Page 1

D I PROCES

Et navigationsinstrument for fremtidens arkitektoniske kulturarv


ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS KULTURARV - en transformation af Christiansholm PROCES Afgangsprojekt FORFATTER Maria Rønbøg Westergaard Stud.aarch. 306991 Aarhus Arkitektskole - AAA Studio Transformation & Architectural Heritage Projektperiode September 2013 - Januar 2013

VEJLEDER Lars Nicolai Bock Lektor, Arkitekt m.a.a.

INTERN CENSOR Tine Nørgaard Lektor, Cand. Arch. EKSTERNE CENSORER Mette Stenslund Hansen Cand. Arch. & Grethe Silding Arkitekt m.a.a.


D I PROCES

Et navigationsinstrument for fremtidens arkitektoniske kulturarv


INDEX

INTRO

s. 6 - 7

4.0.0. Skitseringsprocessens faser

4.1.0. FASE 03

s. 8 - 13

4.1.1. Genoprettelse af Christiansholm 4.1.2. Hovedgreb

4.2.0. FASE 04

 s. 14 - 29

4.2.1. Uddrag af skitseproces: Trangravsbebyggelsen 4.2.2. Uddrag af skitseproces: Den bytætte akse 4.2.3. Uddrag af skitseproces: Den offentlige akse 4.2.4. Uddrag af skitseproces: Den blå akse 4.2.5. Uddrag af skitseproces: Den grønne akse 4.2.6. Uddrag af skitseproces: Forbindelser

4.3.0. REFLEKSION

s. 30 - 33

4.3.1. Teoretisk udbytte

Kildefortegnelse Illustrationsfortegnelse

s. 34 s. 35 - 36


6

7

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

proces

4.0.0. SKITSERINGSPROCESSENS FASER INDLEDNING Fra programmering til overordnet bebyggelsesstruktur Projektets proces kan overordnet inddeles i følgende faser, adskilt af mellemkritikkerne, der har fungeret som naturlige deadlines gennem processen.

01. FASE Afsluttende udvikling og detaljering af Navigationsinstrumentet 02. FASE Programmering Hovedsageligt på programplan

01. Mellemkritik Fremlæggelse af projektets teoretiske del samt begyndelsen på overgang fra teori til praksis med udgangspunkt i introduktion af site, problemstilling og programmering. 03. FASE Skitsering Vekselvirkning mellem bearbejdelse af programmering på programplan og formstudier. 02. Mellemkritik Hovedgreb for masterplanen. 04. FASE Skitsering Overordnet bebyggelsesstruktur & Designafslutning

(05. fase

Opsamling i Redegørelse)

(06. fase

Rentegning & Aflevering af præsentationsmateriale)


Projektets teoretiske del prægede den første fase i projektarbejdet, hvor Navigationsinstrumentet tog sin endelige form. Denne del af processen, Fase 01, er indeholdt i hæftet Teori. Projektets praktiske del tager udgangspunkt i spørgsmålet omkring den fremtidige anvendelse af Christiansholm. Dette spørgsmål har fra projektets begyndelse ligget fuldt ud åbent, idet der ikke foreligger et fastlagt program for området. En stor del af den kreative proces i den praktiske del af projektet har således været at løse programmeringen af Christiansholm. 02. Fase i processen udgør programmeringen og er således indeholdt i hæftet Program. Programmet har dog fungeret som et arbejdsdokument, der løbende er blevet ændret sideløbende med projektets udvikling. Dette hæfte indeholder de faser af designprocessen, der efterfulgte 1. mellemkritik. 03. Fase i projektet fokuserede fortsat på programmeringen gennem en vekselvirkning mellem undersøgelser på programplan og skitsering hovedsageligt i plan med henblik på at danne en forståelse for skalaen i projektet. Op mod 02. mellemkritik rettedes skitseringen mod at finde et hovedgreb for masterplanen. I projektets 04. fase skitseredes på en overordnet bebyggelsesstruktur med udgangspunkt i hovedgrebet.


8

9

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

metode

4.1.0. FASE 03 PROCES : FASE 03 Fra løs skitsering til hovedgreb Den 03. fase af projektet indledtes med løs skistering sideløbende med fortsatte overvejelser omkring det rette program for Christiansholm. Et uddrag fra denne skitseringsproces er indlagt som baggrund på dette opslag.

F og orske udf lli orm ge p nin lace g p ring å h er avn eba d

et


svøFmorsøg meh med al og plac havnering ebadaf m

od n

ord

F en okrsøg m anal ed a ind t træk mod ke nord øst

svøFmorsøg meh med al og plac havnering ebadaf mod

syd

F en okrsøg m anal ed a ind t træk mod ke sydø st

UDDRAG FRA DEN INDLEDENDE SKITSERINGSPROCES Egne skitser


10

11

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

metode

4.1.1.GENOPRETTELSE AF CHRISTIANSHOLM PROCES : FASE 03 Forbindelsen til Christiansholms fortid Christiansholm opfattes på mange måder ikke som en del af Holmens anlæg. Det skyldes formentligt til dels, at Christiansholm ikke længere prydes af bebyggelsen fra denne periode, hvor øen hørte under Søestaten. Christiansholms fortælling er sløret, fordi forbindelsen mellem anlæggets holme er sløret. Holmene har historisk set været tydeligt definerede med fritlagte hjørner og overgange, der forholder sig til akserne i anlæggets stramme barokplan. Christiansholm, der tidligere har været forbundet med Arsenaløen af en symmetrisk placeret broforbindelse, forbindes idag med Arsenaløen af en dæmning i det sydøstlige hjørne. For at skabe større tilhørsforhold mellem Christiansholm og resten af Holmen fjernes dæmningen og kajkanten strammes op for at genoprette den stærke form, der karakteriserer en holm.


12

13

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

proces

4.1.2. HOVEDGREB PROCES : FASE 03 Aksial opdeling Det skematiske hovedgreb for den nye bebyggelsesstruktur er illustreret på modstående side. Holmen fritlægges, således den ikke længere er hæftet på Arsenaløen via en dæmning, men istedet forbindes med en bro, der tillader vandet at passere igennem Proviantkanalen. Desuden udgraves en kanal mod syd, der peger på den ellers gemte Portnerbolig og skaber luft omkring Kedel- & Maskinhuset. Kanalen tænkes som en alternativ ankomst til holmen enten via kajak eller mindre både, mens den yderligere kan anvendes til udlejning af kajakker. Holmen opdeles overordnet i fem forskelligartede akser.

1.

TRANGRAVSBEBYGGELSEN Langs den sydvendte kajkant mod Trangraven placeres havneboliger, der aktiverer og skaber liv langs kanalen.

2.

DEN BYTÆTTE AKSE Den bytætte akse huser det nye erhverv i form af et galleri, små forretninger og værksteder samt kontormiljøer. Karakteren er tæt og urban.

3.

DEN OFFENTLIGE AKSE I den offentlige akse placeres folkebasaren i Bomuldshallerne. Foran hallerne skabes en introvert pladsdannelse, der er mere beskyttet end den åbne havnefront. Yderligere tænkes en nyfortolkning af den oprindelige mastekran placeret, så den kan fungere som offentligt udsigtspunkt samt restaurant. Karakteren af denne akse er et åbent modstykke til den bytætte akse.

4.

DEN BLÅ AKSE Den blå akse skal tilbyde forskellige oplevelser omkring vandet. Her placeres både svømmehal og havnebad, men det er yderligere vigtigt, at der også skabes mulighed for gratis oplevelser ved vandet.

5.

DEN GRØNNE AKSE Den grønne akse er en grøn gave til byens borgere i form af en åben havnepark med aktivitetslommer såsom legeplads og boldbaner. I denne akse placeres desuden minimalboliger; en boform, der lægger op til høj anvendelse af byens rum og en mindre grad af privatisering. Denne meget stramme geometriske opdeling hægter sig på Holmens aksiale barokplan samtidig med, at der opstår en interessant spænding i dualismen mellem en stram geometrisk bebyggelsesstruktur og det mere løse program. Det forventes, at dette greb kan være med til at forene Holmens stringens med Christianshavns mangfoldighed.


4.

2.

3.

1.

Proviantkanalen

Hovedgreb Egen grafik

5.


14

15

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

proces

4.2.0. FASE 04 PROCES : FASE 04 Designafslutning: Fra hovedgreb til overordnet bebyggelsesstruktur Den sidste skitseringsfase i projektet tog udgangspunkt i hovedgrebets fem akser og bearbejdelsen af den nye bebyggelsesstruktur som overordnede volumener. Skitseringen er sket skiftevis på overordnet helhedsplan eller med fokus på en enkelt akse af gangen. For overskuelighedens skyld er redegørelsen af denne del af skitseringsprocessen inddelt i hovedgrebets fem akser samt et afsnit omkring forbindelser til og på Christiansholm. Skitseringsprocessen har foregået med anvendelse af skitsering først og fremmest i plan, men også i snit, 3d modellering og lysstudier via rendering, fysiske modeller og hurtige kollager. Nedenfor beskrives, hvilke problemstillinger, der blev taget op indenfor hver akse samt hvilke virkemidler der blev afprøvet for at opnå den ønskede karakter til den specifikke akse. De efterfølgende sider indeholder dertil inspirations- og stemningsbilleder samt skitser og illustrationer, der viser processen.

1.

HAVNEBOLIGER LANGS TRANGRAVEN Kedel- & Maskinhuset står smukt placeret helt ud mod Trangraven, og det var vigtigt i processen, at den nye bebyggelse ikke kom til at dominere og overskygge de smukke gamle huse, men at den istedet kunne være med til at pege på fortællingen om holmens tidligere anvendelse. Koblingen mellem nyt og gammelt har derfor været det altovervejende tema.

2.

DEN BYTÆTTE AKSE I bearbejdningen af bebyggelsesstrukturen i den bytætte akse var det vigtigt at skabe en bymæssig tæthed. Bebyggelsen skulle samtidig have en labyrintisk karakter som en nordisk udgave af den mellemøstlige souk, hvor livet flyder mellem inde og ude og inviterer besøgende til at udforske rumlighederne og den aktivitet, erhvervsprogrammet tilfører holmen.

3.

DEN OFFENTLIGE AKSE Bearbejdelsen af den offentlige akse handlede i høj grad om at afprøve forskellige muligheder i forhold til masse og mellemrum, hvor mellemrummet var den offentlige pladsdannelse foran Bomuldshallerne, og massen var den tilstødende, nye bebyggelse, der definerede dette mellemrum. Desuden blev der skitseret overordnet på en nyfortolkning af den mastekran, der oprindeligt har været placeret på Christiansholm.


4.

2.

3.

5.

1.

Hovedgreb Egen grafik

4.

DEN BLÅ AKSE I den blå akse skulle der inkorporeres forskellige sanselige oplevelser af vand og forskellige måder at komme i nærkontakt med vandet i havnen. I bearbejdelsen af denne akse eksperimenteres med at trække vandet ind på holmen på forskellige måder.

5.

DEN GRØNNE AKSE Store dele af den grønne akse ønskedes friholdt for bebyggelse som en åben park med en enkel beplatning i form af træer til at skabe læ og skygge samt små aktivitetslommer. I bearbejdelsen af minimalboligerne har flowet mellem bygningerne været i centrum, idet det var vigtigt at området ikke kom til at virke ekskluderende. FORBINDELSER Vandet skal flyde frit igennem Proviantkanalen igen, så den bliver en forlængelse af Chrisitanshavns kanal. Så smal som muligt - overvejelser omkring hvilke transportmidler, der skulle have lov til at passere.....


16

17

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

1.

proces

Planlagt variation i facadernes udtryk

Rum i facaderne giver adgang til vandet

2.

4.

3.

Nye rum opst책r i facaden

5.

Volumen gennembrydes uden at bryde den stramme grundform

INSPIRATIONS & STEMNINGSBILLEDER: EN SYMMETRISK LABYRINT 1. Borneo Spurenburg, Amsterdam | Diverse 2. Nyboder | Philip de Lange 3. House M&J | Bruno Vanbesien Architects 4. Sommarhus ved Stora Gasmora | LLP Arkitektkontor 5. DC2 Residence |Vincent Van Duysen Architects


1.

2.

3.

4

5

6.

7.

UDDRAG FRA SKITSEPROCES: TRANGRAVSBEBYGGELSE 1. Plan: Overvejelser omkring retningen pĂĽ det nye bygningsvolumener. 2. Kollage: Havneboliger kobler linjer fra Kedelhuset med linjer fra Portnerboligen. 3. Lysstudie 4. Kollage: FortsĂŚttelse af Kedehusets proportioner. 5. Lysstudie 6. Kollage: Hollandske galhuse 7. Lysstudie


18

19

proces

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

1.

2.

Udkragninger skaber lange kig trods tæt bebyggelse

3.

Labyrintiske forløb trods geometrisk stringens

4.

Forløb med grønne elementer

5.

Facader med åbninger, der tillader kig til interiøret Gårdrum med kig til himlen

6.

Tydelig adskillelse af nyt og gammelt INSPIRATIONS & STEMNINGSBILLEDER: EN SYMMETRISK LABYRINT 1. - 3. Galerie urs Meile| Ai Weiwei 4. Camper Flagship | Neri & Hu Design and Research Office 5. - 6. Buda Art Center | 51N4E


Forretningernes varer er med til at definere det smalle forløb i den overdækket souk

1.

2.

Forskellig behandling af bebyggelsen placeret inde i Papirstrukturen og den placeret udenfor.

3.

4.

Sammenhæng mellem bebyggelsen både inden- og udenfor Papirstrukturen.

5.

Passage fra den store plads foran Folkebasaren

Galleri med skulpturgård Café område til galleriet

6. 3.

Byggeriets åbenhed trækker besøgende til

Atelier & galleri for lokale kunstnere

Galleri og atelier er placeret indeni Papirstrukturen, hvis søjler lander i gårdrummene

Papirstrukturens spær og åse vil skabe et spændende lysindfald i gårdene

7.

Erhvervsbebyggelse med åben stueetage ud til forløb af mindre gårdrum

Smalle passager skaber et spændende forløb igennem bebyggelsen

Rum til fordybelse

UDDRAG FRA SKITSEPROCES: DEN BYTÆTTE AKSE 1. Souken 2. Lysstudie. 3. Plan: bebyggelsen som stokbebyggelse med små gårdrum. 4. Lysstudie. 5. Snit: Små passager leder den besøgende igennem erhvervsbebyggelsens gårdrum. 6. Udsnit af snit: Galleri med tilhørende café ud mod havnefronten samt atelier indeni Papirstrukturen. 6. Udsnit af snit: i den resterende del placeres forretninger og mindre virksomheder.


20

21

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

proces

Ankomstgården, Patio de los Naranjos, ind til moskékatedralen i Córdoba. i gårdrummet er lange rækker af appelsintræer placeret i samme moduler og i direkte forlængelse af hallens 800 søjler.

1.

2.

3.

Lukket gårdrum omkranses af åbne arkadegange

4.

5.

Nyfortolkning af mastekranen som markør for Christiansholm

6.

Hilsen mellem mastekranen, der tidligere prydede Christiansholm, og mastekranen på Nyholm.

INSPIRATIONS & STEMNINGSBILLEDER: MASSE + MELLEMRUM 1. - 2. Mezquita de Córdoba. 3. Piazza i Batumi. 4. Siddharta Children & Women’s Hospital | Tadao Ando 5. Den nordiske Pavillon | Sverre Fehn 6. Gammelt foto med Holmen i baggrunden.


1.

2.

3.

4.

5.

6. De oprindelige vinduer findes stadig i hallernes gavle

Assymmetrisk placering af hovedindgang

7.

8.

UDDRAG FRA SKITSEPROCES: DEN OFFENTLIGE AKSE 1. Varierende volumener definerer det introverte rum i Papirstrukturen. 2. Massiv bebyggelse af længer. 3. Tydeliggørelse af de fem stokke. 4. Lysstudie via rendering 5. Rumlige gavle som tydeligt nye tilføjelser. 6. Nyfotolkning af det oprindelige gavlmotiv. 7. Placering af træer: Symmetrisk efter gridsystemet 8. Placering af træer: “Tilfældigt”


22

23

proces

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

Ovenlys detalje

1.

2. Vandspejl

3.

4.

Enkel og rolig rumlighed omkring et svømmebassin

Sanselig materialitet

5.

6.

Introvert cirkelslag Lysrefleksioner fra vandet

7. Aksialt kig

Badning under åben himmel

INSPIRATIONS & STEMNINGSBILLEDER: OPLEVELSER AF VAND 1. 1:1 | Romina Grillo, Ciprian Rasoiu, Liviu Vasiu, Matei Vlasceanu & Tudor Vlasceanu 2. Water Edge| Darren Berkey 3. Therme Vals | Peter Zumthor 4. Svømmehal, Ollerup Højskole | Ejner Mindedal Rasmussen 5. Kastrup Søbad | White Architects 6. Fort Worth | Tadao Ando 7. Therme Vals | Peter Zumthor


1.

2.

Udendørs bassin Indgang i forlængelse af indendørs til svømmehal bassiner Havnebadet Den lukkede svømmehal som en ny geometri på placeres indeni Papirstrukturen afstand fra kajkanten

3.

Lavt bassin eller vandspejl i fordybning

Ø

V

4.

Udendørs bassin

Havnebadet som en ny geometri på afstand fra kajkanten

Svømmehalen placeres indeni Papirstrukturen

Indgang til svømmehal Kanalen trækkes ind i en overdækket “forhal” til svømmelhallen Kanal trækkes ind - omkranses af “trappemøbel”

V

Ø

5.

Kanal trækkes ind Indgang til svømmehal som et udendørs placeret sænket i fht. bassin Svømmehalen placeres terræn. Havnebadet indeni Papirstrukturen som en ny geometri på sænket i fht. terræn. afstand fra kajkanten

V

Kanal trækkes ind - omkranses af “trappemøbel”

Ø

UDDRAG FRA SKITSEPROCES: DEN BLÅ AKSE 1. Plan: Havnebadet som en ny geometri for enden af den blå akse. 2. Plan: Havnebadet hægter sig på kajkanten i forlængelse af den blå akse. 3. Snit: Den blå akse med vandspejl, svømmehal og eksternt havnebad med udkig- og saunafaciliteter. 4. Snit: Den blå akse med kanal, svømmehal med forhal og eksternt havnebad med saunafaciliteter. 4. Snit: Den blå akse med kanal, sænket svømmehal med bassiner i niveau med vandoverfladen og havnebad i forlængelse heraf.


24

25

proces

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

1.

2.

Uformelle rum imellem bygningsvolumenerne

3.

Rum for leg ...

4.

Rumligheder der tillader liv i bygningens facade

5.

6.

Rum for fordybelse

... for både børn og voksne

INSPIRATIONS & STEMNINGSBILLEDER: GRØNNE RUM 1. - 2. A Continous Collective Space |Sanaa 3. Pulse Park | CEBRA 4. Static Quarry | Ikimono Architects 5. Fordybelse 6. Street Basket


1.

2.

Uformelle rum i et opløst forløb

3.

4.

Rum i forløb

Stringens fra front

5.

6.

Stokkens åbenhed gør op for at en del af det grønne rum optages

7.

8.

Den lukkede karré definerer tydeligt rummene i karréen og udenfor karréen - inviterer derfor ikke til passage Kan brydes op, så der skabes rumligheder i facaderne.

UDDRAG FRA SKITSEPROCES: DEN GRØNNE AKSE 1. Lys- og volumenstudie af plan 2, 21. juni kl 12. 2. Plan: Organisk placering af bygningsvolumener 3. Lys og volumenstudie af plan 4, 21. juni kl 12. 4. Plan: Stokke med volumenforskydninger 5. Lys og volumenstudie af plan 6, 21. juni kl 12. 6. Plan: Åben karré mod det grønne rum og havnefronten 7. Lys og volumenstudie af plan 8, 21. juni kl 12. 8. Plan: Kort karré.


26

27

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

proces

1.

En akse, der afsluttes af et cirkelslag Overgange som et loop

Adskilt overgang for henholdsvis fodgængere og bilister + cyklister

5.

6. ramper følger cirkelslagets inderside

Adskilte overgang for fodgængere og cyklister indrettet så fartøjer kan passere

nedgang på tværs af et cirkelslag til fordeling af flow

Rampe sender bilister i kælderniveau

Pladskrav for ramper

7.

8.

UDDRAG FRA SKITSEPROCES: FORBINDELSER 1. Plan: Skitsering på overgange 2. Skitsering på ramper 3. Skitsering på selve overgangen som en rampe 4. - 5. Skitsering på ramper placeret langs indersiden af et cirkelslag


1.

Samlet overgang afsluttet af “fordelingsskive”

Bådpladser langs et sydvendt trappemøbel

2. Den sydlige del af holmen bearbejdes som én flade.

Bådpladser langs et sydvendt trappemøbel

UDDRAG FRA SKITSEPROCES: FORBINDELSER 1. Plan: Løs skitsering på forbindelser på både land og fra vand. 2. Plan: Mere målfast skitsering på forbindelser på både land og fra vand.


28

29

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

proces

4.3.0. TEORETISK UDBYTTE REFLEKSION Erfaringer fra projektets praktiske del Hensigten med projektets praktiske del var at afprøve Navigationsinstrumentet i praksis med henblik på at kunne reflektere og genoverveje instrumentets form og anvendelse. Processen har mod egen forventning været langt fra lineær, og overgangen fra teori til praksis var i første omgang heller ikke så smertefri som forventet. Dette skyldes først og fremmest, at jeg fra projektets begyndelse ikke havde overvejet, om modellens anvendelse skulle differentieres i forhold til skalaen på det givne projekt og alt efter hvilken udviklingsfase, projektet var i [Programmering, Skitsering, Projektering og Anlægsfasen]. Projektets praktiske del omhandlede Christiansholms fremtid, der på nuværende tidspunkt ligger ganske åbent. Projektet kan dermed placeres ind under den tidlige programmeringsfase, der handler om at idégenerere på et muligt program. Projektet er på dette stadie i langt højere grad et planlægningsprojekt på byniveau fremfor et arkitekturprojekt på bygningsniveau. Jeg havde som udgangspunkt en forventning om, at jeg gennem projektet ville skitsere i en vekselvirkning mellem byniveau og bygningsniveau, og at det afleverede præsentationsmateriale ville være en masterplan for området samt et skitseprojekt på en udvalgt bygning. Jeg er dog i løbet af projektet blevet yderligere overrasket over, hvor omfattende problemstillingen i udviklingen af Christiansholm var, hvilket har betydet, at min afgrænsning fra projektets start ikke har været præcis nok, og jeg har gennem processen måttet taget denne op til revurdering. Programmeringen af området har udgjort en stor del af den kreative proces, og vekselvirkningen endte i stedet med at finde sted mellem programmering og volumenstudier med fokus på interessenternes ønsker og behov sat overfor stedets tålegrænse og stedsbundne potentialer. Opgaveløsningen er derfor endt i en mere skematisk løsning af masterplanen ud fra navigationsinstrumentets seks piller. Gennem illustrationen på modstående side har jeg med udgangspunkt i en model for forløbet i et innovationsprojekt, forsøgt at illustrere de forskellige stadier i udviklingen af arkitektur samt hvilke af disse, dette projekt dækker over. Y-aksen repræsenterer antallet af løsninger og x-aksen tiden, mens de forskellige stadier i arkitekturudviklingen er indsat som stiplede bokse. Disse faser er delt op i by- og bygningsniveau. Den skitserede graf repræsenterer processen, og viser at der i begyndelsen vil være mange iterationer, illustreret ved store loops, mens disse vil blive mindre og mindre og grafen mere og mere lineær desto nærmere man kommer anlægsfasen, hvor projektet


Byniveau Bygningsniveau

Antal mulige løsninger

Afgangsprojektets praktiske del Programmeringsfase

Skitseringsfase Programmeringsfase Skitseringsfase Projekteringsfase Anlægsfase Tid

Omfanget af projektets praktiske del Paradokser i byggeriets tidlige faser har nået en helt konkret form. Grundet skalaen og ikke mindst udviklingsstadiet i udviklingsprojektet om Christiansholm har den praktiske del af projektet kun kunnet dække programmering og skitsering på byniveau, og næste skridt i processen ville således være en mere konkret bearbejdning af programmet i bygningsniveau, hvor bebyggelsesstrukturens overordnede bygningsvolumener bearbejdes enkeltvis ud fra udspecificerede rumprogrammer frem mod et skitseprojekt, der efterfølgende skal projekteres før det kan anlægges. Projektet har med sine to bestanddele været omfattende, men de to dele har retrospektivt givet meget til hinanden indbyrdes. Jeg har i løbet af projektet erkendt, at Navigationsinstrumentet bør have forskellige niveauer, idet der er stor forskel på underkategoriernes relevans alt efter såvel skala som udviklingsniveau. Instrumentet er blevet udarbejdet mere eller mindre ubevidst med en mindre skala som udgangspunkt, og det har derfor været en øjenåbner at prøve instrumentet af i den større skala, hvor det blev synligt, at flere af underkategorierne var svære at overføre direkte. Specielt pillen holdbarhed har været svær af inddrage i denne del af processen, idet den i høj grad omhandler en detaljeringsgrad, der hovedsageligt hører under bygningsniveau. Dog blev der i forhold til dette specifikke projektområde set


30

30 31

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

proces

et potentiale til at bearbejde materialesætningen på et overordnet niveau, der ville sikre en sammenhæng i bebyggelsen i det nye og femte lag på Christiansholm i overensstemmelse med hensyn for atmosfære, miljøhensyn og holdbarhed. Efter anvendelsen af navigationsinstrumentet i dette projekt, vil jeg konkludere, at instrumentet kan anvendes på byniveau som følgende: PROGRAMMERING: foranalyse og specifikation Under programmeringsfasen blev instrumentet anvendt til at stille spørgsmål til relevansen af hver af pillernes enkelte underkategorier i forhold til det specifikke site. Dette blev gjort med henblik på at undersøge og lære projektområdet bedre at kende, for dermed at kunne udpege særlige indsatsområder og potentialer i projektet. SKITSERING: trial and error Under skitseringsprocessen søges der syntese mellem de udpegede indsatsområder og potentialer og i denne fase gør navigationsinstrumentet sig således kun synlig gennem programmets specifikationer. Navigationsinstrumentet har igennem programmeringsfasen været en god hjælp til at sikre, at der blev indsamlet relevant viden i forhold til alle seks hensyn, og programmet har i den forbindelse været et godt redskab til at holde styr på den viden, der blev indsamlet. Overlappene mellem modellens piller har dog været svære at håndtere i formidlingen af projektet, og under udarbejdelsen af programmet stod jeg flere gange i en situation, hvor et afsnit kunne have været placeret forskellige steder. Dette ses dog ikke som et problem, idet overlappene netop er en styrke i forhold til at sikre syntese imellem de seks piller. Hvordan Navigationsinstrumentet helt specifikt skal anvendes i de øvrige faser vil kræve endnu en afprøvning i praksis i de øvrige skalaer. Men jeg har som udgangspunkt en forventning om, at instrumentets underkategorier vil kunne overføres mere direkte i udarbejdelsen af det mere specifikke rumprogram på bygningsniveau. Fra dette projekt tager jeg den erfaring med mig, at Navigationsinstrumentet bør udvikles med udgangspunkt i hver enkelt fase, således det ligesom projektforløbet bliver mere og mere konkret i takt med udviklingsfaserne, således at der fra hver fase kan trækkes specifikationer med videre til næste fase, hvor yderligere specifikationer vil blive tilføjet indtil projektet har nået en helt konkret form. Modellen kunne dermed med fordel afspejle fasernes overgang fra det åbne og afsøgende til det entydige og konkrete.


ATMOSFÆRE

CI A

MI LJ Ø

SO L HO

N

LD

TIO

BA

NK

RH

FU

ED

BYNIVEAU

ØKONOMI

Specifikationer

ATMOSFÆRE

CI A

MI LJ Ø

SO L

HO

N

LD

TIO

BA

NK

RH

FU

ED

BYGNINGSNIVEAU

ØKONOMI

Specifikationer

ATMOSFÆRE

L

M IL

CI A

SO HO

N

LD

TIO

BA

NK

RH

FU

ED

PROJEKTERING ØKONOMI

Navigationsinstrumentet følger projektforløbets gængse faser Egen illustration


32

33

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

proces

KILDEFORTEGNELSE ILLUSTRATIONER Hovedparten af illustrationerne anvendt gennem hæftet er egen grafik. Igennem hæftet er det illustreret, hvorfra illustrationerne stammer. Nedenfor følger de præcise henvisninger til illustrationernes kilder. Disse er angivet efter sidetal, hvor illustrationerne skal læses fra venstre mod højre og nedefter på siden.

S. 16 BORNEO SPURENBURG [Online foto] Tilgængeligt fra: www.danielleberwick.com/2012/10/15/relationship-to-water/ [Sidst besøgt: 02.02.2014]

NYBODER [Online foto] Tilgængeligt fra: www.aok.dk/udstilling/de-5-hemmelige-museer [Sidst besøgt: 02.02.2014]

HOUSE M&J [Online foto] Tilgængeligt fra: www.simplicitylove.com/2013/11/house-m-belgium-bruno-vanbesien.html [Sidst besøgt: 02.02.2014]

SOMMARHUS VED STORA GASMORA [Online foto] Tilgængeligt fra: www.archdaily.mx/259772/sommarhus-en-stora-gasmora-llp-arkitektkontor [Sidst besøgt: 02.02.2014]

DC2 RESIDENCE [Online foto] Tilgængeligt fra: www.afasiaarq.blogspot.com/2013/09/vincent-van-duysen.html [Sidst besøgt: 02.02.2014]

S. 18 GALERIE URS MEILE 02. [Online foto] Tilgængeligt fra: www.inthemistofcities.com/bricks-in-caochangdi/ [Sidst besøgt: 02.02.2014]

GALERIE URS MEILE 03. [Online foto] Tilgængeligt fra: www.ratemyartistresidency.com/tag/ideas/ [Sidst besøgt: 02.02.2014]

CAMPER FALGSHIP [Online foto] Tilgængeligt fra: www.architizer.com/projects/camper-showroom-office/ [Sidst besøgt: 02.02.2014]


BUDA ART CENTER 05. [Online foto] Tilgængeligt fra: www.archdaily.mx/207298/buda-art-centre-51n4e/ [Sidst besøgt: 02.02.2014]

BUDA ART CENTER 06. [Online foto] Tilgængeligt fra: www.archdaily.mx/207298/buda-art-centre-51n4e/ [Sidst besøgt: 02.02.2014]

S. 20 MEZQUITA DE CORDOBA 01 [Online foto] Tilgængeligt fra: www.blogs.iesabroad.org/cobova01gettysburg-edu/il-profumo-di-un-amore-puro/ [Sidst besøgt: 02.02.2014]

MEZQUITA DE CORDOBA 02 [Online foto] Tilgængeligt fra: www.al-andaluscordoba5bcurso1112.blogspot.dk [Sidst besøgt: 02.02.2014]

PIAZZA I BARTUMI [Online foto] Tilgængeligt fra: www.gobatumi.com/en/feelit/about-batumi/sightseeing?product=133 [Sidst besøgt: 02.02.2014]

SIDDHARTA CHILDRENS & WOMEN’S HOSPITAL [Online foto] Tilgængeligt fra: www.gobatumi.com/en/feelit/about-batumi/sightseeing?product=133 [Sidst besøgt: 02.02.2014]

NORDIC PAVILLON [Online foto] Tilgængeligt fra: www.ste.ie/architecture [Sidst besøgt: 02.02.2014]

MASTEKRAN PÅ CHRISTIANSHOLM [Indscannet fotografi] Københavns Bymuseum S. 22 1:1 [Online foto] Tilgængeligt fra: www.pinterest.com/bradkrom/shadow/ [Sidst besøgt: 02.02.2014]

WATER EDGE [Online foto] Tilgængeligt fra: www.pinterest.com/jaymi23/ [Sidst besøgt: 02.02.2014]

THERME VALS 03 [Online foto] Tilgængeligt fra: www.supertopic.de/forum/2/architektur-fundstuecke-5611-7.html [Sidst besøgt: 02.02.2014]


34

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

proces

SVØMMEHAL, OLLERUP [Online foto] Tilgængeligt fra: www.fynhistorie.dis-danmark.dk/node/10385 [Sidst besøgt: 02.02.2014]

KASTRUP SØBAD [Online foto] Tilgængeligt fra: www.huaban.com/boards/606243/ [Sidst besøgt: 02.02.2014]

FORTH WORTH [Online foto] Tilgængeligt fra: www.pinterest.com/kentyapi/tadao-ando/ [Sidst besøgt: 02.02.2014]

THERME VALS 07 [Online foto] Tilgængeligt fra: www.sensetecture.wordpress.com/2013/03/21/terme-di-vals/ [Sidst besøgt: 02.02.2014]

S. 24 A CONTINOUS COLLECTIVE SPACE 01 [Online foto] Tilgængeligt fra: www.michaelnaumovski1390.blogspot.dk/2012/10/precendent-study.html [Sidst besøgt: 02.02.2014]

A CONTINOUS COLLECTIVE SPACE 02 [Online foto] Tilgængeligt fra: www.ju-s.blogspot.dk/2010_09_01_archive.html [Sidst besøgt: 02.02.2014]

PULSE PARK [Online foto] Tilgængeligt fra: www.pinterest.com/pceboli/público/ [Sidst besøgt: 02.02.2014]

STATIC QUARRY [Online foto] Tilgængeligt fra: www.archdaily.com.br/br/tag/arquitetura-japonesa/page/2 [Sidst besøgt: 02.02.2014]

FORDYBELSE [Online foto] Tilgængeligt fra: www.architype.org/project/limelight/ [Sidst besøgt: 02.02.2014]

STREET BASKET [Online foto] Tilgængeligt fra: www.york-nueva.com/2012/11/imagenes-del-bronx-destacado-lugar-de.html [Sidst besøgt: 02.02.2014]


36

36

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS ARKITEKTONISKE KULTURARV

proces

D PROCES  

"Et navigationsinstrument for fremtidens arkitektoniske kulturarv" Maria Rønbøg Westergaard Afgangsprojekt fra Aarhus Arkitektskole E13

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you