KYOTO-PROTOKOLLEN Det er ikke mange årtier siden, at energipolitikken primært blev betragtet som et nationalt anliggende, men i dag er det i høj grad internationale forhold, der sætter rammerne for den danske politik på området. Udviklingen på de globale energimarkeder, liberaliseringen af energisektoren og vores klimaforpligtigelser i henhold til Kyoto-protokollen er i stigende grad kommet til at præge den danske energisektor. Målsætningen i Kyoto-protokollen er, at de industrialiserede lande som et gennemsnit over perioden 2008-2012 skal reducere deres udslip af drivhusgasser med mindst 5% i forhold til niveauet i 1990. EU skal samlet set reducere sit udslip med 8%, men der er forskel på, hvor store forpligtigelser de enkelte medlemslande har påtaget sig. Danmark og Tyskland skal således reducere deres udslip med hele 21%, mens andre lande som for eksempel Portugal, Spanien og Grækenland får lov til at øge deres udslip af drivhusgasser.
viser, at Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler i 2050, og det kan vel at mærke ske, uden at det belaster samfundsøkonomien. Klimakommissionens analyser viser, at det vil koste omkring 0,5% af bruttonationalproduktet at lave en fuldstændig omstilling til et grønt energisystem eller nogenlunde det samme, som det vil koste, hvis vi fortsætter med at bruge kul, olie og gas. Det skyldes, at vores nuværende energisystem vil blive dyrere på grund af stigende priser på fossile brændsler og CO2-kvoter, og det vil stort set opveje de investeringer i ny energiteknologi, der skal gøre det muligt at blive selvforsynende med vedvarende energi. Ifølge Klimakommissionen vil de centrale elementer i et grønt energisystem være: • • •
Danmark har som et af de få lande tilsluttet sig artikel 3.4 i Kyoto-protokollen, og dermed skal ændringer i jordens kulstofindhold indregnes i klimaregnskabet. Det kan få betydning for anvendelsen af biomasse, idet for eksempel udnyttelsen af halm reducerer jordens kulstofpulje, mens flerårige energiafgrøder som pil øger mængden af kulstof i jorden. Den manglende kulstoflagring ved at fjerne halm fra landbrugsjorden kan dog kompenseres ved dyrkning af efterafgrøder, og CO2-gevinsten ved at bruge halm til energiformål er væsentligt større end den effekt, som den manglende kulstoflagring medfører. På trods af vanskeligheder med at finde international konsensus om en opfølgning på Kyoto-protokollen efter 2012, vil der fortsat ske en indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser.
• • •
Energibesparelser. Havvindmøller, der kan levere en stor del af den elektricitet, som bliver rygraden i et fremtidigt energisystem. Biomasse, der kommer til at spille en vigtig rolle, dels som brændstof i transportsektoren og dels til produktion af el og varme, når vindmøllerne ikke kan dække behovet. Fjernvarme og varmepumper til opvarmning af boliger. El og biobrændsler til transportsektoren. Intelligent anvendelse af el, hvor forbruget i højere grad end i dag er i stand til at følge produktionen.
Danmark er, så vidt Klimakommissionen har kunnet konstatere, det første land i verden, der nu kommer med konkrete bud på at løse klimaproblematikken og energiforsyningen sammen. På baggrund af Klimakommissionens rapport vil den danske regering i 2011 komme med et oplæg på, hvordan visionen om et fossilfrit energisystem kan realiseres.
KLIMAKOMMISSIONEN I september 2010 udgav Klimakommissionen en rapport, der
Produktion af vedvarende energi i PJ 140
Varmepumper mv.
120
Bioaffald Biogas
100
Træ
80
Halm Vind
60 40 20 0 ‘80
‘85
‘90
‘95
‘00
‘05
‘09
Figur 1. Produktion af vedvarende energi i perioden 1980–2009. Kilde: Energistyrelsen.
Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 2011
7