Page 1

Lolland-Falsters Stift

Reformation

Spor af

Reformationen pĂĽ Lolland-Falster


Indhold Hvad var reformationen?............................................3 Altertavler.................................................................9 Prædikestole............................................................12 Krucifixer................................................................17 Hvorfor tigger munke?.............................................18 Smertensmanden.....................................................22 Talte præsterne virkelig latin?..................................23

Redaktionsgruppe: Margrethe Tøttrup (Ansvarshavende) og Tove Niclasen fotos: John Jensen, Nils Roland og Ole Vandrup (prædikestole) Stiftsrådets udvalg til fejring af reformationen på Lolland-Falster: Bjarne Abildtrup Madsen, formand Bent Normann Olsen Henrik Gade Jensen Jesper Bacher Per Møller Margrethe Tøttrup Tove Niclasen Michael Fagerlund

2

Spor af reformationen på lolland-falster

Kort ........................................................................24 Klostrene i Halsted og Nakskov.................................26 Nadver....................................................................32 Valfart til Kippinge Kirke..........................................34 Helgener.................................................................36 Reformationens kirkenedlæggelser...........................38 Birgittinerklostret i Maribo...................................... 43

ISBN: 978-87-91376-??? Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S Udgives af: Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Østre Allé 2, 4800 Nykøbing F. , Tlf. 54 85 02 11 / Mail: lfstift@km.dk www.lfstift.dk Lolland-Falsters Stift Oplag: 3000 stk.


Hvad var reformationen? Reformation, reformer og hovedsagen

kirkens historie været røster, som har prøvet at kalde kirken tilbage til grundlaget. Man kan sige, at reformationen ville forny ved at gøre det gamle budskab gældende med fornyet kraft og tydelighed.

Hvad var reformationen? Man kunne måske begynde med at spørge, hvordan tænker vi reformation i dag, hvis vi indledningsvis ser bort fra Det skete særligt markant i det 16. århundrede, den historiske reformation, som nu har 500 år hvor munken Martin Luther kastede sig over inpå bagen. Ja, ordet reformation, som betyder tense Bibelstudier, som fik ham til at stille spørgsgendannelse, er jo forbundet med ordet reform, mål ved kirkens aktuelle og reformer kender vi godt lære og praksis. Var kirken fra det politiske og admiJesus Kristus var blevet kommet bort fra grundlanistrative område. Der har mere svømmelærer end livget, var kirkens Herre og været kommunalreform, redder, mere forbillede end hoved, Jesus Kristus, trængt dagpengereform, skoleforsoner, mere belærende i baggrunden til fordel for og gymnasiereformer osv. end korsbærende. menneskers traditioner og Ideen med reformer er at fromhed, gerninger og forbedre det eksisterende, præstationer? Selvfølgelig blev der stadig talt ikke afskaffelse, men netop fornyelse. Man kan meget om Jesus Kristus, men han var kommet til selvfølgelig diskutere, om det så lykkes. Det er i at fremstå som den strenge dommer frem for den hvert fald intentionen. Det gælder også, at det, kærlige frelser. Èn man skulle leve op til, snarere som aldrig reformeres, forvitrer og forstener. end ham, som levede og døde for os. Kirken Hvor var vi henne, hvis vi ikke havde reformeret i nægtede ikke, at alle havde brug for Kristi hjælp, takt med ændrede forhold og nye indsigter? Der men samtidig drejede det sig også om at få nomå sommetider gendannes for ikke at degerene. get ud af hjælpen. Billedligt kunne det siges, at Knytter vi an ved den almindelige brug af ordet Jesus Kristus var blevet mere svømmelærer end reform, og ser på den kirkelige reformation, er livredder, mere forbillede end forsoner, mere der både lighed og forskelle. Reformatorerne belærende end korsbærende. Der er andet og ville heller ikke afskaffe kirken. Kirken skulle formere at sige, og kirken havde stadig evangeliet, bedres og fornys, men ikke i pagt med tiden og men det var i Martin Luthers øjne blevet tilsanudviklingen. Nej, kirken skulle forandres i pagt det og tilsidesat, og derfor måtte det afdækkes med sit grundlag. Kirken er nemlig ikke en menog igen sættes i centrum af kirkens forkyndelse neskelig institution, som bare kan ændres efter og liv. Retfærdighed kom ikke af gerninger, men menneskers forgodtbefindende. Kirken består af alene ved troen, ikke ved at hænge i, men alene mennesker, og mennesker skaber ydre rammer ved at hænge Kristus om halsen. for kirken, men kirken er ikke en idé, vi er komI et af de bekendelsesskrifter, den Augsburgske met på. Kirken er født af Guds ord, og derfor Bekendelse fra 1530, som udtrykker den nye skal Guds ord holdes højt i ære og lyde klart eller den fornyede kristendomsforståelse, som og umiskendeligt. Gang på gang er det sket, Luther og mange andre kom til at stå for, hedat menneskeord og -ideer er kommet til at fylde der det et sted, at læren om nåden og troens alt for meget, og derfor har der gennem hele

Spor af reformationen på lolland-falster

3


Philipp Melanchton, forfatter af Den Augsburgske Bekendelse

4

Spor af reformationen pĂĽ lolland-falster


retfærdighed fordunkledes, »som er den vigtigste del af evangeliet, og som især bør træde frem og rage op i kirken«. Sådan kan reformationens anliggende også udtrykkes, og Martin Luther og hans meningsfæller satte hele deres kraft ind på, at evangeliets bankende hjerte igen skulle træde frem og rage op i kirken. Med en meget brugt metafor brød lyset frem, og det kom til evangeliets klare dag efter fordunkling og formørkelse. Post tenebras lux, »Efter mørket lys« står der på reformationsmonumentet i Genève, og det kunne gælde som overskrift for den reformatoriske selvforståelse.

mellem himmel og helvede, den såkaldte skærsild. Her havnede de mennesker, som nok havde fået tilgivelse, men ikke udstået deres bodsstraffe. Bodsstraffe var gerninger/øvelser, som skulle gøres efter tilgivelsen eller absolutionen. De havde et pædagogisk sigte og skulle opdrage til ret kristenliv. Det kunne være faste, bønner, almisser eller en pilgrimsrejse. Da de fleste folk ikke havde fået klaret det hele på dødstidspunktet, røg de i skærsilden, som også var et pinested, men i modsætning til Helvede kunne man rykke op i Paradis efter udstået straf. Nu var det så, at kirken mente, den kunne eftergive bodsstraffe både før og efter døden og sælge ud af Jomfru Marias Men det skete gradvist, og selv om man må sige, og helgenernes gode gerninger. Disse elitekristat Martin Luther i den grad havde ordet i sin ne havde nemlig gjort så meget godt, at det kunmagt, så havde ordet også ham i sin magt, og ne komme andre til gode. Man talte om kirkens opgøret med romerkirken skat, men det kostede at få blev dybere og mere gendel i gerningsskatten, som Kirken opererede nemlig nemgribende, end han opman så fik papir på i form med en mellemstation melrindeligt havde forestillet af afladsbreve. Troede folk lem himmel og helvede, sig. Af sine egne argumeni dag, som mange gjorde den såkaldte skærsild. ter blev han ført til brud dengang, ville der stadig med pavestolens myndigvære store penge at tjene. hed, for Kristi myndighed, Kunne man betale sig til Bibelordets myndighed, kunne ikke hævdes ret, bedre efterliv for de kære døde og sig selv, var hvis det lå i hænderne på en mand, som havde der givet mange, som greb dybt i lommerne. ret i kraft af sit embede. I kirken var det ordet, som skulle have magten, ikke mennesker. Der Luther fandt imidlertid, at det var useriøs omgang skulle stadig være præster. Det var ikke alle, som med boden. Hvad kunne man lære af boden, havde evner, endsige mulighed for at prædike hvis man bare betalte sig fra den? Det var alt for ordet og hellige sig studiet af Bibelen, men det billigt sluppet. Et kristenmenneske skulle kæmpe var menigheden, som skulle kalde præsten og med og mod sig selv hele livet. Boden var ikke bedømme læren. noget, som bare skulle overstås men gennemleves, og handlede ikke om at gøre noget fint og imponerede, men om kærlighed og ydmyghed i dagliglivet. I en af de 95 teser gengiver Luther Reformationens begyndelse, et af offentlighedens spørgsmål om afladshandaflad, kirke- og len: »Hvorfor tømmer paven ikke Skærsilden på grund af sin allerhelligste kærlighed og sjælenes klosterkritik store nød? Det er den mest retfærdige grund af Reformationen var en proces, men man må sige, alle. Han udfrier jo talløse sjæle på grund af beat processen accelererede efter den 31. oktober skidte penge, til bygning af Peterskirken, hvilket 1517, hvor Luther offentliggjorde sine 95 teser er en meget ringe begrundelse?«. Det er det, om afladen. De kom hurtigt i trykken og blev man kalder et godt spørgsmål, og det skal retspredt ud over det tyske rige. Mange følte dem færdigvis siges, at den romersk-katolske kirke på som et længe tiltrængt opgør med kirkens magt det såkaldte Tridentinerkoncil, som løb af stablen og griskhed, og Luther blev en kendt mand. Af1543-63, forbød handlen med aflad. laden handlede om eftergivelse af bodsstraffe, Det er vigtigt at holde sig for øje, at reformatiosom kunne få et menneske hurtigere i Paradis. nens kirkekritik ikke bare var kritik af grådige Kirken opererede nemlig med en mellemstation

Spor af reformationen på lolland-falster

5


Dødedansen i Nr. Alslev Kirke

og inkompetente enkeltpersoner. Den slags mentorer forkastede derimod tanken om klosterlivet nesker findes alle vegne, og i den henseende som særligt helligt. Det helt almindelige, daglige har protestanter og katolikker ikke noget at sige arbejds- og familieliv var det hellige kristenliv, hinanden på. Nej, reforog klostervæsenet mangmationen gik til benet og lede bibelsk begrundelse. Det er vigtigt at holde sig til kernen og problematiMan skulle i hvert fald ikke for øje, at reformationens serede centrale kirkelige bilde sig ind, at det var kirkekritik ikke bare var lærepunkter. Det var nok kritik af grådige og inkom- mere gudsvelbehageligt embedsmisbrug at kræve end livet på mark og torv, petente enkeltpersoner. penge for aflad, men var i hus og hjem, og hvor folk det ikke en misforståelse ellers virkede og levede. af det kirkelige embede, når man overhovedet Med Luthers egne ord: »Pas huset og sørg for kunne komme afsted med at misbruge embedet mad. Alle disse gerninger er hellige, for du er på den måde? »Pavens hat er ikke død for mine kaldet til dem. Et liv, som finder sted i Guds ord synder«, skrev Luther, og mente dermed, at man og i kaldsgerningerne, er et helligt liv«. Gudsikke skulle være under pavens åndelige hat for tjenester er noget, man går til på søn- og helligat være fuldt og helt kirke og have sine synders dage, men Gud tjenes alle dage, når mennesker nådige forladelse. tjener hinanden. Senere rettede Luther også skytset mod sin egen stand. Han var jo munk, og det var en udbredt tanke, at livet som munk eller nonne var det bedste kristenliv. Selv om klosterlivet ikke kunne realiseres af alle, burde alle se op til munkene og nonnerne, som udlevede den optimale Kristusefterfølgelse og fremstod som eksempler på hellighed. Selvfølgelig var der munke og nonner, som ikke levede op til idealerne, men klosteridealet om kyskhed, lydighed og fattigdom stod fast. Mange helgener var også taget fra munkenes og nonnernes rækker. Luther og de andre reforma-

6

Spor af reformationen på lolland-falster

Den bundne frihed og Ordets kraft Efter offentliggørelsen af de 95 teser gik begivenhederne slag i slag, og i 1521 blev Martin Luther indkaldt til rigsdagen i den tyske by Worms. Her var der lagt op til, at han over for kejseren og pavens repræsentanter skulle tilbagekalde sin lære eller blive dømt fredløs som kætter, som kristendomsforfalsker, om man vil.


Pavens bomærke i Stubbekøbing Kirke Spor af reformationen på lolland-falster

7


Kristus som dommer omgivet af apostlene. Nr. Alslev Kirke

Ord af en anden verden, som ændrede vores verden. Nok værd at huske, fejre og føre videre!

Luther kunne imidlertid ikke tilbagekalde, hvad han anså for sand kristendom, og for den fornemme forsamling udtalte han de berømte ord: »Således er jeg tvunget af Skriftens ord, som jeg her har fremført. Og så længe min samvittighed er bundet af Guds ord, kan og vil jeg ikke kalde noget tilbage, eftersom det ville være usikkert og true saligheden at handle mod min samvittighed«.

8

Spor af reformationen på lolland-falster

De ord står mejslet i europæisk kultur - og åndshistorie, men de bør også står mejslet i selvbevidstheden hos en evangelisk-luthersk kirke, ikke for Luthers skyld, men fordi kun den kirke, som er bundet af Guds ord, har noget andet og anderledes at sige sin tid. Hvad var reformationen? Det var dybest set gudsordets livs- og kirkeforandrende kraft. Ord af en anden verden, som ændrede vores verden. Nok værd at huske, fejre og føre videre! Jesper Bacher


Altertavler I forbindelse med reformationen ændrede altertavlerne udseende. Ikke over nat, men i løbet af de næste årtier. Mange af de middelalderlige altertavler havde Jomfru Maria eller én af de mange helgener i centrum, men de fleste måtte lade livet i forbindelse med reformationen, hvor helgendyrkelse blev bandlyst. Et eksempel på en altertavle fra før reformationen er Maria-tavlen i Horbelev Kirke fra omkring 1450-75. Det er et træskærerarbejde i tre fløje, som kunne lukkes. Billedet i midten, i midterskabet, er af Jomfru Maria med barnet, i fløjene ses bebudelsen, Marias besøg hos Elisabeth, fødslen og kongernes tilbedelse. På fløjenes bagsider findes malerier fra Jesu barndomshistorier: fremstillingen i Templet, flugten til Egypten, Jesus

som 12-årig i Templet og dernæst Maria som Himmeldronning. Tavlens plads var oprindelig i Nørre Alslev kirke, men omkring 1587 blev den »papistiske« altertavle, som den blev kaldt i et samtidigt dokument, flyttet til Horbelev. Her blev den afløst af en ny tavle i 1880 og Mariatavlen fik plads på skibets nordre side.

ALTERTAVLEN I GEDESBY Altertavlen i Gedesby er en af stiftets første reformatoriske altertavler og den ældste på Falster. På tavlen er såvel et maleri som tekst på latin fra Gamle og Ny Testamente, og den repræsenterer en overgang mellem den traditionelle katolske altertavle og den lutherske katekismus-

Maria-tavlen i Horbelev Kirke Spor af reformationen på lolland-falster

9


altertavle. Gedesbytavlen er et hollandsk arbejde og fra 1573. Under tekstfelterne på fløjene ses våbenskjold og navne på giverne: Birgitta Rud og Absalon Urne til Aarsmarke, det nuværende Knuthenborg. Maleriet i midten er malet med olie på træ. Scenen er korsfæstelsen med Kristus i midten, de to røvere er på hver sin side i baggrunden. Bag dem ses det bjergrige landskab uden for Jerusalem med endnu en henrettelsesscene. I forgrunden under Kristi kors er Maria Magdalene sunket sammen, mens Johannes og to kvinder støtter Jomfru Maria. I venstre side ses soldaterne, der kaster lod om Kristi klæder. Det karakteristiske og nye ved altertavlerne er inskriptionerne. På denne tidlige tavle vises skriftsteder som Luther bruger til at påpege, at der er en nøje sammenhæng mellem Det gamle Testamente og Det nye Testamente.

Fløjen til venstre viser: Mos. 21,8: og Herren sagde til Moses: »Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver der bliver bidt, og som ser på den, skal beholde livet«. Johs. 3,14: Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes. Fløjen til højre viser: Ez. 33,11: Sig til dem: Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død, men tværtimod at den uretfærdige vender om fra sin vej, så han bevarer livet. Vend om, vend om fra jeres onde veje! Hvorfor vil I dø, Israels hus? Johs. 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. På fodstykket: Tro at Gud blev menneske for din skyld og har påtaget sig svære lidelser for dig. Lev i troen og du bliver frelst.

Gedesby Kirke

10

Spor af reformationen på lolland-falster


Fjelde Kirke

De første katekismus- altertavler Efter reformationen blev mange katolske altertavler erstattet med såkaldte katekismustavler. Det er altertavler, der ikke har billeder, men består af felter med indskrift af nadverens indstiftelsesord, dåbsbefalingen og »den lille bibel« fra Johannesevangeliet. Tavlen i Gloslunde fra 1581 blev senere kasseret, genfundet og ses nu i våbenhuset. Altertavlen i Græshave Kirke kom til ære og værdighed igen ved restaureringen efter at have været gemt væk i flere hundrede år. Oprindelig blev den skænket af slægten Porse i 1581. Det er også en såkaldt katekismusaltertavle med bibelord i de 6 felter: Nadverordene, dåbsordene, »den lille bibel« fra Johannesevangeliet. Altertavlerne i Slemminge og Fjelde er også af katekismustypen. Fjelde Kirkes altertavle er fra 1589. Den er inddelt i 6 felter med tekststykker fra Det Nye Testamente, alle på dansk, og i de midterste bjælker, som adskiller de to rækker større felter, findes tekster på latin fra Det Gamle Testamente.

I det øverste midterfelt er malet et krucifix, som er omgivet af den tekst, man ofte omtaler som »den lille bibel«, da den i meget kort form indeholder essensen af kristendommen: »Så har Gud elsket verden at han har givet sin søn, den enbårne, at hver den som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv«. Joh. 3.16. Katekismusaltertavlernes felter blev i nogle tilfælde senere overmalet med billeder. Andre gange blev altertavlen blot udskiftet med en anden og gemt væk. Vi er så heldige, at nogle er kommet til ære og værdighed igen og gennemrestaureret. Chr. IV genoptog eller vedligeholdte skikken med at skrive nadverord, dåbsbefaling og Fadervor på altertavler på dansk. På Falster og i Skåne, Halland og Blekinge ses der eksempler på altertavler, som han har doneret sammen med sin mor, dronning Sofie, der residerede på Nykøbing Slot. Margrethe Tøttrup

Spor af reformationen på lolland-falster

11


Prædikestole Forud for reformationen gik den krig om tronstolen er anbragt i sydsiden, højere end de anfølgen i Danmark, vi kalder Grevens fejde. 11. dre stole - af hensyn til Guds ords værdighed. Af august 1536 foretager kongen et statskup ved praktiske grunde anbringes den op mod et vinat fængsle landets katolske due, så præsten kan have biskopper og inddrage kirlet ved at se om vinteren, Prædikestolen er et kegodset under Kronen. På og vel ikke mindst, når alredskab til Ordets den måde fik kongen penderen svækker hans øjne. ge til at betale lejetropperNår præsten så prædiker forkyndelse. ne i København og dermed Vor Herre Jesus Kristus til undgå, at de plyndrede salighed, rækker han den byen. Rigsdagen i oktober vedtager at afskaffe ene hånd mod fonten. Den anden mod alteret. biskoppernes magtstilling og arbejder på at få Font og alter er som to segl på det brev, der blev en ny kirkelov. bragt os fra himlen med de 10 bud, Trosbekendelsen og Fadervor«. Da biskopperne var blevet fængslet, sendte kongen sin tyske hofpræst til kurfyrsten i Sachsen Prædikestolen er et redskab til Ordets forkynmed en skrivelse, hvor han beder om at »låne« delse. Dr. Johan Bugenhagen fra Wittenberg. Han skal Den type prædikestol, vi kender fra den katolske være med til at udarbejde en ny kirkelov for Dantid, er lektoriestolen, som var anbragt i korbuen. mark. Ordet lektorium er latin og betyder et sted, hvor Han kommer dog først til København i juli 1537. man læser, altså en læsepult. Middelalderens I Bugenhagens følge er Peder Palladius, der i lektoriestole er helt forsvundet. Senere er der flere år har studeret i Wittenberg. Kongen har nogle steder i Danmark efter reformationen bygbetalt for hans uddannelse. 2. september underget lektorieprædikestole. Der findes i dag to meskrives den nye kirkelov, og Bugenhagen indvier get velbevarede og intakte i Ulfborg og i Thise 7 nye evangeliske biskopper i Vor Frue kirke. kirker. Det største af embederne får Peder Palladius; Her i stiftet har lektorieprædikestole været rigt han bliver biskop over Sjællands stift. repræsenteret, men de er alle bygget om til alPeder Palladius blev en meget dygtig og meget mindelige prædikestole. På Lolland har bl.a. følflittig biskop. Hans visitatsbog er udgivet. I den gende kirker haft lektorieprædikestole: Tågerup, kan vi følge hans anvisninger til de menigheder, Gurreby, Utterslev, Branderslev og Errindlev. han besøgte. Ud fra visitatsbogen kan vi se, at Hvornår er de fra? Efter Grevens Fejde var der der var tre ting, han lagde vægt på, når han meget stor fattigdom i landet, så hvem havde talte med kirkeværgerne. Det er prædikestolen, råd til at købe nyt inventar til kirkerne? Præsterne døbefonten og alteret. var mange steder de tidligere katolske præster, de var ofte fattige, og hvor stor interesse har skifAlter og døbefont havde man jo i forvejen, ja tende lensmænd haft i at bruge penge på kiroven i købet mange altre, da det var almindeligt kerne? at indvi altre til de forskellige helgener. Døbefonten stod ved indgangsdøren, for først når man Vi skal faktisk hen i slutningen af 1500-tallet, før var døbt, tilhørte man menigheden. Men prædider igen kommer bedre økonomiske forhold. Det kestole havde ikke været almindeligt. skyldes i høj grad rigskansleren Johan Friis. Han fik styr på økonomien, landet tjente på ØresundPeder Palladius skriver om prædikestole: »Fra stolden, og han fik gennemført en ny lensordgammel tid er det anset for rigtigt, at prædikening, som gav flere penge i statskassen.

12

Spor af reformationen på lolland-falster


Ulfborg Kirke i Vestjylland Foto: Gitte Volsmann

Branderslev Kirke

Spor af reformationen pĂĽ lolland-falster

13


Utterslev Kirke

TĂĽgerup Kirke

Errindlev Kirke Vindrueklase under Utterslev Kirkes prĂŚdikestol

14

Spor af reformationen pĂĽ lolland-falster


Da han dør i 1570, er der styr på økonomien. Det hænger meget godt sammen med, at fra ca. 1580 begynder de første prædikestole at dukke op i vore kirker, men da er der også gået mere end 40 år, fra Reformationen blev indført.

prædikestolen bærer navnene: Jens Jacobsen Riber og hustru Anna Due, samt årstallet 1634. Ifølge en præsteindberetning fra 1755 tyder det på, at præsteægteparret har betalt for en staffering af prædikestolen.

Nogle af de nye prædikestole bygges som lektoriestole. Hvorfor? Er det en trend i tiden? Er det, fordi det er den bedste placering for en prædikestol?

I dag er prædikestolen anbragt i kirkens nordøstre hjørne. Men så sent som i 1856 sad prædikestolen på en opsats, som skilte koret fra kirken. I 1818 nævnes det, at der er en stakitlåge mellem kirke og kor.

Tågerup

Gurreby kirke er en lille kirke med plads til 60 mennesker, så der må langt op i tiden have været meget trangt med lektorieprædikestol og stakitlåge mellem kor og skib. Dertil kom, at den gamle katolske Mariatavle overlevede i kirken til engang i 1800-tallet. Altertavlen er i dag på Nationalmuseet og har været det længe. Man vidste ikke, hvor tavlen stammede fra, førend museumsinspektør Sissel Plathe fandt ud af det.

Den ældste af de 5 lollandske lektoriestole er i Tågerup kirke. Prædikestolen er fra 1586. Den har oprindelig været anbragt som lektorieprædikestol sammen med et korgitter. Kronen har både før og efter Reformationen haft kaldsret til kirken. Det vil sige, at det er kongen, der har bestemt, hvem der skulle ansættes som præst. Alligevel ser det ud til, at provst og biskop ifølge visitatsberetninger har haft deres hyr med Tågerup kirke. I en visitatsbog fra 1559 nævnes det, at der i Middelalderen har været en stor valfart til Vor Frue alter i Tågerup kirke. Til denne valfart er der knyttet et stort marked på Maria Bebudelsesdag. Dette marked afskaffes først i 1636, altså 100 år efter Reformationens indførelse. Tågerups lektoriestol omtales som »et ret tørt og provinsielt arbejde«. Kan det tænkes, at det er en lokal tømrer, der har fremstillet prædikestolen? På lektoriepulpiturets bagside stod i 1755 navnene på alle præsterne siden Reformationen. Er det det fag, der nu befinder sig på Nationalmuseet? I 1833 nævnes Korsdøren, »hvorpå prædikestolen tidligere stod«. Altså må prædikestolen have fået sit nuværende udseende før 1833.

Gurreby Prædikestolen er fra omkring 1605. På den står initialerne CLS, men man kender ikke navnet på mesteren. Prædikestolen har tidligere været anbragt som lektoriestol. En tidligere indskrift på

Hvorfor har man i denne kirke så længe kunnet bevare en Maria-altertavle, en lektorieprædikestol og et korgitter?

Utterslev Prædikestolen i Utterslev er fra begyndelsen af 1600-tallet. Den er fra Abel Schrøders værksted og kan være fremstillet af Eiler Abelsen Schrøder, som kendes fra 1602-1626. Han var bror til den senere Abel Schrøder den yngre. Abel Schrøder den ældres enke fortsatte med værkstedet efter sin mands død. Har det kunnet lade sig gøre, fordi den ældste søn allerede på det tidspunkt arbejdede i sin fars værksted? Værkstedet fuldførte de lovede arbejder, så han kan have været på Lolland for at lave prædikestolene i Vindeby og Utterslev. Under prædikestolen i Utterslev er der en drueklase, der kan være hans aftryk. Tanken stammer fra Johannesevangeliet kap. 15 v. 1-2: »Jeg er det sande vintræ, og min far er vingårdsmanden«. Prædikestolen var oprindelig en lektoriestol, hvoraf resterne nu udgør prædikestolen i kirkens nordøstre hjørne. Prædikestolen har fået sin nuværende plads i 1775. På prædikestolen har tidligere stået navnene Buchardt Rud og Hedevig

Spor af reformationen på lolland-falster

15


Rosenkrans, samt årstallet 1628. I dette år lod Buchardt Rud male nogle skriftsteder om nadveren på prædikestolens bagvæg.

Branderslev Prædikestolen i Branderslev er en renaissancestol fra omkring 1600. Det er oprindelig en lektoriestol, som har stået midt for korbuen. Den er flyttet og ombygget, men man har genbrugt noget af materialet. Man har brugt tre et halvt fag af lektoriets panelbænk som brystningspanel for den bro, der fører fra opgangen i triumfmuren til karnappen ved skibets sydøstlige vindue.

Errindlev Prædikestolen i Errindlev er et arbejde i højrenaissance. Den har oprindelig været en lektorieprædikestol, anbragt henover koret. Så sent som i 1840 nævnes det i en synsberetning, at prædikestolen befinder sig der. Tidligere har årstallet 1622 stået på den. Betyder det, at den er fremstilet i det år? Hvorfor har der i stiftet været flere lektorieprædikestole? De er fra slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Har det været på mode med lektorieprædikestole? Eller er man

bare vendt tilbage til noget, der mindede om før-reformatoriske prædikestole? Eller har det simpelthen været det bedste sted i kirken at placere en prædikestol? Midt for korbuen hævet over menigheden, så alle kunne både høre og se præsten. Reformatorerne havde opstillet regler for prædikenen. I landsbykirker skal der »prædikes en halv time, og derefter skal man bruge en halv time til at undervise i børnelærdom. Man skal prædike på andre dage end søndage, og man skal holde sig til emnet«. Det ser ud til, at prædikestolene generelt er kommet sent i forløbet med at indføre Reformationen i Danmark, men da de først dukker op i slutningen af 1500-tallet, er det for at blive. At lektorieprædikestolene er forblevet i korbuen helt op i 1800-tallet kan undre, måske kan det skyldes skiftende lensmænd og kirkeejere. Eller har det været svært at nedbryde den skranke, der fra katolsk tid har været mellem gejstlighed og menighed? Menigheden havde ikke tidligere haft adgang til det, der foregik ved alteret. Nu kommer de der til nadveren, men har det alligevel været et meget helligt sted der bag korbue- krucifiks, lektorieprædikestol og korgitter? Bente Asschenfeldt

Reformatorerne havde opstillet regler for prædikenen. I landsbykirker skal der »prædikes en halv time, og derefter skal man bruge en halv time til at undervise i børnelærdom. Man skal prædike på andre dage end søndage, og man skal holde sig til emnet«.

16

Spor af reformationen på lolland-falster


Krucifixer Selv om der skete mange forandringer i kirkerummet ved reformationen, er der dog ét stykke inventar, som fik lov til at beholde sin plads i mange kirker, nemlig de store krucifixer, der som regel hang over korbuen. På Lolland-Falsters Stiftsmuseum kan man se en del af disse krucifixer fra områdets kirker, men mange af dem findes stadig i de kirkerum, de er skabt til. Det gælder bl.a. Idestrup Kirke, Maribo Domkirke, Skt. Nikolaj Kirke i Nakskov samt Sakskøbing, Arninge, Gurreby, Nørre Vedby, Væggerløse, Femø, Toreby og Døllefjelde kirker.

Idestrup Kirke

Maribo Domkirke

Spor af reformationen på lolland-falster

17


Hvorfor tigger munke? Gik man sig i senmiddelalderen en tur gennem klosterordener blev gennem tiden meget velhakøbstæderne eller ud ad landevejen her på vende, da de fik mange gaver i form af jord og Lolland-Falster, kunne man træffe på et par grågods af rige velyndere. Tiggerordenerne levede klædte munke, der prædikede og tiggede til lii modsætning hertil efter et fattigdomsideal, der vets opretholdelse. Disse gråbrødre kom fra ét af betød, at de absolut intet måtte eje, hverken inde to franciskanerklostre som lå i hhv. Nysted og dividuelt eller - i hvert fald ideelt set - som kloNykøbing, hvilket fremgik af deres klædedragt. sterorden. Tiggermunke kunne enTiggermunkene ville være ten være klædt i gråt, og Tiggermunkene ville være til til stede blandt menneså var de franciskanere, stede blandt mennesker, hvor sker, hvor de kunne præeller i sort, hvilket markede kunne prædike evangeliet dike evangeliet og uddele rede, at de tilhørte den og uddele sakramentet. sakramentet. Dette kunne dominikanske orden. naturligvis bedst ske i bySidstnævnte kunne dog erne, men de drog også rundt i landområderne formentlig ikke træffes her på øerne, da de har og prædikede i landsbykirkerne, hvilket var meikke haft klostre nærmere end Næstved. get populært, da de var væsentlig bedre uddanHvis de var på vej hjem til klostret efter en tur nede end de fleste landsbypræster. Desuden var rundt deres distrikt, kunne de være helt overlæsder ofte det problem, at sognepræsten skulle sede med madvarer og andre ting, de havde passe flere sogne samtidig, så kirkeejerne kunne tigget sig til. Hvorfor fik de overhovedet så manspare på lønudgiften. Derfor var sognepræsten ge ting? Hvorfor gav man disse munke mad og hårdt presset af kravene om at afholde de dagandre fornødenheder, så de kunne opretholde lige messer og udføre de katolske sakramenter: deres mange klostre rundt om i landet? dåb, vielse, den sidste olie, skriftemål og nadver i alle sine kirker. Dermed blev der ikke meget tid For at finde en forklaring på det spørgsmål, til overs til at skrive og holde prædikener. skulle man måske først ændre den gængse beNår prædikebrødrene drog omkring og prætegnelse »tiggermunke« til »prædikemunke«, for det udtryk rammer meget mere præcist den rolle, dikede for landboerne, kunne de samtidig indsamle almisser i form af madvarer, uld, skind og som først og fremmest franciskanerne og dominikanerne spillede i samfundet. Begge klosterordeandre fornødenheder, som de havde brug for med henblik på at kunne opretholde klosterlivet ner var bygget op på tanken om at prædike og omvende mennesker til Kristus, og derfor finder i byerne. man først og fremmest disse ordener i byerne, Som nævnt andetsteds i dette skrift, var tiggermuni modsætning til f.eks. benediktinerne og cisterkene ikke de eneste, der drog rundt og indsamcienserne, som havde deres klostre liggende lede almisser. Også Helligåndsklostrene og de på landet, hvor de kunne leve det afsondrede dertil knyttede hospitaler, hvoraf der var ét både klosterliv med bøn og arbejde. Her på Lollandi Nakskov og i Nykøbing, havde brug for midler Falster var denne form for klosterliv repræsentetil deres virke, så der har ikke været langt melret ved det benediktinske Halsted Kloster, som lem besøgene af indsamlere til værdige formål. man kan læse om i artiklen på side 26-31. Disse

18

Spor af reformationen på lolland-falster


Frans af Assisi i Klosterkirken, Nykøbing

Franciskanerne i Nykøbing og Nysted Det første franciskanerkloster i Danmark blev etableret i Ribe allerede i 1232, men ordenen kom først ret sent til Nykøbing, nemlig i 1419. Måske havde byen indtil da været for lille til at brødføde munkene. Til gengæld etableredes allerede i 1286 et kloster i Nysted, hvor der formentlig ikke var ret megen bymæssig bebyggelse i forvejen, idet det ser ud til, at kloster, by og sikkert også slottet Ålholm er opstået nogenlunde samtidig. Det var et par velhavende godsejerfamilier, der skænkede jorden og midlerne til Nysted Klosters opførelse. Kilderne fortæller, at det bl.a. var herremanden på Kærstrup, som betænkte klostret med jord og pengegaver, og vi ved da også, at flere medlemmer af slægten Sjundesen, som i det 13. og 14. århundrede ejede Kærstrup, blev begravet i klostret. Mens dele af klostret i Nykøbing er velbevaret, og den gamle klosterkirke nu er byens sognekirke, er Nysted Kloster forsvundet. Man véd fra udgravninger i 1920’erne, at det har bestået af et firfløjet anlæg, hvoraf kirken har udgjort den ene fløj, mens et bibliotek og et dormitorium - en sovesal - har været placeret i én af de andre fløje. Endnu vidner vejnavnene Klostervej og Munkestien om klostrets placering.

Signet Foto: Nationalmuseet

I Nysted har man af og til haft fint besøg, hvilket bevidnes af en lille plade, en såkaldt signet, som er blevet fundet på Klostermarken, der tidligere dækkede det område, hvor klostret havde ligget. Signeten har nok siddet på en ring, som formentlig har været båret af Valdemar Podebusk, der

Spor af reformationen på lolland-falster

19


var biskop i Odense, men er begravet i Nysted en holdning til møder med mennesker kan man Kloster, hvor han måske tilbragte sine sidste år. nok forestille sig, at de har været velkomne gæPå pladen ses Skt. Peter med nøglen til himmester rundt omkring på byernes torve og i landsrige siddende under en baldakin, mens en lille byernes kirker, når de prædikede deres budskab munk knæler ved hans fødder. I kanten læses om omvendelse til Kristus. ordene »Petre, amas me« Gennem årene har man (Peter, elsker du mig?). Det De regler, som Frans omkring dog mange steder taer Jesu ord til Peter, da han 1208 nedskrev, regulerede get lidt lettere på Frans’ åbenbarer sig for disciplebrødrenes liv i detaljer. strenge regler. Efterhånne ved Tiberias sø. Her siden fik nogle klostre, ger han tre gange til Peter: heriblandt Nysted og Nykøbing, ejendomme »Vogt mine får«, og da Peter opfattes som den og gods i deres besiddelse, som blev givet elførste biskop af Rom, og alle paver og biskopper ler testamenteret af velhavende borgere og adesiden hen er hans arvtagere, er det et passende lige. Dette stred mod Frans’ regel om absolut citat at have på en signet, der tilhører en biskop fattigdom, og derfor opstod der i 1300-tallet en i den katolske kirke. bevægelse inden for franciskanerordenen, som ønskede at vende tilbage til Frans’ absolutte fattigdomskrav. Medlemmer af denne bevægelse, Livet i klostrene som kaldte sig observanterne, gik i 1477 fysisk til angreb på klostret i Nysted, og smed de Vi har kun meget få kilder, der direkte fortæller brødre ud, som bekendte sig til den lidt mere om livet i franciskanerklostrene i Nykøbing og bekvemme tolkning af Frans’ bud, de såkaldte Nysted, men det har uden tvivl fra starten formet konventualer. Men observanterne fik ikke lov til sig på samme måde som i alle andre klostre af at bestemme over klostrets liv ret længe, for aldenne orden, nemlig i overensstemmelse med lerede to år senere gik det den anden vej, og den hellige Frans af Assisis ordensregel. nu var det konventualerne, der havde held til at smide observanterne på porten. De regler, som Frans omkring 1208 nedskrev, regulerede brødrenes liv i detaljer. De skulle leve i yderste fattigdom og måtte kun have to kutter, et reb til at holde kutten sammen og for de præsteviede brødres vedkommende en bønnebog. De skulle bede alle de forskrevne bønner i løbet af dagen, de såkaldte tidebønner, og holde reglerne for faste på bestemte dage. Men der var også foreskrifter for deres omgang med mennesker. De skulle være »milde, fredsommelige og beskedne, sagtmodige og ydmyge og tale respektfuldt til alle, som det sømmer sig«. Om de alle har kunnet leve op til disse strenge krav, er nok tvivlsomt, men med sådan Vestfløjen af det tidligere franciskanerkloster i Nykøbing

20

Spor af reformationen på lolland-falster


I Nykøbing kloster holdt modstanden mod observanterne sig lidt længere, og kampen mod dem har formentlig ikke været så voldsom som i Nysted, men i 1504 gik også Nykøbings munke over til den strengere livsform, som observanterne stod for.

Reformationen Men disse omvæltninger var for vand at regne i forhold til den destruktion af ordenen, som fulgte i kølvandet på reformationstankernes opblomstring i Danmark. I de fleste andre klosterordner, herunder birgittinerne i Maribo, fik munke og nonner lov til at blive i klostrene resten af deres liv, men allerede i 1528 blev franciskanerne i Flensborg med vold drevet ud fra deres kloster, og siden gik det slag i slag med uddrivelsen af franciskanermunke over hele landet. Nogle af munkene flygtede fra det ene kloster til det andet, efterhånden som de blev smidt ud, og endte i Nysted Kloster, som var det sidste franciskanerkloster i Danmark, der blev nedlagt. Dette skete allerede i 1538. Vi kender navnet på én de sidste munke, Lütke Namensen, som var kommet til Nysted efter først at være blevet fordrevet fra klostret i Flensborg, og dernæst fra Ribe. Han blev udvist af Danmark for at holde fast ved »den gamle tro«, og slog sig siden hen ned i sin fødeby Flensborg, hvor han for sine forældres formue grundlagde en skole, som stadig bærer hans navn. Klostret i Nykøbing blev forladt før 1531, men det vides ikke, om munkene også her blev drevet ud med magt, eller de stille og roligt forlod klostret for måske at drage sydpå til områder, hvor reformationstankerne endnu ikke var slået

Faktisk passer tanken om at kunne købe sig til en lidt lettere tur gennem skærsilden meget dårligt til den franciskanske grundtanke om et liv i ydmyghed og fattigdom.

Klostret i Nysted er helt forsvundet, men har ligget her ved Munkestien

igennem. Den forladte klosterkirke blev overladt til byens borgere, og den blev hurtigt til byens sognekirke, mens klostrets vestfløj blev til byens rådhus. Samtidig blev den gamle Vor Frue kirke, som lå dér, hvor Nobels fabrik senere kom til at ligge, revet ned. Da klostret var rømmet, blev det hurtigt tømt for værdier, hvoraf en del blev afleveret til kongen. Foruden dyner, pudevår, potter og pander fandt man i klostret en del værdifulde sølvgenstande. Disse har utvivlsomt været brugt ved tjenesten i kirken, da der var mange altre, som hver skulle være udstyret med røgelseskar, lysestager samt disk og kande til altergangen. Sandsynligvis har en del af genstandene slet ikke tilhørt klostret, men derimod de lokale gilder og laug, som har haft deres altre i gråbrødekirken. Disse sammenslutninger blev også forbudt ved reformationen. Det mærkeligste, som blev fundet i klostret, da det var blevet forladt, var en lille kiste med afladsbreve. Franciskanermunkene var jo ikke afladskræmmere, og havde intet med afladshandlen at gøre. Faktisk passer tanken om at kunne købe sig til en lidt lettere tur gennem skærsilden meget dårligt til den franciskanske grundtanke om et liv i ydmyghed og fattigdom. Men måske er brevene blevet efterladt af én af pavens udsendte, som har brugt klostret som logi på vejen til nogle lukrative markeder for pavedømmets afladshandel. Tove Niclasen

Spor af reformationen på lolland-falster

21


Smertensmanden I Klosterkirken i Nykøbing kan man finde et maleri af Luthers gode ven, maleren Lucas Cranach den ældre. Motivet kaldes »Smertensmanden« eller »Ecce homo« og viser Jesus og Pontius Pilatus i denne situation fra Johannesevangeliet kapitel 19 vers 4-7: »Pilatus gik atter ud af borgen og sagde til dem: »Nu fører jeg ham ud til jer, for at I kan vide, at jeg ikke finder ham skyldig.« Så kom Jesus ud med tornekronen og purpurkappen på. Pilatus sagde til dem: »Se, her er manden!« Da ypperstepræsterne og tempelvagterne så ham, råbte de: »Korsfæst ham, korsfæst ham!« Pilatus sagde til dem: »Så tag I ham og korsfæst ham,

22

Spor af reformationen på lolland-falster

for jeg finder ham ikke skyldig.« Jøderne svarede: »Vi har en lov, og efter den lov skal han dø, fordi han har gjort sig selv til Guds søn.« Lucas Cranach boede i Wittenberg og var både maler, bogtrykker og forlægger, og flere af Luthers skrifter blev udgivet på hans forlag. Han blev tidlig grebet af Luthers tanker om en reformation af kirken og troen, hvilket kan ses i en del af hans værker: han tegnede billeder med grovkornet satire vendt mod paven og de magtfulde mænd i den katolske kirke, og i malerierne blev helgenernes rolle nedtonet, mens Kristus og apostlene blev de centrale figurer.


Talte præsterne virkelig latin? Man hører ofte den påstand, at præsterne i den katolske kirke prædikede på latin, og at folk derfor ikke forstod, hvad der foregik i kirken. Det er dog ikke helt sandt. Præsterne har ikke prædiket på latin, men de har derimod brugt latin i ritualer og bønner under messen og ved andre kirkelige handlinger. Når der blev prædiket, var det på tilhørernes modersmål. Det giver jo ikke megen mening at tale til folk på et sprog, de ikke kan forstå. Nogle af de prædikensamlinger, som blev udgivet, var på latin, men det skyldes, at de også skulle læses i udlandet,

ligesom forskere og debattører i dag ofte skriver deres værker på engelsk for at nå et internationalt publikum. Som man kan læse i artiklen om altertavler, forsatte man også efter reformationen med at bruge latin side om side med dansk i inskriptioner, og prædikestolene i mange kirker er prydet med latinske citater, som man kan se på prædikestolen i Fjelde Kirke (herunder). At man stadig kan bruge latin i kirken bevises af det motto, som Lolland-Falster Stift for nylig har valgt: »Ex contemplatione innovatio« - fra fordybelse kommer fornyelse.

Spor af reformationen på lolland-falster

23


Lolland-Falster Femø Kirke s. 36

Vindeby kirke s. 36

s. 36

Branderslev Kirke

Nakskov Skt. Nicolai

Halsted Kirke s. 26-31 Skovlænge Kirke s. 36

Avnede Kirke s. 32-33

s. 38-42

Askø Kirke

s. 12-16

s. 26-31 s. 36

Kappel Kirke

s. 36 s. 38-42

s. 12-16

Købelev Kirke s. 36

Fejø Kirke

Utterslev Kirke

Arninge Kirke

Hunseby Kirke

Gurreby Kirke s. 12-16

s. 36 s. 36

s. 17

Hillested Kirke

s. 36

Vejleby Kirke s. 36

Tirsted Kirke s. 36

Maribo Domkirke s. 36 s. 43-46

Krønge Kirke s. 36

Tågerup Kirke s. 12-16 s. 36

Errindlev Kirke s. 12-15

24

Spor af reformationen på lolland-falster


s. 36 s. 34-35

Kippinge Kirke

s. 38-42

Vigsnæs Kirke

s. 32-33

Nørre Alslev Kirke

Stubbekøbing Kirke

s. 7, 36-37

s. 6, 8, 36 s. 38-42

Torkilstrup Kirke s. 36

Majbølle Kirke

s. 37

Lillebrænde MagleKirke brænde Kirke

s. 32-33 s. 36-37

Aastrup Kirke s. 36

Horbelev Kirke s. 9

Nykøbing klosterKirke

s. 11

Fjelde Kirke

s. 18-22

Idestrup Kirke

s. 23

s. 17

s. 18-22

Nysted Kirke

s. 10

Gedesby Kirke

Spor af reformationen på lolland-falster

25


Klostrene i Halsted og Nakskov under Reformationen Når man taler om middelalderklostre på LollandFalster er det som regel birgittinerklosteret i Maribo, der løber med overskrifterne. Også franciskanerklostrene i Nysted og Nykøbing tiltrækker sig med jævne mellemrum opmærksomhed. Derimod lever regionens to resterende middelalderklostre i Halsted og Nakskov ofte en lidt mere hengemt tilværelse i eftertidens bevidsthed. I det følgende skal hovedpunkterne af netop disse to vestlollandske klostres historie under Reformationen præsenteres.

Halsted Kloster er formentlig det ældste kloster på Lolland-Falster. Faktisk ved vi ikke med sikkerhed hvornår det blev oprettet, men det eksisterede i hvert fald i 1305, og traditionelt antages det, at det blev stiftet af kong Erik Plovpennings datter, prinsesse Agnes, kort før hendes død i 1284. I de senere år har historikeren Lars Bisgaard dog argumenteret for en ny læsning af kilderne, ifølge hvilken klosteret senest eksisterede i 1170’erne - og måske endda er betydeligt ældre. Halsted Kloster tilhørte Benediktinerorde-

Halsted Kirke

26

Spor af reformationen på lolland-falster


Altret i Halsted Kirke

nen, og selvom denne ordens klostre normalt var abbedi om, at Halsted Kloster på ingen måde ganske selvstændige størrelser, så synes klosteret var ved at sygne hen, da de luthersk-evangeliske i Halsted længe at have stået i et vist afhængigreformationstanker begyndte at finde frem til hedsforhold til ordenens rige og indflydelsesrige Sydhavsøerne. Det samme kan ses af den fortkloster i Ringsted. Rangsatte gavestrøm af jordeMunkene i Halsted har således gods til klosteret fra den forholdet afspejles bl.a. næppe haft mange anelser om, lokale adel til gengæld i, at mens lederen af Skt. hvad der var dem i vente. Knuds Kloster i Ringsted for gravsteder og sjæhavde titel af abbed, så lemesser i klosterkirken, var Halsted Kloster ‘kun’ ledet af en prior. Få år som kan noteres helt frem til årtierne før Reforfør Reformationen blev klosterlederen i Halsted mationens udbrud; f.eks. gav fru Kirstine Rofaktisk af ukendte årsager forfremmet fra prior til senkrantz munkene en del af sit gods i 1509. I abbed; i litteraturen angives det typisk at være samme retning peger Halsted Klosters fornemme sket omkring 1520, men faktisk berettede en indguldbelagte altertavle, der menes at datere sig skrift på en siden tabt alterkalk fra klosterkirken, til slutningen af 1400-tallet. Hvem der har betalt at det skete så sent som i 1530. Uanset hvornår, for tavlen er uvist, men det er næppe munkene så vidner ophøjelsen af klosteret fra priorat til selv, og den har næppe været billig. Et andet

Spor af reformationen på lolland-falster

27


tegn på munkenes sikre fodfæste i Halsted i starMunkene i Halsted har således næppe haft manten af 1500-tallet ses af omstændighederne ved ge anelser om, hvad der var dem i vente: faktisk den katastrofe, der indtraf i sensommeren 1510, synes det omkring 1530 at have gået bedre for hvor krigen imellem kong Hans og Hanseaterne klosteret end længe. Som et benediktinsk munresulterede i, at lybske landsknægte hærgede kekloster med beliggenhed på landet var det da Lolland, og de den 10. august plyndrede og også primært den lokale landadel, som man var nedbrændte klosteret. Angiveligt havde den loafhængig af, og det var ikke just i disse kredse, kale adel forinden ført deres flytbare værdier i at Luthers tanker først vandt fodfæste. I hvilket formodet sikkerhed bag omfang lutherdommen klosterets skærmende fandt større lydhørhed Helligåndsklosterets økonomi mure, og selvom dette blandt bønderne er var dog først og fremmest baseefterfølgende viste sig at svært at vurdere, men ret på landadelens gavmildhed. være en mindre klog bede fik mulighed for at lytslutning, da fjenden derte til den evangeliske udved let kunne lægge belægning fra 1528, hvor slag på det hele, så viser episoden, at Halsted prædikanten Peder Hansen, der var blevet lært Kloster og dets munke da fortsat nød stor tillid op af Melanchton i Tyskland, prædikede »Guds hos landadelen. Og at denne relation ikke led rene ord« på kirkegården ved Skt. Olai Kapel et mærkbar skade ved udplyndringen fremgår af, sted i sognet; de benediktinske munke lod ham at klosteret trods ødelæggelserne meldes genopingenlunde prædike dette kætteri fra den kombygget og tilbage ved fuld styrke ganske få år binerede kloster- og sognekirke. Angiveligt førte efter. Havde Halsted Kloster på dette tidspunkt reformbølgen samme år til en mindre opstand været en hensygnende institution, havde hænpå Lolland, idet bønderne benyttede lejligheden delsen vel snarest fået munkene til at give op og til at nægte at betale tiende, hvilket kongemagi stedet slutte sig til moderkonventet i Ringsted. ten dog snart fik manet i jorden igen. Men det skete ikke, tværtimod, og den hurtige Gennemgående havde Luthers evangelisme letgenrejsning kan næppe være sket uden udtalt tere ved at trænge igennem i byerne. 7 km vest støtte fra den lokale adel. for Halsted fandtes en sådan købstad i form af Lyset fra Maribo Kloster kan indimellem synes at Nakskov, hvor der siden 1470 havde ligget et efterlade Lollands øvrige klostre i et uretmæssigt kloster tilhørende Helligåndsordenen. Denne ordunkelt skær. Dette ikke sagt for på nogen måde den havde specialiseret sig i at drive hospitaler, at underkende birgittinerklosterets store natiohvilket i middelalderen ville sige en slags kombinale betydning, men for Kirken som helhed har nerede syge- og fattighuse med fokus på karitabenediktinerklosteret i Halsted måske på nogle tiv pleje i gudsfrygtige rammer. I Nakskov havde punkter spillet en større rolle med hensyn til den der eksisteret et verdsligt drevet helligåndshus sipraktiske administration af kirkelige opgaver i den 1400, hvortil der kendes et kapel fra 1441, regionen. Således var det fra Halsted, og ikke men efter et besøg i Rom i 1470 besluttede byens Maribo, at den tidligere kannik ved Roskilde sognepræst og borgmester i forening at omdanDomkirke, Jens Biltzman, som pavelig fuldmægne huset til et egentligt kloster. Blot otte år efter tig engang før 1511 forestod indsamlingen af blev det af uklare årsager bestemt, at klosteret i afladspenge i denne østlige del af Odense stift. Nakskov fremover skulle fungere som en slags Ligeledes var det i Halsted Kloster, at den befilial til det da nyoprettede helligåndskloster i rygtede pavelige afladskommissær, Angelus ArFaaborg; i praksis synes dette dog ikke at have cimboldus, i 1517 tog ophold under sit virke i fået nogen videre betydning for den lokale drift i Syddanmark. Angiveligt måtte han endda blive Nakskov. Et helligåndskloster var bemandet med i Halsted længere end beregnet, idet han blev nogle få præster, hvortil kom en mængde mandsyg, og af de indsamlede afladsmidler valgte lige og især kvindelige plejere. Det blev dels fihan at belønne munkene for deres pleje og gæstnansieret gennem indtægtsgivende jordegaver, frihed. dels gennem tilbagevendende indsamlinger af

28

Spor af reformationen på lolland-falster


I Nakskov minder kun et gadenavn om klostrets tilstedeværelse i middelalderen

almisser. Det betyder, at udsendte ‘bedere’ for nye tanker nede, og engang i reformationsårene helligåndsklosteret i Nakskov typisk to gange - uvist præcist hvornår - berettes det, at den loårligt har vandret rundt på hele Lolland, Falster kale sognepræst i Nakskov Skt. Nikolai Kirke, og Langeland for at tigge mad og penge rundt hr. Søren Olsen, måtte opleve den tort, at en om på bøndergårdene og i byerne til gavn for bondesøn fra Skovbølle ved navn Peder Boesen, klosteret og hospitalet i der angiveligt havde stuNakskov. Helligåndskloderet i Wittenberg, midt I det hele taget virker det ikke sterets økonomi var dog under prædikenen stillesom om at lollikkerne havde først og fremmest basede sig op og udskældte voldsomt travlt med at frigøre ret på landadelens gavsognepræsten for at udsig fra klostrene. mildhed, hvilket konvensprede papistisk fantasi tet i Nakskov synes at og falsk lærdom. Peder have kunnet trække på til det sidste. Så sent som Boesen førte derpå menigheden med sig ud på i 1519 og 1524 skænkede væbnerne Christian kirkegården, hvor han prædikede Guds rene Madsen til Lindelse på Langeland og Knud Gøye ord for dem, og de valgte ham derfor efter Refortil Kjærstrup gårde til Nakskov Helligåndskloster mationen til deres nye evangeliske sognepræst. til gengæld for sjælemesser og broderskabsbreHelligåndsklosterets rolle i byens trosskifte omtave, der gav andel i hele ordenens gode gerninles ikke, men episoden blev angiveligt anmeldt ger. Landadelens konservative loyalitet overfor - af hr. Søren og/eller helligåndsmunkene? - til katolicismen kunne dog i længden ikke holde de abbeden i Halsted, der dog intet kunne stille op

Spor af reformationen på lolland-falster

29


Skt. Nikolaj Kirke i Nakskov

30

Spor af reformationen pĂĽ lolland-falster


imod dette omsiggribende kætteri. I højere grad end hvad der gælder for landklosteret i Halsted, kan man for købstadsklosteret i Nakskov finde tegn på økonomisk krise i reformationsårene. Således måtte helligåndsklosterets prior, Esbern Ipsen, pga. nød sælge fire gårde til Johan Oxe til Nielstrup i 1530; hr. Johan hørte til det katolske parti og var søn af en af klosterets store velyndere, Inger Bille, og har således utvivlsomt købt nogle af hendes jordegaver tilbage for dermed at hjælpe klosteret. Da kong Frederik døde i 1533, håbede de danske bisper og deres verdslige katolske støtter i Rigsrådet at kunne vende den religiøse udvikling og fordrive det lutherske kætteri fra riget, hvilket dog snart viste sig umuligt. Efter Grevens Fejde i årene 1534-36 kunne den udtalt protestantiske kong Christian III i sensommeren 1536 som den sidste del af landet indtage København, fængsle bisperne og indføre den lutherske evangelisme som Danmarks nye officielle trosform. På det tidspunkt var en stor del af rigets klostre for længst lukkede, hvilket især gjaldt tiggerklostrene i købstæderne, og de resterende tiggerklostre (dvs. af Dominikaner-, Franciskaner- og Karmeliterordenen) blev tvangslukkede ved den nye kirkeordinans af 1537. Danmarks øvrige klostre fik en lidt mere uklar fremtid stillet i udsigt. De blev som helhed tilladt at fortsætte, dog nu efter den nye evangeliske trosform, men i praksis lukkede de ned ét for ét i de følgende årtier, efterhånden som de tilbageværende munke og nonner valgte at udtræde af konventet eller døde. Af de fem klostre på Lolland-Falster var alene franciskanerklosteret i Nykøbing blevet nedlagt førend trosskiftet blev gjort officielt (nemlig i 1532). Deres medbrødre i Nysted formåede faktisk, tilsyneladende som det eneste tiggerkloster i riget, at fortsætte en tid efter forbuddet i 1537, idet klosteret først meldes lukket i 1538. I det hele taget virker det ikke som om at lollikkerne havde voldsomt travlt med at frigøre sig fra klostrene, idet benediktinermunkene i Halsted også først blev sat under verdslig administration i 1538, mens helligåndsklosteret i Nakskov synes at have fortsat uændret indtil 1539-40.

I Halsted gjordes klosteret i 1538 til et kongeligt len, hvor Otto Rathlou blev indsat som lensmand. Han forpligtede sig til at sørge for de tilbageværende munkes underhold, så længe der var nogle af dem tilbage, hvilket der endnu meldes at have været i 1540’erne. Eventuelle resterende munke kan da være blevet sendt op til Ringsted, der fortsatte som opsamlende aftægtskloster indtil 1592. »Halstedkloster« blev herefter i praksis en herregård, først drevet ved kongelige lensmænd, senere ejet af enkedronning Sophie og fra starten af 1700-tallet mageskiftet til adelsslægten Krag-Juel-Vind-Frijs, i en periode under navnet »Juellinge«. Af middelalderens Halsted Kloster er alene kirken tilbage, der siden Reformationen fortsatte som almindelig sognekirke, mens de øvrige klosterbygninger synes nedrevet fra slutningen af 1500-tallet frem til starten af 1700-tallet. Omkring 1540 blev også helligåndsklosteret i Nakskov endeligt opløst. Klosterets ejendomme blev overført til hospitalet i Nykøbing, hvor der helt frem til slutningen af 1800-tallet fandtes en »Nakskovstue«, oprindeligt finansieret af midlerne fra det gamle Nakskov-klosters gods. Selve klosterhospitalet i Nakskov var dog, sammen med godset, blevet frasolgt i 1610. Af klosteret i Nakskov, der lå i byens nordvestlige udkant, er der i dag intet tilbage at se, og kun gadenavnet Klostergade vidner om dets eksistens. Kirken overlevede længst, idet den efter Reformationen fik funktion som filialkirke for hovedsognekirken Skt. Nikolai, men til sidst sluttede denne forlængede levetid også. Den gamle klosterkirke blev nedbrudt i 1689-90, mens kirkegården fortsatte som gravplads for byens fattige frem til 1807. Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen

Spor af reformationen på lolland-falster

31


nadver En af forskellene på den katolske og den lutherske kristendomsopfattelse er synet på nadveren. For en katolik er Kristus reelt til stede i alterbrødet, når præsten har løftet og velsignet det. Brødet forvandles til Jesu Kristi legeme og vinen til Jesu Kristi blod. Derfor skal det indviede alterbrød (eller hostien, som det også hedder) i den katolske kirke behandles med den samme respekt, som var det Jesus Kristus selv. De oblater, der måtte blive tilovers efter altergangen i en katolsk kirke, opbevares i et særligt skrin og låses inde til næste gang, der skal uddeles nadver, og i de fleste kirker har man en større oblat, som er indkapslet i en lille glasmontre, kunstfærdigt monteret i en opsats at ædelt metal. Denne opsats kaldes en monstrans (latin for »det der vises frem«) og står på kirkens alter, når der holdes messe. Der har flere steder været knyttet mirakler til disse særlige oblater, og det blødende alterbrød fra Kippinge Kirke (se side 34-35), som var genstand for andagt i middelalderen, har sikkert også været indkapslet i en monstrans. Et nyligt afdækket kalkmaleri i Avnede Kirke viser monstransens og dermed alterbrødets betydning i den førreformatoriske kirke. Her holder to engle en stor opsats af guld mellem sig, og kommer man tættere på, kan man tydeligt se oblaten med den korsfæstede Kristus i midten og Maria og Johannes, der knæler ved korsets fod. Monstransen er forsynet med små klokker forneden, som man kunne ringe med, når nadverordene var udtalt, så alle i kirken vidste, at nu var for-

32

Spor af reformationen på lolland-falster

vandlingen til Jesu legeme og blod sket. Luther mente, at brødet og vinen forbliver brød og vin, men fastholdt dog, at Kristus var til stede under nadveren, og at han drager os ind i et fællesskab med ham og alle troende. Derfor er der ikke noget særlig helligt ved brødet og vinen i sig selv, og der var dermed efter reformationen ikke længere brug for kunstfærdige beholdere til de tiloversblevne oblater. Ingen af kirkerne på Lolland-Falster har bevaret deres monstranser, men et minde om dem har vi i bl.a. i Stubbekøbing og Torkilstrup Kirker. Begge steder finder man et indmuret skab i bagvæggen lige til venstre for altret, hvor man sikkert har opbevaret monstransen mellem messerne. Skabet i Stubbekøbing er fint dekoreret, både på ydersiden og på indersiden af den mindre låge, som dækker et gitter i skabet. Monstransen må have stået herinde bag ved lågen og har kunnet betragtes gennem gitteret. Der har aldrig været brug for særlige beholdere til opbevaring af tiloversbleven vin fra messen, da vinen før reformationen var forbeholdt de gejstlige, som udførte messen, mens nadverbrødet blev uddelt til menigheden. Dette gjorde Luther op med, da han mente, at det var vigtigt, at hele menigheden modtog nadveren i begge skikkelser og dermed indtog både Jesu legeme og Jesu blod. Tove Niclasen


Avnede Kirke

Torkilstrup Kirke

Stubbekøbing Kirkes monstransskab i lukket tilstand

På indersiden af den mindre skabslåge i Stubbekøbing sender en gejstlig sin bøn mod himlen

Spor af reformationen på lolland-falster

33


Valfart til Kippinge Kirke Kippinge Kirke er kendt for at være valfartskirke. Egentlig var det jo meningen, at den katolske skik med at opsøge bestemte steder for at opnå helbredelse, tilgivelse eller fremtidig velsignelse skulle ophøre med reformationen, men sådan gik det ikke i Kippinge. Folk blev ved med at komme til kirken langvejs fra, og kirken blev efterhånden ganske rig af alle disse besøgende, der som regel gav en mindre eller større offergave til kirken. I dag findes der ved kirken et kildehus, som er bygget over det sted, hvor den gamle helligkilde har ligget. Man kunne tro, at det var denne kilde, der i middelalderen tiltrak de store skarer af valfartende, men faktisk hører vi slet intet om denne kilde i de ældste dokumenter. Den kan naturlig-

vis godt have været der alligevel, men den har ikke været den væsentligste årsag til valfarten. Derimod har der været nogle mirakler tilknyttet kirken, hvoraf det største var det blødende alterbrød. Det er nævnt i en kilde fra 1492, men vi ved ikke ret meget om det. Om der kun kom blod fra det på bestemte helligdage eller hver gang, nadveren blev fejret, er uvist, men selve underet med brød eller vin, der bliver til blod for øjnene af menigheden, er et kendt fænomen i den katolske kirke helt op i vor tid. I mange kirker, f.eks. i Lanciano i Mellemitalien, fremvises beholdere med blod, som efter sigende er fremkommet på mirakuløs vis ved at alterbrødet er begyndt at bløde eller at vinen er blevet forvandlet til blod. Det bliver anset for et synligt bevis på, at Herren virkelig er til stede ved nadveren, og at det virkelig er Kristi legeme og blod, man får del i. Den slags undere tordnede reformatorerne imod. En anonym, brændende reformatorisk præst fortæller, at afladskræmmeren Archimboldus havde oprettet sit »sjælemarked« ved Kippinge Kirke, fordi: »Dette sted var berømt i hele Norden, fordi en hostie (et alterbrød) dér engang sås falskeligen at udsvede blod, ved hvilket foregivne mirakel de messedyrkende gøglere narrede den uvidende almue og lovede syndsforladelse og mirakuløse helbredelser for alle sygdomme til alle og enhver, som med særlig ærefrygt ville tilbede denne hostie, eller sakramente, som de kaldte den«. Her benævnes de katolske præster altså »messedyrkende gøglere«, og miraklet beskrives som »falskeligt« og »foregivent«. I den protestantiske kirke tror man slet ikke på mirakler som tegn på Guds almagt. Her foregår kommunikationen direkte mellem det enkelte menneske og Gud.

To af de centrale figurer fra Maria-altret er bevaret i kirken

34

Spor af reformationen på lolland-falster

Den sjællandske biskop Peder Palladius skriver: »Det var Pilgrimsgang...at fare ned til den døde


Jakob i Compostella, til Karup og Wilsnach og de syv døde kirker i Rom, til det døde blod i Bistrup ved Roskilde, til døde Søren i Holmstrup, til det døde Blod i Kippinge på Falster. Dér og andre steder gjorde djævelen sine mirakler og gøglede for vore øjne, og vi løb derhen. Jeg indrømmer, at det gjorde jeg også selv. Men nu bør vi takke Gud, at vi er kommet ud af den vildfarelse«. Han kalder altså det blod, som menigheden og pilgrimmene anså for et under, for »det døde blod«. Og med Luthers hjælp er vi nu kommet ud af den »vildfarelse«, at disse undere skulle komme fra Gud. Der er snarere tale om fristelser fra Djævelen, som ville vende de kristne bort fra den sande tro, som alene findes i Bibelens ord og i menneskers hjerter. Luther fortæller selv, hvordan han også har været fristet til at foretage valfarter, og han var endda under et ophold i Rom lidt ærgerlig over, at hans forældre endnu var levende, da han egentlig så gerne ville bede for deres afdøde sjæle, så de kunne komme lidt hurtigere gennem skærsilden! Og han fortsætter: »Men nu har vi, Gud ske lov, evangelierne, Salmerne og andre hellige skrifter, hvori vi vil foretage valfarter til nytte og frelse«.

Man skal altså ikke valfarte til hellige steder, men snarere gå på opdagelse i de hellige skrifter og i sit eget sind for at finde Gud. En anden årsag til den store valfart til Kippinge Kirke har været en »undergørende« altertavle med udskårne figurer, der forestillede Marias himmelkroning. Det er uklart, hvori det undergørende bestod, men selv efter reformationen fortsatte traditionen med at opsøge kirken og ofre til Mariabilledet, hvoraf nogle centrale figurer iøvrigt stadig findes i kirken. Så sent som i 1617 nævnes altertavlen som genstand for »andagt«, hvilket viser, at mennesker et halvt århundrede efter reformationen stadig havde behov for at opsøge hellige steder og genstande. Efter at den blødende hostie for længst var smidt på møddingen som »djævelens værk« og altertavlen med Marias himmelkroning var hugget op og det meste af den sikkert brugt til optændingsbrænde, kom kilden ved kirken til at udgøre attraktionen ved Kippinge kirke. Den ærefrygt, man hidtil havde følt for den blødende hostie og det undergørende Mariabillede, blev nu den hellige kilde til del. Tove Niclasen

Kippinge Kirke Spor af reformationen på lolland-falster

35


Helgener I den katolske tid spillede helgener en afgørende rolle for kristenlivet. Det var mennesker, som i deres tid her på jorden havde udmærket sig ved et særlig fromt liv eller ved at gå i døden for deres tro. De havde nu efter døden en særlig plads nær ved Gud, og kunne anråbes af alle kristne, som på den måde kunne håbe på at få deres ønsker og bønner formidlet til selveste Gud Fader gennem den specielle helgen, som man havde udvalgt sig som den bedste hjælper i netop den situation, man befandt sig i. Luther kunne slet ikke forlige sig med tanken om, at nogle afdøde havde en særlig plads i himlen. Han anså jo det helt almindelige, daglige arbejds- og familieliv for at være det hellige kristenliv, og helgenbegrebet savnede ligesom klostervæsenet bibelsk begrundelse. De mange helgener stod hver især for særlige områder af livet og kunne hjælpe i særlige situationer. Hver kirke var indviet til en helgen, og i de fleste kirker var der afbildninger af disse særlige værnehelgener i form af udskårne figurer eller kalkmalerier. Ved reformationen blev disse helgener som regel fjernet fra kirkerne, men nogle steder har de fået lov til at blive i kirkerne, og det kan være en spændende sport at prøve at finde disse spor af den katolske helgendyrkelse rundt omkring i de lokale kirker.

36

Spor af reformationen på lolland-falster

En meget populær helgen her på LollandFalster var S. Nicolaus (Nikolaj, Niels), som var værnehelgen for mange kirker, heriblandt Nakskov Skt. Nikolaj, Købelev, Tirsted, Vejleby, Fejø, Femø, Torkilstrup, Nørre Alslev og Kippinge. Nikolaj er de søfarendes helgen, og derfor er det naturligt, at han spiller en særlig rolle i havnebyer og på de mindre øer, hvor mange ernærede sig ved søfart og fiskeri. Han er i dag nok bedst kendt som »den oprindelige julemand«, amerikanernes Santa Claus. Blandt de populære værnehelgener for kirkerne var også S. Anna, Jomfru Marias mor (Stubbekøbing, Aastrup, Majbølle), S. Andreas (Vindeby, Hillested, Hunseby, Maglebrænde) og naturligvis Vor Frue, en anden betegnelse for Jomfru Maria (Maribo Domkirke, Arninge, Skovlænge, Tågerup, Krønge samt sognekirken i Nykøbing, som blev revet ned, da byen ved reformationen fik overdraget franciskanernes kirke til sognekirke). Foruden værnehelgenerne var der i mange kirker billeder af andre helgener, f.eks. S. Kristoffer, der kunne beskytte mod pludselig død, S. Søren, som beskyttede alle kirkebygninger og S. Rochus, de pestramtes og husdyrenes beskytter.


Skt. Rochus i Stubbekøbing Kirke Ved siden af ham står Skt. Søren

Den hellige Kristoffer i Maglebrænde Kirke

Skt. Nikolaj og Skt. Martin af Tours i Stubbekøbing Kirke

Skt. Nikolaj i Torkilstrup Kirke

Spor af reformationen på lolland-falster

37


Reformationens

kirkenedlæggelser Reformationen havde ikke blot stor betydning de gamle klosterkirker nødvendigvis forsvandt. for det gudsliv, der foregik rundt om i rigets kirFaktisk var det her i regionen kun franciskanerkirker efter den lutherske evangelismes indførelse ken i Nysted, der nedlagdes i reformationsårene 1536. Trosskiftet havde også en direkte effekt - og selv her gik der tretten år fra gråbrødrekonpå antallet af kirker, hvori den fælles gudsdyrkelventets nedlukning i 1538 til kirkens nedrivning se kunne foregå - en kraftigt reducerende effekt, i 1551. I Halsted kunne det se ud til at kirken vel og mærke. Dette ses som andre steder i Dani klostertiden fungerede som kombineret klostermark også på Lolland og sognekirke. Der var og Falster, hvor der ved endnu munke på stedet Det var imidlertid ikke Reformationens indtog i 1540’erne, og derefter ensbetydende med, at også i midten af 1530’erne fortsatte kirken udelukde gamle klosterkirker kendes til i alt 110 kirkende som sognekirke. nødvendigvis forsvandt. ker, fordelt på 96 sogSom det er nærmere benekirker, 5 klosterkirker skrevet i artiklen på side 1 og 10 kapeller . Ved midten af 1500-tallet, dvs. 43-46, kunne klosterlivet også fortsætte en tid blot tyve år efter, var ti af disse forsvundet: det lang i Maribo, og inden denne epoke endelig drejer sig om to sognekirker (Krogsbølle/Naksluttede i 1621, havde klosterkirken også her skov og Nykøbing), en klosterkirke (Nysted) og fået en sidestillet funktion som købstadssognesyv kapeller; sidst i 1500-tallet forsvandt også kirke som afløser for den i 1596 nedbrændte den gamle sognekirke i Maribo. Som det fremgamle sognekirke. Faktisk var det ikke så få af går, var det især købstadssognekirkerne og kakongerigets tidligere klosterkirker, der efter Repellerne, samt til en vis grad klosterkirkerne, der formationen fik en ny rolle som købstadssognemåtte holde for. kirker. Her i regionen gælder det således også for franciskanerkirken i Nykøbing, hvor gråbrødAt antallet af klosterkirker i Danmark faldt i forrene allerede måtte forlade klosteret i 1532, bindelse med Reformationen er kun logisk, efog det lokale byråd besluttede derpå hurtigt at tersom protestantismen jo bl.a. gjorde hårdt op nedlægge byens gamle sognekirke og i stedet med det katolske klostervæsen. Selvom kun tiggøre den bygningsmæssigt større og langt bedre gerklostrene blev decideret forbudt ved den nye klosterkirke til sognets nye samlingssted. I Nakkirkeordinans i 1537, så blev også de gamle skov valgte man at beholde den gamle Skt. Niherre- og nonneklostre sat under så umulige vilkolai sognekirke og blot omdanne det nedlagte kår, at de sidste rester af middelalderens klosterhelligåndsklosters kirke til en »filialkirke« under liv ophørte i anden halvdel af 1500-tallet. Det denne; en ordning, der varede til 1689-90, hvor var imidlertid ikke ensbetydende med, at også helligåndskirken blev nedrevet.

1

38

Når summen af de tre underkategorier giver 111, skyldes det, at kirken i Halsted synes at have fungeret som

kombineret sogne- og klosterkirke. Dertil haves der fra omkring 1588 også kendskab til et kapel ved Nykøbing Slot, men om dette eksisterede før Reformationen eller først er kommet til efterfølgende er uvist.

Spor af reformationen på lolland-falster


I købstæderne var sognekirkerne således mindst lige så udsatte for nedlæggelse som klosterkirkerne. Især i rigets store gamle bispestæder som Lund, Roskilde og Viborg førte Reformationen til en decideret massenedlæggelse af sognekirker, samtidig med at middelalderens her ofte meget små bydelssogne blev lagt sammen i større og mere tidssvarende enheder. I de mindre købstæder ude i stifterne var der sjældent mere end et par Kapellet i Vigsnæs middelalderlige sognekirker, men også her skete en betydelig indskrænkning. Her i regionen mærkedes beboere i nabosognene. Den sognemæssige det f.eks. i Nakskov, hvor man i senmiddelaldeidentitet og tilknytning til den lokale annekskirke ren foruden Skt. Nikolai Kirke havde en del af synes dog alligevel at have været så stærk, at købstaden sognemæsreformen medførte en sigt allokeret til Krogsstrøm af protester, indsiMen i 1539 valgte man at nedbølle Kirke, der lå gelser og forbønner ude lægge både kirken og sognet, nordøst for Svingelen fra sognene, og en stor således at hele byen fremover Skov. Men i 1539 valgdel af de planlagte soghørte under til Skt. Nikolai. te man at nedlægge nenedlæggelser og -sambåde kirken og sognet, menlægninger blev aldrig gennemført. Et regiosåledes at hele byen fremover hørte under til Skt. nalt eksempel herpå haves fra Nordfalster, hvor Nikolai. Der kunne være flere praktiske årsager Lillebrænde Kirke og sogn var udset til nedlægtil sådanne sognesammenlægninger, herunder gelse i 1555, hvorefter beboerne skulle høre unforfaldne sognekirker, men processen synes der Stubbekøbing sogn, men beslutningen blev først og fremmest drevet frem af kongemagten, efterfølgende omgjort i 1570, således at kirken der med Reformationen stod som kirkens overfik lov at fortsætte som annekssognekirke. herre - og dermed også som den finansielt anDet helt store bortfald af middelalderens gudssvarlige myndighed. Foruden et tydeligt ønske huse i forbindelse med Reformationen skete dog om at spare så meget som muligt på udgifter i kategorien af kapeller. »Kapeller« er her en til præstelønninger og vedligeholdelse af sognesamlebetegnelse for alle de af middelalderens kirker, så var kongen også ansporet af, at den mange forskellige indviede kirkebygninger, der nye luthersk-evangeliske kirke i sine første årtier hverken fungerede som domkirker, sognekirker døjede med en udtalt mangel på duelige sogneeller klosterkirker. Fra vores region udgjorde såpræster. I denne tid eskalerede derfor brugen af danne kapeller omkring 10% af den samlede annekssogne, hvor én sognepræst (og fremover mængde gudshuse ved middelalderens udgang. med blot én præstegård) skulle tage sig af to Mange kapeller var tilknyttet karitative stiftelser, eller flere sogne (såkaldte ‘pastorater’). Denne såsom det hospitalskapel i Krønge sogn, der syudvikling gik et skridt videre i 1555, hvor kong nes at have ligget ved en Skt. Jørgensgård nær Christian III lancerede en kirkelig strukturreform Bregerup ved Krønge, eller det kapel i senmidaf hidtil usete dimensioner i form af de såkaldte delalderens Nykøbing, der hørte til byens hel‘klemmebreve’, hvor det for en lang række af ligåndshus; i begge tilfælde gudshuse særligt rigets sogne blev besluttet helt at ophæve dem, dedikeret til hospitalets svagelige og eventuelt nedlægge deres kirker og indlemme sognets

Spor af reformationen på lolland-falster

39


Lillebrænde Kirke

smittebærende lemmer. En anden undergruppe søgningsdage, typisk omkring Skt. Hans, kunne af kapeller var dem man kunne finde ved særligt kapellet være betjent af en præst udsendt fra religiøse lokaliteter rundt om i landskabet, først den lokale sognekirke eller et kloster. Præster og og fremmest helligkilderne, som folk søgte for munke kunne også yde sæsonbestemte tjenester kildevandets helbredende og til tider undergøved kapeller placeret helt ude ved kysten, hvor rende kraft - samt med tiden også de dertil knytfremmede fiskere og handelsfolk var det potentede kildemarkeder. Til denne type hører Kappel tielle publikum. I Stokkemarke sogn lå et sådan Kirke, der begyndte strandkapel i Saltvig, som kildekapel i Vetilmed indviet til Skt. Den sognemæssige identitet og tilstenskov sogn, inden knytning til den lokale annekskirke Olav, en populær heldet i 1685 blev ophøgen blandt udenlandsynes dog alligevel at have været jet til sognekirke for sit ske besøgende, og så stærk, at reformen medførte en eget udskilte sogn. En på Albuen menes de strøm af protester, indsigelser og tilsvarende baggrund hanseatiske søfarende forbønner ude fra sognene. kan være tilfældet for ligefrem selv at have det Helligkorskapel, oprettet et kapel, hvor der vides at have stået ved Havløkke i Østofte deres kirkelige behov kunne blive dækket, mens sogn, samt for et Skt. Olai Kapel i Halsted sogn. de virkede på nordkysten af Østersøen. Også de Langt fra alle helligkilder var udstyret med et delokalboende kunne nogle gange have så langt til cideret kapel, hvilket normalt kun fandtes ved de den hjemlige sognekirke, at de fik tilladelse til at mest velbesøgte, hvor de besøgende kildegæster opføre et kapel som en slags decentral sognekirså havde et fysisk sted at fremsætte deres bønner kefilial. Dette gjaldt ikke mindst på de små øer, og lægge deres offerpenge. På de store kildehvor beboerne på Askø indtil 1580 hørte under

40

Spor af reformationen på lolland-falster


Fejø sogn, men i hvert fald siden 1512 vides at nævnes en restgruppe af kapeller, som vi ud fra have kunnet benytte et kapel på deres egen ø. kilderne ved har eksisteret, men hvis funktion er Selvom indbyggerne på Vigsnæs nok var landfaos ukendt. Hele dette lag af små kirkelige gudsste med deres sognekirke i Tårs, så havde også huse udenfor det egentlige sognekirkesystem de pga. afstanden fået forsvandt nærmest fuldlov at oprette deres eget stændigt med overganPå de store kildesøgningsdage, filialkapel, der tilmed gen til protestantisme. typisk omkring Skt. Hans, fik officiel status af sogSom nævnt blev kapelkunne kapellet være betjent af nekirke omkring 1568. lerne i Kappel, i Vigsen præst udsendt fra den lokale Mens det dannede mode næs og på Askø med sognekirke eller et kloster. blandt mange af rigets tiden ophøjet til egentadelige herregårde at lige sognekirker, men oprette egne kapeller i 1600- og 1700-tallet, så for hovedparten gælder det, at de efter Reformasynes borg- og hovedgårdskapeller at have vætionen stille og roligt forsvandt ud i glemselens ret et relativt sjældent fænomen i middelalderens mørke. Sandsynligvis er deres aktive liv stoppet Danmark; generelt kendes sådanne kun fra de med trosskiftet i 1536, og bygningerne er herefallervigtigste kongelige og bispelige borge. Et ter gået til grunde i de følgende årtier. slotskapel på det betydelige kongesæde i NyI direkte forbindelse med den luthersk-evangeliske købing kendes først fra omkring 1588, og det reformation blev antallet af kirker på Lolland-Faler uvist om det går meget længere tilbage. Til ster således reduceret fra 110 til 100 i perioden gengæld har vi i regionen noget så sjældent 1532-1551. Siden da er yderligere tre af midsom et før-reformatorisk adeligt hovedgårdskadelalderens kirker på Lolland-Falster forsvundet. pel, der har ligget ved Orebygaard. Endelig må

Kappel Kirke

Spor af reformationen på lolland-falster

41


Den gamle landsbykirke i Skemminge, der siden anlæggelsen af Maribo Kloster havde fungeret som sognekirke for Maribo købstad, brændte ned i 1596, hvorefter klosterkirken overtog funktionen som sognekirke. Helligåndsklosterets kirke i Nakskov blev efter Reformationen omdannet til filialkirke under byens sognekirke (Skt. Nikolai), indtil filialen blev revet ned i 1689-90. Endelig blev sognekirken i Ågeby nedlagt i 1775, og sognet indlemmet i Landet sogn. Til gengæld er fire nye kirker under den Luthersk-Evangeliske Folkekirke kommet til i de efterfølgende århundreder: en filialkirke opførtes i 1873-74 i Bandholm, Østofte sogn, hvoromkring et selvstændigt sogn blev udskilt i 1881; Vantore blev i 1906 hjemsted for en sognekirke for det samtidigt udskilte Nysted landsogn, der hidtil havde hørt under bysognet; og endelig opførtes to filialkir-

42

Spor af reformationen på lolland-falster

ker på Falster i 1889 og 1914-15 i henholdsvis Gyldenbjerg (Nørre Vedby sogn) og Gedser (Gedesby sogn). Dertil findes en række kirker for specielle menigheder og trossamfund, der ligger uden for denne artikels fokus. Med tilknytning til artiklens reformationsmæssige omdrejningspunkt skal her alene nævnes genoprettelsen af det katolske birgittinerkloster i Maribo i 2003; også dette helt moderne kloster rummer et kapel, der akkurat som i middelalderen står åbent for alle, der ønsker at tage del i nonnernes gudstjeneste. Guds Hus findes således fortsat over hundrede forskellige steder på Lolland-Falster, de 97 af dem med mindst 500 år gamle rødder tilbage til tiden før Reformationen. Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen


Birgittinerklosteret

i Maribo

Før og efter reformationen

og 8 læge brødre. Det ser ud til, at der i Maribo i 1420 var omkring dette antal. I spidsen for de mandlige beboere stod en confessor, skriftefader. Det var imidlertid abedissen, der havde det egentlige ansvar for nonnerne og hele klostret. Før reformationen boede der efter Birgittas princip to grupper af kvinder i klosteret, nemlig de egentlige nonner, der havde aflagt nonneløfte til ordenen og som levede indelukket i klosterets afspærrede afdeling. Den anden gruppe, som Birgitta oprindelig også havde tænkt at tilgodese ved oprettelsen af sin orKirken blev klostrets den, da hun selv var en kirke og hele anlægget En anden af Birgittas regel var, del af dem, var de enstod færdigt i 1470. at unge piger ikke kunne afgive lige kvinder, mest ældre klosterløfte før de blev 18 år. Hvad kom reformatioog formodentlig enker. nen i Tyskland og senere De var ikke en del af i Danmark til at betyde klosterfælleskabet, men for klosteret? I 1530 udtalte reformatorerne på boede der som betalende pensionærer mere elen Herredag, at klosterliv var direkte imod den ler mindre permanent alt efter deres livsvilkår. Hellige skrift, da det ikke var nævnt dér og at ceEfter reformationen blev beboernes status gradremonier er selvopdigtede og vederstyggelige, vis ændret. I begyndelsen fik nogle ældre tigda de får mennesker til at tro, at de følger i Jesu germunke lov til at bo i klosteret, dog uden at fodspor, men at de i virkeligheden kun prøver at slutte sig til Birgittas regel. De fleste tiggermunke retfærdiggøre sig selv. Klostrene, bortset fra tigvar ellers udvist af landet, som man kan læse germunkenes, blev dog ikke lukket fra den ene om i artiklen på side 18-21. Da de efterhånden dag til den anden, men deres ejendomme blev døde, og den sidste confessor, lederen af munketillagt kongen, der herefter besluttede, hvad der afdelingen, blev forflyttet til Sorø Kloster i 1551, skulle ske i de forskellige klostre. Klosteret i Mablev det et kloster kun for kvinder. Skellet mellem ribo havde sin berettigelse ved at adelens døtre de to grupper af kvinder blev for så vidt ophævet blev forsørget der, hvorfor klostret blev ved at og alle havde de samme rettigheder og pligter. fungere efter reformationen og først lukket endeligt i 1621. Herefter blev det revet ned. I den lille by Skimminge var der i 1408 påbegyndt opførelsen af en sognekirke og herudfra blev birgittinerklostret i Maribo grundlagt i 1416. Margrete den 1. havde skænket ordenen et stykke jord ved Grimstrup nogle år tidligere. Senere gav Erik af Pommern mere jord til klostret, så det økonomiske grundlag var i orden. Selve Sankt Birgitta-ordenens klosterregel blev godkendt af pave Urban V i 1367 og 1418 modtog det en pavelig velsignelse. I 1435 gav pave Eugene IV endelig godkendelse af princippet.

Optagelse Beboere Birgitta havde kæmpet for anerkendelse af denne nye form for klosterregel i mange år. Det særlige ved reglen var, at der skulle bo såvel munke som nonner i klostret, dog hovedsagelig nonner, nemlig 60, mens der var 13 kannikker, 4 diakoner

En anden af Birgittas regel var, at unge piger ikke kunne afgive klosterløfte før de blev 18 år. Der var i 1479 givet dispensation fra paven til at piger ned til 9 års-alderen kunne optages i klosteret og aflægge løfte, når de blev 12 år. Denne bestemmelse var for at adelens døtre ikke

Spor af reformationen på lolland-falster

43


Birgitta-klostret i Vadstena, Sverige

En nonne i sin celle

Før og efter reformationen

Ruinen af birgittinerklostret i Maribo

44

Spor af reformationen pĂĽ lolland-falster


skulle blive fristet til at indgå ægteskab under deres stand. I det hele taget har man det indtryk, at stand og ære betød alt for familierne før reformationen. Efter reformationen beholdt man en form for optagelsesceremoni. Det fortælles, at Christian III og dronning Dorothea samt deres to sønner var til stede, da Anne Gøye som 11-årig i 1556 blev optaget i klosteret. Påklædningen var ved den lejlighed stadig Birgittas ordensdragt, og det kan undre, at den stærkt religiøse og reformatoriske konge og dronning tillod en sådan ceremoni og påklædning, så mange år efter reformationen indførelse.

andre klostre blev tillagt kongen, beholdt klosteret sine ejendomme og andre værdier, og superintendenten i Odense, som efter reformationen overtog den katolske biskops autoritet, havde ikke fuldmagt til på kongens vegne at blande sig i klosterets økonomi. Abbedissen besluttede stadig, hvor meget hver enkelt skulle betale for at få ophold i klosteret. Abbedissen beskrev desuden, hvad hver enkelt skulle medbringe ved optagelsen. Det var således heller ikke i den katolske tid kutyme at overtage seng, dyner og tøj fra en afdød nonne eller beboer.

Indretning

Det kan diskuteres, om nye beboere blev optaNogle munke fra klostret i Vadstena i Sverige get, fordi de stadig var optaget af at komme væk kom herned og byggede klostret. Kirken blev fra den pulserende verden og altså for nogens indrettet efter Sankt Birgittas forskrifter med 14 vedkommende stadig havde et religiøst ønske. altre, og således at nonnernes Maria-alter vendMen for et barn på 11 år giver det ingen mete mod øst og var hævet ning. Det må derfor nok over kirkegulvet, mens antages, at klosteret staAbbedissen besluttede stadig, munkenes alter vendte dig blev brugt til opbehvor meget hver enkelt skulle mod vest. varing af adelens døtre, betale for at få ophold i klostepå samme måde som Med hensyn til indretninret. før reformationen. Det gen havde Birgitta forefortælles om flere af beskrevet, at nonnerne, boerne, at de var af store børneflokke, og dette som i andre klostre, skulle sove på sovesale og indikerer at de netop blev optaget pga. forsørspise sammen. Dette princip var allerede opgivet gelse, selvom familien selv måtte indbetale et bei Vadstena før klostret blev bygget i Maribo, så løb eller give en fæstegård med den nye beboer. man kan gå ud fra, at nonnerne allerede før reformationen havde hver deres celle, men spiste sammen. Om vinteren var der tændt op i pibeovStyret nen i konventstuen hvor beboerne kunne være om dagen og derved holde varmen og spare på Før reformationen var det alene abedissen, der brændslet. styrede klosterets ejendom og forholdene i klosteret. Hvordan hun blev valgt i Maribo, vides sådan set ikke. Der er fra enkelte andre klostre beskrevet en valgprocedure. Hun modtog det gods og de gaver som nonnerne skulle medbringe for at blive optaget i ordenen. Udgangspunktet var, at hver nonne / munk skulle erlægge så meget ejendom, at der var nok til den personlige forsørgelse. Abbedissens styre var for så vidt noget særligt for Birgittas orden, da det ellers var almindeligt, at den lokale biskop skulle føre tilsyn og godkende større økonomiske transaktioner. Efter reformationen beholdt abbedissen sine beføjelser. Selvom jord og andre værdier i de

Efter reformationen var der nogle beboere der fik særlige privilegier ved optagelsen. De fik lov til at have en tjenestepige med, fik et af de bedste værelser ved skorstenen, eget tøj, egne ting eller andre bedre forhold. En endelig forandring af indretningen i klosteret fandt først sted i 1572, hvor Frederik II i fundatsen krævede, at der skulle indrettes lejligheder til beboerne, således at de boede to og to, men hver havde en tjenestepige og en fælles kok. Her blev de moderne forhold grundlagt i de adelige jomfruklostre, som man nogen tid senere kender fra Vemmetofte kloster.

Spor af reformationen på lolland-falster

45


Livsform

sionærerne. Nonnerne var afsondret fra verden, men efter reformationen fik alle mulighed for Man må gå ud fra, at klosteret indtil reformatioat besøge deres slægtninge i kortere eller lænnen stort set fulgte Sankt Birgittas regel. Der var gere tid, i begyndelsen alt efter hvor langt de de katolske traditionelle 8 tidebønner, nonnerne boede fra klosteret. Beboerne fik også mulighed sang salmer og hymner, hovedsagelig Kyrie, for ikke længere kun at tale med andre gennem Benedictus, Te deum, da pacem, Qui habitat in gitteret, de kunne modtage besøg af slægtninge auditorio altissimi (Salme 90 i GT) og Beati imog venner, endog i deres private gemakker. Det maculati (salme 118 /119 i GT). Birgittas foregav selvfølgelig anledning til sladder og knurtrukne hymne Salve Regina er ikke nævnt, men ren mellem beboerne. Nogle blev da også gift man må gå ud fra at den er blevet brugt. hurtigt, hvad de kunne med familiens samtykke. Efter reformationen forlangte kongen ikke at kloHvis der ikke var samtykke, risikerede de stadig sterets beboere skulle at blive gjort arveløse. ændre tro fra den ene Allerede før reformatioNonnerne var afsondret fra dag til den næste. Imidverden, men efter reformationen nen var det formodentlertid forekommer det lig kutyme, at nonnerne fik alle mulighed for at besøge at overgangen til reforhavde egne penge og deres slægtninge i kortere eller matoriske tilstande er andre ejendele. Det er længere tid. ret lang. Nonnerne blev beskrevet, at der ved ved med at synge de kaoptagelsen af nye nontolske hymner og salmer, og de blev ved med ner blev givet beløb til de enkelte nonner og kloat læse i deres bøger på latin, selvom de havde steret, og ligeledes beskrevet, at en far giver sine fået dem udleveret på dansk. Der blev ikke gjort døtre smykker med i kloster. noget for at konfiskere dem, kun gjorde man fra kongens side opmærksom på, at det var forældet og forbød i flere omgange brug af bøgerne Påklædning og rosenkrans. I 1543 var Niels Palladius tilknytBirgittas regel foreskrev, at nonner skulle bære tet til klosteret som præst. Han opgav imidlertid ordensdragt. Klædedragten blev først forsøgt i løbet af et år, og derefter kom der ikke en ny ændret fra 1557, hvor kongen beordrede en ny præst før 1551. Beboerne fortsatte også med at dragt. Det tog imidlertid en rum tid før dragten have billeder af Jomfru Maria, ligesom de fortblev accepteret. I 1563 var der klager over, at satte med tidebønner. De deltog ikke i gudstjenebeboerne stadig gik med slør. sterne, når den lutherske præst prædikede, hvis de kunne blive fri. Hvis de var til stede, vendte de ryggen til og når der blev sagt noget, de ikke Konklusion brød sig om, så protesterede de højlydt. Nogle Det ser ud til, at de katolske nonner havde held ville ikke modtage nadver og ved skriftemål ville til at dominere klosterets liv i mange år efter rede ikke oplyse deres navn, men sad stadig med formationen. De benyttede de gamle regler til ryggen til præsten, som de havde gjort i den kaat beholde en vis magt over nye beboere og tolske tid, hvor det stod i reglen, at præsten ikke de adelige familier. I det hele taget ser det ud behøvede at se den, der skriftede. Så sent som i til, at adelen såvel før som efter reformationen 1563 opstillede superintendenten i Odense 34 brugte klosteret til at gemme de for mange døtre klagepunkter over beboernes opførsel i Maribo af vejen, så de ikke kunne true familieformuerne. kloster. Først ved fundatsen 1572 begyndte det Nogle adelige familier opfordrede kongen til at så småt at blive anderledes. På det tidspunkt var oprette nye klostre i Jylland for at få plads til dede fleste nonner afgået ved døden og der var res døtre. Dette afstod kongen dog fra. De, der ikke mange af de beboere, der var optaget efter var tilbage, måtte være tilstrækkelige. reformationen, der kunne latin. Med hensyn til forbindelse med livet uden for klosteret, så var der en stor ændring set i forhold til den gamle regel for nonner, men ikke for pen-

46

Spor af reformationen på lolland-falster

Margrethe Tøttrup


Forfattere »spor af reformationen på lolland-falster«

Bente Asschenfeldt tidligere sognepræst i Søllested, Skovlænge og Gurreby

Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen Ph.d. i middelalderhistorie. Lektor, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet.

Jesper Bacher sognepræst i Tirsted, Vejleby, Hillested og Skørringe

Margrethe Tøttrup (tv) sognepræst i Stubbekøbing og Maglebrænde Tove Niclasen (th) Tirsted Menighedsråd

Spor af reformationen på lolland-falster

47


»For de unges skyld skal man læse, synge, prædike, skrive og digte, ja, hvis det kunne hjælpe, ville jeg lade alle klokker ringe og spille på alle orgler og bimle og bamle med alt, hvad der kan bimle og bamle«. Luther, Den tyske Messe, 1526

»Vor Gud han er så fast en borg, han kan os vel bevare, han var vor hjælp i al vor sorg, vort værn i al vor fare; den gamle fjende led er nu for alvor vred, stor magt og argelist han samler mod os vist, ej jorden har hans lige«. Luther, 1528

»Nu fryde sig hver kristen mand og springe højt af glæde. Ja, lad os alle trindt om land med liv og lyst nu kvæde! For Gud, så god som han er stærk, har gjort et herligt underværk, betalt i dyre domme«. Luther, 1523

Spor af reformationen på Lolland-Falster  

Temahæfte om reformationen i Lolland-Falsters Stift i forbindelse med Folkekirkens reformationsfejring 2017.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you