Page 1

001-180_Event_0206

08/02/06

11:27

Side 158

Tekst: M A L E N E H A S S E L B L A D

41 årige Lars Kaalund blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1992, hvor han skabte teatret Mungo Park, som han var leder for frem til 1998. Stillingen her blev afløst af en hans nuværende direktørposition på Østre Gasværks Teater. Lars Kaalund har udover diverse

roller

i

film

og

tv,

skrevet

og

instrueret en række teaterforestillinger.

Tæt på Lars

KAALUND 158 | EVENT


001-180_Event_0206

08/02/06

11:27

Side 159

Beskriv dig selv med 5 ord: 1: er 2: altid 3: meget 4: i 5: tvivl. Nævn 3 positive, samt 3 negative sider af dig selv. Ordene har vidst flere betydninger afhængig af dagsformen angående det positive og negative: Effektiv/utålmodig, easygoing/ligeglad, observerende/kritiserende. Hvilken rolle har været den største udfordring for dig? Det var som ”Martin” i filmen Nynne. Jeg spillede blind, og det var en ret isolerende oplevelse aldrig at have øjenkontakt med sine medspillere, så jeg hørte dybest set bare nogle replikker hvirvle rundt i lokalet.

Hvad er den bedste gave du selv har givet? For mange år siden gav jeg min daværende kæreste en supersmart og meget dyr Canondale Mountainbike, den blev hun glad for. Du møder Ånden i Aladdins lampe og får 3 ønsker. Hvad ønsker du? En helikopter, frikort til alverdens rejsemål og tid, råd og evner til at bygge et hus af nogle udsøgte eksotiske træsorter. Hvis du kunne få et lovforslag igennem i folketinget, hvad skulle det så være? At alle landets indbyggere skulle mødes midt på Fyn i en weekend for at diskutere og feste sammen!

Hvilken figur af dem du har spillet, har mindet mest om Lars og på hvilken måde? Det er svært, for jeg har lagt lidt af mig selv i de få roller jeg har spillet. Den nemmeste var måske HalvFinn i ”Italiensk for begyndere”, et meget morsomt og gnidningsløst forløb.

Hvad kan gøre dig rasende? Uretfærdigheder.

Hvem er dit forbillede, og hvorfor? Jeg har vel egentlig flere, men skal jeg vælge én, bliver det Leonardo da Vinci. Multitalentet med en uhyggelig omfangsrig produktion indenfor vidt forskellige arbejdsfelter, meget imponerende.

Hvad er det vildeste du har gjort? At tage et hop på ca. 20 meter en dejlig forårsdag i Sierra Nevada i Spanien. Jeg endte på hospitalet.

Hvis du kunne være kvinde for en dag, hvad ville du så gøre, eller hvordan ville dagen tage sig ud? Der er næsten kun ét svar, ja måske to: Sætte mig ned og hækle nogle handsker eller… have noget sex. Hvad lærer du aldrig at forstå ved kvinder? Mange ting, rigtig mange ting. Måske det hele… Alt omkring kvinden: Gåden, en uløselig pirrende gåde! Hvad beundrer du mest ved kvinder? Mange tinge, rigtig mange ting. Måske det hele… Alt omkring kvinden: Mystikken, varmen og modsætningen! Hvad vil en kvinde aldrig få held med at invadere dit hjem med? Nips! Jeg er små-allergisk overfor nips. Og så er jeg vel også en lille smule træt af politisk korrekte hjem, men det er svært, for jeg holder selv så meget af enkelt design! Hvad kan kvinder lære af mænd? At lege! Hvad kan mænd lære af kvinder? Ikke at pive!Hvad er den værste gave du nogensinde har fået? De gaver jeg fik den juleaften hvor min familie nu syntes jeg var voksen og det dermed var slut med legetøj. De tog fejl. Jeg vil stadig gerne have legetøj!

Hvad gør dig glad? Mad, vin og venner.

Hvad er så det dummeste? Ladet egne fejl gå ud over andre. Nævn 3 ting som enhver mand med respekt for sig selv, bare må eje? Selvtillid, humor og gentlemanship. Det er din polterabend og dine venner har arrangeret dagen for dig, hvad er det værste de kan udsætte dig for? At binde mig bag på et fly der lander på strøget, hvor folk kan kaste flødeboller i hovedet på mig for en krone, og de så senere glemmer mig lidt senere rullet ind i et tæppe. Hvad ville du ønske de gjorde? Blev derhjemme. Nævn en side af Lars Kaalund, som folk ikke kender. Racerkøreren! Jeg tror jeg kunne være blevet en eminent racerkører, skiløber eller noget andet med fart! Hvad ser du når du kigger dig selv i spejlet? En masse hår og en dyb pandefure. Bekendelsens time. Jeg har gjort flere ting jeg har fortrudt, naturligvis. Det ville være absurd at forestille sig, at man levede et liv uden at fejle. Jeg har aldrig forstået mennesker som siger: ”Jeg fortryder intet”… Jeg bliver i hvert fald mistænksom, for det lyder da lidt som om, at de ikke har haft et minimum af erkendelsesværktøjer med sig. EVENT | 159


001-180_Event_0206

08/02/06

11:32

Side 160

Michael Kvium Udstillingen Michael Kvium – Jaywalking Eyes bliver den hidtil største præsentation af Michael Kvium (f. 1955) med værker fra hele kunstnerens produktion. Med over 100 malerier – de ældste fra 1984 og de seneste lavet specielt til udstillingen på ARoS – folder udstillingen Michael Kviums virtuose billedverden ud på over 1600 m2 i både ARoS Særudstillingsgalleri og i Vestgalleriet.

MARKANT OG ANERKENDT Michael Kvium er en af Danmarks mest markante og kompromisløse kunstnere. Hans direkte formsprog og groteske motivkreds taler ubesværet til vores bevidsthed, også selvom billederne hos mange mennesker kan vække både væmmelse og fascination. Den store portion absurditet og sorte humor baner vejen for overskridelsen af skønhedsidealer og normer i Michael Kviums billedunivers. Det betyder, at Kvium kan beskæftige sig med mere dystre og tabubelagte emner uden at blive moraliserende.

MALERI-SUITER Michael Kvium – Jaywalking Eyes er bygget op som en række suiter, der i en nytænkende, stemningsmættet og tematisk organiseret ophængning udforsker forskellige motiver på

foldes ud på ARoS tværs af Kviums samlede værker. Ét af temaerne er tanken om lystfyldt galskab, et andet er menneskelig blindhed, som skyldes hovmod – noget der også kommer til udtryk i udstillingens titel, idet en jaywalker er en fumlegænger, en person der f.eks. går over en vej uden at se sig for. Michael Kvium kredser i sine kunstværker konstant om studiet af mennesket, tilværelsen og eksistensens grundvilkår. Det gælder både de tidlige groteske perversionsbilleder, hvor rummet er bygget op som en scene, de mørke og allegoriske billeder fra 90’erne og de nyere og lysere billeder, hvor naturen, himlen og birkeskoven har overtaget. Både udvalget af værker og iscenesættelsen af udstillingen er skabt i samarbejde med kunstneren. Michael Kvium – Jaywalking Eyes Særudstillingsgalleriet & Vestgalleriet 27. januar – 17. april 2006 ARoS Aarhus Kunstmuseum Tirsdag-søndag kl. 10-17 Onsdag kl. 10-22 Mandag lukket

http://www.malenehasselblad.dk/log/fckfilebrowser/File/kendis_interview/Lars_Kaalund  

http://www.malenehasselblad.dk/log/fckfilebrowser/File/kendis_interview/Lars_Kaalund.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you