsprisen på et kilo laks produceret på et sådant anlæg vil derfor være ca. 16- 20 kroner. I denne pris er inkluderet 15 års afskrivninger på investeringen,

men alligevel kan man sige at produktionsprisen udtrykker en forsigtig konservativ beregning, for besparelser som kommer af bedre vækst og bedre foderkonvertering i forhold til havbrugsdrift er ikke medregnet – så der er stadig gode muligheder for at den endelige produktionspris bliver lavere, afslutter Jens Ole Olesen. Af Jesper Heldbo

1 Lakselus koster årligt den norske laksesektor over 1 milliard kroner som følge af tab og bekæmpelse (red. bemærkning)

Produktionsanlægget under konstruktion.

20

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net


Støjsvage og driftsikre motorer til forskning og akvakultur FiskerBladets forside var i maj prydet af et foto af Christina E., det nye og spÌndende norske fiskefartøj. Christina E. skiller sig ud fra traditionelle fiskefartøjer, da det er bygget pü en müde, sü det ogsü kan bruges til forskning samt i offshoreindustrien. Dette betyder blandt andet, at fartøjet ikke er fuldt afhÌngigt af fiskekvoter, men kan anvendes üret rundt. Hvad man ikke kan se udefra er, at Christina E. er udstyret med en 9M32 MaK motor med en ydelse pü 4500 kW og som hjÌlpemotorer er der tre Cat motorer, henholdsvis to C32 pü hver 910 kW samt Ên C9 pü 215 kW, leveret af Pon Power Stilhed til forskningen

Alle motorerne er udstyret med lyddÌmpning og for at optimere opsÌtningen til fartøjets brugsomrüder er motorerne sat op som et hybridanlÌg, hvilket betyder at skibet udelukkende bruger sin hovedmotor under fiskeri eller nür der er brug for høj fart. Til andre formül vil hjÌlpemotorerne vÌre rigeligt til fremdrift. Under forskningstogter kan det vÌre specielt hensigtsmÌssigt at benytte denne form for fremdrift nür fartøjet skal trÌkke og operere en ROV (fjernstyret undervands fartøj). Endelig er alle motorerne blevet udstyret med katalysatorer for at formindske emissionerne. Pon Power Scandinavia har ogsü sammen med Siemens vÌret med til udviklingen af et banebrydende nyt generatorsÌt, der skal bruges pü et taiwanesisk forskningsfartøj. Et af de absolutte hovedkrav til et oceanografisk forskningsfartøj er dets evne til at operere med et minimum af undervandsstøj, dvs. sü stille og vibrationsfrit som muligt. Resultatet af udviklingssamarbejdet blev, at man kunne leve op til de skrappe krav til støjniveau som ICES (International Council of the Exploration of the Sea) har defineret i rapporten: �ICES Corporate Research Report No. 209�.

Med alle disse erfaringer var Pon Power godt klĂŚdt pĂĽ til ĂĽrets DanFish og DanAqua messe i Aalborg.

Nødstrøm til akvakulturen

Markedet for akvakultur i Skandinavien og Nordatlanten er mere end fordoblet i løbet af de seneste 5 ür. En stor del af denne udvidelse skyldes avancerede recirkulerede anlÌg pü land, men ogsü offshore-anlÌg med beboelse, foderpram, fodringssystem og elektronisk overvügning. I begge tilfÌlde er der tale om industri der er afhÌngig af energi – i form af stabil strømtilførsel. Med et nødstrømsanlÌg af høj kvalitet fra Caterpillar, mindskes risikoen for tab af omsÌtning ved et eventuelt strømsvigt. Südanne anlÌg er vigtige büde hos de landbaserede opdrÌttere samt hos havbrugene. For landbaserede opdrÌttere vil anlÌg pü 1000-1500 kWh primÌrt fungere som stand-by power hvis der er udfald pü elnettet. Offshore-baserede havbrug er

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.fiskerbladet.net

helt afhÌngige af stabile generatoranlÌg placeret pü selve anlÌgget til søs. Her slides der godt pü generatorerne, for de kører for fuld kraft 24/7/365. Der er ikke plads til udfald og havbrugerne har derfor indgüet serviceaftaler med Pon Power for at sikre, at anlÌgget konstant er i topform, sü opdrÌtteren kan koncentrere sig om sin kerneforretning, uden at bekymre sig om driftssikker-

heden. Pon Power Scnadinavia har siden 1999 serviceret norsk akvakultur med generatorer af høj kvalitet. Der er leveret til bl.a. Drageid Laks, Marine Harvest, Salten Havbruk, Vikan Settefisk, Oddvar Maasø, Fish Farm, Haukvik Kraft-Smolt, Fjon Bruk, Bleisvik Elektro (Salmar Farming, Lerøy gruppen). Af Jesper Heldbo

9HVWHUJDDUG0DULQH6HUYLFHWLOE\GHULHQ EHJU QVHWSHULRGHDWXGI¥UHLQVSHNWLRQDI MHUHVJHDUWLOHQXK¥UWODYSULV V .U HNVOPRPV )RU\GHUOLJHUH LQIRUPDWLRQNRQWDNW

LQ P  9 $  WDQG

7OI(PDLOYPV#YPVGNZZZYPVGN V#YPV #YPV VGN GN  ZZZYPVGN GN ZZ YPVG

F I S K E R B L A D E T / 11¡ 2 0 1 1

21


KRANER VAKTE INTERESSE

A/S Oilpower Hydraulics benyttede DanFish-messen til at præsentere nye kraner til de barske arbejdsforhold for fiskeriet og den maritime sektor. Det kræver sin kran at være på job på Nordsøen, hvor materiellet om bord på skibene skal være opbygget ud over det sædvanlige, hvis det ikke skal korrodere og nedsætte levetiden betydeligt. Marinekranerne fra Amco Veba, som Esbjerg-virksomheden A/S Oilpower Hydraulics benyttede DanFish International 2011 til at præsentere på den store messestand, vakte både opsigt og interesse. Den italienske producent var også til stede på standen, klar til at besvare spørgsmål fra de besøgende, der ikke kun repræsenterede danske virksomheder, men også svenske, norske, canadiske, chilenske, marokkanske m.v. Tilfredse kunder

Helt nye i Danmark er marinekranerne fra Amco Veba dog ikke. Der har allerede været to stk. på Nordsøen i et års tid på to helt forskellige skibe, hvor de har bevist deres format. Dels på et ESVAGT-skib og dels på et fartøj med specialopgaver inden for bundprøver, registrering af fiskearter, seismik osv. I begge tilfælde har kranen klaret opgaverne om bord til kundens fulde tilfredshed. - Man kan faktisk ikke se, den har arbejdet i et saltvandsmættet miljø, så selv om den måske er lidt dyrere i anskaffelse, vil den med en længere levetid end andre kraner være en bedre investering, mener Torben

22

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

Thomsen, der er servicechef hos Oilpower og medejer af virksomheden. Ud over løft fra skib til kaj eller omvendt ved proviantering, losning m.v. sørger kranen også for et bedre arbejdsmiljø om bord. - I dag er der jo ingen, der vil finde sig i tunge løft på arbejdspladsen, og selv 20-25 kg ad gangen kan godt slide ned, hvis de skal udføres mange gange. For slet ikke at tale om meget tungere løft af fiskekasser, som man kan opleve det i f.eks. Grønland, forklarer han. Skræddersys til skibet

Oilpower er i dag importør og eneforhandler af Amco Veba marinekraner i både Danmark og Grønland, og adm. direktør og medejer Kjeld Christensen regner da også med at tage en rundtur til grønlandske værfter for at præsentere dens muligheder, når han om kort tid skal derop i andet ærinde. Der er nemlig ikke tale om en standardkran, men om en kran, der kan skræddersys til kundens behov. Den kan udstyres med spil, radiostyring, rustfri styrepult og andet ekstraudstyr, alt efter hvad den skal bruges til. Efter levering kan den også udbygges til en længere rækkevidde, hvis den f.eks. flyttes til et større skib eller skal løse andre opgaver. - Ud over levering af kranen klarer vi også montering, tilslutning til det eksisterende hydrau-

FAKTA A/S OilPower Hydraulics har kontor og værksted på Boven 2 på Esbjerg Havn, men har netop købt ejendommen Skippergade 7 lige i nærheden, hvor der skal bygges nyt værksted og kontor, da man har pladsmangel. Dermed får man også serviceværksted ved kajkanten. Kundekredsen tæller et par hundrede kunder fra vidt forskellige sider af erhvervslivet – dog med hovedvægten på den maritime branche. Firmaet betjener fiskeriet, skibsfarten, seismikfirmaer, vindmøllebranchen, pelsdyrindustrien, træemballeringsfirmaer, slagterier samt plast- og aluminiumsindustrien m.fl. Staben består af maskinarbejdere, montører, smede, maskinteknikere og ingeniører. Firmaet har egen tegnestue, der kan designe specielle produkter i samarbejde med kunden. OilPower blev stiftet i 1981 og i 2007 overtaget af tre medarbejdere, adm. direktør Kjeld Christensen, servicechef Torben Thomsen og montagechef Lars Nielsen samt værkstedschef Jacob Thrane, der er søn af en af virksomhedens tidligere ejere. Alle har samme ejerandel, og kunderne er fordelt efter arbejdsopgaverne. Specialerne er opbygning af hydrauliske anlæg, ombygning/ fejlfinding på eksisterende anlæg, hydraulikservice, lovpligtigt eftersyn af hydraulisk udstyr, kraneftersyn på skibe, produktion af hydraulikspil og el-spil, internt løfteudstyr, maskinbearbejdning med kort leveringstid og totalløsninger, hvor Oilpower styrer projektet for kunden.

liksystem og nødvendige tests om bord. Skal der leveres en pumpestation, som eventuelt også skal drive andre ting om bord, så designer og bygger vi den efter kundens behov, siger Torben Thomsen. Oilpower regner også med, at kranen skal med, når virksomheden deltager på AmcoVeba Groups stand på den store SMM-messe i Hamborg i september 2012. Det giver desuden lejlighed til at præsentere nogle af de mange andre opgaver, A/S OilPower Hydraulics kan løse.

Hårdt miljø

Marinekranerne er udsat for et meget hårdt saltvandsmiljø, hvorfor det er vigtigt, at enkeltdelene og overfladebehandlingen er tilpasset hertil. Kranernes sikkerhedssystem er baseret på hydrauliske løsninger, da elektronik og havluft generelt er en dårlig kombination. - Det er et hårdt miljø, tingene udsættes for til søs, og alligevel skal udstyret altid kunne fungere. Elektroniske sikkerhedssystemer fra lastbilkraner virker nok fra starten og så en måned frem.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net


Kranerne tiltrak sig flot opmærksomhed på DanFish-messen.

Megen elektronik er kompliceret og håbløst at fejlfinde på, hvis man ikke er fagmand. Til gengæld kan næsten alle skifte en hydraulikslange, der springer læk. Det er nemt at medbringe reserver, og på mange større fartøjer kan man fremstille dem selv. Anderledes problematisk er det at stå med et defekt kabel, påpeger Torben Thomsen. Så Oilpower holder sig til de metoder og materialer, hvor erfaringen viser, de holder i længden. Mindst muligt vedligehold og størst mulig driftssikkerhed. - Man skal jo også tænke på, at driftsstop skal være så korte som muligt – især i charter. Skibe, der ligger stille, tjener ingen penge, siger Kjeld Christensen.

det lovpligtige årlige syn. Det gælder også daviderne til redningsbådene. Oilpower er godkendt af Søfartsstyrelsen og udfører ca. 50-80 af den slags eftersyn om året. Men ellers er opgaverne mangfoldige, og de omkring 20 mand kommer vidt omkring på opgaver i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Polen, Holland, England, Malta, Italien, Belgien, Gran Canaria – eller hvor kundernes skibe nu end befinder sig. Til tider løses opgaverne til søs. Desuden har man faste medarbejdere, der på skift løser opgaver på grønlandske værfter. - Maskinparken kan løse alle opgaver, og faktisk har vi så travlt, at vi i øjeblikket leder efter yderligere en lille håndfuld medarbejdere, siger Kjeld Christensen.

Vidt omkring

For at optimere driftsikkerheden skifter nogle rederier alle hydrauliske slanger hvert andet eller tredje år i forbindelse med

Af Karen Sloth

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

23


Billigere, bedre, hurtigere At energioptimering kan betale sig, kan den nordjyske fisker Peter Mørk stå inde for. En betydelig brændstofbesparelse, forøget trækkraft og højere tophastighed var resultatet, da han besluttede sig for at lade Vestergaard Marine Service A/S medvirke ved en energioptimering af sin kutter, Karen Mørk. Peter Mørk ser med glæde frem til de kommende års fiskeri. Ved fremtidig sejlads kan han nemlig stryge gevinsten af en større energioptimering af sin kutter, FN 206 Maren Mørk af Frederikshavn. Optimeringen af rordyse og propel stod Vestergaard Marine Service A/S i Frederikshavn for. Det begyndte med montering af den nye rordyse, som samtidig gjorde det nødvendigt at forlænge skrueakslen med cirka 40 centimeter. - Skibet var for fyldigt i bagenden. Det gav problemer med kavitation, når vi ændrede hastighed, fortæller Peter Mørk, der har fisket siden 1970, og med en besætning på to-tre mand primært fisker hummere i Kattegat. Han fandt en passende rordyse i Spanien, og på værkstedet hos Vestergaard Marine Service A/S i Frederikshavn blev dysen tilpasset de faktiske forhold på Karen Mørk, blandt andet minimering af højde og udskæringer for at kunne dreje tilstrækkeligt. Specialdesignet propel

Propellen blev skiftet ud med en specialdesignet trebladet propel, der igen blev tilpasset dysen med mindst mulig tolerance. Udformningen af bladene blev vifteformede, da denne form er den, der giver optimal trækkraft. Dysen er monteret med nogle få graders hældning for at have optimal funktion ved skibets normale deplacement i vandet. I påsken 2010 sendte Peter Mørk kutteren på værft til en større ombygning. Blandt andet fik trækutteren, der er bygget i Bønderup i 1982, etableret et shelterdæk i aluminium, ligesom styrehuset blev bygget ud på lønningen, hvilket gav plads til både toilet og en større messe. Endelig blev agterskibet forlænget og ombygget fra krydserhæk til fladt agterspejl.

24

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

Propellen blev skiftet ud med en specialdesignet trebladet propel, der blev tilpasset dysen med mindst mulig tolerance. Udformningen af bladene blev vifteformede for optimal trækkraft. Dysen er endvidere monteret med nogle få graders hældning for at have optimal funktion ved skibets normale deplacement i vandet. Ombygningen blev udført af C.J. skibs- & bådebyggeri i Egernsund. Energioptimeringen blev gennemført i samme forbindelse og med støtte fra energipakken FAS2. - Det er et helt andet skib. Det kan nærmest ikke sammenlignes, siger Peter Mørk, der fik sin kutter tilbage efter endt ombygning i januar i år. Han fik en tidligere værftsejer i Frederikshavn til at kigge den nye propel efter i sømmene, og den blev rost af fagmanden, fortæller Peter Mørk. - Det var virkelig fint arbejde af Vestergaards folk. Han sagde, at han slet ikke kunne se, hvor svejsningerne var. Og så gav det altså væsentlig mere trækkraft.

mertrawl på 160 fod. Vi havde vodbinderen til at kigge dem efter, men der var ikke noget i vejen med trawlet. Det hjalp heller ikke at smide de tunge kæder, så vi måtte bruge de små 130 fods trawl. Nu trækker vi de store uden problemer, forklarer Peter Mørk, der for nylig landede 29 tons tobis. Mindre brændstofforbrug

- Der er ikke længere problemer med kavitation, og brændstofforbruget er blevet halveret ved syv knob. På årsbasis er der vel sparet 25-30 procent. Det giver en besparelse på 135.000 kr. alene i brændstof. Det er jo penge, der tikker ind, hver gang, jeg kobler propellen til. Og med den ekstra trækkraft oveni lover det godt for det fremtidige fiskeri, fortæller en tilfreds Peter Mørk.

Fuldt lastet kan Karen Mørk med en tonnage på knap 60 tons tage 55 tons last. I påsken 2010 sendte Peter Mørk sin kutter på værft til en større ombygning. Blandt andet blev agterskibet forlænget og ombygget fra krydserhæk til fladt agterspejl. Energioptimeringen blev gennemført i samme forbindelse og med støtte fra energipakken FAS2.

Bedre trækkraft

Allerede på de første ture kunne han konstatere, at både tophastighed og trækkraft var forøget betydeligt. - Vi gik fra en topfart på 7,5 til 10,3 knob, og vi forøgede trækkraften med 75 procent. Førhen havde vi problemer med at trække de store hum-

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net


Kom til Norge min far Og det var lige hvad Morten Vestergaard gjorde, da han for nylig indtrådte i ejerkredsen bag det norske selskab SafePort AS med en tredjedel af aktiekapitalen. Den øvrige ejerkreds bag det nye selskab VMS-SafePort består af de norske selskaber Wergeland Holding og Mongstad Administrasjon. Bedste placering

VMS-SafePort er beliggende på havnen ved Statoils olieraffinaderi i Mongstad ved Fensfjorden i det vestlige Norge, cirka 60 kilometer nord for Bergen. Mongstad er Norges største havn, målt i tonnage, og Nordeuropas næststørste oliehavn efter Rotterdam i Holland. Virksomhedens kan her tilbyde norske kunder, fra hele den norske vestkyst, en bedre og bredere service. Dertil kommer, at placeringen er optimal, da mange danske kunder i form af tank- og forsyningsskibe ofte anløber Mongstad. Her tilbydes kajtilgang og et bredt servicetilbud til skibstrafikken på den norske vestkyst. Derudover har virksomheden en del landbaserede aktiviteter. I løbet af få måneder vil der også blive etableret et værksted for motorreparationer i Sløvåg på Wergeland Holdings industriområde på nordsiden af Fensfjorden. I forbindelse med større opgaver har man et tæt samarbejde med flere virksomheder i området ved Mongstad og Sløvåg samt andre lokale partnere. Det brede leverandørnetværk sikrer, at VMSSafePort på en god og effektiv måde kan løse en stor variation af opgaver for kunden. VMS-SafePort har også et godt samarbejde med Statoil Mongstad med henblik på brug af deres omlastningskaj. Samarbejdet betyder, at virksomheden kan tilbyde god adgang til kajanlæg og infrastruktur for service på alt fra mindre både til skibe på 400.000 ton dødvægt.

Bredt virkefelt – døgnet rundt

VMS-SafePorts hovedaktivitet er mekanisk arbejde som reparationer af revner, rørarbejde, seafastening samt diverse præfabrikering og konstruktion, men virksomheden har også gennemført en del opgaver indenfor elektro, isolation, ventilation, dykning og reparation af køleanlæg. Gennem et bredt leverandørnetværk skaffer selskabet også reservedele og andet materiel til kunder med kort varsel. Selskabet er også servicepartner for Norsafe og har kvalificeret personale, som udfører certifisering af redningsbåde, MOBbåde og davider. VMS-SafePort har 24 timers vagt, og sammen med gode samarbejdspartnere har selskabet stor fokus på altid at være disponibel, uanset hvornår kunden måtte have behov for det. VM-SafePort har som klart mål at hjælpe kunden med at undgå at gå off-hire. Det er ikke usædvanligt, at selskabets projektledere er om bord på fartøjet mindre end en time efter henvendelsen fra kunden. Hjem igen til hæder

Næsten samtidig med etableringen af VMS-SafePort blev

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Morten Vestergaards ’gå på mod’ belønnet med udnævnelsen af ham som årets ’Ejerleder’ i Nordjylland. Det var en enig dommerkomité, der tildelte Morten Vestergaard prisen med den begrundelse, at han blandt meget andet lever op til to afgørende nøgleord for den gode ejerleder: Entreprenørskab og Kulturbærer. Desuden lagde komitéen vægt på: • Har udvist stort gå-på-mod siden etableringen i 2001 • Har formået at vokse med virksomheden • Har tillært sig kompetencer, der har styrket virksomheden • Har potentiale for vækst og ekspansion • Værner om og tager hånd om medarbejdernes privatliv i en branche, der kræver lange arbejdsdage og mange rejsedage • Har en ambitiøs strategi Samlermani

Blandt de spørgsmål, Morten Vestergaard blev stillet ved prisuddelingen, lød et: - Er det sandt, at hvis du finder en dygtig medarbejder, så ansætter du ham, og så finder du noget, han kan lave?

- Ja, lød det uden tøven fra Morten Vestergaard, der uddybede: - Det hænder jo, at man møder én, hvor man tænker, at han er for god til at lade gå. For nogle år siden var vi i en situation, hvor vi havde vanskeligheder med at finde gode folk at ansætte, og den situation ønsker vi naturligvis ikke igen. Vi er en virksomhed, der lever af gode medarbejdere, men erfaringen viser også, at de tjener deres egen løn og selv skaffer arbejde, så de dygtige medarbejdere er helt uundværlige for virksomhedens vækst, lød forklaringen fra Morten Vestergaard. National finale

Bag prisen står revisionshuset PricewaterhouseCoopers, Foreningen Ejerlederne samt ErhvervsBladet/Berlingske Business. Der vil blive uddelt regionale priser i hhv. Vestjylland, Syddanmark, Østjylland og på Sjælland. Morten Vestergaard skal møde de andre finalisterne i København den 8. november, for at afgøre hvem der bliver årets ’Ejerleder’ på landsplan. Af Jesper Heldbo

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

25


Vodbinderi finder nyt marked i Bangladesh Nyhavns Vod & Trawlbinderi skal lære de lokale at fiske med trawl og selv reparere grejet. To propfulde 40 fods containere er på vej fra Esbjerg til den store havneby Chittagong i Bangladesh. Indholdet er alt – simpelthen alt – til den nye virksomhed, som Nyhavns Vod & Trawlbinderi ApS. (NTV) har etableret i et joint venture med det lokale Shimizu Specialized Fishing PVT. Ltd. under navnet Shimizu NVT Trawl Ltd. En stor lagerhal på 24 x 48 meter har været under opførelse i den asiatiske havneby de seneste ca. tre måneder, og den skal bruges til reparation af fiskernes net og trawl samt en lille smule produktion. Containerne indeholder alt, hvad der skal bruges i et moderne vodbinderi og det til sidste detalje, for i Bangladesh er det sin sag at få fat i tingene, hvis man lige har glemt noget. Et større varelager er der også blevet plads til i containerne, der rummer for tre mio. kr. grej.

De var nøje udvalgt mellem 200 fiskere af en esbjerg-fisker, Kim Barth ”Krølle”, der er en af dem, der lærer dem at fiske. - Og opholdet har faktisk været spændende for både dem og os, siger Keld Fjord med et smil. Han ville såmænd gerne have ladet dem bo på hotel under opholdet, men deres levevis passer ikke rigtigt til danske hoteller, så i stedet blev de ind-

er der for alvor kommet skub i projekterne, og vi har nu leveret grej og undervisere til 14 rederier i Bangladesh, påpeger Keld Fjord. Han har heller ikke problemer med at skaffe mandskab til at lære de lokale at bruge grejet. Mange er tidligere fiskere, der er stoppet pga. nedgangen i fiskeriet, og som nu kan dele ud af deres erfaring på denne måde.

og i Bangladesh er der altså ingen kvoter. Vi har da også på et møde med de lokale fiskerimyndigheder gjort opmærksom på, at det kan blive et problem, for man risikerer, at de moderne trawlere tømmer havet, og det rammer de små og mellemstore fartøjer. Så vi har foreslået fiskedage eller inddeling i områder, så der bliver noget for både de små og

Godt arbejdsmiljø

- Vi regner med, at vi i november kun mangler at lægge tag og male gulv, siger Keld Fjord, der er indehaver af NVT og selv tager med til Bangladesh for at være på stedet, når containerne ankommer og skal pakkes ud. Med sig har han en maler, der skal male hallens gulv med specialmaling, så det ikke støver, når der fejes, og taget bliver udført i et specielt varmeafvisende materiale, hvad der også kan være brug for, hvis det skal være behageligt at arbejde på de breddegrader. Med til projektet hører også, at han i fem uger har haft to bangladeshere, Jakir Hussain og Mohammad Badshu Mia, på besøg for at gennemgå et træningsprogram i NTV’s hal på H.E. Bluhmesvej 83 i Esbjerg, så de er klar til at formidle deres nye viden videre til kollegerne derhjemme, hvor de samtidig er blevet ansat i den nye virksomhed på en tiårig kontrakt.

26

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

Jakir Hussain (t.v.) og Mohammad Badshu Mia (t.h.) har været fem uger i Esbjerg for at lære at reparere og bygge trawl hos NTV. kvarteret i en mandskabsvogn ved fabrikken, hvor de også selv kunne lave mad. - Og se tv. De fik en parabol, så de kunne se tv derhjemmefra. Det var de meget begejstrede for, siger han. Leverede grej

Etableringen i Bangladesh begyndte ved lidt af et tilfælde. En af NTV’s kunder blev kontaktet af et agentbureau og spurgt, om de ikke ville komme til Bangladesh og lære de lokale at fiske. - De fik brug for nyt grej til formålet, og det leverede vi. Det blev en succes fra starten, og med i købet fik de en dansk fisker til leje gennem mig, som kunne lære dem at bruge grejet rigtigt. Det er nu ca. fem år siden, men i de seneste tre år

- Succesen er til at tage og føle på. Efter at de er begyndt at bruge mit grej, er fiskeriet forbedret med 700 %. Den slags rygtes jo hurtigt, og der kommer flere og flere moderne trawlere til. I dag er der ca. 200. Inden udgangen af 2011 får vores egen samarbejdspartner således to nybygninger fra Taiwan og et brugt skib hentet i Thailand, så rederiet når op på otte skibe i alt – alle med motor fra 1200-1800 hk, siger han. Dermed ligger rederiets flåde lidt over gennemsnittet. De nye trawlere er som regel 40-60 meter i længden og har fra 1000-2500 hk. Målet i Bangladesh er at nå op på 250 moderne trawlere. Nye licenser

- Man har desuden for nyligt frigivet 42 nye fiskelicenser,

mellemstore fartøjer og så for de store, der eksempelvis bør fiske længere fra land, mener Keld Fjord. Hans indtryk er, at der lyttes og arbejdes på det, selv om nogen jamrer lidt og bare vil fiske løs. Men ting tager selvfølgelig også tid, og de fleste forstår, at fiskeriet og de investeringer, der gøres nu, også helst skulle være en god forretning om 10-20 år. Der findes 30-40 arter spisefisk i havet ved Bangladesh, og alle fangster går til konsum. Og bangladesherne er ikke kræsne. De bruger alt, der ryger i trawlet. - Og man skal ikke tage fejl. Forholdene for fisken er i orden om bord. Den fryses hurtigt ned i pladefrysere til minus 27 grader, påpeger han.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net


På en almindelig trawler udføres arbejdet af ca. 40 mand, men der skal også mange hurtige hænder til, når trawlet vælter fem tons fisk ud på dækket ad gangen i 40 graders varme. - Men det tager kun ca. 20 minutter, så er fangsten væk og nedfrosset, siger Keld Fjord. Øger omsætningen

Vodbinderiet i Chittagong lægger ud med ansættelse af ti mand til reparationer, for trawlene slides. I tidens løb har

NVT leveret mere end 100 komplette sæt trawl, som mere eller mindre trænger til en kærlig overhaling, så der er nok at tage fat på, når værkstedet åbner. Selv er Keld Fjord i Bangladesh ca. hver tredje måned, og aktiviteterne betyder, at landet er blevet NTV’s største marked med ca. 50 % af omsætningen. - Man skal jo tage chancerne, når de er der, mener Keld Fjord, der også leverer grej til et projekt i Sydafrika, hvor

TripleNine Fish Protein er indblandet. Der lærer sydafrikanske fiskere at arbejde med trawl – en nødvendighed, fordi fiskene er søgt ud på dybere vand, hvor der ikke kan fiskes med not. Fangsterne leveres til en fiskemelsfabrik i St. Helena Bay. Også her er han leveringsdygtig i danske fiskere, der kan lære fra sig. Thailand, Taiwan og Indien er også på listen over lande, som har placeret nye ordre hos NVT. Thailand har bl.a. solgt

mange brugte skibe til Bangladesh. Så mange, at der ikke er mange brugte på salgslisten, så blikket i stedet rettes mod nybygninger fra Thailand, Taiwan og Kina. Væksten i specielt Østen har betydet, at Keld Fjord nu overvejer at etablere en ny produktionshal i Esbjerg. Af Karen Sloth

Torskebestanden i Østersøen vokser Klimaforandringer og fiskeritryk er afgørende for fremtidens bestandaf torsk og gråsæler. Bestandene af torsk og gråsæler i Østersøen har været pressede i nogle år. Nu viser et forskningsprojekt, at begge bestande kan få det godt igen samtidig. Endda selvom det betyder, at gråsælerne får flere torsk på menuen. I dag er det sjældent, at torsk og gråsæler støder ind i hinanden. For år tilbage tog antallet af både gråsæler og torsk i Østersøen nemlig et gevaldigt dyk, og det har betydet, at gråsælerne i dag hovedsageligt befinder sig i den nordlige del af Østersøen, mens torskene er at finde i den sydlige del. Der er lavet forvaltningsplaner for at få flere torsk og gråsæler i Østersøen. Det kan betyde, at gråsælerne vil sprede sig længere sydpå, mens torskene vil sprede sig længere nordpå. Dermed vil rovdyr og bytte igen befinde sig i de samme områder. ”Fordi gråsælerne i fremtiden får torskene inden for rækkevidde, har vi undersøgt, om forvaltningsplanerne for at genoprette bestandene af torsk og gråsæler er modstridende. Der er jo en mulighed for, at gråsælerne kan skade torskebestanden – det har vi set i 192030’erne, men dengang var sælbestanden langt større“, fortæller Brian MacKenzie fra DTU Aqua, der sammen med Margit Eero fra DTU Aqua og Henn Ojaveer fra Estonian Marine Institute netop har offentliggjort deres resultater i tidsskriftet PLoS ONE. Her konkluderer de, at fiskeri og klimaforandringer vil påvirke torskene langt mere, end gråsælerne vil.

Fokus på gråsælen

For omkring ti år siden var torskene i Østersøen nede på et rekordlavt antal på grund af overfiskeri og lav ilt- og saltholdighed i vandet. Men de sidste år er antallet af torsk steget igen takket være nogle stærke årgange af torsk og en fiskeriforvaltningsplan, som har givet en effektiv regulering af fiskerierne. ”Miljøbetingelserne i Østersøen er stadig ikke helt gode, men fiskeritrykket er lavt nu, så de gode årgange nu får lov til genopbygge bestanden. Derfor er bestanden steget de sidste fire-fem år“, fortæller Brian MacKenzie. Fiskeriet er i dag på et bæredygtigt niveau, men det er også vigtigt at tage højde for andre faktorer, der kan påvirke torskene i fremtiden. Og her er gråsælen i søgelyset: ”Sæler har historisk set påvirket torskebestande, og mange steder mistænkes de for at være årsag til, at genopretningen af kollapsede torskebestande er forsinket. Det var derfor vigtigt at finde ud af, hvorvidt gråsælerne kunne udgøre en trussel mod torskebestanden i Østersøen“, forklarer Brian MacKenzie.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Klima og fiskeri afgørende faktorer

Men gråsælen er ikke det eneste, der kan påvirke fremtidens torsk. Klimaforandringer kan nemlig medføre, at vandet i Østersøen får lavere saltholdighed. Det vil påvirke torskenes evne til at formere sig, fordi deres æg og larver får sværere ved at overleve. Fiskeri påvirker også torskene, men fiskeriet er en knap, vi selv kan skrue på. Det er straks sværere at regulere klimaforandringer og gråsæler. Det er derfor vigtigt at tilpasse størrelsen af fiskeriet til de andre ting, der kan påvirke torskene. Og det kan vi kun, hvis vi kender omfanget af de andre faktorer. ”Hvis Østersøens vand bliver ferskere grundet klimaforandringer, så vil torskebestanden højst sandsynligt få det værre i de næste årtier, fordi de får sværere ved at formere sig. Derudover kommer der mere predation fra sæler. Disse to kræfter har stor betydning for torskebestanden, og det er derfor vigtigt at vide, hvor meget de påvirker torskene for at kunne regulere fiskeriet efter det“, fortæller Brian MacKenzie. For at undersøge, hvordan torskene i Østersøen i fremtiden kan blive påvirket af gråsæler, kli-

maforandringer og fiskeri, satte forskerne sig til rette ved skrivebordet og lavede beregninger. Det mundede ud i de første simuleringer for Østersøens torskebestand, der medtager både den stigende bestand af gråsæler og muligheden for, at klimaforandringer vil nedsætte Østersøens saltholdighed. ”Vores resultater viser, at fiskeri og miljøfaktorer som iltsvind og saltholdighed vil påvirke torskene mere end sælerne i de kommende årtier“, siger Brian MacKenzie, der efter mange timer foran computeren kunne konkludere, at gråsælerne ikke vil modarbejde planerne for at genoprette torskebestanden, og at det dermed er muligt at øge antallet af både gråsæler og torsk samtidig. Disse simuleringer er de første simuleringer for Østersøens torskebestand, der medtager både den stigende bestand af gråsæler og muligheden for, at klimaforandringer vil nedsætte Østersøens saltholdighed. Og de tyder altså på gråsælerne i fremtiden kan få flere torsk på menuen. Uden at det skader torskebestanden.

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 1

27


Magasinpost MMP ID-nr. 42870

TripleNine godt modtaget i Kina Det stærkt voksende kinesiske marked har vist stor interesse for TripleNine og virksomhedens produkter. Således har to repræsentanter for TripleNine netop været inviteret som hovedtalere på to store konferencer i Kina.

Stort marked - med extensivt opdræt

Det kinesiske marked for foderprodukter er næsten ufatteligt stort og stærkt voksende. Mere end 60% af alle svin i hele verden og mere end halvdelen af alle opdrættede fisk i verden findes i Kina. - Man opdrætter mange forskellige fiskearter og rejer - men ikke laks, som vores fiskemel er specielt udviklet til, og opdrættet er endnu ikke så intensivt, som vi ser på andre markeder, fortæller Christian Bisgaard. - Men efterhånden som efterspørgslen på verdensmarkedet stiger, vil det kinesiske opdræt også blive mere og mere inten-

sivt, og så vil man for alvor få brug for vore produkter med højt proteinindhold. - I dag er fiskemel med et proteinindhold på 72 % helt nyt for kineserne, men om bare 1 - 2 år vil der være brug for denne kvalitet, hvis opdrætterne skal kunne følge med efterspørgslen, forudser Christian Bisgaard. - Indtil da må vi arbejde på at blive kendt på markedet og finde de typer mel, der passer til de forskellige segmenter, der findes på markedet i dag. - Derfor er det også positivt at notere sig, at kineserne er meget interesserede i både vores virksomhed og vores produkter, siger Christian Bisgaard. Også reel købsinteresse

Da Yanqi Zhang Larsen senest besøgte Kina, fik hun kontakt til mange nye potentielle kunder, der reelt var interesseret i at købe fiskemel fra TripleNine. - Vores kvalitet er højere, end kineserne er vant til, men heldigvis er der nogle foderproducenter, der kan se fordelen heri og er villige til at betale for det, siger hun. - Det er også dejligt at opleve, at vores gamle kunder, som vi handlede med i 90’erne, har været så tilfredse, at de nu kommer tilbage og gerne vil købe hos os igen, så jeg synes, vi har fået en rigtig god ny start i Kina, konstaterer Yanqi Zhang Larsen.

Hørt på Kajen I El Puerto de Santa María, som er en havn i nærheden af Cadiz i det sydlige Spanien, er man begejstret over, at det er lykkes at få klækket æg af den blåfinnede tun i det nye anlæg hos Futuna Blue. Det er danske kræfter, dansk viden, dansk teknologi og danske investorer der står bag opførslen af dette store anlæg. FiskerBladet har tidligere bragt en artikel om byggeriet og fremtidsplanerne for Futuna Blue. Nu er det altså lykkes at få levedygtige unger af blåfinnet tun, men faktisk er det først til næste sæson, at man har færdigbygget faciliteter til at vokse dem store.

Tun-larverne er allerede så store at de er vænnet fra at spise levende foder (vandlopper) og vænnet til tørfoder. Ifølge teknisk direktør, Bent Urup, har succesen kun været mulig fordi man fremavler copepoder, som er det naturlige foder for små tun. I andre tilsvarende anlæg fodrer man med hjuldyr og artemia, som ikke indeholder alle de næringsstoffer som tunen har brug for i den første kritiske tid. Anden fase af byggeriet står færdig i 2012 og da vil man klække store mængder tun. Indtil da vil man producere andre marine arter i den del af anlægget som allerede står klar.

ErhvervsMagasinerne ApS, Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus C.

Business Development Manager Yanqi Zhang Larsen var i begyndelsen af september igen på rejse i Kina for at besøge TripleNine’s samarbejdspartnere og lære dem bedre at kende. - Det betyder naturligvis også, at kineserne lærer os bedre at kende og får et godt kendskab til vore produkter og til, hvad vi står for blandt andet på miljøområdet, siger hun. - Kineserne ved, at vi er meget langt fremme med hensyn til miljørigtig produktion og at vi producerer fiskemel af en meget høj kvalitet. Det er også baggrunden for, at både Yanqi Zhang Larsen og adm. direktør Christian Bisgaard blev inviteret til at deltage som hovedtalere på to store konferencer i Kina.


FiskerBladet 11-2011