MAGISTERBLADET 11 · JUNI 2012
34
FAGLIGT FOKUS (11:11): MODERSMÅL-SELSKABET
I 11 artikler i Magisterbladet nr. 1-11/2012 præsenterer vi en række faglige selskaber og foreninger, der alle har deres udspring eller virke inden for det
store univers, der beskæftigelsesmæssigt udgøres af DM’s mange medlemmer. Artikelserien er et led i DM’s fokus på medlemmernes
faglighed og beskæftigelse. Hvis du er medlem af en faglig forening, som du gerne ser præsenteret, eller hvis du har forslag og idéer til emner og
temaer, der kan tages op på kurser, fyraftensmøder m.v., så vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv en mail til faglighed@ dm.dk.
“Fuck er fint – hvis man også kan ytre sin utilfredshed på andre måder” Hvorfor findes der en sproglov i vores nordiske nabolande, men ikke i Danmark? Hvor meget skal det engelske sprog have lov til at påvirke det danske? Er det fx i orden, at offentlige institutioner tager engelske navne, så det hedder Copenhagen Business School i stedet for Handelshøjskolen i København? Det er blot nogle af de spørgsmål, medlemmerne af Modersmål-Selskabet forholder sig til. I selskabet har man ikke en overordnet politik som sådan, men synspunkter på områder, der bliver aktuelle, og det er lige nu fx ønsket om en dansk sproglov. “En sproglov skal slå fast, at dansk er hovedsprog i Danmark. Det lyder måske
ikke så vigtigt, men det har både symbolværdi og praktisk værdi i international sammenhæng. På nogle skoler har man en sprogpolitik, der gør opmærksom på, at sproget er vigtigt. På samme måde ønsker vi at skabe opmærksomhed og debat om det danske sprog, snarere end at vi vil sige, præcis hvordan det skal være”, siger formand for Modersmål-Selskabet Jørgen Christian Wind Nielsen.
Værktøj i demokratiet Modersmål-Selskabet er repræsenteret i Dansk Sprognævn og samarbejder også med det svenske Språkförsvaret, som løbende påpeger den svenske sproglovs
“Vi har ufortjent nok lidt fået et image konservativ, reak ktionær forsom en højk samling, men vi ser os selv som dynamiske og åbne og langtfra doktrinære. Fordi man styrker dansk, behøver man ikke begrænse sit udtryk eller andre mennesker”.
mangler. Modersmål-Selskabets linje bliver lagt af bestyrelsen, som er helt åben over for, at sproget er dynamisk og forandrer sig. “Unge fi nder hele tiden nye måder at udtrykke sig på, og det vigtige er, at de er dygtige til at udtrykke sig og kan bruge sproget. Der skal være en forståelse af, at sproget er forskelligt, alt efter om det er en statusopdatering på Facebook eller en jobansøgning. Hver genre til sin tid. Slang og subkultursprog er intet problem, og det er også fi nt at bande og sige “fuck”. Problemet opstår, hvis man kun kan sige “fuck”, når der er noget, man er utilfreds med. Det handler om at skabe sproglig bevidsthed og have muligheden for at udtrykke sig varieret”, siger Jørgen Christian Wind Nielsen. For ham er sproget et vigtigt værktøj i demokratiet, og beherskelsen af det hænger nøje sammen med muligheden for at komme til orde. Derfor er det så vigtigt at sikre, at unge også lærer at udtrykke sig på en måde, der passer ind i det offentlige rum. Og herunder hører interessen for standardiseret udtale, korrekt stavning og unødvendig anvendelse af engelsk.