Page 1


Vidensmedier IVA 2010

2

Portfolioopgave 2a - 15.10.2010. Gruppe fordeling Helga Floto og Daniel Ernesto Santos Mejía Kasper Schmidt Laugesen og Mariane Lithen Mickelborg

Indholdsfortegnelse Abstract

3

Indledning

3

Problemformulering

4

Metode

4

Analyse: NPR i USA

5 – 10

Vision

11 – 16

DR

17 – 22

Medieforlig

22 – 24

Konklusion og perspektivering

25

Litteraturhenvisning

26


Vidensmedier IVA 2010

3

Abstract To seek what underlines the Danish 2011 NPR channel’s characteristics, environment, ideas, upcoming features and communicative directions. And, since radio is now increasingly planned, designed and mediated. We will in this paper clarify the vision and the sources of inspiration behind the new radio settlement, through this lens and methodology, investigating the highlighted topic in a conversational, curious and analytical tone, in the media of relevance, such as: The US NPR, Vision, DR and The New Media of Settlement. As well as examine the competitive aspects and policies, based on mainly Klaus Bruhn Jensen, Joshua Meyrowitz, Marshall McLuhan, and Niels Ole Finnemann’s theories and terms. Our course has been to analyze and identify the concept's focus, innovative range or durability. And found that the new solution on “greenhouse” based communication and -thinking, focused on UCC (user-created content) and operational and declarative knowledge and technology, can be used and actualized in the new radio channel of 2011. This will also fertilize and enhance business competitiveness and innovation. And widely promote application of new knowledge and sustainable mediation in Denmark, as well as the positive aspects in the digitalization of the cultural inheritance. The new Media of Settlement lays the foundation of this new station.

Indledning Vi er 2 grupper - der vælger at konkludere og samarbejde om den danske version af NPR. Således, at vi kan sammenholde forskellige dynamikker og implicitte problematikker, belyst i medierelevant sammenhæng, der er essentiel for en grundlæggende forståelse af den nytænkte radiokanal fordelt på følgende analyseemner:

NPR i USA Vision DR Medieforlig

Helga Floto Mariane Lithen Mickelborg Daniel Ernesto Santos Mejía Kasper Schmidt Laugesen


Vidensmedier IVA 2010

4

Problemformulering Hvordan kan en potentiel News/Talk radio i Danmark blive en nyskabelse på medieområdet? Herunder afklaring af hvorvidt NPR stationen i USA tegner som kvalitativ inspirationskilde til mulig løsning for en News/Talk radio i Danmark? Hvilke visioner og mediehistoriske aspekter støtter op om en ny dansk radiodiskurs 2011? Hvordan fungerer DR’s sammenlignelige sendeflade med fokus på nutidig praksis – hvordan forholder DR sig til konkurrenceparametrene? Medieforligets aspekter, set i en refleksiv samfundsmæssig form? Her sammenholdt eller belyst gennem bl.a. Klaus Bruhn Jensen, Meyrowitz, Finnemann og McLuhan’s forklaringstermer og komparative modeller. Disse spørgsmål ønskes besvaret med afsæt i en, primær deskriptiv form. Da dette fænomen ikke tidligere er beskrevet som vidensmedie og casestudie i Danmark. Afslutningsvis vil vi, i et hele, konkludere og perspektiver inden for det gældende mediefelt.

Metode Pga. af emnets aktualitet og pågående proces, har vi valgt at disponere og kommunikere form, research og metode - under 4 del analyser. Vi har derfor i begge grupper overvejende valgt presseudtalelser gennem officielle onlinefora. Samt Kulturministeriets egne notater og rapporter.


Vidensmedier IVA 2010

5

Analyse

NPR i USA

Helga Floto

Inspirationskilde Hvis man følger den offentlige diskussion omkring den nye danske radiokanal News/Talk radio, så bliver det amerikanske radionetværk NPR (National Public Radio) ofte nævnt som forbilledet eller inspirationskilde. Nogle går endnu længere og vil iværksætte en dansk kopi af den amerikanske public-service kanal. ’Giv os NPR på dansk’ opfordrede journalisten Annegrethe Rasmussen forleden på hjemmesiden af fagbladet Journalisten.1 Euforien er i hvert fald stor. Selv om der er to andre kanaler fra udlandet, den engelske BBC Channell 5 og 702 FM i Johannesburg, som bliver nævnt som fadder, er det først og fremmest NPR, der står i centret af opmærksomheden.2 Det er grund nok til at undersøge denne amerikanske succesmodel NPR lidt nærmere i sammenhæng med udviklingen af den nye danske radiokanal. Vi vil først fremlægge den mediehistoriske udvikling af NPR kanalen i USA og bagefter beskrive den nuværende struktur, profil og programindhold og undersøger til sidst, hvordan NPR kombinerer og beriger deres udsendelser med de nye digitale udformninger af mediet radio (internet-radio).

Fremkomst og udvikling NPR blev grundlagt i 1970 som en kooperation af 90 forskellige lokale ikke kommercielle radiokanaler. Deres rødder lå i de små udannelsesorienterede radiostationer - ofte dannet af universiteterne, nogen gange allerede i 1920erne. Efter den såkaldte Public Broadcasting Act fra 1967 under præsident L.B. Johnson3 oplevede udviklingen af den ikke kommercielle radio et opsving. Nationen skulle forsynes med et lærerigt og mere ambitiøst program. Corporation for Public Broadcasting blev dannet og grundlagde to organisationer: Public Broadcasting Service for fjernsyn og National Public Radio for radio. De skulle hjælpe de små stationer til at udvikle professionelle standarder for et program med oplysende karakter.

1

Rasmussen, (2010) A. Kære kulturminister – kære Susanne Moll. 1.afsnit. Lokaliseret den 4.oktober 2010 på www.journalisten.dk Benner, T. (2010) Den nye radio bliver snak og nyheder. 8.afsnit. Lokaliseret den 4.oktober 2010 på www.politiken.dk 3 Companys history: National public radio, Inc (2010). 3.afsnit og f. Lokaliserer den 3.oktober 2010 på www.answer com 2


Vidensmedier IVA 2010

6

I februar 1970 startede NPR med at tilbyde sine medlemmer et program med nationale nyheder. Med live reportager af høringer om Vietnam om Watergate i det amerikanske Senat i 70erne opnåede NPR stor opmærksomhed. Et af deres første programmer ”All things considered” blev succesfuldt og prisbelønnet. I alt fik NPR’s udsendelser flere hundrede priser.4 Yderst populært blev også deres morning talkshow ”Morning edition” fra 1979. I slutningen af 1970erne udviklede NPR det første satellitstyrede landsdækkende radio netværk, for at få muligheder også at forsørge befolkningen på landet med sit program. 1994 startede NPR’s første hjemmeside og allerede et par måneder senere kunne lyttere hører programmet via RealAudio. Fra 1995 sender NPR internationalt sit program ud i mere end 140 lande og har egne radiostationer i udlandet, fx i Berlin (NPR Berlin). I dag har NPR ca. 34 millioner ugentlige lyttere.5

Struktur og selvforståelse Set ud fra sin struktur er NPR en organisation med netværkskarakter, som producerer og distribuerer programindhold til sine tilsluttede radiostationer. Centralen ligger i Washington. Der udkommer i dag et dagligt radioprogram for 800 lokale ikke-kommercielle radiostationer i USA, som kun er løst sammenknyttet. De lokalestationer kan selve vælge, om de vil overtage hele programmet fra NPR eller kun dele og kombinerer dette med deres lokale udsendelser. NPR giver ved siden af radioen nogle mangfoldige tilbud på sin hjemmeside fra Podcast til Twitter. NPR er ikke bare en radiokanal, men vil forstås som en multimedie-organisation, radioproducent og distributør. ”We are first and foremost a mission-driven, multimedia news organisation and radio program producer” (NPR’s hjemmeside).6 Desuden udsender de programmer, som er produceret af medlemskanaler og uafhængige producenter under deres mærke. Et omfattende samarbejde har NPR også med BBC. Således overtager man fx nogle internationale reportager og nat programmet fra BBC World Service. Fra sin selvforståelse vil NPR levere uafhængig og kritisk journalistik af høj kvalitet, og vil give både topaktuelle emner og baggrundsreportager. NPR’s vision er at skabe en bedre informeret offentlighed, som skal opnå en dybere forståelse af aktuelle begivenheder, ideer og kulturer. 4

National Public Radio (2010), NPR Todag. 4.afsnit Lokaliseret den 4.oktober 2010 på www.npr.org Elkjær, J.(2010) Sådan erobrede NPR nette.3.afsnit. . Lokaliseret den 4.oktober 2010 på www.journalisten.dk 6 National Public Radio (2010), NPR Overview and History. 1.afsnit Lokaliseret den 4.oktober 2010 på www.npr.org 5


Vidensmedier IVA 2010

7

Finansieringsmidlerne kommer fra forskellige kilder. Ved siden af den ringe statslige støtte gennem nogle fonde (angivelser varierer fra 2 % til 10 % af budgettet)7 får NPR penge i form af afgifter af deres tilsluttede medlemmersstationer. Desuden sælger NPR merchandise produkter og udsendelsesmanuskripter og får donationer af deres lyttere. Men den vigtigste indtægtskilde er stadigvæk sponsorering fra virksomheder og fonde, som også bliver også nævnt i programmet. Denne såkaldte underwriting spots metode – programmet er egentlig fri fra reklamespots - førte til nogle diskussioner om, i hvor høj gråd man kan bevare sin uafhængighed, og dermed sin kritiske profil, hvis fx General Motors finansierer NPR’s bil udsendelse Car Talk. Omgangen med sponsering er en balanceakt, og den økonomiske struktur kræver i hvert fald stor anstrengelse for løbende at skaffe de finansielle midler i denne ”neverending battle for funding”.8

Programprofil NPR tilbyder et informations- og kulturorienteret program med fokus på nyheder, talk og baggrund reportage i områderne politik, økonomi og kulturliv og med blik for nye tendenser indenfor samfundet, videnskab og teknologi. Ved siden af tale program er der et omfattende tilbud af musik med udsendelser af høj kvalitet, også udover ’mainstream’, og med omfangsrige baggrundsoplysninger. Målgruppen er den veluddannede, nysgerrige lytter, som vil gå dybere ind i sagen og har interesse for analysen af sammenhænge. Emneudvalget skal være uafhængigt og kritisk og skabe oplysende og undersøgende reportager (’investigative journalisme’).9 Programmets stil skal være både informativ og underholdene. Udsendelser vil være seriøse og ambitiøse på en let måde. Journalister og nyhedsværter giver ikke kun neutrale informationer, men viser os deres holdninger (’journalists as sense-makers’).10 Det i USA meget populære talkformat svarer til denne underholdende debatkultur, som NPR tilbyder. Men programmet skulle også udfordre med komplekse baggrundshistorier og provokere lytterne. I alt producerer NPR 26 programmer i dag. Flagskibene i informationstilbuddet er Morning Edition og All things considered. Den informationsudsendelse Morning Edition samler flere lyttere end alle andre morgenudsendelse daglige både på fjernsyn og i radio.11 All things considered er det ældste 7

Sammenligne. National Public Radio (2010), Finanzierung, 1.afsnit. Lokaliseret den 7.oktober 2010 på www.wikipedia.org og Fakta NPR og ”Radio Møller”(2010). 1.afsnit. Lokaliseret den 6.oktober 2010 på www.informationen.dk 8 Companys history: National public radio, Inc (2010). 19.afsnit og f. Lokaliserer den 3.oktober 2010 på www.answer.com 9 National Public Radio (2010), NPR Todag. 3.afsnit Lokaliseret den 4.oktober 2010 på www.npr.org 10 Barnhurst, K.G. (2003) The Makers og Meaning: National Public Radio and the New Long Journalism, 1980-2000, s.1 11 National Public Radio (2010), Programm, 3.afsnit. Lokaliseret den 7.oktober 2010 på www.wikipedia.org


Vidensmedier IVA 2010

8

informationsprogram fra NPR og tilbyder omfattende analyser af dagens begivenheder. NPR’s daglige debat-program The Diane Rehm Show, hvor man diskuterer ’dagens varmeste politiske emne’, er en institution i den amerikanske politik.12 Formålet med udsendelsen er altid at have de bedste eksperter, politikere og klogeste hoveder som debattører. Åbenbart succesfuldt, da programmet har eksisteret i mere end 32 år.13 NPR forbinder kvalitet med underholdning på en frisk og nogen gange provokerende måde, som adskiller sig velgørende fra det almindelige kommercielle radioprogram i USA.

Internet-radio En anden grund til NPR’s succes ligger i dens engagement i den digitale verden. NPR er efter sin selvforståelse en ’multimedia-organisation’ og ledende i udviklingen af radioens digitale muligheder og perspektiver. I 1994 blev NPR’s første hjemmeside etableret og allerede fra 1995 var det muligt at bruge den nye teknologi RealAudio, som satte lytterne i stand til at være fleksible i deres mediebrug. Også i dag er NPR førende, når det gælder at fremme udviklingen af radioen på nettet og mobile platforme.14 I dag findes der mange forskellige muligheder på NPR’s hjemmeside: Først og fremmest tilbydes programoplysninger og direkte adgang til de forskellige bidrag via Real Audio, sorteret i oversigt efter programmer eller emner. Man får desuden adgang til NPR’s online shop, med tilbuddet af bøger /dvd’er og musik og oplysninger om NPR selv. Derudover findes et stort udvalg af podcasts, som downloades i alt ca. 14,7 millioner gange hver måned. 15Ved siden af downloades er det også muligt, at blande sin egen podcast – også med sit eget materiale. En anden fordel ved podcasts er, at de kan lave programudformningen mere fleksibel. En Interview der bliver mere interessant eller længere end planlagt, kan udsendes i lang version som podcast.16 Til sidst er Podcasts også en omfattende og let tilgængelig lagermulighed for programindholdet af det oprindeligt flygtige radiomedie. NPR prøver at komme direkte i kontakt med lytterne, for at binde dem til kanalen og være tæt på brugernes behov. Således er fx debatprogrammet The Diana Rehm Show delt op i to halvdele. 12

Rasmussen, (2010) A. Kære kulturminister – kære Susanne Moll. 11.afsnit. Lokaliseret den 4.oktober 2010 på www.journalisten.dk 13 Rasmussen, A. (2010) Verdens bedste radio er forbillede for ny dansk kanal. 5.afsnit. Lokaliseret den 7.oktober 2010 på www.informationen.dk 14 Companys history: National public radio, Inc (2010). 15.afsnit. Lokaliserer den 3.oktober 2010 på www.answer.com 15 National Public Radio (2010), NPR Todag, Digital Services. 2.afsnit Lokaliseret den 4.oktober 2010 på www.npr.org 16 Elkjær, J.(2010) Sådan erobrede NPR nette.18.afsnit. . Lokaliseret den 4.oktober 2010 på www.journalisten.dk


Vidensmedier IVA 2010

9

I den første del diskuterer Diana Rehm med hendes gæster og i den anden del fortsætter lytterne diskussionen med radioværten17 via e-mail, telefon, Twitter (ifølge NPR’s hjemmeside er blandt lytterne 2,5 millioner Twitter-medlemer) og Facebook (1,2 millioner Facebook-medlemmer).18 Radio skal være en fælles oplevelse og medierne er communities, til at skabe sådan en fælles oplevelse. NPR findes også på billedmedierne YouTube og Flickr. “Social media has become an important way for NPR's journalists and staff to engage with our public.”19 Redaktører og lyttere kan udveksle erfaringer, tekster, videoer og fotos i forhold til bestemte emner. En anden dialogisk kommunikation mellem NPR og sine lyttere er at involvere lytterne i den redaktionelle proces via nettet. I udvikling af programmet ’Tell me mor’ blev folk spurgt om, hvilke stemmer, problemer eller minoriteter, der blev overset i medierne. Et andet eksempel: I sammenhæng med en valgdebat blev lytterne opfordret til et faktatjek.20 Blogs til forskellige emner fra økonomiblog Planet money over forskellige musikblogs Deceptive Cadence (Klassik) eller Alt.Latino til quizblog Wait Wait ... Don't Tell Me forstærker på kryds og tværs dialogen mellem NPR og lytterne, som kan kommentere blogs og vurdere dem. NPR er kendt for sin udprægede kommunikation med lytterne og for sin nysgerrighed ovenfor brugernes mening og behov. Og NPR vil fortsætte denne kurs, også i forhold til det tekniske fremskridt. NPR er fx førende i USA i forhold til udviklingen på nettet og mobile platforme. Deres øverste Chef Vivian Schiller ser klart radioens fremtid på nettet og fremmer NPR’s anvendelse på iPhones og iPads. For Vivian Schiller er mobile platforme radioens genfødsel. ”De kommer som sendt af Gud, fordi de er så lette at have med overalt, samtidig med at du kan lytte til lige de programmer, du vil.”21 NPR vil fremme nettets muligheder, men ikke ofre integriteten af programmet eller svigte de traditionelle platforme. Hvordan skal radio som internet-medium så se ud? Skal man ser den moderne radio? Selv om man er i dag enige om, at den digitale radio er vigtig for radioens udvikling, er der forskellige holdninger i forhold til rollen med det visuelle aspekt. 17

Rasmussen, A. (2010) Verdens bedste radio er forbillede for ny dansk kanal. 5. afsnit og f. Lokaliseret den 7.oktober 2010 på www.informationen.dk 18 National Public Radio (2010), NPR Todag, Digital Services. 3.afsnit Lokaliseret den 4.oktober 2010 på www.npr.org 19 National Public Radio (2010), NPR Social media. 1.afsnit Lokaliseret den 7.oktober 2010 på www.npr.org 20 Huegel, F.(2010) Huegel Blog. 5.afsnit. Lokaliseret den 7. oktober 2010 på www.felixhuegel.posterous.com 21 Elkjær, J.(2010) Sådan erobrede NPR nettet.3.afsnit. . Lokaliseret den 4.oktober 2010 på www.journalisten.dk


Vidensmedier IVA 2010

10

Mens BBC satser på video og webkamera, skiftede NPR mening, droppede video og arbejde nu med fotos og slideshows, som kommenterer programmet eller fortælle dens egen historie. NPR vil ikke være en kopi af fjernsynet, men bevarer radioens egen karakter, dvs. stemme og lyd i centrum.22 Hvordan en sådan afgrænsning af den, i tiden at ”flermedialer strategien”23 kan opretholdes, vil vise sig i fremtiden.

Hvorfor er NPR så succesfuld? Først og fremmest producerer NPR udsendelser af høj kvalitet. Viden, altså informationer, nyheder og debatter bliver præsenteret på en underholdende måde og denne viden er let tilgængelig for brugeren. Den står til rådighed efter lytternes behov, som en almindelig radioudsendelse eller som internetradio, som podcast eller som en tidligere udsendelse, der er lagret i arkivet. (Arkivet har samlet dokumenterne af de sidste 10 år digitalt). Lytterne er derfor fri fra faste sendestrukturer og bestemmer selv, hvor og hvornår de vil lytte til programmet24, og det gør NPR så let som muligt for dem. Med deres kommunikationsstruktur prøver NPR at møde lytterne i øjenhøjde og holder sig åben for deres behov og opfordrer dem til at deltage aktivt i kommunikation mellem radioproducenten og med de andre lyttere, både direkte og via platformene af de nye sociale medier. Radio kan på denne måde blive til en fælles oplevelse og en kreativ levende proces, som også kan forstås som en form af vidensdeling, der bidrager til demokratisering af medierne.

22

Elkjær, J.(2010) Sådan erobrede NPR nettet. 22.afsnit. . Lokaliseret den 4.oktober 2010 på www.journalisten.dk Finnemann, N.O.(2005) Internettet i mediehistorisk perspektiv, s.159 24 Bruhn Jensen, K. (2008)Medier og samfund, s. 128 23


Vidensmedier IVA 2010

Vision

11

Marianne Lithen Mickelborg

Vi’sion -en, -er (lat) billede(r) der viser sig for ens indre blik, (drømme)syn, åbenbaring, fremtidssyn. Politikkens Fremmedordbog (1986)

News/Talk –profilen er valgt. Det er, hvad medieforligets parter er blevet enige om. Danskernes nye radiokanal skal byde på aktualitet, nyheder, satire, sport, kultur og lytterinddragelse. Ifølge kulturminister Per Stig Møller er visionen, at der skal udvikles en nyskabende radiokanal med samme programprofil som den nævnte prisbelønnede amerikanske NPR station. Budskabet fra den øverste chef i NPR, Vivian Schiller, er klart: ”I løbet af de næste fem til ti år vil internetradio overtage markedet, og der er ingen grund til, at vi skal frygte det. Mobile platforme er radioens genfødsel. De kommer som sendt fra himlen, fordi de er så lette at have med overalt, samtidig med at du kan lytte til lige de programmer, du vil.”

25

I medieforliget, der tænkes at træde i kraft 2011-2014 – i en audiovisuel kultur som vores – består det nye i, at den danske stat vil støtte økonomisk op om en privat produceret radiostation. Således at der kan komme konkurrence på public serviceområdet. Den nye radiokanal skal dog først endelig godkendes af regeringen og forligskredsen, før den efter planen skal være klar til at fylde æteren fra den 1. november 2011, skriver Journalisten.dk.26

Nu har lyd, jævnfør Klaus Bruhn Jensen (2006) ikke noget videnskabeligt hjem. Endnu. Lyd kunne først dokumenteres og arkiveres for godt 100 år siden. Man kan sige, at lyd i dag som fx radio (et produceret soundscape) i stadig stigende omfang er planlagt, designet og medieret.27 Gennem denne optik og model vil vi, belyse visionen og de tanker der ligger bag forliget. Hvilke øjebliks sekvenser aktualiseres - og fremhæver kanalens tænkte miljø, kommende egenskaber og kommunikative veje. Vi har her taget udgangspunkt i den danske NPR kanal = FM 425

Elkjær, J. (2010). Radio Møller længe leve! Lokaliseret den 10. oktober 2010, http://journalisten.dk/radio-moller-laenge-leve Jensen, K. (2010). NPR er inspiration for ’Radio Møller’. Lokaliseret torsdag 8. oktober 2010 http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=17820 27 Bruhn Jensen, Klaus (2006), Lyd som kommunikation – en tværfaglig forskningsoversigt… I: Medie Kultur Nr. 40. s. 8. 26


Vidensmedier IVA 2010

12

udvalgets rapport om, og forslag til, en profil for den 4. landsdækkende FM-radio-kanal. Med afsæt i bl.a. Klaus Bruhn Jensens teorier og begreber, vil vi analysere og opdele som følgende: 1.

Hvordan planlægges en nyskabende radiokanal i DK – herunder institutionens diskurs og egenskaber, public services og historik?

2.

Hvordan vil designet og det æstetiske udtryk og miljø fremlægges eller udvikles? Hvilke spor og veje vægtes?

3.

Hvordan medieres og kommunikeres en News/Talk radio – lyd af første, anden og tredje grad?

Afslutningsvis under: Konklusion og perspektiv - vil der reflekteres yderligere over radioformidling og visionens konsekvenser eller payoff, sammenholdt med aspekter fra emnerne: NPR i USA, DR og Medieforlig.

1. Hvordan planlægges en nyskabende radiokanal i DK – herunder institutionens diskurs og egenskaber, public services og historik? I 1913 blev lyden, præget af tid og samfund, mobil i kraft af rejsegrammofonen 28 og lakplader, de såkaldte 78'ere. 1925 blev Danmarks Radio en forsøgsordning, under navnet Statsradiofonien.

Senere kom FM-radioen med stereo udsendelser. I midten af 60’erne var Radio Luxemburg stadig den væsentligste kilde for den nye lyd herhjemme. Det havde stationen været længe, og i et tidsrum blev den engelsksprogede station suppleret af en dansk pirat i Øresund: Radio Mercur der sendte uforfalsket reklameradio med masser af underlødig musik, som Danmarks Radio på det tidspunkt ikke var meget for at røre ved jf. Henrik Nørgaard (2003). Perioden er 1958-1962, hvor unge menneskers store pionérindsats satte populærkulturen på dagsordenen, og dermed medvirkende til at ændre radiomediet. I en analog verden, er frekvensspektret ifølge Frands Mortensen (2008) af afgørende betydning for strukturen i det nationale mediesystem. I 1980’erne og 1990’erne blev de 3 ibrugtagende frekvenser under 100 MHz, til landsdækkende public service-kanaler. Denne situation bliver

28

Sæhl, M. (2010). Fra rejsegrammofon til iPod - få styr på 100 års lyd. Lokaliseret den 9. oktober 2010 på http://politiken.dk/tjek/digitalt/lyd/ECE966230/fra-rejsegrammofon-til-ipod---faa-styr-paa-100-aars-lyd/


Vidensmedier IVA 2010

13

dramatisk ændret i begyndelsen af år 2000, med digitaliseringen af radio via DAB teknologien. Som i første omgang, har ført til oprettelse af 16 digitale (alle landsdækkende) radiokanaler som DR’s radioudbud. Digitalisering af Radio og TV forløb nogenlunde samtidigt. Indtil nu i dag, hvor de digitale medier stadig kan forvirre med både utopiske og dystopiske udsigter, med mere eller mindre gennemskuelige konsekvenser, steder Klaus Bruhn Jensen (2010) benævner som "nye" medier sammenholdt med "gamle" massemedier og en ansigt-til-ansigt-kommunikation, der erindrer om to klassiske spørgsmål i medievidenskab: hvad gør medierne ved folk, og hvad gør folk ved medier?

FM 4-udvalget med formand Suzanne Moll i spidsen, har med udgangspunkt i, at FM 4 kanalen efter kommissoriet, skal være en public service-kanal med en sammenhængende programprofil, opstillet tre scenarier kaldet Kulturradioen, News (and) Talk-radioen og Den folkelige radio – heraf er valgt den midterste 29. Kanalen bør, ifølge udvalget, ikke blot være nyskabende på indholdssiden, men også gå nye veje og være nyskabende med hensyn til produktionssamarbejder. Der bliver tale om live radio, der sigter mod et højt journalistisk niveau. I dagtimerne skal der være mindst 50 procents tale. Der vil ikke være adgang til at sende reklamer på kanalen, og DR må ikke være indholdsleverandør til FM 4.

Det fremgår endvidere af medieaftalen og planlægningen, at der skal ske digital paralleludsendelse på DAB. Udvalget anbefaler desuden, at alle udsendelser umiddelbart efter premiere stilles til rådighed på alle relevante platforme, herunder internettet, hvor der bør stilles krav om udvikling af et brugervenligt og dynamisk site, som det også gør sig gældende på udlandets NPR stationer.

2. Hvordan vil designet og det æstetiske udtryk og miljø fremlægges eller udvikles? Hvilke spor og veje vægtes? Kommissoriet (det administrative udvalg hvor den tildelte opgave defineres) stiller følgende forslag og succeskriterier til udformningen af FM 4-kanalen:

29

Public service-værdi (sociale, kulturelle, demokratiske behov)

Journalistisk og formidlingsmæssig kvalitet

Kulturministeriets endelige rapport, 3. september 2010, s 7, (Elektroniske dokumenter).


Vidensmedier IVA 2010

Nyskabelser med hensyn til fortælleformer og radiogenrer

Nyskabelser med hensyn til distribution og integration af nye medier

Nyskabelser med hensyn til produktionssamarbejder etc.

Lyttertilfredshed

14

På baggrund af disse overordnede kriterier – formuleret i en fælles anbefaling – forventer udvalget, at kanalen vil have aldersgruppen over 35 år som primær målgruppe. Her et resume’ af ideerne til News/Talk-radioens miljø og udtryk: Denne radio er den moderne talkradio efter amerikansk forbillede. Det er dynamisk live-radio, der er aktivt udfordrende, nysgerrig/vidende/åben imod omverden, engageret og engagerende, overraskende og gerne underholdende. Der skelnes meget tydeligt mellem værtsrollerne i de enkelte programmer. Lytterne har stor indflydelse på indholdet i kanalen. Denne kanal holder sig ikke tilbage for at provokere, og den enkelte vært må gerne have en holdning til tingene. Sammen med satire/humor er det med til at brande denne radio. I august 2010 ville kanalen fx som perspektivering og provokation have diskussionen om "Er det et stort problem at vi i weekenden fik vand i kælderen, når 20 millioner mennesker er ofre for oversvømmelser i Pakistan?" Kanalen vil blive opfattet som en åben og dynamisk platform for dansk kvalitetsradio i en nutidig kontekst. 30

Med hensyn til at gå nye produktionssamarbejdes veje, vil udvalget anbefale, at der fastlægges en ramme på en vis procentdel (fx 5 pct.) af programbudgettet til indkøb af radioudsendelser fra uafhængige producenter – dog ikke nyhedsprogrammer. Dette vil give fleksibilitet i programprofilen samt opmuntre til opdyrkelse af et (lille) eksternt produktionsmiljø.

I den nuværende DR netradio, kan radiokanaler høres og genhøres, døgnet rundt, på tværs af tid og rum. Udviklingen af digitale medier udgør en enestående mulighed for at genoverveje, hvad formidling er, og hvad enkeltpersoner, grupper og samfund kan håbe på at opnå gennem nye såvel som gamle medier. Billig teknologi og filtreret indhold er nøglen til radio succes, siger Peter Sunde idemanden fra Pirate Bay. Vores verden lider af information overload, forbrugerne har brug for hjælp til at filtrere det gode indhold fra det dårlige og det er noget, radioen er god til, siger Peter Sunde på Radiodays Europe 31, i DGI Byen, København den 18.-19. marts 2010. 30

Kulturministeriets endelige rapport, 3. september 2010. Radiodays Europe, (2010). Lokaliseret den 11. oktober 2010 på http://www.radiodayseurope.com/news/cheap-technology-andfiltered-content-key-radio%E2%80%99s-success-said-peter-sunde-pirate-bay 31


Vidensmedier IVA 2010

15

Musik er ikke længere målrettet radioen – men er et grundlag, hvorpå der kan bygges et brand. Samt de valg og indgreb fra brugergenereret apps, der gør anvendelsen fremtidsrettet. At skabe personlighed, digitalisere kulturarven og tilbyde ”Ourstorytelling”.

3.

Hvordan medieres og kommunikeres en News/Talk radio – lyd af første, anden og tredje grad?

I en fortsat mediekonvergens der dels består i, der på stadig flere danske redaktioner arbejder journalister og programmedarbejdere på kryds og tværs med at fortælle historier til både trykte medier, nettet, radio og tv. Sondres der mellem tre generelle typer af medier: det menneskelige legeme der muliggør kommunikation i kødet, det teknisk gengivet ved hjælp af massekommunikation, og de digitale teknologier der letter eller fremmer interaktion en-til-en, en-til-mange, og mange-til-mange. 32 Danskernes nye radiokanal skal som nævnt, kunne byde på aktualitet, nyheder, satire, sport, kultur og lytterinddragelse. I ” Hvorfor er videndeling så svært?”, taler Jørgen

Bang33 om en operativ og deklarativ viden, dvs. fakta om objekter, om begivenheder og om deres indbyrdes relationer - og operativ viden, hvordan mennesker gør ting, og hvorledes vi udnytter vores deklarative viden. De teknologiske forudsætninger for skabelse, distribution og konsumption (tilfredsstilles af evt. økonomiske behov) af henholdsvis TV- og radioprogrammer er væsensforskellige, i deres analoge form, hvorfor afsenderforholdene også er det. Afsenderfunktionen er nok en historisk variabel, men teknologien sætter nogle rammer for, hvordan den varieres og opleves. En kort version af oplevelsesdefinition, som tager udgangspunkt i modtageren er: ”Oplevelse kan defineres som en mental rejse, der efterlader noget immaterielt – en erfaring eller en psykisk fornemmelse” 34.

Oplevelsen kan være underholdende, men behøver ikke at være det. Den kan være belærende, men behøver ikke at være det. Her et udvalgsforslag, der integrerer oplevelse med operativ- og deklarativvidensdeling til mediering af både indhold, kommunikation og samarbejde – med følgende beskrivelse i et af FM 4 case scenarierne: 32

Bruhn Jensen, Klaus. (2008). Medier og samfund. S. 20-21. Bang, Jørgen (2004). Pdf. lokaliseret 10.10.10 på: http://paedagogisk-itkoerekort.emu.dk/kursus/valg_vidensdeling/jorgen_bang.pdf 34 Sundbo, J. (2007). Oplevelsesledelse i praksis. S. 4. Lokaliseret den 7. oktober 2010, http://www.det-danske-ledelsesakademi.dk 33


Vidensmedier IVA 2010

16

I forlængelse af kravet om nyskabende radio foreslår udvalget, at der som skønhedskriterier peges på forskellige måder til sikring af, at FM 4 forpligtes til at udvikle nyskabende radio. Det kunne være ved at etablere et "Radioakademi", forstået som rugekasse/væksthus på postgraduate-niveau for radiotalenter, der hjælpes til at udforske radiomediet med henblik på at udvikle nye formidlingsformer og producere udsendelser i nye formater og genrer. Fx systematisk sidemandsoplæring, indsamling af viden og erfaringer fra resten af verden. Med formidling af særlig viden på baggrund af et akademisk speciale, praksiserfaring eller lignende. En anden form kunne være at lade et hold fra fx CBS udvikle et erhvervsmagasin og sidenhen evt. producere dele af programmet. Målet er at skabe rammer for tilegnelse af radiokompetencer udenfor DR. Den konkrete udformning af radioakademiet bør være overladt til FM 4 selv.

Her udgør den samlede ramme af ”primær tekst” og meningsbærende artefakter sig gældende i det centrale og nutidige i radioens medieproduktion, at gå fra populærkultur til skabelse af et lærende væksthus, set og fortolket på tværs af tid og rum. Som meningsprodukter og processer ved autentiske eller producerede samtaler, analyser, debat fora, etc.. For stadig flere mediebrugere er det ikke nok at være passiv modtager af information.35 Nettet er et multimedialt oplevelsesrum – der samtidig giver mulighed for tidsforskydning. Medieproduktion af første, anden og tredje grad ifølge udtrykket intertekstualitet36 - akkumuleres og viden videreformidles gennem tidens skiftende mediekonventioner og -dimensioner, der med nævnte forslag er sat i fornyende fokus.

35

Jacobsen From, P. (2005). Dialogjournalistik – når brugerne bliver medskabere. Lokaliseret den 7. oktober 2010. http://www.update.dk/cfje/VidBase.nsf/ID/VB00996703 36 Bruhn Jensen, Klaus (2008), Medier og samfund. S. 17.


Vidensmedier IVA 2010

DR

17

Daniel Ernesto Santos Mejía

Metode. Vi undersøger her DR’s historiske udvikling med fokus på DR Radio, herunder de forskellige radiokanaler der findes, og hvilket publikummet de sender deres signal til. Ved hjælp af teoretiske redskaber definerer vi begreber, sammenligner P1 radiokanal og den nye radiokanal, samt diskuterer, hvordan konkurrencen kunne foregå.

DR radio. DR er den nationale medievirksomhed i Danmark, som udsender musik, nyheder, underholdning, osv. ved hjælp af forskellige platforme bl.a. fjernsyn, internet og radio. Danmarks Radio blev grundlagt i 1925 med navnet Radioordningen og blev til Statsradiofonien i 1926, og til Danmarks Radio i 195937. Siden 2000 har Danmarks Radio brugt forkortelsen DR Der findes ca. 100 danske radiostationer, som er distribueret over det hele landet. De, der har national dækning, er: DR P1 kalder sig selv den ”tankevækkende radio”, hvis programlægning indeholder nyheder, reportager, debatter og diskussioner om samfundet, historie, kultur, osv. DR P2 udsender klassisk musik, opera, jazz og nogle andre kunsttyper. DR P3 er en pop radiostation, som henvender sig til et ungt publikum med en række programmer, hvis indhold og radioværters stil ligner hinanden. DR P4 sender en blanding af musik og underholdning. P4 fungerer faktisk som en kæde af lokalradioer, som dækker forskellige regioner i landet. Desuden har DR andre små radiokanaler på lokalt plan. Derudover transmitterer DR via DAB (Digital Radio Broadcast) radio og netradio. Disse kanaler indeholder en meget varieret programmering, som jazz, rock, klassisk og andre slags 37

http://www.um.dk/Publikationer/UM/English/Denmark/kap4/4-13-5.asp#4-13-5 (Lokaliseret den 5/10/2010)


Vidensmedier IVA 2010

18

musik.38 Finnemann skriver, at et medie afspejler et samfunds teknologiske potentialer39, og man kan dermed sige, at DR Radio er et medie som afspejler radiomediets teknologiske potentialer i forhold til det danske samfund. Man kan tydeligvis se, at DR Radio har forandret sig sideløbende med den teknologiske udvikling. Dette forløb kan med Bruhn Jensens termer karakteriseres som en transition fra medie af 1. grad til medie af 2. grad40. Denne udvikling kan også kaldes remediering41. ”Remediering er, når man genskaber og/eller omstrukturerer indholdet fra ét medie til et andet. Det kan være en relativt simpel procedure såsom at lægge trykt tekst ud på Internettet, eller det kan være en mere omstændig proces, såsom når man filmatiserer en bog eller laver et videospil baseret på en film. I alle tilfælde kræver remediering, at der gøres nogle kommunikationsmæssige overvejelser, så man kan bibeholde det oprindelige indholds ”ånd”, samtidig med at det ændres nok til med succes at kunne leve op til det nye medies krav og specifikationer”42

Hvem lytter til DR’s radio. Som sagt, leverer DR et univers af muligheder til sine lyttere. Faktisk er DR radio et massemedie43 der sender mange genrer af musik, underholdning, nyheder osv. Den store mængde af muligheder medfører også en stor diversitet i målgruppen, det vil siger i lytternes køn, alder, musikpræference osv. En undersøgelse udarbejdet af Kulturministeriet beskriver DR radios lytterne som følgende: ”Lytternes brug af DR stiger med alderen, omvendt for de kommercielle. Uddannelsesniveau er ikke lige så markant en forskel på DR’s lyttere og de kommercielles. P1 (14,5 pct. dækning) har særligt sine lyttere fra 40+ år og blandt personer med videregående uddannelse. P2 (9 pct. dækning) har samme lytterprofil, blot endnu ældre (55+ år).

38

http://www.dr.dk/oversigt/emne.php?id=28 (Lokaliseret den 5/10/2010) Finnemann 40 Bruhn Jensen (side 21) 41 Bruhn Jensen bruger her Bolter og Grusins begrebets definition der antager en ny grad med udviklingen af digitale medier. Ibid. 42 Bolter og Grusin, citatet af Jonas Herløv Wæver http://rooc.offtopicproductions.com/articles/Mediekonvergens.pdf (lok. den 09/10 2010) 39

43

Her forstås massmedie efter Jürgen Habermas definition som er citeret af Finnemann.


Vidensmedier IVA 2010

19

P3 (46,9 pct. dækning) har ikke sine primære lyttere blandt de unge (12-24 år), der ofte foretrækker kommercielle stationer som The Voice og lokalradioerne. Derimod er de 25-39 årige kernelytterne til P3, men endnu i aldersgruppen 40-54 år fylder P3 en del. P3 har en jævn profil efter uddannelse. P4 (61,4 pct. dækning og Danmarks suverænt største radiokanal med 44,8 pct. af al radiolytning) overhaler P3 i aldersgruppen 40-54 år, og blandt de ældre 55+ er konkurrenterne til P4 ikke P3, men P1 og P2, og i meget lille omfang kommerciel radio. Ifølge ansøgningen fra FM 6 A/S vil POPFM dog gå efter dette lyttersegment. Lyttere med kort uddannelse lytter lang tid på P4.”44 Men Kulturministeriet planlægger en ny radiokanal, som ifølge Kulturministeriet vil ændre ovenstående billede: ”Når DR fra november 2011 skal afgive FM4, er det foreløbigt meddelt, at P1 og P2 kommer til at dele den FM-frekvens, P1 sender på i dag, bl.a. ved at skære ned på antallet af genudsendelser på begge kanaler. Det er desuden planen at sende de nuværende P1 og P2 som hele kanalformater på DAB. Endelig forventes DR at nyindrettet eller opdatere sine DAB-kanaler i DAB-blok 1, når DR skal flytte helt fra DAB-blok 2”45

DR Radio: Tilnærmelsen af et nyt radiotilbud. I dette afsnit vil vi analysere DR Radios omstændigheder ved hjælp af Meyrowitz tre medieparadigmer46. Meyrowitz forslår de tre metaforiske konstruktioner: Medie-som-kanal, mediesom-sprog, og medie-som-miljø. Man regner med, at den kommende radiostations indhold vil kunne blive et alternativ til bl.a. P1.47 og derfor har vi valgt den til, at sammenligne den med den kommende radiokanal.

44

Dokumentet kan ses i: http://www.kulturministeriet.dk/Documents/Nyheder%20og%20Presse/Pressemeddelelser/2010/September/Nyskabende%20radi o%20p%C3%A5%20FM4/BILAG%201.%20Karakteristika%20for%20det%20danske%20radiomarked.pdf (lokaliseret den 09.10.2010) 45 Ibidem 46 Tre paradigmer i medieforskningen. Meyrowitz Joshua. 47 Per Stig Møller. http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/06/02/152732.htm (lokaliseret den 10/10 2010)


Vidensmedier IVA 2010

20

Kanaler Her kan man spørge sig om, hvad P1 radios budskab indeholder? Dette spørgsmål kunne man sagtens svare konkret, tværtimod ved man ikke med præcision, hvad den kommende radiostations indhold vil være. Det indhold P1 sender til publikum, som har en høj uddannelse og intellektuelle interesser, består af debat om aktualitet, erhverv og finansstof, kulturprogrammer, magasinprogrammer og nyheder. P1 karakteriseres som en radiostation, hvis programmer går dybere i analyser, diskussioner og interview. P1 sender ikke musik, hvilket kunne være en forskel i forhold til med den kommende radiokanal, men situation kunne også ændre sig, når P1 og P2 kommer til at dele én frekvens. Vi vil ikke gøre dybere med at analysere det her paradigme, når det formoder at tage hver enkelt P1s program og måske deres ideologiske indhold, hvilke kunne også diskuteres. Hvilke alternative typer medieindhold er mulige? Dette spørgsmål stiller Meyrowitz48 også, og vi vil prøve at forestille os et billede af, hvordan situationen kunne blive. Vi har en idé om, hvordan den nye radiokanal skal lyttes til. Vores viden stammer fra myndigheders udtalelser, hvor de nævner et forbillede fra udlandet, nemlig NPR i USA. Kulturministeren forventer en ny radiokanal, der udsender nyskabende programmer inden for kultur, samfundsstof, nyheder og debat, satire og musik.49 De to radiokanaler vil således sandsynligvis få mange ligheder i forhold til deres indhold, men vi kommer først til at reagere på den nye radiokanal, når vi kommer til at bruge den.

Sprog P1 karakteriseres ved at være alvorlig, og dens radioværter plejer at være meget seriøse i forhold til for eksempel P3 eller P4s radioværter. Det kan forstås som et fast billede af P1 og dens klassiske radiotradition.

48 49

Tre paradigmer i medieforskningen. Meyrowitz J. (side 58) http://journalisten.dk/vaersgo-her-er-radio-moller (lokaliseret den 13/10/2010)


Vidensmedier IVA 2010

21

Hvad kan man forvente af den kommende radiokanal? Radioudvalgets formand, Suzanne Moll, påstår, at de med denne radio vil forsøge at lave et format, der ikke i dag findes på det danske radiomarked. De vil lægge vægt på at sikre en udvikling af dansksproget indholdsradio, og at den gode, forståelige formidling prioriteres. Der vil være tale om en tidssvarende radio, hvor der er plads til at bryde grænser og overraske. Men også en radio, der holder fast på de klassiske radiotraditioner50, det vil sige, den samme stil som P1’s. Her kan vi tage som udgangspunkt, at den nye radiokanal vil komme til at ligne til den amerikanske NPR, dvs. ”News/Talk"-profilen. De forskellige grammatiske variable, vil den kommende radiokanal bruge til at afspejle en nærhedsfornemmelse i forhold til lytterne og på den måde bryde (eller bare ændre) de danske klassiske radiotraditioner. P3 og P4 arbejder også med at skabe en nærhedsfornemmelse, men deres stil, den måde de kommunikerer med målgruppen, samt indhold i deres programmer er mindre seriøst.

Miljø P1 udsender et traditionelt FM lydsignal, som dækker hele landet, og samtid har P1 også DAB og internet radiosignal. Desuden og som mange moderne medier anvender de fleste af P1s programmer det sociale netværk Facebook (samt e-mail og telefon) for at skabe nær kontakt med publikummet og for at gøre forholdet mellem medie og lytterne mere interaktivt. På nettet kan alle programmer hentes som podcast. Derudover har hvert program en virtual plads, hvor man kan læse, se eller lytte til forskellige medieprodukter. DR Radio anvender generelt mange forskellige ressourcer51 for at lagre viden, underholdning, musik, osv. Radioen som medie er blevet påvirket af den måde, det moderne samfund kommunikerer på, og samtidig kan man sige, at radioen skaber nye former for dialog med sine lyttere. Hvorledes ændrer tilføjelsen af et nyt medie til de allerede eksisterende medier de ældre mediers funktion og brug? Spørger Meyrowitz under dette paradigme.

50 51

http://journalisten.dk/den-fjerde-fm-kanal-far-sakaldt-news-talk-profil (lok. den 13/10/2010) http://www.dr.dk/OmDR/DRs_Arkiver/20060905150817.htm (lok. den 11/10/2010)


Vidensmedier IVA 2010

22

Vi forventer, at alle de kommende nye massemedier, og dermed også radioen, vil blive til multimedialitet. Multimedialitet defineres ifølge Finnemann som når et (digital) medie integrerer andre medier, og den kommende radiokanal skal heller ikke være en undtagelse, og det er meget muligt, at der i dette felt også vil komme konkurrence om lytternes opmærksomhed.

Medieforlig

Kasper Schmidt Laugesen

Medieforliget dikterer at DR i fremtiden skal have konkurrence på det nationale radiomarked. Dette skal ske ved at en af de fire nationale radiokanaler som DR for øjeblikket benytter, skal sendes i udbud.52 Medieforliget dikterer også at den nye NPR kanal fremover skal sendes både på FM båndet og på DAB.53 Et udvalg har senere dikteret at kanalen skal sendes direkte på nettet, 54 der bliver dog ikke sagt helt tydeligt hvorvidt dette også betyder at kanalen også skal producere podcast og have frit tilgængelige arkiver.

Kanalens nærmere indhold blev besluttet ud fra en række forslag fra et senere hurtigt arbejdende udvalg. Valget faldt, som sagt andre steder i opgaven, på et News/Talk koncept,55 med over 60 % snak dagligt og min. 2 timers nyheder dagligt.56 De skal derudover også sende min. 70 minutters kulturnyheder og 70 minutters sport hver uge.57 Den resterende tid er afsat til musik, det skal dog noteres at musikken, det meste af døgnet, skal sendes med, enten en solid præsentation eller som en relevant del af et program.58 Der skal også være min. 30 % dansk musik.59

52

Fokus på kvalitet og mangfoldighed: Mediepolitisk aftale for 2011-2014 s. 4 Fokus på kvalitet og mangfoldighed: Mediepolitisk aftale for 2011-2014 s. 4 54 Scenarie b, NewsTalk-radioen s. 2 55 http://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/2010/september/nyskabende-radio-pa-fm4/ 56 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 2 57 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 2 58 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 5 59 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 5 53


Vidensmedier IVA 2010

23

Der er også et krav om at deres nyheder skal komme fra deres egen nyhedsredaktion,60 de må dog godt benytte sig af nyhedsbureauer, som eks. Reuters, til at levere nogle af deres nyheder. 61 Kanalen skal desuden sende 30 timers aktualitetsprogrammer om ugen.62 Med aktualitetsprogrammer menes der programmer som har en høj samfundsmæssig relevans,63 der forventes at aktualitetsprogrammer vil give solide gennemgange af de emner som de omhandler.64 Det forventes desuden at der vil være 24 temaer om året, hvor radiostationen bruger adskillige timer på at levere en dybdegående belysning af temaet fra flere vinkler.65 Der skal udover kulturnyhederne også sendes min. 25 minutters satire dagligt, og satire skal forme en essentiel del af stationens image.66 Stationen skal desuden også sende min. 55 minutters debat 6 dage om ugen.67 Kanalen må også max. sende 10 % genudsendelser.68

Kanalens fremtidige ejer afgøres ved en skønhedskonkurrence.69 Dvs. at elle interesserede indsender bud på hvordan de vil køre kanalen, vinderen er den som bedst opfylder de mange pointgivende kriterier som udvalget har opstillet.70 Det skal dog noteres at alle de tidligere nævnte krav er uomtvistelige, og derfor ikke kan omgås.71 Points gives for udmærkelse i kategorierne: Innovation; Interaktion med lytterne; Research og formidling; Indhold og kvalitet, nyhedsprogrammer; Indhold og kvalitet, aktualitetsprogrammer; Indhold og kvalitet, kulturprogrammer; Indhold og kvalitet, debatprogrammer; Indhold og kvalitet, diverse programmer og Værter mv.

Målgruppe og markedsandel Regeringens udvalg siger om kanalens tilsigtede målgruppe at det er: ”De store årgange med yngre tilsnit (35+). Folk der ikke har noget reelt alternativ til deres nuværende lytning af enten P1, P3 eller P4. Folk som ønsker et aktivt liv med indflydelse, 60

Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 3 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. ? 62 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 3 63 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 4 64 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 4 65 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 4 66 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 4 67 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 4 68 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 5 69 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 1 70 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 6 71 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 1 61


Vidensmedier IVA 2010

24

og som ikke opfatter sig selv som ”gamle”. Kanalen vil opfattes som ungdommelig taleog nyhedsradio”72 De anslår desuden at kanalen vil have potentiale til at erobre en markedsandel på 6-8 % af alle lyttere. (og 10-12 % af målgruppen) eller ca. 1,2 millioner ugentlige lyttere.73

Økonomi Kanalen har fået afsat 100 millioner kr. i licensmidler til den årlige drift.74 Der er derudover ikke givet tilladelse til at sende reklamer på kanalen.75 Det hurtigt arbejdende udvalg betragter det som værende muligt at drive en radiostation som lever op til deres krav inden for dette budget.76

De samfundsmæssige realiteter Dette medieforlig blev vedtaget af et flertal bestående af Regeringen (V), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.77 Oppositionen er, under Socialdemokratisk lederskab, ekstremt kritiske overfor den nye radiostation, som de mener, er skabt til at stjæle lyttere fra P3.78 Man kan derfor frygte at de, hvis de kommer til magten ved næste valg, vil forsøge at sabotere den nye station.

En måde de eventuelt kunne gøre det på er ved at tilbageholde licensmidler. Der ser nemlig ud til at være et betragteligt smuthul i medieforliget, det siger nemlig kun at den nye station kan få op til 100 millioner, og kommer ikke med noget mindstebeløb.79 Udbudsmaterialet bliver offentliggjort i januar, en vinder vælges i april - og vinderen skal formentlig være i luften fra 1. november 2011. Det kan gøre det svært for en eventuel ny regering at stoppe den nye radio 80.

72

Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 1 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 1 74 Fokus på kvalitet og mangfoldighed: Mediepolitisk aftale for 2011-2014 s. 4 75 Fokus på kvalitet og mangfoldighed: Mediepolitisk aftale for 2011-2014 s. 4 76 Scenarie b: NewsTalk-radioen s. 1 77 http://kulturministeriet.dk/da/Nyheder-og-Presse/Pressemeddelelser/2010/Maj/Medieaftale-pa-plads/ 78 http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1057327/den-nye-radio-bliver-snak-og-nyheder/ 79 Fokus på kvalitet og mangfoldighed: Mediepolitisk aftale for 2011-2014 s. 4 80 Ny radio på FM 4 i udbud til januar. http://mediearbejdsgiverne.dk/nyhed/ny-radio-p%C3%A5-fm4-i-udbud-til-januar Oprettelsesdato 8. oktober 2010. Hentet den 16. oktober 2010. 73


Vidensmedier IVA 2010

25

Konklusion og perspektiv Vi har hermed belyst visionen og tankerne bag en mulig nyskabelse på det danske radiofelt.

Hvis dens formidling (i hvilket hjem eller væksthus den end måtte få eller nå) holder fokus på brugerinvolvering gennem en iderig og fornyende væksthusstrategi, også på post-graduateniveau, tegner fremtiden lyst for radioen som mobilt medie. Herunder udvikling af operationel og deklarativ viden med mulighed for at funderer flere kreative niveauer af meningsprodukter og meningsprocesser, nye samarbejdsformer, personbåret image og en højnelse af innovation og konkurrenceevnen generelt.

Selv om den amerikanske NPR-station er væsentligt forskellig fra det danske radiomedie og tradition, kan der alligevel hentes inspiration. Ikke mindst med deres flerårige erfaring på det digitale, dialogiske og internetaktive område – her med lytteren som medskaber i den redaktionelle proces. Dette kan, blandt andet ske som i USA, via udnyttelse af web 2.0 i form af lytterkommentarer til podcast og blogs. Lytteren kan også inddrages i den tekniske proces via udnyttelse af open-source kilder. Dette kunne med fordel få en afsmittende effekt på DR’s nye (om end påtvungne) radiostruktur. Selv om de skal afgive en kanal. Om DR’s sammenlignelige sendeflade kan man sige, at den fungerer som et overvejende lukket produktionssystem. Men at DR også vil kunne drage nytte af udvidelser på meningsprodukter (transmission af information) og -processer. DR’s fortrin er, at de er i stand til at kunne digitalisere kulturarven, og har en oplagt konkurrencefordel gennem deres allerede nu tilrettelagte onlineservice.

Gennem en historisk radiodiskurs og det nye medieforlig, bevæger vi os fra populærkultur til skabelsen af et lærende væksthus. Den kommende station bør også huske at implementere nettet, fra starten. Hvis de ikke gør det, vil den nye radio blive en ghetto, der ikke bidrager kvalitativt til samfundets samlede dagsorden. Og det er vel ikke meningen?81 Forude skimtes stadig nye public service muligheder med høj samfundsmæssig relevans. Det bliver spændende at se hvem der byder ind i 2011 – gerne i et fornyet syn på verden og os selv med de brede briller på.

Well - we ain't seen nothing yet!

81

Elkjær, J. (2010). Radio Møller længe leve! 12. afsnit. Lokaliseret 04-10-2010 på journalisten.dk


Vidensmedier IVA 2010

26

Litteraturhenvisninger Barnhurst, K.G. (2003) The Makers of meaning: National Public Radio and the new long term journalism, 1980-2000. I: Political Communication, volume 20 issue 1/2003, s. 1-22 Bruhn Jensen, Klaus. (2009). Medier og samfund: En introduktion. (1. udgave, 2. oplag) Frederiksberg: Samfundslitteratur. Bruhn Jensen, Klaus. (2010). Media Convergence. (1. udgave, 1. oplag) UK: Taylor & Francis Ltd. Finnemann, N. O. (2008) Internettet i mediehistorisk perspektiv, (1. udgave, 2. oplag), Frederiksberg, Samfundslitteratur. Meyrowitz, Joshua. Tre paradigmer i medieforskningen. (ukendt værtspublikation) Mortensen, Frands. (2008). Public service i netværkssamfundet. Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur. Nørgaard, Henrik. (2003). Pirater i æteren, (1. udgave, 1. oplag) Odense: Danmarks Grafiske Museum/Dansk Pressemuseum.

Elektroniske dokumenter

Benner, T. (11-09-2010) Den nye radio bliver snak og nyheder. Lokaliseret den 15-10-2010 på: http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1057327/den-nye-radio-bliver-snak-og-nyheder/ Company history: National Public Radio, Inc. (2003) Lokaliseret den 3. oktober 2010 på: http://www.answers.com/topic/national-public-radio


Vidensmedier IVA 2010

27

Elkjær, J. (01-10-2010) Radio Møller længe leve!. Lokaliseret den 6. oktober 2010 på http://journalisten.dk/radio-moller-laenge-leve Elkjær, J. (13-08-2010) Sådan erobrede NPR nettet. Lokaliseret den 4. oktober 2010 på http://journalisten.dk/sadan-erobrede-npr-nettet Hügel, F. (2010) Hügel Blog. Lokaliseret den 7. oktober 2010 på www.felixhuegel.posterous.com Kulturministeriet (2010) Fokus på kvalitet og mangfoldighed: Mediepolitisk aftale for 2011-2014. Lokaliseret den 15-10-2010 på http://kulturministeriet.dk/Documents/Nyheder%20og%20Presse/Pressemeddelelser/2010/Maj/Aftaleteks t_Medieaftale_2011-2014.pdf Kulturministeriet (26-05-2010) Medieaftale på plads. Lokaliseret den 15-10-2010 på: http://kulturministeriet.dk/da/Nyheder-og-Presse/Pressemeddelelser/2010/Maj/Medieaftale-pa-plads/ Kulturministeriets notat/rapport. (2010) Til Aftalepartierne bag medieaftalen for 2011-2014. 3. september 2010. Lokaliseret den 7-10-2010 på: http://kum.dk/Documents/Nyheder%20og%20Presse/Pressemeddelelser/2010/September/Nyskabende%2 0radio%20p%C3%A5%20FM4/Rapport_FM-radio-kanal.pdf Kulturministeriet (10-09-2010) Nyskabende radio på FM 4. Lokaliseret den 15-10-2010 :på http://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/2010/september/nyskabende-radio-pa-fm4/ Moll, S. (2010) Scenarie b: NewsTalk-radioen. Lokaliseret den 15-10-2010 på: http://kum.dk/Documents/Nyheder%20og%20Presse/Pressemeddelelser/2010/September/Nyskabende%2 0radio%20p%c3%a5%20FM4/BILAG%205.%20Scenarie%20b,%20NewsTalk-radioen.pdf National Public Radio (2010) NPR National Public Radio News & Analysis, World, US, Music & Arts NPR. Lokaliseret den 7-10- 2010 på www.npr.org National Public Radio. Lokaliseret den 7-10-2010 på http://de.wikipedia.org/wiki/National_Public_Radio Rasmussen, A. (21-07-2010) Kære kulturminister – kære Suzanne Moll: Giv os NPR på dansk. Lokaliseret den 4-10-2010 på www.journalisten.dk Rasmussen, A. (17-10-2010) Verdens bedste radio er forbillede for ny dansk kanal. Lokaliseret den 7-102010 på http://www.information.dk/245072 Wæver, Jonas Herløv. (2007) Mediekonvergens. Lokaliseret den 09-10-2010 på http://rooc.offtopicproductions.com/articles/Mediekonvergens.pdf


Vidensmedier IVA 2010

28

http://www.um.dk/Publikationer/UM/English/Denmark/kap4/4-13-5.asp#4-13-5 Lokaliseret den 5-10-2010. http://www.dr.dk/oversigt/emne.php?id=28 Lokaliseret den 5-10-2010. http://www.kulturministeriet.dk/Documents/Nyheder%20og%20Presse/Pressemeddelelser/2010/Septemb er/Nyskabende%20radio%20p%C3%A5%20FM4/BILAG%201.%20Karakteristika%20for%20det%20danske% 20radiomarked.pdf lokaliseret den 09-10-2010. http://journalisten.dk/vaersgo-her-er-radio-moller lokaliseret den 13-10-2010. http://journalisten.dk/den-fjerde-fm-kanal-far-sakaldt-news-talk-profil lokaliseret den 13-10-2010. http://www.dr.dk/OmDR/DRs_Arkiver/20060905150817.htm lokaliseret den 11-10-2010.

Vidensmedier  

Paper about the new Danish public service Radio 24seven" - characteristics, environment, ideas, upcoming features and communicative directio...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you