Page 1

Klummen

Af Malene Hasselblad Illustration: ruth crone foster

Sensommervisen Bliver man ikke bare en lille smule lykkeligere, når man vågner op om morgenen og hører fuglene synge? Eller for den sags skyld lægger sig til at sove og hører fuglene synge? Jeg elsker sommeren, selvom den er ved at gå på hæld, fuglene har heldigvis ikke opdaget det endnu og har endnu ikke pakket deres fjer og happengut for at flyve mod syd (altså lidt længere end som i Holme Olstrup-syd). Aftenerne er så lyse og lange, at vi som på rene lykkepiller og livsappetit bliver alt for længe oppe for at få det hele med. Lyset og varmen forfører os, får os til at slappe af, give slip på stressens favntag, for bare at give efter, slappe af, strække de nu forhåbentlige gyldne lemmer og NYDE. Nyde vennerne omkring os, at gøre onsdag til lørdag og nyde et køligt glas vino om dagen og en enkelt mojito om aftenen (det er så løgn, man kan ikke nøjes med én). Jeg, som normalt ikke kan leve uden min bil, lader den så vidt muligt nu stå. Går hellere laaaaaange ture med barne-eller klapvognen, og hvis jeg er rigtig modig, kaster mig op på jernhesten. Men hooooold nu op, at forsøge sig på cykel ned af Nørrebrogade er jo som at være med i dødsdromen ... De er jo alle grebet af en eller anden form for et momentært sindssygesyndrom. Hvordan kan folk tro, at der kan være seks cyklister ved siden af hinanden på cykelstien? Oven i det overhaler de, mens de hysterisk dinger med ringklokken, selvom der kun er et papirstyndt luftsrum imellem. Andre slingrer, så man skulle tro, at de har fået gak-gak på balancenerven, eller som om de er gået tilbage til dengang, de var børn og tog den første tur uden støttehjul ... Det er bare tungen lige i munden og bede sin fadervor om velsignelse og undtagelsestilstand for hul i hovedet og brækkede lemmer. For cykelhjelm, det nægter jeg altså. Jeg er et nervevrag, når jeg er på tur på den tohjulede, så måske det ikke var for meget forlangt at bede dem bytte symaskinekørekortet med nogle timer hos en cykelpædagog. Det er jo så populært at gå til coach, så er der ikke nogen, der kunne tage teten og specialisere sig som cykelcoach, så de kan lære disse dødsforagtende metalhestegængere, hvordan man fører sig frem i trafikken? Bare sådan helt basalt med ikke at overhale, når pladsen ikke er til det, svinge en arm ud til siden, når der skal drejes (dog med fare for at metalrytteren ved siden af bliver vippet omkuld og tager resten med i en dominoeffekt), og en arm op, når der skal standses (igen med fare for ovenstående, hvis de bagvedkørende har travlt 146

www.c-est.dk

med alt muligt andet, og det har de for det meste). Til gengæld nyder jeg at cruise i min bil. Er sikker på, at jeg ville nyde det endnu mere, hvis jeg havde haft cabrioletudgaven. Normalt skal jeg stress-skide, hvis jeg kører bag bilister, der rent faktisk overholder fartbegrænsningerne ... De 50 km/t holder bare ikke, men en solskinsdag op af Strandvejen er faktisk heeeeeeeeelt okay. Der kan jeg dreje nakken af led, når jeg svælger over det ene rigmandspalæ efter det andet, tænker mig til alle de millioner, jeg ikke har, men godt ved, hvordan jeg ville spendere. Klods efter klods troner de så stolt på hver en matrikel, det eneste der kan få mig ud af drømmen om ligusterhæk, privatstrand og lige så privat tennistræner, hvad dertil hører, er, når jeg vender tilbage til Stenbroen, parkerer bilen og iført stiletter og min tynde sommerkjole passerer nogle vejarbejdere-slash-stilladsarbejdereslash-brolæggere-slash-i-den-dur, som så meget intelligent lige skal råbe: ”Fiiiiiiiiiiisse”. Jeg har ladet mig fortælle, at det ikke kun er københavnerjargon, men åbenbart det eneste ordforråd, de hårdtarbejdene mænd har, ligegyldigt hvor i landet vi befinder os. Men hver gang (og her mener jeg virkelig hver gang, for tror ikke jeg har prøvet at passere de dersens vejarbejdere-slashstilladsarbejdere-slash-brolæggere-slash-i-den-dur, uden at jeg lige har fået et bevinget ord eller to med på vejen) har jeg lyst til at gå hen og ruske op i kraven på ham ”ordgøgleren” (det er selvfølgelig lidt svært, da deres yndlingsarbejdstøj er bar overkrop) og sige: ”Hør nu her sømand, nu lukker du bare røven” eller: ”NEJ Bassemand, det var IKKE et kompliment du lige kom med der, så langt fra”, men man ved bare, den ikke fiser ind på lystavlen hos neanderthaleren. Han vil med garanti bare stå og grine fjoget og returnere med et: ”Vær nu lidt friiiiisk søster”, og så er det jeg må pakke sydfrugterne sammen og forsvinde hurtigere end min egen skygge, hvis ikke jeg skal begå mord på åben gade, og det, er der jo så rigeligt af i forvejen på Nørrebro og omegn. Men nu er det jo sensommer, og jeg er ikke gået vinterdepressionen i møde, så lad gå denne gang ... SPASSER!

http://www.malenehasselblad.dk/log/fckfilebrowser/File/c_est_klummer/200908_klumme  

http://www.malenehasselblad.dk/log/fckfilebrowser/File/c_est_klummer/200908_klumme.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you