er et resultat af gode åndelige vaner og dannelsesarbejde. Heldigvis er der i kirkens tradition mangfoldige ressourcer at trække på til dette arbejde.
Discipelskab og mission hænger sammen. ”Hvis mission ikke er frugten af vort kald til at følge i Kristi fodspor, må man med rette spørge, hvad det er, vi har gang i,” skriver Nygaard. Det samme understreges i artiklen ”The Order of Mission – en respons på kulturens udfordringer til et liv i efterfølgelse af Jesus”, skrevet af præst i Regen-kirken Thomas Willer, som selv er medlem af denne orden, hvis fokus er at leve i mission til folk, som endnu ikke kender Gud. Som ordensmedlem er man forpligtet på et discipelskabsliv præget af enkelhed, renhed og ansvarlighed. Som andre fornyelsesbevægelser er The Order of Mission opstået som en reaktion på, at kirken har mistet sin radikalitet i forhold til kulturen og er blevet lunken.
Mens The Order of Mission består af en række enkeltindivider, der hver i deres kontekst forpligter sig på et liv i discipelskab og mission, så er MOSAIK en menighed, hvor kirken forstås som et discipelfællesskab formet omkring en fælles praksis frem for en søndagsgudstjeneste-event. I artiklen ”MOSAIK - en historie om discipelrefleksion og –praksis” fortæller Henrik Holmgaard, der er præst i denne apostolske menighed i Aalborg om, hvordan studerende og unge familier i denne menighed tager udfordringen op til at være disciple. En af artiklens konklusioner er, at gudstjenesten ikke er det mest hensigtsmæssige ’styresystem’ for kirken. Discipelskabet må være styresystemet, og gudstjenesten en af ’applikationerne’, som kan ’installeres’ ovenpå styresystemet. Mens Holmgaard ser på menigheden som stedet, hvor man i dag lærer at blive disciple, fokuserer Birgitte Kjær, der bl.a. underviser i religionspædagogik på Dansk Bibelinstitut, på ”Hjemmet – discipelskabets centrale base”. Da det er i barndommen, at den grund lægges, som der bygges videre på hele livet, er det nærliggende at satse på hjemmene, hvis man ønsker at tænke strategisk i forhold til mission, discipelskab og kirkens fremtid. Lige som Martin Luther gjorde det med sin Lille Katekismus.
I artiklen ”Tanker om at leve enklere” peger Gullmai Sørensen, der arbejder i det etiske pengeinstitut Oikos, på, at discipelskab kan forstås ud fra Korsvejsbevægelsens fire vejvisere: at søge Kristus, at bygge fællesskab, at leve enklere og at fremme retfærdighed. Målet er at leve i den gudgivne kærlighed, som vi er skabt
6
Ny Mission nr. 21