Page 1

DKK 49,50

63. ÅRGANG · FEBRUAR 2019 NR. 1-2

Norwegian Gannet får grønt lys Norske trillinger fra Søby Værft Hårdt Brexit dyrt for fiskeriet

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN


FISKERBLADET 1-2-2019

TOPHISTORIE

4

NORWEGIAN GANNET FÅR GRØNT LYS I RETTEN Det har udløst voldsom debat i Norge, at det norske selskab Hav Line Gruppen har bygget en ny stor slagtebåd, Norwegian Gannet, som skal fragte laks direkte fra laksefarme i Norge til en nyopført lakseterminal i Hirtshals. Den norske fiskeriminister har forsøgt at spænde ben for projektet, men nu har Tingretten i Bergen givet grønt lys. Det sidste punktum i sagen er dog næppe sat endnu.

10

6

BYGGER DIESEL-ELEKTRISK KYSTBÅD TIL HUMMERFISKERI - Hvad man ikke har forstand på – det kan man få! Med den indstilling har den 62-årige fiskeskipper Kim Johansen i Nors mellem Hanstholm og Thisted stort set brugt tre år på at udvikle og bygge en helt ny type diesel-elektrisk kystbåd i Polen til trawlfiskeri efter Tobis og til fiskeri efter sorthummer med canadisk udviklede tejner.

NORSKE TRILLINGER FRA SØBY VÆRFT SNART PÅ VEJ TIL FISKERI PÅ KYSTEN Den første af tre nybyggede trawlere, de såkaldte trillinger, til norske fiskere tog sin jomfrutur umiddelbart før jul til Hirtshals. Det var VA-10-S Galant, der fremover får hjemhavn i Kristiansand. De to sidste fartøjer i ”trekløveret” afleveres hen over de næste uger til deres respektive ejere i Stavanger og Mandal.

12

NY DOKKAPACITET PÅ VEJ I FREDERIKSHAVN Orskov Yard Havn har indgået en lejeaftale med Frederikshavn Havn omkring et nyt kaj- og baglandsareal. Aftalen er indgået med henblik på at forøge Orskov Yards dokkapacitet med en eller flere nye flydedokke. Den første nye flydedok ventes leveret i slutningen af næste år.


18

14

Fiskeriet i Skagen havn har i 2018 haft endnu et rekordår med landede fisk til en værdi af 1.019.000.000 kroner. Skagen Havn er forsat Danmarks største fiskerihavn både målt på mængden og værdien af landede fisk – havnen stod for 25 procent af den samlede landingsværdi i Danmark og for 34 procent af den samlede vægt.

HÅRDT BREXIT KAN BLIVE DYRT FOR FISKERIHAVNENE Der er meget på spil for de danske fiskerihavne, når politikere fra Storbritannien og EU skal forsøge at lande et såkaldt blødt Brexit, så den vigtige handel kan fortsætte parterne imellem. Hvis der ikke landes en aftale, kan det koste milliardomsætning og hundredvis af danske arbejdspladser, advarer Danske Havne.

16

15

NYT KASSEVASKERI PÅ HIRTSHALS HAVN

TORSKEFISKERIET UNDER HÅRDT PRES Det bliver heller ikke let at være torskefisker i år. Torskekvoten i Nordsøen blev på Ministerrådsmødet i Bruxelles i december sidste år skåret med over 30 procent, og i Skagerrak blev kvoten næsten halveret. Oveni skaber den nye landingspligt problemer for mange fiskere.

19

Hirtshals Fiskeriforening og Hirtshals Havn indledte i 2017 et samarbejde for at optimere forholdene for fiskeriet på Hirtshals Havn. Det tætte samarbejde har resulteret i, at der nu er ved at blive opført et nyt kassevaskeri i forlængelse af FiskeTerminal.

Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 adm@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

DANSKE FANGSTER KAN STIGE MED 90 PROCENT Miljøorganisationen Oceana har foretaget beregninger der viser, at Danmark’s fangster i Atlanterhavet og Nordsøen kan stige med 90 procent på 10 år, forudsat at EUs fiskeriministre vælger at fastsætte bæredygtige kvoter. Det vil betyde at Danmark kan lande en fjerdedel af alle fisk, der fanges af EU i Atlanterhavet og Nordsøen.

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55

DKK 49,50

63. ÅRGANG · FEBRUAR 2019 NR. 1-2

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde  Profiler er betalte journalistiske produkter.

Norwegian Gannet får grønt lys Norske trillinger fra Søby Værft Hårdt Brexit dyrt for fiskeriet

Næste udgave: 1. februar 2019

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FOTO: BENT MIKKELSEN

KOLOFON

FISKERIET I SKAGEN HAVN RUNDER ÉN MILLIARD KRONER


AF MARTIN UHLENFELDT

NORWEGIAN GANNET FÅR GRØNT Det har udløst voldsom debat i Norge, at det norske selskab Hav Line Gruppen har bygget en ny stor slagtebåd, Norwegian Gannet, som skal fragte laks direkte fra laksefarme i Norge til en nyopført lakseterminal i Hirtshals. Den norske fiskeriminister har forsøgt at spænde ben for projektet, men nu har Tingretten i Bergen givet grønt lys. Det sidste punktum i sagen er dog næppe sat endnu.

”Ingen har så travlt som en død laks”, hedder et gammelt ordsprog i opdrætsbranchen. Bagved det ligger, at jo hurtigere laksen når frem til markedet, des friskere er den - hvorved såvel holdbarhed som kvaliteten forbedres. For at få de norske laks hurtigere frem til de store markeder i Sydeuropa, har Hav Line Gruppen udtænkt et nyt koncept der inde-

4

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 9

bærer, at Norwegian Gannet henter laksene direkte hos opdrætteren, foretage slagtning og nedisning ombord og levere fisken klar til forarbejdning i Hirtshals. Derved spares der to dage i forhold til den traditionelle metode med slagtning på land i Norge, og transport på lastbil til forædlings-virksomheden. Ud over at hæve kvaliteten, og dermed i sidste ende prisen, indebærer

konceptet en stor miljøfordel, da det fjerner 7000 lastvognstog fra de norske veje på årsbasis. Dertil kommer, at Norwegian Gannet er udstyret med den nyeste miljøvenlige hybrid-teknologi med motorer fra Wärtsilä og batterier til elektrisk drift fra Corvus. FORHÅNDSGODKENDELSE Inden Hav Line Gruppen, der har hjemsted i Bergen og ejes af to af de

store spillere i den norske laksebranche, Haugland-Gruppen og Sekkingstad-familien, kastede sig ud i en investering på godt 800 millioner kroner til bygning af Norwegian Gannet og opførelse af lakseterminalen i Hirtshals, havde selskabet indhentet en forhåndsgodkendelse af projektet hos Mattilsynet. Derfor kom det som en stor overraskelse for selskabet, da det

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


LYS I RETTEN norske Fiskeri-departement efter pres fra den norske fiskeriminister Tom Harald Nesvik den 3. december afslog at give tilladelse til projektet. Det skete med henvisning til ’kvalitetsforskrifta for fisk’ der forbyder eksport af ’fisk med synlege sår eller misdanningar’ (såkaldte produktionsfisk) da det vil kunne svække norsk fiskeries omdømme i udlandet. Godt 2 procent af alle opdrætsfisk er produktionsfisk, og henter man laksene direkte ved havbrugene og transporterer dem til udlandet, vil man automatisk komme til at eksportere disse.

ARBEJDSPLADSER Mange mener dog at det i virkeligheden handler om noget helt andet - arbejdspladser. Føres laksene ikke i land i Norge, koster det arbejdspladser i den norske fiskeindustri. Og skaber arbejdspladser i Danmark. OMSTØDT Hav Line Gruppen, der risikerede at gå konkurs hvis forbuddet mod det nye koncept stod ved magt, indbragte afslaget for Tingretten i Bergen, der i en kendelse nu har slået fast, at Fiskeri-departements afvisning byggede på en fejlagtig tolkning af Kvalitetsforskriften § 17, hvorefter retten omstødte Fiskeri-departements beslutning.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Situationen er her midt i januar derfor den, at Hav Line - og dermed Norwegian Gannet og terminalen i Hirtshals - kan starte aktiviteterne op. Men det sidste ord i sagen er ikke sagt.

tes når Lakseterminalen i Hirtshals er fuldt udbygget.

Den norske fiskeriminister Tom Harald Nesvik har allerede annonceret, at han vil anke Tingrettens kendelse, i et forsøg på at bremse projektet. Om det vil lykkes ministeren, vil tiden vise.

- Norwegian Gannet har kapacitet til at håndtere hele ti procent af den samlede norske produktion, siger Jon Hindar, administrerende direktør i Hav Line Gruppen til Sysla Maritime. Han forudser at der vil blive bygget flere tilsvarende både hvis projektet som ventet bliver en succes.

STORE PERSPEKTIVER Norwegian Gannet har en kapacitet på 1.000 ton laks, og der er planlagt to ugentlige sejladser mellem Norge og Hirtshals. Hele kapaciteten kan dog først udnyt-

Hovedparter af de norske laks ventes at komme fra laksefarme i nærheden af Bergen.

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 1 9

5


Det nybyggede kystskib LT47 ”Camilla” gjorde stop i fjordbyen Vejle for udrustning inden den videre fart til Hanstholm, hvor skibet ankom den 19. december.

AF JENS NØRGAARD

BYGGER DIESEL-ELEKTRISK KYSTBÅD TIL HUMMERFISKERI

- Hvad man ikke har forstand på – det kan man få! Med den indstilling har den 62-årige fiskeskipper Kim Johansen i Nors mellem Hanstholm og Thisted stort set brugt tre år på at udvikle og bygge en helt ny type diesel-elektrisk kystbåd i Polen til trawlfiskeri efter Tobis og til fiskeri efter sorthummer med canadisk udviklede tejner. Efter salget af sin industritrawler L47 ”Camilla” kunne fiskeskipperen ikke affinde sig med at sidde derhjemme og se ud over en af Danmarks smukkeste og ældste nationalparker – Nationalpark Thy – der strækker sig fra Agger i Syd til Hanstholm i nord.

Trods salget af sin industri trawler, (400 brt.), besluttede Kim Johansen at blive i fiskeriet. Han var fra starten ikke i tvivl om at det var det rigtige for ham at gøre. Discard forbuddet, kvoterace og

6

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 9

rationeringer i fiskeriet efter Tobis samt det evindelige bureaukrati, havde efterhånden fjernet enhver form for fornuft til faget som fisker. Alligevel besluttede fiskeren sig for at blive erhvervet:

- Jeg kunne jo ikke bare sidde derhjemme og trille tommelfinger! Ifølge EU’s Fiskerikommission blev discard forbuddet indført

for et par år siden for at sikre et bæredygtigt fiskeri i de fælles farvande således, at de europæiske fiskebestande kan reproducere sig selv, så der er fisk i fremtiden. Reformen er målrettet mod at

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A legr e ya Sans Bo ld Aleg reya SC Reg u l a r

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside FOTO: JENS NØRGAARD

www.ff-gs.dk

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN gøre fiskeriet mere selektivt og samtidigt udfase udsmidning af den uønskede fangst, hedder det.

FOTO: JENS NØRGAARD

For Kim Johansen vedkommende resulterede lovgivningen med mere i, at fiskeren efter først have sundet sig i land, i stedet satte

hen og begyndte at slå nogle streger på et stykke papir. Det skulle vise sig at blive udkastet til en ny type kystbåd, som nu har ramt de danske farvande efter aflevering fra polsk værft i Kolobrzeg – Polens største fiskerihavn.

• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser

Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462

Skipper og reder Kim Johansen ved manøvrepulten på agterkanten i styrehuset på LT 47 ”Camilla”.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Ring for priser CEO Peter Jensen Tel.: +45 23 320 487

TripleNine Denmark Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.tripleninegroup.com

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 1 9

7


LT47 ”Camilla” set agten fra.

HÅBER PÅ HUMMER SUCCES Discard forbuddet og bifangst kvoterne samt følger gjorde mig nervøs. De var ærlig talt var ved at slå mig helt ud. På den anden side måtte jeg erkende, at fiskerierhvervet er mit ét og alt!

FOTO: JENS NØRGAARD

L47 ”Camilla” skal fange tobis. Det skal ske mellem Skagen og Horns Rev i syd. I de indre danske farvande står den på sort hummer fiskeri. Uanset erfaringerne er begrænset på det felt, så skal

det prøves, siger Kim Johansen. Det er et forsøget værd! Jeg har investeret ret så meget i canadiske tejner, selvfølgelig i håb om en succes. Med mit nye fartøj, fortsætter Kim Johansen, kommer jeg udenom det meste af det regeltyranni, der er trukket ned over os fiskere. Jeg ved godt at jeg taler for ”døve” øren i forhold til biologerne. De advarer jo mod at overfiske tobis. De er imidlertid gal på den –

der er rigeligt af tobis viser mine mange års erfaringer som fisker.

system ombord samt apteringsarbejder.

HAR FISKET SIDEN 1975 Kim Johansen er sig selv, han er ikke med i kystfiskerordningen. Som 17-årig i 1975 kom han i fiskeriet. Det er erfaringerne fra de mange år i erhvervet, der nu ligger til grund for projekteringen og ibrugtagningen af det nye skib. Fartøjet er opkaldt efter industritrawleren L47 ”Camilla” ligeledes med hjemhavn i Thyborøn. Vi mødte fiskeskipperen i midten af december i Vejle Havn, hvor han i forbindelse med hjemrejsen fra byggeværftet i Polen, havde gjort midlertidig holdt på et par uger for at fortsætte udrustningen. Skibet er bl.a. udstyret med den store elektronikpakke, to radarsystemer, kommunikationssystem som satellitmodtager med mere. I Vejle blev der foretaget forskellige test af det diesel-elektrisk

Det er en stolt skipper der viser rundt på sit fartøj, der fungerer lige efter hans hoved, siden de første streger blev slået til dagrum/ kabys, to lukafer til besætningen med to køjer i hver. Det ene lukaf i bunden af forskibet. Ovenover på shelterdækket finder vi det andet lukaf samt dagrum og i forlængelse til agterkanten skippers kahyt. Agten for følger nedgangen til maskinrummet. Det er op og ned af stejle trapper også til styrehuset hvorfra der er total overvågningsmuligheder 360 grader rundt. På forkanten såvel som på bagkanten manøvrepulte til hovedmaskinen, spil og fiskepumpe, der er forbundet med skibets 80 m3 store lastrum, hvor fangsten som tobis kan holde sig frisk frem til losning som oftest hos FF Skagen A/S i Hanstholm.

Fisker Conrad Tasinski – besætningsmedlem på ”Camilla” tester under opholdet i Vejle skibets ankerspil.

8

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 9

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


KYSTSKIB MED GODT MILJØ Alt i alt et spændende kystskib med et godt miljø til ca. 25 mio. kr. Skipper Kim Johansen har gjort sig mange tanker om arbejdet ombord og trivsel. Besætningen på mellem 2 og 4 mand har optimale forhold med alle moderne bekvemmeligheder som der nu kan bygges ind i et kompakt skib. Hver en millimeter er udnyttet! L47 ”Camilla” er på 100 brt. Overalt længde er 16,99 meter, bredden 5,88 og dybgangen 4,0 meter. Skibet er udstyret med en 221 kW Mitsubishi motor der yder 299 hk koblet op på et Hundested gear. Det er Westdiesel i Esbjerg, der

FOTO: JENS NØRGAARD

FOTO: JENS NØRGAARD

Alt er inden for rækkevidde også på agterdækket, hvor to store trawltromler på agterkanten tager en del af pladsen sammen med wirespillene oven over til trawlskovlene, som leveres af Thyborøn Trawldoor. Endelig er kystskibet udstyret med en 1,5 tons hydraulisk kran med et ni meter stort udlæg.

Et blik ud over agterdækket med de to trawltromler og spild til trawlskovlene. I baggrunden ses den historiske og genopbyggede skonnert ”Martha” af Vejle. har leveret hovedmaskinen samt to hjælpemotorer på hver 300 og 120 kW. Rordysen er på 2,3 meter, så ”Camilla” er noget af en sejtrækker. Da skibet er diesel-elektrisk kan gearet køre uden at hovemaskinen er slået til. Topfarten på L47 ”Camilla” er sat til 9,5 knob.

Efter endt Pitstop i Vejle fortsatte fisker Kim Johansen med ”Camilla” til Thyborøn og Hanstholm for at hole jul og nytår og for at slutte apteringsarbejderne. Først til april ventes skipper at gå ud på sit første fisketogt.

Building on a strong foundation We have been totally independent for over 60 years and we never compete with any of our customers in the end market. We only make one kind of product and we have total control over our sales, distribution and every single component we use. All of these reasons go some way to explaining why so many of our customers see us as… the natural choice for alternators.

Official Mecc Alte Marine Distributor

The world’s largest independent producer of alternators 1 – 5,000kVA

www.meccalte.com Coral reefs start as a single polyp and can become big enough to form islands and alter shorelines.

Denmark

Norway

+45 9664 0977

+47 7014 2069

www.transmotor.com

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 1 9

9


TEMA: VÆRFTER / OMBYGNING / RETROFIT

AF JENS NØRGAARD

NORSKE TRILLINGER FRA SØBY VÆRFT SNART PÅ VEJ TIL FISKERI PÅ KYSTEN Den første af tre nybyggede trawlere, de såkaldte trillinger, til norske fiskere tog sin jomfrutur umiddelbart før jul til Hirtshals. Det var VA10-S Galant, der fremover får hjemhavn i Kristiansand. De to sidste fartøjer i ”trekløveret” afleveres hen over de næste uger til deres respektive ejere i Stavanger og Mandal.

Fiskefartøjerne er ”State of the Art” i forhold til størrelsen. De er bygget efter norske kvoteregler og designet af en af Sveriges mest kendte skibsingeniører og designere, Jan Erik Abrahamsson, JEAMarine Consulting AB i Göteborg. Det siger sig selv, at med en overall længde på 14,99 meter og en bredde på 6,5 meter er intet overladt til tilfældighederne. Kompaktheden til trods er fartøjerne fyldt med elektronik- og hydraulisk udstyr, som var det en ”mega” trawler. For de forskellige besætningerne bliver fartøjerne en spændende arbejdsplads – hvor de skal sno sig for at komme rundt. Der er to lukafer med to køjer i hver. På agterkanten via en smal

mellemgang, er der blevet plads til bad- og toilet. På forkant af lukaf-området ligger kabys og dagrum. Her fører en meget stejl trappe op til styrehuset. Går man i stedet ret frem i mellemgangen, havner man i produktionen. Herfra fortsættes der ned i maskinrummet og til hovedmotoren en 6 cylinder Cummins diesel, der yder 447 kW. Maskinen har en vægt på ca. 2 tons og fylder stort set det samme i vægt og omfang som gearet. Det er store sager til så lille et skib, der er noget af en sejtrækker. Pæletrækket er på 10 tons. STØRRE FREMTID EVT. FORUDE Topfarten på trekløveret er ca. 8 knob – så der er ikke tale om hurtigløbere ud til fangstpladserne

Et blik ind i maskinrummet med det omfattende hydrauliske anlæg.

10

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 9

dels ved skærgårdskysten og dels på de lange rejser frem til Orkney og Shetland, som fremover bliver fangstpladserne. Det der havde betydning for de nye ejere var det seje trawltræk på op til 3 knob. Under produktionsdækket er der indrettet lastrum i form af tanke med vakuum sug på tilsammen 80 m3 med det mekaniske RSW anlæg til nedkøling af havvand. Kapaciteten er 100 tons. Uanset kompaktheden har de tre skibe som følge af den store bredde på 6,5 meter en forholdsvis stor agterplatform, hvor der er blevet plads til to trawlspil. Over styrehuset i henholdsvis bagbords- og styrbords side er der så plads til to wirespil til trawlskovlene. Søby Værft forventer, at der kan ligge en større fremtid i et serielignende flov med forskellig udrustning. Betingelsen er ifølge værftets direktør, CEO Roar Falkenberg, at kvaliteten selvfølgelig er i orden. Skibene koster immervæk mellem 18 og 22 mio. kr. Til Fisker Bladet siger direktøren videre, at der måske kunne være basis for at bygge tre til fire far-

tøjer om året af netop den type, som nu står overfor de sidste test/ klargøring og aflevering. Ifølge Roar Falkenberg har interessen vist sig netop med baggrund i ”trillingerne” – måske i et andet koncept som krabbebåde eller lineskibe og gerne med styrehuset bygget helt frem, så fiskerne får et større maindeck.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Kort før jul forlod den nybyggede trawler ”Galant” Søby Værft på sin jomfrutur. FOTO: SØBY VÆRFT

Hundested Propeller

20/11/03

20:28

Side 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 1 9

11


TEMA: VÆRFTER / OMBYGNING / RETROFIT

NY DOKKAPACITET PÅ VEJ I FREDERIKSHAVN

Orskov Yard Havn har indgået en lejeaftale med Frederikshavn Havn omkring et nyt kaj- og baglandsareal. Aftalen er indgået med henblik på at forøge Orskov Yards dokkapacitet med en eller flere nye flydedokke. Den første nye flydedok ventes leveret i slutningen af næste år. - Vi har i længere tid arbejdet med udvidelse af vores dokkapacitet og med denne aftale med Frederikshavn Havn, får vi kaj og baglandsareal, som muliggør placering af nye flydedokke i det område, hvor vi i dag allerede har en flydedok, siger Lars Fischer, direktør Orskov Yard. - Anlægget forventes at stå færdigt i slutningen af 2020, hvor vi

12

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 9

også planlægger levering af den første flydedok, siger Lars Fischer Frederikshavn Havn er også meget glad for aftalen. - Vi glæder os enormt over aftalen med Orskov Yard, der har stor betydning for, at vi kan udnytte det potentiale, som havneudvidelsen giver. Orskov Yard spiller en stor rolle i udviklingen af

Frederikshavns maritime serviceindustri med stor betydning for såvel by som havn, og Jeppe Ørskov var ligeledes én af initiativtagerne til havneudvidelsen tilbage i 2010, siger Mikkel Seedorff Sørensen, adm. direktør Frederikshavn Havn.

gen af deres forretning, hvilket vil smitte af på den samlede maritime serviceindustri - ikke bare i Frederikshavn men i hele Nordjylland, siger Mikkel Seedorff Sørensen. Orskov Yard har netop fejret 60-års jubilæum.

- Det er fantastisk, at Orskov Yard nu investerer kraftigt i udviklin-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


København, Uge 20, 2020

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR UGE 20

2020

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events


HÅRDT BREXIT KAN BLIVE DYRT FOR FISKERIHAVNENE

Der er meget på spil for de danske fiskerihavne, når politikere fra Storbritannien og EU skal forsøge at lande et såkaldt blødt Brexit, så den vigtige handel kan fortsætte parterne imellem. Hvis der ikke landes en aftale, kan det koste milliardomsætning og hundredvis af danske arbejdspladser, advarer Danske Havne.

Danske fiskere henter omkring 40 procent af deres fangst i britisk farvand, og vurderingen er ifølge en rapport fra Aalborg Universitet om Brexit og dansk fiskeri, at fisk for en milliard kroner og mellem 272 og 844 danske arbejdspladser dermed er i fare for at gå tabt. Det er noget, der især vil kunne mærkes i Danmarks største fiskerihavne, og der er derfor stor bekymring at spore i blandt andet Thyborøn Havn, der er blandt Danmarks største fiskerihavne: - Som for alle andre store fiskerihavne i Danmark, så er også fiskeriet i Thyborøn afhængig af muligheden for at fiske i britisk farvand. Det gælder ikke mindst for industrifiskeriet efter især tobis til fiskemelsindustrien. Udsigten

14

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 9

til ”no deal brexit” giver derfor en del usikkerhed i hele fiskeriet, som selvfølgelig risikerer at smitte af på hele følgeerhvervet og investeringerne i fiskeriet. Usikkerhed om fremtiden er aldrig godt uanset erhverv. Men som situationen er lige nu, så må vi bare se tiden an og håbe på, at fiskeriet ikke bliver glemt i de forhandlinger, der også vil følge efter et ”no deal brexit” mellem EU og Storbritannien, siger Jesper Holt Jensen, der er havnedirektør i Thyborøn. FRYGT I HANSTHOLM Også i Hanstholm Havn frygter man de negative konsekvenser af et hårdt Brexit, forklarer havnedirektør Niels Clemensen: - Som for de øvrige danske fiskerihavne vil et potentielt scenarie

om et hårdt Brexit også ramme Hanstholm Havn, da det vil influere på mængden af landet fisk – og dermed også smitte af på den store eksport- og forarbejdningsindustri lokalt i Hanstholm. Det gælder ikke kun de danske fiskeskibe men også fiskeflåder fra andre EU-lande, som i dag benytter de britiske fangstpladser og lander deres fisk i Hanstholm, da disse landinger i så fald vil blive påvirket. For Hanstholm Havn vil et hårdt Brexit derfor påvirke fangsten af såvel hvidfisk til forarbejdning og eksport samt industrifisk til produktion af fiskemel og -olie. Stor effekt på lokalsamfundene Fra brancheorganisationen Danske Havnes side følges forhandlingerne mellem briterne og EU tæt,

og herfra understreges det, at det ikke kun er den direkte omsætning eller de direkte arbejdspladser, der er på spil: - Ude i landet spiller vores stærke fiskerihavne en vigtig rolle. Det handler altså ikke kun om dem, der lige arbejder på havnen, men det handler også om lokalsamfundene, der på mange måder er bundet sammen med havnene. Fiskeriet er vigtigt for hele branchen, fordi det afleder mange job til alle dem, der eksempelvis tager imod fisken, dem, der forarbejder fisken, og dem, der transporterer dem videre. Derfor håber vi selvfølgeliv også fra Danske Havnes side på, at parterne vil finde sammen, imødekomme hinanden yderligere – og i sidste ende lande en aftale, siger Tine Kirk Pedersen, direktør i Danske Havne.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


NYT KASSEVASKERI PÅ HIRTSHALS HAVN

Hirtshals Fiskeriforening og Hirtshals Havn indledte i 2017 et samarbejde for at optimere forholdene for fiskeriet på Hirtshals Havn. Det tætte samarbejde har resulteret i, at der nu er ved at blive opført et nyt kassevaskeri i forlængelse af FiskeTerminal. Det nye kassevaskeri vil betyde væsentlige rationaliseringer i arbejdsgangene, og samtidig vil serviceringen af det stigende antal både, der lander i Hirtshals, blive yderligere forbedret og effektiviseret. Det nye kassevaskeri ligger med direkte adgang til Auktionsbassinet og er bygget sammen med FiskeTerminal Hirtshals. Dette gør det muligt at sikre den størst mulige kvalitet i arbejdsgangene omkring servicering af fiskefartøjer. I DRIFT TIL FORÅRET Fiskeriforeningsformand, Niels Kristian Nielsen, siger i forbindelse med rejsegildet: - Vi ser meget frem til, at det nye kassevaskeri bliver sat i drift til

foråret. Vi kommer både til at forbedre selve rengøringen af fiskekasserne og forbedre vores serviceniveau over for såvel vores egne fartøjer, som de fremmede fiskefartøjer, der lander her i Hirtshals. Samtidig med at serviceniveauet forbedres, reducerer vi også vores ressourceforbrug af både el og vand - og det er vigtigt i den tid vi lever i. Desuden ved vi jo, at fisk er en sund og en klimavenlig fødevare, og det skal vi naturligvis understøtte på alle måder, siger Niels Kristian Nielsen

A/S, og bygge- og anlægsarbejderne er udført af HMU A/S Entreprenørforretning. Med investeringen i kassevaskeriet fortsætter Hirtshals Havn arbej-

Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax: +45 54 70 60 12 www.bredgaardboats.com E-mail: info@bredgaardboats.com

det med at løfte rammerne for konsumfiskeriet, og samtidig indgår kassevaskeriet i den modernisering af området omkring Auktionsbassinet og Havnegade, som Hirtshals Havn igangsatte i 2018.

Nyt bådeværft i Rødby Havn

1.000 M2 UNDER TAG I direkte forlængelse af det nye kassevaskeri på 1.000m², ligger en lukket kassegård på 600 m². Hallen til kassevaskeriet er projekteret af Lønborg Rådgivende Ingeniør- og Planlægningsfirma

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 1 9

15


TORSKEFISKERIET UNDER HÅRDT PRES

Det bliver heller ikke let at være torskefisker i år. Torskekvoten i Nordsøen blev på Ministerrådsmødet i Bruxelles i december sidste år skåret med over 30 procent, og i Skagerrak blev kvoten næsten halveret. Oveni skaber den nye landingspligt problemer for mange fiskere.

Forventningen i fiskeriet er ifølge Danmarks Fiskeriforening, at bruttoomsætningen i dansk fiskeri vil falde i 2019 sammenlignet med 2018. Hvor stort faldet bliver, afhænger af, hvorvidt prisudviklingen modsvarer det forventede fald i landingerne. - Det er vigtigt, at kvoter fastsættes på grundlag af en solid biologisk rådgivning. Men kvotefastsættelsen mangler åbenlyst stabilitetsmekanismer og derfor har vi i fiskeriet i de senere år uheldigvis skulle forholde os til endog meget store udsving i kvoterne fra år til år. Det er uholdbart med denne yo-yo politik, hvor vi fx oplever en stigning i en kvote med 35 pct. det ene år for at opleve en tilsvarende reduktion i det efterfølgende år, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. BREXIT Den engelske regering har klart meldt ud, at uanset hvordan Brexit bliver, så vil man i 2019 respektere de aftalte fiskerimuligheder. - Storbritannien har på den baggrund deltaget konstruktivt i forhandlingerne og vi forventer derfor, at vi ved, hvad vi har at gøre med for hele 2019, siger Svend-Erik Andersen. VÆKSTMULIGHEDER Men de nye kvoter rummer også muligheder. - En række af de kvoter, der er vigtige for dansk fiskeri stiger i 2019. Samtidig har vi reduceret andre kvoter for at sikre bæredygtig udnyttelse af en række bestande. Samlet set er jeg godt tilfreds med det resultat, siger fiskeriminister Eva Kjer Hansen. NYE REGLER OM LANDINGSPLIGT Forhandlingerne bar præg af, at den såkaldte landingsforpligtelse træder i kraft efter nytår. Det har været en mærkesag for Danmark, at udsmid af fisk fremover er ulovlig. Indførelsen af landingsforpligtelsen er en af de største forandringer i EU´s fælles fiskeri-

16

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 9

politik. Det har krævet justeringer i fastsættelsen af kvoter for de bestande, der indgår som bifangst i andre fiskerier. Hvis kvoten til bifangst ikke er stor nok, risikerer man at lukke store vigtige fiskerier, fordi fiskerne ikke har kvote nok til at dække deres bifangst. Torsk i Kattegat og lange i Skagerrak-Kattegat er bifangster. Her er der fastsat kvoter på et niveau, der modvirker risikoen for at manglende kvoter for disse arter lukker det øvrige fiskeri. ÅLEN ER FORTSAT UDFORDRET Ålebestanden i Europa er fortsat hårdt presset. Kravet om en tre måneders lukkeperiode omfatter nu også Middelhavet og glasål (åleyngel). - Det er et skridt i den rigtige retning, men der gøres efter min mening ikke nok for at beskytte ålen. For eksempel lykkedes det ikke at få ferskvand omfattet af lukkeperioden. Der er givet mere fleksibilitet til medlemslandene til at vælge, hvornår lukkeperioden skal gælde. Men jeg er ærgerlig over, at der ikke var opbakning til at tage rigtig fat og gøre noget ved de forhold, der skaber problemer for ålebestanden, siger Eva Kjer Hansen. -Fiskeriet efter voksne ål i havet står kun for 3% af ålebestandens tilbagegang. Derfor hjælper det ikke meget at lukke for fiskeriet. Man skal sætte ind andre steder. Det er særligt dårlige forhold i vandløb, skarv og andre rovdyr der har negative konsekvenser for ålebestanden. Disse forhold er ikke tænkt ind i den løsning, der er vedtaget.2 Danmark havde i forhandlingerne foreslået en mere fleksibel løsning, hvor landene selv i højere grad kan vælge hvilke tiltag man vil tage for at beskytte ålen, så der ikke automatisk er krav om en lukkeperiode, men at landene i stedet kunne vælge mere effektive tiltag til at beskytte ålen.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


FAKTA 2019 kvoterne • Kvoten for tunge i Skagerrak/Kattegat stiger med 12 pct. • Kvoten for rødspætte i Skagerrak stiger med 9 pct. • Kvoten for rødspætte i Kattegat stiger med 15 pct. • Kvoterne for kulmule i Nordsøen og i Skagerrak/Kattegat stiger med 37 pct. • Kvoten for jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat stiger med 17 pct. • Kvoten for havtaske i Nordsøen stiger med 25 pct. • Kvoten i Nordsøen for rødtunge/skærising stiger med 23 pct. • Kvoten i Nordsøen for pighvar/slethvar stiger med 14 pct. • Kvoten for mørksej stiger med 16 pct. • Kvoten for skader og rokker i Nordsøen fastsættes uændret. • Kvoten for skader og rokker i Skagerrak/Kattegat fastsættes uændret. • Kvoterne for torsk i Nordsøen reduceres med 35 pct. og i Skagerrak med 47 pct. • Kvoten for torsk i Kattegat reduceres med 10 pct. og er fortsat en bifangstkvote. • Kvoten for sild i Skagerrak/Kattegat reduceres med 42 pct. Bifangstkvoten er uændret. • Der er indgået bilaterale fiskeriaftaler med Færøerne og Grønland for fiskeriet i 2019. • Der er indgået aftale mellem Norge, Færøerne og EU for makrel for 2019. • Der er indgået en bilateral adgangsaftale mellem EU og Norge om blåhvilling og atlanto-skandisk sild. Det betyder, at der er gensidig adgang til at fiske blåhvilling og atlanto-skandisk sild i hinandens farvande. • Landingsforpligtelsen for alle kvoterede arter indføres fra 1. januar 2019

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 1 9

17


FISKERIET I SKAGEN HAVN RUNDER ÉN MILLIARD KRONER

Fiskeriet i Skagen havn har i 2018 haft endnu et rekordår med landede fisk til en værdi af 1.019.000.000 kroner. Skagen Havn er forsat Danmarks største fiskerihavn både målt på mængden og værdien af landede fisk – havnen stod for 25 procent af den samlede landingsværdi i Danmark og for 34 procent af den samlede vægt.

- Vi er utrolig stolte over igen at konsolidere vores position som Danmarks største fiskerihavn, og det er en milepæl i forhold til den værdi, der skabes i dansk fiskeri, siger Willy B. Hansen, adm. direktør Skagen Havn. Landingsværdien i Skagen havn på 1.019.000.000 kroner slår den hidtidige rekord i Skagen fra 2016, som lød på 1.000.689.000 kroner. Der blev i Skagen landet 384.000 tons fisk, som er en smule mindre end i 2017. FALDENDE MÆNGDER Gode markedspriser og en stærk værdikæde omkring fiskeriet er med til at skabe resultatet for Skagen havn.

18

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 9

- Markedspriserne har været bedre i 2018 end 2017, og derfor kan vi runde én milliard i år, selvom mængden er faldet en smule. Den bagvedliggende fiskeindustri og maritime servicestruktur i Skagen havn er medvirkende til at tiltrække de mange landinger til Skagen, og de store mængder fisk er også med til at skabe aktiviteter og vækst i de erhverv, som knytter sig til fiskeriet, fremhæver Willy B. Hansen. POPULÆR BLANDT UDENLANDSKE FARTØJER Skagen Havn er også populær blandt de udenlandske fartøjer, som i 2018 stod for knap 50 procent af de landede fisk i Skagen havn svarende til 178.000 tons. De

svenske fartøjer stod for 21 procent af de landede fisk, og de norske fartøjer for cirka 10 procent. Også færøske, grønlandske, litauske, britiske og tyske fartøjer lander fisk i Skagen.

kommende etape 3 havneudvidelse, der udbygger havnens faciliteter med knap 1.000 meter ny kaj, forøget vanddybde i indsejling og eksisterende bassiner samt 190.000 kvm landreal.

De arter, der skabte største værdi for fiskerne i Skagen i 2018, var: Sild til en værdi af 451 millioner kroner, blåhvilling til en værdi af 221 millioner kroner og brisling til en værdi af 91 millioner kroner. Dernæst kommer arter som jomfruhummer, makrel og tobis.

- Fiskeret et ét af vores centrale forretningsområder, som vi investerer massivt i med havneudvidelsen, der skal understøtte væksten og udviklingen i fiskeriet. Vi forventer at kunne sætte gang i byggeriet i foråret 2019, siger Willy B. Hansen.

HAVNEUDVIDELSE GIVER BEDRE FACILITETER Fiskeriet er en del af Skagen havns DNA, som bliver styrket med den

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


DANSKE FANGSTER KAN STIGE MED 90 PROCENT

Miljøorganisationen Oceana har foretaget beregninger der viser, at Danmark’s fangster i Atlanterhavet og Nordsøen kan stige med 90 procent på 10 år, forudsat at EUs fiskeriministre vælger at fastsætte bæredygtige kvoter. Det vil betyde at Danmark kan lande en fjerdedel af alle fisk, der fanges af EU i Atlanterhavet og Nordsøen. - Ud af alle de problemer, vores have står overfor, er overfiskeri det nemmeste at løse. EU-ministre har de videnskabelige data, de har brug for og mandatet til at følge dem; de skal bare træffe en beslutning, der tager hele samfundet i betragning og ikke kun fiskerierne, siger Lasse Gustavsson, administrerende direktør for Oceana Europe. - Desuden viser Oceana’s forskning, at økologi og økonomi kan forbedres på samme tid. Enhver

forretningsplan, der ignorerer en potentiel tocifret vækst på mindre end et årti, ville være meningsløs, siger Lasse Gustavsson. EGNE BEREGNINGER Undersøgelsen bygger på beregninger fra Oceana’s Catchy Data platform, en omfattende undersøgelse udgivet af Oceana om de potentielle økonomiske fordele ved bæredygtigt fiskeri i Europa. I øjeblikket er 4 ud af 10 fiskebestande overfisket i Atlanterhavet, hvilket har medført, at størrelsen

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

på bestandene er faldet og at der er mindre fisk i havet end i foregående årtier. Oceana’s undersøgelse dækker 83 procent af den danske flådes samlede landinger fra det nordøstlige Atlanterhav og Nordsøen, dermed vil stigninger i realiteten være større end de estimerede tal. Hovedpunkterne i Oceanas undersøgelse om dansk fiskeri i Nordsøen er: • Landingsmængden kan stige fra 715.815 til 1.357.772 tons (+89,7%)

• Værdien af ​​landinger kan stige fra 382 til 630 millioner euro (+64,7%) • Jobs i fiskeriet kan stige fra 1.534 til 2.444 (+59.3%) • Hvis bestandene genopbygges, er tobis, brisling og sild de arter med størst potentiale for stigning i fangster Stigningen ville betyde, at den danske flåde vil stå for 26,9% af alle fiskelandinger i hele EU-flåden i det nordøstlige Atlanterhav og i Nordsøen.

F I S K E R B L A D E T / 1- 2· 2 0 1 9

19


Profile for Media Group Maritime Denmark

Fiskerbladet 1-2 2019  

Norwegian Gannet får grønt lys i retten: Det har udløst voldsom debat i Norge, at det norske selskab Hav Line Gruppen har bygget en ny stor...

Fiskerbladet 1-2 2019  

Norwegian Gannet får grønt lys i retten: Det har udløst voldsom debat i Norge, at det norske selskab Hav Line Gruppen har bygget en ny stor...