Page 1

De studerendes klimapresse Marts 2009

KLIMAVIS 1

KLIMAVIS

Climate Change Congress 2009 En gennemsnitsdansker spiser 100 kilo kød om året. Hele verden spiser 230 mio. tons om året. Vores kødforbrug belaster klimaet, og forskerne slår nu alarm. (Foto: Ross Ferguson)

Eksperterne:

Bøffer belaster klimaet Når man sætter tænderne i en saftig bøf i Danmark, så løber floderne over deres breder i Kina. Kødproduktionen står nemlig for næsten en femtedel af klodens samlede udslip af drivhusgasser og udgør en større klimatrussel end hele verdens transportsektor. Derfor anbefaler flere eksperter, at vi tager et alvorligt kig på vores madvaner.

»Jeg taler...

...tydeligt!«

Journalister og forskere taler ikke ret godt sammen. Men Vejrmanden og klimaformidleren, Jesper Theilgaard, bruger et meget simpelt trick, når han skal gøre gøre det uforklarlige forståeligt. SIDE 15

»Vi ved godt, at det er urealistisk at tro, at folk vil droppe kød fra den ene dag til den anden. Men jeg mener, at politikerne bør lave kampagner, som opfordrer til, at man højst spiser kød to gange om ugen«, siger Dr. Elke Stehfest fra Hollands institut for miljøvurdering. SIDE 7

»Hvad er det helt præcis I siger?« Forskerne opererer med usikkerhedsprocenter og vurderingerne, mens politikerne bare vil have konkrete råd. Det giver frustrationer. Også hos Anders Fogh Rasmussen. SIDE 3, 4 og 16


De studerendes klimapresse Marts 2009

2 KLIMAVIS www.studentclimatepress.dk Projektleder og ansvarshavende redaktør: Torben Frandsen, torbenf@dsr.life.ku.dk Naturressourcestuderende ved KU-LIFE Skribenter: Betty Løsbak, bettym81@gmail.com Nanoteknologistuderende ved KU-NAT Carl Emil Aae Eskildsen, carle@dsr.life.ku.dk Fødevarevidenskabsstuderende ved KU-LIFE Helle Thuesen, hethu04@student.sdu.dk Biologi og Formidlingsstuderende ved SDU Ida Stærk Nikolajsen, idasn@dsr.life.ku.dk Naturressourcestuderende ved KU-LIFE Kasper Gade, kasperg2@hotmail.com Biologistuderende ved KU-NAT Louise Holst Hemmingsen, lohohe@gmail.com Biologistuderende ved KU-NAT Maria Purtoft, mariapurtoft@gmail.com Dansk og Kommunikationsstuderende ved KU-HUM Mille Krambeck Hansen, millekh@dsr.life.ku.dk Naturressourcestuderende ved KU-LIFE

Hele holdet samlet på Kommunikationshøjskolen Vallekilde.

Nadja Ramseyer, naram04@student.sdu.dk Biologi og Formidlingsstuderende ved SDU Sanne Rømer Radoor, radoor@dsr.life.ku.dk Agronomstuderende ved KU-LIFE Signe Agner Holm, signeah@dsr.life.ku.dk Veterinærmedicinskstuderende ved KU-LIFE Tina Skovhus Henriksen, tskovhus@sol.dk Naturressourcestuderende ved KU-LIFE Fotografer: Anne Grethe Pabst, annegrethepabst@gmail.com Moderne kultur og kulturformidlingsstuderende Eva Bjerring, evabjerring@yahoo.dk Moderne kultur og kulturformidlingsstuderende Uffe Weng, info@uffeweng.dk Fotojournalist Layout: Magnus Bjerg, magnusbjerg@gmail.com Journaliststuderende Redaktører: Anders Fjeldberg, anders@mailway.com Journalist ved Universitetsavisen

Målet med avisen er at vise, at de studerende gerne vil være en del af klimadebatten. I denne avis har vi udforsket den kløft, der er mellem journalistikken og videnskabens verden. Der er - til tider - store modsætninger i formidlingsøjemed. Vi synes, at de to verdener sagtens kan få meget mere gavn af hinanden. Derfor har vi været med til klimaforskerkongressen ’Climate Change’ i Bella Centret og til den internationale studenter-klimakonference ’Our Opportunity’ på Det Biovidenskabelige Fakultet, KU. God læselyst. www.studentclimatepress.dk

Rikke Pape Thomsen, rpt@life.ku.dk Biolog og kommunikationsmedarbejder ved KU-LIFE Trine Sofie Nielsen, trisof@dsr.life.ku.dk Naturressourcestuderende ved KU-LIFE Oplag: 3000 stk. Tryk: Skive Offset ApS

De studerendes klimapresse er sponsoreret af Jordbrugsakademikernes fagforening og Københavns Universitet


De studerendes klimapresse Marts 2009

KLIMAVIS 3

Til forskerkonferencen bad Statsminister Anders Fogh insisterende om klar konkret rådgivning og indiskutable facts, han kunne tage med til efterårets klimaforhandlinger. Men det kunne forskerne ikke umiddelbart hjælpe ham med. Kommunikationen halter. (Foto: Uffe Weng)

Leder:

Klimadebatten savner opmærksomhed Klimaforskningen fremlægger til stadighed nye resultater i så store mængder, at det kan være svært at følge med. De nye resultater viser sig, at ‘FN's fjerde vurderingsrapport om klimaforandringer fra 2007 allerede er underestimeret. Konsekvenserne ved en temperaturstigning på to grader celsius er større end tidligere antaget. Isen på Arktis smelter langt hurtigere end prognoserne forudså. Skovarealerne mindskes hurtigere og havene forsures med større hastighed. Med afsæt i de mange nye data var Københavns Universitet vært for IARU-konferencen i Bella Centret i København den 10. – 12. marts. Kongressens mål var at videregive den nyeste og væsentligste viden om klimaforandringerne til politikerne. Trods usikkerheder i modellerne udtrykte forskerne stor bekymring. Forskerne taler for mere restriktive sikkerhedsmarginer og opfordrer til flere ambitiøse mål om at mindske CO2-udslippet og derved holde en global temperaturstigning under to grader celsius. Der er med andre ord et påtrængende behov for en ny og mere ambitiøs global klimaaftale.

Fogh Rasmussen havde ved at håndtere forskernes tal for risikofaktorer ved klodens opvarmning. Statsministeren bad insisterende om konkret rådgivning og tydelige facts, som grundlag for forhandlingerne op til klimatopmødet (COP15) sidst på året. Det vanskeliggør samarbejdet mellem forskere og politikere, at politikerne kræver facts, som er svære at levere, idet forskningen hele tiden tilegner sig ny viden om klimaforandringerne. Dette viser, hvor vigtigt øget oplysning, formidling og kommunikation af klimadebatten er i mellem alle aktører. Med afsæt i netop den udfordring - at bidrage til formidling af klimadebatten - har 16 studerende fra henholdsvis Syddansk Universitet og Københavns Universitet taget initiativ til at skrive denne avis. De repræsenterer otte forskellige studieretninger og finder alle en tværfaglig relevans i klimaspørgsmålene. De ønsker med denne avis at bidrage til mere oplysning om klimaforandringerne og følgerne af disse. Torben Frandsen

Kongressen gav et klart billede af, hvor vanskeligt det er at formidle forskningsresultater til offentligheden og politikerne. 2.500 deltagere oplevede, hvor svært statsminister Anders

Torben Frandsen er projektleder på KlimaVisen og naturressourcestuderende, KU-LIFE.


De studerendes klimapresse Marts 2009

4 KLIMAVIS

Anders Fogh tager imod. De vigtigste budskaber, der blev præsenteret af forskerne på IARU konferencen, er nu overrakt. (Foto: Uffe Weng)

Forskerne klæder politikerne på Forskerne har nu gjort deres for, at politikerne kan træffe topmøde-beslutninger ud fra det nyeste videnskabelige grundlag. Der er nu viden nok. Af Louise Holst Hemmingsen COP15 er sidste chance for at få en aftale på plads, hvis politikerne skal godkende og stadfæste Kyoto-protokollen, inden forpligtelserne udløber i 2012. IPCC rapporten, som Koyto-aftalen er baseret på, bruger kun data fra før 2005, derfor var IARU-konferencens afholdelse en nødvendighed. Kathrine Richardson, prorektor ved Københavns Universitet, forsker i klimaforandringer. Hun står som arrangør i spidsen for konferencen. »Vi vil gerne klæde politikerne på – gennem videnskabelige data – så de kan forstå, hvad udviklingen er inden for klimaforskning. Budskabet er, at vi nu har tilstrækkelig data til at kunne sige, hvad der sker ved den globale opvarmning«. 90 procent sikkert IARU-konferencen har i medierne været kritiseret for ikke at medtage

klimaskeptikerne. »Der er 90 procent sandsynlighed for at klimaforandringerne er menneskeskabte. Hvis du skulle flyve en tur og du fik at vide, at der var 10 procent chance for, at maskinen nåede sikkert frem, ville du så hoppe ombord? 90 procent chance er nok til, at vi skal gøre noget ved problemet. Det er en stor fejl, at vi diskuterer det som et forudsigelsesproblem i stedet for et risikoproblem«, siger Kathrine Richardson. Lomborg er god reklame Hun bliver støttet i dette af pressechef Niels Hansen fra DMI. »Vi må vi lade klimaforskerne om at vurdere, om temperaturen stiger, om drivhusgasserne har skylden og om klimamodellerne fungerer. Til gengæld er det kun rimeligt, at vi alle er med til at diskutere, hvad vi skal gøre og hvad det må koste«, siger Niels Hansen fra DMI. Kathrine Richardson er dog glad for kritikken, der blandt andet kommer fra Bjørn Lom-

Budskabet er at opdatere politikerne på hvor videnskaben er nu og at fortælle at vi nu har nok data til at sige, hvad der sker Kathrine Richardson, prorektor ved Københavns Universitet

borg, for som hun siger: »Vi kunne ikke have fået en bedre mediedækning«. Seks råd til Anders Fogh Hun mener ikke, det er muligt, at formulere klare succeskriterier for konferencen. »Vi vil aldrig kunne være sikre på, at IPCCrapporten er tilstrækkelig som grundlag for politikerne til at træffe de rigtige beslutninger. Alligevel synes vi, det er vigtigt, at politikerne har så meget som muligt at arbejde ud fra – derfor denne konference«. Ud fra de over 1600 videnskabelige bidrag blev der samlet seks tydelige hovedbudskaber, som på konferencens sidste dag blev overrakt til Anders Fogh Rasmussen. Til juni udgives en rapport på 30 sider inklusive billeder, som skal ses som et supplement til IPCCrapporten fra 2007. Dermed har forskerne gjort, hvad de kunne. I slutningen af året vil politikerne vise, hvad de så vil gøre ved det.

10 ting der er værd at vide om klimakonferencerne IARU og COP15 • IARU-konferencen er en international videnskabelig kongres om klimaforandringer under overskriften: »Klimaforandringer: Globale risici, udfordringer og beslutninger«. • Arrangørerne er International Alliance of Research Universities (IARU). IARU er et samarbejde mellem ti universiteter i henholdsvis Berkeley, Cambridge, Canberra, København, Oxford, Peking, Singapore, Tokyo, Yale og Zürich. • Den fandt sted i Bellacentret i København, d. 10.-12.marts 2009. • Formålet med IARU-konferencen er, at videnskabsfolk fra hele verden, som beskæftiger sig med klima, fremlægger deres forskning for hinanden. Resultatet bliver et 30 siders supplement til IPCC-rapporten fra 2007, begge skal danne grundlag for COP15. • IPCC står for Intergovermental Panel on Climate Change og er FNs klimapanel. • I 2007 udgav IPCC deres sidste rapport. Det var den fjerde rapport, Fourth Assessment Report - forkortes ofte AR4. IPCC er i gang med at udarbejde den femte rapport, som udgives i 2014. • IARU-konferencens opbygning: Seks forskellige temaer - baggrund, lighed, forhindring, tilpasning, forvaltning og det menneskelige aspekt – blev dækket af 57 sessioner af á 15 minutters varighed. Derudover var der til hver session flere poster-præsentationer. • COP15 betyder: Conference of the Parties – 15. møde efter vedtagelsen af Klimakonventionen (første møde var på Bahamas 28. november - 9. december 1994). • Formålet med COP15 er at få flere lande til at skrive under på Kyoto-aftalen, at Kyotoprotokollen bliver forlænget ud over 2012 og at der fastsættes bindende mål for reduktion af CO2-udslip. • COP15 finder sted i Bella Centret i København d. 7.-18.december 2009.


De studerendes klimapresse Marts 2009

KLIMAVIS 5

Skyhøjt niveau på klimakonferencen Frustrationerne er store på IARUkonferencen. Niveauet er højt og derfor har de studerende og pressen mere end svært ved at følge med. Af Betty Løsbak For De Studerendes Klimapresse starter den første dag på konferencen med stor spænding og glæde. Denne bliver hurtigt erstattet af forvirring og frustration. De velforberedte studerende bliver fra første færd kastet ud i klimaforskningens højeste niveau. »Det er svært at holde styr på, hvad der sker og det er svært at forstå alle de ting, der bliver talt om. Niveauet er alt for højt«, siger Ida Stærk Nicolajsen fra De Studerendes Klimapresse. »Som naturvidenskabelige studerende bør vi have en del bedre forudsætninger for at forstå klimadebatten end journalisterne. Derfor ser jeg det som et problem, at de studerende har svært ved at følge med«, siger hun.

Dagene på konferencen er intense og kompakte. De Studerendes Klimapresse giver ikke op til trods for det høje videnskabelige niveau. (Foto: Anne Grethe Pabst) Dagene på konferencen er intense og kompakte. De Studerendes Klimapresse giver ikke op til trods for det høje videnskabelige niveau. (Foto: Eva Bjerring)

Klager fra pressen Denne mening er hun ikke helt ene om. Den erfarne miljøjournalist Ebbe Sønderriis mener også, at konferencens høje niveau er en stor mundfuld, men samtidigt at det er en nødvendighed. »Nogle emner forstår jeg ikke en bid af og andre kan jeg sagtens forstå. For os journalister går det enormt hurtigt«, siger Ebbe Sønderriis. Professor Kathrine Richardson, som er formand på IARU-konferencen, giver de studerende ret. »Konferencens niveau er videnskabeligt set enormt højt. Det har mange fortalt mig - også forskerne. Jeg har sågar fået klager fra pressen, som ikke føler, at de kan følge med«, siger hun. Rapport kommer Hun mener dog ikke, at det er et problem. For hende er formålet med konferencen, at forskere verden over mødes for at fremlægge og diskutere deres forskningsresultater og holdninger. Hun er ikke bange for, at forskerne ikke får deres budskaber ud, da der efter konferencen vil blive udarbejdet en rapport, som er møntet på politikerne.

Konferencens niveau er videnskabeligt set enormt højt. Det har mange fortalt mig - også forskerne. Jeg har sågar fået klager fra pressen, som ikke føler, at de kan følge med

Det faglige niveau ligger så højt, at det kan være nødvendigt at strække nakken. Selv for de indviede. (Foto: Eva Bjerring)

Professor Kathrine Richardson, formand for IARU-konferencen

Signe Agner Holm interviewer Carlos A. Nobre, director of Center for Earth System Science in Brazil, i en af konferencens klima-installationer. (Foto: Eva Bjerring)

Konferenceens arrangør, Katherin Richardson indrømmer, at niveauet er så højt, at selv forskere har klaget til hende. (Foto: Eva Bjerring)


De studerendes klimapresse Marts 2009

6 KLIMAVIS

Klimaforandringerne har ifølge eksperter trængt verdens landmænd op i et klassisk dilemme. Kød, grøntsager eller biobrændsel? (Foto: Anne Grethe Pabst)

”Vi er nødt til at prioritere mellem kød, vegetabilske produkter og bioenergi” Landbruget skal fordoble fødevareproduktionen inden 2050, levere biomasse til energi som erstatning for fossile brændstoffer og samtidig begrænse udledningen af drivhusgasser på det samme eller et mindre areal end der bruges til landbrug nu. Af Sanne Rømer Radoor Ifølge en rapport fra fødevareministeriet står landbruget for mellem 17 og 32 procent af den samlede udledning af drivhusgasser. Det er svært at give en mere præcist vurdering på grund af de store arealer i ulandene, hvor skoven fældes til landbrugsareal. Men det er helt sikkert, at langt det meste af landbrugets samlede udledning af drivhusgasser skyldes husdyrproduktionen. Jorden skal beskyttes Et mere klimavenligt landbrug forudsætter en lav udledning af drivhusgasser samt et højt udbytte per hektar.

Når der på grund af landbrugets dyrkningspraksis nedbrydes mere af jordens pulje af organisk materiale, end der tilføres, omsættes dette til et overskud af CO2 samtidig med at udbyttepotentialet forringes. Det er derfor vigtigt, at jorden tilføres organisk materiale samt beskyttes mod udtørring og hård regn, der skyller jordpartikler bort. I dag er landbruget domineret af pløjning, der blotlægger jorden, enårige afgrøder, hvor jorden ofte er uden plantedække i længere perioder. Samtidig er det ikke ualmindeligt, at landmændene fjerner halm, planterester og andet

Der er ingen let udvej, vi er nødt til nøje at overveje, hvad landbrugsarealet bruges til, samt hvad vi dyrker og hvordan Jørgen E. Olesen, professor i klimaforandringer og landbrug ved Aarhus Universitet

organisk materiale fra markerne. Kød-dilemma Givet ubegrænsede midler ville Jørgen E. Olesen, professor i klimaforandringer og landbrug ved Aarhus Universitet satse på at udvikle helt nye sorter og teknologier i landbruget: »Der er ingen let udvej, vi er nødt til nøje at overveje, hvad landbrugsarealet bruges til, samt hvad vi dyrker og hvordan. Det er nødvendigt at se nærmere på pløjefri dyrkning, flerårige afgrøder og på hvor meget kød, der skal produceres«. Nye sorter skal findes Landbruget udgør 80 procent af menneskets brug af landjorden og heraf bruges 70 procent til opdræt af dyr og produktion af foder. Claus Felby, professor i træ og biomasseteknologier ved Skov & Landskab, Københavns Universitet, ser også dilemmaet.

Hvis du vil vide mere • Rapporten fra Fødevareministeriet “Landbrug og klima - analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser” fra december 2008 kan ses på: www.kortlink.dk/6des • Afsnit 2.1 omhandler Landbrugets udledninger af drivhusgasser. »Vi er nødt til at prioritere mellem kød, vegetabilske produkter og bioenergi. Snart er vi ni milliarder mennesker på jorden, der skal have noget at spise og efterspørgelsen på biomasse til at erstatte fossile brændstoffer i energisektoren stiger«, siger han og tilføjer: »På fem procent af landbrugsarealet kan produceres biomasse nok til at dække verdens nuværende energiforbrug, men vi er nødt til undersøge andre afgrøder end de traditionelle«. De kornsorter, der i dag er mest almindelige

som både foder og fødevarer, er avlet mod at yde mest mulig kerne og mindre strå. Claus Felby og Jørgen E. Olesen er begge enige i at »der er en fordel i at udvikle vores afgrøder mod en høj biomasseproduktion i stedet, da hele planten kan bruges til at producere bioenergi og der derudover vil være et protein-biprodukt, der kan bruges til foder«.


De studerendes klimapresse Marts 2009

KLIMAVIS 7

Bøffer belaster klimaet Når man sætter tænderne i en saftig bøf i Danmark, så løber floderne over deres breder i Kina. Kødproduktionen står nemlig for næsten en femtedel af klodens samlede udslip af drivhusgasser og udgør en større klimatrussel end hele verdens transportsektor. Af Maria Purtoft Vi danskere er glade for kød. Faktisk så glade, at vi med vores indtag på 250-300 gram kød om dagen er med helt i top. I Europa er det kun Spanierne, der slår os. Men hvis vi erstattede kødet med hummus, nøddepostej og kartoffelfrikadeller, kunne vi gøre en kæmpe forskel for fremtidens klimaproblemer. Dr. Elke Stehfest fra Hollands institut for miljøvurdering, PBL, undrer sig over, at husdyrproduktion ikke får mere opmærksom i klimadebatten. Særligt når man tænker på, at produktionen står for 18 procent af det samlede udslip af drivhusgasser. Til sammenligning bidrager transportsektoren med 13,5 procent. Oksekød er værst Især oksekød truer klimaet. Køer prutter og bøvser mere af den stærke drivhusgas methan end andre dyr. Methan holder varmen tilbage på jorden 21 gange bedre end CO2 og en ko produ-

cerer methan svarende til fire tons CO2 om året. I gennemsnit udleder en bil 2,7 tons CO2 om året. På klimakongressens 2. dag fremlagde Stehfest en rapport, der afslører, at hvis hele jordens befolkning skar sit kødforbrug ned til 90 gram om dagen, vil vi halvere de udgifter, der bruges til at holde den globale temperaturstigning på under to grader. Kødforbruget stiger Men lige nu ser kødforbruget ud til at gå i den modsatte retning. Det er nemlig ikke kun os danskere, der sætter pris på en god bøf. FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, forudser, at kødproduktionen verden over vil stige med 236 millioner tons de næste 50 år. Med andre ord vil den mere end fordobles. Det skyldes især, at lande som Kina og Indien får råd til at spise mere kød. »Vi ved godt, at det er urealistisk at tro, at folk vil droppe kød fra den ene

dag til den anden. Men jeg mener, at politikerne bør lave kampagner, som opfordrer til, at man højst spiser kød to gange om ugen«, siger Stehfest, der selv spiser kød 2-4 gange om måneden. Trendy vegetarmad Professor Nicholas Pidgeon, der forsker i englænderes opfattelse af klimaforandringer, siger: »Det er jo ikke, fordi det er umuligt pludselig at stoppe med at spise kød. Vi så det i England, da kogalskaben brød ud. Vi mennesker bliver påvirket af frygt. Men klimaforandringer er et diffust emne for

Det er jo ikke, fordi det er umuligt pludselig at stoppe med at spise kød. Vi så det i England, da kogalskaben brød ud Professor Nicholas Pidgeon

den almindelige borger og dommedagsprofetier og skræmmemetoder er ikke vejen frem«. Pidgeon mener, at det gælder om at finde en måde at ændre folks adfærdsmønster ad bagvejen. Stehfest er enig og tilføjer: »Jeg tror, at nøglen ligger i, at alternativet til kød skal være attraktivt. Det skal være lækkert og nemt at spise vegetarisk. Folk vælger heller ikke toget frem for bilen, fordi det er godt for miljøet. Det skal være hurtigere og billigere. De sidste par år er papirposer og muleposer blevet

En gennemsnitsdansker spiser 100 kilo kød om året. Hele verden spiser 230 mio. tons om året. Vores kødforbrug belaster klimaet, og forskerne slår nu alarm. (Illustration: Nadja Ramseyer)

moderne, og det er slet ikke utænkeligt, at vegetarretter vil opnå samme status«.

Klimaændringerne truer den globale fødevaresikkerhed Den globale opvarmning kan forårsage, at produktion af vigtige afgrøder som bønner og korn forringes. Det kan true fødevaresikkerheden, fortæller ekspert. Af Carl Emil Eskildsen

Aae

Forsætter den globale opvarmning vil det betyde, at dyrkningsmulighederne for en række afgrøder heriblandt bønner og korn i 2080 vil være så dårlige, at verdens føde-

varesikkerhed trues alvorligt. Det siger lektor Colin Butler, Australiens Nationale Universitet, Center for Epidemiologi og Folkesundhed. Store områder omkring Indien ikke kan benyttes til dyrkning af afgrøder i 2080 hvis der ikke sættes en stopper

for den globale opvarmning, forudser Colin Butler. Produktionen vil blive forskudt til nordligere bredde grader, hvor temperaturen er lavere. Ifølge Colin Butler vil dette dog få konsekvenser for udbyttet. “En række faktorer forringes, heriblandt jordbunden der er dårligere i de nordligere regioner. Det vil betyde udbyttet bliver mindre i en grad, der får alvorlige konsekvenser for den globale fødevaresikkerhed,” siger han. Jeremy Cherfas, assi-

stent, Bioversity International, er dog mere optimistisk. Han mener nøglen til fødevaresikkerhed ligger i tilpasning. ”Landbruget skal tilpasse sig klimaet,” siger han. ”Det er muligt at landmændene i Indien ikke kan dyrke de samme afgrøder i 2080, som de dyrker i dag.” Der findes dog sorter af for eksempel korn, der er meget tørke- og varmeresistente, som landmændene kan dyrke i stedet, fortæller Jeremy

Landbrugsudbyttet bliver mindre i en grad, der får alvorlige konsekvenser for den globale fødevaresikkerhed. Lektor Colin Butler, Australiens Nationale Universitet, Center for Epidemiologi og Folkesundhed

Cherfas. Han vil ikke afvise Colin Butlers påstand om, at det samlede udbytte af afgrøderne kan blive lavere. Konsekvenserne heraf vil være stigende fødevarepriser og mere sult i verdens fattigste lande, forklarer Colin Butler. Et problem som professor Nebojsa Nakicenovic, Vienna Universitet, ser som den største udfordring ved global opvarmning.


De studerendes klimapresse Marts 2009

8 KLIMAVIS

Bøger, bananer og bæredygtighed EARTH-universitetet i Costa Rica er både CO2-neutralt og bæredygtigt. Her sorterer de studerende affald, dyrker bananer og kører i elbiler. Af Mille Krambeck Hansen & Helle Thuesen Forestil dig, at din dag på universitetet starter med faget ”affaldssortering”. Efter et par timer er det tid til næste fag – samfundstjeneste. Her går turen ud i en landsby, hvor du underviser bønder i bæredygtigt landbrug. Det er hverdagen for 420 studerende ved universitetet EARTH i Costa Rica, Mellemamerika. Universitetet er et af verdens grønneste. Med over 3000 hektar jord til rådighed har universitetet både forsøgsmarker, skov og en

bananplantage. Banan bliver til breve Bæredygtig bananproduktion er et af universitetets innovative tiltag. Herfra sælger man ikke blot bananer, man fremstiller også papir. Ideen med at lave papir af bananpalmens fibre blev skabt af en studerende og produktionen gik så småt i gang med en almindelig blender. Senere fandt man på at blande fibrene med papir fra gamle bøger og i dag producerer universitetet 14 tons bananpapir om ugen. »Hver gang den costarikanske regering sender et brev, er det faktisk

skrevet på vores bananpapir«, fortæller Daniel Sherrard, rektor ved EARTH-universitetet. Regeringen i Costa Rica er i det hele taget fremme i feltet, når det gælder bæredygtighed. Således har præsidenten, Oscar Arias Sánchez, udtalt, at landet skal være CO2-neutralt i 2021. CO2-neutralt universitet På EARTH har man allerede nået det mål. Naturligvis udleder universitetet en vis mængde CO2 - blandt andet fra produktion af elektricitet. Men universitetets mange hektar skov fikserer en tilsvarende mængde CO2, som forsvinder fra atmosfærens kredsløb. Des uden er mindst otte procent af stedets elektricitet lavet på biogas. Transport er også en sektor, der normalt udle-

...at alle breve fra den costarikanske regering bliver skrevet på bananpapir?

»Bananproduktion er normalt meget forurenende. Så da vi købte stedet – inklusiv bananplantage – havde vi virkelig mulighed for at være innovative og skabe noget nyt. Og det har vi så gjort«, siger Daniel Sherrard, rektor ved EARTH-universitetet. (Foto: Ben Garland) EARTH-universitetet i vores undervisning og adfærd. Vores studerende er ikke omvandrende encyklopædier - de kan arbejde i og med samfundet«, afslutter Daniel Sherrard.

Daniel Sherrard, rektor ved EARTH-universitetet

...at EARTHuniversitetet genbruger alle plasticposer, så de ikke forurener floden? ...at EARTH-universitetet har studerende fra 25 forskellige lande? Underviserne kommer fra 19 forskellige lande.

(Foto: Eva Bjerring)

Bæredygtigt tøj stjålet En af de mindre forskningstunge ting, man kunne opleve på konferencen, var en stand med bæredygtigt tøj til både børn og voksne. Det var åbenbart mere populært, end folkene bag havde forudset.

Skraldesorterer på skema Hele 98 procent af universitetets skrald bliver genbrugt. »Affaldssortering er simpelt hen et obligatorisk fag for alle studerende. På den måde siakrer vi, at de studerende kan implementere bæredygtig adfærd ude i samfundet«, siger Daniel Sherrard. Det er også obligatorisk at arbejde i det omkringliggende samfund én gang om ugen. De studerende kan for eksempel undervise landbefolkningen i affaldssortering. Eller også de kan arbejde på en gård, hvor de kan være med til gøre landbruget mere bæredygtigt. »Vi har en meget holistisk tilgang til tingene

Vores . studerende er ikke omv andrende encyklopædier - de kan arbejde i og med samfundet

Vidste du ...

Af Mille Krambeck Hansen

der store mængder CO2. Men ikke på EARTH. Her er almindelige biler forbudt. Alle kører rundt på cykler og i elbiler.

»I en af dagens første pauser forsvandt der fire T-shirts«, udtaler Felicity Davies, som arbejder for tøjfirmaet Bestseller. »Der har været mange for at spørge, om man kan købe tøjet. Men der er langt derfra og så til at tage en T-shirt af bøjlen og stikke den i tasken«.

• EARTH-universitet i Costa Rica, Mellemamerika, er et bæredygtigt og CO2-neutralt universitet med omkring 420 studerende. Her kan man studere agronomi på den bæredygtige måde. • EARTH står for Escuela de Agricultura de la Región Tropical Húmeda (Landbrugsskole for den tropiske region) og blev oprettet i 1990. Det er et privat universitet, som drives af en fond. • Universitetets mission er at forberede morgendagens ledere. Det er målet, at de studerende bliver i stand til at udbrede ideerne til samfundet i det land, de kommer

Her er en af trøjerne med budskaber, der åbenbart bare var for gode til at lade ligge. (Foto: Eva Bjerring)


De studerendes klimapresse Marts 2009

KLIMAVIS 9

Solenergi fra Sahara giver global opvarmning I fremtiden vil energiforsyningen stamme fra vedvarende energikilder, hvor solenergi vil spille en væsentlig rolle. Men det kan få katastrofale konsekvenser, hvis solenergien indfanges i Sahara, forudser lektor Aksel Walløe Hansen. Af Carl Emil Eskildsen

Aae

Solenergi fra Sahara kan lyde som en glimrende idé. Der er dog risiko for, at idéen kan give endnu mere global opvarmning i fremtiden. Saharas sand reflekterer nemlig en stor del af solens stråler tilbage til rummet. Fanges disse stråler på Jorden, vil energien i strålerne bidrage til global opvarmning. Lektor Aksel Walløe Hansen, Niels Bohr Instituttet fortæller: »Energiforsyningen vil i fremtiden udelukkende stamme fra vedvarende energikilder og her vil solenergi være en vigtig faktor«. Det er dog ikke risikofrit at satse på solenergi fra Sahara. En stor del af de solstråler, der rammer ørkener som Sahara, reflekteres tilbage til atmosfæren. Og når solstrålerne reflekteres,

løe Hansen dog, at det kan være risikabelt at indsamle solenergi, naturen ellers ville reflektere. »Erstattes Saharas reflekterende sand med absorberende solcel-

opvarmning mere, end solstråler der rammer sand. Derfor kan det være en idé, at opsamle solstråler over havet. Hvis den globale opvarmning ikke skal gøre livet på Jorden en ud-

bidrager energien i strålerne ikke til den globale opvarmning. »Energi, der for eksempel opsamles i solceller, ender i varme og vil derfor bidrage til global opvarmning«, fortæller Aksel Walløe Hansen. »Solstråler der reflekteres skal have lov til at forsvinde ud i atmosfæren, så deres bidrag til opvarmning af kloden forsvinder«. Solceller i Saharas sand Professor Anthony Patt, Institut for Geografi og Miljø, Boston Universitet vil ellers gerne plante skove af solceller i Sahara. Ifølge professoren er et område på 90.000 kvadratkilometer i Sahara tilstrækkeligt til at forsyne hele verden med solenergi. »Det er tåbeligt, vi ikke udnytter det kæmpe potentiale, der er i solenergi«, siger han og tilføjer:

Lektor Aksel Walløe Hansen, Niels Bohr Instituttet

Solceller i Sahara opsamler store mængder varme – varme der ellers ville forsvinde ud i atmosfæren. (Foto: 138 Photo) »Det er stadig langt bedre at hente solenergi fra Sahara end at producere energi fra kul«. Begge forskere er enige i, at klodens energiforsyning skal omlægges til vedvarende energikilder. Men med et perspektiv på 100 år, hvor energiforbruget fortsat vil stige med to procent årligt, mener Aksel Wal-

ler, vil en stor del varme fastholdes på Jorden og dermed vil den globale opvarmning accelereres«, advarer han. En stor procent del, af de solstråler, der til gengæld rammer havet, absorberes. Det betyder, at en meget lille del reflekteres. Solstråler der rammer vand, vil derfor øge den globale

fordring, bliver der i fremtiden brug for mere intelligente løsninger til energiopsamling. »Vi bliver nødt til at opsamle energi, som naturen ellers ville have absorberet og her er opsamling af solenergi over havet et godt bud«, siger Aksel Walløe Hansen.

En milliard skal oplyses Et energi-institut i Indien arbejder for, at én milliard mennesker skal have udskiftet deres olielamper med bæredygtige solcellelamper til gavn for både deres egen økonomi og klimaet. Af Signe Agner Holm Verden over lever 1,6 milliarder mennesker uden elektricitet. De fleste af disse menneskers hjem oplyses af olielamper, hvilket både er farligt, dyrt og dårligt for klimaet. Derfor vil Energi og Ressource Instituttet Teri, der har hovedkvarter i New Delhi Indien, under ledelse af Dr. Rajendra K. Pachauri, udskifte én milliard menneskers olielamper med solcellelamper og derved give dem elektricitet. Det vil forbedre deres levestandard, idet de vil have mulighed for at ar-

bejde, læse med mere, når dagslyset ikke rækker til det. I Indien alene lever 400 millioner mennesker uden elektricitet. Landsby for landsby forsøger Teri at gennemføre projektet, og indtil videre ser det ud til at gå godt. Det er ikke kun beboerne, der nyder godt af solcellerne, klimaet vil også have glæde af udskiftningen af olielamper. Pris: 27 milliarder I alt skal der opsættes cirka 200 millioner solcellelamper - én per familie. Hver af disse solceller kan holde i cirka ti

Erstattes Saharas reflekterende sand med absorberende solceller, vil en stor del varme fastholdes på Jorden og dermed vil den globale opvarmning accelereres

år. I løbet af solcellernes levetid vil hver familie nedsætte deres CO2-forbrug med cirka 1,5 ton, hvilket vil sige, at der vil blive udledt 300 millioner ton mindre CO2 til

Dette initiativ vil hjælpe millioner

María Teresa Fernández de la Vega Sanz, talskvinde for den spanske regering

atmosfæren i løbet af de ti år. Desuden er omkostningerne langt mindre ved solceller end ved olielamper, fordi folk nemt selv kan vedligeholde og reparere dem og ikke har udgifter til lampeolie. Det vil koste 27 milliarder kroner at opsætte solcellelamper i 65 millioner indiske hjem. Dette er 50 procent af, hvad der i dag bruges på lampeolie om året. Ud over Indiens grænser Teri arbejder sammen med græsrodsorganisationer, lokalsamfundsaktører og lampefirmaer

som producerer og opsætter solcellelamperne. Også europæiske lande støtter projektet. ”Dette initiativ vil hjælpe millioner til at have adgang til lys, hvor elektricitet ikke er tilgængelig. Det vil forbedre deres økonomi og sociale liv,” siger talskvinde María Teresa Fernández de la Vega Sanz fra den spanske regering, som sponsorerer lamper til ti landsbyer i kampagnen. Siden projektets start i 2008 har 42 landsbyer i Indien fået solceller og projektet breder sig støt - også ud over Indiens grænser.

Teri-instituttet • Teri er et energi-institut i Indien, som har fokus på miljø og bæredygtighed. • Dr. Rajendra K. Pachauri, som modtog Nobelprisen i 2007, på vegne af IPCC, er kendt for sin indsats for forbedring af klimaproblemerne og på fattigdomsområdet. • Han gæstede Københavns Universitets klimakonference den 10.-12. marts 2009. • Se mere om ”Lighting a billion lives” på www.labl.teriin. org.


De studerendes klimapresse Marts 2009

10 KLIMAVIS

Lomborg angriber klimakonference Bjørn Lomborg kommer med skarp kritik af klimakonferencens arrangører og deltagere. Kathrine Richardson, formand for regeringens klimakommission og arrangør af klimakonferencen, svarer igen. Af Nadja Ramseyer

Teilmann

Klimadebatten har længe været præget af et opgør mellem Bjørn Lomborg i det ene ringhjørne og verdens klimaforskere i det andet. Som reaktion på klimakonferencens første dag, trak Bjørn Lomborg igen boksehandskerne på og gik til angreb. Han vurderer, at konferencen har det ene formål at erstatte IPCC rapportens resultater med en skræmmekampagne, hvor tingene ser værre ud, end de i virkeligheden er, så den eneste løsning er nedskæring i CO2 kvoter. Han langer ud efter

Kathrine Richardson og siger, at hun indrømmer, at det er en politisk og ikke videnskabelig kongres med acitatet: »Dette er ikke en almindelig videnskabelig konference, dette er et bevidst forsøg på at påvirke den førte politik«. En nødvendig konference Kathrine Richardson mener ikke, at konferencen er politisk: »Vi har hele tiden sagt, at vi ikke vil fortælle politikerne, hvad de skal gøre, men hjælpe dem med at samle den sidste nye information fra alle grene af videnskab. Derefter vil vi give dem en liste med problemer, der kræver handling.«

Dette er ikke en almindelig videnskabelig konference, dette er et bevidst forsøg på at påvirke den førte politik

Kathrine Richardson, formand for regeringens klimakommission og arrangør af klimakonference

IPCC’s rapport bygger på data indsamlet frem til 2004, og der er i de efterfølgende år kommet nye forskningsresultater frem. »Det er derfor nødvendigt med denne konference op til COP 15 - topmødet i december«, siger hun. Afviser kritik Bjørn Lomborg beskylder arrangørerne for at have inviteret talere med politiserede holdninger og sammenligner metoden med måden, hvorpå USA fik solgt argumentet om, at der var

Kathrine Richardson, formand for regeringens klimakommission og arrangør af klimakonference, svarer igen på Bjørn Lomborgs byge af kritik. (Foto: Uffe Weng)

masseødelæggelsesvåben i Irak. Kathrine Richardson kalder kritikken for ubegrundet. »Der er 2500 deltagere på denne konference og vi har kun inviteret de 9«. Hun tilføjer, at hvis arrangørerne var aktivister ville de ikke have fået tilmeldinger fra så mange anerkendte forskere. Ville man under-

minere IPCC’s arbejde, var formanden for IPCC og flere bidragsydere til rapporten ikke med på konferencen. »Den rapport der udarbejdes med opsummeringen af konferencens resultater skal igennem en forskerbedømmelse, det husker jeg ikke, at USA's rapport om masseødelæggelsesvåben var«, afslutter Kathrine Richardson.

Jyllands-Posten ignorerer klimaet Alle aviser, undtagen Jyllandsposten, bringer dagen efter klimakonferencens opstart, mange artikler om klimaforandringer. Af Nadja Ramseyer

Teilmann

»Vi har seks år« og »Hver tiendes hjem vil blive oversvømmet« overskrifter, som er at finde i de store danske dagblade i dagene under klimakonferencen. BBC har sendt live fra klimakonferencen og de ti største Australske medier har været i København hele ugen og har dækket begivenheden intensivt. Men Danmarks mest læste avis, Jyllands-Posten, bringer ingen artikler om klimaet i deres trykte avis under konferencen. Kristian Strøbech, journalist og lektor ved journalisthøjskolen i Århus, beskriver Jyllandsposten, som en ’på tværs avis’. »Når de vælger ikke at dække klimadebatten, er det et signal om, at de

Det er en usaglig og uproffesionel måde at lave journalistik på

Christian Strøbech, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Jyllands-Postens klimadækning

har taget stilling og at de ikke tror på menneskeskabte klimaforandringer«. William R. Freudenburg, professor i miljøstudier, University of California fortæller på klimakonferencen om en “problematisk tendens i medierne”. Når forskningsresultater offentliggøres vil redegørelser med dårlige nyheder ifølge ham møde stor modstand, imens udsagn med gode nyheder vil blive accepteret uden omtanke. Han mener, at dette skaber en skævvridning i debatten og skaber tvivl om rigtigheden af forskningsresultater i offentligheden. I december 2008 kunne man på Jyllandspostens forside læse, at den globale opvarmning er gået i stå. Udsagnet er baseret på, at klodens temperatur ikke er faldet

siden 1998. Samme dag startede avisen en blog på deres hjemmeside med overskriften ’Hvad skal man efterhånden tro om den globale opvarmning?’ Ifølge IPCC’s rapport fra 2007 er temperaturstigninger over en periode på 10 år ikke nok til

at udtale sig om global opvarmning. Kristian Strøbech mener, at de skriver ting, der ikke passer og som simpel research ville kunne tilbagevise. »Det er en usaglig og uproffesionel måde at lave journalistik på«, siger han.

»Vås!« siger lektor Christian Strøbech fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om det meste af Jyllands-Postens klimadækning. (Foto: just. Luc/Flickr creative commons)


De studerendes klimapresse Marts 2009

KLIMAVIS 11

Verden ender ikke i år 2100 Forskning i havniveaustigning er andet og mere end blot, at det globale havniveau kan stige én meter fra nu til år 2100. Af Louise Holst Hemmingsen I mange medier har man på det sidste kunnet læse den store nyhed, at vandstanden i år 2100 vil være steget en hel meter. Samlingen af forskere fra hele kloden, gav mange flere resultater end denne forsimpling. Øget temperaturstigning kan få havniveauet til at stige mere end en meter. Ifølge FNs seneste klimarapport (2007) stiger vandstanden med 2mm om året. Men fra 19932008 steg den i gennemsnit med 3,2mm. pr. år. Stefan Rahmstorf fra Postdam Institute for Climate Impact Research fortalte i sin plenumtale på IARU-konferencen, at der i bedste fald kun vil være en vandstandsstigning på én meter i år 2100. Dette scenarium er altså kun, hvis vi kan undgå at fortsætte med det vi gør i dag. Han understreger også, at verden ikke ender i år 2100. Stigningen og klimaforandringerne vil fortsætte langt ude i fremtiden. Vores udledning, af CO2 og andre drivhusgasser, stopper ikke i år 2100 og derfor vil klimaet fortsat ændre sig. Dorthe Dahl-Jensen, professor ved Niels Bohr Instituttet, fortæller at: ”.. man mener nu, at de to graders temperaturstigning bliver sværere at nå. Vi befin-

Flerårig is er de tykke ismasser, der overlever mindst en sommernedsmeltning. De er vigtige for stabiliteten, men blev reduceret med en halv million kvadratkilometer per årti fra 1970-2000. Siden da er den hastighed tredoblet. (Foto: Martin Macnaughton) der os i en mellemistid, og under den sidste mellemistid var kloden to til tre grader varmere end den er i dag. Ved Grønland var temperaturen lokalt fem grader varmere. Hvis vi får en temp e -

raturstigning på over to grader, kommer vi ind i forhold, der ligner sidste mellemistids, hvor havniveauet var fem meter højere, end det er i dag.” Reduktion af iskappen over Grønland

var under sidste mellemistid skyld i vandstandsstigningen på en til to meter, de sidste meter var forårsaget af andre faktorer. Jonathan Bamber er iskappeekspert ved University of Bristol Han sagde i sin tale, at et totalt kollaps af iskappen, vil give en vandstandsstigning på fem til syv meter. Aslak Grinsted fra Niels Bohr Instituttet påpegede i sin tale, at det ikke kun er isen, der smelter, som er skyld i, at havniveauet stiger, men når temperaturen stiger, kommer vandmasserne også til at fylde mere. Der tales generelt om tre reaktioner på vandstandsstigning: Rømning af kysten, tilpasning og beskyttelse af kysten. London vil for eksempel blive beskyttet, da det vil koste mere at rømme den, men flere mindre byer vil blive evakueret, hvis omkostningerne for at beskytte dem er for store. John Church, chefforsker ved Climate, Weather and Ocean Prediction i Australien, fortæller: “Folk vil ikke være forberedte på, at den næste ekstreme begivenhed vil være større end den sidste eller, at de ekstreme begivenheder vil ske oftere. Vi bliver nødt til både at forhindre det vi kan og samtidig tilpasse os

Ring til en gletcher

Lars Berg Larsen, der er projekt manager på Center for Ice and Climate, Københavns Universitet, viser hér en prøve fra sidste istids maksimum. 52.000 år gammel is. (Foto: Anne Greth Pabst)

Vi kan ikke stoppe forandringerne, men vi kan måske nå at forhindre det værst tænkelige John Church, chefforsker ved Climate, Weather and Ocean Prediction i Australien

de forandringer, vi ikke kan forhindre. Vi kan ikke stoppe forandringerne nok til, at vi ikke selv bliver tvunget til at tilpasse os, men vi kan måske nå at forhindre det værst tænkelige.” Han støttes i dette udsagn af Son Nghiem, forsker fra NASA, som siger: ”Hvad vi skal fokusere på,

hvad vi kan gøre ved det.” Son Nghiem påpeger blandt andet, at mindskning af den arktiske havis kan have negative følger for menneskelig sundhed idet, at der kan ske en større udfældning af ozon og kviksølv. Den private britiske hjælpeorganisation Oxfam konstaterer i en pressemeddelelse, at det er verdens fattigste, der kommer til at mærke følgerne af vandstandsstigninger. Rob Bailey fra Oxfam siger: ”Dette må være et opvågningskald til de rige lande, som ikke gør noget nær nok for at forhindre disse katalytiske forudsigelser, der er ved at blive virkelighed.”

Nu er det muligt at ringe til en gletcher og høre afsmeltningen af de europæiske iskapper med egne ører. Af Signe Agner Holm »Call me!« Sådan hedder projektet, hvor man kan ringe direkte til Vernagt Ferner-gletcheren i Østrig. Projektet er et af mange i kunstkonceptet, Artcircolo, hvor kunstnere forsøger at skabe dialog mellem kultur, videnskab, teknologi og øko-

nomi. »Jeg vil skabe en følelsesmæssig forbindelse til klimaforandringerne ved hjælp af moderne teknologi. Det er en simpel ting, men det viser, hvad der sker med gletcheren og naturen, uden at folk tvinges til at få en masse information«, siger den østrigske kunstner Kalle Laar, som er bagmanden

bag ’Call me!’. Knagen og dryppen Han har i samarbejde med lokale gletcherforskere opsat en mikrofon og telefonlinje i isen i 3000 meters højde, så man kan høre isen knage og smeltevandet løbe. Kalle Laar har erfaret, at lyd har stor følelsesmæssig effekt på folk.

Lyden af vand der løber forbindes normalt med natur, tryghed og stilhed. »Nu om dage er det modsat. Folk tænker på isafsmeltning og klimaændringer og bliver berørt af det«. Ring gratis Vernagt Ferner-gletcheren er den første del af

projektet. Kalle Laar har også planer om at sætte mikrofoner i gletchere i Grønland og i jorden i Sibirien, hvor permafrosten tør. Som en ny dimension på projektet, arbejdes der også på at lave soniske lydspor, der kan illustrere det store metangasudslip, der forekommer når tundraen

tør. Se mere på www.callingtheglacier.org eller ring direkte på +49 89 91 40 58. Opkaldet er gratis.


De studerendes klimapresse Marts 2009

12 KLIMAVIS

De bygger Europas energi med lego Selvom det bare er i lego opdager Europas kommende videnskabsmænd og beslutningstagere, hvor svært det er at samle den fremtidige energifordeling. Af Tina Skovhus Henriksen En rød klods. En blå. Også en rød mere. Aktiviteterne på topmødet ’Our Opportunity’ arrangeret af Energy Crossroads er mangfoldige. Deltagerne medvirker blandt andet i et spil med legoklodser om fremtidens energifordeling. Her sætter de sig i politikernes sted og forsøger at blive enige om en fremtidig målsætning for energifordelingen – nøjagtig som det finder sted til NATO-topmødet i december 2009.

250 studerende fra 40 lande er samlet på Københavns Universitet i dagene 10. til 12. marts. Der er to formål med topmødet. For det første skal studerende lære mere om den politiske beslutningsproces bag arbejdet med klimaforandringerne og dernæst skal de udvide deres netværk. Studerende er vejen frem 35-årige Garret Mussen fra Irland læser enviromental studies og har meldt sig til arrangementet, fordi han håber at kunne ændre Irlands

dårlige rygte. »Irland er lige så slem som USA, når det kommer til CO2-udledning per indbygger. Vi bør arbejde mod langt mere effektive energityper som for eksempel vindenergi«. Bob er 22 år og kommer fra Holland. Han læser jura og interesDet gælder om at finde den rigtige legoklods, når fremtidens energifordeling skal bygges. (Foto: Anne Grethe Pabst)

serede sig egentlig ikke for klimaet, før en ven inviterede ham til at deltage i topmødet. Han har nu fået øjnene op for kompleksiteten af problemerne og har fået respekt for det dilemma, politikerne står i. Begge deltagere er enige om, at klimaforandringerne er et globalt problem og at studerende er midlet til at finde løsningen. »Vi er morgendagens beslutningstagere. Hvis vi studerende ikke tæn-

Garret (t.v.) diskuterer Europas fremtid med sin gruppe. (Foto Anne Grethe Pabst)

Den ældre generation har ikke taget sig sammen i tide og synes ude af stand til at indse størrelsen af problemet. Mark Whitby, bestyrelsesformand i Rambøll Whitby Bird

ker de rigtige tanker, så har verden ikke en fremtid«, siger Garret. Dette synspunkt bakkes op af Mark Whitby, der er bestyrelsesformand i Rambøll Whitby Bird. Han mener, at klimaforandringerne bør have meget større bevågenhed. »Den ældre genera-

“Hvilken klimapolitik?”

Hvis det skal lykkes universiteterne at reducere CO2-forbruget, er det vigtigt at inddrage de studerende. Men langt fra alle universiteter formår at synliggøre deres klimapolitik. Af Helle Thuesen og Mille Krambeck Hansen Københavns Universitet vil reducere sin CO2-udledning med 20 procent inden 2013. Teamleder for Grøn Campus ved Københavns Universitet, Claus Ravn, understreger, at klimaindsatsen skal være tydelig, og at der skal være åbenhed omkring universitetets indsatsområder. »Universitetet skal være et eksempel for samfundet, men også over for vores studerende og ansatte. Det er vigtigt at de inddrages, hvis vi skal nå det ambitiøse mål, vi har sat os«, siger Claus Ravn. På Københavns Uni-

versitet har man blandt andet lavet en klimaportal på nettet, som samler information om alle de klimavenlige tiltag, der foregår. Her er links til alt fra studenteraktiviteter til KU’s målsætninger og projekter. Usynlig strategi Ikke alle danske universiteter har satset på at formidle en strategi for bæredygtig adfærd. Syddansk Universitet har eksempelcvis ikke sat sig noget mål for deres klimaindsats. Bygningschef for Syddansk Universitet Søren Hesseldahl udtaler: »Her på SDU handler vi. Vi bruger ikke så meget tid på at lave styregrupper og målsætnin-

ger«. Han påpeger, at der er iværksat en række tiltag for at mindske energiforbruget. »Vi har opsat en række bevægelsessensorer, så lyset ikke bare brænder uafbrudt. Desuden tænkes der bæredygtighed ind i alle nye byggerier«. Han erkender dog, at universitetet har været for dårligt til at formidle budskabet om bæredygtighed.

Det CO2-neutrale Green Lighthouse er et af KU’s store klima tiltag. Men ikke alle danske universiteter er lige så gode til at fortælle om deres indsats. (Foto: Trine Sofie Nielsen)

SDU indrømmer »Brugeradfærd er et vigtigt redskab til at reducere energiforbruget. Men herfra er der alt for lidt information om vores klimavenlige tiltag, der når ud til de studerende«, indrømmer byg-

ningschefen. Den holdning kan de KU’s grønne tiltag • Målsætning om 20 procent reduktion i energi forbruget inden 2013. • I 2009 færdiggøres projektet Green Lighthouse, som er Københavns Universitets første CO2 neutrale bygning. • KU har en klimaportal på internettet, hvor alle de grønne tiltag er samlet.


De studerendes klimapresse Marts 2009

KLIMAVIS13

Energi Crossroads • ...er en global koalition, der går ind for en fremtid med ren, fremgangsrig og sikker energi • Topmødet i København er det første i serien ”2009 Global Summit Series”, der vil finde sted på alle kontinenter i løbet af året. • Spillet er delt op i to dele: første dag inddeles alle deltagere i regioner, der repræsenterer Nord-, Syd-, Vest- og Nordeuropa, hvor de skal bygge deres drømmescenarie for energifordelingen i 2030 med legoklodser, hvis farver repræsenterer typer af energi. På andendagen skal grupperne sammen finde en plan for Europas energifordeling.

tion har ikke taget sig sammen i tide og er ikke i stand til at indse problemets størrelse. Derfor er det nu op til ungdommen at gøre noget ved det«, siger han. En grønnere fremtid På topmødet forberedes de studerende ikke kun på den store opgave, der venter dem. På tredjedagen får deltagerne mulighed for gennem workshop-arbejde at skabe projekter til gavn for en grønnere fremtid. »De unge, der kommer her har et allerede

studerende fuldt ud tilslutte sig. »Det har ikke været synligt for mig, hvad Syddansk Universitet gør på klimaområdet«, udtaler biologistuderende Tessa Buchwald. Og fortsætter: »Som studerende med en faglig interesse

Her på SDU handler vi. Vi bruger ikke så meget tid på at lave styregrupper og målsætninger. Søren Hesseldahl, bygningschef, Syddansk Universitet

et kæmpe engagement og vil gerne gøre en forskel i verden. Vi giver dem bare rammerne til at udvikle fælles fremtidige projekter på tværs af studieretninger og landegrænser med inspiration fra de ting, de har oplevet i løbet af topmødet«, siger Jakob Gaard Nielsen, formand for Energy Crossroads danske afdeling.

i netop dette område undrer det mig meget, at jeg ikke har hørt om nogen tiltag fra Syddansk Universitets side«. Bygningschefen for Syddansk Universitet slutter: »Der sidder et par studerende med i vores styregrupper for klimavenlige tiltag, men det er tydeligvis ikke nok. Vi må i gang med at tænke de studerende mere med ind i vores tiltag«.

Parasitterne er på vej Klimaforandringerne vil bringe os flere sygdomme. Det fortæller forskningsleder på Instistut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet Af Kasper Gade I Kina undersøger man udbredelsen af særlige snegle, der er bærere af den parasit, der giver sneglefeber – også kendt som bilharziose. Her har man data for en ’freezing line’, der markerer grænsen for, hvor der året rundt er temperaturer over frysepunktet. Den grænse er på ti år rykket 29 kilometer nordpå. I områder, hvor der er temperaturer under frysepunktet, kan sneglebærerne af bilharziose ikke udvikle sig og dør. 21 mio i fare i Kina Men da grænsen er rykket nordpå er sneglenes – og derved også sygdommens – udbredelsesområde udvidet. I dag er 21 millioner kinesere i risiko for at bliver smittet og muligvis dø af bilharziose.

Man kan godt forestille sig, at en person med malaria på Lolland ville kunne sprede parasitten

Professor Thomas Kristensen, der er leder af Mandahl-Barth forskningscenter på Institut for veterinær Sygdomsbiologi

200 millioner ramt af “sneglefeber” • Bilharziose, der også er kendt som “sneglefeber”, er den sygdom efter malaria, der socialt og økonomisk forårsager størst skade. • Sygdommen er en infektion med en blodikte - altså en parasit, der lever i blodbanen. • Den forårsager nyre-, lever-, tarm- og blæreskader, hvis følgesygdomme kan være dødelige. • Sygdommen har på verdensplan store konsekvenser for verdenssundheden, og WHO har derfor også sygdommen med i deres overvågningsprogrammer. • Globalt set er mere end 200 millioner mennesker ramt af sygdommen, og af disse er 20 millioner hårdt ramt. Af de 200 millioner er 80 % af tilfældene i Afrika. Resten af tilfældene kan findes i Østen og i Mellemøsten.

Det fortæller professor Thomas Kristensen, der er leder af MandahlBarth forskningscenter på Institut for veterinær

Sygdomsbiologi, DBL København. Han har selv deltaget i forskningsprojektet. Malaria udbredes måske Der findes andre eksempler på at de højere temperaturer, der følger klimaforandringer, har udvidet sygdommes udbredelsesområder. Malaria har for eksempel bredt sig højere op i bjergområder, hvor den før ikke fandtes. »Der er dog mange aspekter, der stadig er

uvisse. Meget afhænger også af, om fugtigheden vil følge med, da mange af smittebærerne har brug for det rette vandmiljø«, siger Thomas Kristensen. Herhjemme har vi malariamyg på Lolland, men malariaparasitten er udryddet i Danmark. »Man kan godt forestille sig, at en person med malaria på Lolland ville kunne sprede parasitten, men vores høje levestandard og sociale forhold gør det meget usandsynligt«, beroliger Thomas Kristensen dog.


De studerendes klimapresse Marts 2009

14 KLIMAVIS

Klimakonferencen Beyond Kyoto fandt sted i Århus midte. (Foto: Søren Stenkjær Kjelgaard, AU Photo)

Klimakonferencen i Århus lokkede store navne til Svend Auken, tidligere miljøminister i Danmark, og Dr. Gro Harlem Brundtland, tidligere generalsekretær i WHO, var blandt de store talere på klimakonferencen i Århus. Not to succeed is not an option.

Af Kasper Gade Mere end 1000 deltagere var med til Beyond Kyoto - klimakonferencen i Århus den 5. og 6. marts. Her kunne man høre flere store talere. Dr. Gro Harlem Brundtland, tidligere generalsekretær for WHO og forhændværende Norsk statsminister, var optimistisk og klar i mælet. »Yes, we can!« proklamerede hun og fortsatte: »Not to succeed is not an option!« Sir David King, professor og direktør på Smith School of Enterprise på Oxford University, satte fokus på den kommende eksplosive befolkningstilvækst, og på hvordan vi er nødt til at få ”more crop per drop”. Han viste eksempler på regulering, der var gået godt for at understrege, at vi godt kan løse så store problemer som de globale klimaforandringer. Helt så optimistisk som de to var tidligere

Gro Harlem Brundtland, tidligere generalsekretær for WHO og tidligere statsminister i Norge

De syv anbefalinger Politik Alle dele af samfundet skal inddrages i fremtidens klimaløsninger. Biodiversitet Biodiversitet skal være en integreret del af klimaindsatsen. Landbrug Landbrugets produktivitet skal forbedres uden brug af mere vand og jord. Nanoteknologi Nanoteknologi vil føre os til den næste industrielle revolution, og bidrage med de afgørende teknologiske gennembrud i udviklingen af bæredygtige energiløsninger.

Svend Auken, tidligere miljøminister, tror ikke, at vi når en klimaaftale i december. (Foto: Søren Stenkjær Kjelgaard, AU Photo) miljøminister Svend Auken dog ikke. Han slog fast, at vi endnu ikke er på rette vej, og at vi derfor ikke skal sætte næsen op efter en endelig klimaaftale i december ved COP15 mødet.

Ved konferencen blev der også netværket i stor stil på tværs virksomhedernes og den videnskabelige verden. Konferencen var delt op i syv temaer, der hver skulle komme med en

anbefaling til klimatopmødet i december i København. Beyond Kyoto var arrangeret af Århus Universitet.

Borgere og samfund COP15 bør inddrage Århus-Konventionens grundtanker om demokrati og medbestemmelse for at sikre borgerinddragelse i klimaløsningerne. Arktis Bæredygtig udvikling kræver inddragelse af lokalbefolkningen i de berørte områder. Fremtidens energiløsninger Der skal etableres et nyt CO2-handelssystem, som direkte stimulerer brugen af ny teknologi. Til hver anbefaling følger en nærmere forklaring. De er at finde på konferencens hjemmeside - www.klima.au.dk.


De studerendes klimapresse Marts 2009

KLIMAVIS15

“Tal tydeligt” Jesper Theilgaard, meterolog og erfaren klimaformidler, bruger en simpel formel, når han skal gøre videnskaben forståelig.

Af Kasper Gade »Tal tydeligt«. Det er anbefalingen til forskerne fra metrolog Jesper Theilgaard. Formidling mellem den videnskabelig verden og pressen kan nemlig være svær at håndtere. Og det er ifølge meterologen en skam. »Hvis kommunikationen mellem forskerne og medierne ikke er i orden, så mister vi noget undervejs«, fortæller han. Forskere burde ifølge hans mening have en kommunikationsrådgiver og medierne burde have en naturvidenskabelig rådgiver, men for

mange led i formidlingskæden er heller ikke en god idé. »Der har været for mange kokke omkring bordet i formidlingen af klima, og det har sløret budskabet noget«, beretter metrologen. Det er også svært at nå ud til folk på grund af mistillid. Det kan nemlig være svært at vide, hvilken forsker man skal tro på.

Hvis man skal fange mennesker, så skal de vide, hvad det betyder for dem

Jesper Teilgaard, meterolog og erfaring klimaformidler

Forskernes ansvar Han mener, at det i høj grad er forskerens ansvar, at få formidlet sin viden ud. »Ellers står forskeren jo tilbage som taberen«.

Her kan et tip være, at forskeren skal perspektivere sin viden. »Hvis du har fundet ud af noget, så har det en konsekvens, og den konsekvens er vigtig. Skal man fange interessen hos almindelige mennesker, så skal de vide, hvad det betyder for dem«, forklarer Jesper Theilgaard. Problemet ligger dog også hos journalisterne Han mener, at der tit mangler at blive draget de overordnede linier i nyhedshistorier. »Man kan fortælle, at en masse mennesker sulter, men det er også vigtigt at fortælle, hvor-

for det nu er, at de sulter«, forklarer han. »Det er én ting at sige, hvad der sker, men hvorfor sker det og hvad er konsekvensen af, at det sker?« siger han og tilføjer: »Specialiserede journalister plejer, at være gode til at formidle naturvidenskab«. Klimaformidle re ns egen formel på god formidling er simpel. »Jeg snakker«, siger han med et grin og understreger: »I et tydeligt sprog«.

Jesper Theilgaard, meterolog på DR, foreslår løsninger på god formidling af videnskab. (Foto: Uffe Weng)

Pressen går tit galt af videnskaben. Ifølge forskeren Myanna Lahsen kræver det mere tillid. (Foto: Eva Bjerring)

pressen ved at bygge tillidsforhold. Og så skal vi have trygge og neutrale fora til diskussion af politiske løsninger. Der er for lidt fokus på løsninger i debatten om klimaforandringer,« forklarer hun.

Profit og mistillid spænder ben »Formidling af videnskab kræver tillid«, siger Myanna Lahsen, der laver socialstudier i videnskab og miljø. Af Kasper Gade »Vi er nødt til at omlægge medierne, så de ikke er drevet af kommercielle interesser. Kampen for profitten har for eksempel drevet medierne i Latinamerika mod sensationalisme. Det er ren ’infotainment’ og ikke det dybere stof,« fortæller Myanna Lahsen,

forsker på Center for Science and Technology Policy Research, University of Colorado. »Vi har brug for forskellige informationskanaler, hvor igennem vi kan blive klogere uden at blive bombarderet med misinformation. Og hvor man kan være sikker på, at kanalen ikke er påvirket af skjulte in-

teresser.« Man kunne for eksempel begrænse medielicenser til tv-stationer under forudsætning af, at de hver dag laver en time med information fra det offentlige. Danmark har de nogle de bedste eksempler fra DR og O.B.S. (Oplysning for Borgere i Samfundet). Myanna Lahsen sav-

ner et bindeled mellem pressen og den videnskabelige verden. Det skulle der være igennem løbende dialog mellem parterne. Så kan forskerne høre hvad journalister gerne vil vide og journalisterne kan bedre kommunikere, hvad de så ved. »Man slår bedst bro mellem forskere og


De studerendes klimapresse Marts 2009

16KLIMAVIS

At tale forbi hinanden Kommunikationskløften mellem videnskab og politik var tydelig helt frem til afslutningssessionen af IARU’s klimakonference. Her var statsminister Anders Fogh inviteret til, at modtage de seks vigtigste budskaber fra IARU-konferencen. Af Ida Stærk Nicolajsen En af de store udfordringer for indsatsen mod klimaforandringerne er den store kommunikationskløft der er mellem videnskab og politik. Det var tydeligt ved Katherine Richardsons åbningssessionen på klimakonference. Og afstanden mellem politik og videnskab blev illustreret på smukkeste vis under afslutningsdebatten, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen fik udleveret de seks hovedbudskaber om klimaforandringerne, som videnskaben har belyst under kongressen. Efter Stefan Rahmstorf havde pointeret, at videnskaben ikke kunne give eksakte tal eller garantier, men altid arbejder med en usikkerhed, slog statsministeren opgivende ud med armene

Er reduktioner på 80 procent inden 2050 nok, eller skal der mere ambitiøse mål på bordet?

Anders Fogh Rasmussen, tydeligt frusteret statsminister

og bad om et tydeligt ja eller nej. »Er reduktioner på 80 procent inden 2050 nok, eller skal der mere am-

bitiøse mål på bordet?«, spurgte en tydeligt frustreret statsminister. Han påpegede, at politikere ikke kan arbejde

med ’moving targets’ og gav videnskaben det gode råd ikke at give alt for mange usikkerheder og diskuterbare tal.

Tydelige svar og nøjagtige tal som grundlag for forhandlingerne til COP 15 var statsministerens store ønske.

Professor Stefan Rahmstorf midt i en forklaring af klimadebattens komplekse problemstillinger. (Foto: Lizette Kabré)

KONFERENCENS SEKS BUDSKABER TIL POLITIKERNE 1: Klimaets udvikling Ny forskning har vist, at udledningen af CO2 nu er på højde med de mest pessimistiske forudsigelser fra IPCC. Dette betyder at, stigninger i den globale temperatur, vandstandsstigninger, forsuring af verdenshavene og ekstreme klimarelaterede begivenheder, som tørke, orkaner mv., er oversteget det niveau, hvori vores kulturer har udviklet sig og trives i.

2: Samfunds sårbarhed Nye undersøgelser viser, at samfund er sårbare overfor selv mindre ændringer i klimaet. Særligt fattige lande er dårligt stillet.

3: Langsigtet strategi For at undgå ”farlige klimaforandringer” er det nødvendigt med hurtig, vedholdende og effektiv bekæmpelse af klimaændringerne baseret på en global og regional indsats. Hvis initiativerne forsinkes, vil det have store omkostninger - både socialt og økonomisk.

4: Lighedsdimensionen Forskelle i hvor hårdt klimaforandringerne rammer kan findes mellem mennesker afhængigt af land og region, mellem denne og fremtidige generationer og mellem menneskelige samfund og naturen. Der er brug for et effektivt sikkerhedsnet til de mennesker, der ikke er i stand til at håndtere klimaproblemerne. Derudover er der brug for en fælles strategi til at begrænse klimaændringerne for at beskytte de fattige og mest sårbare.

5: Træghed er utilgiveligt Vi har allerede mange værktøjer, som kan hjælpe os med at opnå vores mål. Disse værktøjer ligger i økonomi, teknologi, adfærdsmønstre og forvaltning. Der er en række fordele ved at ændre vores energibaserede økonomi nu.

6: Mød udfordringerne For at opnå de sociale ændringer der skal til for at imødegå klimaændringerne, må vi overkomme en række trægheder i de økonomiske og sociale systemer og gribe de muligheder vi har.

80 procent tænker på klimaet Af Nadja Teilmann Ramseyer Da klimavisen i dag spurgte rejsende i metroen, om de interesserede sig for klimaproblematikken, svarede 80 procent “ja”. Der mangler ikke interesse for nyheder om klimaemnet blandt befolkningen. Klimavisen spurgte 160 rejsende i metroen, om de havde hørt, at der var klimakonference i København og 60 procent svarede ja. Da de bliver spurgt, om de interesserer sig for klimadebatten, svarer kun 20 procent nej.

Danskerne interesserer sig for klimaforandringerne. Det gjorde de i hvert fald, da vi spurgte dem i Københavns Metro. (Illustration: Nadja Ramseyer)

Klimaavis - De Studerendes Klimapresse  

De Studerendes Klimapresse dækker IARU-konferencen.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you