Page 1

Klummen

Fyrre, fit &

fjumregøj Af Malene Hasselblad/Illustration: ruth crone foster

Gisp, det slår mig lige, at jeg snart nærmer mig de fyrre. Betyder det så, at jeg er fyrre, fed og færdig? Jeg synes ikke altid, at den passer til én, synes faktisk, den strammer lidt, alderen altså!

Tæt på de 40, nærmere de 39, helt nøjagtig 38 ... endnu, men den 20. er det slut med det, så er der faktisk kun ét år til, jeg rammer det magiske tal. Synes faktisk, FYRRE lyder helt vildt gammelt; indeni føler jeg mig jo som én sidst i tyverne, hvor det dengang var TREDIVE, der var det magiske tal. Så er der kun 10 år til, jeg er 50, 20 år til jeg får inkontinens, bruger rollator, får hår i ørerne, et enkelt stift heksehår på hagen og stiller toiletrens i køleskabslågen ... Når jeg kigger ned af mig selv, både med og uden tøj på (helst det første), så synes jeg ikke, jeg ser gammel ud. Er måske lidt pergamentagtig i huden, men det kan jeg jo heldigvis ikke se, hvis jeg beholder tøjet på. En god kropslotion ville nok også få has på det problem, men der er bare så mange m2 at smøre ind på, at jeg sjældent får det gjort. Jeg går ikke i Hellerupdamet spadseredragt. Tager stadig hip hop, timer iført hængerøvsbukser, og jeg er trods alt heller ikke begyndt at skrive dosmerseddel forud for indkøb. Ahaaa Malene ... Måske det er derfor, du altid kommer hjem, manglende lige netop det, du rent faktisk tog i supermarkedet for at købe? Se, der gik lige en prås op for mig. Ordet prås hører sig vidst også til dem over 40, skulle bare lige øve mig lidt. Men måske det så også er mere legalt at sige visse vasse, ih du godeste, og det skal man ikke kimse af? Når man er i trediverne, går man ikke rundt og tænker på, at man ikke er i fyrrerne. Man småmugger over, at man ikke længere er i tyverne, og jeg vil vædde på, at når man kommer i fyrrerne, ærgrer man sig over, at trediverne gik så hurtigt, og at man ikke lige nød det noget mere, mens man nu var der. Når det gælder ens alder, kigger man tilbage og ikke frem. Måske fordi man ikke kan huske, at det ikke var spor bedre at være 25 end at være 38; det sidste bliver man jo nødt til at tro på. Nu gælder det bare om at ældes med ynde, når man finder ud af, at alt det, der kan hænge nedad på ens krop, rent faktisk også gør det ... Som om man vader rundt med et magnetfelt i skoene, der trækker alt i sydgående retning. Lad mig sige det sådan: jeg observerer, at mit spejlbillede gør ting, jeg ikke helt kan stå inde for. Da jeg var yngre, kunne jeg, hvis jeg virkelig anstrengte mig og spændte ballerne helt ind, godt ane lidt appelsinhud. Nu ser jeg et net

146

www.c-est.dk

med appelsiner på hver balle, helt uden at spænde, men det er selvfølgelig også en præstation i sig selv. Hmmm, ja, man må vel bare acceptere, at den tid, hvor ens bryster var så faste og spidse, at de kunne indgravere håndboldpokaler, er slut. Hvis man ser bort fra tallene på papiret, så føler jeg mig nogen gange som en 10-årig, der har sneget mig ind til de voksnes fest, forklædt i lidt for store sko, jeg ikke kan gå i. Faktisk har jeg alt for få voksenpoint. Hvis jeg tæller dem sammen, er jeg ikke engang sikker på, at jeg har lov til at stemme eller drikke alkohol. Jeg synes stadig som en anden bralrende knægt, at det er skide sjovt at række pegefingeren til min 11-årige søn og sige: ”Prøv lige at hive i denne her”, hvorefter jeg slår en skid og fniser totalt teenageagtigt. Han hopper så bare ikke på den mere, men det afholder mig da ikke for selv at hive i fingeren, for så er der lovlig grund til at slå en skid, ellers er det nemlig forbudt her på matriklen, i hvert fald når det er hans prutter. Regler gælder for alle, bare ikke for mig. Det vil sige, han må ikke prutte og bøvse, jeg må godt. Jeg giver også stadig fingeren i trafikken, vil sidde bagerst i ruchebanen, for der kilder det mest, priser mig lykkelig for, at jeg har børn, så jeg kan bruge dem som undskyldning for at komme ind og se animerede tegnefilm a la Ice Age og SHREK og fniser også stadig af latrinære udtryk og ordet diller, HELT UMÅDELIGT BARNLIGT, I know. Hvis jeg skal finde noget i alfabetisk rækkefølge, bliver jeg også stadig nødt til at synge alfabetet, før jeg finder bogstavet. Jeg har ikke et automatisk indre overblik over, hvilket bogstav der kommer efter det andet. Jeg ved dog, at jeg er klog nok til at vide, hvad jeg ikke ved! Så i stedet for at frygte en ”fyrre, fed og færdig”-titel, vil jeg hellere se mig selv som kommende fyrre, fit og fjumregøjsagtig; jeg har trods alt et år til at komme i god form. Når vi kommer til den 19. november 2010, kan det dog godt være, at jeg pludselig får et anfald af alzheimer light, så jeg kun kan huske, at jeg bliver 39 år ... igen ...­­ og igen ... og igen!


http://www.malenehasselblad.dk/log/fckfilebrowser/File/c_est_klummer/200911_klumme  

http://www.malenehasselblad.dk/log/fckfilebrowser/File/c_est_klummer/200911_klumme.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you