Issuu on Google+

ANALYSERAPPORT 2011

BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND


ANALYSERAPPORT

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning........................................................................................................................... 3 1.1: De store linjer på det nordjyske arbejdsmarked.......................................................... 4 1.2: Kvalificeret arbejdskraft..............................................................................................10 1.3: Geografisk og faglig mobilitet i Nordjylland.............................................................. 20 2.1: Antal borgere på offentlig forsørgelse og indsatsen for at få dem i job................... 23 2.2: Mål 1. Arbejdskraftreserven...................................................................................... 27 2.3: Mål 2: Personer, der modtager permanent offentlig forsørgelse.............................. 30 2.4: Mål 3. Ungeindsatsen............................................................................................... 36 2.5: Mål 4. Personer med ikke vestlig herkomst på offentlig forsørgelse.........................41

2


2011

INDLEDNING Denne analyserapport sætter spot på de væsentligste udfordringer på det nordjyske arbejdsmarked i det kommende år. Det nordjyske arbejdsmarked er i øjeblikket præget af ledighed. Det er den aktuelle udfordring. Befolkningsprognoser viser dog, at arbejdsstyrken i løbet af en ret kort årrække vil falde og skabe mangel på arbejdskraft. Analyser viser også, at efterspørgslen efter kortuddannede falder, og at kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer stiger. Kerneopgaven i beskæftigelsesindsatsen er derfor at få de ledige i job så hurtigt som muligt samt understøtte, at de fastholder og udbygger deres kompetencer. Derudover er det også en vigtig opgave at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet. Det er Beskæftigelsesrådets håb, at denne analyserapport vil bidrage til de politiske diskussioner i kommunerne, fagudvalgene og i de lokale beskæftigelsesråd, og at den vil give brugbart input til jobcentrenes arbejde med blandt andet Beskæftigelsesplanen for 2012. Det er også håbet, at analyserapporten vil bidrage til det samarbejde og de drøftelser, der foregår mellem de erhvervs-, uddannelses-, social- og beskæftigelsespolitiske aktører i Nordjylland. Det er Beskæftigelsesrådets holdning, at et samarbejde på tværs af disse politikområder er forudsætningen for at understøtte vækst og velstand i Nordjylland fremover. Analyserapporten lægger vægt på at præsentere og diskutere de væsentligste udfordringer. Analyserapporten er derfor ikke tænkt som et opslagsværk. I stedet for henvises til egne og andres analyser, hvor læseren kan finde yderligere dokumentation og grundigere belysning af de emner, der behandles. Rapporten er delt op i to hovedafsnit. Det første afsnit behandler efterspørgslen på arbejdsmarkedet og de udfordringer, der udspringer heraf. Det andet afsnit sætter fokus på udbuddet af arbejdskraft, altså de borgere der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, og særligt ministerens fire mål for beskæftigelsesindsatsen. For travle politikere kan det være svært at finde tid til længere rapporter. Der er derfor udarbejdet en sammenfatning af Analyserapportens væsentligste pointer, som kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: www.brnordjylland.dk.

God læselyst

3


ANALYSERAPPORT

DE STORE LINJER PÅ DET NORDJYSKE ARBEJDSMARKED 1.1

Analyserapporten fokuserer indledningsvis på de store udviklingstræk på det nordjyske arbejdsmarked. De udviklingstræk, der knytter sig til udbuddet af og efterspørgsel på arbejdskraft. Hvordan ser udviklingen i befolkningen, arbejdsstyrken, ledigheden og beskæftigelsen ud? Og hvilke udfordringer giver det for fortsat vækst i Nordjylland, og dermed rammerne for jobcentrenes indsats?

GIVER BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN OG ARBEJDSSTYRKEN I NORDJYLLAND ANLEDNING TIL BEKYMRING ? Det er ofte et tema i debatten, at der er afvandring og faldende arbejdsstyrke i Nordjylland, men skal det give anledning til bekymring i et beskæftigelsesmæssigt perspektiv? For at svare på spørgsmålet er det nødvendigt først at se på tallene for befolkningsudviklingen og arbejdsstyrken og derefter beskrive de udfordringer, der knytter sig til udviklingen. I 2010 udgør den nordjyske befolkning 579.628 personer. Det svarer til 10,5 % af den danske befolkning. Set over de seneste 10 år har den nordjyske befolkning stort set været uændret. Den forventede udvikling i den nordjyske befolkning 1999-2040 Antal 700.000

600.000

500.000

400.000

300.000

64,3 %

63,5 %

60,7 %

57,4 %

55,5 %

200.000

100.000

0 2000

2010

2020

2030

2040

91.955

101.795

126.696

146.727

157.413

16-64 år

372.966

368.203

353.607

338.812

329.900

0-15 år

115.269

109.630

102.134

105.023

106.601

Over 65 år

Kilde: Danmarks Statistik, BEF1A, PROG109 og egne beregninger. Faktiske tal: 1999 og 2009.

Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil den nordjyske befolkning stige frem til 2040 med ca. 15.000 personer, mens befolkningen i hele landet i samme periode vil stige med ca. 430.000 personer. Nordjyllands andel af den samlede befolkning vil altså falde fra 10,5 % til 10  %.

4


2011

For den del af befolkningen, som er i den arbejdsdygtige alder fra 16 til 64 år, bliver billedet et noget andet, idet tilgangen til arbejdsmarkedet vil være mindre end afgangen. Arbejdsstyrken bliver 14  % mindre – og den falder relativt mere i Nordjylland end i resten af landet. Populært sagt kan vi se frem til, at Nordjylland ’ældes’ mere end resten af landet, men en del af faldet sker også ved, at ca. 1.000 hvert år flytter fra regionen. En mere detaljeret gennemgang af de nordjyske forhold viser en tendens til, at arbejdsstyrken falder relativt mere i de nordjyske yderkommuner, mens arbejdsstyrken i Aalborg Kommune vil holde sig næsten uændret. En af de afgørende udfordringer, i relation til arbejdsstyrken, er efterspørgslen efter arbejdskraft. Arbejdsstyrken er den del af befolkningen, som stiller sin arbejdskraft til rådighed, efterspørgslen er de arbejdspladser – private som offentlige – som har brug for arbejdskraft. Hvis udbuddet af arbejdskraft er større end efterspørgslen, vil der være overskud i arbejdsstyrken – det vil sige ledighed. Hvis efterspørgsel efter arbejdskraft er større end udbuddet, vil der opstå mangelsituationer. Hvis derimod der samtidig er efterspørgsel efter arbejdskraft og ledig arbejdskraft, vil der opstå paradoks- eller flaskehalsproblemer. Det er kun godt to år siden, at Nordjylland var præget af alvorlige flaskehalsproblemer. Ledigheden var på under 5.000 personer, og virksomhederne havde alvorlige problemer med at skaffe arbejdskraft. De knap 5.000 ledige havde ikke kompetencer, der matchede virksomhedernes behov. Derfor blev virksomhederne i stor stil nødt til at effektivisere, flytte produktion til udlandet eller tiltrække arbejdskraft fra andre lande. Prognosen for udviklingen i arbejdsstyrken i Nordjylland i de kommende år tyder i høj grad på, at når virksomhederne for alvor får gang i hjulene, vil efterspørgslen efter arbejdskraft igen stige, og det vil give risiko for nye flaskehalsproblemer.

FACTS OG FOKUS ’Samtidig er der et generelt behov for at øge arbejdsstyrken og dens kompetenceniveau. Voksen- og efteruddannelse er centralt i forhold til at opkvalificere og udbygge de ansattes kompetencer i takt med ændrede krav på arbejdsmarkedet. Og et øget arbejdsudbud er afgørende for, at Danmark igen bliver blandt de 10 mest velstående lande i verden’ (Den regionale partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling mellem regeringen og Vækstforum Nordjylland, 2010).

Der er en række centrale udfordringer knyttet til sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de fire væsentligste udfordringer. Udfordring 1: Geografisk mobilitet Kravet om geografisk mobilitet bliver stadig større. Virksomheder placerer sig ikke nødvendigvis dér, hvor arbejdskraften bor, men der, hvor det af andre grunde kan være hensigtsmæssigt – ofte i de større bysamfund. De jobmuligheder, som bliver tilbage i landområderne, vil ofte være inden for de mere traditionelle erhverv, for eksempel bygge- og anlægsbranchen og dele af fremstillingsbrancherne. Denne erhvervsstruktur kan være selvforstærkende. Hvis der ikke er attraktive job i landområderne, når de unge er færdige med deres uddannelse, vil de bosætte sig der, hvor jobmulighederne er. Det giver nogle udfordringer for virksomhederne i landkommunerne i forhold til, hvordan man skal skaffe sig arbejdskraft i fremtiden, og hvad man kan tilbyde for at få tilflytning til området i fremtiden. Der er i Nordjylland gennemført undersøgelser, som viser, at højtuddannede sætter størst pris på udfordrende arbejdsopgaver, gode karrieremuligheder, konkurrencedygtig løn og gode jobmuligheder til en eventuel ægtefælle, hvis de skal flytte til Nordjylland1 . Dertil kommer, at noget så simpelt som den trafikale infrastruktur ofte bliver nævnt som en barriere for at tage et job, specielt hvis man skal flytte sig fra øst til vest eller omvendt i Nordjylland.

1

Kandidat- og aftagerundersøgelsen 2008-2009, 2009.

5


ANALYSERAPPORT

Udfordring 2: Øget konkurrence om arbejdskraften mellem privat og offentlig sektor Konkurrencen om arbejdskraften mellem det private og offentlige arbejdsmarked bliver større. For de private virksomheder vil udfordringen – når krisen er overstået, og der igen kommer gang i hjulene – være at få mandskab nok til en større produktion og sikre, at der kommer en løbende tilgang af kvalificerede medarbejdere. Den offentlige sektor står over for en dobbelt udfordring. For det første må man forvente personalereduktioner på grund af besparelserne i stat, region og kommuner. For det andet er den offentlige sektor ’alderstung’, hvilket vil sige, at flere offentligt ansatte vil forlade arbejdsmarkedet tidligere end de privat ansatte. Udfordringen bliver særlig udtalt, når den private sektor begynder at efterspørge arbejdskraft i større stil. Det vil skabe rift om de bedst kvalificerede offentligt ansatte og give den offentlige sektor nye rekrutteringsproblemer. Alternativt må de private virksomheder finde arbejdskraften andetsteds, f.eks. i udlandet. Samlet set betyder udviklingen, at det er helt afgørende, at alle, som har mulighed for at gøre fyldest på arbejdsmarkedet, bliver motiveret og opkvalificeret til at leve op til den kommende efterspørgsel.

FACTS OG FOKUS ’Samtidig må virksomhederne indrette sig på, at den faldende arbejdsstyrke fremover vil gøre det vanskeligt at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer. Kvalifikationskravene er stigende, og det er vanskeligt at fastholde især højtuddannede i regionen. Derfor har virksomheder på alle niveauer også en væsentlig opgave i selv at medvirke til at sikre, at de medarbejdere, der allerede findes i virksomheden, hele tiden bliver videreuddannet.’ (Vækst og Balance – Vækstforum/Region Nordjylland, 2010).

Udfordring 3: Længere tid på arbejdsmarkedet Det må gøres attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet. Én af de største udfordringer er, at der bliver færre i den arbejdsdygtige alder, og flere der modtager efterløn eller pension. Udskydelsen af pensionsalderen om nogle år vil hjælpe på balancen, men allerede nu er der god grund til at arbejde for at gøre det attraktivt at blive et par år ekstra på arbejdsmarkedet. Forebyggelse, attraktive ansættelsesforhold med videre kan på den måde være med til at øge arbejdsudbuddet og sikre den nødvendige arbejdskraft. Udfordring 4: En kompetent arbejdsstyrke kan tiltrække nye virksomheder Der sker en kontinuerlig udskiftning af virksomhederne i Nordjylland, nogle lukker, andre kommer til. En kompetent arbejdsstyrke vil i sig selv tiltrække nye virksomheder og nye arbejdspladser. Tænk blot på, hvordan kvalificeret arbejdskraft i sin tid var medvirkende til, at en helt ny IKT-branche kunne udvikle sig i Nordjylland. I det hele taget vil en kompetent arbejdsstyrke på alle niveauer være et godt kort for Nordjylland, når virksomheder skal udvikle sig. Alle skal have de rette personlige og almene kompetencer, og samtidig skal Nordjylland have højtuddannede specialister.

STIGENDE LEDIGHED - UDFORDRINGEN HER OG NU På lidt længere sigt er udfordringen altså at sikre en tilstrækkelig stor og kompetent arbejdsstyrke, men den aktuelle udfordring er den faldende beskæftigelse og ledigheden. Ændringer kommer hurtigt på arbejdsmarkedet. Grafen på næste side viser tydeligt, hvordan ændringer i beskæftigelsen hurtigt får virkning på ledigheden.

6


2011

Gennemsnitligt antal bruttoledige (ledige og aktiverede), Region Nordjylland

Januar 2006 26.300

September 2010 16.650

August 2008 7.500

Kilde: Danmarks Statistik

I 2010 har Nordjylland været ramt af faldende beskæftigelse og stigende ledighed – herunder stigende langtidsledighed og stigende dimittendledighed. I september 2010 var det gennemsnitlige antal fuldtidsledige 10.630. Der er 16.650 bruttoledige, når de aktiverede tælles med. Den primære forklaring på den kraftige udvikling i ledigheden er afskedigelser i den private sektor. Industrien og bygge- og anlægssektoren har især haft det vanskeligt, og det har også smittet af på andre brancher. Når der for eksempel er lav efterspørgsel efter byggematerialer, så har vognmændene også problemer. Afskedigelserne har både omfattet ikke-faglærte og faglærte, og det store spørgsmål i forhold til den fremtidige udvikling er, hvor stor en del af disse job, der vil blive genetableret, når de økonomiske konjunkturer bliver bedre. En del af arbejdspladserne i produktionen er flyttet til lande med lavere lønniveau, og det er ikke sandsynligt, at de kommer tilbage. En anden grund til stigende ledighed er, at nyuddannede har haft svært ved at få job. Mange er gået fra uddannelse til ledighed. Dette gælder lige fra de faglærte til personer med længere videregående uddannelser. For mange unge har det ikke engang været muligt at gennemføre en uddannelse, fordi de ikke har kunnet få en praktikplads som tømrer, murer eller smed. For nyuddannede akademikere har det været mærkbart, at hovedparten af den offentlige sektor har været meget tilbageholdende med nyansættelser fra denne gruppe. Det gælder også i den private sektor – for eksempel mobilindustribranchen og bygge- og anlægssektoren. Ingeniører med vidt forskellige uddannelsesretninger er således blevet klemt i deres jobsøgning. Inden for det offentlige er det blandt andet blevet vanskeligere at få job inden for sundhedssektoren, så selv nyuddannede sygeplejersker har svært ved at få job. En højst usædvanlig situation for denne faggruppe. Samtidig er langtidsledigheden2 steget. I august 2009 havde 5 % af dagpengemodtagerne i Nordjylland været fuldtidsledige i 12 måneder eller mere. I august 2010 var andelen vokset til 11 % I øvrigt samme udvikling som i de andre beskæftigelsesregioner. Andelen af kontant- og starthjælpsmodtagere (match 1), som har en ledighedsperiode på 12 måneder eller mere, er 15 % i Nordjylland. Det er en mindre andel end i de andre beskæftigelsesregioner.

2 Langtidsledigheden kan defineres på flere måder. I Jobindsats – som er den opgørelse, der anvendes her, opgøres den som antal, der har været fuldtidsledige i 12 måneder.

7


ANALYSERAPPORT

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN Efter dannelsen af Region Nordjylland som følge af kommunalreformen er tallet for beskæftigelsen pr. 1. januar 2008 det højeste. Her var godt 278.000 16-64 årige beskæftiget på nordjyske arbejdspladser. Det er imponerende, at der i Nordjylland er registreret en vækst i antal arbejdspladser på godt 10.000 fra 1. januar 2006 til 1. januar 2008. Fra 2008 til 2009 er der et klart fald i beskæftigelsen3. Beskæftigelsen er først og fremmest faldet i industrien og i bygge- og anlægssektoren, men også de øvrige private brancher er ramt. Det er altså i høj grad mænd og især yngre mænd, som har mistet deres job under krisen. Landets beskæftigelse er faldet med 20.000 fra 2. kvartal 2010 til 3. kvartal 2010, og der er ingen grund til at tro, at Nordjylland ikke har fået sin ca. 10 procents andel af dette fald. I den offentlige sektor er der foretaget afskedigelser i efteråret 2010, og der er udsigt til, at de kommunale budgetter for 2011 vil give yderligere personalereduktioner. Det vil betyde, at et stigende antal kvinder vil miste deres arbejde, fordi kvinder udgør størstedelen af de ansatte i den offentlige sektor. Trods forskellene i opgørelsesmetoderne er tallet fra 2006 til 2009 alligevel sammenlignet i det følgende diagram. Tendensen er tydelig: Væksten er primært at finde i Aalborg, Rebild og Mariagerfjord, mens der nord for fjorden – bortset fra Brønderslev – er tilbagegang i beskæftigelsen. Der er altså tendens til en skævvridning af Nordjylland, hvilket fremover kan få store konsekvenser for nogle af kommunernes udviklingsmuligheder4. Udviklingen i antal beskæftigede (med arbejdssted i Nordjylland 2006-2009) Procent Vesthimmerland

Thisted Rebild

Morsø

Aalborg

- 4.00 - 6.00

Mariagerfjord

- 2.00

Brønderslev

-

Nordjylland

2.00

Læsø

4.00

Jammerbugten

Frederikshavn

6.00

Hjørring

8.00

- 8.00 - 10.00 - 12.00

Kilde: Danmarks Statistik. Omfatter 16-64 årige.

Endelig skal man ikke glemme, at der også i den nuværende periode bliver oprettet nye job, og at job bliver ledige. Arbejdsmarkedet er ikke gået i stå, men kører bare i nedsat tempo !

3 Der er sket et databrud i Ras-tallene fra 2008 til 2009 på grund af en ny opgørelsesmetode. Det medfører, at beskæftigelsesniveauet i 2009 er lavere med den nye opgørelsesmetode, end det ville have været, hvis den gamle opgørelsesmetode var forsat. 4 Den seneste udvikling i beskæftigelsen kan opgøres mere detaljeret og med nyere tal, hvis man bruger Danmarks Statistiks e-indkomstregister. Beskæftigelsesregionen kan findes på www.brnordjylland.dk.

8


2011

DE STORE UDFORDRINGER TIL AKTØRERNE PÅ ARBEJDSMARKEDET I DE KOMMENDE ÅR Der er brug for en indsats på såvel den korte som den lange bane. På den korte bane er den presserende udfordring at få flere ledige i job samt opkvalificere de resterende til de job, der kommer med bedre konjunkturer. På den lange bane er udfordringen at sikre en større arbejdsstyrke, så der ikke bliver mangel på arbejdskraft. Fortsat vækst i Nordjylland kræver, at virksomhederne har et stort og kvalificeret udbud af arbejdskraft, og det kan blive en alvorlig udfordring, hvis udbuddet af arbejdskraft reduceres. Enten som følge af faldende befolkning i den arbejdsdygtige alder, eller som følge af at mange i den arbejdsdygtige alder ikke tilbyder eller kan tilbyde deres arbejdskraft. Antalsmæssig balance er imidlertid ikke nok. Der skal også være balance mellem de efterspurgte og udbudte kompetencer. Den udfordring kræver et intensiveret samspil mellem de erhvervspolitiske, de uddannelsespolitiske og de beskæftigelsespolitiske aktører med fælles mål om at sikre og kvalificere arbejdsudbuddet. Ud fra såvel et menneskeligt, økonomisk som samfundsmæssigt synspunkt er det vigtigt, at den del af arbejdsstyrken, som ikke har de efterspurgte kompetencer, minimeres. Her har alle aktører et vigtigt ansvar: ·· Virksomhederne har et ansvar for at sikre, at deres medarbejdere til stadighed opkvalificeres, så de også kan leve op til kravene til fremtidens kompetencer. Virksomhederne har også et ansvar for at stille sig til rådighed som oplæringssted for de faglige uddannelser samt som praktiksted for de ledige, som måske ikke helt kan gøre fyldest på arbejdsmarkedet i dag. ·· Den enkelte ledige, såvel som beskæftigede, har et ansvar for hele tiden at forbedre og opdatere sine kompetencer, at være motiveret, arbejdssøgende samt faglig og geografisk mobil. ·· Jobcentrene har et ansvar for at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft. Da der igen vil opstå mangelsituationer, hvor der vil være knaphed på arbejdskraft, er det jobcentrenes opgave at sikre, at flest muligt kommer ud af offentlig forsørgelse og bliver selvforsørgende på arbejdsmarkedet. ·· Uddannelsesinstitutionerne har ansvar for at sikre, at arbejdskraften kan få sig de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Opgaverne for alle aktører på arbejdsmarkedet er mange, store og omskiftelige. Nogle initiativer virker hurtigt, mens andre – f.eks. at motivere en ung eller ledig til start på en erhvervsuddannelse – først får virkning, når vedkommende er uddannet til at bestride et job. For jobcentrene er det specielt vigtigt: ·· At have dobbelt fokus: Stort udbud af arbejdskraft næste år og risiko for mangel på arbejdskraft om 5-10 år. ·· At arbejde for, at langtidsledigheden nedbringes. ·· At arbejde for, at de ledige får tilført nye kompetencer i deres ledighedsperiode – eller som minimum fastholder de (gode) kompetencer, som de har erhvervet sig. Helst ved jobrettet aktivering eller uddannelse med jobperspektiv. ·· I fællesskab med virksomheder, fagbevægelse og offentlige myndigheder at samarbejde om, at så få som muligt udstødes af arbejdsmarkedet. Den seneste udvikling i beskæftigelse og ledighed giver i sig selv en forklaring på, hvorfor alle aktører på arbejdsmarkedet, og herunder i høj grad jobcentrene, nogle gange må ændre kurs med kort varsel. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen og arbejdsopgaverne ændrer karakter i løbet af ret kort tid.

9


ANALYSERAPPORT

1.2

KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT

NORDJYDERNE ER LIGE SÅ GODT UDDANNEDE SOM BEFOLKNINGEN I HELE LANDET Nordjylland har tidligere haft et typisk ’udkantspræg’ med lavere uddannelsesniveau og færre unge, der gennemførte en ungdomsuddannelse, sammenlignet med resten af landet. Det er ikke tilfældet længere, og Nordjylland har et godt udgangspunkt for at løfte uddannelsesniveauet yderligere. Uddannelsesniveauet i Nordjylland adskiller sig i det store hele ikke meget fra uddannelsesniveauet i hele landet5. ·· En større andel end i hele landet gennemfører en ungdomsuddannelse ·· En større andel end i hele landet har en erhvervsfaglig uddannelse ·· En mindre andel end i hele landet har en videregående uddannelse Andel i befolkningen uden kompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående uddannelse) i Nordjylland i 2010 fordelt på alder og sammenlignet med hele landet 0.9

0.8

0.7

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

0

Alder i alt

15-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-64 år

65-69 år

Region Nordjylland Hele landet

Kilde: Danmarks Statistik, KRHFU1

5 Henvisninger: ’De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland*, Region Nordjylland, januar 2010, ’Nordjylland de kommende år – behov for faglærte’, Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010, ’TAL om Nordjylland’, Beskæftigelsesregion Nordjylland, 2010, ’Profilmodel 2009 på regioner – fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau’, UNI-C Statistik&Analyse, november 2010.

10


2011

Figuren viser hvor stor en andel af de forskellige aldersgrupper, der har en kompetencegivende uddannelse. Set i forhold til resten af landet har Nordjylland en lidt større andel uden kompetencegivende uddannelse. Forskellen gør sig dog alene gældende i aldersgrupperne fra 40-69 år. De nye generationer har et uddannelsesniveau på højde med eller lidt over landsniveauet. Alle kommuner i Nordjylland er dygtige til at få unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, men der er forskel på, om de unge, der uddanner sig videre, bliver i kommunen eller ej. Derfor er der stor spredning i uddannelsesniveauet, når man sammenligner de nordjyske kommuner. Uanset at Nordjylland klarer sig godt sammenlignet med hele landet, er der stadig for mange, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. ·· Hver 3. i alderen 16-66 år har ikke en kompetencegivende uddannelse ·· Hver 5. i alderen 25-29 år har kun grundskole som højeste fuldførte uddannelse Der er derfor stadig et stort behov for at opkvalificere den nordjyske befolkning. I jobcentrene gælder det om, at unge uden uddannelse motiveres eller hjælpes til at blive klar til uddannelse. For voksne med eller uden uddannelse kan vejen ud af ledighed være at tilegne sig nye kvalifikationer, både via det formelle uddannelsessystem, men også gennem andre virksomhedsrettede opkvalificerende tilbud. Når kortuddannede bliver ledige, har jobcentrene en enestående mulighed for at motivere til opkvalificering og uddannelse. Desværre er der også mange barrierer, især hvis det drejer sig om formelle uddannelsesaktiviteter. Mange voksne har sjældent råd til at gå i gang med uddannelse. Mange har slet ikke lyst til uddannelse eller har ikke evnerne, og mange kan ikke se formålet med uddannelse, hvis ikke der er jobgaranti i den anden ende. Det stiller store krav til jobcentrenes evne til at kommunikere med ledige om mulighederne. Samtidig kræver det faglig indsigt i - og dygtighed i - at bruge de muligheder, der er i lovgivningen for formel opkvalificering, f.eks. gennem brug af jobrotation, voksenlærlingeordning, kombinationsforløb og uddannelse i opsigelsesperioden under større varslinger.

FACTS OG FOKUS Vækstforums initiativ i forhold til unge og uddannelse Det er Region Nordjyllands vision, at alle nordjyder skal have adgang til uddannelse og kompetenceudvikling, og at flere nordjyder får mere uddannelse. Det vil på sigt sikre vækst og udvikling i regionen. Målsætningerne er: ·· 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 50 % en videregående uddannelse. ·· Efter- og videreuddannelsesmulighederne skal styrkes, og flere skal have almen og forberedende voksenundervisning. Inden for uddannelse og kompetence har regionen fastlagt en række indsatser og opgaveområder, som understøtter det strategiske arbejde med regional udvikling i Nordjylland. Det drejer sig om: ·· Uddannelsespuljen ·· Nordjysk Uddannelseskonference 2010 ·· Den nordjyske praktikpladsjagt ·· FremKom - Fremtidens kompetencer ·· EU’s Globaliseringsfond - kompetenceudvikling af ledige ·· Offentligt-privat samarbejde ·· Women in Business Læs mere på Region Nordjyllands hjemmeside, www.rn.dk

11


ANALYSERAPPORT

Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger Udviklingen i de beskæftigedes uddannelsesniveau over de sidste 10 år kan bruges som en indikator på, hvordan efterspørgslen efter arbejdskraft og kvalifikationer vil udvikle sig6. Figuren nedenfor viser, hvordan uddannelsessammensætningen hos de beskæftigede, de arbejdsløse og i befolkningen har udviklet sig de sidste 10 år. Udvikling i befolkningen i Nordjylland 2000-2009 fordelt på uddannelse og socioøkonomisk status

Antal 15.000 10.000 5.000 0 -5.000 -10.000 -15.000 -20.000 -25.000 -30.000 Kortuddannede

Faglærte

Korte. vidg. udd.

Melleml. vidg. udd.

Lange vidg. udd.

Uoplyst

I alt

Beskæftigede

- 17.844

486

2.557

5.463

5.851

2.360

- 1.127

Arbejdsløse

- 5.103

- 3.414

- 294

- 332

- 130

- 253

- 9.526

- 22.947

- 2.928

2.263

5.131

5.721

2.107

- 10.653

Uden for arbejdsstyrken

- 2.262

5.068

701

2.131

1.120

2.563

9.321

Befolkning

- 25.209

2.140

2.964

7.262

6.841

4.670

- 1.332

Arbejdsstyrken

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasu 1 og Rasu 11; egne beregninger.

Der bliver flere beskæftigede med videregående uddannelse, og selvom udbuddet også er steget de sidste 10 år, har det alligevel været svært at holde trit med, at der er blevet job til næsten 14.000 flere med videregående uddannelse. Til sammenligning er der kun blevet job til 486 flere faglærte i samme periode. Beskæftigelsen er faldet markant for kortuddannede personer. Fra 2000 til 2009 er der blevet godt 17.000 færre beskæftigede. Uddannelse bidrager til arbejdsstyrken Uddannelse betaler sig både for den enkelte og for samfundet. Uddannelse giver en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, en lavere ledighed, og i gennemsnit er uddannede personer ældre, når de forlader arbejdsmarkedet end kortuddannede. Kortuddannede har således større risiko for at blive ledige end personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser, og de har større risiko for at blive marginaliseret og rykke uden for arbejdsstyrken. Den voldsomme og pludselige stigning i ledigheden fra efteråret 2008 og gennem 2009 har accelereret en overordnet trend. Der bliver stadig færre job til personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse.

6

12

Nordjylland de kommende år – behov for faglærte’, Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2011


2011

I tider med høj beskæftigelse er personer uden uddannelse med til at skabe paradoksproblemer – deres kvalifikationer svarer ikke til det, der efterspørges, og i tider med høj ledighed skubbes dem med de mindst efterspurgte kvalifikationer ud i randen af arbejdsmarkedet. Befolkningens højeste fuldførte uddannelse i Nordjylland fordelt på socioøkonomisk status. 16-66 år, 2009 Procent 60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

00 %

Grundskole

Almen gym. uddannelse

Erhvervsgym. uddannelse

Erhvervsgym. uddannelse

KVU

MVU

Bachelor

LVU

Uoplyst

Befolkning

33 %

05 %

03 %

35 %

05 %

12 %

01 %

04 %

03 %

Arbejdsløse

40 %

03 %

01 %

38 %

04 %

06 %

01 %

04 %

03 %

Beskæftigede

26 %

05 %

03 %

39 %

06 %

14 %

01 %

05 %

02 %

Udenfor arbejdsstyrken

51 %

05 %

05 %

25 %

02 %

06 %

01 %

01 %

06 %

Kilde: www.jobindsats.dk

Figuren viser, at personer, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, udgør 32,6 % af befolkningen men 40,5 % af de arbejdsløse i Nordjylland. De er stærkt overrepræsenteret blandt personer uden for arbejdsstyrken. Personer med erhvervsfaglige uddannelser og personer med videregående uddannelser er overalt underrepræsenteret blandt de arbejdsløse i forhold til deres andel af befolkningen. Erhvervsfrekvensen stiger, jo højere uddannelsesniveau folk har, og uddannelse i sig selv ser også ud til at øge erhvervsfrekvensen. Det betyder, at hvis befolkningen i højere grad får en kompetencegivende uddannelse, vil det i sig selv bidrage til at øge arbejdsstyrken. Uddannelse gør også arbejdsstyrken mere fleksibel. Personer med uddannelse har generelt lettere ved at skifte jobfunktion eller efteruddanne sig, og de finder hurtigere job igen, hvis de bliver ledige, end personer uden uddannelse.

13


ANALYSERAPPORT

Uddannelse og opkvalificering er derfor vigtige redskaber i indsatsen for at udvide arbejdsstyrken og begrænse ledigheden, i særdeleshed langtidsledigheden. Såvel unge som voksne skal derfor tilskyndes til at tage en kompetencegivende uddannelse. Hvilke kompetencer bliver der behov for? – nogle indikatorer Krisen og den stigende ledighed fra 2008 og frem har gjort det tydeligt, hvor afgørende det er at have en kompetencegivende uddannelse. Nogle faggrupper rammes særlig hårdt af, at arbejdspladser nedlægges, eller at virksomheder flytter til udlandet. Det drejer sig ikke kun om job med lavt kvalifikationsindhold, men også job, der bestrides af personer med uddannelse. Dertil kommer betydningen af aldersudviklingen i befoIkningen. I hovedtræk er billedet for de forskellige kompetenceniveauer følgende: ·· Kortuddannede Udbuddet falder, men efterspørgslen falder endnu mere. Hvis ikke flere uddannes, bliver der overskud af arbejdskraft i denne gruppe. ·· Faglærte Udbuddet og efterspørgslen falder, men udbuddet falder mest. Hvis ikke flere uddannes, bliver der udbredt mangel på arbejdskraft. ··

Personer med videregående uddannelse Udbuddet stiger og efterspørgslen stiger. Spændet mellem udbud og efterspørgsel er dog lille, og i mange brancher kan der hurtigt komme mangel på arbejdskraft.

Relativt mange over 50 år i det offentlige og i håndværksfagene Flere brancher har en høj andel af beskæftigede over 50 år. Specifikke faggrupper, særligt i den offentlige sektor, har mange beskæftigede over 50 år. Det gælder for eksempel læger, folkeskolelærere, social- og sundhedshjælpere, socialrådgivere med flere. I den private sektor er det langt færre brancher, men især for nogle af håndværksfagene er der relativt mange over 50 år. Det gælder for eksempel murere, maskinarbejdere, snedkere, tømrere og frisører. Ud over stigende krav til arbejdskraftens formelle og faglige kompetencer viser en række analyser, at der også kommer stigende krav til arbejdskraftens personlige og almene kompetencer. Selvledelse og ledelseskompetencer i bred forstand vil i stigende grad blive efterspurgt. Der kommer til at mangle faglærte Beregninger tyder på, at Nordjylland risikerer at mangle 20.000 faglærte i arbejdsstyrken i løbet af de næste 15 år. Medmindre det lykkes at uddanne flere faglærte, end der er blevet uddannet de sidste 15 år.

14


2011

Arbejdsstyrken i Nordjylland i 2009 fordelt på uddannelse og alder

Antal 120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

0

- 20.000

- 40.000

- 60.000 19-29 år

30-49 år

50-64 år

Forskel (50-64 år) (16-24 år)

Faglærte

3.153

10.695

4.449

- 1.296

LVU

3.627

21.376

13.139

- 9.612

KVU

1.857

9.582

13.139

- 9.612

MVU

14.979

59.587

34.984

- 20.005

Kilde: Jobindsats.dk og Beskæftigelsesregion Nordjyllands egne beregninger

Figuren viser antallet af 16-29 årige, antallet af 30-49 årige og antallet af 50-64 årige i arbejdsstyrken i Nordjylland i 2009 fordelt på højeste fuldførte uddannelse. Der er knap 15.000 med erhvervsfaglige uddannelser blandt de 16-29 årige, mens der er næsten 35.000 i alderen 50-64 år, som har en erhvervsfaglig uddannelse. Regnestykket viser altså, at der vil mangle ca. 20.000 faglærte. Det er en forudsætning, at efterspørgslen er den samme som i 2009. Nogle fag vil blive ramt hårdere og hurtigere af denne udvikling. Det er fag, hvor der er særligt mange ældre medarbejdere. Figuren herunder viser, at ca. 1/3 af de beskæftigede med erhvervsuddannelse er over 50 år. For eksempel er der mere end 2.000 beskæftigede over 50 år i hver af de store faggrupper social- og sundhedshjælpere, tømrere og mekanikere ved opgørelsen pr. 1. januar 2009. Disse fag får virkelig brug for, at mange nye kræfter kan træde til. For alle figurens 10 fag gælder, at rekrutteringsmulighederne er ekstra begrænsede, fordi det næsten udelukkende er enten mænd eller kvinder, der vælger de enkelte fag.

15


ANALYSERAPPORT

Andel beskæftigede i Nordjylland fordelt på 50+ fordelt på udvalgte fag, 2009

Social- og sundhedsassistent Frisør Elektriker Mekaniker Maler Tømrer Soc.- og sundh.hj., sygehj., pl.hjemsass. Maskinarbejder Murer Snedker Tandklinikassistent Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb (ef) 0%

5%

10 %

15 %

20 %

25 %

30 %

35 %

40 %

45 % 50 %

Kilde: Jobindsats.dk

Arbejdsmarkedet vil i et vist omfang tilpasse sig udbud og efterspørgsel, og strukturerne ændrer sig også. For eksempel efterspørges der færre med kontoruddannelse, men flere med akademiske uddannelser til administrative opgaver. Offentlige og private virksomheder vil finde nye måder at udføre arbejdet på ved for eksempel at anvende teknologi, ændre på organisationsformer og efterspørge alternativ arbejdskraft, for eksempel fra udlandet. Det kan reducere rekrutteringsbehovet. Alligevel vil der være brug for mange forskellige initiativer for at undgå mangel på faglærte i større omfang. Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Den offentlige sektor har nogle særlige udfordringer. Risikoen for at der kommer til at mangle velfærdsuddannede i Nordjylland, er stor. Gennemsnitsalderen i den offentlige sektor er generelt høj, men i nogle faggrupper er der en særlig høj andel af medarbejdere og ledere på 50 år og derover. Dertil kommer, at der i ganske mange fag i den offentlige sektor er en skæv kønsfordeling, som betyder, at rekrutteringsmulighederne er mere begrænsede end til andre fag. Endvidere har kvinder i gennemsnit en tidligere tilbagetrækningsalder end mænd, hvilket skærper denne udfordring. Øgede krav til uddannelsesniveau og kompetencer samt måske øget personalebehov som følge af den demografiske udvikling, spiller også en rolle.

FACTS OG FOKUS Specialfunktionen for ligestilling understøtter blandt andet jobcentrenes arbejde med at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked. Se mere på hjemmesiden: www.bmligestilling.dk

16


2011

Den offentlige sektor er derfor i konkurrence med den private om at rekruttere de unge. Det kan blive vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt mange medarbejdere inden for visse grupper af velfærdsuddannede. Analysen ’Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland’7 udpeger de faggrupper, der vil stå over for en betydelig rekrutteringsudfordring. Analysen omfatter faggrupperne på social- og sundhedsområdet og på lærer- og pædagogområdet fra erhvervsuddannelsesniveau til mellemlangt videregående niveau. For de fleste faggruppers vedkommende er det navnlig på lidt længere sigt, der kan opstå mangel på arbejdskraft. Det hænger sammen med de aktuelle besparelser i den offentlige sektor, der betyder, at det nu og de næste par år vil være lettere at rekruttere medarbejdere end det hidtil har været. Det giver de ansvarlige aktører et pusterum til at tage den langsigtede udfordring op og handle, inden problemerne vokser sig store. Fremskrivningen viser, at manglen på arbejdskraft i perioden frem til 2025 vil være koncentreret om nogle få fagområder. Det drejer sig om social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, bioanalytikere og tandklinikassistenter. Inden for børne- og undervisningsområdet peger analyserne på, at der vil være balance mellem udbud og efterspørgsel. Dog er der risiko for mangel på folkeskolelærere. Hvad kan de ansvarlige aktører gøre? ·· Den største andel er kvinder, og mange af dem kan motiveres til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. ·· Jobcentrene og uddannelsesstederne kan motivere og vejlede flere mænd til at krydse det kønsopdelte arbejdsmarked og søge over i velfærdsfagene. ·· Flere mænd med indvandrerbaggrund kan kvalificere sig til omsorgsfagene. ·· Flere kvinder, der arbejder på deltid, kan motiveres til at arbejde på fuld tid.

HVORDAN FREMMES KOMPETENCEUDVIKLINGEN ? Jobrotation Hvordan kan beskæftigede blive opkvalificeret, uden at virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft? Og hvordan kan ledige opkvalificeres med et reelt beskæftigelsesperspektiv? Som svar på spørgsmålene synes jobrotation at ligge lige for. Jobrotation betyder, at jobcentret indgår en konkret aftale med en virksomhed om at formidle ledige som afløsere for de af virksomhedens medarbejdere, der deltager i uddannelse/efteruddannelse. I praksis viser det sig dog, at det alligevel kan være et krævende projekt at komme i gang med jobrotation. Det er derfor vigtigt, at Beskæftigelsesregionen, hvor det er muligt, understøtter brugen af jobrotation. For eksempel ved ·· at motivere jobcentre og samarbejdspartnere til at etablere projekter ·· at understøtte jobcentrene i at dele viden og erfaringer med jobrotation ·· at formidle praktisk og økonomisk holdbare modeller til at gennemføre jobrotation

7 Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland og Region Nordjylland, december 2010.

17


ANALYSERAPPORT

FACTS OG FOKUS Gennem jobrotation satser Jammerbugt Kommune på uddannelse af egne medarbejdere og giver samtidig job og uddannelse til ledige i kommunen. Den 1. februar 2009 mistede Kirsten Bruun sit job som fabriksarbejder. Ligesom mange andre blev hun ramt af finanskrisen, og udsigterne til et nyt job som ufaglært var mildest talt dystre. Derfor var Jammerbugt Kommunes tilbud om deltagelse i et jobrotationsprojekt kærkomment. Her er hun sikret job som vikar i hjemmeplejen, indtil hun bliver optaget på uddannelsen til social- og sundhedshjælper – under uddannelsen får hun løn af kommunen. ”Det har været en positiv oplevelse hele vejen igennem, og det er jo nok den her vej, jeg skal gå, hvis jeg vil have et fast job i fremtiden. Nu får jeg endda også en uddannelse og løn, mens jeg tager den – det var ikke blevet til noget, hvis jeg skulle på SU,” siger hun.

FACTS OG FOKUS Beskæftigelsesregionerne i Danmark offentliggør i 2011 en guide til jobrotation. I guiden kan praktikere på jobcentre, i virksomheder og på uddannelsesinstitutionerne finde enkle trin-for-trin modeller til etablering af små eller store jobrotationer. Guiden behandler lovgivning, økonomi, relationer til samarbejdspartnere, metoder til kompetenceafklaring med mere. Guiden henvender sig til jobcentre, VEU-centre og øvrige aktører. Formålet med guiden er at inspirere virksomheder og nøgleaktører til at øge brug af jobrotation.

Voksenlærlingeordning Voksenlærlingeordningen giver mulighed for, at virksomheder, der indgår aftale med en voksenlærling over 25 år, kan få tilskud til lønnen i op til 2 år. De uddannelser, der kan gives tilskud til, er uddannelser, hvor den regionale arbejdsmarkedsbalance viser, at der er gode beskæftigelsesmuligheder. Under denne ordning har ledige og beskæftigede mulighed for at blive uddannet på et bedre forsørgelsesgrundlag end almindelig lærlingeløn. Ordningen er et populært redskab, men alligevel viser det sig, at ikke alle virksomheder og borgere kender til denne mulighed. Det har derfor stor betydning, at Beskæftigelsesregionen og jobcentrene til stadighed markedsfører ordningen.

18


2011

FACTS OG FOKUS Succes med at relancere tilskud til voksenlærlinge Beskæftigelsesregionen har i efteråret 2010 i et samarbejde med jobcentrene gennemført en kampagne for voksenlærlingeordningen. 1.000 virksomheder i hele regionen har fået besøg med tilbud om mere information om ordningen. Kampagnen har kørt i flere medier og i jobcentrene. Kampagnen har på én gang rettet sig mod offentlige og private virksomheder, mod borgere, ledige og beskæftigede og mod jobcentrenes samarbejdspartnere. Den har skabt fornyet opmærksomhed om ordningen, og det kan konstateres, at især private virksomheder efterfølgende har henvendt sig til jobcentrene for at indgå aftaler - eller tilkendegive interesse - for en voksenlærling. Initiativet er et godt eksempel på, at jobcentre og beskæftigelsesregion kan etablere tværgående samarbejde med stærk gennemslagskraft og stor opmærksomhed. Kampagnen har samtidigt kørt i Region Midtjylland. Ordningen skal ikke konkurrere med oprettelse af praktikpladser til unge. Hvis man vil sikre Nordjylland tilstrækkelig erhvervsfaglig arbejdskraft, skal både unge og voksne uddannes.

Samarbejde om opkvalificering af arbejdsstyrken Der er brug for et godt og konstruktivt samspil mellem uddannelsesstederne, virksomhederne og jobcentrene. Beskæftigelsesregionen skal kunne give de forskellige aktører et kvalificeret billede af, hvordan udbuddet af arbejdskraft ser ud samt hvordan udbuddet af arbejdskraft bør udvikles, så det kan modsvare fremtidens efterspørgsel.

19


ANALYSERAPPORT

GEOGRAFISK OG FAGLIG MOBILITET I NORDJYLLAND 1.3

Graden af geografisk og faglig mobilitet har stor betydning for arbejdsmarkedets fleksibilitet og balance. Villighed til at arbejde langt fra bopælen og villighed til at skifte fag eller branche øger virksomhedernes mulighed for at rekruttere i tider med knaphed på arbejdskraft og udvider jobmulighederne for den enkelte i tider med knaphed på job. Villighed til at pendle er med til at holde ledigheden nede. Faglig mobilitet kræver evne og vilje til at tilegne sig nye kompetencer og mod til at tage imod nye udfordringer. Mobilitet, såvel geografisk, branchemæssig som faglig mobilitet, er med til at reducere ubalancer og flaskehalse på arbejdsmarkedet. Næstmest pendling i Nordjylland Beskæftigelsesregionens pendlingsanalyser viser, at nordjyderne pendler ganske meget, og at pendlingen har stor betydning for udbuddet af arbejdskraft, virksomhedernes muligheder for at rekruttere arbejdskraft og befolkningens muligheder for at få job både under høj- og lavkonjunktur. Nordjyderne transporterer sig i gennemsnit 21,5 km for at komme på arbejde. Nordjylland er dermed den region i Danmark, hvor der pendles næstmest pr. indbygger. Det nordjyske arbejdsmarked går i vidt omfang på tværs af kommunegrænser, og overordnet tegner pendlingen et billede af fire arbejdskraftoplande i Nordjylland: Aalborg-området, Vendsyssel-området, Himmerlandsområdet og Thy/Mors-området. Der er udstrakt pendling på regionens nordsyd akse og pendling i mindre grad på øst-vest aksen. Men der er også omfattende pendling på tværs af regionsgrænsen. Kommunerne i Himmerland deler et lokalt arbejdsmarked med Viborg og Randers kommuner, mens Thisted og Mors deler et lokalt arbejdsmarked med Struer og Skive kommuner. Tilbagegangen i arbejdspladser i de nordjyske kommuner fra 2008 til 2009 har betydet, at nordjyderne udbyder deres arbejdskraft i en større radius end tidligere. Den geografiske mobilitet er øget. Pendling afbøder virkningen af tilbagegangen i beskæftigelsen – folk finder job længere væk og er villige til at rejse længere efter job. Det er derfor en vigtig faktor for udbuddet af arbejdskraft og for arbejdsmarkedets balance, at befolkningen har gode muligheder for at pendle. Især for borgere uden eget transportmiddel spiller det en rolle, at den offentlige transport er udbygget og effektiv, eller at der er adgang til kørselsordninger.

FACTS OG FOKUS I Jammerbugt Kommune lægger man vægt på, at visse kontanthjælpsmodtagere kan komme i virksomhedspraktik. Det kan være vanskeligt at møde tidligt på arbejde, hvis man ikke har et transportmiddel. Jammerbugt Kommune har derfor valgt at indkøbe scootere, som stilles til rådighed for ledige, der har behov for det for at komme på arbejde.

Mange ledige genfinder job inden for deres tidligere branche Tiden fra midten af 2008 til nu har også været med til at fremme den faglige mobilitet i arbejdsstyrken. Stigende arbejdsløshed, især for mænd i håndværk og industri, i kombination med fortsat jobvækst i den offentlige sektor, har trukket mange mænd over i fag, som de normalt ville holde sig langt væk fra. Det gælder især job på det pædagogiske område og på social- og sundhedsområdet.

20


2011

FACTS OG FOKUS Uddannelsesinstitutioner udvikler forløb til ledige mænd med henblik på erhvervsskifte Andelen af mænd på uddannelse, kurser og efteruddannelse på social- og sundhedsuddannelserne er steget markant de sidste 2 år. Nogle uddannelsesinstitutioner har udviklet forløb specielt målrettet mænd, der ønsker et erhvervsskifte.

Branche- eller fagskift er ofte væsentlige elementer i en effektiv jobsøgningsstrategi. Det gælder ikke mindst, når konjunkturerne i kortere eller længere tid er mindre gunstige inden for den branche, hvor borgeren har mistet beskæftigelsen. En analyse8 baseret på oplysninger fra E-indkomstregistret9 viser, at langt de fleste opnår nyt job i deres tidligere branche, men at det også er muligt at bevæge sig på tværs af brancherne. 75 % af de borgere i Nordjylland, der er blevet ledige og igen er kommet i arbejde siden januar 2008, har fundet job inden for samme hovedbranche, som de blev afskediget fra. I Nordjylland er den faglige mobilitet – målt som andelen, der finder job i en ny branche – mindst for personer, der er blevet ledige fra offentlige brancher, byggeriet og industrien. Af dem finder mere end tre ud af fire job i samme branche, som de kom fra. Undersøgelsen kan dog ikke vise, hvor høj branchemobiliteten er i underbrancherne.

8 9

Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, december 2010. Om beskæftigede, der i en periode har været ledige, og deres jobskifte mellem 10 hovedbrancher.

21


ANALYSERAPPORT

Den faglige mobilitet er umiddelbart størst inden for it- og mediebranchen, vidensservice samt finans og forsikring, hvor mindre end halvdelen finder job i samme branche. Den største andel, 22 %, som skifter til den offentlige sektor, ses i it- og mediebranchen. Brancheskift udgør dog samtidig en stor udfordring. Det tager tid at tilegne sig nye kompetencer, og der kan være stor konkurrence om jobbene fra andre med konkret erfaring inden for det pågældende område. Derudover har den enkelte ledige oftest sine stærkeste kompetencer inden for netop den branche, som vedkommende har forladt. At de ledige i så høj grad genfinder beskæftigelsen i ’deres egen’ branche kan skyldes snæver jobsøgning, hvor der kun søges inden for samme branche. Det kan dog også skyldes, at de ledige ikke i særlig høj grad kommer i betragtning til job i andre brancher. Eksempelvis på grund af stor jobkonkurrence, manglende kompetencer eller erfaring inden for den nye branche og ringere netværk i nye brancher. Omvendt skal det også påpeges, at det rent faktisk er én ud af fire ledige, der finder et job i en anden branche. Beskæftigelsesindsatsen kan understøtte muligheden for faglig mobilitet ved: ·· ·· ·· ··

22

at vejlede ledige at give ledige mulighed for at afprøve nye fag eller brancher i aktiveringstilbud at uddanne og efteruddanne på anden måde at kvalificere ledige til job med gode beskæftigelsesmuligheder. Ofte vil kombinationsforløb med vejledning og afklaring, praktik og uddannelse være det bedste tilbud.


2011

ANTAL BORGERE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE OG INDSATSEN FOR AT FÅ DEM I JOB 2.1

Formålet med jobcentrenes beskæftigelsesindsats er at begrænse antallet af borgere, der modtager en offentlig forsørgelse ved at få dem i job eller motivere dem til at gå i gang med ordinær uddannelse. Dette hovedafsnit fokuserer på udbuddet af arbejdskraft og særligt de målgrupper, der er for ministerens fire mål for beskæftigelsesindsatsen. Afsnittet giver indledningsvist overblik over hvor mange, der modtager en offentlig forsørgelse samt nogle overvejelser om jobcentrenes indsats for at få disse borgere tilbage på arbejdsmarkedet.

HVOR MANGE ER PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I NORDJYLLAND ? Der er mange borgere, der af forskellige årsager ikke har en plads på arbejdsmarkedet. I oktober 2010 var der i Nordjylland 69.687 fuldtidspersoner på en offentlig forsørgelsesydelse. Opgørelsen dækker over en række forskellige ydelsesgrupper. Førtidspension er langt den største. Derudover er det dagpenge, kontant- og starthjælp samt sygedagpenge, der fylder i det samlede billede. Oversigt over antal borgere på offentlig forsørgelse

Oktober 2009 Fuldtidspersoner

A-dagpenge Kontant- og starthjælp Introduktionsydelse Revalidering Forrevalidering

Pct. af befolkningen (16-66 år)

Oktober 2010 Fuldtidspersoner

Pct. af befolkningen (16-66 år)

Udvikling Fuldtids personer pct.

Hele landet Pct. af befolkningen (16-66 år)

Udvikling Fuldtidspersoner

14.389

3.7 %

14.084

3.7 %

- 2.1 %

3.3 %

23.2 %

9.778

2.5 %

10.312

2.7 %

5.5 %

3.2 %

8.4 %

369

0.1 %

457

0.1 %

23.8 %

0.1 %

32.1 %

1.689

0.4 %

1.616

0.4 %

- 4.3 %

0.3 %

- 7.5 %

484

0.1 %

436

0.1 %

- 9.9 %

0.1 %

7.2 %

Sygedagpenge*

9.905

2.6 %

8.825

2.3 %

- 10.9 %

2.3 %

- 3.4 %

Ledighedsydelse

1.545

0.4 %

1.707

0.4 %

10.5 %

0.4 %

10.7 %

Fleksjob

6.230

1.6 %

6.276

1.6 %

0.7 %

1.4 %

3.2 %

Førtidspension

25.806

6.7 %

25.974

6.8 %

0.7 %

6.7 %

0.5 %

Ydelsesgrupper i alt

70.195

18.1 %

69.687

18.1 %

- 0.7 %

17.8 %

5.3 %

Uden førtidspension

44.389

11.4 %

43.713

11.3 %

- 1.5 %

11.1 %

8.5 %

Kilde: Jobindsats.dk - Bemærk, at tallene vedrørende sygedagpenge er fra september 2009.

Tallene viser, at der er lidt flere på offentlig forsørgelse i Nordjylland end gennemsnitligt i hele landet. I Nordjylland modtog 18,1 % af befolkningen (16-66 år) en offentlig forsørgelsesydelse, mens gennemsnittet i hele landet var 17,8 %. Udviklingen det seneste år har været forskellig for de forskellige ydelsesgrupper. Der er blevet lidt færre på dagpenge, mens der har været en stigning i antal personer på kontant- og starthjælp. Der har også været et betragteligt fald i antal personer på sygedagpenge og en lille stigning i antal personer på førtidspension. Selvom det samlede billede viser et fald, er det værd at bemærke bevægelserne mellem ydelserne. Hvis indsatsen på et område – for eksempel sygedagpenge - medfører stigning i gruppen på kontant- og start-

23


ANALYSERAPPORT

hjælp eller førtidspension, kan man tale om de forbundne kar. Det kan konstateres, at der gøres god brug af revalidering i indsatsen i Nordjylland. Revalidering kan for personer, der ikke er arbejdsdygtige i deres hidtidige erhverv, være et redskab til en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet. Den gode nyhed er, at forskellen mellem Nordjylland og landsgennemsnittet bliver lidt mindre. I Nordjylland har der i det seneste år været et fald i antal personer på offentlig forsørgelse på 0,7 %, mens der i hele landet har været en stigning på 5,3 %. Dette kan også ses af figuren nedenunder, som viser udviklingen fra januar 2006 til i dag. Udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse. Januar 2006 – september 2010 Procent 105 100 95 90 85 80 75 70 65

Juli 2010

September 2010

Maj 2010

Marts 2010

Januar 2010

November 2009

Juli 2009

September 2009

Maj 2009

Marts 2009

Januar 2009

November 2008

September 2008

Juli 2008

Maj 2008

Marts 2008

Januar 2008

November 2007

Juli 2007

September 2007

Maj 2007

Marts 2007

Januar 2007

November 2006

Juli 2006

September 2006

Maj 2006

Marts 2006

Januar 2006

60

Nordjylland Danmark

Kilde: Jobindsats.dk

Udviklingen i Nordjylland har i store dele af denne periode været mere positiv end i landet som helhed. Og særlig i 2010 har der været et større fald i Nordjylland i det samlede antal borgere på offentlig forsørgelse end i hele landet. Ovenstående er dog bare tal, der siger noget om, hvor mange personer, der modtager en offentlig ydelse. Bag ved tallene gemmer der sig borgere, som har vidt forskellige udfordringer i forhold til at kunne komme ind på arbejdsmarkedet. Nogle vil umiddelbart kunne tage job, andre har brug for støtte og styrkede kompetencer, og andre igen har både personlige, helbredsmæssige, sociale og faglige udfordringer, som skal overkommes, før det bliver muligt at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcentrene har derfor en meget stor opgave foran sig. Der er mange borgere, der har brug for hjælp og støtte, og der er brug for en differentieret indsats, når jobcentrene skal hjælpe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet.

24


2011

BRUG FOR EN INDIVIDUELT TILRETTELAGT INDSATS Jobcentrene står med et stigende antal ledige med meget forskellige udgangspunkter og et arbejdsmarked i langsom bedring. Samtidig er der fra årsskiftet indført nye rammer for aktiveringsindsatsen. Refusionssatserne er sænket. Endvidere motiverer refusionssystemet nu til en større brug af virksomhedsrettet aktivering, fordi dette giver højere refusion end i de perioder, hvor den ledige ikke modtager virksomhedsrettet aktivering. Det er ambitionen, at flere ledige derved kommer ud i - og får en tilknytning til - virksomhederne, og at de opnår enten støttet eller ordinær beskæftigelse. Tidlig og hyppig kontakt øger muligheden for job Erfaringerne, men også forsøg gennemført af Arbejdsmarkedsstyrelsen, viser, at en tidlig og hyppig kontakt med de ledige øger de lediges muligheder for job – både på kort og langt sigt10. Notatet ’Kortlægning af jobfokus i den aktive indsats11’ viser da også, at mange af de nordjyske jobcentre har fokus på vigtigheden af den tidlige indsats over for borgerne. Flere jobcentre udpeger målgrupper for hvem, det er særligt vigtigt med et tidligt samtaleforløb for at undgå længerevarende ledighed. Det kan være ufaglærte, ledige over 50 år, ledige inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder med flere. Jobbutikkerne spiller en afgørende rolle i forhold til en effektiv tidlig borgerrettet indsats. Det er her, den første registrering foregår, og borgeren bliver hjulpet med jobsøgningen, brug af jobnet samt gode råd til udarbejdelse af cv’et. Det er også her, at ledige med særlige behov har mulighed for at få en tid til en samtale med en sagsbehandler, der så kan hjælpe borgeren videre i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Udfordringen ligger derfor i at få optimeret indgangen til jobcentret, at sikre, at medarbejderne i jobbutikken er rustet til hurtigt at få spottet, om borgere, der henvender sig i jobbutikken, er umiddelbart jobklare eller indsatsklare, så der kan foretages den rette visitering af borgeren med det samme. Herved sikres der en hurtig og målrettet indsats tidligt i forløbet. Fokus på virksomhedsrettet aktivering Jobcentrene har i deres redskabsvifte mange aktiveringstilbud, der kan tilbydes de borgere, der er blevet ledige. Analyser viser, at virksomhedsrettet aktivering for en stor gruppe af borgere i højere grad fører ledige til job end andre typer af aktivering. Data fra jobindsats.dk viser da også, at jobcentrene i de seneste år har udvidet antallet af personer på dagpenge, kontant- og starthjælp, der deltager i et virksomhedsrettet tilbud. Virksomhederne ønsker at tage ansvar i forhold til de ledige Jobcentrenes generelle vurdering er, at virksomhederne i høj grad ønsker at tage ansvar og gøre en indsats i forhold til ledige. Både i forhold til dem, der er tæt på arbejdsmarkedet, men også dem, der er langt fra arbejdsmarkedet, og som måske har problemer ud over ledighed og har brug for lidt ekstra støtte. Virksomhederne har været villige til at oprette virksomhedscentre og tilbyde praktik- og løntilskudspladser. Det er vigtigt, at jobcentrene er i dialog med virksomhederne – såvel med ledelsen som med medarbejderrepræsentanterne. Det kan dog blive en udfordring at vedligeholde en god og konstruktiv dialog med virksomhederne i takt med behov for flere pladser uden samtidig at forringe mulighederne for, at virksomhederne ansætter ordinær arbejdskraft. Planlægning af virksomhedskontakten er vigtig Der bliver et større behov for at få et overblik over alle virksomheder i kommunen og i nabokommunerne samt strategisk at planlægge kontakten til virksomhederne. Samtidig skal jobcentret i endnu højere grad end i dag skabe og vedligeholde et virksomhedsrettet fokus, der passer til den enkelte ledige. En af udfordringerne er at finde det rette redskab til den enkelte ledige, så det individuelle fokus sikres. Her kan det blive en udfordring at finde egnede virksomheder og at finde nok af dem.

10 11

Samspil info, nr. 34, 5. januar 2011. www.brnordjylland.dk/Viden-om-arbejdsmarkedet/Publikationer.aspx.

25


ANALYSERAPPORT

Jobcentrene arbejder på at få indsatsen organiseret optimalt og på at servicere virksomhederne. Der arbejdes strategisk med en mere systematisk organisering af virksomhedsbesøgene - også for at opsøge nye virksomheder, der er interessante ud fra et beskæftigelsespolitisk perspektiv. Det er også vigtigt at styrke virksomhedernes indgang til jobcentrene, så virksomhederne kan få hurtige svar, når de henvender sig, og så jobcentret kan hjælpe virksomhederne på rette vej med det samme. Det er vigtigt, at jobcentrene får afstemt forventningerne med virksomhederne. Virksomhederne skal være helt klare på, hvad de kan forvente af jobcentrene, hvilke borgere, de kan forvente at få visiteret, og hvornår. Jobcentrene kan også give tilskud til en mentor på virksomheden. En medarbejder frikøbes nogle timer til at gøre en ekstra indsats for at hjælpe den ledige på vej i forhold til arbejdsmarkedet. Erfaringerne med virksomhedscentrene viser også, at det er vigtigt, at jobcentret har en hyppig kontakt gennem forløbet med både virksomheden og borgerne, der er visiteret til forløb på virksomhederne. På den måde kommer der mere progression i forløbene. Der bliver hurtigere taget hånd om eventuelle problemstillinger, der skal løses for at sikre det bedste udbytte af forløbet for både virksomheden og den ledige. De nye regler øger også behovet for et godt samspil med anden aktør blandt andet i forbindelse med virksomhedskontakten. Det bliver i stigende grad vigtigt at stille præcise krav til indholdet af aktiveringen og sikre en god opfølgning på indsatsen. Fokus på den individuelt tilrettelagte indsats Det er vigtigt at afklare den enkelte lediges forudsætninger for at kunne vurdere, hvad der kan bringe den enkelte i beskæftigelse. Mange jobcentre starter derfor med afklarings- og vejledningsforløb, hvorefter den ledige tilbydes en mere specifik indsats. For de svagere grupper er det ofte en trappestigetankegang, der ligger til grund for indsatsen, før den ledige bliver klar til en kontakt med en virksomhed. Målet er at bringe den ledige stadig tættere på arbejdsmarkedet. Det kan være nyttigt og nødvendigt med kombinerede forløb, som er særligt tilrettelagte for at styrke den lediges personlige, almene og faglige kompetencer. Trappestigetankegangen har været afprøvet med succes i for eksempel virksomhedscentermodellen. Udfordringen bliver blandt andet at øge volumen samt at finde virksomheder, der kan og vil samarbejde om de stadigt flere ledige fra de svagere grupper. Andre har brug for en kortere opkvalificering, som tager udgangspunkt i viden om mangelsituationer på det lokale arbejdsmarked. Aktivering som investering Der er kommet stigende fokus på at betragte aktivering som en investering. En investering i en ekstra god aktiveringsindsats betaler sig på lidt længere sigt, hvis den ledige kommer i arbejde. Investeringen kan for eksempel bestå i ekstra personaleressourcer på jobcentret og endnu tættere kontakt til flere virksomheder, som måske kan garantere ansættelser efter endt aktivering. Succeskriterier for aktivering Succes med aktivering måles ofte på, hvor mange ledige, der er kommet i job efter et aktiveringsforløb. Men hvad med de ledige, der ikke kommer i job? Det kan være, at den lediges individuelle forudsætninger betyder, at vejen til job er lang. Med de nuværende konjunkturer på arbejdsmarkedet kan selv meget gode aktiveringsforløb, der kvalificerer ledige direkte til et job, have en ringe effekt, fordi der måske ikke lige er det rette ledige job. Det giver behov for mere viden om, hvad der virker i aktiveringen og hvilke indholdsmæssige elementer i aktiveringen, der bringer forskellige grupper af ledige tættere mod arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi måler progressionen i aktiveringen, selvom målet om job endnu ikke er nået. Beskæftigelsesregionen er sammen med de nordjyske jobcentre ved at få udviklet et værktøj, der kan måle progressionen i aktiveringsforløb. Resultatet forventes at været klar ved udgangen af første halvår af 2011.

26


2011

2.2

MÅL 1. ARBEJDSKRAFTRESERVEN

Ministeren har de seneste år haft fokus på, at jobcentrene skal styrke indsatsen over for virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job. Det fokus har ministeren fastholdt i 2011 med følgende mål12:

MINISTERMÅL 1 Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt.

Tendenser i arbejdskraftreserven 2009 og 2010 har været præget af stigende ledighed13. Det er afspejlet i udviklingen i arbejdskraftreserven både i Nordjylland og i landet som helhed. Fra januar 2009 til marts 2010 steg antallet af personer i arbejdskraftreserven således markant i Nordjylland, fra 6.975 personer til hele 16.149 personer. Siden er antallet igen faldet, og i oktober 2010 var antallet nede på 10.671 personer. Udvikling i ledighedsberørte og arbejdskraftreserven - Nordjylland Antal personer 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000

2010M10

2010M09

2010M08

2010M07

2010M06

2010M05

2010M04

2010M03

2010M02

2010M01

2009M12

2009M11

2009M10

2009M09

2009M08

2009M07

2009M06

2009M05

2009M04

2009M03

2009M02

2009M01

0

Ledighedsberørte Arbejdskraftreserven

Kilde: Særkørsel fra Arbejdsmarkedsstyrelsen

Dagpengemodtagerne har været hårdest ramt af krisen i Nordjylland, og særligt de mandlige dagpengemodtagere har haft svært ved hurtigt at komme i beskæftigelse igen. Årsagen til det skal i høj grad findes i udviklingen inden for industrien og bygge- og anlægssektoren, som har været hårdt ramt af den økonomiske krise i Nordjylland. De seneste måneders udvikling i arbejdskraftreserven inden for netop de brancheområder indikerer dog, at udviklingen her igen er vendt til det positive.

12 Opgørelsesmetoden for arbejdskraftreserven er ændret i 2011 i forhold til 2010. For det første erstattes kravet om 13 ugers fuldtidsledighed med opgørelsen for den nye matchmodel om sammenhængende offentlig forsørgelse (der skal være en afbrydelse af forsørgelse på 4 uger for at blive nulstillet). For det andet tæller alle jobklare ledige personer på a-dagpenge, kontant- og starthjælp med, det vil sige også de deltidsledige. Som følge af den nye opgørelsesmetode blive arbejdskraftreserven udvidet. 13 Beskæftigelsesregionen har de seneste år løbende fulgt op på udviklingen i arbejdskraftreserven i de enkelte nordjyske jobcentre. For yderligere analyser af arbejdskraftreserven i de enkelte jobcentre henvises til www. brnordjylland.dk/Resultatopfoelgning.aspx.

27


ANALYSERAPPORT

Analyseres der på aldersfordelingen i arbejdskraftreserven, ses det, at alle aldersgrupper har været ramt af krisen, ligesom alle aldersgrupper tilsyneladende frem til nu også har haft glæde af den positive udvikling i arbejdskraftreserven siden marts 2010. Analyser af arbejdskraftreserven viser endvidere, at andelen af de ledighedsberørte, der opnår tre måneders sammenhængende ledighed, er steget markant under krisen. Særligt andelen af dagpengemodtagere har i perioden varieret, fra 43 % i januar 2009 til hele 75 % i juni 2010. I oktober var andelen igen faldet til 58 %.

FACTS OG FOKUS Kvinderne har ikke været helt så hårdt ramt af krisen som mændene i Nordjylland. Men i andet halvår 2010 har mange kommuner planlagt eller varslet afskedigelser i større omfang. Det rammer inden for områder, hvor kvinderne er overrepræsenteret. Derfor bør jobcentrene fremadrettet have særlig fokus på den gruppe af kvinder i deres beskæftigelsesindsats.

Stigende langtidsledighed - en stor udfordring for Nordjylland Siden sommeren 2008 har den økonomiske krise haft stor indvirkning på arbejdsmarkedet i Nordjylland. Særligt bekymrende er udviklingen i langtidsledigheden. Med en dagpengeperiode der nedsættes fra fire til to år, er der en stor gruppe af ledige, der kræver en særlig god og effektiv beskæftigelsesrettet indsats for ikke at ryge helt ud af arbejdsmarkedet. I betragtning af at der i nær fremtid bliver mangel på arbejdskraft i Nordjylland, er det helt afgørende, at de ledige hænder, der i dag er i Nordjylland, bliver gjort klar til at træde ind på arbejdsmarkedet.

Vesthimmerland

I Nordjylland er antallet af dagpengeforløb med en varighed på mellem et og to år steget fra 818 forløb i september 2009 til 1.699 forløb i september 2010, svarende til en stigning på over 100 %. Den største procentvise stigning har været hos de unge under 30 år, efterfulgt af de 30-49 årige. Stigningen i langtidsledigheden har altså i høj grad ramt personer i de aldersgrupper, der har mange år tilbage på arbejdsmarkedet, og som der bliver stor brug for på arbejdsmarkedet fremover. Der er dog store lokale forskelle i udviklingen i de længerevarende forløb, hvilket fremgår af nedenstående figur. Udvikling i antal a-dagpengeforløb opgjort på varighed, alle ydelser. September 2009 til september 2010 Procent 300 % 250 % 200 % 150 % 100 % 50 % 0% - 50 %

Under 1 år

Kilde: 1-2 www.jobindsats.dk år 1.699 123 Over 2 år

28

387

26

4.194

66

120

99

564

12

17

11

162

580

96

0

149

77

22

0

24

10

209

56

47

1.495

Aalborg

532

195

702

693

Rebild

871

780

12.070

714

Morsø

27

1.476

Frederikshavn

Thisted

Læsø

Hjørring

Brønderslev

Vesthimmerland

Mariagerfjord

Jammerbugten

Nordjylland


300 % 250 % 200 %

2011

150 % 100 % 50 %

Nedenstående tabel viser hvor mange forløb, det drejer sig om i de nordjyske jobcentre 0%

- 50 %

387

Over 2 år

77

66

120

99

564

10

12

17

11

162

532

209

96

0

149

47

22

0

24

56

1.699

4.194

871

26

1-2 år

693

27

195

702

714

780

123

12.070

580

Rebild

1.476

Under 1 år

Aalborg

Morsø

1.495

Frederikshavn

Thisted

Læsø

Hjørring

Brønderslev

Vesthimmerland

Mariagerfjord

Jammerbugten

Nordjylland

Det kan konstateres, at de fleste af de nordjyske kommuner har en udfordring i forhold til den stigende arbejdsløshed.

FACTS OG FOKUS De nordjyske jobcentre og Beskæftigelsesregion Nordjylland har planlagt at iværksætte 8-10 projekter i 2011 målrettet målgrupper med særlig risiko for at blive berørt af langtidsledighed. Projekterne er forskellige og skal hver i sær bidrage til at bringe viden frem om målgrupperne, som alle jobcentre kan benytte sig af fremover.

Vigtigt med fortsat fokus på en tidlig og aktiv indsats På trods af krisen er der fortsat mange jobåbninger i Nordjylland. Godt hver tredje nytilmeldte dagpengemodtager kommer i beskæftigelse inden for tre måneder, mens det gør sig gældende for ca. hver fjerde jobklare kontanthjælpsmodtager. Andelen er lidt lavere end under højkonjunkturen, men der er jo også væsentlig flere nytilmeldte. Det indikerer, at der trods krisen fortsat er grupper af ledige, som forholdsvis nemt kommer i arbejde igen. For at sikre at de ledige, der ikke umiddelbart opnår beskæftigelse, er klar til arbejdsmarkedet, når jobbene igen er til stede, er det fortsat vigtigt med en aktiv beskæftigelsesindsats. Kontanthjælpsmodtagerne får generelt en hurtigere indsats end dagpengemodtagerne. Således var 29 % af dagpengemodtagerne i en aktivitet inden for tre måneder mod 61 % af kontanthjælpsmodtagerne.

FACTS OG FOKUS En tæt kontakt med langtidsledige i kombination med bedre virksomhedssamarbejde i jobcentrene skal sikre, at flere langtidsledige kommer ud på virksomhederne. Derfor er der i langtidsledighedsaftalen afsat ekstra midler til at ansætte flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene. Virksomhedskonsulenterne skal sikre en bedre service over for virksomhederne samt holde en tættere kontakt med de langtidsledige for at få dem ud på landets arbejdspladser. Der er afsat 204 mio. kr. på landsplan til ansættelse af virksomhedskonsulenter over en 4 årig periode.

29


ANALYSERAPPORT

MÅL 2: PERSONER, DER MODTAGER PERMANENT OFFENTLIG FORSØRGELSE 2.3

I 2011 skal jobcentrene styrke indsatsen for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse. Det vil sige personer, der modtager ledighedsydelse, er ansat i fleksjob eller som modtager førtidspension. Regeringens mål er, at langt flere skal opnå og fastholde ordinær beskæftigelse, og at langt færre skal have tilkendt førtidspension eller fleksjob. Der er fastlagt følgende mål for denne indsats:

MINISTERMÅL 2 Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt.

I Nordjylland modtog 34.061 personer i september 2010 en offentlig forsørgelse, svarende til 8,8 % af den nordjyske befolkning. Udfordringen på dette område er lidt større i Nordjylland end på landsplan, hvor andelen er 8 %. Der er stor forskel på hvor stor en andel af befolkningen, der modtager permanente forsørgelsesydelser i de nordjyske kommuner. I september 2010 spænder andelen fra 6,7 % af befolkningen i Rebild Kommune til 13,4 % i Morsø Kommune. Fuldtidspersoner, der modtager permanente forsørgelsesydelser i pct. af befolkningen 16-66 år, september 2010 Procent 16 13.4

14 12 10

12.1

10.1 8.8

9

9.4

9.5

9.4

10

8.9

8

7

6.7

6 4 2

Aalborg

Vesthimmerland

Thisted

Rebild

Morsø

Mariagerfjord

Læsø

Jammerbugten

Hjørring

Frederikshavn

Brønderslev

Nordjylland

0

Kilde: Jobindsats.dk

Langt størstedelen af de personer, der modtager permanent offentlig forsørgelse, modtager førtidspension. Af de 34.061 personer, der modtog permanent offentlig forsørgelse i Nordjylland i september 2010, modtog

30


2011

25.963 (76 %) personer førtidspension, 6.324 (19 %) var ansat i fleksjob, og 1.774 (5 %) personer modtog ledighedsydelse. Langt størstedelen af gruppen står altså permanent uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra 2004 til 2010 er antallet af personer i Nordjylland, der modtager permanente ydelser, steget fra 35.715 til 38.434 personer. En stigning på 8 %. Udviklingen dækker imidlertid over et fald i antallet af førtidspensionister på 7 %, mens antallet af fleksjobbere er steget med 75 %, og antallet af ledighedsydelsesmodtagere er steget med 80 %. Samme tendens ses på landsplan, hvor den samlede stigning dog kun var 6 %. Stigningen skal selvfølgelig ses i lyset af den demografiske udvikling, men det er også vigtigt at være opmærksom på de stigninger, målt i procent, der har været for de unge. Udvikling i de permanente forsørgelsesydelser, 2004-2009, Nordjylland 1 0.8

0.798

0.751

0.6 0.4 0.076

0.2

- 0.066

0 - 0.2

Permanete forsørgelsesydelser

Førtidspension

Fleksjob

Ledighedsydelse

På det seneste er der dog sket en opbremsning i stigningen i antallet af personer, der modtager permanente forsørgelsesydelser. Fra januar 2009 til september 2010 var der en stigning på 2 %. Køn og alder Kvinder er overrepræsenteret blandt personer, der modtager permanent forsørgelse. I september 2010 var 56 % kvinder, og 44 % var mænd. Tendensen er den samme på landsplan. Kvinder er overrepræsenterede blandt førtidspensionisterne og særligt blandt ledighedsydelsesmodtagerne. Antal personer, der modtager permanente ydelser fordelt ifht. køn og alder. Nordjylland, september 2010

Antal 100 % 90 % 80 % 70 % 60 %

56 %

50 %

44 %

40 %

34 %

30 %

26 % 20 %

20 % 10 % 0%

16 % 3%

2% I alt

16-29 år

30-49 år

Kvinder

50+ år

I alt

16-29 år

30-49 år

50+ år

Mænd

Kilde: Jobindsats.dk

31


ANALYSERAPPORT

Personer over 50 år udgør 60 % af de personer, der modtager permanent offentlig forsørgelse, personer i alderen 30-49 år udgør 36 %, mens unge under 30 år udgør 5 %. Samme fordeling ses på landsplan. Unge, der modtager permanente ydelser, herunder førtidspension, har tiltrukket sig megen politisk og mediemæssig opmærksomhed. Men det viser sig, at unge kun udgør 5 % af den samlede gruppe. Udviklingen på området viser imidlertid, at der især sker en stigning i antallet af unge, der modtager permanent forsørgelse. I Nordjylland er antallet af unge kvinder og mænd under 30 år steget med henholdsvis 6 % og 9 %. Det er også bekymrende, at det er en væsentlig større stigning end på landsplan. Den procentvise stigning dækker over, at yderligere 114 unge modtager permanent forsørgelse, heraf er 36 kvinder og 78 mænd. Opdelt på ydelser ses det, at antallet af unge, der modtager førtidspension er steget med 128 personer i perioden, antallet af unge ledighedsydelsesmodtagere er steget med seks personer, mens antallet af unge ansat i fleksjob er faldet med 20 personer. Igen ses modsatrettede tendenser inden for de tre ordninger. Afgang fra de permanente forsørgelsesydelser Det er en udfordring at nedbringe antallet af personer, der modtager permanent offentlig forsørgelse, da kun ganske få forlader de tre ordninger. I 2008 forlod kun 8 % fleksjobordningen, det vil sige ledighedsydelse og fleksjob, på landsplan. Heraf skyldes langt den største afgang, at folk trækker sig helt ud af arbejdsmarkedet og går på folkepension, førtidspension eller fleksydelse14. Kun 2 % forlod ordningen til fordel for selvforsørgelse. Det vil sige, at visitation til fleksjobordningen i overvejende grad medfører permanent offentlig forsørgelse15. For at få tilkendt førtidspension skal personens arbejdsevne være varigt nedsat i et sådant omfang, at pågældende, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende16. Dermed må det antages, at personer, der får tilkendt førtidspension, næppe kan opnå selvforsørgelse på et senere tidspunkt. Det skal dog tilføjes, at Regeringens overvejelser om en reform af førtidspensionsordningen også bygger på den antagelse, at en del førtidspensionister efter en periode med ro omkring egen forsørgelse og tid til restitution vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, muligvis på særlige vilkår. For at kunne begrænse antal personer, der modtager permanent forsørgelse, er det derfor nødvendigt at reducere tilgangen til ordningerne. Jobcentrene skal derfor have fokus på at forebygge, at personer mister arbejdsevnen og tilknytningen til arbejdsmarkedet. Tilgang til de permanente forsørgelsesydelser Tilgangen til fleksjob- og førtidspensionsordningen analyseres separat, da der er væsentlige forskelle. Tilgang til fleksjobordningen Tilgangen til fleksjobordningen, det vil sige fleksjob og ledighedsydelse, stammer primært fra sygedagpenge, og denne andel har været stigende over tid. I 2009 drejede det sig om 66 % af personerne i ordningen. I følgende figur ses hvilken ydelse, personerne modtog forud for visitation til fleksjobordningen eller tilkendelse af førtidspension (læs mere herom i næste afsnit).

14 Fleksydelse er en frivillig ordning, der gør det muligt for folk, der er visiteret til fleksjob, at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden de når pensionsalderen. Fleksydelse svarer til efterløn for folk i fleksjob. Fleksydelsesalderen er 60 år. 15 Arbejdsmarkedstyrelsen 2010: ”Analyse af fleksjobordningen”. 18. oktober 2010. www.ams.dk/ Publikationer/2010/10-18-fleksjob.aspx. 16 Beskæfigelsesregion Nordjylland 2010: ”Unge førtidspensionister. Status og udvikling. www.brnordjylland.dk/ Viden-om-arbejdsmarkedet/Publikationer/Unge-foertidspension-100219.aspx.

32


2011

Forsørgelse inden visitation til fleksjob, ledighedsydelse eller førtidspension - Hele landet, 2009

30-49 år

15-29 år

3

33.06

42.92

6

I alt

76

20

0% Selvforsørgelse

15.62

6

18

55

20 % Sygedagpenge

40 % Kontanthjælp

60 % Andet

80 %

5

12

0

7

0

100 %

Ingen indkomst

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og Ankestyrelsen (FOP4)

Der er forskel på hvilken ydelse, personerne har modtaget, alt efter om de starter direkte i et fleksjob eller som modtagere af ledighedsydelse. 76 % af de personer, der visiteres direkte til ledighedsydelse, har modtaget sygedagpenge forud for visitationen, mens det kun gør sig gældende for 55 % af de personer, der starter direkte i et fleksjob. Samtidig har 20 % af de personer, der visiteres direkte til fleksjob, hovedsageligt været selvforsørgende inden visitationen, mens det kun gør sig gældende for 6 % af de personer, der visiteres direkte til ledighedsydelse17. Tilgang til førtidspension Tal fra Ankestyrelsen viser, at 1.947 nordjyder fik tilkendt førtidspension i 2009. Antallet af tilkendelser af førtidspension er steget med 60 % i Nordjylland mod 42 % på landsplan fra 2007 til 2009. På landsplan stammer tilgangen til førtidspensionsordningen primært fra kontanthjælps- eller sygedagpengeområdet. Af de personer, der fik tilkendt førtidspension i 2009, havde 43 % modtaget kontanthjælp forud for tilkendelsen, mens 33 % havde modtaget sygedagpenge. I alt kom 76 % af tilgangen fra disse to ordninger. Hvis tilgangen til førtidspension skal bremses, er der god grund til at se nærmere på bevægelserne fra kontanthjælp og sygedagpenge til førtidspension, herunder bør det overvejes, om der kan findes alternative løsninger til førtidspension, for eksempel via revalidering eller anvendelse af de handicapkompenserende ordninger. Der er aldersmæssige forskelle på hvilken ydelse, personen har modtaget forud for tilkendelse af førtidspension. Det er en klar tendens, at jo yngre personen er, jo større er sandsynligheden for, at personen har modtaget kontanthjælp eller ikke haft en indkomst forud for tilkendelse af førtidspension. Det tyder derfor på, at unge førtidspensionister ikke har haft nogen nævneværdig kontakt til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Jo ældre personen er, jo større er sandsynligheden for, at personen har modtaget sygedagpenge forud for tilkendelse af førtidspension. I 2009 stod personer over 50 år for 47 %, af tilgangen, personer i alderen 30-49 år stod for 40 %, mens personer under 30 år stod for 13 % af tilgangen. I Nordjylland blev der tilkendt relativt flere førtidspensioner til unge end på landsplan, hvor 11 % af nytilkendelserne gik til unge under 30 år. Antal nytilkendelser til unge under 30 år er vokset fra 108 i 2007 til 261 i 2009. Unge, der tilkendes førtidspension, er af særlig interesse, da det har store samfundsøkonomiske og menneskelige konsekvenser, når mennesker mister tilknytningen til arbejdsmarkedet permanent.

17 Arbejdsmarkedstyrelsen 2010: ”Analyse af fleksjobordninger”. 18. oktober 2010. www.ams.dk/ Publikationer/2010/10-18-fleksjob.aspx.

33


ANALYSERAPPORT

Næsten halvdelen af nytilkendelserne i Nordjylland og på landsplan er begrundet med, at personerne havde en psykisk lidelse. Derudover er næsten 20 % af alle nytilkendelser begrundet med en bevægeapparatlidelse. Disse to diagnosegrupper ligger til grund for næsten 70 % af alle nytilkendelser af førtidspension i Nordjylland og på landsplan. Andelen af nordjyder, der får tilkendt en førtidspension som følge af en psykisk lidelse, er steget fra 41 % i 2007 til 47 % i 2009. På landsplan er andelen steget fra 47 % til 51 % i samme periode. Analyse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland har tidligere peget på, at typen af diagnose, der ligger til grund for nytilkendelse af førtidspension, varierer i de nordjyske kommuner. Der er også en tydelig sammenhæng mellem alder og den diagnose, der ligger til grund for tilkendelse af førtidspension. Jo yngre personen er, jo større er sandsynligheden for, at tilkendelsen sker som følge af en psykisk lidelse. For nytilkendte førtidspensionister under 30 år fik hele 81 % tilkendt førtidspension på grund af en psykisk lidelse. For personer, der er ældre end 30 år, anvendes der et mere bredt spekter af diagnoser18. Nytilkendelser i 2009 fordelt efter diagnose - Hele landet

35 

50+ år

26 

10 

60 

30-49 år

7 

17 

3 

81 

15-29 år

0%

20 %

19 

40 %

5 

3 10  

3 1  

51 

I alt

3 0 3 0    

9 

60 %

6 

6 

80 %

Psykiske lidelser

Hjerte- og karsygdomme

Kræftsygedomme

Medfødte misdannelser

Social indikation

Bevægeapparatsygdomme

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer

Sygdomme i åndedrætsorganer

Ulykkestilfælde, vold mv.

Øvrige diagnoser

6 

5 

0 

5 

01 

6 

4 

2 1 3 0   

5 

1 

1 

2 02 1  

5 

1 

100 %

Uoplyst diagnose

Kilde: Ankestyrelsen, FOP2

En pilotundersøgelse fra rådgivningsfirmaet DISCUS peger på, at jobcentrene finder, at psykiske lidelser generelt er i vækst blandt borgere, der modtager kontanthjælp eller sygedagpenge. En vækst, der ikke blot konstateres hos unge, men i alle aldersgrupper19. I ’Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked’ til Folketinget i maj 2007 konkluderes det, at der både før og efter gennemførelse af førtidspensionsreformen i 2003 skete en stigning i antallet af personer, der fik tilkendt en førtidspension som følge af psykisk lidelse. Der er altså tale om en generel udviklingstendens20. Analyser fra Arbejdsmarkedskommissionen viser, at halvdelen af alle med nedsat arbejdsevne oplever, at arbejdsevnen forbedres inden for en årrække. For førtidspensionisterne gør det sig gældende for hver tredje. Arbejdsmarkedskommissionen konkluderer, at en række mennesker får tilkendt en førtidspension til trods for, at deres arbejdsevne forbedres så meget over tid, at de vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.

18 Beskæftigelsesregion Nordjylland 2010: ”Unge førtidspensionister. Status og udvikling. www.brnordjylland.dk/ Viden-om-arbejdsmarkedet/Publikationer/Unge-foertidspension-100219.aspx. 19 DISCUS (August 2009): ”Pilotundersøgelse. De unge førtidspensionister – før og efter pensionen.” Ankestyrelsen: Nyhedsbrev: Førtidspension 2009-2. 20 Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet (maj 2007):” Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked.

34


2011

Kommissionens analyser peger på, at det især er mennesker med psykiske lidelser og unge, der genvinder deres arbejdsevne. Næsten 4 ud af 5 med en psykisk lidelse oplever over en længere periode, at deres arbejdsevne bliver forbedret. Af samme grund er det problematisk, at flere og flere får tilkendt en førtidspension som følge af en psykisk lidelse 21.

FACTS OG FOKUS Specialfunktionen Job og Handicap har til opgave at fastholde og integrere flere personer med handicap på arbejdspladserne. Se mere på hjemmesiden: www.bmhandicap.dk

Pilotundersøgelsen fra DISCUS peger imidlertid på, at førtidspensionisterne i langt overvejende grad finder, at tilkendelse af førtidspensionen var ’en god idé i deres situation’ på tilkendelsestidspunktet. Tilkendelse af førtidspension gav i flere tilfælde førtidspensionisterne afklaring og ro til at få det bedre . Der er i dag mulighed for at indføre en klausul i tilkendelsen af førtidspension om, at sagen skal genoptages til vurdering efter en periode - for eksempel 5 år. Men denne mulighed anvendes kun i meget begrænset omfang. Risikogrupperne Hvis tilgangen til de permanente ydelser skal bremses, er det væsentligt at have fokus på tilgangen fra kontanthjælps- og sygedagpengeområdet. I afsnittet gives et kort overblik over hvor mange, der kan være i risiko for at ende med at modtage permanent forsørgelse. Der fokuseres på antallet af midlertidige passive (match 3) kontant- og starthjælpsmodtagere og antallet af langvarige sygedagpengeforløb. Midlertidige passive kontant- og starthjælpsmodtagere Midlertidige passive kontant- og starthjælpsmodtagere (match 3) er karakteriseret ved at have så alvorlige problemer, at de hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet aktivitet. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har påvist, at kontanthjælpsmodtagere i denne gruppe har omfattende problemer med social utilpassethed, familiemæssige problemer, gældsproblemer, psykiske problemer, misbrugsproblemer, helbredsproblemer, boligproblemer og sprogproblemer. To undersøgelser fra henholdsvis 2000 og 2001 belyser kontanthjælpsmodtagernes selvrapporterede problemer. Her vurderer næsten halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne, at deres arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, ulykke eller slid. Dertil kommer, at en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne på et eller andet tidspunkt har været i behandling for psykiske lidelser eller personlige problemer, og en femtedel har haft et misbrug af stoffer eller alkohol. 13 % oplyser, at de er ordblinde, og 40 % oplyser, at deres økonomiske situation er dårlig. Flere af kontanthjælpsmodtagerne har flere af de oplistede problemer, og der er ofte tale om komplekse problemer, der griber ind i hinanden. Der er tale om problemer, som det kan være vanskeligt at løse, og som kan bidrage til, at personerne bliver fastholdt i en længere periode på kontanthjælp . I september 2010 var der 2.519 midlertidige passive kontant- og starthjælpsmodtagere i Nordjylland. Også her er der store forskelle mellem jobcentrene. Halvdelen bor i Aalborg Kommune, og gruppen udgjorde mellem 6 % og 28 % af kontant- og starthjælpsmodtagerne i de nordjyske kommuner. Langvarige sygedagpengeforløb Sandsynligheden for at sygemeldte raskmelder sig til arbejde er stor. Men sandsynligheden falder i takt med længden af sygefraværet. Jo længere tid personen er syg, jo vanskeligere er det at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Blandt dem, der har modtaget sygedagpenge i 53-79 uger, ender omkring 20 % på førtidspension, og andelen stiger yderligere med varigheden af sygedagpengeforløbet . I juli 2010 var der 1.640 sygedagpengeforløb med en varighed på over 1 år, svarende til ca. 20 % af alle sygedagpengeforløb i Nordjylland. Sygedagpengeforløb med en varighed på over 1 år udgør mellem 11 % og 33 % i de nordjyske kommuner.

21

Beskæftigelsesministeriet TEMA (August 2009): ”Tabt arbejdsevne kan genvindes” i Rundt om Førtidspension.

35


ANALYSERAPPORT

2.4

MÅL 3. UNGEINDSATSEN

En af de helt store udfordringer er fortsat ungeledighed og det forhold, at der er en stor gruppe af unge, der hverken kommer i job eller gennemfører en uddannelse. Ministeren har derfor fastholdt et mål for ungeindsatsen og har udvidet målgruppen, så den nu omfatter unge på samtlige offentlige forsørgelsesydelser22:

MINISTERMÅL 3 Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.

Ledighed kan især være problematisk for unge. De har af naturlige årsager ikke samme, hvis nogen, erhvervserfaring samt et begrænset netværk på arbejdsmarkedet. Det kan derfor være svært at få eller fastholde et arbejde. Langvarig ledighed i ungdommen kan resultere i en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet i voksenlivet. Dette er ydermere problematisk, fordi den demografiske udvikling medfører behov for en udvidelse af en velkvalificeret arbejdsstyrke.

FACTS OG FOKUS Få viden og inspiration hos Den Nationale Ungeenhed. Ungeenheden understøtter jobcentrenes tilrettelæggelse af ungeindsatsen, så den unge kan få en målrettet og sammenhængende indsats. Se www.brnordjylland.dk

Unge på overførselsindkomster Andelen af unge i forhold til det samlede antal modtagere af en overførselsindkomst er steget i perioden januar 2009 til oktober 2010. De 16-29 årige udgør en stadig større andel af personer på overførselsindkomster. Udviklingen i personer på forsørgelsesydelser. Januar 2006 – september 2010 Index 100 = januar 2006 120 100 80 60 40 20

Juli 2010

September 2010

Maj 2010

Marts 2010

Januar 2010

November 2009

Juli 2009

September 2009

Maj 2009

Marts 2009

Januar 2009

November 2008

September 2008

Juli 2008

Maj 2008

Marts 2008

Januar 2008

November 2007

Juli 2007

September 2007

Maj 2007

Marts 2007

Januar 2007

November 2006

Juli 2006

Maj 2006

September 2006

16-29 år

Marts 2006

Januar 2006

0

16-66 år

22 Nye opgørelsesmetoder betyder, at det nye mål omfatter alle unge på offentlig forsørgelse bortset fra SU. Målet omfatter nu de unge, som modtager dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse samt de nye ydelser førtidspension, ledighedsydelse, sygedagpenge, revalidering og fleksjob.

36


2011

Det er især de 20-24 årige, der har haft den største stigning. Mændene har stået for den største stigning, men også for det største fald hen over perioden. Denne udvikling er primært et udtryk for den massive stigning i mænd på dagpenge, der var ultimo 2009 og primo 2010. Til forskel fra hele gruppen af ydelsesmodtagere er en stor andel af unge på kontant- og starthjælp, især de unge under 25 år. Som det ses af figuren nedenfor, kommer stigningen i unge på overførselsindkomster især fra kontant- og starthjælp samt førtidspension. Det er på disse områder, de største antalsmæssige og procentmæssige stigninger har været. Og det er ligeledes her, de unge har haft en større stigning end den samlede gruppe af ydelsesmodtagere. Udviklingen i ydelsesgrupper 16-29 år, oktober 09 – oktober 10, sammenlignet med udviklingen i alle ydelsesmodtagere

Oktober 2009

Oktober 2010

Udvikling

Udvikling i %

Udvikling i % alle aldre

A-dagpenge

3.142

3.034

- 108

- 3.4 %

- 1.6 %

Kontant- og starthjælp

3.996

4.400

404

10.1 %

6.3 %

Introduktionsydelse

158

217

59

37.3 %

24.7 %

Revalidering

413

394

- 19

- 4.6 %

- 3.0 %

Forrevalidering

372

361

- 11

- 3.0 %

- 8.1 %

Sygedagpenge

1.280

1.153

- 127

- 9.9 %

- 10.4 %

Ledighedsydelse

66

76

10

15.2 %

11.1 %

Fleksjob

214

195

- 19

- 8.9 %

- 1.0 %

Førtidspension

1.197

1.323

126

10.5 %

0.7 %

I alt

10.838

11.153

315

2.9 %

- 0.5 %

Mest markant har stigningen i unge på førtidspension været. Dette er en væsentlig udfordring, da førtidspension er en permanent ydelse. Det, der adskiller gruppen af unge førtidspensionister fra hele gruppen af førtidspensionister, er, at andelen af unge mænd på førtidspension er markant større end unge kvinder. Omkring 57 % af de unge førtidspensionister er mænd, hvorimod mændene kun udgør omkring 46 % af det samlede antal førtidspensionister. Derudover tyder meget på, at førtidspension så at sige går i arv23. Unge førtidspensionister har alt for ofte forældre, der også har modtaget offentlig forsørgelse. Der har været en markant stigning i unge på dagpenge med forløb på 1-2 år. I en periode hvor muligheden for beskæftigelse falder, er det naturligt, at varigheden på ydelserne stiger, men der er tale om en markant stigning sammenlignet med udviklingen i den samlede gruppe af dagpengemodtagere. Det samme billede gør sig gældende for unge kontant- og starthjælpsmodtagere. Her er der en markant stigning i forløb på 1-2 år, men også forløb på 2-3 år og over 3 år. Stigningen ses især blandt de unge, der har problemer ud over ledighed. Blandt de unge, der er matchet midlertidig passiv, er der i september 2010 370 personer, der har et kontanthjælpsforløb på over et år. Det er en stigning på 116 % på et år. Stigningen blandt de midlertidig passive i alderen 16-66 år har i samme periode været på 19 %.

23

”Førtidspension går i arv” indblik – Pensionsstyrelsen, november 2010.

37


ANALYSERAPPORT

Nedenstående tabel giver et komprimeret overblik over sammensætningen af de unge i de enkelte ydelsesgrupper. Oversigt over de enkelte ydelsesgrupper Nordjylland 16-29 årige. Oktober 2010 samt 4. kvartal 2009-3. kvartal 2010.

Antal

Køn

Alder

Match

A-dagpenge

3.034 fuldtidspersoner 19.012 forløb om året

Flest mænd (65 %)

Flest i alderen 25-29 år (61 %)

Alle pr. definition jobklare

Kontant- og starthjælp

4.400 fuldtidspersoner 11.503 forløb om året

Flest kvinder (53 %)

Klart flest under 25 år (63 %)

Jobklare: 34 % Indsatsklare: 48 % Midl. passive: 18 %

Introduktionsydelse

217 fuldtidspersoner 323 forløb om året

Flest mænd (52 %)

Flest under 25 år (53 %)

Jobklare: 2 % Indsatsklare: 93 % Midl. passive: 5 %

Revalidering

394 fuldtidspersoner 614 forløb om året

Lidt flest mænd (51 %)

Flest i alderen 25-29 år (70 %)

Jobklare: 0 % Indsatsklare: 93 % Midl. passive: 0 %

Forrevalidring

361 fuldtidspersoner 580 forløb om året

Flest mænd (57 %)

Flest under 25 år (88 %)

Jobklare: 0 % Indsatsklare: 93 % Midl. passive: 7 %

1.153 fuldtidspersoner 13.954 forløb om året

Lige mange mænd og kvinder

Flest i alderen 25-29 år (61 %)

Jobklare: 48 % Indsatsklare: 30 % Midl. passive: 21 %

76 fuldtidspersoner 269 forløb om året

Flest mænd (57 %)

Flest i alderen 25-29 år (77 %)

Jobklare: 71 % Indsatsklare: 20 % Midl. passive: 9 %

195 fuldtidspersoner 279 forløb om året

Klart flest mænd (73 %)

Flest i alderen 25-29 år (73 %)

Skal ikke matches

1.323 fuldtidspersoner 1.451 forløb om året

Flest mænd (57 %)

Flest i alderen 25-29 år (53 %)

Skal ikke matches

Sygedagpenge

Ledighedsydelse

Fleksjob Førtidspension

Kilde: www.jobindsats.dk

Oversigten viser blandt andet: ·· Der er generelt flest unge mænd på de forskellige ydelser. Kun blandt kontant- og starthjælp er der en lille overvægt af kvinder. Blandt sygedagpengemodtagerne er der ligevægt. ·· Der er generelt en lidt større andel af 25-29 årige i ydelserne, med undtagelse af kontant- og starthjælp, introduktionsydelse samt forrevalidering. ·· Der er rigtig mange unge, der er matchet indsatsklare. Kun få er matchet jobklare, ud over dagpengemodtagerne der pr. definition er jobklare. Ungereglerne Ungereglerne, der trådte i kraft i 2010, har stærkt fokus på, at den nuværende lavkonjunktur bruges til at sikre, at ledige unge uden uddannelse får en kompetencegivende uddannelse, mens ledige unge, der har en uddannelse, hurtigst muligt kommer i job.

38


2011

FACTS OG FOKUS Lovgivningen på ungeområdet De unge skal have en tidlig og intensiv indsats med fokus på job og uddannelse – uanset deres afstand til arbejdsmarkedet. De unge opdeles indsatsmæssigt i fire grupper: ·· Unge under 25 år uden uddannelse og uden forsørgerpligt, som ikke umiddelbart har forudsætninger for uddannelse ·· Unge under 25 år uden uddannelse og uden forsørgerpligt, som har forudsætninger for uddannelse ·· Unge under 30 år uden uddannelse og med forsørgerpligt ·· Unge under 30 år med uddannelse

De nye ungeregler består ligeledes af initiativer, der er målrettet de 15-17 årige – en ny målgruppe for jobcentrene. Det betyder, at jobcentrene i højere grad skal styrke samarbejdet med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og uddannelsesinstitutionerne. Ligeledes skal jobcentrene tilbyde en aktiv indsats til de unge i alderen 15-17 år, der ikke er i uddannelse eller job. Den aktive indsats kan bestå af virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering, mentorstøtte med videre.

FACTS OG FOKUS Projekt ’Unge - godt i gang’ Projektet involverer udvalgte jobcentre i hele landet. I Nordjylland deltager Jobcenter Mariagerfjord og Jobcenter Vesthimmerland. Projektet er målrettet modtagere af dagpenge- og kontanthjælp under 30 år fra alle matchgrupper. Formålet med projektet er systematisk indsamling af viden om, hvilken indsats, der er mest effektiv i forhold til at få unge ledige til at påbegynde en uddannelse. De unge visiteres til en af 4 ungegrupper, alt efter om de har en kompetencegivende uddannelse eller ej, om de har forudsætninger for at gennemføre en uddannelse med videre. Indsatsen består af en bred vifte af tilbud, herunder uddannelsespålæg til de uddannelsesparate unge under 25 år. Projektet havde opstart november 2009 og blev afsluttet november 2010. Projektet er ved at blive evalueret.

Uddannelse Det fremgår, at de unge er sårbare i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Det er et stort problem, at mange unge falder ud af enten beskæftigelsessystemet og/eller uddannelsessystemet - både for de unge personligt men også rent samfundsmæssigt. Regeringen har derfor fastlagt et ambitiøst mål om, at 95 % af alle unge som minimum skal gennemføre en ungdomsuddannelse24. Generelt er de unge meget bevidste om vigtigheden af at få en uddannelse, og de ønsker at prioritere uddannelse fremadrettet25. De fleste unge kan og vil, og de klarer sig selv. Men der er også unge, der kan men mangler motivationen og/eller afklaring, og derfor har brug for nogen hjælp fra kommunen. Endelig er der de unge, der vil men ikke kan, og de har brug for meget hjælp og støtte fra kommunen.

24 Målet om at 95 % af de unge skal have en uddannelse er baseret på Undervisningsministeriets Profilmodel. Profilmodellen er en avanceret prognose, som fremskriver udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang. 25 Opdelingen bygger på følgende analyse: Beskæftigelsesregion Syddanmark & Mploy (2009) ”Uddannelsesparathed og jobsigte blandt unge ledige i Syddanmark”.

39


ANALYSERAPPORT

Det er den sidste gruppe, jobcentrene oftest møder. De unge ved godt, at det er uddannelse, der skal til, men på grund af problemer ud over det uddannelsesfaglige eller ledighedsmæssige magter de ikke - eller de afviser - at gå i gang med en uddannelse. Trods mange bestræbelser på at få flere unge til at tage en uddannelse er der fortsat ca. 20 % af de unge 25-29 årige, der ikke har anden uddannelse end grundskolen – en procentdel der ikke er blevet mindre de sidste 5 år. Der er mange unge, der begynder på en uddannelse, men rigtig mange falder fra undervejs. Mange forsøger igen, men der er også mange, der opgiver og ender hos jobcenteret. Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 9 ud af 10 unge på kontanthjælp ikke har en uddannelse ud over grundskolen. 51 % af de unge i alderen 20-29 år, der kun har grundskolen, som eneste fuldførte uddannelse, er uden for arbejdsmarkedet – og ikke i gang med uddannelse. Al erfaring viser, at opgaven med disse unge, ikke er en opgave, der kan løftes af en enkel aktør alene. Der er brug for et stærkt tværgående samarbejde på tværs af jobcentret, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommunens afdelinger, for eksempel jobcentret, UU, social- og arbejdsmarkeds- samt børne- og kulturforvaltningerne.

FACTS OG FOKUS STU (Særlig tilrettelagt uddannelse) Uddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov i alderen 16-25 år. Gruppen af andre unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Ungdomsuddannelsen omfatter kun de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om den unge tilbydes specialpædagogisk støtte. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. I 2009 var der 385 unge i gang med en STU i Nordjylland.

Derudover anbefaler mange analyser, at hele uddannelsesstrukturen gentænkes, og at der indføres mere praktisk rettede uddannelser samt flere brobygningsforløb og uddannelser med mulighed for praktik 26. Der er taget initiativ til flere ordninger, der er mere orienterede mod de unge, der har vanskeligheder med at klare en ungdomsuddannelse på almindelige vilkår, for eksempel den 2 årige EGU27, ny mesterlære samt STU. Derudover er der i tiltagene i de nye ungeregler for de 15-17 årige, der ikke er i gang med uddannelse eller beskæftigelse, muligheder for, at den unge kan komme i virksomhedspraktik i op til 26 uger. Her kan den unge komme ud på en rigtig arbejdsplads og derigennem blive klar til at tage en uddannelse og få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

26 F.eks ”Barrierer for ungdomsuddannelse til alle” CABI november 2009, ”Unge gennem uddannelse til job – tre anbefalinger fra KL” KL november 2009, ”unge på offentlig forsørgelse i Midtjyalnd – barrierer i forhold til uddannelse og job” Beskæftigelsesregion Midtjylland og Region Midtjylland 2009. 27 EGU står for erhvervsgrunduddannelse. EGU varer 2 år, og uddannelsen indeholder meget praktik og kun lidt teori.

40


2011

MÅL 4. PERSONER MED IKKE VESTLIG HERKOMST PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE 2.5

Fra 2011 har beskæftigelsesministeren meldt ud, at beskæftigelsesindsatsen skal have særlig fokus på at integrere borgere med ikke vestlig herkomst på arbejdsmarkedet. Det fjerde af ministerens mål har særligt sigte på denne målgruppe. Som for de unge er der her fokus på borgere på samtlige forsørgelsestyper28.

MINISTERMÅL 4 Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.

Det er nødvendigt for at sikre vækst i Nordjylland fremover, at så mange som overhovedet muligt indgår i arbejdsstyrken og bidrager aktivt på arbejdsmarkedet. Der bliver brug for alle. Forskning og erfaringer peger også på, at det at deltage på arbejdsmarkedet er væsentligt for at sikre integrationen i det danske samfund.

FACTS OG FOKUS Specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats (SEBI) udarbejder analyser om målgruppen, udvikler værktøjer som kan understøtte jobcentrenes indsats og indgår i samarbejde med konkrete jobcentre om udviklingsprojekter for målgruppen. Se mere på SEBI’s hjemmeside: www.bmetnisk.dk

I september 2010 var der i Nordjylland 4.253 fuldtidspersoner med ikke vestlig baggrund på offentlig forsørgelse. Nedenstående tabel viser fordelingen på de nordjyske kommuner.

4.253

203

332

443

174

2

296

130

133

292

202

2.045

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugten

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

September 2010

Nordjylland

Indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande september 2010. Fuldtidspersoner

Gruppen udgør en langt mindre andel af den samlede befolkning i Nordjylland end landsgennemsnittet – i Nordjylland 1,1 % og i hele landet 2,1 %. Der er også store forskelle mellem de nordjyske jobcentre. Aalborg

28 Målet omfatter personer med ikke vestlig herkomst på samtlige offentlige forsørgelsesydelser nemlig dagpenge, kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering, forrevalidering sygedagpenge samt de permanete forsørgelsesydelser ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension.

41


ANALYSERAPPORT

har som regionens storby den største andel på 1,5 % svarende til 2.045 fuldtidspersoner. Når der ses bort fra Læsø, har Rebild den laveste andel – 0,7 %. Jobcentrene har derfor forskellige udfordringer i forhold til denne gruppe. Indvandrere fra ikke vestlige lande på offentlig forsørgelse i procent af befolkninger 16-66 år. September 2010

Andel 2.5

2.1

2

1.5

1.5

1.1

0.9

1

1.1

1

0.8

0.9

0.7

0.5

1

0.8

0.7

0.1 Hele landet

Aalborg

Vesthimmerland

Thisted

Rebild

Morsø

Mariagerfjord

Læsø

Jammerbugten

Hjørring

Frederikshavn

Nordjylland

Brønderslev

0

Kilde: Jobindsats

Det er værd at bemærke de meget positive udviklingstræk, som gruppen af indvandrere og efterkommere med ikke vestlig baggrund tegner sig for. Beskæftigelsesfremgangen fra 1999 til 2008 har i vid udstrækning været båret af personer af ikke vestlig herkomst. I samme periode var der nemlig et betragteligt fald i antal beskæftigede med dansk herkomst. Nedenstående figur viser, hvordan udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse med ikke vestlig herkomst henholdsvis i Nordjylland og i hele landet samt gennemsnittet i Nordjylland har udviklet sig siden januar 2006. Udvikling i antal indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Nordjylland og hele landet, samt alle på offentlig forsørgelse, Nordjylland Index 100 = januar 2006 110 100 90 80 70 60

Nordjylland : Ikke vestlig Nordjylland : Alle

Kilde: Jobindsats.dk

42

Juli 2010

September 2010

Maj 2010

Marts 2010

Januar 2010

November 2009

September 2009

Juli 2009

Maj 2009

Marts 2009

Januar 2009

November 2008

September 2008

Juli 2008

Maj 2008

Marts 2008

Januar 2008

November 2007

Juli 2007

September 2007

Maj 2007

Marts 2007

Januar 2007

November 2006

Juli 2006

Danmark : Ikke vestlig

September 2006

Maj 2006

Marts 2006

Januar 2006

50


2011

Der er to forhold, der springer i øjnene. For det første har udviklingen i Nordjylland for de ikke vestlige indvandrere og efterkommere været væsentlig mere positiv end gennemsnittet for gruppen i hele landet. Dette gælder i hele perioden. For det andet har gruppen med ikke-vestlig herkomst i en stor del af perioden haft en mere positiv udvikling end gennemsnittet for Nordjylland. Udviklingen på kort sigt – fra september 2009 til september 2010 - viser dog, at gruppen med ikke-vestlig herkomst har været hårdere ramt af konjunkturtilbagegangen end gennemsnittet i Nordjylland. Stigningen har været højere for gruppen med ikke vestlig herkomst – nemlig 8 % mod et gennemsnit på 1 %. Denne forskel skyldes primært, at gruppen med ikke vestlig herkomst har haft en større stigning især på dagpenge og førtidspension, og samtidig har gruppen haft et lidt mindre fald på sygedagpenge end gennemsnittet. Dette understreger vigtigheden af at holde fokus på gruppen af personer med ikke vestlig herkomst. Offentlige forsørgelsesydelser dækker over ni forskellige typer af forsørgelse. Som det fremgår af nedenstående figur, udgør kontant- og starthjælp samt førtidspension de største ydelsesgrupper for borgere med ikke vestlige herkomst. Derefter følger dagpenge. Der er forskelle på, hvordan personer med ikke vestlig herkomst fordeler sig på forsørgelsestyperne i forhold til gennemsnittet for Nordjylland. Særlig markant er det, at der er en større relativ andel af gennemsnittet i Nordjylland på førtidspension og en større relativ andel med ikke vestlig herkomst på kontant- og starthjælp. Det ses også, at der er en lavere andel af personer med ikke vestlig baggrund på sygedagpenge end tilfældet er for gennemsnittet i Nordjylland. Relativ fordeling på ydelse. Nordjylland i alt og personer med ikke vestlig herkomst. September 2010 40

35

30

25

20

15

10

05

00 Dagpenge

Kontant- og statshjælp

Introduktionydelse

Revalidering

Før revalidering

Sygedagpenge

Ledighedsydelse

Fleksjob

Førtidspension

Ikke vestlig herkomst Alle

Kilde: Jobindsats

43


ANALYSERAPPORT

FACTS OG FOKUS SEBI har i forbindelse med jobcentrenes beskæftigelsesplaner for 2011 udarbejdet ’Begrænsning af antallet af ikke-vestlige borgere på offentlig forsørgelse – inspiration til jobcentrets indsats for at opfylde ministerens 4. mål’. Her sættes fokus på fire indsatsområder, som dokumenteres med statistik. SEBI kommer med en række anbefalinger og tilbud, som kan understøtte jobcentrenes indsats. De fire indsatsområder er: ·· ·· ·· ··

Reduktion af antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate start- og kontanthjælpsmodtagere Begrænsning af længerevarende ledighed blandt arbejdsmarkedsparate Begrænsning af ikke-vestlige indvandreres tilgang til førtidspension Øget beskæftigelse og deltagelse i uddannelse blandt unge indvandrere og efterkommer

Kontant og starthjælp I september 2010 var der 1.182 personer med ikke vestlig herkomst på kontant- og starthjælp. Det viser sig imidlertid, at der blandt de ikke vestlige indvandrere og efterkommere er en stor andel, der er midlertidig passive – nemlig 38 % mod gennemsnittet på 25 %. Det betyder, at der blandt personerne med ikke vestlig baggrund er en større andel end gennemsnittet, der har betydelige problemer ud over ledighed, og derfor ikke i øjeblikket kan deltage i aktivering. Ifølge SEBI peges der i analyser af de ikke-arbejdsmarkedsparate og ikke-vestlige borgere på, at de har problematikker, der adskiller sig fra ikke-arbejdsmarkedsparate med dansk herkomst. Etniske danskere har i højere grad misbrugs- og sociale problemer, hvorimod de ikke-vestlige borgeres problemstillinger omhandler helbred, sprog og arbejdsidentitet. Blandt de ikke vestlige indvandrere og efterkommere på kontant- og starthjælp er der en større andel kvinder – 60 % mod et gennemsnit for alle på offentlig forsørgelse i Nordjylland på 51 %. Endelig er der færre unge. De unge 16-29 årige med ikke vestlig baggrund udgør 26 % af gruppen på kontant- og starthjælp med ikke vestlig herkomst, mens gennemsnittet er en andel på 42 %. Omvendt er der en større andel ikke vestlige i aldersgrupperne især i aldersgruppen 30-49 år. Dagpenge I september 2010 var der 786 fuldtidspersoner med ikke vestlig herkomst på dagpenge. Når man ser på varigheden på ydelsen, viser opgørelsen for september 2009, at der ikke er den store forskel mellem ikkevestlige kvinder og gennemsnittet i Nordjylland. For begge grupper har 9 % af forløbene en varighed på over et år. Derimod er andelen af forløb over et år dobbelt så høj for de ikke vestlige mænd end gennemsnittet. Men udviklingen i varigheden på forløbene fra september 2009 til september 2010 viser, at gruppen af ikke vestlige indvandrere er væsentlig hårdere ramt af stigningen i ledigheden end gennemsnittet. Forskellen mellem andelen af forløb over 1 år for henholdsvis personer med ikke vestlig herkomst og gennemsnittet er steget betragteligt. I september 2010 var 16 % af forløbene for de ikke vestlige kvinder på over 1 år og for mændene var det 20 %. Forskellen på længden af forløb for etniske danskere og ikke-vestlige indvandrere kan muligvis tilskrives forskelle i eksempelvis gruppens uddannelsesniveau eller tidligere erhvervserfaring29.

29 Se også SEBI og Specialfunktionen for ligestilling (maj 2009): Arbejdsmarkedsparate kvinder fra ikke vestlige lande og deres tilknytning til arbejdsmarkedet – en kvantiitativ analyse.

44


2011

Førtidspension I september 2010 var der 1.160 ikke vestlige indvandrere og efterkommere på førtidspension i Nordjylland. De nordjyske tal viser, at det i modsætning til gennemsnittet i Nordjylland er mændene, der udgør den største andel af personer med ikke vestlig herkomst på førtidspension. Som gennemsnit er 46 % af personerne på førtidspension i Nordjylland mænd, mens det for førtidspensionisterne med ikke vestlig baggrund er 55 %. I modsætning til gennemsnittet i Nordjylland er der en langt større andel af personer med ikke vestlig herkomst i aldersgruppen 30-49 år. SEBI’s analyser påpeger, at der forud for en førtidspensionering oftest ligger et længerevarende sygdomsforløb, men for personer med ikke vestlig herkomst vil sygdomsforløbet i hovedparten af tilfældene skyldes en psykisk lidelse – primært posttraumatisk eller kronisk belastningsreaktion.

45


BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Nybrogade 16 9000 Aalborg Telefon 72 22 36 00 Email brnord@ams.dk www.ams.dk

BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND


Analyserapport 2011