Page 1

MARIBO KUNSTFORENING AF 1947 Nyhedsbrev 2012

Bjørn Nørgaard Abraham og Isak. Via Dolorosa. Christianskirken, Fredericia.


Program Forårets – og sommerens program byder på to kunstnerbesøg på Lolland og en og en ekskursion til Fredericia, Horsens og Århus. Program for efterårets arrangementer udsendes efter sommerferien. Fredag den 11. maj, kl. 15.00 Atelierbesøg hos kunstner Anne Gyrite Schütt i Norre Gamle Skole Anne Gyrite Schütt er uddannet lærer med billedkunst som linjefag, og har et hav af udstillinger bag sig. Hun er en mangfoldig kunstner som både mestrer tegning, maleri, portrætter og laver udsmykningsopgaver. Anne Gyrite Schütt arbejder ud fra den klassiske tradition, og hun har altid sin skitseblok ved hånden. Kunstneren udtaler på sin hjemmeside: Håndværket gør fri! At fordybe sig livslangt i opøvelse og træning af håndværket oplever jeg, giver én mange flere bevidste valg muligheder, som ikke kan opnås på anden måde. Det kan nævnes at Anne Gyrite Schütt har portrætteret bl.a. Borgmester Stig Vestergaard, Lolland 2008 og Borgermester Søren Pind Københavns Rådhus 2006. For mere information se Anne Gyrite Schütts hjemmeside www.annegyriteschutt.dk. Vi glæder os til en spændende eftermiddag hos kunstneren. Tilmelding hos formand Per Møller 54 784 421, mail pmoe@km.dk eller næstformand Tina Folmer Larsen, 54 782 524, mail tila@celf.dk senest den 4. maj 2012. Vi mødes på Banegårdspladsen kl. 14.30, hvor der vil blive arrangeret fælleskørsel. Billeder fra udstillingen Tasty Friends.

Lørdag den 2. juni. Ekskursion til Østjylland, hvor vi besøger Horsens Kunstmuseum, der viser udstillingen ”Freestyle Tales” med den danske maler Michael Kvium, f. 1955. Michael Kvium, der er opvokset i Horsens, har sit helt eget billedsprog. Mange kender hans billeder af deforme og zoombie lignende menneskekroppe. Farveholdningen i udstillingens billeder er anderledes end i hans tidligere værker. ”Freestyle Tales” består af 150 fortællende billeder samt nogle helt nye store malerier. Motiver og formsprog er det kendte kviumske. Udstillingen består af en række selvstændige værker samt


serierne 'Short Stories', 'Freestyle Tales' og 'Halfdead Danes'. Vi får en guided rundvisning ved en Michael Kvium ekspert. Museet rummer tillige en stor samling af Bjørn Nørgaards værker, bl.a. skulpturen ”Menneskemuren”, som Statens Museum for Kunst har udlånt til Horsens Kunstmuseum i en 75 årig periode. Se en kort video fra udstillingsåbningen her: http://www.youtube.com/watch?v=enB88qCovfk Derfra går turen videre til Aros, Århus Kunstmuseum, hvor en guide fører os gennem hele muset fra de ni sorte rum i kælderen, forbi den australske kunstner Run Mucks kæmpeskulptur ” Boy” gennem husets fire etager til Olafur Eliassons kunstværk på toppen af museet ”Your rainbow panorama”. Værket er en stor glasrundgang holdt i regnbuens farver. Der er 360 graders panoramaudsigt over Århus, set gennem regnbuens forskelige farver.

Efter rundvisningen bliver der tid til at se museet på egen hånd. Der er mulighed for at se følgende udstillinger: ”Modernisme – maleriets fornyelse 1908-41”, ”Tony Oursler – Face to Face”, ”Søren Elgaard – Metropolis” samt den faste samling. Der blive også mulighed for at spise i cafeteriet, se Århus Musikhus, der er nabo til Aros. Fra Aros går turen syd på til Fredericia hvor vi se Christianskirken med Bjørn Nørgaards imponerende udsmykning af kirkerummet med 24 store glasmosaikker, altertavle og lysestager. En guide føre os gennem alterudsmykningen. Ekskursionen afgår fra Bagtorvet i Maribo kl. 07.30 og vi er hjemme igen kl.21.30. Pris for turen kr. 475 inkluderer entré, guide, transport med bus og færge. Tilmelding til Tina Folmer Larsen tlf. 54 78 25 24 eller Per Møller tlf. 54 78 44 21. Fredag den 17. august, kl. 15.00 Besøg hos keramiker Grethe Bull Sarning,


Denne eftermiddag besøger vi i Horslunde den lokale kunstner Grethe Bull Sarning som vil fortælle os om sin kunstneriske karriere og hun vil vise os sin kunst. Grethe laver keramik og lergrafik. Hun er medstifter og formand for Kunstforeningen Ravnen og har igennem mange år haft et nært venskab med den nu afdøde kunstner Richard Winter, som hun også vil fortælle om og vise kunst af. Vi drikker kaffe og spiser kage i Grethes have. Der er fælleskørsel fra Maribo Banegårdsplads kl. 14.15. Tilmelding til turen hos Per Møller tlf. 54 78 44 21, mail pmoe@km.dk eller Tina Folmer Larsen, tlf. 54 78 25 24, mail tila@celf.dk senest den 10. august 2012

Vi opfordrer igen foreningens medlemmer til at tilmelde sig Kunstforeningens mail service. Man kan få Nyhedsbrevet sendt digitalt, modtage orientering om arrangementer få dage forud for et arrangement. Tilmeld hos: c.borgen@mknet.dk Følg med på Kunstforeningens blog: www.maribokunstforening.blogspot.com her kan man læse om foreningens aktiviteter og give sin mening til kende. Se i øvrigt Nakskov Kunstforenings hjemmeside: nakunst@hotmail.com Velkommen til årets arrangementer. Med venlig hilsen Per Møller p. b. v. Kunstforeningens bestyrelse Per Møller (formand) Klostergade 2, 4930 Maribo Tlf. 54 78 44 21 / 54 70 42 02 mail: pmoe@km.dk

Lone Gliese (kasserer) Sønderparken 26, 2.tv., 4930 Maribo Tlf. 54 75 94 53 mail: lone.gliese@mknet.dk

Tina Folmer Larsen (næstformand) Sdr. Boulevard 61, 4930 Maribo Tlf. 54 78 25 24 mail: tila@euclolland.dk

Carsten Borgen (sekretær) Drosselvej 6, 4930 Maribo Tlf. 22 89 76 61 mail: c.borgen@mknet.dk


Nyhedsbrev 2012  

Maribo Kunstforening Af 1947 - nyhedsbrev 2012

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you