Page 1

DKK 49,50

63. ÅRGANG · NOVEMBER 2019 NR. 11

Katastrofe i østersøen Dansk fiskeri et stærkt kort Lillebælt på kanten til et mareridt

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN


FISKERBLADET 11-2019

TOPHISTORIE

HAVNENYT

13 6

FISKERI I LILLEBÆLT PÅ KANTEN TIL ET MARERIDT

Thyborøn Havns rod ligger godt forankret i fiskeriet. Det var fiskeriets ihærdighed og flid, som helt tilbage i 1914 banede vejen for anlæggelsen af havnen som en af de første havne på den danske nordsøkyst.

Fiskeriet fra ”Tragten” ved Fredericia og frem til Årø/Assens i Lillebælt er en saga blot i dagens Danmark. Alligevel er det en sandhed med modifikation for det afhænger helt og holdent af hvad såvel erhvervsfiskere som hobby-/lystfiskere går efter. Er det bundfisk som skrubber og rødspætter samt torsk er det korrekt. Er det pelagiske fisk så holder postulaterne ikke: -”Lillebælt er død som en sild hvad fisk angår”! Men sild og makrel er stimefisk og trives i bedste velgående i bæltets øvre lag. Dem er marsvin og sæler samt de mange lystfiskere på krydstogtkajen på Fredericia Havn glade for.

10

5

DANSK FISKERI ET STÆRKT KORT I EUROPÆISK SAMMENHÆNG Vi fylder godt i Europæisk sammenhæng, hvor der beskæftiges over 400.000 mennesker. For at kunne bevare fiskeriets store internationale betydning arbejdes der fra dansk som fra EU’s side benhårdt på, at de danske fiskere kan bevare deres rettigheder og adgang til britisk farvand efter UKs tumultariske udmeldinger om Brexit.

PELAGISK PERSPEKTIV: KATASTROFE I ØSTERSØEN

16

EU’S FISKERIMINISTRE ”BLÆSER” PÅ FISKERNE Det er et mørkt kapitel i Østersøens historie hedder det videre. Torsk i den østlige del af Østersøen reduceres med 92 procent. I den vestlige del 60 procent og sild med 65 procent. Derudover genindføres lukkeperioden for torskefiskeri i område 22 og 23 i februar og marts. De pågældende reduceringer i kvotestørrelserne er mindre end i Kommissionens forslag. Alligevel kommer de til at presse fiskerne.

ANALYSE FRA DIREKTØREN Fiskeriet 2019 i Thyborøn – fra et stille udgangspunkt ser året ud til at ende godt

18

Røgen er ved at lægge sige efter rådsmødet i Luxembourg den 14. oktober, men konsekvenserne af de politiske beslutninger er irreversible og kommer til at omkalfatre fiskeriet, forarbejdningssektoren og fiskerisamfundene omkring Østersøen i årtier frem.

8

NYBYGNINGER TIL KONSUMFISKERI

INDTRYK FRA DANFISH MESSE 2019 At være på Danfish er lidt som at rykke hele Thyborøn til Aalborg i fiskeriets tegn. Vi udstiller på messen i samlet flok sammen med 12 solide virksomheder fra Thyborøn, der hver især har sine spidskompetencer at tilbyde fiskeriet.

12

STOR INTERESSE FOR GRØNLAND EFTER FISKERIMESSE I AALBORG På messekontoret i Aalborg Kongres & Messe Center har de svært ved at få armene ned efter den store fiskerimesse DanFish International i begyndelsen af oktober. Messen blev afviklet for 26. gang i den smukke nordjyske Limfjords by. Omkring 14.500 mennesker lagde vejen forbi messen.

20

HM SERVICE BYGGER HALFACILITETER TIL FISKERIET I HELE NORDEN HM Service, som har adresse på Thyborøn Havn, har stor succes med halbyggeri til fiskeriet. Virksomheden leverer og konstruerer haller i hele norden og selvfølgelig rundt i hele Danmark.


26

HAVETS HEMMELIGHEDER For første gang var DPPO deltager til Naturvidenskabsfestival. Temaet i år var Havets hemmeligheder. Maria fra DPPO dykkede i fællesskab med undervisere og elever ned i det dybe ocean, tog på en historisk rejse gennem fiskeriet og fortalte lidt om det naturvidenskabelige grundlag for kampen om vandet rundt om på kloden. Alt sammen for at blive klogere på det hemmelighedsfulde vand med udgangspunkt i fiskeriet.

21

NORSK SNURREVODSFISKER FÅR NYT FISKESKIB FRA THYBORØN På trods af at den norske snurrevods- og notfisker Magnar Lending i 2014 fik bygget en ny trawler ”Sulebas”, har udviklingen i fiskeriet både teknisk og kommercielt ført til nye muligheder for familien og den nybagte skippersøn. Derfor har rederiet indgået en nybygningsordre med Thyborøn Skibs & Motor om levering af et større fartøj til snurrevodsfiskeri. Skibet skal leveres med udgangen af 2020. Designet er udfærdiget af Seacon i Måløy sydvest for Ålesund.

24

27

En særlig lederuddannelse for fiskere har set dagens lys hos EUC Nordvest i Thisted. Det er EUC Nordvest og Fiskeriskolen i Thyborøn, der har udarbejdet detaljerne for undervisningen. Oplægget derimod er givet af formanden for Hanstholm Fiskeriforening, Jan N. Hansen, i et samarbejde med Thyborøn Havns Fiskeriforening og EUC Nordvest.

FISKEMELSPRODUCENTERNE RAMT AF MANGEL PÅ FISK Situationen er bekymrende for fiskemelsproducenterne, der ikke kan mindes at de har været så langt nede i en bølgedal grundet mangel på landinger af små proteinfisk. Hos TripleNine i Thyborøn har de måttet tage konsekvenserne af den øjeblikkelige situation og afskedige medarbejdere.

22

FISKEAFSKÆR GIVER KLIMAVENLIGT SMØR De koncerner producerer og eksporterer fiskemel og fiskeolie for næsten 4 mia. kr. Danmark var i 2017 verdens 7. største producent og anden største eksportør af både fiskemel og fiskeolie.

KOLOFON Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, T: +45 28 89 49 55 rene@fiskerbladet.dk

NY LEDERUDDANNELSE SKAL LØFTE FISKERIET I SUPERLIGA

28

NORSKE LAKS SKAL SLÅ COCA COLA SOM ET INTERNATIONALT BRAND

29

KOMMUNIKATIONSUDSTYR ET ”HIT” PÅ DANFISH

30

THORSMINDE FISKERE FIK NYT SKIB FRA VESTVÆRFTET

JOURNALIST Jens Nørgaard, T: +45 22 70 04 20 jens@fiskerbladet.dk

UDGIVER ErhvervsMagasinerne ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Brogade 25 A st. 5900 Rudkøbing Telefon: +45 70 20 41 55

ADMINISTRATION Lone Wulff adm@fiskerbladet.dk

LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg 

ANNONCER Kasper Kristensen, T: +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

Profiler er betalte journalistiske produkter.

DKK 49,50

63. ÅRGANG · NOVEMBER 2019 NR. 11

Katastrofe i østersøen Dansk fiskeri et stærkt kort Lillebælt på kanten til et mareridt

Næste udgave: 29. november 2019

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN


13.-14. MAY 2020, COPENHAGEN

18

• Danish Shipping is No. 5 on the list of global operator nations • More than 10 pct. Increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with Bella Center - one of the most experienced and biggest organizers of fairs in Scandinavia • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Free conferences and all other activities • Two event days to concentrate and using fewer resources of the exhibitors’ staff • All activities at Bella Center - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts

• Half-day conferences, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors • Tracks with professional agendas approved by the shipowners - focusing on approved submissions from the exhibitors • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the stand and in a special overview in the Fair Guide • Visiting wonderful Copenhagen

WWW.DANISHMARITIMEFAIR.DK


AF ESBEN SVERDRUP-JENSEN, DIREKTØR, DANMARKS PELAGISKE PO

PELAGISK PERSPEKTIV: KATASTROFE I ØSTERSØEN

Røgen er ved at lægge sige efter rådsmødet i Luxembourg den 14. oktober, men konsekvenserne af de politiske beslutninger er irreversible og kommer til at omkalfatre fiskeriet, forarbejdningssektoren og fiskerisamfundene omkring Østersøen i årtier frem. På trods af massiv kritik af fiskeriminister Mogens Jensens forhandlingsresultat fra grønne organisationer, så er der bestemt ingen jubel i sektoren.

Kvotefastsættelsen for de vigtigste bestande er katastrofal, og de tilhørende område- og periodebegrænsninger vil føre til afviklingen af østersøfiskerier som vi kender dem. Både og kvoter er allerede sat til salg, banken ringer, fabrikker bløder og familier overvejer deres fremtid i de kystnære samfund. Det katastrofale resultat af kvoteforhandlingerne er ikke bare et udtryk for et politisk svigt, det er udtryk for en udvikling i et økosystem der er gået i udu og som man fra forskningssiden og fra forvaltningssiden ikke har evnet at beskrive eller tage hånd om i tide. FISKERIET ER PRISGIVET Østersøen er i økologisk krise, havet mangler salt og ilt og især torsken i den østlige Østersø lever på grænsen af hvad arten kan kapere – den er syg

af sælorm og vokser ikke pga. mangel på bl.a. de bunddyr, som er det vigtigste fødegrundlag i vækstårene. Alt dette er velbeskrevet af videnskaben. Årsagerne til økosystemets krise er dårligere definerede og er bedst beskrevet som et udtryk for de akkumulerede effekter af forurening, manglende saltinfluks fra Nordsøen, eksplosiv vækst i sælbestanden, fiskeri og klimaændringer. De førende eksperter på DTU har i den forbindelse konstateret at katastrofen ikke skyldes overfiskeri. Torskefiskerne i den østlige Østersø har i de seneste år underfisket kvoterne og den videnskabelige kvoterådgivning har frem til 2018 indikeret en stabil bestand med et fiskerigrundlag på +25.000 tons. Samme forhold gælder for bestanden for vestlig sild, hvor videnskaben for 2020 har anbefalet en 0 kvote. I 2017 anbefalede selvsamme videnskab en stigning på mere end 30%, bestanden var i vækst. På sammen måde som torsken i østlig Østersø, har fiskerne altså det seneste år levet på grænsen af et eksistensminimum. Det spinkle grundlag forsvinder nu i 2020. Katastrofen og udfordringerne er altså velbeskrevne, når det gælder løsningerne er svaret det stik modsatte. Det har medført en række desperate tiltag

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

fastsat på rådsmødet i Luxembourg – forvaltningstiltag som videnskaben vurderer, har ingen eller meget ringe effekt i forhold til beskyttelsen af torskebestande, men som har katastrofale konsekvenser for de fiskere som lever af andre og bæredygtige fiskerier i Østersøen. Det gælder område og tidsbegrænsninger i rødspættefiskeriet og i fiskerierne efter sild og brisling. De få alternativer som traditionelle torskefiskere har tilbage undermineres af panikbeslutninger i Luxembourg. Hvis man ønsker at fastholde en mangfoldig og levedygtig fiskerisektor i Østersøen – så kan man ikke tillade sig at gå i panik, som ministrene gjorde forleden. Man må tænke grundigt og langsigtet. Torskebestande kan genoprettes over tid, når økosystemet falder tilbage i balance. Men fiskere som har solgt båd og kvote forlader fiskeriet for altid, fabrikken genåbner aldrig og familien flytter ikke tilbage til kystbyen med den lukkede skole og købmanden uden åbningstid. INVITATION TIL DIALOG I røgtågerne fra Rådsmødet præsenterede Mogens Jensen et nødvendigt initiativ til en dialog om fremtidens fiskeri i Østersøen. Den invitation hilser vi velkommen og vi ser frem til at samarbejde med Ministeren, fiskeriets organisationer og

alle andre som tager Østersøen alvorligt. Dialogen må tage udgangspunkt i nedenstående: • Fastholdelse og udvikling af de eksisterende fiskeriaktiviteter i Østersøen • Kortlægning af nye og bæredygtige fiskerimuligheder fx efter hundestejle • Udvikling af troværdig og solid videnskabelig rådgivning • Reel økosystemforvaltning, der omfatter alle aktiviteter i havet og resten af dræningsbassinet: fiskeri, forarbejdningssektor, økonomi, skibsfart, forurening, næringsstofudledning og havpattedyr. Uden et langsigtet perspektiv, med udgangspunkt i solid og troværdig videnskabelig rådgivning, uden målet om at beskytte fiskeriets økosystem og østersøfiskernes eksistensgrundlag, og uden viljen til at tage hånd om forurening, havpattedyr og andre eksterne faktorer, så risikerer vi at kvæle fiskeriet i bestræbelserne på at redde torsken. Operationen lykkes – men patienten dør.

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

5


AF JENS NØRGAARD

FISKERI I LILLEBÆLT PÅ KANTEN TIL ET MARERIDT

Fiskeriet fra ”Tragten” ved Fredericia og frem til Årø/Assens i Lillebælt er en saga blot i dagens Danmark. Alligevel er det en sandhed med modifikation for det afhænger helt og holdent af hvad såvel erhvervsfiskere som hobby-/lystfiskere går efter. Er det bundfisk som skrubber og rødspætter samt torsk er det korrekt. Er det pelagiske fisk så holder postulaterne ikke: -”Lillebælt er død som en sild hvad fisk angår”! Men sild og makrel er stimefisk og trives i bedste velgående i bæltets øvre lag. Dem er marsvin og sæler samt de mange lystfiskere på krydstogtkajen på Fredericia Havn glade for. Det fortæller to af erhvervsfiskerne fra Skærbæk ved Kolding Fjord til FiskerBladet. Erhvervsfiskerne er Lars Hast som grundet de dårlige fiskeforhold i bæltet har rigget om til fiskeri med tejner efter ”sort” hummer, bundgarnsfi-

6

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

skeri herunder ål for bare at holde ”skindet” på næsen. Derudover er det fiskeskipper Jens Henriksen som med Skærbæk Fiskerihavns største kutter FA 30 Ingrid har måttet omlægge residensen til Nyborg.

Sammen med sin far har Jens Henriksen fisket så længe han kan huske. De to følges fortsat ad. Nu er fangstområderne blot Storebælt. Kutteren der fiskes med er rigget til snurrevod. Derudover driver de bundgarnsfiskeri med 27 garn. Kut-

teren de fisker med er en ældre dame. Bygget i 1944 i Ebeltoft. Gennem de sidste 25 år har hun været i Jens Henriksens eje og er still going strong. Et velholdt skib udstyret med en 110 hk Gardner motor. Fartøjet er 11,9 meter langt.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Snurrevodskutteren FA 50 Ingrid her fotograferet under sejlads i Lillebælt. (Foto: Kurt Jochumsen)

TILBAGE TIL STOREBÆLT Oprindelig blev ”Ingrid” bygget til trawlfiskeri, men Jens Henriksen riggede den om til snurrevod (Flyshooting) Senere blev fartøjet ombygget med flad hæk hos C.J. Skibs- og bådebyggeri i Egernsund.

Storbranden hos Dan Gødning på Fredericia Havn, for nu mere end to år siden, har ikke gjort det lettere for de bundsøgende fisk, fortsætter Jens Henriksen. I Lillebælt kan det overhovedet ikke betale sig at gå på fiskeri med slæbende redskaber og garn. Når jeg alligevel ligger her i Skærbæk Havn med mit skib hænger det

for sig selv og henviste blandt til Øresund, hvor der er totalforbud f.eks. fiskeri med trawl.

Hvad ligger bag torsken og fladfiskenes forsvinden fra Lillebælt? Fiskeskipper Jens Henriksen vover buddet: • Klimaændringer som temperaturforhold • Vandet bliver varmere fisken søger væk fra de nordtyske kyster og længere mod nord • Naturens egen regulering herunder opblomstringen af sælforekomster og skarv • Udledning af kemikalier via spildevand fra husholdning • Overgødskning fra landbrugets side • Branden for to år siden hos Dan Gødning i Fredericia

Trawlforbuddet på Øresund trækkes altid op af hatten af lystfiskerne. Det omtalte forbud går tilbage til 1930 og har intet med dagens fiskeri at gøre og slet ikke i Lillebælt, fortsætter Jens Henriksen.

Det er disse faktorer som kan have spillet ind. F.eks. er torsken fra Tyske Bugt på Vestkysten og op mod i Ålesund i Norge stukket 100 kilometer længere ud fra kysten. Her er vandet køligere end tilfældet er under land. I Lillebælt skal vi tilbage til 90’erne. Dengang var der ingen problemer. Det var et sandt slaraffenland for lystfiskerne. Det førte blandt til at turbådene ville have os ud af området. De ønskede Lillebælt

Det er jo mere end beklageligt at der findes organisationer der lægger erhvervsfiskeriet for had. Vi har selvsagt ingen interesse i at overfiske bestandene. Men selv inden for egne rækker er der grupperinger, der taler negativt om andres fiskeriformer, siger Jens Henriksen, Det finder jeg yderst beklageligt, da vi brug for hinanden, hvad enten vi fisker med trawl, vod, garn eller andet. Om ikke andet så for at kunne opretholde alle vore faciliteter i land. Vi er så få tilbage, at vi burde stå sammen mod det massive pres udefra, som ønsker erhvervsfiskeriet stoppet i de indre farvande. Torsken stoppede i Lillebælt med udgangen af 90’erne. I 0`erne forsvandt fladfisken. Der er ganske enkelt intet at komme efter. I 2 dage havde jeg 16 bundgarn ude. Det gav 5 til 6 skrubber til gengæld ”høstede” vi ål i stedet.

At give erhvervsfiskeriet skylden for bundfiskenes forsvinden fra Lillebælt er fuldkommen ”nonsens” og grebet som dug ud af luften. Torsken forsvandt, groft sagt den 3. december i 1999. Det kan jeg sige helt præcist ud fra mine notater i logbogen. Siden har den ikke været her i farvandet. Årsagen kender vi ikke - vi ved blot at den forsvandt. HVEM ER DE SKYLDIGE? Det burde være indlysende, at vi må fiske i de områder, hvor fisken er. Her kan vi måske fange 30 kg eller derunder på en 12 timers arbejdsdag. I Storebælt kan vi hente 900 kg inden for det

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

FOTO: JENS NØRGAARD

I det nordlige Lillebælt, i området fra nord for Fyn til Aarø, har der ikke gennem de sidste 20 år været udført bundtrawl af betydning. Derfor giver det ingen mening at frede området som der er politisk interesse for.

sammen med sommerferie og mit bundgarnsfiskeri som vi arbejder med fra juli og frem til den 1. december, hvor tilladelserne til fiskeri af blank ål udløber. Derefter sejler min far og jeg tilbage til Storebælt.

samme tidsrum. Vi skal fiske der hvor pengene kan tjenes hjem til skib og besætning.

Fiskeskipper Jens Henriksen her ombord på snurrevodskutteren FA 30 Ingrid ved kaj i Skærbæk Havn.

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

7


EU’S FISKERIMINISTRE ”BLÆSER” PÅ FISKERNE AF JENS NØRGAARD

Det er et mørkt kapitel i Østersøens historie hedder det videre. Torsk i den østlige del af Østersøen reduceres med 92 procent. I den vestlige del 60 procent og sild med 65 procent. Derudover genindføres lukkeperioden for torskefiskeri i område 22 og 23 i februar og marts. De pågældende reduceringer i kvotestørrelserne er mindre end i Kommissionens forslag. Alligevel kommer de til at presse fiskerne. Hvorfor det lige netop skal ramme den vestlige Østersø står som en gåde. Som tidligere omtalt i FiskerBladet trives torsken godt i område 22 og 23 som oplyst af formanden for Bælternes Fiskeriforening, bundgarnsfisker Allan Buch, Skrillinge. Det er fastslået af Det Internationale Havforskningsråd (ICES). Torskebestanden opfylder netop EU’s fastlagte målsætning for bestandstørrelsen i 2020. Det skul-

8

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

le i øvrigt være første gang siden 2008. Intet tyder på at bestanden her og nu er for nedadgående – tværtimod! I de kommende måneder vil der komme nye data om den positive udvikling i torskebestanden. Danmarks Fiskeriforening håber på den baggrund, at det vil give anledning til genforhandling af kvotestørrelserne.

ØSTERSØEN UINTERESSANT Fiskeriminister Mogens Jensen, (S), har stået i spidsen for den danske delegation ved forhandlingerne med EUs Fiskerikommission, hvor det har været mere end svært at finde gehør for de danske og tyske fiskeres interesser. Kun få lande blandt Kommissionens 27 medlemmer interesserer sig for hvad der foregår på fiskeriområdet i Østersøen.

I pressemeddelelsen efter rådsmødet roser næstformanden i Danmarks Fiskeriforening, Kim Kær Hansen, den danske fiskeriminister for at have sikret fartøjer under 12 meter med udvalgte redskaber, at de kan få lov til at fiske i lukkeperioden. Ministeren opfordrer desuden til dialog med de berørte parter – og muligvis kompensation som det hedder.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Blandt de fiskere som rammes af EU Kommissionen beslutning i forhold til bl.a. kvotereguleringerne på torsk er fisker, Hans Erik Stærke, SG 194 Nicolaj, Marstal. FiskerBladet bringer en samtale med fiskeren i FB 12. FOTO: JENS NØRGAARD

NOGVA HEIMDAL GIR OG PROPELL

Tilpasset ditt fartøy Nogva Heimdal leverer gir og propellanlegg til fartøy som har behov for stor trekkraft og utstyr som tåler hard drift i vanskelige forhold. Våre skreddersydde propellanlegg karakteriseres av: Robust utførelse Lite støy og vibrasjoner Lang levetid Minst mulig vedlikeholdsbehov

500 - 3500 hk NOGVA HEIMDAL PROPULSION AS heimdal.com

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

9


FOTO: ANETTE JUUL LARSEN/INTECH

AF JENS NØRGAARD

DANSK FISKERI ET STÆRKT KORT I EUROPÆISK SAMMENHÆNG

Dansk Fiskeri og fiskeindustri er en betydelig spiller i EU. Vi fylder godt i Europæisk sammenhæng, hvor der beskæftiges over 400.000 mennesker, og hvor den samlede flåde af fiskeskibe lander mere end 6,9 mio. tons fisk. For at kunne bevare fiskeriets store internationale betydning arbejdes der fra dansk som fra EU’s side benhårdt på, at de danske fiskere kan bevare deres rettigheder og adgang til britisk farvand efter UKs tumultariske udmeldinger om Brexit den 31. oktober.

Det oplyste næstformand i EU’s Fiskeriudvalg (PECH) og medlem af Europa-Parlamentet, Søren Gade, (V), da han den 9. oktober officielt åbnede Europas største fiskerimesse med 400 udstillere. Det skete i Aalborg Kongres- og Kultur Center. Udstillerne fremviste deres produkter. De repræsenterede omkring 50 lande.

udviklingen i UK, så ændrer det ikke ved fakta, at 40 procent af fiskerne kommer i vanskeligheder dersom Mr. Boris Johnson lykkes med at ”hive” briterne ud af EU. Ifølge Søren Gade er håbet, at adgangen til EU’s 27 medlemslande betinges af de europæiske fiskeres fortsatte adgang til britisk farvand.

Uanset at vi her i magasinet tidligere har skrevet at de danske fiskere ser forholdsvis roligt på

DANMARK EN STORMAGT Fiskeriet har stor betydning for Danmark. Ser man ned over listen

10

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

af virksomheder på DanFish messen, så minder det om, at Danmark er en stormagt inden for fiskeriet. Vi er en af de største eksportører af fisk og fiskeprodukter på verdensplan. Danmark er platform for international handle med fisk. Vi har høj produktivitet og værditilvækst i industrien, fordi vi er med helt fremme teknologisk, fortsatte Søren Gade.

I dag beskæftiges ca. 2500 mennesker i fiskeriet. Lige så mange beskæftiges i følgeindustrierne. I alt skaber fiskeriet over 16.000 arbejdspladser i Danmark. Netop med det in mente understregede næstformanden i EU’s Fiskeriudvalg, at han vil gøre sit til, at Danmark kan fortsætte med at fiske i britisk farvand og fastholde sine kvoteandele i Nordsøen.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


FOTO: JENS NØRGAARD

Gade åbner: Næstformanden for EU’s Fiskeriudvalg og medlem af Europa Parlamentet, Søren Gade, ser storsmilende til efter aktivering af en ”hjælpsom” robot som ”klipper” den røde snor over og dermed officielt åbnede fiskerimessen DanFish 2019 i Aalborg Kongres- og Kulturcenter.

RENS 30-60 FISK PER MINUT KM Mark 7 Fiskerensemaskine • Elektrisk justerbar kapacitet efter operatør og fiskestørrelse 30 til 60 fisk per minut. • Fiskestørrelse 30 – 75 cm eller model KH 24 – 52 cm. • Bedre rensning og rengøring af fisken. • Justering af snitlængde under drift. • Kan placeres helt op til skot eller 2 maskiner helt sammen. Alt service sker fra den ene side af maskinen. • Mere holdbar-mindre service. • Bedre arbejdsmiljø, lavt støjniveau.

• Driftsikker • Effektiv

• Enkel at betjene • Arbejdsbesparende

www.km-fish.dk // km-fish@km-fish.dk

MASKINER OG KOMPLETTE ANLÆG TIL FISK OG REJER, OMBORD OG PÅ LAND Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

11


AF JENS NØRGAARD

STOR INTERESSE FOR GRØNLAND EFTER FISKERIMESSE I AALBORG På messekontoret i Aalborg Kongres & Messe Center har de svært ved at få armene ned efter den store fiskerimesse DanFish International i begyndelsen af oktober. Messen blev afviklet for 26. gang i den smukke nordjyske Limfjords by. Omkring 14.500 mennesker lagde vejen forbi messen. Det var én stigning på 3 procent i forhold til for to år siden. Fiskerimessen har dermed fået en global gennemslagskraft. Folk kom langvejsfra som Asien, USA og Sydamerika. Bemærkelsesværdigt i den sammenhæng er, at flere landes udstillere nu har fået øjnene op for DanFish og bomærkets betydning, at de har forespurgt om mulighederne for en stand på næste års PolarFish-messe i Ilulissat i Grønland. Udstillingen afvikles som i Aalborg hvert andet år, men synes allerede nu med forhåndsinteressen at overgå sig selv. Ifølge en begejstret messe- og udstillingschef Else Herfort er der meget der tyder på at flytningen af PolarFish-messen fra Sisimiut til de større og betydelig bedre forhold, som infrastruktur og indkvartering i Ilulissat, har været medvirkende til det øgede fokus på Grønland fra producenter til grej i fiskerierhvervet.

Sammenholdt med særlige fagseminarer og de grønlandske og danske kystfiskeres nysgerrighed for mere viden og kundskab, har hævet ”barren” for de to messers betydning internationalt. Nu anses DanFish nærmest som et ”must” forlød det fra flere sider til FiskerBladets udsendte. I alt 400 udstillere fra 30 lande bidrog til succesen i Aalborg, hvor der i alle tre dage blev handlet flittigt omkring produkter som net, trawl, motorer og fiskegrej og bådtyper herunder opgraderinger og nybygninger på diverse værfter. FiskerBladet vil i årets sidste udgave blandt andet tegne et portræt fra et af de værfter.

Der blev også handlet direkte på messen. Her er det Torben Johansen og Thomas Pedersen der køber søgeprojektør af SeaMasters Søren Bjerg Mogensen Næste gang Aalborg Kongres & Kultur Center slår dørene op til den internationale fiskerimesse er onsdag 13. til fredag 15. oktober 2021. Som i Aalborg ventes PolarFish Greenland 2020 også at få sit internationale gennembrud, når

portene åbnes til tre dages messe i Grønland fra den 6. oktober næste år. Foreløbig præsenterer 100 grønlandske og internationale udstillere deres seneste nyheder som også vil omfatte navigations-, kommunikations-, opbevarings-, proces- og regningsudstyr med mere.

To grønlandske kystfiskere i deres linebåd - en åben POCA 770 - er ved at gøre klar til montering af agn på deres liner. Bådtypen ventes sammen med POCA 515 og 600 at blive vist på den grønlandske messe. Fartøjstyperne er et interessant segment for de grønlandske kystfiskeres, hvor det handler om god lasteevne og sødygtighed. For fiskerne drejer det sig om hurtigt ud til fiskepladserne og hjem igen! FOTO: POCA

12

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


NOVEMBER 2019

HAVNENYT

Nybygninger til konsumfiskeri Thyborøn Havns rod ligger godt forankret i fiskeriet. Det var fiskeriets ihærdighed og flid, som helt tilbage i 1914 banede vejen for anlæggelsen af havnen som en af de første havne på den danske nordsøkyst. Fiskeriet har udviklet sig løbende gennem årene, og er blevet konsolideret på færre fartøjer, som kommer ind med større mængder fisk. Havnen har fulgt med udviklingen i fiskeriet hele vejen og tilpasset infrastrukturen, så den stadig støtter godt op om erhvervet i takt med, at fartøjerne ændrer sig. Og udviklingen fortsætter, der investeres i konsumfiskeriet i Thyborøn netop nu. Fiskeflåden fornyr sig Fiskerne arbejder med samme ihærdighed og har samme gåpåmod den dag i dag som for 100 år siden. Fiskeflåden i Thyborøn har udviklet sig løbende, og vi har gennem de seneste år været vidne til en fornyelse af fi-

SIDE 1 THYBORONPORT.DK

skeflåden. Fornyelsen giver fiskeren optimale arbejdsforhold ombord, og så er de nye fartøjer konstrueret til at sikre fiskens kvalitet hele vejen fra den fanges og indtil den landes på fiskeauktionen. Fisken bliver renset, sorteret, kølet og pakket i kasser ombord på fiskefartøjet. Der er gåpåmod indenfor fiskeriet, og selvom det pr. definition er et usikkert erhverv, hvor vind og vejr, kvotefordeling, brexit og diverse markedsmekanismer kan give udsving i rentabiliteten, så er der i Thyborøn en fast tro på egne kompetencer, flid, ihærdighed og vedholdenhed. Det bevirker, at der selv med disse uvisse parametre investeres i fiskeriet

og konstrueres talrige nye fartøjer til fiskeflåden i Thyborøn netop nu. Tre forskellige former for konsumfiskeri i Thyborøn Vi oplever tre forskellige former for konsumfiskeri i Thyborøn. Der er en kategori af fiskere, som sejler langt efter fisken, op til 300 sømil og ankommer med store mængder fisk på én gang til fiskeauktionen. De er typisk på havet i 8 dage. Så er der en kategori, som sejler knap så langt og fisker lidt tættere på, Fortsætter på side 2.


ca. 200 sømil fra havn, og som ankommer lidt oftere til fiskeauktionen. De befinder sig omkring 6 dage på havet. Og så er der en sidste kategori, som ikke sejler langt efter fisk, og som arbejder i sin helt egen niche og går målrettet efter skaldyr, hummer og krabber. Denne kategori lander fisk på auktionen ofte og er på havet 2-3 dage ad gangen.

Nybygning AS260 Sarah

Fælles for alle tre typer af fiskere gælder det, at de har optimale forhold ombord til at bevare fiskens kvalitet før den landes, og at de prioriterer gode arbejdsforhold for besætningen ombord. De forskellige former for fiskeri stiller forskellige krav til fiskeauktionens logistik. I dag er det en nødvendighed, at fiskeauktionen har stor kapacitet og høj smidighed i modtagefaciliteterne, så effektiviteten er helt i top uanset hvilken mængde fisk fartøjerne indenfor de tre former for fiskeri lander på auktionen. Vi sporer optimisme i alle tre former for fiskeri i Thyborøn og oplever, at der i øjeblikket konstrueres nybygninger indenfor alle tre kategorier. Nybygning til konsumfiskeflådens mindre kategori Kristian Timmermand Andersen har netop bygget et nyt fartøj til sidstnævnte kystnære fiskeri. Det nye fartøj AS260 Sarah er netop blevet døbt, lørdag den 19. oktober. Kristian er garnfisker og er 2-3 dage på havet ad gangen. Han er bosat ved Aarhus og kører til Thyborøn for at fiske fra Thyborøn. Når han

Nybygning L426 Anders Nees

er i Thyborøn, så står alt i fiskeriets tegn. Man kan sige. at han måske går lidt imod strømmen, fordi han investerer i kystnært fiskeri, men han finder ligesom sin helt egen niche at arbejde med fiskeriet i. Nybygninger til konsumfiskeflådens mellem kategori I øjeblikket konstrueres der hele tre fiskefartøjer i den mellemste kategori. Der er tale om iværksættere, som søger sin egen metode til at drive et fiskeri, hvor der målrettet arbejdes med at opnå højere priser på fisk. I denne kategori kan nævnes:

L426 Anders Nees - Tonny Nees træder sammen med Jan Poulsen, Arne Christensen og Rasmus Arnbak ind i fiskeriet igen med et splinternyt fartøj. Efter nogle års pause er lysten til fiskeriet atter tilbage og hvem ved måske er der modnet en ny ide eller to i den mellemliggende periode. Fartøjet er konstrueret i et samarbejde mellem Vestværftet i Hvide Sande og Thyborøn Skibs og Motor, det står færdigt og vil blive døbt i Thyborøn, fredag den 26. oktober 2019. Martin Kynde har et nyt fiskefartøj på vej til 2020 – en splinterny 24 m Tove Kynde ligger i ordre hos Vestværftet i Hvide Sande og Kynde & Toft i Thyborøn. Martin kom fra starten godt i gang med fiskeriet med solid støtte fra den erfarne fisker og partsredder Tamme Bolt, som har hjulpet Martin i gang. Martin Kynde startede ud med en snurrevodskutter fra 1973 bygget i træ. Han ønskede at starte med at fiske i samme ånd som sin bedstefars fiskefartøj, nu fortsætter udviklingen med en splinterny og moderne flyshooter Tove Kynde allerede her til næste år. Hans Jørgen Jensen og JP Langer har også lagt et nyt fartøj i ordre, som står til levering i 2020. Her er industrifiskeren JP Langer gået sammen med den lidt yngre men ret så erfarne konsumfisker Hans Jørgen. Og mon ikke lysten til konsumfisk har trukket lidt i den garvede industrifisker JP med denne investering i et fartøj til konsumfiskeri. Det bliver spændende at følge hvordan denne mellem kategori af fiskeri udvikler sig og måske sætter en ny tendens indenfor fiskeriet. Der vil her blive arbejdet i blandet fisk med specielt fokus på, hvordan der fanges kvalitets fisk.

SIDE 2 THYBORONPORT.DK


Nybygninger til konsumfiskeflådens store kategori Men der er skam også nye fiskefartøjer på vej i kategorien af fiskere med store fartøjer, som med den øgede kapacitet ombord har mulighed for at sejle langt efter fisk, og fx fisker i både engelsk og norsk farvand. I denne kategori kan nævnes: L654 Pia Glanz som blev døbt den 27. september 2019 I Thyborøn. Skipperen John Kristensen og partsejerne Brian Kjærgaard Jensen samt Jannich Christensen havde arrangeret en fest for at fejre deres strålende nye Pia Glanz med manér. Det blev en festlig dag på Nordsøkaj i Thyborøn, hvor både trawlproducenten Nordsøtrawl, el- og elektronikinstallatøren Vest-El og skibsbyggerne Vestværftet i Hvide Sande og Thyborøn Skibs og Motor stolt bakkede op om at vise resultatet af lang tids arbejde. Der var stor glæde at spore hos John Kristensen den dag i Thyborøn, for det var tiltrængt at komme på havet igen. Der var ventetid på det nye fiskefartøj, så ivrigheden efter at lande de første fisk på fiskeauktionen i Thyborøn med dette splinternye Pia Glanz fartøj var stor. Også fiskeauktionen modtog med stor begejstring den første landing fisk fra den nye Pia Glanz. Alfred Fisker – har stor erfaring med fiskeriet og valgte sammen med sin makker Tommy Svart at bestille et nyt fartøj her i sommer til levering i juni 2021. Der stod en mulig køber til det lidt ældre fartøj L120 Linette, som blev solgt i maj måned i år, og finansieringen af et nyt fartøj kunne lade sig gøre. Alfred Fisker og Tommy Svart greb chancen for at opgradere det 20 års gamle fartøj til en ny og topmoderne trawler, der har indbygget fleksibilitet til at blive rigget om til en flyshooter, og som er fremtidssikret mht. overholdelse af miljøkrav. Vi glæder os til at følge dette nybygningsprojekt og mon ikke det nye fartøj også kommer til at hedde Linette. I alt seks nybygninger til konsumfiskeri fra Thyborøn Alt i alt er der tale om hele seks nybygninger her i 2019-2020, som enten lige er sat i drift eller bliver sat i drift indenfor det næste halvandet år. Denne investeringsvillighed i konsumfiskeriet i Thyborøn er et meget positivt tegn både for forbrugeren, som sikres en høj kvalitet på sin fisk, for fiskeren, som styrker sit erhverv, for alle de afledte arbejdspladser, der skabes af fiskeriet, og for Thyborøn Havn som en af Danmarks største fiskerihavne. Fiskeriet er pr. definition et usikkert erhverv, men der er en solid tro på konsumfiskeriet, og med den nødvendige flid, ihærdighed og vedholdenhed så har det vist sig at være muligt at drive et rentabelt kvalitetsfiskeri med gode arbejdsforhold for besætningen gennem mange år. Det er en fornøjelse at være vidne til den fortsatte tro, der er på fiskeriet i Thyborøn, og vi vil som havn gøre, alt hvad vi kan for at støtte godt op om fiskeriet.Vi ønsker det bedste for alle fiskerne og alle nybygningerne i Thyborøn.

Havnen udvikler sig sammen med fiskeriet Thyborøn Havn har udviklet sig støt gennem tiden i takt fiskeriets udvikling. I takt med at fartøjerne er blevet større, er vanddybden blevet øget ved kajanlæg til både landing af fisk og konstruktion af nybygninger og udførelse af service og vedligeholdelse. Kapaciteten i fiskeauktionen er blevet øget ad flere omgange i takt med at mængden af fisk er steget og er senest blevet fordoblet i 2017. Thyborøn Havn er i dag en af Danmarks tre største fiskerihavne. I dag køres fiskeauktionen digitalt via internettet, og fisken sælges internationalt til 190 opkøbere rundt om i Europa med en logistik som oftest sikrer dag til dag-levering. Kvaliteten er høj, kvalitetsmærkningen er så nuanceret og så sikker, at opkøberne trygt kan købe fisken i forhold til den angivne kvalitet uden selv at begive sig hen på fiskeauktionen for at kontrollere fisken hver morgen. Og med den bredde der er på opkøberne i dag, fra mange forskellige lande, er fiskerne betydeligt mere sikre på at få den rigtige pris for deres fine varer i dag end de har været igennem havnens historie.

Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Dåb på nybygningen L654 Pia Glanz

SIDE 3 THYBORONPORT.DK


Analyse fra direktøren Fiskeriet 2019 i Thyborøn – fra et stille udgangspunkt ser året ud til at ende godt Fiskeriet i Thyborøn har i 2019 bølget frem og tilbage. Det har været et år, som startede med usikkerhed på kvoter og fangede mængder, men helt sikkert også med positive tendenser, når det anskues samlet fra Thyborøn Havn. Og vist er det rigtigt – når man sammenligner med rekordåret 2018, så har der været nedgang i det samlede fiskeri, men her ved udgangen af tredje kvartal ser det ud til, at 2019 dog alligevel bliver et fornuftigt år, når man ser på helheden.

SIDE 4 THYBORONPORT.DK

Konsumfiskeriet i 2019 har været præget af to modsatrettede tendenser. Mængderne landet af danske konsumfiskere til auktionen i Thyborøn er faldet en del i forhold til 2018, og tendensen har været der hele året, så den landede mængde ved udgangen af september måned ligger 20% under landingerne i 2018 og var på ca. 7,4 mio. kg. Det er også noget mindre end tidligere år. Til gengæld har gennemsnitspriserne på fisken været ualmindelig gode i år. Prisen lig-

ger faktisk på nuværende tidspunkt godt 1 kr. højere pr. kg end i 2018, så landingsværdien ved udgangen af september måned rundede 185 mio. kr. Det gør faktisk 2019 til det femte bedste år indenfor de sidste 12 år, når der alene måles på landingsværdien til auktionen. I Thyborøn tror vi fortsat på en positiv udvikling i landinger til auktionen, når vi kigger i krystalkuglen for de kommende år. Priserne er gode og stabile, og der er nybygninger på vej ind i fiskeriet fra Thyborøn, som vi for-


en samlet værdi af 133 mio. kr. Når vi sammenligner med landingerne de sidste 12 år, så ligger transitfiskeriet i 2019 som det tredje bedste, målt på mængder, og det andet bedste, målt på landingsværdi. Der er en forventning om, at transitfiskeriet vil holde sig på et højt niveau ind i 2020. Når vi ser på landingsværdien af det samlede konsumfiskeri, så ligger den ved udgangen af september på i alt 318 mio. kr. hvilket gør 2019 til det 4. bedste år på konsumfiskeri sammenlignet med de sidste 12 år. Det er vi ret stolte af. Industrifiskeriet i Thyborøn startede stille ud i 2019. Og med en meget lav tobiskvote, så er det ikke nogen hemmelighed, at der var bekymringer på fiskeriets vegne i starten af året. Ved udgangen af 1. kvartal var den landede mængde 42% mindre end i 2018.

venter kommer til at kompensere for den manglende tonnage og landinger i 2019. Set fra Thyborøn Havn, så har transitfiskeriet af hollandske og belgiske fiskere været med til at trække det samlede konsumfiskeri op. Det er en udvikling, der har holdt sig hele året, så der ved udgangen af september måned er landet godt 6,2 mio. kg. transitfisk til

Da tobisfiskeriet endeligt kom i gang, så var også fiskeriet og de landede mængder relativt små, så bekymringen har holdt sig i hele første halvår. Mod sædvane stoppede tobisfiskeriet dog ikke i år omkring Sankt Hans – men fortsatte ind i juli måned. Den sidste landing af tobis blev noteret den 31. juli. Fiskeriet efter brisling har været på et fornuftigt niveau, og efter sommerferien er der kommet gang i sperlingfiskeriet. Samtidig

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

SIDE 5 THYBORONPORT.DK

har der været en god pris på industrifisk hele året, så den ved udgangen af september måned ligger på gennemsnitlig 2,07 kr./kg. Det betyder, at der er indhentet en del både på landingsmængder og på landingsværdi ved udgangen af september måned. Indtil nu er der landet 194.000 ton industrifisk til en landingsværdi på 374 mio. kr. Mængdemæssigt er det ikke en højdespringer, kun en 8. plads inden for de sidste 12 år, men værdimæssigt ligger resultatet som det andet bedste ved udgangen af tredje kvartal, når vi sammenligner de sidste 12 år. 2018 var absolut rekordår for landingsværdien af fisken i Thyborøn Havn. Det forventer vi ikke på nuværende tidspunkt, at 2019 bliver. Men samlet set for Thyborøn Havn bliver 2019 helt sikkert et fornuftigt år. Målt på den samlede landingsværdi for hele fiskeriet indtil september måned, så er det kun 2018, der efter tredje

kvartal har ligget højere, og det må bestemt betegnes som godt. Det er udtryk for, at de investeringer, som Thyborøn Havn igennem de senere år har foretaget i bedre faciliteter og kajanlæg til både auktion, transitfiskeri og industrifiskeri har været de rigtige til stor glæde og gavn for hele fiskeriet ud af Thyborøn Havn.

vestjyskbank.dk/thyborøn


Indtryk fra Danfish messe 2019 At være på Danfish er lidt som at rykke hele Thyborøn til Aalborg i fiskeriets tegn. Vi udstiller på messen i samlet flok sammen med 12 solide virksomheder fra Thyborøn, der hver især har sine spidskompetencer at tilbyde fiskeriet. Det viser, hvordan vi til dagligt arbejder sammen, og så giver det et samlet overblik over de mange kompetencer, som fiskeren har til rådighed, når han sejler ind i Thyborøn. Alle Thyborøn virksomhederne samarbejder om at give fiskeren de bedste

SIDE 6 THYBORONPORT.DK

arbejdsforhold og den bedste service, både når det gælder selve konstruktionen af nye fartøjer, ombygning af et allerede eksisterende fartøj, specialdesign og produktionen af de helt rette trawl tilpasset både fisketeknik og fartøj, konstruktionen og udviklingen af de mest effektive skovle til fiskeriet, bygningen af lagerhaller til opbevaring af fiskegrej, finansiering af nye fartøjer, service og vedligeholdelse af fiskefartøjer, havneinfrastruktur både i form af kajanlæg og fiskeauktion og meget,

meget mere. Alle serviceydelser er lige ved hånden, når man sejler ind i Thyborøn Havn og kvaliteten, fleksibiliteten og servicen er alle steder helt i top. Det har vi gjort os umage med, og det er en fornøjelse at vise på Danfish messen, som vi håber det fremgår af disse billedindtryk. Og selvfølgelig præsenterede vi smagen af Thyborøn på messen, med de lækreste smagsprøver af røget kulmule fisket af Tamme Bolt med Aaltje Postma og tilberedt af Fiskehallen i Thyborøn – ahhh!


Enestående muligheder for offshore vind branchen de befinder sig i Thyborøn Med placeringen af danskernes nye 800 megawatt havvindmøllepark Thor tæt på de allerede planlagte nærkyst vindmølleparker Vesterhav Nord og Syd er et omfattende vindkraftcenter til effektiv produktion af vedvarende grøn energi ved at tage form lige her ved siden af os i Thyborøn – i Nordsøen. Talrige forberedelser går i gang flere år før anlæggelsen af selve havvindmølleparken, så det er meget relevant for Thyborøn Havn at udstille på offshore vindmesser i netop disse år, hvor den grønne energi vinder frem i Danmark. Faciliteterne til både havvindmøllepark installation og udskibning af hovedkomponenter til selve driften og vedligeholdelsen af havvindmølleparkerne, står klar i Thyborøn og har været i drift siden 2017. Et omfattende skræddersyet set up med talrige muligheder til offshore O&M sektoren er nøje forberedt. I Thyborøn arbejder vi tæt sammen med vores kunder for at skabe

de bedste rammer til at bakke godt op om vedvarende energi. Vi glæder os til at komme på messe igen og denne gang tale med de mange forskellige aktører indenfor vedvarende vindenergi, det gælder både havvindmølleparkejere, vindmølleproducenter og de mange forskellige aktører i hele værdikæden til offshore vind. Du finder os i Hal D4 på standnummer C4-B21, hvor vi udstiller sammen med North Sea Offshore Service Group, der med sine 30 lokale offshore serviceleverandører er ”One point of contact” til et hav af solide lokale offshore kompetencer og JD Contractor, der har mange års erfaring med levering af undervandsserviceydelser til offshoreprojekter, og som er et af medlemmerne i North Sea Offshore Service Group. Vi ses i København i Bellacentret den 26. – 28 november 2019 – og vi glæder os!

Thyborøn Sejlmageri Thyborøn Sejlmageri har mere end 50 års erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til erhvervsfiskeri og fritidssejlads.

Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77 mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168

Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

SIDE 7 THYBORONPORT.DK


HM Service bygger halfaciliteter til fiskeriet i hele norden HM Service, som har adresse på Thyborøn Havn, har stor succes med halbyggeri til fiskeriet. Virksomheden leverer og konstruerer haller i hele norden og selvfølgelig rundt i hele Danmark. Haltyper, og deres forskellige funktioner varierer meget for HM Service har kompetencer, der spænder vidt. De har solid erfaring med at bygge alle slags lagerhaller til opbevaring af fiskegrej, og kan også levere forskelligartede proceshaller til fiskeforarbejdningsindustrien. Alle bygninger i hele kølekæden, inklusiv kølesluser til sikring af fiskens temperatur på vej fra skib og ind på fiskeauktionen, kan leveres af den flittige halbygger i Thyborøn. ”Vores kunder tager os med på rejse hver gang, der skal konstrueres nye haller i fiskens tegn, og det er en fornøjelse efterhånden at have samlet referencer og billeder af haller, som vi har bygget i mange forskellige lande” fortæller Henning Christensen, som er indehaver af HM Service. Stillads med inddækning til overfladebehandling HM Service træder også til, når fartøjer skal overfladebehandles. Virksomheden har stor erfaring med udlejning af stillads både til fiskeriet og offshore branchen og træder ofte til med stillads med inddækning.

SIDE 8 THYBORONPORT.DK

Spørger man Henning hvad det er der gør, at virksomheden har succes med både at bygge haller til fiskeriet så mange forskellige steder og levere stilladsserviceydelser, så svarer han: ”Vores kunder siger, at det er fordi, vi leverer til tiden, til den rigtige pris og kvalitet.” Det kan vel egentlig ikke siges meget mere enkelt, og det rammer præcis ind i Thyborøns ånd. HM Service arbejder fleksibelt og står til rådighed 24/7 – 365 dage om året.

HM Service er et eksempel på de talrige iværksættere, der befinder sig på Thyborøn Havn, og som hver især supplerer med deres helt egne spidskompetencer. De er allesammen en brik i det puslespil, der gør, at vi i fællesskab kan løfte samtlige opgaver og levere samtlige serviceydelser, når en kunde sejler ind i Thyborøn Havn. – Det er ganske enkelt en sand fornøjelse at være en del af og lægge havn til.


AF JENS NØRGAARD

NORSK SNURREVODSFISKER FÅR NYT FISKESKIB FRA THYBORØN

På trods af at den norske snurrevods- og notfisker Magnar Lending i 2014 fik bygget en ny trawler ”Sulebas”, har udviklingen i fiskeriet både teknisk og kommercielt ført til nye muligheder for familien og den nybagte skippersøn. Derfor har rederiet indgået en nybygningsordre med Thyborøn Skibs & Motor om levering af et større fartøj til snurrevodsfiskeri. Skibet skal leveres med udgangen af 2020. Designet er udfærdiget af Seacon i Måløy sydvest for Ålesund. Planerne er at fartøjet skal fiske hvidfisk, der omfatter flere arter som atlantisk torsk, hvilling, kulmule og sej. Det fortæller Magnar Lindings hustru Linne, der er daglig leder af rederiet Linding i Solund i Fjordane Fylke, der ligger yderst i Sognefjorden ud mod Nordsøen. Med sine mange øer, holme og skær er dette den vestligste kommune i Norge.

Når valget af værft og teknik er faldet på Thyborøn Skibs & Motor er det et flerårigt samarbejde mellem Thyborønvirksomheden og Lending Rederiet der ligger bag, fortæller fiskeskipper Magnar Lending.

Nybygningen bliver et ferskfisk fartøj. Skroget bygges i Polen hvorefter skibet, der skal bære navnet ”Sulehav”, slæbes for udrustning til Thyborøn. Snurrevodsbåden bliver på 34,16 meter i længden og 9,5 meter bred. Dybgangen er er 4,2 meter og brt. ligger på 599 tons. Skroget er udformet efter de eneste erfaringer, hvor der er taget udpræget højde for en optimal driftsøkonomi.

Pris og kvalitet var afgørende for at ordren gik til Thyborøn. Rederiet havde set på norske værftsmuligheder, men det er ikke alle, der har kapacitet og tekniske muligheder for at fuldføre ordren i forhold til afleveringstidspunktet slut 2020. LANDER I NORGE OG DANMARK At fiske snurrevod var nyt for ægteparret Lending, da de i 2014

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

fik ”Sulebas”. Skibet var fra værft rigget for not og snurrevod i tillæg til garn. Med skibet fiskes i dag både hvidfisk og pelagisk. Ombord er der mulighed for indfrysning. Nybygningen ”Sulehav” forberedes til trawling, men der er ingen planer om at trawle for nuværende. ”Sulehav” skal fange fersk fisk, hvor rederiet med satsningen i form af det nye skib, håber på bedre kvalitet og højere afregningspriser. Planerne er at lande fangsterne på auktioner i både Norge og Danmark, hvor kravet er god kvalitet. Det er derfor vi med satsningen håber på en god fremtid.

I alt 12 personer skal i to skift sejle på nybygningen ”Sulehav” i optimale bo- og fællesområder ombord. Netop det sidste er familien Linding kendt for fra den første nybygning ”Sulebas” fra 2014. Ifølge rederiet går man i gang med ansættelsesproceduren i løbet af 2020. Fiskeskipperen føler en stolthed over at kunne skabe nye arbejdspladser inden for fiskeriet i Norge. Netop nu er skipperen og hans kone ifølge den norske fiskeriavis Fiskerbladet i Bergen i gang med at tilkøbe torskekvoter og andet.

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

21


FOTO: JENS NØRGAARD

FISKEAFSKÆR GIVER KLIMAVENLIGT SMØR AF ANNE METTE BÆK, ADM. DIREKTØR I EU FISHMEAL OG MARINE INGREDIENTS DENMARK

De koncerner producerer og eksporterer fiskemel og fiskeolie for næsten 4 mia. kr. Danmark var i 2017 verdens 7. største producent og anden største eksportør af både fiskemel og fiskeolie. Produktionen er til dels baseret på at fiskene, der anvendes er små og olieholdige stimefisk som tobis, blåhvilling og sperling, som ikke har en efterspørgsel til direkte konsum. De er fanget af europæiske fiskere, som kommer FN’s verdensmål i møde ved at undgå overfiskeri. Dermed bidrager de til målet om at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens havenes ressourcer. Fiskemels og -oliefabrikkerne opkøber årligt op imod 150.000 tons afskær fra konsumindustri-

22

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

en. Branchen bidrager derved til bæredygtigheden i fiskeriet, idet der udnyttes både småfisk og dele af fisk, som ikke bliver indtaget direkte af mennesker. På den måde går bl.a. de sunde aminosyrer og omega-3-fedtsyrer i fiskene ikke til spilde, men kan bringes videre som sunde foderingredienser til gavn for dyr og mennesker. FISKEOLIE GAVNER MENNESKER Med en forventet stigning i behovet for animalsk protein, er det

vigtigt at udnytte alle råvarer og biprodukter for at sikre en fortsat bæredygtig fødevareproduktion. Her er fiskeprodukter gode kilder til omega-3 og protein til enten direkte indtagelse eller som foder til fiskeopdræt eller landbrugsdyr. Mens fiskeolie kan spises af og gavne mennesker direkte, kan fiskemel bruges som foder i fiskeopdræt. Derved bidrager det også til opdræt af sunde fisk til middagsbordet.

Verden over produceres en stadigt større andel af fiskemel (i øjeblikket 34 %) af genanvendte bi- og restprodukter som ellers var gået til spilde. Gennem fiskeopdræt opnås en effektiv ressourceudnyttelse og større værdi. Især fordi 1 kg restprodukter og vilde proteinfisk, som ellers ikke ville blive spist af mennesker, kan blive til foder til 4,5 kg fisk, der er klar til middagsbordet. Fiskemel bidrager med en række helbredsfordele, da det har en

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Adm direktør i Marine Ingredients, Anne Mette Bæk.

unik sammensætning af essentielle aminosyrer, mineraler, vitaminer og omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA. Sidstnævnte er centrale dele i alle cellemembraner og øger funktionen af både hjertet og immunsystemet. Fiskemel er derved en yderst værdifuld foderingrediens til både akvakultur og landbrugsdyr.

underleverandører på havnene og i transportbranchen kan få mere at se til.

ARBEJDSPLADSER I UDKANTSOMRÅDER Ud over at levere sunde og miljørigtige produkter er fiskeriet og fiskemelsfabrikkerne på land også en branche, der skaber mange arbejdspladser i danske udkantsområder.

De danske fabrikker er førende i at rense miljøgifte som fx dioxin ud af fiskene. Dioxin forekommer især i Østersøen – blandt andet på grund af tidligere tiders udledninger fra papirproduktionen i Sverige og Finland.

Mere udvikling gør verden bedre og Danmark rigere. Fiskemelsbranche er verdensførende på dette felt, og den dansk udviklede viden og teknik kommer allerede verden til gavn.

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A legreya Sans Bold Alegreya SC Regul ar

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

Flere af disse lokalsamfund har oplevet nedgang i befolkningstal og arbejdspladser, og det er derfor essentielt at fastholde og udvikle de jobmuligheder, som bl.a. både fiskeriet og fiskeindustrien kan bidrage til. Denne værdiskabelse spreder sig som ringe i vandet i områderne, hvor det lokale forbrug øges, og også

I samarbejde med universiteter og GTS institutter, (Godkendt Teknologisk Serviceinstitut, red.) og andre aktører investerer branchen hele tiden i udvikling af nye og endnu mere bæredygtige løsninger. Det arbejde må og skal fortsætte, og vi vil gerne invitere hele Danmark med i det arbejde.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

www.ff-gs.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

23


AF JENS NØRGAARD

FISKEMELSPRODUCENTERNE RAMT AF MANGEL PÅ FISK Situationen er bekymrende for fiskemelsproducenterne, der ikke kan mindes at de har været så langt nede i en bølgedal grundet mangel på landinger af små proteinfisk. Hos TripleNine i Thyborøn har de måttet tage konsekvenserne af den øjeblikkelige situation og afskedige medarbejdere. Det er især den begrænsede tilførsel af proteinfisk fra Nordsøen og Nordatlanten der har været smertefuld for producenterne. Det fortæller adm. direktør i European Fish Meals, Anne Mette Bæk, i en samtale med FiskerBladet. Det der får panderynkerne frem i fiskemel- og fiskeolieindustrien er bl.a., at der næsten ikke har været landinger af lodde i indeværende år. Leverancerne af blåhvilling derimod har været stabil. Den største årsag til problemerne har ifølge nyhedsmediet Fisker Forum været det dårlige år for tobisfiskeriet. Det pointeres ligeledes fra producentorganisationen. Fiskerne er derfor forberedt på det værste, når kvo-

24

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

terne for 2020 besluttes. Et første estimat på størrelsen af den kommende kvote ventes lige før jul. Det får dog ikke panderynkerne til at mindskes, da udsigterne for en kraftig kvotereduktion på brisling er på tale. Det kan undre ifølge Anne Mette Bæk. Nordsø-brislingen har netop vist positive tegn. Reduceringen i kvotereguleringen skal ses i lyset af en ny bestands-

modelleringsproces selvom alle er enige om at fiskeriet både har været fornuftigt og godt og fordi bestanden af brisling er i sund tilstand. NYE SPILLERE PÅ BANEN Biologernes forsigtighedsprincip på trods af de faktuelle kendsgerninger er derfor ved at sætte ”grå hår” i hovedet på fiskerne og ikke mindst producenterne. Forsigtig-

hedsprincippet ser ud til at være indbygget som et slags fast element i bestandsvurderingen. Det skal der tages hånd om, fortsætter Anne Mette Bæk. Fremover skal hele økosystemet ses i en helhed før man kan tegne et sikkert holistisk billede af bestanden. Det vil blive drøftet på to konferencer i København, hvor også bæredygtighed er på agendaen.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Johannes Palsson: CEO i FF Skagen Johannes Pálsson her fotograferet op ad Danmarks største trawler Beinur HG 62. FOTO: JENS NØRGAARD

Ovenpå disse udfordringer om tilførsler og kvoter er der derudover dukket yderligere spillere op. I Norge er der åbnet to nye fiskemelsanlæg plus en øget konkurrence om råmaterialer i det baltiske område

som følge af nye producenter i Finland og Estland. De er dog endnu ikke medlemmer af European Fish Meals, der netop har holdt generalforsamling på Færøerne. Til gengæld har man fået nye span-

ske medlemmer. De producerer fiskemel hovedsageligt fra afskær i forarbejdningsindustrien.

European Fish Meals, CEO i FF Skagen, Johannes Pálsson, genvalgt til formand for organisationen.

På konferencen på Færøerne i Nordatlanten blev formanden for

Est.

1965

BREDGAARD BOATS BREDGAARD BOATS APS · VESTRE KAJ APS 50 B · 4970 RØDBY Vestre Kaj 50 B · DK-4970 Rødby +45 54 70 60 88 · INFO@BREDGAARDBOATS.COM · WWW.BREDGAARDBO +45 54 70 60 88 info@bredgaardboats.com www.bredgaardboats.com

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

25


HAVETS HEMMELIGHEDER

For første gang var DPPO deltager til Naturvidenskabsfestival. Temaet i år var Havets hemmeligheder. Maria fra DPPO dykkede i fællesskab med undervisere og elever ned i det dybe ocean, tog på en historisk rejse gennem fiskeriet og fortalte lidt om det naturvidenskabelige grundlag for kampen om vandet rundt om på kloden. Alt sammen for at blive klogere på det hemmelighedsfulde vand med udgangspunkt i fiskeriet. En simpel kemisk binding – dog grundlaget for alt liv 70% af jordens overflade er dækket af vand, og størstedelen er saltvand. Vand (H2O) er et af de mest fascinerende og ekstraordinære stoffer, vi omgiver os med, og det er en ressource, vi har i overflod, men som vi kun formår bruge en ganske lille del af. Maria forklarede de nysgerrige og meget interesserede elever, hvordan det pelagiske fiskeri foregår, og hvordan vi passer på havets ressourcer, når der fiskes. FISK FOR SELV DE HELT SMÅ Igennem Naturvidenskabsfestival var der tilmeldt gymnasier og udskoling, men også tre små klasser. Her var spørgsmålene noget anderledes. Mange af eleverne var eksempelvis meget interesserede i, om fiskerne ikke savnede deres mor og far, når de var længe væk, og i hvor mange fisk, der kunne være

26

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

på en fiskestang. De var dog meget imponerede, da vi viste dem, at det professionelle fiskeri ikke bruger en fiskestang, men et stort net til at fange de store mængder fisk.

fag, psykologi, dansk og retorik. Vi gennemgik, hvilken effekt sproget kan have, og hvordan sprogpsykologien kan påvirke forståelsen af et erhverv som fiskeriet.

Til slut fik alle eleverne også mulighed for at røre og smage en brisling, og det kunne tælles på én hånd, hvor mange, der ikke ønskede at røre en fisk.

Inden undervisningen havde gymnasieeleverne ikke meget kendskab til fiskeriet eller de danske havnebyer.

Klasseværelserne var præget af total fordybelse, og selv de urolige børn blev fascineret af fiskeriet. Ella fra 1.a gav sin knivskarpe anmeldelse af dagen: ’’Det var sjovt. Jeg synes, brislinger er søde, og de smager helt vildt godt. Og så har Maria vist os, hvordan nettet fanger fisk, og man får ikke hvaler med.”

’’Jeg må da nok indrømme, jeg ikke vidste noget om fiskeriet. Jeg har set lidt på tv, men har tænkt, det bestemt ikke var noget for mig og meget beskidt. Men det var interessant at høre, hvordan det pelagiske fiskeri slet ikke ordner eller rører fisken. Og hvor mange jobmuligheder der er i fiskeriet,’’ fortæller Viktor på 18 år, som til dagligt går i 2.g.

Ikke kun naturvidenskabelige fag I dag handler fiskeriet ikke kun om at fange fisken, og derfor blev der også formidlet i fagene: Samfunds-

Det stod hurtig klart for både Maria og underviserne, at fiskeriet i den grad har været underprioriteret i uddannelsessystemet, hvorimod

landbruget er en del af pensum på alle skolerne. ’’Det overrasker mig altid, når jeg taler med de unge elever, hvor unuanceret og begrænset deres viden er om dansk fiskeri. Ofte møder jeg en opfattelse af fiskeriet som værende umoderne og i tilbagegang. Dette er heldigvis ikke virkeligheden, men det fortæller mig, at vi skal være opmærksomme på ungdommen og ikke glemme den unge generation, som trods alt skal tage over for os en dag,’’ udtaler Maria Mejlhede, Kommunikationskonsulent DPPO. Næste års Naturvidenskabsfestival bliver i 2020, og årets festivaltema er ”Store opdagelser”. Med dette tema skal der bl.a. markeres, at det er 200 år siden, at H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


AF JENS NØRGAARD

NY LEDERUDDANNELSE SKAL LØFTE FISKERIET I SUPERLIGA

En særlig lederuddannelse for fiskere har set dagens lys hos EUC Nordvest i Thisted. Det er EUC Nordvest og Fiskeriskolen i Thyborøn, der har udarbejdet detaljerne for undervisningen. Oplægget derimod er givet af formanden for Hanstholm Fiskeriforening, Jan N. Hansen, i et samarbejde med Thyborøn Havns Fiskeriforening og EUC Nordvest. Formålet blandt initiativtagerne er klart: -Dansk fiskeri skal i superligaen! Selve undervisningen er netop skudt i gang og har indtil videre samlet behersket interesse blandt fiskerne. Initiativtagerne er dog ikke i tvivl om at det ”værktøj” de nu har sat i søen for fiskerne nok skal blive til en succes, når først kursisterne vender tilbage til deres faste arbejdspladser på havet og får eksekveret deres nye færdigheder over for medarbejderne og forklaret dem: -”Sammen og i et fællesskab står vi stærkere”! Herefter vil ideen til kursus brede sig som ringe i vandet når medarbejderne på kutter eller trawler opdager at deres skipper tænker nye og moderne ledelsesformer ind i det daglige arbejde omkring strategi og planlægning. Det vil være med til at skabe det længe ønskede velvære blandt ikke mindst de unge fiskere, når de opdager, at deres fartøj styres som en stor virksomhed med de muligheder, der ligger i det. Formanden for Hanstholm Fiskeriforening Jan N. Hansen er overbevist om at et særligt kursus med fokus på fiskeri og ledelse derud-

over vil kunne fremme fremtidens generationsskifte i dansk fiskeri. STORE KRAV TIL FISKEREN Tanken med kursus er endvidere at fiskerne udover at kunne opgradere deres lederevner også kan lære hvordan de får det bedste ud af deres medarbejdere ved at motivere, fastholde og involvere den enkelte i de beslutninger som skal tages. Det handler ikke kun om at sørge for den gode stemning ombord men i lige så høj grad om at have styr på love og regler herunder bankrelationer. Som det understreges i oplægget til uddannelsen så er livet som skipper, reserveskipper, styrmand eller bedstemand ikke bare det at være fisker. Med de mange lovforordninger fra EU og Folketinget der i disse år ”vælter” ned over fiskerne herunder kvotereguleringer med mere er det lige før man skal have en juridisk embedseksamen oveni uddannelsen som dagens fisker.

Claus Henry Hansen, er kravene til den enkelte fisker store nu om dage. Med kursus håber vi at kunne give et bidrag til at gøre livet bare lidt mere behageligt i form af de værktøjer vi stiller til rådighed.

Ifølge afdelingschef ved Fiskeriskolen EUC Nordvest i Thyborøn,

Lederuddannelsen er således opbygget i tre moduler:

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Hundested Propeller

• Ledelse og samarbejde • Kommunikation som ledelsesværktøj • Medarbejderinvolvering i ledelse Kursus afvikles både i Thisted og Thyborøn og varer otte dage sammenlagt.

20/11/03

20:28

Side 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

27


AF JENS NØRGAARD

NORSKE LAKS SKAL SLÅ COCA COLA SOM ET INTERNATIONALT BRAND

Norske laks skal være et stærkere internationalt Brandt end Coca Cola, Ikea og Lego. Det fastslog CEO i Mowi ASA verdens ledende og største producent af opdrætslaks, Ole-Eirik Lerøy, på en konsum fiskekonference for nylig i Bergen. Lakseproducenten kunne i 2018 notere sig en omsætning på 37,2 mia. norske kroner. Driftsresultatet var på 7,4 mia. norske kroner. Som den ledende producent af opdrætslaks er det kun naturligt at Mowi nu lancerer den første globale satsning af et norsk fiskeprodukt som laksen som en mærkevare. Ifølge Bergen Avisen der overværede konferencen kræver det en massiv indsats såfremt det skal lykkes at positionere sig internationalt med laksen som mærkevare. Den skal være tilpasset kulturen i de forskellige lande. At komme ind på hylderne i dagligvarekædernes ferskvareafdelinger herunder på benzinstationer og i restauranter er ikke så lige til. Selv Coca Cola har måttet kæmpe før de blev et begreb, som kunderne efterspurgte. I Norge synes man dog fortrøstningsfuld. Landet har ikke en eneste globale mærkevare som f.eks. Danmark med Lego, svenskerne

28

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

med Ikea, Volvo, Hennes & Mauritz samt Electrolux. Det må Mowi kunne ændre på står det til CEO Ole-Eirik Lerøy. Ledelsen hos Mowi finder det kun naturligt at være den første til at markedsføre norske fiskeprodukter globalt. Vi kan stå inde for vores produkter, udtaler kommunikationsdirektør Ola Helge Hjetland i Mowi til Bergen Avisen. KAMPAGNE I POLEN Som land er Norge i dag mest kendt for tilknytningen til havet. Det skal vi i højere grad anvende i markedsføringen. Den første del af den nye globale kampagne er

allerede sat i værk som et ”pilotprojekt” i Polen, hvor Mowi bruger alle platforme til at positionere sig. Prisen ønsker den norske koncern ikke at oplyse ud over at det er dyrt! -Nu handler det om at komme ud på tallerkenerne over hele verden med vort budskab om at smage ”Sjømat” fra Norge. Intet andet fiskeprodukt end laksen er så værdsat som tilfældet er i dag, siger Ole-Eirik Lerøy ifølge Bergen Avisen. I januar i år skiftede koncernen navn fra Marine Harvest til Mowi. Det var det oprindelige navn på

familieselskabet Mowinckels lakseopdrætsselskab fra 1964. I dag er koncernen mest kendt for sin skaldyrs- og lakseproduktion med aktiviteter i forskellige lande globalt. Virksomhedens primære interesse er produktion og forarbejdning samt salg af opdrættet laks. Produktionen er koncentreret omkring Norge, Skotland, Canada, Færøerne, Irland og Chile. Ifølge Ole-Eirik Lerøy er komponisten Edvard Grieg fra Bergen og forfatteren Henrik Ibsen fra Skien det nærmeste Norge i dag kommer et internationalt Brandt.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


AF JENS NØRGAARD

KOMMUNIKATIONSUDSTYR ET ”HIT” PÅ DANFISH

Blandt de mange danske udstillere på den internationale fiskerimesse DanFish i Aalborg fra den 9. til den 11. oktober, var bl.a. telekommunikationsvirksomheden Polaris Electronics A/S i Aalborg. Virksomheden tiltrak sig opmærksomhed grundet sin spændende opbygning blandt messen mange danske, grønlandske og internationale besøgende. Polaris gjorde meget ud af at fortælle om nutidens og fremtidens kommunikationsmuligheder for ikke mindst fiskerne. Bl.a. prydede en væg udstillingen i nostalgiens navn radio- og telekommunikationsudstyr i fortidens karakteristiske grønne farver. Fortiden stod i stærk kontrast til nutidens udstyr, hvor de interesserede kunne se direkte ind i højfrekvensens elektroniske verden på den nye Sailor 60 Ka-band, som åbenbarede sig på gulvet

foran publikum som det fremgår af billedet. Enheden er skabt til dataoverførsel og telefoni via satellitten Thor 7, fortæller adm. direktør i Polaris Electronics, Klavs Torp, til FiskerBladet.

Udstyret er rent dansk produceret af Cobham SATCOM i Pandrup i Nordjylland. Virksomheden er en del af den verdensomspænden-

de koncern Cobham, som i 2012 overtog den danske satellitvirksomhed Thrane & Thrane.

Fiskerne bruger bl.a. udstyret til indrapportering af fangster til fiskerimyndighederne i Bergen i Norge alt efter hvor de fisker, eller besætningsmedlemmerne på en trawler under fiskeri ved Orkney til familien derhjemme i Hanstholm f.eks.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

29


AF JENS NØRGAARD

THORSMINDE FISKERE FIK NYT SKIB FRA VESTVÆRFTET

Alle flagene var sat på trawlkajen i Thyborøn fredag den 27. september, da direktør Ove Kristensen, Vestværftet ApS i Hvide Sande, afleverede den seneste nybygning – en trawler og flyshooter til tre nye ejere og fiskere fra Thorsminde. Der var navngivning og åbent hus, som blev benyttet af mange leverandører og interessenter til at tage fartøjet i nærmere øjesyn. Nybygningen fik navnet ”L. 654 Pia Glanz” og afløser et mindre skib, (?), i rederikonsortiet. ”Pia Glanz” er hjemskrevet i Thorsminde, men dets størrelse alene gør, at det nok aldrig kommer til hjembyen.

cipper for optimering i forhold til bl.a. brændstofs økonomi, fangstbehandling, sikkerhed og komfort for besætningen. Apteringen er ”skræddersyet” til 10 personer. Selve skroget er bygget ved værft i Gdynia i Polen.

Den nye trawler og flyshooter skal hovedsageligt arbejde i Nordsøen og vil frem over lande fangsterne i Thyborøn. Skibet ejes i et partnerskab af fiskerne John Christensen, Brian Kjærgaard og Jannich Christensen.

Dimensionerne for Pia Glanz er en længde på 33,3 meter o.a. Bredden er 9,4 meter og dybgangen er sat til 6,8 meter. Tonnagen på skibet er 475 brt.

Det er Vestværftet der har designet fartøjet og udrustet det ved værftskajen i Hvide Sande. Det er sket efter de absolut seneste prin-

NOGET AF EN ”KRAFTKARL” remdrivningsanlægget er leveret af Westdiesel A/S. Hovedmotoren er en Mitsubishi S6U på 680 kW. Hundested Propeller har leveret reduktionsgearet samt en VP 12

propeller med en diameter på ø 3380 mm i en ø 3400 mm højeffektiv skruedyse designet af Vestværftet. Derudover er ”Pia Glanz” udstyret med to John Deere hjælpemotorer til strømforsyningen ombord på 150 KVA 380 Volt/50 Hz. At det er noget af en ”kraftkarl” der her er sat i søen ses også af leverancerne som hydraulisk udstyr fra Thyborøn Skibs og Motor A/S. Det omfatter derudover et 4000 meter tovspil. Trækkraften alene er på 21 tons. Den samme ydelse er der på tre styk splitspil. Udstyret omfatter endvidere fire dobbelte nettromler, fortøjningspil,

lossekran og en hydraulisk køregalge for flytning af tre blokke. Endelig har ”Pia Glanz” to styk 160 hk hydraulisk drevet Hundested SFT4 hæk og bovpropeller. Styremaskinen er en Scan-Steering MT – 2500 med to EL-hydrauliske pumpestationer. Mange lokale virksomheder har været med til at udruste ”Pia Glanz” som Thyborøn Trawl, Nordsøtrawl, Vest-EL og Lemvig Maskin og Køleteknik. For fabriksanlægget ombord står Boa Tech i Hanstholm.

Trawleren og flyshooteren Pia Glanz under præsentationstur i Thyborøn Kanal. FOTO: VESTVÆRFTER

30

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 9

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Media Group MEDIEGRUPPEN Maritime DAnmark +

www.maritimedanmark.dk www.maritimedenmark.dk

731.000 327.000 86.000 læste artikler per måned

besøg pr. måned

unikke brugere pr. måned

21.000 daglige nyhedsbrevsmodtagere

VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING WWW.MARITIMEDANMARK.DK

NYHEDER

JOBS

BLUE MEDIA

DMF 2020


SEAMASTER MARINE ELEKTRONIK

Fangst kontrol sensorer fra Marport Vi leverer alle typer sensorer til Marport fangst kontrol. Vi har mere en 12 års erfaring, med rådgivning, salg, service og support. Vi producerer vores egne ladere med overstrøms beskyttelse og ladetilstand på sensorer. Vi har altid reservedele, så vi kan lave hurtig service ved eventuelle fejl. Derudover har vi altid nye sensorer på lager. Kontakt os i dag, for et godt tilbud.

Vi servicerer, reparerer og sælger alle Marport sensorer.

Hos os får du altid en professionel rådgivning Vi tilbyder gratis TeamViewer support

SeaMaster ApS - Vesterhavsgade 133 - 6700 Esbjerg - T: +45 7512 0444 - M: info@sea-master.dk - W: www.seamaster.dk

Profile for Media Group Maritime Denmark

Fiskerbladet 11-2019  

Fiskeri i Lillebælt på kanten til et mareridt: Fiskeriet fra ”Tragten” ved Fredericia og frem til Årø/Assens i Lillebælt er en saga blot i d...

Fiskerbladet 11-2019  

Fiskeri i Lillebælt på kanten til et mareridt: Fiskeriet fra ”Tragten” ved Fredericia og frem til Årø/Assens i Lillebælt er en saga blot i d...