Page 10

Det blå Danmark UddannelseR 2014

”Georg Stage” Egentlig var Rikke Hansen kommet ind på sociologi og kulturanalyse og skulle bare lige have et sabbatår inden studiestarten, men opholdet på skoleskibet Georg Stage fik hende til at skifte mening. 20-årige Rikke Hansen var blevet færdig med gymnasiet og var faktisk blevet optaget på universitetet i Esbjerg, hvor hun skulle læse sociologi og kulturanalyse. Inden hun startede, skulle hun bare lige have et enkelt sabbatår, og da hun fra venner havde hørt, at et ophold ombord på skoleskibet Georg Stage var sjovt, prøvede hun det. -Det var ret naturligt for mig at prøve. Min far er sømand, og min mor har også sejlet i hendes unge dage, og da jeg havde hørt, at det skulle være sjovt at være på Georg Stage, var det meget naturligt for mig, forklarer Rikke Hansen.

-Men så viste det sig at være helt vildt godt, man får gode kammerater ombord, og det er lige noget for mig at være tæt på andre mennesker, tilføjer hun. Ombord på Georg Stage bor man tæt sammen. Man so-

ver i det man kalder banjer, som er nogle hængekøjer. Her sover man 42 mand sammen, så der er ikke ret meget privatliv, og man skal være god til at respektere andre mennesker, fortæller Rikke. Fordelen ved at være så tæt sammen hele tiden er, at man på rekordtid får rigtig gode venner. -På en måned kom jeg lige så tæt på mine kammerater, som det i gymnasiet havde taget mig tre år at lære mine kammerater der at kende lige så godt. En masse oplevelser Opholdet på Georg Stage varer fra april til september, og det startede for Rikke den 16. april, da holdet mønstrede i København, hvor skibet lå ved

10

Holmen. Her brugte holdet de første tre-fire uger på at rigge skibet til, så det var klar til sejladsen, og samtidig lærte de at sejle skibet. -Så tog vi på togt til Færøerne, vi var også med i Tall Ship Race, og vi besøgte Aarhus, Szczecin, Riga og Helsinki. Vi sejlede hele sommeren og var tilbage i København i august, hvor vi riggede skibet af, fortæller Rikke. Så i løbet af opholdet ombord på Georg Stage, får man set og oplevet en masse, men man lærer også en masse. Udover den indledende værkstedsundervisning i København fortsættes undervisningen ombord på skibet, mens man sejler. -Vi lærte for eksempel at lave knob og splejse tros-

Dbdu 2014  
Dbdu 2014