Rapport Its stay on te Island - Shared space feb 2017

Shared Space - Dokumentation - 2017

+

SHARED SPACE

Det var to af de spørgsmål, der dannede fokus for ”Shared Space” mødet den 24.2.2017 på Flinchs hotel på Samsø. Formålet var at drøfte hvordan en cirkulær bio økonomisk tankegang og handling kunne bidrage til det overordnede mål om Samsø som fossilfri ø og samtidig skabe jobs og samarbejde på øen. ”Det blir på Øen” initiativet er blevet støttet af Velux Fonden som har givet et tilskud på 8,5 millioner kr. til Samsø Kommune.

Kommunen var stærkt repræsenteret på mødet sammen med repræsentanter for erhvervslivet, interesseorganisationer, foreninger, skoler og andre med en eller anden form for ansvar for Samsøs udvikling. I alt 32 personer deltog i mødet hvor cirkulær bio-økonomi begrebet blev præsenteret og drøftet og endelig blev der diskuteret mulige forslag og initiativer.

DET BLIR PÅ ØEN

Seks forskellige initiativer blev prioriteret og uddybet i relation til cirkulær økonomi:

D. 24.2 2017

● Ressourcer

Hvilke muligheder ser du at Samsø skal leve af i fremtiden? Hvordan omstiller vi i praksis Samsø til cirkulær økonomisk tankegang og skaber nye jobs og samarbejder?

● Uddannelse ● Tænketank, laboratorium ● Affaldssortering ● Behold næringsstofferne på øen ● Vandkredsløbet

Shared Space - Dokumentation - 2017

De følgende sider er en dokumentation af mødet og de forslag eller initiativer, der blev skabt under mødet.

Samsøs Borgmester Marcel Meijer bød velkommen og stillede to spørgsmål: Hvordan kommer vi praktisk

Indholdsfortegnelse V elkomst og formål

Velkomst og formål

side 2

videre med cirkulær økonomi? Hvad skal vi leve af på Samsø?

Introduktion til Cirkulær bio-økonomi side 5 Fælles overblik, Mindmap

side 6

Han indledte med at beskrive en situation, hvor han for to dage siden var

De seks højest prioriterede områder var:

på Christiansborg.

Ressourcer

side 7

Det havde fået ham lidt op på mærkerne,

Uddannelse

side 7

Tænketank, laboratorium etc.

Affaldssortering

side 8 side 9

men besøget gik godt og var meget afslappet, fordi han skulle fortælle en

Behold næringsstofferne på øen

side 10

Vandkredsløbet Afslutning og de næste skridt

side 11 side 11

Bilag 1: Mindmap

side 12

JA, for det er en farlig vej at tage tingene for givet. Se bare på Storbritannien, hvor der var i

Bilag 2: Planche: Uddannelse

side 13

Bilag 3: Grafisk høst

side 14

krise i 70'erne og 80'erne. Her havde man gjort de store investeringer i starten af 1900tallet, men man stoppede med at være innovative i 30'erne, 40'erne og 50'erne. Det ophold i

Marcel Meijer

fantastisk historie om Samsø og alt det, man har nået.

«Skal vi så overhovedet diskutere hvad vi skal tale om i de kommende år, når nu det går så godt?

udviklingen betalte man så for senere.

Man kan se en parallel i USA: når man globalt går ind og lukker for frihandel, er det et tegn på en svag økonomi. Og hvad sker der så? Hvad har USA investeret i? Vejene derovre er helt elendige, uddannelserne er totalt kiksede, og den store middelklasse får ikke den uddannelse, som den burde have.

Den fejl skal vi ikke begå på Samsø, og vi har allerede investeret rigtig meget. Men hvad er så det næste skridt?

2

Shared Space - Dokumentation - 2017

Hvad vi skal leve af på Samsø er et spørgsmål, som mange har stillet mange

Hvad vi skal leve af på Samsø er et spørgsmål, som mange har stillet mange

gange på Samsø. Hvad kan vi producere, som vi kan sælge til andre? Det er

gange på Samsø. Hvad kan vi producere, som vi kan sælge til andre? Det er

ikke kun et spørgsmål om hvad vi kan, men hvem vi er. Vi skal ikke bare tænke i, at jobs tiltrækker indbyggere, for mange af de nye iværksættertiltag

ikke kun et spørgsmål om hvad vi kan, men hvem vi er. Vi skal ikke bare tænke i, at jobs tiltrækker indbyggere, for mange af de nye iværksættertiltag

på øen bliver netop gjort af tilflyttere.» Derfor skal vi have folk herover, som

på øen bliver netop gjort af tilflyttere.» Derfor skal vi have folk herover, som

kan tiltrække flere til øen, der kan generere gode iværksættertiltag.

kan tiltrække flere til øen, der kan generere gode iværksættertiltag.

Tænk over: Hvem er det egentlig, vi gerne vil have på Samsø, som turister,

Tænk over: Hvem er det egentlig, vi gerne vil have på Samsø, som turister,

som skoleelever, som iværksættere, som borgere?”

som skoleelever, som iværksættere, som borgere?”

Teknisk chef Søren Stensgaard beskrev kort hvordan dagens arbejde kunne berige Samsøs Kommuneplan: «Hvad er Samsø for et sted, og hvilke muligheder får man på Samsø?

Vi sidder netop og laver en kommuneplan, og alt det, vi laver i dag, kan vi samle op og komme ind i planen og sørge for at bringe i spil. Når vi taler cirkulær økonomi er der masser af ting, som vi vil, men der er endnu få konkrete ting at vise. Hvordan kan vi derfor skabe resultater og komme i gang?

Gunnar Hald Mikkelsen fra Samsø Kommune fortalte at Velux fonden havde givet 8.5 millioner kr. til at støtte projektet om cirkulær økonomi. Gunnar: ”Men i princippet er pengene jeres, borgernes. Vi skal bruge de penge til at skabe nye initiativer. Er det svært? Nej. Jeg giver et eksempel: Jeg mødte en dame på el cykel, da jeg cyklede fra færgen idag. Hun spurgte, hvad jeg lavede på Samsø, og jeg svarede, at jeg arbejdede med cirkulær bio-økonomi. Hun vidste godt hvad cirkulær bio økonomi drejede sig om, hun havde nemlig allerede læst om det. Det betyder, at mange samsinger godt ved, hvad Søren Stensgaard

cirkulær bio-økonomi er, også dem, man tilfældigt møder på gaden.

3

Shared Space - Dokumentation - 2017

Det kunne være spændende at have et fokus på landbruget. Jeg har ikke været noget andet sted i Danmark, hvor det er så tydeligt, at landbruget har optaget mange nye ting, som på Samsø. Se blot på efterafgrøderne, kartoflerne, løgene, tiltagene bliver optaget på øen, så det her er barnemad for os.

Men vi skal også vise vejen for resten af Danmark, og i sidste ende er cirkulær bioøkonomi et trin på vejen mod fossilfri ø. Vi skal alle være ansvarlige for det vi gør indenfor cirkulær økonomi på øen.”

M ale ne L un dé n fra Energiakademiet fortalte om rejsen hertil og inviterede derefter til en introduktionsrunde: ”Vi er både nye og gamle i rummet, og hvis vi kigger på den historiske linje er der masser af data at hente og bruge. Hvad vi skal leve af er ikke enten eller, det er både og. Vi ved en masse ting, der er en stor ressourcebank, og vi er vidtløftige, for det har aldrig gået bedre. Her i dag kan vi derfor gå ind i diskussionerne med optimisme, og der er borgfred på tværs af de politiske skel.”

Præsentationsrunde

Efter en kort præsentationsrunde, hvor hver især fortalte hvem man var, og hvorfor man havde valgt at deltage, konstaterede Malene at ”der er samstemmighed og en god stemning, og også udenfor øen siger man, at det går godt. ” Ved gennemgang af tidslinjen fortalte Malene, at regeringen i 1997 havde været med til at udpege Samsø som et sted, der kunne blive et foregangssted med hensyn til miljø. ”Det fordrede en opbakning fra lokalsamfundet, det er 20 år siden i år. Det er noget af et langt, sejt træk. Partnerskabet og venskaberne er stadig vigtige for os.

Hvordan bliver vi ved med det? Hvem havde drømt om at akademiet skulle få 40005000 besøgende hvert år? Det er sket fordi øen har stillet op og bakket op, og vi har gode ambassadører derude.”

Malene Lunden

4

Shared Space - Dokumentation - 2017

”Livet forstås baglæns, men leves forlæns: har vi os selv med? Vi skal huske fortiden og det vi kommer fra, og det minder landbruget os om, så tingene ikke går for stærkt.

Hvilke muligheder har vi i fællesskabet, både de kommercielle, og non-profit?

Fossilfri ø var en ambition som vi etablerede i dette lokale for 5 år siden.

Måske er vi nu på vej over i Samsø version 3.0?

Fremtiden: Hvad er det vi gerne vil nå? Hvad er den ideelle samfundsborger på Samsø? Hvem vil vi gerne have herover? Jeg ønsker mig flere unge mænd og kvinder, vi er mange gamle på øen og vi skal udfordres og provokeres og masseres af de unge. Hvordan bliver vi ved med at invitere til ejerskab?

Den nye fælled er vandet og hav-haverne. Denne ressource er vigtig, for vi er omgivet af vand. Det er en forretningsmodel, der er ved at vokse frem.

Toke Paludan Møller fra InterChange var proces-vært for dagen. Han nævnte at måden, vi mødes på, er ligeså vigtigt som det, vi mødes om. ”Vi må tage processen ligeså alvorligt som indholdet. I har ansvaret for indholdet og handlekraften. Vores team har ansvar for processen.

Toke Paludan Møller

Hovedformålet med samtalen i dag er at se på hvilke ressourcer vi har, og hvordan vi kan udnytte dem, både i dag og i morgen – det er enkelt, men det er så sandelig også komplekst at arbejde med både nutid og fremtid på én gang. Her og nu kræver opmærksomhed. Det langsigtede kræver intention.”

5

Shared Space - Dokumentation - 2017 Introduktion til cirkulær bio-økonomi Gunnar Hald Mikkelsen introducerede begrebet cirkulær bio-økonomi: ”Hvad er cirkulær bio økonomi?

Det er i princippet at al affald skal genbruges, og at mindst muligt bliver kasseret.

Og hvad kan det så være? Forleden stod jeg 20 meter oppe på en affaldsbunke nede på lossepladsen Harpesdal. De bunker er kæmpestore, og der ligger mange rare ting nede i dem. Det spild skal vi undgå i fremtiden. Jeg kendte engang en gartner, som sagde at han godt ville begraves under en brombærbusk, så vi andre kunne spise af ham, når han var død. Dét er også cirkulær bio-økonomi.

Landbruget: næringsstofferne skal genbruges. Der skal ikke være et lineært tab af næringsstoffer. Vi skal have kulstoffet ned i jorden, for det opbygger næringsstofferne på lang sigt. Det kan indbygges på mange måder ved for eksempel at tage vores affald og komme det i biogasanlægget. Vi skal have strategier til opbygning af frugtbarhed for generationerne, der kommer. Vi pumper 2.8 millioner tons vand ud i vandet, og det er fuld af kvælstof. Tåbeligt, set fra et samfundsmæssigt synspunkt. Vandet skal tilbage til landbrugsjorden.

Genbrug af ting: hvor meget småt brændbart kan vi skille ad i fraktioner, så de kan indgå i cirklerne igen. Og hvad med plastikken? Vi skal være klar over at vi selv er ansvarlige for hvad vi kommer i affaldsspanden. Derhjemme skal vi være bekendte med den cirkulære tankegang, og opdrage turisterne til at tænke ligeså.

Vi skal skille tingene ad i rene bestanddele, så de kan indgå i cirklen igen. Og det er der arbejdspladser i tøj, i nye fælleder, nye ting, der kan genopstå.

Den gamle fælled eksisterede således at køerne gik på strandengene hvor de spiste græs som havde fået næringsholdigt vand inde fra midten af øen. Dyrene kom så hjem og sked og leverede så gødning til bondens nære marker. Vi skal til at

Gunnar Hald Mikkelsen

” Jeg stod ovenpå en kæmpe bunke affald forleden. Den var 20 meter høj, og jeg tænkte: der ligger mange rare ting her under mine fødder.”

genoplive fælleden igen, også ved at høste tang. Bruge det intelligent i forhold til at skabe nye arbejdspladser på øen.

Nu er det vigtigt at I ser på hvordan vi kan få ting ind i den cirkulære økonomi. Det her møde forpligter – vi skal følge op på det her og være med til at føre det ud i livet.

6

Shared Space - Dokumentation - 2017

Fælles overblik, Mind-map

Mind-map

Efter introduktionen dannedes mindre grupper, som diskuterede spørgsmålet:

Hvilke muligheder og ressourcer har vi på Samsø, som vi kan leve godt af med cirkulær økonomisk tankegang og handlekraft som grundlag?

●

Ressourcer

25 point

●

Uddannelse

15 point

● ●

Tænketank, laboratorium etc.

Affaldssortering

14 point 11 point

●

Behold næringsstofferne på øen

7 point

●

Vandkredsløbet

3 point

Et billede af mind-mappen findes i bilag 1 sidst i dokumentet.

7

Shared Space - Dokumentation - 2017 Uddybelse af prioriterede områder Der dannedes arbejdsgrupper omkring de højest prioriterede områder i mind-mappen.

Gruppernes opgave var at uddybe emnet og se hvordan området kunne føres videre.

Bord 1: Ressourcer (25 point) De vigtigste indsigter fra vores samtale: Der er masser af kendt viden om fordelene ved affaldssortering, som vil give gevinster.

Hvilke evt. udfordringer ser vi: Vi skal have stoppet den lineære produktion og tænkning. Ressourcerne skal indgå i cirkulære kredsløb (Der hvor det giver mening).

Vidensdeling bliver en vigtig faktor. Der skal være netværk der faciliteter udviklingen i retning mod handling. Der skal være en central styring, nogen der driver processen.

Bord 1

Biogasanlægget vil give muligheder for at tage afsæt til nye produktionsmetoder med baggrund i cirkulær tænkning. Tænkningen skal italesættes og allerede ind i skolen.

Hvem deltog i gruppen: Bertel (teknisk afdeling) Michael Kristensen (Energiakademiet) Mogens Wehrs (kommunalchef) Kim (Samsø skole) Johnny Hansen

Bord 2: Uddannelse (15 point) De vigtigste indsigter fra vores samtale: Gymnasiedelen i uddannelsen er mest omtalt. Uddannelsen skal være målrettet lokale spidskompetencer og samtidig være et tema, som fanger de unge. Det kræver indgående undersøgelse i de bevægelser, der pt findes blandt de unge mennesker.

Hvilke evt. udfordringer ser vi: Rekruttering (for lidt flere detaljer, se venligst bilag 2 –planche fra Bord 2 ”Uddannelse”)

Hvem deltog i gruppen:

Bord 2

Mette Løkke, Søren Stensgaard, Hans Jørgen Buur

Hvem er tovholder eller kontaktperson i gruppen (skriv venligst navn og e-mail): Søren Stensgaard, auss@samsoe.dk

8

Shared Space - Dokumentation - 2017 Hvilke evt. udfordringer ser vi: Holde et tværsektorielt perspektiv.

Ordentlige repræsentative rammer, der inspirerer og peger fremad.

Tiltrække de nyeste udviklingsprojekter.

Ressourcer til at deltage. Både timer og personlige.

Opstartsressourcer!

Sekretariatsfunktion.

Hvem skal være med, og hvem skal ikke?

De næste skridt: Forsøgstænketank i regi af Biocirkulær Samsø.

Sekretariat: Gunnar Opstarts styregruppe: Biocirkulær styregruppe; Søren H, Mette L, Niels Mikkelsen, Søren S. Hans Jørgen Formulere kommissorium i løbet af de næste 3 mdr.

Hvem skal få det til at ske:

Bord 3

Opstartsgruppen > kommissorium > plan for de næste 2 år Eksterne ressourcer - private fonde, LAG kommissorium

Hvilken hjælp er der brug for

Bord 3: Tænketank (14 point) Forslaget er et nyt initiativ

●

Økonomi

● ●

Menneskelig ressourcer Bæredygtige fysiske rammer. Inspiration

De vigtigste indsigter fra vores samtale: Struktur for at drøfte udviklingen af vores lokalsamfund. Tilføre ny viden og inspiration fra verdenen. Gå ind i fremtiden med oprejst pande. Gribe muligheder i stedet for at frygte forandringer.

9

Shared Space - Dokumentation - 2017

Bord 4: Affaldssortering (11 point) Forslaget er et nyt initiativ De vigtigste indsigter fra vores samtale: Borgerniveau er det bedste niveau. Nudging, nemt og sjovt at sortere, positiv kommunikation, borgeruddannelse, optimering af faciliteter, teknologi, finansiering, adfærdsregulering, vi skal have skabt historien om, at Samsø sorterer/identitet/kultur. Erhverv: Byggeaffald Hvilke evt. udfordringer ser vi: Turisterne De næste skridt: Analyse af affaldsstrømme og borgernes sorteringsvaner pt.

Hvem skal drive dette?

Bord 4

Hvem skal få det til at ske: Kommunalt ansvar - klokkeklart Hvilken hjælp er der brug for ● Økonomi ●

Menneskelig ressourcer

Hvem deltog i gruppen: Carsten Kruse, Søren Møller, Rene Thorgaard, Tina Kjær Hvem er tovholder eller kontaktperson i gruppen Knud Tybirk og Gunnar Mikkelsen

10

Shared Space - Dokumentation - 2017

Bord 5: Behold næringsstofferne på øen (7 point) Biogasanlæg Forslaget er et igangværende projekt De vigtigste indsigter Fra at importere gødning til øen skal vi lave/recirkulere gødningen på øen.

Lokale råvarer bruges på øen i højere grad.

Overblik over hvilke organiske kilder vi ikke benytter nu og som vil kunne bruges som ressource Biomassen skal væk fra naturarealerne og bruges som ressource i f.eks.

Biogasanlæg Biogasanlæg kan få både spildevand, gødning og gasregnskabet til færgen til at hænge sammen Hvilke eventuelle udfordringer ser vi: Bord 5

Hvordan sikrer vi renheden af gødningen?

Hvordan adskiller vi f.eks. Forurenet vand fra rent? Økonomi!

At gøre gas flydende i lille skala De næste skridt: Miljøgodkendelse 80mio kr.

Hvilken hjælp har i brug for ●

økonomi

● ●

Knud og Samsøs indbyggernes opbakning, fondsmidler Lokal opbakning

Hvem deltog i gruppen: Morten Øster, Gunnar, Knud Tybirk, Bjarne Manstrup, Mai Worre

Bord 5 præsenterede et par indsigter fra samtalen

Hvem er tovholder eller kontaktperson i gruppen Knud Tybirk

11

Shared Space - Dokumentation - 2017

Bord 6: Vandkredsløbet (3 point) De vigtigste indsigter fra vores samtale: Dobbelt loop system. Vand biogas landbrug Reservoirer til opsamling af overfladevand til vanding. Bl.a. fra sørenden.

Afslutning og de næste skridt Afslutningsvis fik hver gruppe lejlighed til at dele et par korte essenser eller indsigter fra gruppens samtale om emnet.

Gunnar Hald Mikkelsen lovede at følge op på initiativerne.

Derefter blev der inviteret til fælles frokost.

Bord 6

Dem der ville, kunne fortsætte samtalerne om eftermiddagen i ”Open Space”, hvor alle samsinger var inviterede til at give deres bud på cirkulær økonomi på Samsø.

Tak for indsatsen!

Forløbet blev dokumenteret i ord og billeder, af Monica Nissen, Cecilie Meyer og Line Noelle.

Maja Rotbøll stod for grafisk opsamling. (se bilag 3) Desuden blev mødet videofilmet.

Maja Rottbøll stod for grafisk opsamling

12

Bilag 1: Mind-map

Shared Space - Dokumentation - 2017

13

Bilag 2: Uddannelse

Shared Space - Dokumentation - 2017

14

Bilag 3: Grafisk høst

Shared Space - Dokumentation - 2017

15