__MAIN_TEXT__

Page 1

MIT VESTBYEN 2017

- fortalt af beboere i Vestbyen FortĂŚllingerne er indsamlet og sammensat af Maria Lauridsen Jensen


Mit Vestbyen © 2016 Nærdemokrati.dk c/o Kulturinstitutionen Fængslet Kontorfællesskabet Iværkstedet 2. Øst 8700 Horsens Telefon: 20499018 E-mail: naerdemokrati@gmail.com. Udarbejdet for Nærdemokrati.dk af antropolog Maria Lauridsen Jensen. Emneord: lokal identitet, frivillighed, naboskab, sociale fællesskaber, social bæredygtighed, Vestbyen i Horsens Juni 2017

2


Indholdsfortegnelse:

Forord

4

Opsummering

5

Inddragelse af Vestbyens beboere

6

Bedstemødre i rask trav

7

Lokale bekendtskaber giver tryghed og glæde – Portræt af Kirsten Jensen

11

Vidste du???

13

Derude i Vestbyen der holder de sku sammen! – Portræt af Søren Rasmussen

14

Det er FREJA hjertet banker for

16

Børnefamiliernes Vestbyen

18

”Hvem kan? – Vestbyen kan!” – Et indblik i de unges Vestbyen

20

Vestbyens lille hemmelighed – Falckmuseet

23

Fra Beirut til begejstring – Portræt af Leif F. Madsen

24

Naboskab i Vestbyen

26

Oversigt over sociale fællesskaber i Vestbyen

29

Det rygtes...

30

3


Forord Materialet er indsamlet af Maria Lauridsen Jensen i maj og juni 2017 gennem interviews, deltagerobservation, fokusgrupper samt borgerinddragelse på Facebook. Boges formål er som følger. •

Dataindsamlingen og formidlingen deraf har til formål at igangsætte de involverede borgeres refleksioner over Vestbyen i Horsens’ værdier, særegenhed og historie. Projektet ”Mit Vestbyen” bidrager således til at italesætte og styrke den lokale identitet. Denne bog lægger vægt på sociale fællesskaber og frivillighed. Historierne kan være med til at motivere læserne til at deltage i sociale aktiviteter.

Denne bog udpeger idéer og drømme i forhold til den videre udvikling af Vestbyen.

Ved at give indsigt i hvordan det sociale liv udspiller sig i Vestbyen, samt hvilke forståelsesrammer og drømme beboere i Vestbyen har, giver denne bog indblik i, hvilke parametre, der er værd at vægte ved opstart af nye projekter, der har til formål at samle Vestbyens beboere. Dermed øges chancerne for at projekterne bliver socialt bæredygtige.

Social bæredygtighed handler om, at en bydel udvikler sig positivt med de mennesker, der bor i den. Tryghed og plads til social forskellighed er to store elementer af social bæredygtighed (dac.dk). Det er dog vigtigt at understrege, at socialt liv såvel som et steds identitet er dynamiske processer; de er i konstant udvikling. Denne bog giver et øjebliksbillede af det sociale liv i Vestbyen. Stor tak til alle jer, som har delt jeres historier, idéer og tanker med mig, og tak til Mogens Knudsen fra Nærdemokrati.dk for at hjælpe med de strukturelle aspekter af projektet. Det har været en udsøgt fornøjelse at stifte bekendtskab med jer og jeres bydel. Maria Lauridsen Jensen

4


Opsummering Vestbyen i Horsens har rummet det tidligere Horsens Statsfængsel samt rockerborge og bander, hvilket har gjort bydelen berygtet udadtil. Nogle mener, at Vestbyen i Horsens stadig har et dårligt ry udadtil, andre mener, at det dårlige ry er forsvundet. Jeg har på egen krop og sind oplevet Vestbyen som et utroligt spændende sted, fyldt med hjertevarme mennesker og lokal stolthed. Gennem mine samtaler med kvarterets indbyggere, har jeg lært, at Vestbyen er et sted med plads til alle – uanset økonomisk- og social baggrund, og at det er et trygt sted, hvor man passer på hinanden. Mangfoldighed, rummelighed, tolerance og det at løfte i flok er identitetsmarkører, som samtidens beboere i Vestbyen bruger om sig selv og hinanden. Det er lokale kendetegn, som bydelens beboere både fremhæver i fortællingerne om Vestbyens nutid og Vestbyens fortid. Som det fremgår af denne bog er Vestbyens sociale fællesskab både levendegjort på organiseret vis i form af foreningsliv, og på spontan og uformel vis i form af Facebookgrupper og snak over hækkene.

En vigtig pointe er, at Vestbyens sociale fællesskab, såvel som alle andre sociale fællesskaber, er funderet på en konstant udveksling mellem mennesker. I Vestbyen opretholdes det sociale fællesskab via den konstante udveksling af initiativtagen og deltagelse. Hver enkelte person må tage ansvar for at vedligeholde sine sociale relationer med naboerne. Et af områdets udfordringer er, at få de naboer med til sociale arrangementer, som aldrig er med. Det er dog et vilkår for naboskabet, at det ikke er alle, som har lyst til eller behov for at være en del af det sociale fællesskab, samt at der er forskellige grader af, hvor meget man kan og vil engagere sig. Selvom denne bog udpeger nogle af beboernes syn på ”godt naboskab”, er det vigtigt at huske på, at der ikke er en fast definition.

”Mit Vestbyen” giver naturligvis kun en begrænset viden om Vestbyen. Bydelens identitet udfolder sig kontant i det levede liv.

5


Inddragelse af Vestbyens beboere Facebooksiden Mit Vestbyen er lavet af Maria Lauridsen Jensen. Facebooksiden er en metode til borgerinddragelse på følgende punkter: 

Den opfordrer Vestbyens beboere til at dele deres perspektiver, hvilket kan give dem følelsen af medbestemmelse over udformningen af fortællingen om Vestbyen.

Den skaber refleksioner blandt bydelens indbyggere over stedets identitet, hvilket kan være med til at skabe eller øge lokal stolthed.

Den er en måde, hvorpå Maria Lauridsen Jensen udviser åbenhed i sin dataindsamling, idet undersøgelsens spørgsmål og svar er tilgængelige for alle.

Den er et dynamisk stykke etnografi (studie af kultur og identitet), som har potentiale til at leve videre, efter at Maria Lauridsen Jensen har forladt Vestbyen. Du er mere en velkommen til at fortsætte diskussionen på @mitvestbyen ved at stille dine naboer spørgsmål om værdier og holdninger i forhold til livet i Vestbyen.

6


Bedstemødre i rask trav Sjældent har jeg trådt ind i en forsamling af fremmede mennesker og følt mig så velkommen, som jeg følte mig, da jeg en solskinsrig formiddag i maj 2017 trådte ind af døren til Vestbyens Beboerhus og mødte de kvinder, som går ture i nærområdet hver mandag kl. 10.00. Initiativtager Kirsten Jensen så mig med det samme og kom mig i møde med et stort og varmt smil. Selvom de ti fremmødte kvinder alle var i pensionsalderen, var de ikke blege for at sludre med mig – en kvinde i sine slut20’ere. Smil, hyggesnak og åbenhjertighed kendetegnede gå-klubbens atmosfære fra start til slut. - ”Gud fri mig vel – her har jeg rendt nede i mange år,” udbrød Marianne idet hun satte sig ned på en bænk i solen i Vitus Berings Park. Parken var dagens udflugtsmål, da stedets utallige rododendron netop nu blomstrede i fulde flor. ”Det er sådan en oase hernede både for unge og skolebørn,” bekendtgjorde Birgit. Gåturen gennem Vitus Berings Park vækkede minder for flere af de lokalfødte kvinder. - ”Når de større Trianglen-unger, som var ældre end os, kom, så løb vi fan’de’me hjem igen, det ka’ jeg godt si’ jer! Men det fristed, der var her. Man ku’ smi’ sig med sine tæpper og dukker og alt det

der. Dét kan jeg huske, som var det i går. Og så tænk på hvor stor en forandring der er sket!” berettede Marianne. Marianne på 63 år, født og opvokset i Horsens, fortalte mig med smil på læben: ”Da vi solgte vores hus, sagde jeg: ”Det eneste sted, jeg ikke skal bo, er i Vestbyen.” Hun fortalte, at hun ikke sov i tre dage, da hun fik at vide, at Vestbyen var det eneste sted, hvor det var muligt at få en lejlighed. ”Vestergade har altid været et frygteligt kvarter. Vestergadedrengene sloges, de tog stoffer og de drak.” Nu har Marianne boet i Vestbyen i tre år, og kan fortælle, at det er et dejligt sted, og at hun har en fantastisk udsigt fra sin lejlighed. Kirsten R. på 67 år boede i Vestbyen fra midten af 1970’erne til slutningen af 90’erne. Efter en årrække i andre byer vendte hun hjem til Horsens – dog til midtbyen. Hun fortalte, at siden hun boede i Vestbyen er grimme bygninger revet ned og nye bygget, fængslet er lukket, og huslejen i Vestbyen er ikke længere særlig lav. Alt det har været med til at gøre kvarteret mere attraktivt. Da vi kom tilbage til Vestbyens Beboerhus, hjalp kvinderne hinanden med at dække bord, og Kirsten serverede nybagte boller, kaffe og hjemmelavet marmelade. Deltagerne smed tiere på bordet som betaling. Kvinderne grinte imens de udvekslede historier om nær og fjern. 7


Da jeg spurgte dem, hvorfor der ikke var mænd til stede, svarede Kirsten med glimt i øjet: ”Ja, dem har vi jaget væk,” og Helene udbrød: ”Jamen vi skal jo hygge os lidt!” hvorefter samtlige af kvinderne skraldgrinede. Rabarberkvarteret med de brødne kar For flere af de kvinder, som var opvokset i Horsens midtby, var Vestergade et område, hvor deres fædre forbød dem at komme som børn. Vestergade var ”rabarberkvarteret” (for dem med lav indkomst), der hvor de ”brødne kar” (ballagemagerne) holdt til. Kvinderne var dog enige om, at når man kendte de såkaldte ”brødne kar,” så var de jo ”herlige mennesker alligevel.” Ifølge 74-årige Helene, som er vokset op i Lunden, var det ikke så rart at komme i Vestergadekvarteret, da hun var barn på grund af ”Vestergadedrengene og alle de slåskampe”. Birgit, som har boet i Vestbyen alle sine 68 år, kommenterede med et glimt i øjnene: ”Jamen, det var jo spændende!” Kvinderne, der efter endt gåtur nu sad rundt om et stort bord i Vestbyens Beboerhus og spiste hjemmebagte boller, konkluderede, at dem, der var opvokset i Vestbyen, aldrig havde set det som et farligt sted. Birgit fortalte, at hun som ung fik et job, hvor hun skulle arbejde sammen med en af

”Vestergadedrengene,” og dermed opdagede, at han var ”den sødeste dreng.” -”Tænkt at man kan have sådanne fordomme, om nogen man overhovedet ikke kender,” sagde Birgit tankefuldt.

”Tænkt at man kan have sådanne fordomme, om nogen man overhovedet ikke kender.” Fra 1853-2006 fungerede det nuværende kulturhus Fængslet, der ligger i Vestbyen, som statsfængsel. Birgit fortalte, at da hun var barn, skulle fangerne ud på marken om morgenen: - ”De kunne godt finde på at løfte os op, fordi, de gerne ville have os med ind for sjov. Men vi var vant til det, de var jo bare fanger, og de var jo meget søde.” Da Birgit blev færdig med skolen, fik hun arbejde på metalvarefabrikken sammen med ”tyveknægtene.” ”De var de sødeste arbejdskammerater, og jeg kunne ikke have arbejdet på en bedre arbejdsplads,” forklarede hun i en oprigtig tone. Hvis man boede sådan et sted, så passede de på én,” tilføjede Helene. Birgit fortalte følgende om hendes barndoms Vestbyen: - ”De mennesker, der boede i Barakkerne og nedad Vestergade, der manglede noget, manglede ingen 8


ting, når dagen var omme.” Hun forklarede, at dengang var der en rigere nærkontakt og overskud naboerne imellem. Birgit og de af gå-klubbens deltager, der sad nær hende, konkluderede, at den type naboskab, som Birgit havde beskrevet, ikke findes nogen steder i dag, men at de ikke så det som en mangel for nutidens Vestbyen.

”De mennesker, der boede i Barakkerne og nedad Vestergade, der manglede noget, manglede ingenting, når dagen var omme.”

FÆLLESSKAB Ingen af kvinderne, som jeg talte med i gå-klubben savnede et socialt fællesskab, for de havde travlt med at deltage i klubber eksempelvis i Vestbyens Beboerhus, Ceres Centret og i pensionistforeninger. Derudover havde flere af kvinderne naboer, som de enten på traditionel vis eller via Facebookgrupper for deres respektive beboerafdelinger drak kaffe med. Sidst men ikke mindst blev en del af deres sociale behov dækket ved at passe venner og familie – herunder pasning af børnebørn og afkræftede søskende. Ifølge deltagerne giver gå-klubben i Vestbyens Beboerhus mulighed for socialt hygge, et godt grin og frisk luft. Selv de borgere, som har boet i Vestbyen hele livet, fortalte mig, at de på gåklubbens ture ofte får set en del af byen, som de aldrig før havde lagt mærke til. Gå-klubben er åben for alle uanset alder, køn og social baggrund. Se mere på http://beboerhuset-i

9


Hørt på gåturene

Bygholm park er et dejligt grønt område, som ligger i gåafstand fra Vestbyen. ”Svanemanden” kommer til tider i parken. Ingen ved helt, hvordan han gør, men han får svanerne til at flokkes omkring ham, og svanerne kysser ham endda. Om vinteren kan du skøjte i parken.

”Phillip stenhuggeren” er en utro-

lig sympatisk mand. Ikke alene har han prydet en stor del af Horsens med sin kunst, han tager sig også godt af alle - især de socialt udsatte, fortalte kvinderne mig.

”Som børn vinkede vi altid til togene herfra broen, og så tudede de i hornene. Skal vi ikke prøve igen?” Lokoføreren vinkede tilbage, men fik ikke toget til at tude. Det fjernede dog ikke kvindernes smil. ”Han tænker nok, at vi er senile,” blev der joket. 10


Kirstens vidste fra sit arbejde med ældre, at mange savner ordentlig mad lavet fra bunden. ”Og dét kan jeg!” grinte hun. ”To retter mad for 30 kr.” lød buddet, som blev offentliggjort i en lille notits i den lokale avis og på kvarterets Facebookgrupper. Der kom mellem 60 og 65 deltagere, hver gang Mormormad blev afholdt. ”Vi har været ramt for meget af succes,” lød det på godt jysk fra Kirsten.

Lokale bekendtskaber giver tryghed og glæde – Portræt af Kirsten Jensen Kirsten stråler. Mit gæt er, at kilden til hendes lysende øjne og store smil er hendes imponerende indsatser i forhold til at skabe sociale fællesskaber i Vestbyen. Kirsten er blandt andet kvinden bag ”Mormormad” og ”gå-klubben” i Vestbyens Beboerhus, men hun har gennem årene iværksat adskillige tiltag i lokalområdet. Nysgerrigheden er det, som motiverer Kirsten til at arbejde for det sociale fællesskab i Vestbyen. Hun er nysgerrig på at kende dem, der bor omkring hende. ”Det gør os trygge. Det er derfor, at vi ikke forstår, når der bliver talt om, at det har været utrygt at være i Vestbyen,” forklarede hun mig. Kirsten kom til Vestbyen omkring år 1970 for at studere på handelsskolen. Hun startede sin karriere som aktiv medborger i Vestbyen i forbindelse med hendes børns skolegang og fritidsliv. Professionelt arbejdede Kirsten som tillidsmand indenfor fagbevægelsen i cirka 30 år. Da hun stoppede på arbejdsmarkedet, brugte hun fire år som frivillig i Dansk Folkehjælp, hvor hun arbejdede med ensomme ældre. ”Tingene bliver ikke ved med at være sjovt så længe,” sagde Kirsten og forklarede, at hun drives af nytænkning fremfor at ”genbruge” ideer til sociale aktiviteter. Efter arbejdet med de ensomme ældre kastede hun sig over legestuen i Vestbyens Beboerhus, og derefter startede hun ”Mormormad.”

Mormormad tiltrak ikke blot ældre. Der var ingen krav eller forventninger om at deltagerne blev efter spisningen, og derfor var Mormormad også et attraktivt tilbud for travle børnefamilier. ”Det var en god måde at lære dem, som var flyttet til Vestbyen i takt med kvarterløftet, at kende,” forklarede Kirsten. Mormormad kører ikke i øjeblikket, men Kirsten vil meget gerne dele råd ud, hvis der er nogen, som får lyst til at overtage projektet. For øjeblikket bruger Kirsten sine kræfter på gåklubben. Hun fik ideen til at opstarte gå-klubben, fordi hun havde lagt mærke til, at alle andre gåklubber i området gik så lange ture, at flere ældre ikke kunne holde til det. ”Er der mon nogen, som gider at gå ture sammen med mig?” tænkte hun. En idé blev hurtig til handling. Hun skrev en notits til lokalavisen, brugte mund-til-mund-metoden, og delte idéen på Facebook. Straks havde hun samlet en flok. Gåturene, som typisk er 2,5 km, afrundes altid men hyggesludder over kaffe og hjemmebag. Deltagerne betaler 10 kroner som går til boller, kaffe og husleje. - ”Det giver mig glæde at stå for gåturene. Vi er rigtig, rigtig gode til at gøre hinanden glade. Det, synes jeg faktisk, har en stor værdi. Vi diskuterer meget, hvad der foregår i byen, eksempelvis hvilke bygninger der er grimme, og hvad vi tænker om byrådet, men vi bliver jo aldrig uvenner,” fortalte hun. Kirstens idéstrøm og entusiasme for at lære sine naboer at kende synes utømmelig. Hun har på det seneste været medarrangør af tre multietniske søndagsfrokoster, og hendes store drøm er at blæse konceptet meget større op. Hun drømmer om, at det bliver så stort, at det skal holdes i Vesthallen, for at der er plads nok. ”Jeg tænker sagtens, at vi kunne samle 50 nationer,” fortalte hun med lys i øjnene.

11


KIRSTENS RAD · Vent ikke på at andre inviterer dig; inviter i stedet dem. · Positivitet og umiddelbarhed kan redde dagen, selv når bollerne er blevet flade, eller hvis det regner. · Skriv en annonce til lokalavisen, del opslag på Facebook og spred ordet. · Hav styr på at udgifterne dækkes.

· Mormormad havde vægt på rummelighed og deltagerne var mellem 1½ og 90 år gamle. Det er vigtigt, at maden står på bordet præcist klokken 18:00, hvor folk forventer det.

IDEBANK Har du fået lyst til at arrangere sociale aktiviteter, men mangler inspiration? På følgende links kan du læse om projekter i både Danmark og udlandet, der har til formål at gøre lokalområder bæredygtige socialt, økonomisk og miljømæssigt: http://streetdinners.org/dk http://samtalesaloner.dk/ http://borgerlyst.dk/ http://www.dac.dk/da/dac-cities/baeredygtige-byer/temaer/vis-tema/?theme=32070

12


Vidste du??? Trods hegnet, må du gerne gå ture på det grønne område ved Fængslet.

Den anerkendte kunstner Michael Kvium har gået på kvarterets folkeskole, som i dag hedder Horsens Byskole afdeling Fussingsvej. Ved skolen finder du skulpturen af en lille dreng ”La Vida” af Kvium, samt betonflodhesten Maren, som han har været med til at lave.

Vestergade 60 og 70 er bygget gavl om gavl. 13


Derude i Vestbyen der holder de sku sammen! – Portræt af Søren Rasmussen I en sidegade til Vestergade, bag en lysegrøn bøgehæk, fandt jeg Sørens hus. -”Jeg flyttede fra nummer 40 til nummer 41,” sagde Søren grinende, da jeg spurgte om han nogensinde havde boet andre steder end i Vestbyen. Søren er således en mand, som ligger inde med mange personlige fortællinger om bydelen. I hans barndom var der en ”legetante,” som legede med børnene på legepladsen på hjørnet af Vestergade og Fælledvej, og der var butikker i stort set alle bygninger i Vestergade. Ifølge Søren var hverken banderne, rockerborgen eller fængslet, som tidligere har hørt til Vestbyen, noget der rørte kvarterets borgere: ”Jeg syntes ikke, at det var noget specielt. Her har der altid været trygt,” berettede han.

er Vestbyens varemærke. - ”Der har aldrig været forskel på, om du boede i rækkehus, kæmpevilla eller socialt boligbyggeri. Når du kommer, så er du bare Søren.” For at bevare den sociale såvel som den arkitektoniske mangfoldighed er det efter Sørens mening bedre at sætte nogle af de gamle bygninger i stand end at vælte alt. Det er ikke blot Søren, som betegner mangfoldigheden som en central del af Vestbyens identitet. At mangfoldigheden er en lokal værdi er et gennemgående tema i Vestbyens borgeres fortællinger (se for eksempel side 15, 17, 20 og 25). Vestbyens Beboerforening

Mangfoldigheden er Vestbyens største skat

Vestbyens Beboerforening, som Søren er formand for, udsprang af borgermødet i maj 2016. Foreningens bestyrelse mødes en gang i måneden.

Imens Søren viste mig rundt i kvarteret udpegede han bindingsværk, grønne områder, betonbygninger, lejligheder og villaer. Han understregede flere gange i løbet af vores møde, at mangfoldigheden

Sørens motivation for at arbejde i beboerforeningen bunder i en kombination hans glæde ved at bo i Vestbyen og hans 35-års erfaring som frivillig i diverse foreninger i lokalsamfundet. 14


- ”Jeg synes, at det er et fantastisk område at bo i. Jeg var kun 15 år, da jeg kom i bestyrelsen for håndboldklubben, og siden da har jeg været frivillig i adskillige foreninger,” fortalte han. Søren drømmer om et lokalt fællesskab på tværs af generationer, nationer og sociale lag. Da Søren var barn, var der en årlig byfest med cirkus og tivoli, hvor alle samledes, og han mener, at det vil løfte byen, hvis det kommer igen. Han nævner også søndagsarrangementer med madkurve eller ”havens dag”, hvor naboer går sammen om at få kørt haveaffald væk og hentet nye planter, som ideer til at samle Vestbyens borgere.

Derudover ønsker Søren at skabe en platform, hvorigennem naboer kan hjælpe hinanden:

- ”Hvis en ældre dame gerne vil have gravet et hul i sin have til en plante, er der sikkert en, der gerne vil hjælpe,” lyder det entusiastisk. - ”Førhen når man nævnte Horsens, var det Jyllands lokum. I selve Horsens har Vestbyen haft det ry, som Horsens har haft i det øvrige Danmark. Vestbyen har ikke helt formået at vende sit ry,” forklarede Søren mig. - ”Vi skal få folk i resten af Horsens til at se, at derude i Vestbyen der holder de sku sammen!”

VESTBYENS BEBOERFORENING

Målet med Vestbyens Beboerforening er at forene beboere i Vestbyen, at få beboernes idéer frem i dagens lys og at understøtte at beboernes idéer virkeliggøres. Beboerforeningen rådgiver og koordinerer mellem borgere, institutioner og klubber i Vestbyen og kan være behjælpelig med at søge fondsmidler. Kontakt Vestbyens beboerforening: •

Hvis du har brug for at låne et lokale til en social aktivitet.

Hvis du har ønsker til tiltag, der kan forbedre tilværelsen i Vestbyen.

Hvis du har en god idé, men mangler det økonomiske grundlag.

Hvis du ønsker et overblik over sociale tilbud i kvarteret.

Vestbyens beboerforening arbejder for at: •

Lave en fælleskalender for alle aktiviteter i kvarteret.

Informere om større begivenhed i Vestbyen, så beboerne er forberedte.

Arrangere ”Foreningernes dag” i september 2017, hvor du kan møde de lokale foreninger.

At samle og rådgive borgere, som kunne have interesse i en deleordning i forhold til en el-bil.

Læs mere på: http://www.horsensvestby.dk/

15


DET ER FREJA HJERTET BANKER FOR ”Vi er ressourcestærke i Vestbyen, ikke nødvendigvis økonomisk, men rent personligt,” fortæller 34årige Sofie Bjørnø mig med lys i øjnene, under vores samtale i Vestbyhallens Café en mandag eftermiddag i maj. Sofie er opvokset på Sydfyn. Hendes frivillige arbejde i FREJA har været en fantastisk måde at skabe netværk i Vestbyen. Hun har nu siddet i Ungdomsudvalget i fem år. - ”FREJA er jo det andet hjem. Det føles aldrig som om, at man er andet end hjemme,” forklarer hun. Glæden ved at løfte i flok To af Sofies tre børn spiller fodbold i FREJA, og derfor ser hun det som nærliggende at bruge sin tid i foreningen. - ”Det giver mig glæde at se, at den klub som mine børn er en del af blomstrer,” beskriver Sofie. Sofie er dog ikke blot frivillig i FREJA for hendes børns skyld. Personligt elsker hun at bruge tid blandt glade mennesker, og det motiverer hende at mærke, at hun gør en forskel både for børnene, som spiller i FREJA, og for lokalsamfundet. Hun for-

tæller mig, at hvis man som ”FREJA-person” har brug for en hjælpende hånd derhjemme, så kan man hurtigt ringe til ”FREJA-folk” og få hjælp. Derudover stiller FREJA folk til rådighed, når der er arrangementer på Fængslet. De folk, der melder sig, får ingen penge, pengene går udelukkende til klubben.

Jeg er en af tandhjulene, som holder det i gang, ligesom de mange andre. Hvis vi skal få det hele til at løbe rundt, skal der mange tandhjul til, og der er jeg én af dem. - ”Jeg kan godt lide, at vi løfter i flok – det er det FREJA kan. Jeg er en af tandhjulene, som holder det i gang, ligesom de mange andre. Hvis vi skal få det hele til at løbe rundt, skal der mange tandhjul til, og der er jeg én af dem. Bare én af os træder ud, så er det svært at få det til at løbe rundt. Jeg får glæde ved at min klub fungerer, ved at min klub er et godt sted at være,” fortæller Sofie. FREJA er først og fremmest fællesskab ”FREJA er i hjertet” og ”Det er FREJA vi banker for” er udtryk, som Sofie gentager adskillige gange i løbet af den time, vores samtale varer. 16


Hun fortæller mig, at nogle af klubbens medlemmer kunne være kommet meget længere i deres spillerkarrierer, men at de har valgt FREJA for fællesskabet. I FREJA er der plads til alle – til dem som aldrig har spillet fodbold, og til dem der har spillet i mange år. Et af FREJAS mål, er at lære ungdomsspillerne, at sejr ikke er alt, og at det er mindst lige så vigtigt at udgøre et godt hold. Sofie beskriver, at når der er ungdomskampe, bakker forældrene op; de snakker sammen på sidelinjen, og de koordinerer transport. FREJA skaber dermed fællesskab på flere fronter. Manish på 32 år, som også er med i ungdomsudvalget, forklarer, at han har valgt FREJA på grund af fællesskabet. Han har været aktiv i FREJA gen-

nem 17 år, også selvom han i perioder har trænet i ”mere ambitiøse klubber.” Manish bor ikke i Vestbyen, men prioriter alligevel FREJA. 18-årige Thor, som er træner og ungdomsspiller i FREJA, er et andet eksempel på at FREJA ikke blot tiltrækker personer, som bor i Vestbyen. Selvom Thor bor i Horsens midtby, har fællesskabet i FREJA fanget ham. Han har trænet i klubben i 12 år. På et tidspunkt søgte han til en mere ambitiøs klub, men efter to år kom han tilbage, fordi han manglede fællesskabet. - ”Manish har kendt mig siden jeg var lilleput, og det er fedt, at der er nogen, som kender mig på den måde, som kan fortælle historier om da jeg var lille,” fortæller Thor.

FREJA TILBYDER

• • • • •

Fodbold Håndhold Gymnastik Hockey Fællesskab og smil

Hvis der ikke er et hold, som du synes passer til dig, er du velkommen til at samle dit eget hold og kontakte FREJA. Læs mere: http://horsensfreja.dk/ eller https://www.facebook.com/HorsensFreja

FREJA mangler frivillige! • • • •

Du bliver en del af atmosfæren og fællesskabet i FREJA. Du gør en indsats for lokalsamfundet. Du er med til at skabe et socialt samlingssted, hvor der er støtte og omsorg alle deltagere imellem. Du får mulighed for træner-uddannelser.

17


Børnefamiliernes Vestbyen

Maria: mor til tre.

Thea: mor til fire

”Den anden dag, da vi kom hjem efter en weekendtur, lå der den der store bunke tøj ude på brændestablen. Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvor det kommer fra, men det er bare noget af det, der er så typisk ved at bo her. Det der med at sende en pose rundt, det er der meget af, og det er virkeligt noget af det, vi elsker ved at bo herude! Og hækkene behøver ikke at være lige, der kan stå trailere på vejen og lægge bunker med sand, uden at der bliver banket på – her er høj tolerance”

Sofie: mor til tre

et opslag op ved købmanden. Der mødte 12 børnefamilier frem, som sidenhen er blevet familiens venner. Theas motivation for at invitere naboerne til snobrødsbagning kom først og fremmest af en nysgerrighed for at kende andre børnefamilier i området. Thea vægter i høj grad uformelle og uforpligtende sammenkomster. Hun har som eksempel fået til vane at give overskuddet af husstandens mad rundt til naboerne – først og fremmest for at det ikke skal gå til spilde.

- Maria

For omkring ti år siden flyttede Maria og hendes mand til Vestbyen. Valget faldt på Vestbyen, fordi huslejen var billig i forhold til i Aarhus, og fordi kvarteret lå strategisk godt i forhold til banegård, skole og kulturelle tilbud. Familien fik gradvist et netværk via spontane aftaler med de nærmeste naboer, og derudover flyttede flere af parrets venner fra Aarhus til Vestbyen. Marias børn går på Byskolen, og hun oplever, at der er et godt samarbejde forældrene imellem. Nogle af de ting Maria særligt sætter pris på som mor i Vestbyen, er at der ikke er særlig fokus på mærketøj og statussymboler, og at der er en høj tolerance i forhold til støj, personlighed og adfærd. Thea er født i Vestbyen. Hun er ovenud tilfreds med naboskabet i Vestbyen. Theas familie tog engang initiativet til at invitere naboerne til snobrødsbagning i deres have. De delte flyers ud og hængte

Sofie er som nævnt på side 15 tilflytter. Hun er begejstret for, at hun trygt kan lade sine børn lege udenfor. Hun fortæller, at hun er tryg, fordi hun mærker, at alle kvarterets voksne passer på hinandens børn. ”Vi behøver ikke et skilt, hvor der står ”Nabo hjælp.” Jeg ved den er der. Hvis nogen ser et barn cykle midt på gaden, er de ikke bange for at banke på hos forældrene, og det giver tryghed.” - Sofie

På trods at de har boet nabo til en Rockerborg, fortæller både Sofie, Maria og Thea, at de aldrig har været utrygge på hverken egne eller deres børns vegne, og alle tre udtrykker, at det er godt, at deres børn får lov til at opleve social mangfoldighed helt tæt på. 18


Afslappende og uforpligtigende fællesskab drevet af lyst

Både Sofie, Maria og Thea bedømmer naboskabet i området som rigtigt godt. Alle tre kvinder understreger, at det sociale fællesskab i Vestbyen hovedsageligt udspringer af spontane og uforpligtigende initiativer, og at de foretrækker det på den måde, fordi livet i en børnefamilie også ofte er spontant og alt andet lige præget af logistik og mange gøremål, der kan være udfordrende i forhold til at påtage sig for mange formelle pligter og poster. Det skal være lysten, der driver værket. Kvinderne nævner, at der har været aktiviteter som fastelavn, snobrødsbagning og rundbold, som er opstået af spontan lyst. Indbydelserne til begivenhederne har været givet mund til mund, som flyers

i postkasserne og som opslag på Facebookgruppen ”Vestermarken - godt naboskab og lokale initiativer”. Alle tre mødre vægter, at frivillighed og sociale arrangementer opstår og bæres af lyst fremfor pligt— de er dog alle tre også involverede i organiserede fællesskaber.

”Vi har ingen forventninger, men drømme” •

En Skt. Hans fest der starter så tidligt, at børnene kan få noget ud af det og alligevel komme hjem i seng senest klokken 20.30.

En legeplads ved Fængslet, hvor kvarterets beboere kan mødes.

At bilister fokuserer på sikkerheden for børn i trafikken især omkring skolen.

FERIEFRÆS

Feriefræs er et tilbud til alle børn i Horsens fra 0. til 6. klasse i skolernes ferier. Feriefræs er et initiativ under BUO Horsens. Aktiviteterne har eksempelvis været kreative værksteder, fællesspisning, break dance-opvisning, en tur på skater-bane, jagt efter påskeæg, brætspilshygge, gøgl og besøg hos Falck. Børnene kan blive tilmeldt i forvejen, men der er også mulighed for tilmelding på selve dagen. Ifølge Maria Andersen, som er en af initiativtagerne til Feriefræs, bunder tilbuddet i et ønske om at løfte noget sammen. ”Feriefræs giver en masse Vestby-følelse,” siger Maria og fortæller, at det er dejligt at opleve, at de frivillige, foreningerne og institutionerne, som deltager, er på samme mission: ”Vi er alle enige om, at vi vil give børnene gode oplevelser.” Thea Korstoft har gentagne gange været holdleder til Feriefræs. Det kan virke utroligt, at nogle mennesker prioriterer at bruge tid af deres ferie på tage sig af andres børn, men ifølge Thea føles det ikke som arbejde men som hygge. ”Vi gør det fordi vi ikke kan lade være,” siger Thea, og hendes hjertevarme kropssprog gør, at jeg ikke er det mindste i tvivl om, at hun taler sandt. Læs mere på: http://www.feriefræs.dk/ og https://www.facebook.com/feriefraes/#

19


”Hvem kan? – Vestbyen kan!” – Et indblik i de unges Vestbyen Den nuværende folkeskole i Vestbyen blev indviet i 2009, som én ud af Horsens Byskoles tre afdelinger. Afdeling Fussingsvejs alder afspejles i skolens moderne indretning, hvor fællesrum og åbenhed i høj grad præger studiemiljøet. En stor legeplads i naturmaterialer ligger i forlængelse af skolen og byder op til leg, samvær og bevægelse. Det er ikke kun skolens rum, der lever op til tidens trends. Den 6. juni blev skolen fremhævet i den landsdækkende TV-avis, for sin nytænkning i forhold til elevernes læseferie. På Byskolen overlades eleverne ikke til sig selv. Gennem hele læseferien tilbyder skolens lærere støtte og motivation for eleverne i udskolingen, hvilket er helt unikt blandt danske folkeskoler. Jeg fik mulighed for at møde seks elever fra henholdsvis 8. og 9. klasse, netop fordi de havde valgt at komme på skolen, selvom de havde læseferie.

Følgende citater er uddrag af de involverede elevers og deres lærers perspektiver på Horsens Byskole, Afd. Fussingsvej:

”Det er en god skole. Man lærer meget, og der bliver taget god hånd om konflikter.” – elev ”Det er et sted med et ”Det er fint, der er en stærkt sammenhold, masse gode lærere, et eleverne er vildt dygtige, godt fagligt niveau og og forældrene bakker gode indendørs- og meget op om skolen. udendørsarealer.” Skolen er et godt - elev samlingssted, og rummer stor mangfoldighed. Det ”Her er tryghed er fedt med de mange fremfor mobning.” nuancer.” – elev. – Birgitte Timmermann Nielsen, lærer på Horsens Byskole gennem tredive år ”Der er plads til at heraf fem år på være sig selv, og at Fussingsvej. være sammen med vennerne, selvom man får en masse læring.” – elev

20


Våbenskjold for Vestbyen Våbenskjoldene er lavet af elever fra 8. og 9. klasse på Byskolen. Felterne i skjoldene repræsenterer følgende: (1) Et symbol på Vestbyen, (2) Elevens vision for Vestbyen, (3) Et motto for Vestbyen, (4) Det som eleven elsker mest ved Vestbyen

21


På en skala fra 1-10, hvor 10 er bedst, hvor godt er det at bo i Vestbyen?

De udspurgte elever, som alle bor i Vestbyen, er i høj grad tilfredse med deres bydel. Vestbyens mange muligheder for fritidsaktiviteter, folkeskolen, placeringen i gåafstand til midtbyen, de kulturelle arrangementer såvel det grønne areal ved Fængslet trækker op i elevernes bedømmelse. Deres største bekymring er, at de mener, at der mangler opsyn og konsekvenser i forhold til salg og indtagelse af rusmidler på steder, hvor der burde være hyggeligt og trygt at færdes.

De unges ønsker for Vestbyen:

De unge mennesker, som jeg talte med, er stolte af Fængslet. ”Det er fedt, at folk kommer til Vestbyen fremfor Århus,” fortalte en af dem mig. De unge kunne dog godt ønske sig flere koncerter, som ikke er heavy metal, men nærmere navne som Joe Moe og Rasmus Seebach. Eleverne fremhæver ungdomsklubben og Lunden som bydelens bedste steder at hænge ud med venner. Lunden er dejlig, fordi der er stille, og fordi der er store udendørsarealer. Klubben er dejlig fordi der er sikkert: ”Der er voksne omkring én, uden at man føler sig overvåget.”

Renovation af legepladser.

Flere fodgængerfelter på Vestergade og Allégade.

Flere ordentlige steder at hænge ud og flere børnevenlige arrangementer. Eksempelvis at grille pølser og lege på det grønne område bag skolen.

Større konsekvenser og mere opsyn i forhold til salg, køb og indtagelse af rusmidler.

At forladte bygninger bliver revet ned.

Bedre belysning i parkerne.

Større fleksibilitet og fleksible byrum: Der må ikke gå for lang tid fra idé til handling

Sted for e-sport.

BMX-bane.

Paintball-bane.

Tak til Xenia 8.U, Victoria 8.U, Frederik D 9.U, Frederik K. 9.U, Lukas 9. U, Lasse 9.U, Birgitte Timmermann Nielsen og Horsens Byskole. 22


Vestbyens lille hemmelighed – Falckmuseet I Vestbyen findes et spændende lille museum, hvor passion vægtes højere end branding. Derfor kan museet næsten beskrives som Vestbyen lille hemmelighed, men det er bestemt et besøg værd. Museumsleder Anders Vaagan voksede op i området omkring Horsens sygehus. Siden barnsben har Falck fascineret ham. Når de blå blink susede forbi hans barndomshjem, gjorde han honnør, og i en alder af blot 17 år søgte han for første gang arbejde ved Falck. Anders måtte dog vise viljestyrke og tålmodighed ud over det sædvanlige, før han otte år derefter kunne iføre sig en Falck-uniform. I dag bor Anders i Vestbyen, nabo til Falck-stationen, og hans begejstring for Falck er på ingen måde aftaget.

I kælderen på Falck-stationen på Nørrebrogade har Anders fået lov til at skabe et museum. Hans imponerende samling af Falck-objekter startede med en LEGO-Falckredder, som han fik som barn. Idet Anders har arbejdet som afløser, har han haft vagter på 44 Falck-stationer rundt om i landet, hvilket har haft stor betydning for hans samling. Det begejstrer ham at se alle de mange sider af Falck. I dag har han alt fra uniformer, kravlenisser og Falckkasser til en sygetransport. Det han mangler mest er plads. Anders får støtte af den lokale Falckafdeling og af Falck i Område Midt, men det er først og fremmest ham selv og hans passion, der holder stedet i live. Egeskov slot, som også har en samling af Falckobjekter, ser med misundelse efter samlingen i Vestbyen, som i modsætning til deres samling er præget af ting fundet i skrivebordsskuffer. Anders fastholder dog, at hans museum skal være privat, og at det er ham selv, der skal fortælle Falcks historie. Det er med god grund, da han er en levende udgave af Falcks værdier og historie.

Besøg

Alle har mulighed for at besøge museet. Det kræver blot en henvendelse til Anders. Telefon: 23608574 E-mail: anders.vaagan@falck.dk Entre: 20 kr. for voksne, gratis for børn under 10 år 23


Fra Beirut til begejstring – Portræt af Leif F. Madsen Leif er formand for Vestbyens Beboerhus og Vestbyens historieforening. Over en kop formiddagskaffe i Vestbyens Beboerhus gav han mig indblik i sine perspektiver på Vestbyen. Ifølge Leif lignede Vestbyen ”Beirut på en søndag”, da han flyttede hertil med sin kone i 1998. Nu, i kølvandet på kvarterløftet, beskriver han stedet som en bydel, hvor beboerne har forventninger til deres kvarter og ønsker at være med til det fortsatte arbejde for at gøre Vestbyen til en god bydel. Under kvarterløftet fra 2001-2007 var Leif aktiv i arbejdsgruppen ”Bløde Værdier”. Vestbyens Historieforening, som Leif nu er formand for, voksede gradvist frem af Bløde Værdier, og da Vestbyen fik beboerhuset af Horsens Kommune i 2007, var det oplagt, at historieforeningen såvel som de andre tiltag i Bløde Værdier tog beboerhusets lokaler i brug. Sådan startede Leifs engagement for Vestbyens Beboerhus. - ”Jeg kunne godt lide Vestbyen, jeg kunne godt lide de mennesker, der boede i Vestbyen, og jeg var interesseret i, at Vestbyen også var min bydel,” fortæller Leif.

Vestbyens rummelige mødested—Beboerhuset Beboerhuset er et lokalt mødested, hvor rummelighed, omsorg og tolerance er i højsædet. Beboerhuset er et sted, hvor folk kan lave deres aktiviteter på en praktisk, nem og billig måde. Beboerhuset lægger vægt på, at aktiviteterne er på et prisniveau, hvor alle kan være med. For eksempel koster det 20 kr. at få morgenmad, kaffe og socialt samvær i husets kaffeklub onsdag formiddag. Beboerhuset er brugernes hus; derfor forventes det, at man som deltager hjælper til med eksempelvis oprydningen efter den aktivitet, man har deltaget i.

Beboerhuset tilbyder de fysiske rammer, men hvis du har en idé til en ny aktivitet, skal du selv tage ansvaret, for at bringe den til live. Ifølge Leif, er Vestbyens Beboerhus det ideelle sted at mødes om en interesse. Som eksempel startede kaffeklubben onsdag formiddag, fordi Leif og hans ven havde lyst til at mødes over en kop kaffe, og de tænkte, at det var der sikkert også andre, der havde. Mere svært behøver det ikke at være. 24


- ”Hvis man vil være sammen med folk i sin bydel, kan man ikke blot være tilskuer eller deltager. Man er nødt til også selv engang imellem at være medudvikler og initiativtager,” forklarer Leif.

Leifs drømme for Vestbyen •

At der kommer endnu mere liv i Vestbyens Beboerhus ved at flere borgere kom forbi på uformel vis og læste avisen eller fik en sludder. Ideelt set kunne der være en frivillig eller en medarbejder, der kunne stå for at servere kaffe og boller hver dag mellem klokken 16-18.

At kommunen tager ansvar for vedligeholdelsen af Vestbyens Beboerhus, så der er større økonomisk rådighed til for eksempel at invitere foredragsholdere, udskifte slidte møbler eller til at holde åbent hus.

Et lokalråd, hvor emner vedrørende Vestbyen tages op til diskussion, og under ordnede rammer tages videre til et politisk plan, når det er relevant. Formålet skal være, at bydelens borgere føler sig godt tilpas under byens udvikling.

Leif anser fornyelse som vigtigt for fastholdelsen af engagementet omkring Vestbyens Beboerhus. Vestbyens Historieforening Ud over at skabe fællesskab er formålet med Vestbyens Historieforening at folk lærer at sætte pris på deres bydel. Ifølge Leif oplever deltagerne ved historieforeningens arrangementer følelser af lokal identitet, samfølelse og ejerskab, idet de lærer husene at kende og hører historier om Vestbyens fortid. Historieforeningen har altid et flot fremmøde. Da jeg selv deltog den 23. maj, var der omkring 50 personer tilstede. Historieforeningen opstod da flere ældre mennesker syntes, at bydelen blev omtalt på en nedværdigende måde, hvilket de ikke kunne acceptere. I foreningens begyndelse, var det beboere fra Vestbyen, som fortalte deres personlige historier fra bydelen. Nu er temaerne ved historieforeningens oplæg bredere, og der kommer deltagere fra hele Horsens.

VESTBYENS BEBOERHUS •

Vestbyens Beboerhus er åbent fra klokken 10-16.

Du er velkommen til at komme forbi til en sludder i åbningstiden.

Se programmet for aktiviteterne på: http://beboerhuset-i-vestbyen.dk/index.html.

Du kan få hjælp til IT ved at henvende dig hos Leo Pedersen i huset eller på tlf. 60 24 52 74.

Du har mulighed for at leje beboerhusets lokaler til fest eller andre arrangementer.

”Det er rart at komme ud og snakke med nogen.”

”Det er godt at have noget at lave og at være sammen med dem, som man kender.”

- Kai på 75 år, deltager i Kaffeklubben i Vestbyens Beboerhus.

- Eigil på 67 år, bestyrelsesmedlem i Vestbyens Beboerhus. 25


Naboskab i Vestbyen Herunder er der eksempler på, hvordan det sociale fællesskab i Vestbyen udleves på uformel vis. En del af eksemplerne er indsamlet på Facebooksiden @mitvestbyen, som er oprettet i forbindelse med dette projekt. Derudover viser en artikel fra Horsens Folkeblad, hvordan nogle af naboerne på Viborgvej, har skabt deres egen vejfest i forbindelse med Rammstein koncerten på Fængslet. Jeg har hørt, at det ikke var første gang. Sidst men ikke mindst er nogle af eksemplerne taget fra Facebooksiden Vestermarken - godt naboskab og lokale initiativer. som fungerer som en online platform, hvor Vestbyens beboere hjælper hinanden.

26


27


Hvad er godt naboskab? - ”Mine naboer til den ene side er et ungt par, til den anden side en nydansk børnefamilie. Ingen chikanerer hinanden. Vi har en Facebookside for beboerafdelingen, som vi bruger, hvis nogen har brug for hjælp til at lufte hund, hvis nogen byder på kaffe eller sodavand på terrassen og lignende.” - Marianne Andreassen på 63. - ”At man kan få lov til at passe sig selv. Der er en masse sociale tilbud til dem, som ønsker det, og at der er boliger med sociale rum, for dem som ønsker det.” - Kai på 75. - ”At kende hinanden og holde øje med hinanden, så man ringer og tjekker op på Fru Jensen, hvis man ved, at hun har et dårligt hjerte.” - Citat fra et fokusgruppeinterview i Vestbyen Beboerhus. - ”At hjælpe hinanden med at holde opsyn for kvarteret” - Citat fra et fokusgruppeinterview i Vestbyen Beboerhus. - ”At se efter hinanden på uorganiseret vis; at vide, at jeg kan banke på, når jeg har brug for hjælp; at der er høj tolerance i forhold til larmende børn og at se hinanden spontant, idet lysten opstår” - Maria Andersen på 41. - ”At holde øje med hinanden; at dele restemad, og at sætte overskuddet af høsten af æbler eller ramsløg ved naboens dør; at dørene ikke bliver smækket når der er indsamlinger eller fastelavn.” - Thea Korstoft på 36.

- ”Borgermøder er for formaliserede, jeg vil gerne bare være nabo” - anonym.

28


Oversigt over sociale fællesskaber i Vestbyen

Facebookfællesskab

Vestermarken - godt naboskab og lokale initiativer @pigespejderhorsens

Fabrikvej 12

www.horsensboldklub.dk/

Vestergade 92

Horsens Freja (fodbold, gymnastik, hockey, håndbold) HIC Bredde (basketball)

http://horsensfreja.dk/

Fussingsvej 65

www.hicbredde.dk

Fussingsvej 61

Horsia Capri Dartklub KFUM Spejderne Horsens Skateboardklubben Knæk &Bræk Vestbyens Beboerforening Det Gule Pakhus (ungdomshus) Vestbyens Historieforening

@horsiacapri.dart http://www.horsensspejder.dk/ Skateboardklubben Knæk & Bræk http://www.horsensvestby.dk/ @detgulepakhus

Lille Nygade 11 Fabrikvej 12

www.beboerhuset-ivestbyen.dk www.dhif.dk

Vestergade 7b

www.atletica.dk

Fussingvej 65

Kunstnergruppen Slottet Dansk Tyrkisk Kulturforening Horsens Skyttekreds Horsens Muay Thai

www.slottethorsens.dk @DanskTyrkiskKulturforening www.horsens-skyttekreds.dk/ @HorsensMuayThai

Fængslet, Fussingsvej 8 Krudthusvej 8 Krudthusvej 16 Langmarksvej 34

Vestbyens Beboerhus (gåture, keramik, yoga, dans, café, IT) Ungdomsskolen Snurretoppen – kunstskolen for voksne udviklingshæmmede

www.beboerhuset-ivestbyen.dk www.unghorsens.dk www.snurretoppen-fof.dk/

Vestergade 7b

De grønne pigespejdere Horsens Horsens Boldklub

Horsens Handicap Idrætsklub (bowling, fodbold og keglebillard) Atlética (løb)

Madevej 2

Vestergade 7b Vestergade 7b

29


Det rygtes...

”Jeg har aldrig været utryg, jeg er aldrig blevet tilbudt noget, jeg er aldrig blevet indblandet, jeg har aldrig set noget. Jeg har bare vidst at det har været her. Selvom jeg har boet lige overfor Rockerborgen, er det eneste jeg har set deres to årlige motorcykeltraf. Tværtimod følte jeg mig tryg, fordi jeg vidste, at der var nogle stærke nogle overfor mig, og de var jo bare naboer. Jeg har gået forbi fængslet hver morgen som barn og snakket med fangerne ud gennem gitteret – og aldrig følt mig utryg. Fangerne gav endda børnene pærer, når de havde høstet pæretræet.” - Thea Korstoft

”I mange år har slottet i godt og ondt været vartegn på både Horsens og Vestbyen. Det var/ er det, som andre har kendt til Horsens (og den kan ses langt væk). Tidligere var det det onde fængsel, og her var rockere – både Bandidos og Hells Angels. Nu er det fede koncerter og kulturarrangementer, som Fængslet danner ramme for. Det er også på sin måde en meget flot bygning.” - Solvej Heeringa Nielsen

”Man hører, at Vestbyen har et dårligt ry, men det er ikke det, vi oplever.” - 9. klasses-elev, Byskolen

”Det kan godt være, at man siger, at Vestbyen er byens mest udskældte kvarter, men så mange dygtige håndværkere har sat deres præg på området.” - Journalist Christian Rimestad under hans oplæg om byens detaljer den 23/5 2017 hos Vestbyens Beboerhus

30


”Vores vartegn” Indsendt af Solvej H. Nielsen.

31

Profile for Maria Lauridsen Jensen

Mit Vestbyen  

Et antropologisk indblik i Vestbyen i Horsens, 2017. Emner: identitet, sted, byudvikling, social bæredygtighed, etnografi, frivillighed, na...

Mit Vestbyen  

Et antropologisk indblik i Vestbyen i Horsens, 2017. Emner: identitet, sted, byudvikling, social bæredygtighed, etnografi, frivillighed, na...

Advertisement