Issuu on Google+

Maria Hanke Sopran Maria Hanke er uddannet mezzosopran på konservatorierne i Haag, Amsterdam og København på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hvorfra hun debuterede fra solistklassen i 2006. Siden har hun videreuddannet sig privat og skiftet fag til lyrisk-dramatisk sopran. Hun deltog allerede i studietiden aktivt i det professionelle musikliv og har således været fast ansat i Radiokoret, Den Jyske Operas kor, assisteret i vokalensemblerne Ars Nova og Musica Ficta. Maria har vundet en række priser, bl.a. 1. pris i Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums legatkonkurrence, Best performance i Haverhill Sinfonia Soloist Competition (UK), 3. præmie i Concorso Internazionale per Cantanti Lirici i 'Spazio Musica', Orvieto (I). Hun har som operasolist (mezzosopran) spillet rollerne Carmen, Donna Elvira, Troldkvinden, Hélène, Véronique med Den Rullende Opera, Opera på Valdemars Slot, Århus Kammeropera samt selv produceret forestillinger i den musikdramatiske forening Elfenbenstaarnet, som hun også er medstifter af. Som koncertsolist spænder Maria over et meget varieret repertoire spændende fra de tidligste gregorianske sange over barok, klassik, romantik og opera til avantgarde musik. Hun har optrådt med bl.a. Århus Sinfonietta, Esbjerg Ensemble, Alpha Trio, Figura, Ensemble MidtVest og Hafnia Chamber Orchestra. Kontakt: mobil: +45 2678 3614 e-mail: info@mariahanke.dk web: www.mariahanke.dk


Maria CV