Issuu on Google+

Klummen

Når måsen dufter bare

Af Malene Hasselblad/Illustration: ruth crone foster

lidt af jul

Spejlene skal dækkes til her sidst på måneden, for det er ikke bare julen, der står for døren, det gør nytårsaften også. Aftenen, hvor vi skal iføre os det store og ofte stramme skrud, og hvor spejlet afslører indtagelsen af månedens mængder af julegodter. Juleflæsket er vandret direkte fra grisen og ned på maven og hofterne ... Fordømt! Gid julemanden havde den menneskelige natur, og gid han tog de stædige deller med sig. Heldigvis er det ikke pænt at pege fingre, ellers kunne man hurtigt komme til at pege på sig selv som værende fedtmæssigt udfordret. Faktisk kan man godt sige, at kvinders vægt overgår samtlige kriminalromaner af Agatha Christie. Noget af et mysterium. Et kg tabt er for lidt. Et kg på er for meget. Der er som bekendt de gode kg (dem, som sætter sig på brysterne) og de onde kg (alle andre steder), og de sidste fylder altid meget mere end de første, drøn uretfærdigt. Det er jo ikke fedt ... eller jo, måske netop det, men på den ufede måde. Indrømmet, julen har de senere år ikke været min højtid. Lysten har været lille og julestemningen endnu mindre. Kæresten har manglet. Jeg har været ved at brække mig over stormagasinernes og storcentrenes juleklimten i højtalerne, som starter allerede et godt stykke inde i oktober. Hvornår er det lige, det er jul? 24. december. DECEMBER, sgu da ikke oktober, hvornår lærer de det? I år må jeg dog krybe til korset og sige, at jeg mere end én gang har taget mig selv i at nynne med på de der latterlige rekomponerede julesange. Juletræet kom op den 30. november, klar til at kunne huse pakkekalenderen til to forventningsfulde unger første dag i december. Forventningen hos den mindste på 10 måneder er måske som så; hun går mere op i papir og gavebånd, så for hendes skyld (og min egen pengepung) kunne jeg bare hver dag lægge en lille kugle papir med en sløjfe om, og hun ville hvine lige så henrykt. Der er for min søn og jeg også gået sport i, hvor hurtigt vi kan nå at få pynten på plads igen, i takt med at hun river det ned og propper det i munden, mors egen lille rumpenisse. Men i denne dejlige julemåned har jeg sat mig nogle mål. Rumpenissen på de der godt og vel 84 cm har den dejligste bløde lille barnenumse, fyldt med appelsinhud. Så jeg vil prøve et lille eksperiment, der i sin enkelthed går ud på at mase så mange tørrede nelliker op i rumpetten på hende som

146

www.c-est.dk

muligt, og så er det bare op at hænge i loftet med en rød snor om maven; det må da kunne få lejligheden til at dufte bare lidt af jul. Jeg vil i kirke og høre julegospel. Om man er religiøs eller ej, kan man ikke blive i andet end godt humør af gospel. Det er fyldt med så meget energi og glæde, at det kan smitte selv den mest juledeprimerede. Så inden du kan nå at stave til gås, finder du dig selv stå der helt Lajla Lalleglad og skråle med i bedste Aretha Franklin-stil. I deler måske ikke samme toneart eller hudfarve, men ligegyldigt, det er jul, og det er cool. Jeg vil også have noget skrald, og vi snakker ikke den type, du kan sende til Vestforbrænding. Næh nej, et af dem, der leveres af et ordentligt stykke mandfolk. Her snakker vi altså både julemorgen, juledag, juleaften, 1. juledag og 2. juledag, og som bekendt varer julen jo lige til påske. Jeg kan også sige det kort ... Mit sexliv er så sløjt, at hvis jeg deltog i verdensmesterskabet i cølibat, ville jeg møde paven i finalen. Men når nu vi snakker mandfolk, så hører julemanden ikke under denne kategori. Ham sender jeg over at kysse på min mor. De har nok sådan nogenlunde samme alder, højde og drøjde, og lur mig om hun ikke også godt kunne trænge til en tur i kanen om ikke andet for at hjælpe lidt til med uddelegeringen af gaver. Og ved nærmere eftertanke, så vil jeg skide kalorierne en lang march. Jeg vil mæske mig i julefrokoster, i and med fyld af svesker og æbler, flæskesteg, marcipan, konfekt og nødder. Købe nytårskjolen et nummer større eller sørge for, at det er en model, der kan snøres ind til timeglas-facon. Ja, ganske enkelt byde de ekstra kg velkommen, om det er de gode eller de onde, og når nu julemanden alligevel altid glemmer at komme forbi og hente overflødigt fedt på tilbagevejen, så sender jeg dellerne af sted med nytårsraketterne. God jul, god røv og godt nytår!


http://www.malenehasselblad.dk/log/fckfilebrowser/File/c_est_klummer/200912_klumme