Page 17

Jeg vidste bare, det er måden at leve på, konstaterer Lea Holger.

Derefter tog hun hyre i handelsflåden. - Som ubefaren skibsassistent bliver man det laveste led i fødekæden, og det meste af tiden går med at male og banke rust og andre former for vedligeholdelse. Det er dejligt arbejde, og man er træt om aftenen, men jeg har altid været meget nysgerrig. Jeg ville vide alt, hvad der skete på broen. Og jeg nød at sidde udkig på broen om natten og kigge ud over havet. Der er ikke noget så smukt som Nordsøen i mørke. Stjernerne og alle boreplatformene skaber et helt lysshow, fortæller Lea Holger. Overblik med 27 prikker på radaren Nysgerrigheden og betagelsen af søfartslivet fik hende til at søge ind på Svendborg Internationale Maritime Academy (SIMAC), hvor hun nu er på syvende semester ud af otte semestre på skibsføreruddannelsen. Uddannelsen kombinerer praktik med teori i fag som navigation, vagttjeneste, skibsteknik, meteorologi, maritim engelsk, matematik, søret og management mm., så man får en hel lederuddannelse. - Der er en del papirarbejde forbundet med arbejdet som styrmand på et skib.

Man har ansvaret for en sikker sejlads og skal hele tiden have det store overblik. Samtidig skal man have øje for detaljen og sørge for at søkort bliver rigtigt læst og rettet til og at myndigheder får besked, når man sejler ind i et nyt farvand. Det gælder om at holde hovedet koldt – også når der er 27 prikker på radaren. Skibet kan jo ikke selv se, så det er styrmandens opgave, at sørge for det ikke sejler ind i noget, påpeger Lea Holger. På vagter uden for broen står styrmændene for vedligehold af rednings- og brandudstyret ombord. Og i havn har styrmanden overblikket over laste og losseoperationer og kommunikation med myndighederne i det fremmede land. På den måde kan man virkelig mærke, man arbejder i et internationalt miljø. En landsby med 15-20 indbyggere Hun drømmer om at få job på et tankskib i trampfart efter endt uddannelse. Det er ligesom at sejle ud i det blå. Besætningen ved først hvor turen går hen, når ordren indløber, så man skal kunne omstille sig fra den ene time til den anden. Det gør hverdagen afvekslende og spændende, at man skifter miljø hele tiden.

- Jeg synes, der er en enorm frihed i det maritime arbejde. Både når man er ude, og lever sammen med kollegerne i op til tre måneder ad gangen, som man gør på langfart, og når man kommer hjem og kan holde fri tre måneder med løn og uden dårlig samvittighed, fordi man har gjort sit arbejde, siger Lea Holger. Livet ombord er som en lille landsby med 15-20 beboere, men Lea Holger understreger, at de ikke er sat sammen for at hygge sig socialt. Det er et arbejdsfællesskab, og den enkelte bestemmer selv, hvordan han eller hun vil bruge fritiden. Nogle går på kammer og viser sig kun til spisetiderne. Andre tuller rundt og småsnakker. Og så er der selvfølgelig en del, der spiller spil, ser film og træner sammen. Fejlagtige fordomme Det er ikke noget problem at være pige i handelsflåden, for ifølge Lea Holger lærer kvinder, der arbejder i et internationalt miljø hurtigt, hvilke signaler de ikke skal sende. Det handler om at sætte nogle personlige

grænser, og sørge for at de bliver overholdt. Der er gode kolleger til stor støtte. Det er stadig forholdsvis få piger, der søger ind på de maritime uddannelser, men på SIMAC lægger man overhovedet ikke mærke til, at man er pige blandt så mange drenge. Der er et rigtigt godt studiemiljø, hvad end man hedder Lea eller Lars, så pigerne skal ikke holde sig tilbage fra at vælge en maritim karriere. For livet til søs er spændende og sjovt. - Jeg plejer at opfordre unge til at prøve et af skoleskibene, hvis de synes personlige udfordringer lyder den mindste smule spændende. På et skoleskib finder man hurtigt ud af, om det er en livsstil, man kan lide. Og nej, skoleskibene er ikke opsamlingssted for belastede unge. Skoleskibet Danmark og Skoleskibet Georg Stage er et tilbud til helt almindelige unge, der gerne vil have en maritim oplevelse, siger Lea Holger og punkterer dermed endnu en udbredt fordom.

FAKTA: Hvis du vil følge i Leas fodspor, skal du forsøge at komme ind på Danmarks internationale akademi for søfolk – kort kaldet SIMAC. Her får du en lederuddannelse i verdensklasse.

Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk

17

Dbdu 2014  
Dbdu 2014