Issuu on Google+

Maritime Danmark

56. ÅRGANG · OKTOBER 2012 NR. 10

Miljørigtig Pangasius på vej til markedet Reduceret tobiskvote koster arbejdspladser

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN


Iltsvind dræber fisk i Aabenraa Fjord og ved Ærø Der er de sidste par måneder været konstateret iltsvind flere steder i det sydlige Lillebælt, og nu begynder man at kunne se effekten. Tusinder af flaksende måger mæskede sig i begyndelsen af september i døde fisk der var skyllet op på stranden i Åbenrå fjord. Når store iltfattige vandmasser bliver sat i bevægelse af vejr og vind, så kan det medføre fiskedød, hvis iltfattigt vand presses op mod overfladen ved en kyst. Det er Naturstyrelsen der holder øje med iltindholdet i vore farvande og af deres seneste rapport fremgår det at iltsvindssituationen i juli-august

2

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

var på et middelniveau på landsplan, men i visse områder er der alvorligt iltsvind. I det sydlige Lillebælt er der konstateret et højt indhold af den giftige svovlbrinte der dannes ved nedbrydning af organisk materiale – f.eks. døde alger – når der ikke er ilt tilstede. Blæst og deraf følgende havstrømme har ført store mængder iltfattigt vand op mod overfladen inderst i Aabenraa Fjord.

Fiskedød i fjorden

Tirsdag 11. september blev der således konstateret fiskedød i Aabenraa Fjord, hvor både skrubber, rødspætter, ålekvabber, torsk og havørred blev fundet langs fjordens bredder og i havnen. Der er i dag også konstateret fiskedød, primært fladfisk, ved Ærø i Det Sydfynske Øhav. Både vejrforhold og strømforhold kan være med til at forstærke effekterne af iltsvind, hvilket også er tilfældet i Aabenraa Fjord og ved Ærø.

Vandplaner skal afhjælpe iltsvind

Iltsvind skyldes en kombination af udledning af næringsstoffer, og hvordan vejr og vind opfører sig. Næringsstoffer som kvælstof of fosfor bruges ofte af landbruget, og når disse stoffer udledes til vandmiljøet, giver de næring til alger. Når algerne dør, synker de til bunds og rådner. Forrådnelsesprocessen opbruger ilt fra vandet, og dermed opstår der iltsvind.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


MARITIME DANMARK

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

56. ÅRGANG · OKTOBER 2012 NR. 10

Disse lækre fyldte fiskeloins med pesto-ost brezola var med til at afgøre det nordiske mesterskab for fiskehandlere.

MARITIME DANMARK FISKERBLADET 10.2012

INDHOLD 2 Iltsvind dræber fisk i Aabenraa Fjord og ved Ærø

Miljørigtig Pangasius på vej til markedet

4 Nordens dygtigste fiskehandler blev fundet til FoodFestival 2012

Reduceret tobiskvote koster arbejdspladser

5 Reduceret tobiskvote truer erhverv og arbejdspladser 6 Stærke løsninger fra Nordhavn:

FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland. Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli ISSN 196-4194

Kvalitet og driftssikkerhed gør forskellen 8 Østersfestival i uge 42 10 Belastning under fangst forringer kvaliteten – men motion forbedrer kvaliteten af opdrætsfisk 11 Strubeskæring umiddelbart efter bjærgning giver bedst afblødning og dermed kvalitet 12 Miljørigtige Pangasius-produkter snart på det europæiske marked 17 Sild er godt 18 Dansk firma bag globalt gennembrud for Blåfinnet tun

Redaktion Jesper Heldbo (Redaktør) jesper@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist) karen@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 23 26 43 23 Annoncer Heidi B Laurberg hbl@rosendahls.dk (+45) 7610 1164 Udgiver Erhvervsmagasinerne Aps. René Wittendorff Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus C Telefontid: 9 – 12 Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56 Design: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde Næste nummer udkommer 2. november 2012

“Verdens “Verdens bedste bedste alternativ” alternativ”

Fremdrivnings Fremdrivnings motorer motorer fra fra 175 175 til til 1200 1200 Hp Hp IMO Marpol Tier II med mekanisk regulator IMO Marpol Tier II med mekanisk regulator

Marine Marine Generator Generator anlæg anlæg fra fra 100 100 til til 1000 1000 KVA KVA

Salg Salg og og service service kontakt: kontakt: Tlf: +45 96 22 11 00 E-mail: vms@vms.dk - www.vms.dk Tlf: +45 96 22 11 00 E-mail: vms@vms.dk - www.vms.dk

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen


3 glade nordiske fiskehandlere med diplomer og pokaler

Nordens dygtigste fiskehandler blev fundet til FoodFestival 2012 Århus var sammen med organisationen FOOD vært ved den største madbegivenhed på dansk grund nogensinde – FoodFestival 2012, Nordens største madfestival. Et af de helt store tilløbsstykker var det store maritime område kaldet ”Havet”, som på fornemmeste vis fik vist alle led – fra fisker og opdrætter, til auktion, forarbejder og fiskehandler frem. I den sammenhæng kunne det ikke være mere oplagt end at afholde de Nordiske Mesterskaber i Fisk & Skaldyr 2012. Sverige løb med sejren

Sverige indtog førstepladsen i de Nordiske Mesterskaber

4

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

i Fisk & Skaldyr skarpt forfulgt af Norge med både 2. og 3. pladsen. Det er således første gang at Danmark ikke er på podiet med en medalje. Formålet med konkurrencen er at finde nordens dygtigste fiskehandler. Ikke havbiolog eller fiskekok, men fiskehandler! Derfor er fokus også på de færdigheder som kendetegner en faglig kompetent og innovativ fiskehandler. Med det som formålsparagraf bliver

deltagerne udfordret i discipliner som; kvalitetsvurdering, effektive arbejdsprocesser og hygiejne, filetering, østersåbning, bedste fiskefars, bedste sild i lage og mest innovative fiskeret samt naturligvis anretning af fiskedisk Bag om mesterskaberne

Bag konkurrencen om de Nordiske Mesterskaber i Fisk & Skaldyr står Nordisk Råd for Detailfiskehandlere der er en

forening for de nordiske landes respektive fiskehandler foreninger. Konkurrencen har været afholdt siden 2001 og gå på skift mellem de nordiske lande. Næste konkurrence holdes i 2014 i Sverige. Læs mere om Nordisk Råd for Detailfiskehandlere og se billeder fra konkurrencen samt download konkurrenceregelsæt på: www.nordicfish.org

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Reduceret tobiskvote truer erhverv og arbejdspladser En politisk bestemt nedskæring af kvoten på Tobis på 90 procent i 2012 har slået bunden ud af industrifiskeriet. Industrifiskeriet efter arter som tobis, sperling, lodde og blåhvilling, der anvendes til fiskemel og -olie, har siden 1960’erne været i vækst i Nordsøen. Det har skabt masser af jobs og værditilvækst i havnebyerne. Industrifisk udgør i mængde langt over halvdelen af de landede fisk fra dette havområde. Fiskeriets omsætning faldt dramatisk i første halvår af 2012. Fisk til industriformål er faldet med næsten 70 pct. i forhold til 2011. En politisk bestemt nedskæring af kvoten på tobis på 90 % har slået bunden ud af industrifiskeriet. I alt er omsætningen faldet med 400 mio. kr. i forhold til samme periode året før. Når omsætningen i det primære led falder med 400 mio. kr. betyder det afledt fald i omsæt-

ningen hos lokale erhverv på 800 – 1.000 mio. kr. bare på et halvt år. Tab af vækst i den størrelsesorden rammer fiskere, havne, industrien, værfter, håndværkervirksomheder, grossister og eksportører. For familierne betyder det usikkerhed og Danmark mister vækst.

resser i EU’s fiskeripolitik. Det kræver større styrke i de politiske forhandlinger. Regeringen må snarest sikre en betragtelig Tobiskvote, der bliver meldt ud i god tid. Det vil være med til at reducere usikkerheden og LF ventilation_Q 11/01/05 bringe erhvervet tilbage.

Alarmklokkerne har ringet!

Regeringen må her og nu give forhandling af fiskeriet i EU højere prioritet. Når fiskekvoter ændres dramatisk, er det ikke kun fiskeripolitik. Det er også erhvervspolitik, der kan ramme hårdt i landets fiskeribyer. Bestandene skal selvfølgelig beskyttes. Men kvoter fastsættes også politisk. Når 90 procent af industrifisken i EU landes i Danmark, er det svært at skaffe flertal for danske inte-

Den skræmmende udvikling for alle virksomheder og familier i fiskeribyerne, kræver øjeblikkelig politisk handling, skriver Vestkysthavnene i en pressemeddelelse efter årsmøde i Hanstholm 13. september 8:53 Side 1 2012.

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 34700 Næstved • Tlf. 5555 777722224444 Smedevænget • 4700 Næstved • Tlf. Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

AMCO VEBA MARINEKRANER

ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND

www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - oilpower@oilpower.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

5


Stærke løsninger fra Nordhavn:

Kvalitet og driftssikkerhed gør forskellen Ingen professionelle har råd til uregelmæssigheder i driften af skibsmotorerne. Det har man hverken i fiskeriet eller hos rederierne. Men de store rederier har tjek på hver detalje og regner ikke kun på, hvad motoren koster i indkøb. De ser på ydelserne i hele dens levetid og optimerer konstant. Den mulighed vil Nordhavn A/S i Randers gerne levere også til fiskeriet. - Vi vil gerne vise, at det betaler sig at se på hele motorens livscyklus. At det er vigtigt at tage omkostningerne i betragtning, når man vælger motor. Købsprisen er én ting, men ligeså vigtigt er det at holde øje med kvaliteter som motorens up time

– altså driftssikkerheden og motorens levetid - og ikke mindst brændstofforbruget, siger Nordhavns adm. direktør René Berg, som dermed er klar til at række en hjælpende hånd til kunder i fiskeriet, som ikke har rederiernes store regneprogrammer.

Nordhavn fremhæver et eksempel på en driftig fisker i Bønnerup, som skiftede over til en Scania D12 motor og sparede ca. 14.000 liter brændstof på et år. - Det liter-tal skal jo i dag ganges med dagsprisen, så det er mange penge, siger salgschef

Jørk Rudolph og understreger: - Vi henter rigtig meget på vores unikke brændstoføkonomi. Med til driftssikkerheden hører også et effektivt reservedelsprogram. Og Nordhavn har virkelig noget at have sine kvalitets-

Adm. Direktør René Berg, Nordhavn A/S, Randers (stående): - Vi har en velbegrundet tro på fremtiden.

6

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


anbefalinger i. Med over 50 år på bagen som leverandør til den maritime verden og så stærke motorproducenter som Scania og SISU i ryggen er Nordhavn i stand til at tilbyde et solidt koncept, som man kan supplere med sin egen produktions- og designafdeling. Det betyder både løsninger, der er tilpasset den enkelte kunde og hurtig reaktion. Det sidste er et andet af Nordhavns satsnings-områder: Virksomheden er klar hele døgnet og tilbyder levering af reservedele inden for 24 timer i kraft af sin store lagerføring – som også omfatter

komplette motorer. Og man er parat til at rykke ud med kort varsel, når det gælder om at afhjælpe dyre driftsstop – over hele verden. På forkant

Nordhavn, som for to år siden flyttede fra Aarhus til nye faciliteter i Randers lægger vægt på, at være på forkant med udviklingen. Det gælder f.eks. kravene til udledning, hvor man på det maritime område har glæde af at levere Scania-produkter, som baserer sig på de særligt skrappe krav, som Scania skal leve op til som lastbilproducent.

- På miljøsiden lever vi naturligvis op til alle de krav, der er. Det er en selvfølge for os, siger han og nævner, at Nordhavn bl.a. har leveret generator udstyr til Svitzers nye ECOtuglinje, i første omgang Svitzer Gaia og senere Svitzer Geo. Nordhavn er IS0 9001 certificeret. Med i erfaringsgrundlaget hører også levering gennem en årrække af mere end 160 motorer til Søværnet. Og selv kongeskibet Dannebrog har Nordhavn for nylig leveret generator-anlæg til. Ordren krævede en tilpasset løsning, hvor Nordhavns egen design- og produktionsafdeling viste hvad den er værd. Det samme gælder for færgeløsninger, hvor Nordhavn også er aktiv og på det seneste har ordret komplette fremdrifts- og generatorpakker til Fur-færgen, og færgerne på Agersø, Feggesund og Fåborg. Fleksibilitet

Fleksible løsninger er nemlig et andet af Nordhavns adelsmærker. Det gælder for servicekontrakter, både til rederier og den enkelte fisker hvor fiskerne kan få præcis den pakke – stor eller lille - de har brug for, så de altid ved, hvad vedligeholdelsen koster. Og det gælder på eksportmarkedet, hvor Nordhavn har omkring 60 procent af sine aktiviteter. Det er udstyr – ikke mindst hovedstrøms- og nødstrømsanlæg – til fjernøstlige værfter især i Kina og Sydkorea, men typisk til værfternes vestlige kunder, ikke mindst danske, tyske og græske redere. Her er kvaliteten også en afgørende faktor, selv om der godt kan findes billigere alternativer. Og samtidig har Nordhavn sine egne ingeniører og maskinme-

stre at trække på i kommunikationen med værfternes teknikere. Lokalt derude opererer man med egne agenter. René Berg lægger ikke skjul på, at krisens nedgang i byggeriet af bulkskibe og containerskibe i fjernøsten har haft sin virkning. Nordhavn har ikke kunnet undgå afskedigelser, men samtidig har situationen åbnet for en øget satsning på specialskibe af forskellig art, ligesom offshore både på vindsiden og oliesiden har budt på nye muligheder. Det samme gælder gasmotorer, hvor Nordhavn er ret alene om allerede nu at kunne tilbyde maritime løsninger. Det er Scania generator anlæg. - Der er stor interesse for gasmotorer – LNG – blandt rederierne, og vi har allerede de fornødne godkendelser og certifikater på plads, siger René Berg. På offshore vind er Nordhavn klar til at levere generatoranlæg på platforme i vindmølleparkerne mens det på oliesiden handler om udstyr til supply skibe o.l. Hertil kommer, at listen over nye aktiviteter og tiltag også rummer satsninger i land på industrisidsen. God fremtid

- Vi synes, at det går rimelig godt og ser med stor fortrøstning på fremtiden, siger adm. direktør René Berg. Hans ord understreges af, at han for nylig er gået ind og har udvidet sin 15 procents andel med de resterende 85 procent og derfor i dag er ejer af Nordhavn, hvor han for seks år siden startede som økonomidirektør. - Det havde jeg naturligvis ikke gjort, hvis ikke jeg havde en velbegrundet tro på fremtiden, fastslår han.

Nordhavn A/S, Randers Leverer anlæg til fremdrift, generatoranlæg og nødstrømsanlæg til fartøjer lige fra fiskekuttere til supertankere og er partner med Scania, SISU og JCB. Aktiv både på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet, primært på det maritime område men også på industrisiden.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

7


OYSTERTROPHY WEEK 2012 12/10 - 20/10 OYSTERWEEK.DK

ØSTERSFESTIVAL I UGE 42 Sæsonstarten for de danske østers bliver skudt i gang af en velsmagende festival, der på forskellig vis præsenterer østers for madinteresserede. Festivalen hedder Oyster Trophy Week, og byder igen i år på en række gastronomiske arrangementer, som kan få mundvandet til at løbe hos selv de største skeptikere. Oyster Trophy Week er en hyldest til en af de mest fantastiske madvarer, der kommer fra det kolde nord, nemlig de danske østers. Fredag d. 12. oktober lyder startskuddet for en uge, hvor der vil være et hav af muligheder for at smage det eftertragtede skaldyr. Det sker ved en stribe arrangementer rundt i hele

landet hos både fiskehandlere, på herregårde og restauranter. Oplev østers i hele Danmark

Hver dag i uge 42 vil der være mulighed for at se, smage og opleve østers helt fra vadehavet og Limfjorden i vest til hovedstaden i øst. Der er mulighed for at håndplukke østers direkte fra havet og fjordens mang-

foldige skattekammer, cykle fra restaurant til restaurant og smage forskellige fortolkninger af østers, sidde i elegante omgivelser og spise østersmenuer på havnefronten - eller se verdens bedste østersåbnere dyste om at åbne 30 østers hurtigst, og mest præsentabelt på Frederiksberg Runddel. Oyster Trophy Week tilbyder østersoplevelser for

enhver smag, gå ind på www. oysterweek.dk, og se alle østersmulighederne! Oyster Trophy Week arrangeres af FOOD (Food Organisation of Denmark) i samarbejde med Marriot, Midtown Gril og Region Syd-, Nord- og MidtJylland. Mere på www.oysterweek.dk

UDPLUK AF RRANGEMENTER I OYSTER TROPHY WEEK >>

8

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


12. oktober

19. oktober

SMAG PÅ LIMFJORDSLANDET

 Sæsonens første Limfjordsøsters ankommer til Kbh og Nykøbing Mors.

F ortællinger om limfjordsfiskeri, østers ved Venø bugt, Handbjerg

13. – 20. oktober ØSTERSFESTIVAL HOS FISKEHANDLERNE

20. oktober

DANISH & WORLD OYSTER CUP

OYSTER PREMIERE

Danmark fiskehandlere sætter fokus på danske østers

 Dansk og international østersåbningskonkurrence, Frederiksberg Runddel i København

12. – 19. oktober MIDTOWN OYSTERS Midtown Grill laver specielle østersmenuer, København

20. oktober

12-19. oktober

OYSTERS N´BEER

 Håndøsters og en kølig bajer, Frederiksberg Runddel i København

Pier 5 Bar & Lounge åbner fyraftensøsters, København

16. oktober

ØSTERS SAFARI

Jagten efter den store delikatesse, Halen, Fanø

16. oktober

ØSTERSMAGI I LEMVIG

20. oktober

Ø BAR

GOURMET OYSTER DINNER

 Mielcke&Hurtigkarl kreerer en 7-retters østersmenu, København

 Lemvigs egen Jesper Krabbe og Michelin kokken Paul Cunningham, tilbereder østers til folket, Lemvig

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

9


Foto: Jon-Are Berg-Jacobsen

– I svømmetunnelen kan vi gennemføre forskellige forsøg og finde bedre metoder at fange og håndtere fisken på. Håbet er naturligvis at vores testresultater kan anvendes til at udvikle bedre fangstredskaber og bedre håndtering ombord, siger forsker hos Nofima Øyvind AasHansen (billedet).

Belastning under fangst forringer kvaliteten – men motion forbedrer kvaliteten af opdrætsfisk Forskere ved Nofima har bygget en svømmetunnel for at måle hvordan fiskene reagerer på forskellige fangstredskaber Når fisk bliver fanget i trawl, snurrevod eller not udsættes den for forskellige former for fysisk stress. Dette sker også under håndtering når fisken er kommet på dæk. Som skrevet i FiskerBladet nr. 8 og 9 fører udmattelse til en dårligere kvalitet – hvilket igen kan guive er dårligere afregningspris. Under selve fiskeriet er der begrænsede muligheder for at finde ud af hvad der påvirker fisken negativt. Der har igennem tiderne været optaget film

af fiskene med undervandskamera og der har blandt andet vist hvordan fisken vender når den opgiver at svømme forrest i trawlen. Tilsvarende har man kunnet vise at fisk der er kroget med cirkel-krog er meget mere rolige end fisk fanget på almindelige kroge. Men bortset fra disse få eksempler ved man meget lidt om fiskene under fangst. Hos Nofima har man derfor ny bygget en svømmetunnel, hvor man kan efterligne de forhold som fisken oplever

under fangst i redskaberne – for eksempel hvor langt og hvor længe fisken har svømmet før den kommer på dæk. – Når vi er færdige med test håber vi at vi er blevet klogere og derfor kan hjælpe branchen til at lande en bedre kvalitet, som både kan øge lønsomheden og sikre forbrugeren en bedre kvalitet. Svømmetunnelen står færdigbygget ved havbrugsforsøgsstationen udenfor Tromsø og

forskerne er klar til at begynde arbejdet. Forhold som strømhastighed, vandkvalitet og andre parametre kan kontrolleres og styres fra en kontrolpult ved siden af bassinet. Svømmetunnelen er en del af et større projekt som ledes af det norske Havforskningsinstitut i Bergen - CRISP (Centre for Research-based Innovation in Sustainable fish capture and Pre-processing technology)

- pumper til alle formål Stort lager af pumper og reservedele... Levering fra dag til dag!

Mogens Hjermitslev Tlf.: 40 18 58 25

IMPORTØR I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

10

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

Jesper Hjermitslev Tlf.: 26 25 68 25

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Strubeskæring umiddelbart efter bjærgning giver bedst afblødning og dermed kvalitet I FiskerBladets augustnummer blev det nævnt, at det i Norge næsten er en religion at foretage strubeskæring og rensning i to operationer, mens det i Danmark foregår i en og samme operation. Nu har Nordmændene lavet kontrollerede forsøg for at undersøge den bedste fremgangsmåde og det viser sig, at den tid der går inden fisken strubeskæres er vigtigere end metoden der anvendes.

Strubeskæring: • Etsnits metode: Åren fra hjerte til gæller overskæres, men ikke de to åre fra gællerne. • Tosnits metode: Begge årene fra gællerne overskæres, men ikke åren fra hjerte til gæller. • Strupesnits metode: Snit gennem strubepartiet – helt ned på begge sider (kaldet trawlersnit) • Gællesnits metode: Overskæring af alle gællebuer på den ene side af fisken Rensning: • Direkte rensning med hoved bevaret: Rensning af ikke afblødt fisk uden t hovedet fjernes (i Norge er det mange steder normal praksis at hovedet fjernes før fisken pakkes i kasser og ises). • Direkte rensning og fjernelse af hoved: Rensning af ikke afblødt fisk og samtidig fjernelse af hoved – i en operation. • Urenset og ikke afblødt fisk (kontrolgruppe): Rund fisk lå urenset og u-afblødt i is i 20 timer før den blev renset og vasket.

Sensorisk vurdering

Et trænet dommerpanel vurderede den hele fisk og og nakkestykker (loins). De fandt at den største kvalitetsforskel var mellem fisk der bleb strubeskåret og afblødt med det samme og en gruppe der først blev afblødt efter 30 minutter. Alle vurderinger viste, at der sker en markant forringelse af afblødnings-effektiviteten når der gik tid før fisken blev strubeskåret. Teknisk måling

I tillæg til de sensoriske vurderinger målte man også misfarvning/blodindhold i nakkestykket. Disse målinger bekræftede det man kunne se med det blotte øje og viste samstemmende at ’blodindekset’ steg med den tid der gik før fisken blev afblødt. Med andre ord kan man ikke afbløde en fisk effektivt/tilstrækkeligt, hvis den ikke strubeskæres så hurtigt som muligt efter at den er kommet på dæk. Disse resultater underbygger således den norske praksis med umiddelbar strubeskæring – så kan rensningen foretages senere når der er bedre tid. Afblødning og rensning i en operation giver dårligere kvalitet

Rensning umiddelbart efter at fisken er fanget/kommet på dæk giver en dårlige afblødning end

Foto: Nofima

Under de kontrollerede forsøg blev følgende metoder afprøvet:

Torskene til venstre er afblødt umiddelbart efter bjærgning, til højre torsk der ikke er afblødt separat men strubeskåret og renset i samme operation hvis man strubeskærer fisken umiddelbart og lader den afbløde i vand inden rensning. Ved en rensning i samme operation som strubeskæring kan man finde større ’blodindeks’ i nakkestykkerne ligesom der vil være flere blodrester i bugen på fisken. Skær som du vil

Til gengæld kunne man ikke påvise forskelle mellem de forskellige snit der anvendes ved afblødning (strubeskæring). Dette er forhold der er godt undersøgt – og med de samme resultater – på opdrætslaks. Her havde man tidligere den faste overbevisning at det var gællebuerne der skulle overskæres (fisken forbløder langsommere på denne måde)

Overraskende fandt man også, at selv en fisk der har ligget i 30 minutter før den kommer i hånden behandles bedst ved først at strubeskære og lade den afbløde i vand. Resultatet ved denne metode giver bedre kvalitet en når strubeskæring og rensning foretages i en operation umiddelbart efter bjærgning. Ligger fisken længere end 30 minutter er der ingen forskel – da har man allerede mistet kvalitetskapital som ikke lader sig redde. Råvaren i forsøgene var torsk fanget med snurrevod og med en vægt på 1-4 kilo.

Marel Søpakkesystem Til fleksibel vejning og overvågning Sortering og pakning Påsætning af labels Marel, P. O. Pedersens Vej 18, 8200 Aarhus N, Tel. 89 30 44 44, info.dk@marel.com, www.marel.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

11


Foto: Jesper Heldbo

Gavlen på en fiskefabrik i Vietnam bærer tydeligt præg af markedets krav til overholdelse af diverse standarder.

Miljørigtige Pangasius-produkter snart på det europæiske marked Vinh Hoan, den største vietnamesiske forarbejdningsvirksomhed for opdrættet fisk, har fået en af sine fiskeopdrætsfarme certificeret efter ASC standard. Aquaculture Stewardship Council (ASC), som er en pendant til MSC – blot for opdrættet fisk, stiller en række krav til opdrætsmetoden, bl.a. miljøhensyn. Der er udarbejdet ASC-standarder for en række arter i opdræt og Tan Hoa anlægget, som tilhører forarbejdningsvirksomheden Vinh Hoan, er den første der har gennemgået evaluering og altså opnået certifikat på ansvarligt og miljørigtigt opdræt af pan-

12

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

gasius. I Danmark venter vi at få godkendte opdræt af ørreder i dambrug og havbrug indenfor det næste års tid. Pangasius er ikke lige elsket af alle – danske fiskere har blandt andet tidligere beskyldt denne hvidkødede fisk for at være årsagen til de ringe priser der kunne opnås på rødspætter, selv om den hverken ligner en rødspættefilet i form, farve eller smag. En tysk tv-film satte sindene i kog, da den viste,

at der ikke altid er lige god kontrol med medicinforbruget blandt de vietnamesiske dambrugere. Pangasius har dog de tre kerne-egenskaber som en stor del af den vestlige verdens fiskespisere sætter højt; den er hvid i kødet, fileten er benfri og den smager ikke af meget! På denne måde kan man sige at pangasius går ind på markedet og kan konkurrere med andre ’commodity’ fiskeprodukter med de samme egenskaber –

hvad enten udgangspunktet er torsk, hoki, blåhvilling, kuller, alaska pollock, eller andre arter der anvendes i ’value added’ produkter, som f.eks. fiskefingre, glaserede filetter, færdigretter etc. Danmark har gennem mere end 15 år støttet moderniseringen af den vietnamesiske fiskeforarbejdnings industri, som i dag fremstår som topmoderne. Der er næppe nogen international standard som den vietname-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


De vietnamesiske virksomheder der forarbejder og eksporterer ’seafood’ er samlet i organisationen VASEP. Organisationen har ydet en stor indsats for at komme kritikken i møde og har strammet kontrollen med medicin og miljøforhold – vel vidende at kunderne på deres vigtige markeder i Europa, USA og Sydamerika i stigende omfang lægger vægt på, at deres fødevarer er fremstillet på et miljømæssigt og dyrevelfærdsmæssigt sundt grundlag. VASEP er også godt kendte af danske virksomheder i sektoren – hvoraf flere driver egen forarbejdningsvirksomhed i Vietnam og andre får fremstillet produkter af både vietnamesiske råvare og råvare fra andre geografiske områder derude. Danske virksomheder sælger således også pangasius produkter, såvel i Danmark som på det europæiske marked – og de vil sikkert hilse ASC-certificerede produkter velkommen som et ekstra tilbud til bevidste kunder.

Foto: Jesper Heldbo

siske fiskeindustri ikke kan leve op til – eller har certifikat på, men det handler alt sammen om sikkerhed, sundhed og hygiejne under forarbejdningen – efter at fisken er fanget/høstet – som dødt råstof. ASC derimod fokuserer, ligesom MSC, på primærproduktionen – her selve opdrættet – altså de forhold, som fisken lever under mens den vokser sig stor til slagtestørrelse, og de hensyn som må tages til det omgivende samfund og naturmiljø.

Fiskene ankommer i brøndbåd til filetfabrikken.

Vi har sejret ad helvede til

Den danske støtte til Vietnams fiskeforarbejdende sektor har været en stor succes. Da Danmark begyndte indsatsen i Vietnam, var der ikke mange virksomheder, der kunne leve op til de hygiejne- og markedskrav, som hersker på de bedst betalende markeder. Efterhånden som bevidstheden om hygiejne og kvalitetskontrol steg og man fik indrettet virksomhederne på en fornuftig måde, indført HACCP og trænet personalet – ja så åbnede markederne sig. Foruden vildfanget fisk begyndte man så også at tage råvare fra de lokale dambrugere ind – og det viste sig snart at være en fornuftig beslutning –

for markedet kunne også aftage produkter baseret på opdrættede fisk og rejer. Med succesen voksede sektoren med mange nye store forarbejdningsvirksomheder og tilsvarende voksede primærproduktionen – det vil sige opdræt af fisk og rejer. Der var ikke mange regler – om nogen – der regulerede dambrug i Vietnam på det tidspunkt – og med en årlig vækstrate på 8-11 % gennem mere end 10 år har den årlige produktion af pangasius for længst passeret 1.000.000 tons (over 1 million tons!). Tidligere fodrede dambrugerne i Vietnam fiskene efter ’det for hånden værende søms princip’, men udviklingen er gået mod brug af ekstrude-

rede foderpiller som vi også kender fra danske dambrug. Dambrugerne i Vietnam er ikke særlig bevidste om fiskenes livsbehov – såsom vandkvalitet og iltbehov – og da pangasius er en eftergivende fisk – den kan nemlig også ’trække vejret’ ved at sluge luft fra overfladen – klarer den sig frem til slagtestørrelse til trods for kummerlige vilkår, men det sker altså på en forholdsvis urentabel og miljøbelastende måde idet den skal bruge en masse energi for at ’trække vejret’ når der ikke er ilt nok i vandet. Det betyder at den bruger meget energi fra foderet til denne opgave og der går i gennemsnit 1,6 kg foder til produktion af 1 kg fisk.

FISKEOPSAMLER TIL HAVBRUG OG SORTERINGSRØR FRA SALLING PLAST

Idrætsvej 22 • DK-9681 Ranum • Tel. +45 9666 8300 • Fax. +45 9666 8311 • info@sallingplast.com • www.sallingplast.com

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

13


Foto: Jesper Heldbo

Opdrætsdammene i Vietnam er store – ofte en hektar eller mere

Herhjemme bruger dambrugerne under 1 kg foder til produktion af 1 kg ørred – og i Norge og på Færøerne bruger man kun lidt over 1 kg foder til produktion af 1 kg laks. Til gengæld kræver pangasius ikke fiskemel og fiskeolie i foderet, som laks og ørred - Pangasius er ikke kræsen og vokser fint på vegetabilsk foder. Det siger alligevel sig selv, at når der går 1,6 kg foder til produktion af 1 kg fisk – ja så ender godt et halvt kilo i vandet – som fiskelort og uspist foder og med den angivne produktion er det 600,000 tons der skylles ud i floderne. Hertil kommer naturligvis affald fra opdræt af andre fiskearter og rejer. Så den succes som Danmark med en mangeårig indsats i ’Fiskeriudviklingsprogrammet’ kan bryste sig af – har altså også ført til en markant forurening af vandløbene og de kystnære områder i Vietnam – så måske er successen knap så

14

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

stor, hvis man tager ’miljøbrillerne’ på. Når Fiskeriudviklingsprogrammet udløber til næste år – kan man vel også sige som saglig LO-formand Thomas Nielsen ”Vi har sejret ad helvede til” – danskerne kan rejse hjem og efterlade vietnameserne ’i lort til halsen’. Verdensmestre i miljørigtigt opdræt

Så selv om Vinh Hoan har fået sit første dambrug certificeret som miljørigtigt opdrætsanlæg – så trækker den dansk initierede ekspansionen i den vietnamesiske opdrætssektor et langt brunt spor i de mange floder som løber gennem landet – så der kan være et godt stykke vej igen inden den vietnamesiske opdrætssektor er ’miljørigtig’. I Danmark derimod har vi verdens reneste opdrætssektor – det kan vi naturligvis takke den restriktive danske miljøpolitik for. Gennem de sidste mere end

15 år har den førte miljøpolitik tvunget den danske opdrætssektor til at rense vandet mere og mere – og samtidig har det også betydet en udvikling af fodertyper, der tilgodeser fiskenes behov i en sådan grad, at næsten intet går til spilde. På den anden side har den førte politik samtidig betydet, at vi ikke har haft mulighed for en ekspansion – til trods for flere flotte nationale strategiplaner! Vi er så at sige i den modsatte grøft i forhold til den vietnamesiske virkelighed. Det ønsker vi ikke for vietnameserne – til gengæld kunne det være en god ide at forlænge eller omlægge fiskeriudviklingsprogrammet så vi, med alle de nationalt indhøstede erfaringer og den store viden, vi her i landet har om vandrensning, kunne bistå dem med opbygning af en forvaltning der kan støtte en reel omlægning i Vietnam - mod en mere bæredygtig, miljøforsvarlig, opdrætsnation.

Vi må godt prale lidt

– særligt når der er grund til det! I Danmark er vi meget dygtige, og internationalt anerkendte, for vores knowhow og teknologi på hele vandområdet – med rent drikkevand, spildevandsrensning, forureningsbekæmpelse, restaurering af vandløb og søer, planlægning og udvikling indenfor vandsektoren. Den fremtidige eksport af dansk viden og teknologi på hele vandområdet har et ’vindmølle-potentiale’. Med klimaændringer, befolkningstilvækst og urbanisering er der en global efterspørgsel på ’vandviden’. Med den ’blå evolution’ – det vil sige den udvikling der er igang, rettet mod havet og ferskvandet som fremtidens spisekammer – vil efterspørgslen kun stige endnu mere. Opdræt af fisk, rejer, skaldyr, tang og andre vandlevende organismer er globalt den kraftigst voksende madproducerende sektor – og så er

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


det da rart at vide at vi er verdens mestre i Danmark, blandt andet takket være den førte miljøpolitik. En række danske virksomheder har forstået at ’stå på toget i tide’. Det handler om producenter af foder, pumper, sensorer, overvågnings- og kontrolsystemer, iltproduktion, mekaniske og biologiske filtre og hele nøglefærdige opdrætssystemer. Faktisk ’sidder’ 4-5 danske firmaer på op imod 80 % af verdensmarkedet for de mest avancerede lukkede og recirkulerede fiskeopdrætssystemer. Alt fra ål, laks, pighvar, stør, blåfinnet tunfisk og en lang række andre – i Danmark ukendte – fiskearter opdrættes i dansk projekterede anlæg overalt på kloden. Ja faktisk kan man finde et dansk bygget anlæg til opdræt af Yellow Tailed Kingfish (den ’lille tun’) midt i Atacama-ørkenen i Chile. Der er ikke meget vand, men hvad der svarer til den mængde, der kan komme ud af en almindelig køkkenhane, er

det faktisk muligt at producere fisk i disse avancerede anlæg. Selvfølgelig skider fisken i vandet – det skal den jo – men det samles op og ender i en gylletank, hvorfra det kan spredes som gødning på landbrugsjord, anvendes til biogas, komposteres, tørres og brændes eller mineraliseres direkte til frodig jord. Et eksporteventyr venter

Nu skal jeg ikke være fortaler for at den vietnamesiske opdrætssektor skal forvandles til højteknologisk biovidenskab, men en række af de teknologier der anvendes i de højteknologiske anlæg kan faktisk ret simpelt bringes i brug i de store vietnamesiske fiskeog rejedamme. Det drejer sig om at få fiskelorten fjernet fra vandet så hurtigt som muligt – så den ikke bruger fiskens ilt under nedbrydningen. Herudover vil en smule mekanisk filtrering kunne forbedre vandkvaliteten betydeligt og slutter

vi af med at blæse luft ned i dammene – ja så vil fiskene og rejerne få det meget bedre. Derved skal de have mindre foder, men vokser alligevel bedre, bliver ikke så nemt syge og skal derfor ikke have medicin. Faktisk er der mulighed for at Vietnam kan mere end fordoble produktionen i opdrættet – vel og mærke uden, at det kræver større arealer! Aarhus universitet har i samarbejde med universitet i Can Tho (stor by i Mekong flodens delta) vist at iltforholdene i fiskeopdrætsdammene er så dårlige at fisken kun opholder sig i de øverste 25-30 % af vandet. Hvis vandkvaliteten og iltforholdene blev forbedret kunne der være fisk i hele vandsøjlen. Videre er der et stort potentiale i at forbedre overlevelsen hos fiskene. I dag er det kun omkring 10 % af de små fisk der sættes ud i dammene der opnår slagtestørrelse – med andre ord går 90 % til. Hvis man, efter dansk model, lader fiskene vokse sig stør-

re inden de udsættes – får de bedre modstandskraft og kan modstå de udfordringer livet i en dam byder. Endelig er vi i Danmark mestre i at producere sygdomsfrie fiskeæg og fiskeyngel. Den viden har også et eksportpotentiale – kan vi bygge klækkerier og yngelanlæg til vietnameserne og vise dem hvordan de skal bære sig ad – ja så er vækstpotentialet for den vietnamesiske opdrætssektor endnu større. VIDATEC – Hjælp til selvhjælp

Med et sådant eksportpotentiale er det ikke underligt at en række danske virksomheder har fundet sammen for at udforske det vietnamesiske marked. I 2011 blev der gennemført en studietur til Vietnam og senere på året fik virksomhederne en bevilling fra udenrigsministeriet (DANIDA) til at gennemføre et lønsomhedsstudie. Dette studie viste blandt andet, at det næsten er umuligt som (lille) dansk firma at slå sig igennem

Internet og Telefoni via satellit Komplet inclusive alt A6 fra

Intro pris 79.900 dkr

Nyt Satellit tv system K7 - 60cm antenne

Har du viljen – kender vi vejen

intro pris 44.900 dkr

Har du sat “uddannelseskursen” til din karriere? Skagen Skipperskole tilbyder maritime uddannelser indenfor såvel fiskerisom handelsflåden:    Fiskeskipper af 3. grad & Fiskeskipper af 1. grad    Kystskipper & Sætteskipper    Styrmand    Maritimt Forberedelse Studiestart 2 gange årligt - primo januar og ultimo juli. Skagen Skipperskole tilbyder desuden kortere kurser indenfor:    Maritime Radiokurser GMDSS (ROC, LRC, GOC)    § 16 kurser    ECDIS kurser    SSO/CSO kurser    ARPA kurser

Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi udarbejder gerne særlige kurser i samarbejde med virksomheder.

Skagen SkipperSkole

kuttervej 13 - 9990 Skagen - Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 e-mail: post@skipperskolen.dk - www.skipperskolen.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

ea Master S Vesterhavsgade 133 tlf 75120444

6700 Esbjerg email info@sea-master.dk www,sea-master.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

15


Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

16

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

Foto: Jesper Heldbo

på et marked som det vietnamesiske. Hvis man ’banker på døren’ og vil sælge en pumpe eller et filter til en vietnamesisk virksomhed – ja så har man ikke store chancer for et salg. Der er nemlig rigtig mange udbydere af udstyr – ikke mindst billigt kinesisk fremstillet udstyr. Hvis man derimod tilbyder en ’løsningskæde’ med mange elementer – herunder ikke mindst holdbarhed og energirigtige løsninger – der giver den potentielle kunde mere værdi end summen af de enkelte led i ’løsningskæden’ – så er der en større chance for et fremtidigt konstruktivt samarbejde. Og, det er også her at de danske erfaringer, høstet under en restriktiv miljøpolitik kommer til – en positiv – anvendelse sammen med de mange erfaringer de dan- Sortie med maner! ske virksomheder har fra deres Enhver der læser dette blad virke i opdrætssektoren rundt ved at det ikke er hele fisken omkring i verden. der anvendes til menneskemad. De samme danske virksomhe- Generelt bliver kun 40-50 % der har nu taget næste skridt og af en rundfisk til filet (og en lavet en samarbejdsaftale med smule mere til fars/mince). Ved netop Vinh Hoan. Samarbejdet forarbejdning af pangasius blier støttet af DANIDA og i ver 40 % til filet, men 60 % det kommende samarbejde er bliver tilbage som ’rest-råstof’. det målet, sammen med Vinh Dagens situation er sådan at Hoan, at samle den vietna- denne råstofmængde udnytmesiske opdrætssektor (og de tes dårligt eller slet ikke. Med tilhørende myndigheder) til et andre ord ligger der i størpar workshops i Vietnam. Her relsesordenen +600.000 tons vil der blive givet orientering rest-råstof fra pangasius forom de ’lavt hængende frugter’ ædlingen og venter på at blive der kan plukkes med en for- udnyttet. Hertil kommer restholdsvis beskeden investering, råstof fra rejeproduktionen. om finansieringsmuligheder Det er jo tænkeligt, at dette og om samarbejdsmulighe- råstof kan udnyttes helt eller der. I den afsluttende fase er delvist til f.eks. svinefoder det hensigten at få etableret et (vietnameserne elsker svineeller flere demonstrationsan- kød), fiskemel og fiskeolie (til læg som kan tjene som model- foderblandinger) eller biotekler for den øvrige opdræts- nologisk videreforarbejdning Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1 af disse sektor. – eller en kombination

anvendelsesmuligheder. De vietnamesiske myndigheder og organisationer har derfor bedt de danske firmaer, om det kunne være muligt at inddrage danske virksomheder/institutioner der har viden på dette område til at deltage i VIDATEC som yderligere et par led i ’løsningskæden’. Det ville være et smukt punktum for den danske assistance til Vietnam, hvis fiskeriudviklingsprogrammets sidste indsats kunne være – en hjælp til selvhjælp! Underforstået en støtte til omlægning af opdrætssektoren til en mere miljørigtig produktion, gennem økonomisk støtte til etablering af en række demonstrationsanlæg, der - med dansk teknologi – viser hvordan man også kan producere fødevare på et bæredygtigt grundlag og udnytte alle ressourcerne. Demonstrationsanlæg i opdrætssektoren

bør naturligvis ideelt suppleres med mulighed for at uddanne/undervise de vietnamesiske dambrugere i driften af moderne - og i forhold til det nuværende stade forholdsvis avancerede - opdrætsanlæg. Set ud fra en nationaløkonomisk investeringsprofil vil disse penge være godt anvendt – idet man i den vietnamesiske opdrætssektor vil tænke Danmark når man tænker teknologi og knowhow fremover. Altså vil en sådan støtte – ikke bare gavne Vietnam – men vil være en markant døråbner for fremtidens danske eksport af vandteknologi og knowhow. Med Vietnam som et godt eksempel kan der åbnes døre til andre markeder i vækst – markeder hvor man i øjeblikket ser en kraftig ekspansion og tilsidesættelse af miljøhensyn. Af Jesper Heldbo

FAKTA • VIDATEC kalder de danske firmaer den ’samarbejdsklynge’ de har dannet. • VIDATEC står for: Vietnamese Danish Aquaculture Technology Excellence Center • VIDATEC har sekretariat hos Dansk Industri (DI) i et samarbejde med AquaCircle • VIDATEC er støttet af Miljøministeriet (Miljøstyrelsen) og Udenrigsministeriet (Danida)

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Sild er godt Affald fra sildeproduktion kan blive et værdifuldt råstof mener norske forskere. Enzymer udvundet fra sildens indvolde kan måske genanvendes i vaskepulver og i juice? Kun omkring 60 % af den sild der fanges havner på stegepanden eller som marinerede sild eller lignende. Godt en tredjedel er affald – og selv om affald også har en værdi og en god anvendelse som råstof for fiskemels- og fiskeolieproduktion byder fremtiden måske på bedre værdiskabning. I Norge har forskningsrådet støttet et projekt der fokuserer på andre udnyttelsesmåder for sildeaffaldet, blandt andet leder man efter enzymer – og har allerede fundet 25 kandidat-enzymer. Et enzym er et protein som katalyserer en biologisk reaktion, og som bruges i mad, medicin og i husholdningsprodukter. Disse nyttige stoffer fremstilles enten ved at isolere dem fra dyr (osteløbe fra kalvebrissel som et eksempel) og planter, eller ved at lade manipulerede bakterier og svampe producere dem. Jagten på nye enzymer

Enzymer fra landlevende dyr, som køer, høns og grise, er allerede i brug i industrien. Men også ørred, laks og torsk bidrager med enzymer som gør maden mere holdbar, tøjet rent og mennesker raske. Derimod er der ikke mange der har set på mulighederne for at finde anvendelige enzymer fra sild og i Norge tror man på at man kan finde anvendelige enzymer der kan konkurrere med enzymer lavet af gærceller og bakterier og man har særligt fokus på enzymer til brug i madindustrien. Der er enzymer der fremmer bagning, enzymer der bryder cellulose ned så en gæringsproces får mere næring, enzymer der gør læder blødt, enzymer der får frugtjuice til at holde længere og mange andre anvendelsesområder. De norske forskere har valgt foreløbig at koncentrere sig om 4 enzymer fra sildeaffald. Man

knytter forhåbninger til at kunne udnytte at sildens enzymer virker godt ved lave temperaturer – noget som kan spare energi ved vaskning, som kan foregå ved lavere temperaturer når disse enzymer er tilsat vaskepulveret. Et andet område er at finde enzymer der ikke fremmer men hæmmer biokemiske reaktioner – sådanne enzymer kan anvendes medicinsk til at bremse sygdomsforløb – f.eks. leverbetændelse og måske Alzheimer. Foreløbige forsøg på Universitetet i Uppsala har vist at enzymer fra sild virker ligeså hæmmende som enzymer der allerede er på markedet – så potentialet er til stede. Successer der blev borte

Redaktionel bemærkning: Gennem de sidste mere end 30 år er der jævnligt gennemført forsøg og udviklingsprojekter med isolering og oprensning af enzymer fra marine organismer – herunder både reje- og fiskeaffald. Der har været mange positive fund, men i de allerfleste tilfælde har industrien efterfølgende haft held (dygtighed!) til at fremelske gærceller og/eller bakterier, der kan producere netop disse enzymer. Og da det er ulige nemmere og mere renligt at have en række bioreaktorer fyldt med gær end at håndtere store mængder fiskeaffald, ja så er der aldrig rigtigt blevet brug for de store mængder fiskeaffald som forarbejdningsindustrien producerer. Studier af denne karakter er dog yderst nyttige og der er næppe tvivl om at studier af marine organismer også fremover vil afsløre mange nye nyttige stoffer. Stoffer som både kan bruges medicinsk og i fødevareproduktion, og til nytte og gavn på mange andre områder. Af Jesper Heldbo

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

17


Tun-larve (lille tun) under mikroskop for at studere hvor meget den har spist.

Dansk firma bag globalt gennembrud for Blåfinnet tun Det danske holdingselskab, Futuna Blue ApS, er majoritets aktionær i datterselskabet Futuna Blue i Spanien, der i år har fået løst gåderne omkring yngelproduktion af tun. En række selskaber verden over, har igennem en årrække arbejdet på at få løst de mange problemer, der har været forbundet med opdræt af denne store, meget eftertragtede, fiskeart. Problemerne har bl.a. omfattet problemer omkring en meget høj dødelighed, dels i de tidlige larvestadier og dels grundet ”wall striking”, hvor fiskene, som svømmer som ’små lyn’, har ramt hinanden eller væggen i tanken, hvorved de har brækket ryggen, endvidere har der været problemer omkring tidlig tilvænning til tørfoder og transport af yngel. Dr. Bent Urup, investor og teknisk direktør hos Futuna Blue i Spanien, oplyser til FiskerBladet at man har fået løst de sidste af disse problemer, hvoraf de fleste problemer kan relateres til fejlernæring i de tidlige faser i livet. For at overkomme disse problemer, har man proRev Erik Bonde-q

05/08/05

Erik Bonde

duceret en type dyre-plankton til de næsten mikroskopiske tun larver, af samme type som den plankton tunene lever af i naturen. - Vi har i år haft et omfattende udviklingsprogram, men det er lykkedes at komme i mål, og vi har nu de første tun, af meget fin kvalitet gående i anlægget kommenterer Bent Urup.. Dansk ekspertise er en eksportartikel

Anlægget er nok det mest avancerede marine yngelanlæg i verden, og stort set alt udstyr til anlægget i Spanien, inklusiv de store tanke til produktion af plankton til tun-larverne, er leveret fra Danmark. - Den blåfinnede tun vokser helt utrolig hurtigt, langt hurtigere en nogen anden fisk jeg har arbejdet med, siger Dr. Urup. Fra klækning af æggene og til fisken har nået en stør9:49

Side 1

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

18

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

relse på 25 gram går der i alt under 7 uger. Vi ved endnu ikke hvor hurtig disse fisk kan nå slagtestørrelse, men vi forventer at de kan nå en størrelse på over 30 kg, på under 2 år. Til sammenligning vokser en laks til en størrelse på 4-6 kilo i samme periode. - De tun yngel som jeg tidligere har set produceret fra opdræt med andre produktions metoder, har dels haft en meget langsommere vækst, dels har de haft en helt anden adfærd. De fisk vi nu kan producere har en naturlig stime adfærd, og ser ud til at egne sig godt til opdræt. Fra næste år forventer Futuna Blue, at være klar til at levere tun yngel til opdrætsanlæggene i middelhavet. Disse opdrætsanlæg er i dag helt afhængige af at købe unge vildfangede tun, som de opfeder til slagtestørrelse. Den atlantiske tun er kraftigt fisket og der er stærke kræfter, der arbejder for at få indført et moratorium for tunfiskeri i Atlanten. - Det bliver dog nok ikke lige de første år man vil se opdræt af tun på dansk jord, om det nogen sinde måtte finde sted, tilføjer Bent Urup. Det er meget

problematisk og ekstremt dyrt at opdrætte tun, hvis temperaturen kommer under 10 grader. Derfor er den eneste måde at opdrætte tun på i Danmark i lukkede recirkulerings anlæg. Det er dog tvivlsomt om det vil være økonomisk interessant at opdrætte tun til slagt i lukkede anlæg, da det er tvivlsomt om fisken kan opdrættes ved den tæthed, der vil være nødvendigt for at gøre et sådant anlæg rentabelt, fortsætter Dr. Bent Urup. Bent Urup har erfaring med håndtering af tun i alle størrelser. For nogle år siden designede han et anlæg til hold af moderfisk for produktion af tun-æg i Australien. Et anlæg Time Magazine i 2009 kårede som nummer 2, på en liste over de 50 vigtigste innovative opfindelser dette år. Opdræt kan redde truede arter – og er god forretning

Futuna Blue projektet i Spanien, vil få stor betydning for den fremtidige bestand af blåfinnet tun i Middelhavet, der er truet

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Esbj Cylinderservice

04/02/05

14:29

Side 1

TURBOER

Renovering Ombytning Nye

Vi er også leverandører til skibsmotorer • Motorrenovering • Ombytningstopstykker • Stort lager af motorreservedele • Oprilning af motorblokker

/S Esbjerg Cylinder Service

A

Storegade 26 Hedelundvej 19•• 6700 6700Esbjerg Esbjerg Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43 www.esc-itop.dk

bl.a. fordi relativ små tun bliver fanget til opdræt i netbursanlæg placeret rundt omkring i middelhavet. Anlægget Futuna Blue har bygget, er opført i fuld kommerciel skala og forventes at kunne forsyne det meste af middelhavet med små tun. Så de naturlige bestande i højere grad kan komme fiskerne til gode – eller få en fiskeripause. Værdien af tun-yngel til opdræt vil være meget høj, og virksomhedens produktion af tun, forventes at blive en særdeles god forretning, med break even i 2013 og et meget solidt

afkast allerede fra 2014. Starten på projektet har dog været og er fortsat vanskelig, især fordi det forventede tilskud fra EU, på underlig vis forsvandt i det spanske system. Årets resultater, der allerede har vagt stor bevågenhed, forventes dog selv i denne krisetid, at gøre det enklere at få finansieret driften, indtil selskabet forventes at være rentabelt fra slutingen af 2013, hvor de første større mængder af tun er blevet leveret fra anlægget.

• Varmtvandstrykprøvning af topstykker • Pålægning af metal på sliddele • Overhaling af topstykker

/S Midtjydsk Cylinder Service

A

Absalonsvej 7 • 8800 Viborg Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90 www.msc-itop.dk

Special maling til skibe

Af Jesper Helbo

FAKTA Foranlediget af den lille artikel i sidste nummer af FiskerBladet om rygterne om etablering af et opdrætsanlæg til tun på danske Agersø, har FiskerBladet taget kontakt til en ekspert på området; Dr. Bent Urup. Kontakt for yderligere info: Michael Nielsen 51 30 46 70 Peter Helleskov 21 78 94 64

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Annonce Fiskerbladet juni 2012.indd 1

jotun@palby.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 2

19

25/05/12 11.40


marineservice.dk

MarineService er din totalleverandør indenfor skibsreparationer - Nu også med alt indenfor køl, frys og ventilation • RSW anlæg

• Komfortventilation

• Vakuumanlæg

• Lav- og højtryksanlæg

• Køle- og fryseanlæg

• Ventilationsrens

• Ismaskiner

• Køkken/kabys emfang

• Daikin varmepumper

• Service/servicekontrakter

MarineService Hirtshals A/S Pier 2 - DK-9850 Hirtshals - Tlf. +45 96 56 03 03


FiskerBladet 10-2012