Page 1

De

P 책 l nB

t e lan


Tiderne skifter Siden tidernes morgen har mennesket spurgt sig selv: Hvad sker der? Hvad er der sket? Og vigtigst af alt; hvad vil der ske i fremtiden? Mange har forsøgt at svare på disse spørgsmål, og enkelte har fået ret. En ting er sikkert. Mennesket har altid søgt en forklaring på fortid, nutid og fremtid. Man brugte religionen til at finde forklaringer på, hvad der skete omkring en, og hvad der ville ske. Også fortiden betød meget, og man ville derfor ikke skuffe sine forfædre. I den ånd prøvede man at følge så meget i deres fodspor som muligt. Udviklingen skete derfor meget langsomt. I dag sker udviklingen med eksponentiel hastighed, og mange teknologier tager dagligt syvmileskridt. Dette sker, fordi mennesket er drevet af en evig lyst for viden, der har ført til mange nye opdagelser, store som små. Tiderne skifter, og det stiller krav til det almene menneske om at kunne omstille sig hurtigt og være parat til forandring. Vi kan ikke vide helt præcist, hvad der vil ske i fremtiden. Udviklingen i teknologi og samfund går hurtigere end nogensinde før. Derfor er det vigtigt, at vi selv gør, hvad vi kan for at følge med, selvom det ikke altid kan være lige let. Tiderne skifter, og der er ingen, der kan sige, hvad fremtiden vil bringe, men vi må følge med udviklingen og se, hvad der sker.

Debbie Lindhof Jensen Redaktør og layout

Nick Thomsen Layout

Side 2

Tobias A. Helgren Hansen Redaktør

Andreas Ravn-Andersen Layout

Søren Søndergaard Dahl Layout


Indhold Gunnar Seidenfaden & orkidéerne

Side 8

Tietgenkollegiet

Kosttilskud fra Kalahari-ørkenen

Side 16

Side 6

Side 12

Den Blå Planet

”Floating Freely”

Side 18

Side 3


Frøken Mærkværdig og karrieren Et teaterstykke for unge om forventninger og præstationsangst.

Af Marian Larsen

Teaterstykket Frøken Mærkværdig og karrieren er et performanceteaterstykke skabt af Teater Dyrelab frit efter kultbillederomanen af samme navn, skrevet af den svenske forfatter Joanna Ruben Dranger. Stykket henvender sig til unge, da de i stigende grad, lige som Frøken Mærkværdig, føler, at de skal være en af de bedste for overhovedet at være noget. I stykket møder vi Frøken Mærkværdig, der lige fra fødslen af får at vide, at ”Man skal være en af de ti bedste i verden, for ellers er man ingen overhovedet!”. I kraft af dette kommer hun, som en af de få, ind på en kreativ uddannelse som designer. I løbet af denne uddannelse bliver hun dog langsomt overmandet af præstationsangst og mindreværd; hendes indre ”mørkemonster”. Ved hendes eksamen bliver hun grebet af denne præstationsangst, og ender med at dumpe eksamen. Hun vælger at gå til en psykolog, men det er dog ikke til stor hjælp. I stedet får hun et job som freelancedesigner, hvor hun ender med at farvelægge statistikker for Dansk Statistik. Igen bliver hun grebet af angsten for ikke at opnå noget og ikke at være nogen, og hun opgiver derfor dette job, og beslutter sig for at skrive en Side 4

roman i stedet, kaldet ”Undskyld Mor, jeg hængte mig i perlekæden”. Denne roman bliver også et flop og hun begynder nu at overveje selvmord. Hun ombestemmer sig dog i sidste sekund, og indser, at hun ikke behøver at være den bedste, men bare være. Hun begraver dermed sine storslåede forventninger til sig selv, og opdager at ”hun er ingen, men alligevel er.” Idéen bag stykket er, at Frøken Mærkværdig skal være med til at vise en vej ud af den præstationsangst og det pres, som nutidens unge kan føle fra deres omgivelser, deres familie eller samfundet. Stykket skal vise, at man ikke behøver, at være perfekt og nå alle sine mål, men at glæden ved at være, kan være et mål i sig selv. Der er en klar forskel på holdningerne hos unge for et par generationer siden og unge i dag. Hvis de unge i fx 70’erne på en eller anden måde ”fejlede” i at leve op til deres forventninger, fx ved ikke at kunne finde et job, så var det ikke deres skyld, men samfundets. Unge i dag er dog af den holdning, at det er dem, og dem alene, der er skyld i deres egne succeser og fiaskoer.

Hvis unge i dag ”fejler”, så vil de kigge indad og spørge: ”Hvad gjorde jeg forkert? Hvad har jeg ikke gjort godt nok?”. Dette gør de unge i dag både ressourcestærke og skrøbelige på en og samme tid. De unge ser deres liv som et projekt, hvor de skal kunne præstere både karrieremæssigt, netværksmæssigt og personligt. Hvis ikke de kan det, er de ingen. Mange siger også, at de unge er frie til at vælge, hvad de vil med hensyn til uddannelse og karriere, men den frihed bliver spoleret ved, at der er et konstant pres fra uddannelsessystemet og samfundet om at de unge skal vælge nu. Der er ikke tid til at, de tager for mange sabbatår, der er ikke tid til at tage et semester om, der er ikke tid til, at de kommer bagud i studiet. De skal igennem deres uddannelse så hurtigt som muligt, og det presser dem. Samtidig har de en følelse af, at de vil komme til at stå alene, hvis noget skulle gå galt. Teaterstykket prøver at sætte fokus på dette pres som unge kan føle, og skabe debat om hvad der kan gøres for de unge, der har det ligesom Frøken Mærkværdig, og føler at de skal være perfekte og en af de bedste for at være nogen.


På tur gennem Carlsbergs historie Af Haixiang Gao

Det var den sidste dag på vores tur til Købehavn og efter en lang dag på farmaceut skolen (og for nogen, endnu længere nat), var vi sådan set alle klar til at hoppe på toget og vende hjemad, men Københavnerturen havde selvfølgelig lige en sidste attraktion at byde på inden vi nåede dens afslutning. Så uden rigtig noget valg, slæbte vi vores søvnmanglende og tømmermændsramte(i visse tilfælde) røve afsted til Gamle Carlsberg. På Gamle Carlsberg fik vi en guide som viste os rundt på Gamle Carlsberg og fortalte os om Carlsbergs historie. Ser du, Carlsberg byen var delt i to mellem Gamle og Ny Carlsberg. Gamle Carlsberg var bryggeriet for J.C. Jacobsen, grundlæggeren af Carlsberg, mens Ny Carlsberg, der befandt sig få hundrede meter fra Gamle Carlsberg agerede som bryggeri for Carl Jacobsen, søn af J.C. Jacobsen. Nå, men hvorfor arbejdede far og søn ikke sammen, kan man jo spørge? Jo det startede med at J.C. udlejede et lille bryggeri ved siden af sin eget til Carl, men med tiden opstod der uenigheder mellem far og søn. J.C. var en mand der lagde

meget vægt på kvaliteten på sine øl og for at opnå dette lagrede han sine øl i hele 6 måneder. Den lange lagertid gjorde at J.P. ikke kunne leve op til den relative store efterspørgsel der var på daværende tidspunkt. Sønnen Carl var dog lidt mere businessminded og valgte at imødekomme den store efterspørgsel i stedet for at bede de potentielle kunder om at finde en anden leverandør, som faren jo gjorde. Her opstod også balladen, da Carl øgede produktionen ved kun at lagre dem i 11 dage, hvilket ifølge J.C. også sænkede kvaliteten af øllene. Selvom Carls genvej rent faktisk var med at sænke øllens holdbarhed, var kvaliteten tilsyneladende uændret, da Carls øl blev modtaget af kunderne lige så godt som farens. Det medførte at J.C. Jacobsen opsagde lejekontrakten og Carl opførte i 1901 Ny Carlsberg Bryghuset, hvor der blev brygget indtil 2008. Efter en hurtig tur rundt om bryggeriet i Ny Carlsberg hvor vi fik set det udstyr Carlsberg bryggede med op til 2008, bevægede vi os ned i gærkælderen der befandt sig 14 meter under Ny Carlsberg. Her gik gennem en mindre labyrint af underjordiske gange, hvor der

lå 50000 liters ståltanke og gamle egefade til opbevaring af øllene. I dag er stedet blevet oversvømmet med støv og edderkoppespind. Nogle steder var der ikke en gang lys, andre steder dryppede vand ned fra taget, men den oplevelse vi fik af at være i hjertet af over hundredårs øl historie var uden tvivl uvurderligt. Til sidst var der tid til at få en lille hyggebajer hvor enkelte af os smagte på en lagerøl der var brygget af J.C. Jacobsens 150 år gammel opskrift, hvilket var baseret på den samme malt som mange af analyseteknik grupperne selv havde brugt til deres øl. Her fik jeg også opklaret underen over salget af Tuborg merchandise i en Carlsberg forrentning, da det viste sig at de havde gået sammen over 40 år siden.. Nå, men i det mindste kunne bommerten drikkes væk i alle de gratis øl der blev tildelt de besøgende, så en god dag og en god tur blev det bestemt.


Gunnar Seidenfaden og orkidéerne Orkidéer er (sub)tropiske planter, der er kendt for deres flotte blomster. Langt de fleste Orkidéer er epifytter, dvs. at de ikke vokser af næringen i jorden, men af næringen fra andre organismer, i en form for symbiotisk forhold. Der vokser cirka 35 arter af orkidéer naturligt i Danmark.


Af Lasse S. Nielsen

Gunnar Seidenfadens historie

Under bioteknologi-holdets tur til København besøgte vi orkidédrivhuset i den Botaniske Have. Man vil måske ikke tro, at der er meget historie bag dette drivhus, dog lægger drivhusets historie forbundet med en mand ved navnet Gunnar Seidenfaden. Gunnar Seidenfaden var en dansk amatør botaniker og diplomat. Han tilhørte Seidenfaden slægten, hvor blandt andet Gunnar Seidenfadens nevø Tøger Seidenfaden, som var chefredaktør på Politiken, også var medlem af. Gunnar Seidenfaden blev født i 1908 og døde i 2001. Han studerede naturvidenskab på Københavns Universitet i perioden 1926-1934. Gunnar valgte dog at skifte fag til nationaløkonomi, som han fik sin kandidatgrad i, i 1940. Gunnar Seidenfaden brugte sin studietid til at deltage i en række videnskabelige ekspeditioner til Grønland. I 1955 blev Seidenfaden ambassadør i Thailand, hvor han begyndte på sin interesse med at samle orkidéer. Seidenfaden rejste hjem i 1959, hvorefter han blev ambassadør i Moskva i tidsrummet 1959-61 og leder af udenrigsministeriets politisk-juridiske afdeling i tidsrummet 1961-1967. I 1968-1970 var Seidenfaden formand for ekspertudvalget under regeringsudvalget om Danmarks sikkerhedsproblemer. I Perioden 19711981 repræsenterede Seidenfaden Danmark ved internationale miljøkonferencer, hvor han blev en af hovedmændene bag blandt andet Østersøkonventionen, Nordsødumpningkonventionen og Bernkonventionen. Seidenfaden blev gjort æresdoktor af Chulalongkorn universitetet i Bangkok i 1964. Seidenfaden blev også gjort æresdoktor af Københavns Universitet i 1969, og blev medlem af videnskabernes selskab i 1974. Seidenfaden var forfatter af flere videnskabelige

værker, selvom han havde skiftet faget ud med nationaløkonomi. Værkerne omhandlede blandt andet grønlandsk botanik, arktisk plankton og sydøst asiens orkidéer.

Gunnar Seidenfadens ”aftryk”

I 1981 blev miljøskibet Gunnar Seidenfaden bygget i Frederikshavn på Ørskov Christiansen’s stålskibsværft A/S, opkaldt efter amatør botanikeren og diplomaten Gunnar Seidenfaden. Skibet blev bygget til at bekæmpe olieforurening i de indre danske farvande. Seidenfaden har beskrevet over 120 nye arter, og har fået blandt andet orkidé arterne: Seidenfadenia Garay, Seidenfadeniella C. S. Kumar, Seidenfia Szlach, Gunnarella Senghas og Gunnarorchis Brieger opkaldt efter sig. Udover at have orkidéer opkaldt efter sig, er der også blevet opkaldt en haj slægt efter Seidenfaden ved navn Fadenia. Som nævnt tidligere, brugte Seidenfaden sin tid som ambassadør i Thailand på at samle på orkidéer fra sydøst asien, dog var han ansvarlig for botaniske ekspeditioner i landet frem til 1980’erne, hvor han brugte sprit glas til at konservere orkidéerne han fandt. Det lykkedes ham at samle over 11 000 glas med orkidéer. Mange af Seidenfadens orkidéer ville senere blive givet til den Botaniske have,

hvor de blev anbragt i orkidédrivhuset. Orkidédrivhuset holder på omkring 3000 forskellige orkidéer og er designet til at holde subtropiske orkidéer, som dem der stammer fra Thailand. Orkidédrivhuset befinder sig i et af væksthusene af den Botaniske Have, som simulerer forskellige klimaer, for at holde liv i de forskellige planter. Drivhuset blev opført i fejring af den Botaniske Haves 400 års jubilæum i år 2000, som Seidenfaden kunne opleve før han døde i år 2001. Gunnar Seidenfaden kan betragtes som en af de dygtigste amatør botanikere, idet han har beskrevet over 120 nye arter, og har formodet at kombinere både botanik og diplomatik til at forbedre menneskets forståelse af orkidéer.

Side 7


Tietgenkollegiet - Det nye kollegieliv Af Simon Thayalan

Engang var et kollegie bare et kollegie, en kedelig bygning med en masse værelser og studerende. Men dette skulle der sættes en stopper for, et kollegie skulle gerne kunne noget mere. Derfor får nogle arkitekter tildelt opgaven om at skulle lave noget banebrydende. Den bedste af arkitekternes tegning bliver så valgt. Denne konkurrence ender med Boje Lundgaard & Lene Tranberg arkitekter vinder.

Det siges faktisk at de egentlig ikke vandt, da man ikke har hørt noget om de andre arkitekters tegninger. Dog endte det med at Boje Lundgaard & Lene Tranberg arkitekterne fik opgaven. Under hele byggeriet er der sat fokus på at kollegiet skal være eksklusivt og at det skal være det bedste af det bedste. Studenterne skal ikke længere leve i kedelige bygninger. Men der skal være noget nytænkning, der skal arbejdes

med former og konstruktion. Hvilket vil medføre bedre sociale forhold og trygge omgivelser. Det har været en stor udfordring for arkitekterne. Man kan sige at arkitekterne har løst opgaven meget fint, dette opdagede jeg under rundvisningen med guiden. Først og fremmest lægger man mærke til den runde form, hvilket er rimelig atypisk for kollegier, at man bygger dem i sådan en form. Men da den er 360grader, er der sjovt nok også 360 værelser. Når man går rundt inde i cirklen fornemmer man, hvordan beboerne nærmest kan se over til hinanden. Det skaber en rimelig god tryghed og en følelse for sammenhold, da man ikke føler sig nær så meget alene. Det er også noget som guiden, som bor der, satte pris på. Kollegiet har sin beliggenhed ved Københavns Universitet Amager, IT-Universitet og DR-Byen i Ørestad, hvilket er en rimelig god placering for de studerende, da de kan færdes på cykel uden problemer. Huslejen på værelserne ligger mellem 4.500 – 5.300 kr., afgørende af om man skal have enkeltværelse eller dobbeltværelse. Køkken er fælles, hvor man er 12 personer om at dele et køkken, men toilet og bad er noget man har hver især. I denne pris er el og varme inkluderet, men ikke nok med det så har man på kollegiet fri adgang til bl.a. vaskemaskine, stille studierum, grupperum, fitnessrum og meget mere. Man skulle tro at det hele stoppede her, men det gør det ikke.

Side 8


Der er festlokaler, grillplads og fælles areal i midten, alle disse aktiviteter er med til at styrke fællesskabet på kollegiet, og det er de studerende meget glade for pointerer guiden. Lidt negativt er der dog også ved dette flotte kollegie. Det kan godt virke lidt kedeligt set indefra, på grund af betonvæggene. Der er af denne grund brugt nogle skrigene farver til at dekorere lidt, og skabe lidt mere liv i bygningen.

Derfor ser man noget lidt atypisk ved vaskemaskinerne og postkasserne, de har nemlig alle mulige skrigende farver. Det har ikke været helt billigt at bygge denne bygning. Prisen på dette kollegie er 850 millioner kroner, hvilket er en del mere, end hvad andre kollegier koster at bygge. Finansieringen kommer fra Nordea-Fonden, som stod for opførelsen i 2004-2005. Hvis man spørger vores guide, som selv er beboer i kollegiet, synes han bestemt, at det er alle pengene værd.

Da han mener, at bygningen virkelig viser noget eksklusivt, og byggestilen skaber mere liv i kollegiet, hvilket han er meget glad for. Han vil bestemt anbefale kollegiet til andre studerende.

Side 9


School of Pharmaceutical Sciences Af Sidsel Abild Andersen

Interesserer du dig for lægemidler? Drømmer du om en uddannelse i tæt kontakt med de fremmeste farmaceutiske virksomheder i Øresundsregionen? Har du lyst til at læse på et internationalt orienteret universitet med et studiemiljø, der lever og ånder for de studerende? Uanset hvilket fag der undervises i på School of Pharmaceutical Sciences, er lægemidlet omdrejningspunktet. Da forskning inden for lægemiddelområdet af natur er interdisciplinær, er det nødvendigt at kombinere flere fagdiscipliner for at få en dybdegående forståelse for udviklingen inden for lægemiddelområdet.

Uddannelsen

Hvis man i gymnasiet har kemi og biologi på højt niveau, er der mange som bagefter vælger en medicinsk uddannelse uden helt at kigge efter alle muligheder indenfor det område. De fleste vælger den almindelig medicin uddannelse, og overvejer slet ikke farmakologi, men interesserer man sig for lægemidler og hvordan det optages i kroppen, kunne denne uddannelse være en mulighed. Som en hver anden universitets uddannelse er denne også opbygget omkring en bachelordel og en kandidatdel. Bacheloren er meget fast med hensyn til de fag man beskæftiger sig med. Hvis man vil læse til farmaceut skal man være klar over, at der er tale om en bred uddannelse, hvor hele studieforløbet er centreret om lægemidler. Uddannelsen er unikt placeret i en udfordrende grænseflade mellem sundhedsvidenskab, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Et af de første nye fag man bliver udfordret med er farmaceutisk grundkursus, som omhandler læren om lægemiddelstoffers optagelse og fordeling i organismen.

Side 10

Efter bacheloren, kommer den første karaktergivning. På dette punkt er uddannelsen anderledes fra andre, hvor der er prøver og karaktergivninger ofte. Undervisningsformen i løbet af bacheloren er også meget overskuelig. Der er ikke ret meget som er obligatorisk. Der er stillet forelæsninger til rådighed hvis man har brug for det, men man står egentlig selv for det hele. Kandidatdelen er meget individuel, hvor man får lov til at fordybe sig i lige præcis det man interesserer sig for og man kommer ud i et studieophold, hvilket kan foregå over alt i verden, da uddannelsen giver så mange forskellige muligheder.

Karrieremuligheder efter uddannelsen

• Når man er blevet færdig med kandidat forløbet, kan man vælge at skrive en Ph.d. bagefter. Som Ph.d.-studerende indskrives man på et universitet og får tilknyttet en eller flere vejledere. Omkring 15 % af de farmaceutiske kandidater vælger at fortsætte med en ph.d.-uddannelse. Hvis ikke det er en ph.d. man brænder for at skrive, kan man også lige efter kandidaten komme ud på arbejdsmarkedet. Som farmaceut er der mange forskellige jobmuligheder både i ind- og udland. • Man kan vælge at blive apoteker hvis man kan lide kundekontakt og den direkte hjælp. • Man kan også vælge at komme indenfor lægemiddelformulering, hvor man producerer farmaceutiske polymerer til lægemiddelindustrien. Polymerer er et geleringsmiddel, altså et fortykkelsesmiddel, som kan danne en gel. Polymerer har mange anvendelses muligheder og bruges fx i cremer, øjendråber og injektionsvæsker. • Hvis man brænder for at være med til at skabe nyt eller forbedre eksisterende lægemidler kan man også vælge en forsker uddannelse. Men en forsker karriere er ikke noget man bare som sådan går i kast med. Det er meget dyrt at have en forsker for et universitet, så ideen skal være rigtig god hvis der skal satses på forskeren!

Studiemiljø

Men det hele går selvfølgelig heller ikke op i studie og tunge bøger. Der er også en masse liv og aktiviteter på skolen, så som torsdags- og fredags cafeer, forskellige idrætsaktiviteter, studieture, musikforeninger, vinklub, filmklub og meget andet! Selvom studie er meget nørdet, holder de også nogle store fester. Der er fem store fester i årets løb. Den første er tilegnet de nye studerende og kaldes derfor passende for Bleballet. Også er der selvfølgelig også fredagsbarene, som foregår stort set hver fredag eftermiddag , hvor festen fortsætter til den sidste studerende er gået hjem.

• Hvis man føler for en blanding af det hele, kan man også få job som klinisk farmaci. Her kommer man størstedelen af tiden ud og arbejde på et hospital, hvor man skal sørge for at patienterne for den rigtige medicin, så det passer perfekt til den enkelte. Udover de nævnte erhverv er der selvfølgelig meget mere man kan foretage sig efter farmaceutuddannelsen. Jobbene inden for farmaci dukker op løbende, når der er behov for ny udvikling inden for medicin. Hvis man føler for en uddannelse og efterfølgende et job, i konstant udvikling, er farmaci en uddannelse at tage i betragtning.


Bliver lungebetændelse din død? Af Helena Brøckner

Inden for en overskuelig årrække kan sygedomme som lungebetændelse igen blive livsfarlige, da flere og flere bakterier bliver resistente overfor antibiotikum, heriblandt penicillin. Flere og flere bakterier bliver resistente over for antibiotika, dette skyldes, at når der behandles med antibiotika så er der få bakterier der overlever behandlingen og for disse øges evnen til at modstå det anvendte antibiotikum og nogle af de andre typer der ligner. Det kaldes krydsresi-stens. Derudover vil der efter celledelingen pludselig være to resistente bakterier og sådan fortsætter det. Dette betyder at vi fremtiden vil risikere at stå uden en be-handlingsform til behandling

af fx infektioner, betændelses tilstande og andre former for sygdom forårsaget af bakterier. Disse i dag harmfulde tilstande, vil i fremtiden være langt alvorligere og vil i værste fald kunne medføre død. Allerede nu er det verden over blevet et stort og stadig stigende problem, at bakteri-erne bliver resistente over for antibiotikummet. Førhen skiftede man blot til en anden form for antibiotikum, men i dag er man ved at løbe tør for muligheder, da nogle af bak-terierne er blevet multiresistente over for de fleste anti-biotika. For at mindske fore-komsten af antibiotikaresistente bakterier er der flere forbehold man skal tage højde for. Man skal så vidt muligt begrænse brugen af antibiotika, der rammer mange bakterier, for at undgå krydsresistens. Derudover er det vigtigt, at du tager hele din antibiotika kur, så de “stærke” og resistente bakterier ikke udvikler sig. Dette ville medføre et fald i antallet af resistente bakterier.

Bakterierne går til modangreb

Siden frigivelsen af penicillin er levetiden steget med i gennemsnit 20 år. Pencillin virker, fordi det kun rammer bakterierne og ikke menneskeceller. Dette skyldes, at bakterier i modsætning til menneskeceller har en cellevæg. Pencilli-nen går ind og hæmmer syn-tesen af peptidoglycan

som udelukkende findes i cellevæ-gen. Når bakterierne bliver resistente overfor penicillinen og andre antibiotikum skyldes det, at bakterierne udvikler måder at modstå antibiotika. De kan blandt andet blive bedre til at pumpe antibiotika ud af bakteriecellen igen, så det ikke når at virke. Derved ændres deres overflade, så det ikke er muligt for antibio-tikummet at binde sig til peni-cillinbindende proteiner, som er nødvendigt for at pencilli-net virker. Derudover kan bakterien danne nogle stoffer, som kan nedbryde antibiotika.

Brug af antibiotika i fremtiden

Bliver der ikke gjort noget vil de fleste bakterier blive multiresistente overfor de fleste antibiotikum og vi vil stå uden behandlingsmetoder til behandling af infektioner og betændelses tilstande. Syg-domme som lungebetændelse vil ud i fremtiden blive sygdomme man vil dø af. Specielt personer, med et i forvejen svækket immunforsvar, vil i fremtiden være særligt udsat-te for bakterie angreb fra resistente bakterier. Kapløbet er sat i gang, og der forskes nu i alternativer til antibiotika, for at undgå den igangværende stigning af resistens og den øgede dødlighed af fx infektioner og betændelses tilstande som manglen på behandling vil medføre.

Side 11


Kosttilskud fra Kalahari-ørkenen En sjælden plante fra Kalahari-ørkenen kan hjælpe overvægtige til at spise mindre. Denne plante har været kendt af lokalbefolkningen i årevis, men da den er udryddelsestruet er det ikke muligt at lave store undersøgelser af planten.

http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Kalahari_PICT0036_.JPG


Af Nick Thomsen

Overvægt er et stigende problem i store dele af den vestlige verden. Dette har fået både forskere og firmaer til at forsøge og finde et middel, som kan modvirke denne udvikling. På en opdagelsesrejse i Kalahari -ørkenen ved Oranje floden i 1779 i det nuværende Sydafrika opdagede den hollandske opdagelsesrejsende, Rober Jacob Gorden, en plante, som har fået navnet Hoodia Gordinii. Denne sukkulent ligner til forveksling utrolig meget en kaktus, men hører i stedet til en gruppe af planter, som kaldes ådselsplanter eller Stapeliae. Disse planter kendes ved deres meget karakteristiske lugt af råddenskab under blomstring. Denne stank skal tiltrække fluer, som derved kan sprede pollen mellem planterne og befrugte dem, hvilket øger artens chance for at overleve. I de områder, hvor planten gror, går lokalbefolkningen mere op i, at deres kvæg får nok at spise. Sammen med klimaændringerne, som hele verden er berørt af, gør det, at Hoodia er på listen over planter, som er i risikogruppen for at være udryddelsestruet.

San folket, som bor i områderne, hvor Hoodia vokser, har længe spist denne plante, selvom den er yderst bitter og har en forfærdelig lugt. Grunden til, at man har valgt at spise denne plante, er, at den har en appetit nedsættende egenskab. Denne plante har altså været ideel når San folket har skullet på lange rejser eller ud på jagt, da de så ikke havde behov for at skulle spise lige så ofte. En sådan egenskab har længe været eftertragtet blandt medicinalfirmaer, som har brugt mange millioner på at udvikle medicin med samme effekt. I 1977 isolerede nogle forskere fra Sydafrika det appetit hæmmende stof i Hoodia planten, som har fået navnet P57. På grund af den udryddelsestruede tilstand må Hoodia planten ikke indsamles til at fremstille medicin, men derimod skal stoffet P57 fremstilles syntetisk. Dette har fået nogle af medicinalfirmaerne til at rette deres opmærksomhed mod andre planter. I et forsøg på rotter viste det, at renset P57 øgede mængden af ATP i rotternes hypothalamus neuroner med 50-150%. Madindtaget var i de efterfølgende 24 timer faldet med 40-60%. Dette er noget, som mange firmaer er meget interesseret i, at forske videre i, men da man ikke må få plantekød fra Hoodia planten, som gror vildt, er man begyndt at dyrke den i laboratorier i stedet. Et af de steder, hvor der arbejdes på bevarelse af denne sjældne plante, er på Vævslaboratoriet i København.

Hvis det i fremtiden bliver muligt, at kunne producere Hoodia planter i et tilstrækkeligt stort omfang, vil medicinalfirmaerne kunne begynde at undersøge Hoodia planten og P57 yderligere. Derudover vil man også begynde, at udvikle metoder til, hvordan man bedst udvinder P57 fra Hoodia planten eller hvordan P57 bedst kan syntetiseres. Derved bliver det muligt at komme den kraftigt voksende overvægt i vesten til livs, og derved forhindre, at kraftigt overvægtige bliver endnu mere overvægtige. Dette bliver dog først en realitet, når der er blevet udviklet en optimal måde, at gro Hoodia planten på.


Forskere jagter den bedste sitka-gran til bioethanol Af Debbie Lindhof Jensen

Miljøet, med blik på transport, er et meget omtalt emne i øjeblikket. Vi vil inden længe opbruge alle vores ressourcer, da vi transporterer os selv meget. Det vil give os problemer i fremtiden. Derfor må der findes en løsning på dette problem med en bæredygtig metode.

Bioethanol er meget populært og mere bæredygtigt end de nuværende brændsler. Der skal innovation til for at befolkningen kan blive uafhængig af de fossile brændsler. I innovationsprocessen arbejdes der med at få fundet frem til de bedst egnede planter. Sitka-gran har vist sig at være til at arbejde med i laboratoriet, da de ved at blive tilsat et nyt vækstmedie vil glemme deres tidligere levevilkår. Man kan ved hjælp af somatisk embryogenese, som er ukønnet formering, danne kim ud fra celler i planten og derved opformere planten. Man kan også opformere ved at tage stiklinger af de oprindelige planter. Stiklinger er dog en dårlig naturbevarelse, da det dels tager lang tid, men det er også en mere usikker opformering, fordi planterne

Fakta om : Sitka-gran

- Stedsegrønt kegleformet nåletræ med slank top. - Bliver fældet når det er 40-70 år. - Kan blive op til 40 meter højt. - Træsorten dækker 8 % af de danske skovarealer.

Side 14

da har de helt samme gener, hvilket gør arten sværere at holde i live.

Planter består af lignin, hemicellulose og cellulose. Bestanddelene er alle med til at gøre plantevæggen stiv og derved gøre planten beskyttet mod bakterier, svampe og vira. For at lave bioethanol ud af planter, skal der ske en nedbrydning af disse bestanddele. Det, der kan nedbrydes ved hjælp af enzymer, er hemicellulose og cellulose. Det er kulhydrater, hvilket vil sige, det er mange sammensatte monosakkarider. Nedbrydelsen giver glukose og xylose, hvilket kan omdannes til bioethanol ved at tilsætte en svamp. For at nedbryde glukose kan mange svampe bruges, blandt andet almindelig gær. Xylosen, som er dannet fra hemicellulose, kræver mere bearbejdning, da skal der en speciel svamp til, som hedder C5. Denne svamp er tilgængelig i vores arbejde. Ligninen skiller sig ud fra de to andre makromolekyler i plantevæggen. Det gør den, da det er en vand-uopløselig amorf blandingspolymer af phenylpropan enheder. Derudover er den sat sammen af flere substituerede alkoholer. Den kemiske opbygning af lignin er rummelig, det gør, at det er vanskeligt at hydrolysere lignin og dermed nedbryde det. Derfor er ønsket fra forskeren, Jens Iver Find, Lektor ved Institut for Geovidenskab og Natur-

forvaltning, at nedbringe ligninmængden i planterne, for at få større udnyttelse af planten ved omdannelse til bioethanol. For at kunne nedbringe ligninmængden kræver det, at der sker en gensplejsning i disse sitka-graner, da det på denne måde bliver muligt at ændre på plantens gener. En måde denne gensplejsning kan finde sted på, er ved at bruge en guldkanon. Det er en slags pistol som bruges til at skyde gener ind i celler. Dette er en god ting, for på denne måde undgår man at ødelægge cellevæggen. Denne gensplejsning er lige nu på forsøgsbasis. Hvis der findes ud af en måde at nedbringe ligninmængden på, skal

Fakta om: Gensplejsning

Det er en flytning af gener fra en art til en anden, hvor der sker en sammensplejsning af flere forskellige gener. sitka-granerne vokse op på en mark og man skal derefter afprøve dem som bioethanol. Det er et godt fremskridt mod en mere bæredygtig levevis, dog tager det mange år endnu, før disse sitka-graner kan hjælpe til.


DGI-Byen

– Det aktive hjerte i København Af Peter Alexander Rytter Secher

Hvis pulsen skal være høj eller firmamødet i særklasse, så er et besøg hos DGI-Byen uundgåeligt. DGI-Byen har ikke altid været på toppen, men de senere år er det igen blevet et centralt sted for både private, foreninger og firmaer. De bryster sig med et hus, hvor både motion, såvel som møder, messer og fester smelter sammen – et sted hvor business forenes med pleasure. Hvis man i København bevæger sig om på den sydlige del af Københavns Hovedbanegård, så vil man blive mødt af en stor betonvæg. På afstand vil man måske undre sig over denne store installation, men ved et nærmere kig, så vil man se at det er en af DGI-Byens store attraktioner – nemlig deres 18 meter høje klatrevæg. Ved klatrevæggen forefindes også hovedindgangen til DGI-Byen. Her bliver man ført direkte ind i deres store lobby med direkte udsyn til blandt andet deres idrætshaller, bordtennisbaner samt deres café. Hvis man herfra følger skiltene, så vil man kunne komme til de fleste steder. Da DGI-Byen dog spreder sig ud over et areal på mere end 30.000 m2, så er det ikke alle steder der har forbindelse til hovedindgangen. DGI-Byen er dog ikke uden ar, da de i år 2011 var i store økonomiske vanskeligheder. DGI-Byen var nødsaget til at søge om rekonstruktion hos Skifteretten efter flere års voksende underskud grundet finanskrise og fejlopkøb af flere hotelkæder (DanHostel KBH, Hotel Astoria og Hotel Centrum). Daværende direktør Niels Dalsgaard, samt bestyrelsesformand Leif Mikkelsen blev afskediget og på posterne tiltrådte Michael Stensbøl som ny direktør og Søren Møller som bestyrelsesformand. Den nye ledelse fastslog at DGI-Byen var til for at drive idræts- og mødefaciliteter og ikke hoteller, hvilket også på relativ kort tid førte til en stigning af omsætningen på over 36 million kroner. Virksom-

heden står nu i dag rigtig stærkt med en omsætning på ca. 170 millioner om året og med ca. 140 fultidsansatte, samt ca. 160 timeansatte. DGI-Byen er på mange måder i dag et fantastisk sted. De har et fantastisk udbud af muligheder inden for idræt, men også for fx konferencer, møder og fester. Man kan dyrke alle gense sportsgrene lige fra badminton og fodbold til bowling og styrketræning. Man kan også aflægge et besøg i Vandkulturhuset, som er deres store svømmehal med både svømmetræningsbassiner vipper, boblebade og børnebassiner. Her er der også hold med vandaerobic, aquabiking, aquazumba med flere. Der er også stor mulighed for at indmelde sig i en af de ca. 40 foreninger der træner i DGIByen. Groft sagt er der en forening for hver sportsgren der kan dyrkes i huset. Man har også valgt at gøre meget ud af bygningerne. Det ses jo allerede på afstand, hvor den store udendørs klatre væg danner DGI-Byens varetegn. I hovedbygningen hvor der forefindes multihaller, bordtennis-område, vandkulturområde (svømmehallen), samt en café har man også valgt at lave mange vægge i glas. Dette er med til at bryde de ellers meget tunge betonvægge og får nærmest huset og de mange forskellige aktiviteter til at smelte sammen. Man har også valgt at opkøbe Øksnehallen (2004) og Bygning 55 (2006), hvilket

hvilket er nogle gamle kvægbygninger fra dengang der lå det store slagteri frem til 1984. Disse bruges til messer, fester og konferencer, hvilket giver den ellers moderne del af DGI-Byen noget af Københavns gamle historie. Ydermere forefindes også Hotel DGI-Byen, Restaurant Vestauranten, CPH Conference og CPH Bowling og Lounge. Dette er også med til at vise hvor alsidig DGI-Byen er i forhold til både historie, bygninger og erhverv. Hvis man derfor er på udkig efter et allround og moderne sportshus, et sted at nyde en god nattesøvn, rammerne for et godt møde eller en god fest eller messe, så vil DGI-Byen uden tvivl være et oplagt sted at vælge.

DGI-BYEN ANNO 2014 • • • • • • • • •

OPFØRT I 1997 OPFØRT AF DGI OG KBH KOMMUNE OMRÅDET MÅLER OVER 30.000 M2 ÅRLIG OMSÆTNING PÅ CA. 170 MIL. CA. 140 FULDTIDS- OG CA. 160 TIMEANSATTE CA. 50 M FRA KBH HOVEDBANEGÅRD CA. 40 FORENINGER BRUGER DGI-BYEN MULIGHEDER FOR MOTION, FESTER, MESSER, KONCERENCER, MØDER OG HOTEL EGEN RESTAURANT (REST. VESTAURANTEN)


Den Blå Planet

- Nyere, større, bedre?

Af Tobias Wang Bjerg

D. 21. marts 2013, stod dronning Magrethe og Prinsgemalen klar på Amager til indvielsen af det nye danske Akvarium, Den Blå Planet. Næsten majestætisk tager den hvirvelstrømsformede bygning plads helt ud til Øresunds bølger, man næsten mærker, når man ser ud af de store panoramavinduer i cafeteriet.

Derfor blev det nye projekt, Den Blå Planet, igangsat ved hjælp fra flere fonde, og i marts 2013 blev 3000 fisk flyttet til det nye akvarium, sammen med 17.000 nyindkøbte fisk og havdyr. Det nye anlæg har i alt 7 mio. liter vand, og har kostet over 700 mio. kr. Alle disse imponerende tal kommer i den grad til udtryk da vi første gang satte fod i Den Blå Planet. Det første man oplever når man træder ind i bygningen er hvirvelstrømmens centrum, der via fem foyerer leder os ud til de 8 forskellige afdelinger.

Før dette store projekt blev sat i gang, havde vi Det gamle Danmarks Akvarium der lå i Charlottenlund. Siden dens indvielse i 1939 har både populariteten og samtidig også anlægget vokset indtil pladsen ikke kunne slå til.

http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Blue_water,_Lake_Tahoe.jpg

Vi startede ovre i afdelingen med dyr fra det kolde vand, hvor alle de danske havdyr, samt dyrene fra de nordlige have var samlet. Det der stak i øjnene var især den Japanske kæmpekrabbe der kunne nå op til 4 m, og de utroligt nærgående legesyge søløver, der fik de mange børn til at blive helt rundt på gulvet. Dog kunne de kun opleves bag glas, da vejret ikke var til at åbne det store udendørs akvarie.


Derefter gik turen over til koralrevet, hvor nærmest uendelige mængder af farvestrålende og ikke mindst sjove fisk prydede akvarierne. Ikke mindst for Disneyfans kunne der opleves både en kirurgfisk og en klovnefisk, som I nok bedre kender som Dory og Nemo, fra Disneyklassikeren Find Nemo. Dette ledte os direkte til det store ocean hvor en glastunnel førte os dybt ned i havet hvor hajerne og rokkerne havde indtaget bassinet. Det største bassin i anlægget viste sig især frem med en stor glasåbning så alle hajerne, der dog ikke var fuldvoksne, kunne betragtes i stor stil. Så gik vi til en hel anden verdensdel. Vi var nu i Amazonas regnskov, hvor der i det fugtige varme klima kunne opleves både slanger, piratfisk og store maller. Dette kunne både ses fra oven, men også fra et underjordisk akvarie, der gjorde perspektivet på fiskenes omfang og størrelse en hel anden. Alle disse forskellige områder hører sammen med centrum via forskellige ”strømme”, hvor der både kunne opleves film, mindre akvarier og andre udstillinger, der lærte de interesserede, mere om både stedet og de forskellige havdyr. Til dette hørte selvfølgelig også et stort cafeteria, hvor man nemt kan få mættet maven, af både sunde og usunde retter. Dette store akvarium har som sagt taget over for Danmarks Akvarium, mens navnet Den Blå Planet har gjort anlægget noget mere attraktivt for turister, især fra udlandet. Nye tider er på vej for turisterne i københavnsområdet. Dette nye anlæg har et helt andet potentiale end det gamle anlæg, og det kunne især mærkes på de mange forskellige nationaliteter. Vi stod og kiggede på den store japanske krabbe og hører en barnerøst bag os: ” Är det en krabba?”, hvor en lille svensk pige står og beundrer det store krebsdyr. Udover det oplevede jeg både tyskere, englændere og en del af vores egen art, nemlig jyder, der kommer og beundrer det flotte projekt. Netop af denne grund er anlægget også kåret som Danmarks bedste fyrtårnsprojekt for turismen og oplevelsesøkonomien. Alt i alt var oplevelsen af den blå planet helt sikkert en oplevelse værdig, og man ville gerne komme tilbage en gang i sommeren hvor det gode vejr, ville lokke søløverne frem i udendørsbadet, og hvor nogle af især hajerne måske får vokset sig endnu større.


“Floating Freely” — et design kollektiv Af Klara Falling Iversen

Modeugen i København har rundet sin afslutning. Et af årets store arrangementer var modemessen VISION, som købere og pressefolk fra hele verden besøgte for at opdage designere, netværk og forhandle ordrer i hus. En af deltagerne ved dette års VISION var design kollektivet Floating Freely, som består af nye, unge modedesignere. Den dynamiske gruppe omfatter syv tredje- og fjerdeårs studerende fra Turku University of Applied Sciences i Finland, såvel som to design studerende fra Kina. De finske modestuderende deltager i messen for at skabe nye kontakter og præsentere deres webside og portfolio. Floating Freely’s kollektioner ses endnu kun på elektronisk form, da kollektivet er et meget nyt tiltag, men det er hensigten, at noget af tøjet skal opsyes senere. De studerende har designet hver deres kollektion ud fra de overordnede temaer: velvære og komfort. For de studerende er velvære små øjeblikke i løbet af en dag,

Side 18

som du bør vide, hvordan du skal nyde. De øjeblikke flyver i luften, som chancer, der venter på at blive grebet. Fra denne tanke udspringer også navnet Floating Freely. Selvom temaet er det samme i alle kollektionerne, er de meget forskellige fra hinanden i deres visuelle udtryk. Designerene fra Floating Freely kommer alle fra forskellige baggrunde, og de søger alle inspiration på deres egen måde. Hver designer har en unik stil, hvilket kan ses i hele deres design arbejde. Deres kollektioner tæller blandt andet sportstøj, fritidstøj samt hverdagstøj.

men er fremtonende i form af stærke og farverige prints, som hun har fundet inspiration til fra traditionelle japanske print og den finske natur. En anden fortolkning af temaerne ses hos Floating Freely designeren Katariina Jokipii. Hendes kollektion handler om at kombinere ånden fra sportstøj med en mere sofistikeret blanding af blødefarver og grafiske print. Kollektionens farveinspiration udspringer fra de kølige efterårs nætter med solnedgange fulde af pastelfarver. Tøjet er hverdagstøj og er designet til moderne kvinder. Det er muligt at blande kollektionens enkelte stykker og skabe både harmoniske, men også mere farverige kombinationer.

”See the beauty around us”

En af designerne bag Floating Freely er Dora Lehtinen, som har designet en kollektion med tøj til hjemmet og rejser. Tøjet er designet med en løs pasform, komfortabelt og afslappet. Ideen med kollektionen er at præsentere unisex tøj, som er brugbart for både kvinder og mænd. Hendes design er minimalistisk,

Floating Freely er et helt unikt design kollektiv med en interessant tilgang til design. Det vil i fremtiden formentligt blive større med flere designere, som tager del i projektet.


Noosa Amsterdam ‑det personlige smykke Af Supatcha Khamchang

Under Copenhagen fashionweek blev der afholdt modemesse på VISION, hvor store virksomheder kan få lov til at se og bestille forskellige modedesigns så som smykker og tøj til deres butikker. På messen var der både udenlandske og danske designere og brands. I blandt udstillerne var NOOSA Amsterdam, som specielt fanger opmærksomheden for kunderne.

eret af forskellige kulturer og symboler, der strammer fra naturen. Idéen kom fra to lidenskabelige rejsende, som blev inspireret på deres rejser. Og navnet for mærket NOOSA kom fra en by i Australien hvor de to rejsende havde været på en af deres rejser. Firmaet går ind for Fair trade og alle deres produkter er håndlavede og fremstillet af naturlige materialer. Mærket samarbejder med Fair trade organisationen så man kan være modebevidst med en god samvittighed. NOOSA’s produkter er meget varierende. De laver både armbånd, bælter, tasker, punge, nøgleringe, sandaler og tørklæder. Ud fra disse accessories kan man skabe sin helt egen stil med et stor udvalg af knapper, som hver især symboliserer noget bestemt. Det kan være det sted du måske engang har besøgt, eller dit stjernetegn, eller hvad du interesserer dig for. Du kan helt selv vælge og derfor skabe dit helt eget look, som ingen andre har.

NOOSA Amsterdam er et nyt accessories brand som blev oprettet i år 2009. De har et meget unikt koncept som var inspir-

Fremstillingen af NOOSA’s produkter foregår i Nepal og Peru. Der har de specialister til at håndlave enhver detalje

Chr. Hansen

højt koncentrerede Cultura blanding. Dette blev alt sammen anbragt i store tanke, så bakterierne kunne begynde af gro i deres vækst medie. Når bakterierne er færdige med at gro og de er kommet igennem de resterne processer, bliver det lagret i en fryser, hvor der er -55 grader. Denne temperatur garanterer, at produktet kan holde sig. Produktet bliver dog senere lavet om til to forskellige salgsvarer da de skal til forskellige steder i verdenen. Nogle af dem bliver frysetørret og får trykket alt vandet ud af dem, hvilket gør at de kan holde sig, uden at de bliver nedkølet eller holdt nede på nogle meget lavet temperatur. Det gør, at de kan sende dem hele vejen til Indien og Kina, hvor det normalt ville være svært at holde tingene på køl, da der er lang transport. Der bliver også betalt tilstrækkeligt mere for det frysetørrede Cultura. En normal sending af deres ikke frysetørrede pro-

Af Jacob Parsberg Madsen

Chr. Hansen er en af verdens største og førende firmaer inden for Cultura og enzym fabrikker, som leverer til hele verdens mejeriproduktion. Fabrikken vi besøgte i København, står hovedsagligt for produktionen. Deres udvikling er placeret andre steder i landet og dertil også andre steder i verden både Frankrig, Tyskland og USA. Rundvisningen på fabrikken viste alt fra den daglige produktion til opbevaring og pakning. På rundvisningen startede vi ude på lageret. Derefter gik vi videre ind på fabrikken, hvor vi kunne se, hvordan den var opdelt i de forskellige processer, som skulle lave Cultura. De startede med at vise, hvordan de først lavede 2 gange 40 tons vækstmedie. Til dette vækstmedie tilsatte de deres

på de forskellige knapper. Deres læder er naturligt behandlet, og der bliver kun brugt vegetabilske materialer som valnød fra den Sydamerikanske quebrachowood. “Create your own style and tell your own story with NOOSA-Amsterdam unique chunk collection. Every chunk has its own origin and its own story to tell. Inspired by magical cultures and handmade by dedicated craftsmen. Each symbol represents its own mystique and adventure for you to explore. Open your mind. Welcome to the world of NOOSA-Amsterdam” Dette smykke brand er noget helt for sig og er også de første, som kom med idéen om dette unikke koncept. Man kan nemt udskifte knapperne fra sit smykke og accessories og man kan derfor style sin stil efter humøret. NOOSA-Amsterdam er derfor et meget spændende brand som i fremtiden nok vil blive mere kendt på markedet.

dukt, der er pakket i sække, bliver solgt for 300-400 kr. De frysetørrede produkter sælges til samme pris, forskellen ligger bare i mængderne. For disse mængder er på størrelse med et brev, hvilket gør det meget dyrt. Under hele processen bliver der opretholdt den højst mulige form for hygiejne og der holdes øje med sikkerheden på hele fabrikken. Der bliver både brugt kemikalier og damp til afrensning af alt deres teknik, og der står håndsprit næsten alle steder på fabrikken, sådan at alle medarbejderne kan bruge det, for at opnå den bedste hygiejne. Fabrikken er den største inden for Cultura og enzymer. Så hvis man har spist et mejeriprodukt, er der en god chance for, at produktet har været bestående af noget af Chr. Hansens Cultura eller enzym, da denne fabrik kan lave nok Cultura og enzymer til hele den europæiske union. Side 19


Aasted - Chocolate & bakery solutions Af Jesper Haulrik

Aasted – chocolate & bakery solutions er et nytænkende firma med fokus på innovation, muligheder og oplevelser. Hvem er Aasted?

Aasted er et teknologisk center med fokus på udvikling af maskiner, som skal bruges til at forbedre mulighederne for at kunne lave kager og chokolade. Deres motto er ”Lad din fantasi være din grænse”. De har visse mål med deres maskiner, de skal kunne opfylde kravene, så chokoladen og kagerne bliver bedst mulige. Dertil har de en afdeling kaldet ”Test Lab”, hvor de har sundheds- og madeksperter til at tjekke om resultaterne lever op til kravene.

Dette rum var også det eneste sted på hele området hvor man kunne finde chokolade og kager. Det var dette sted de brugte til at vise kunderne deres teknologiske gennembrud inden for chokoladefremstilling.

Udvikling af nye produkter

På Aasted arbejder man hele tiden på at forbedre eller at lave nye alternative produkter, som kan konkurrere med konkurrenterne. Deres nyeste chokolademaskine er kaldet ”SuperNova Energy Tempering Machine”. Denne maskine er det man kalder en tempererings maskine. Den har til funktion at holde chokoladen på den perfekte temperatur, så den får den en dejlig fyldig, blød og lækker smag, som alle elsker chokolade for. Den kan i forhold til tidligere maskiner spare op til 50 % af strøm forbruget.

Oplevelsen af Aasted

Aasteds chokoladefabrik er et af verdens største og førende inden for fremstilling af udstyr til chokolade og kager. Fabrikken ligger i Farum og har et areal på cirka 2500 kvadratmeter. Oplevelsen ved at komme ind i fabrikkens udstillingsrum var fantastisk. Man kunne mærke hvordan de bløde, fyldige dufte af chokolade fyldte rummet, så man følte en glæde og lettelse i hele kroppen. I udstillingsrummet var der fuldstændig rent, og man skulle bære hårnet for ikke at svine noget til.

Den store montagehal

Montagehallen er der hvor maskinerne bliver lavet. Det er en kæmpe hal med en masse forskellige maskiner som er under konstruktion. Man kunne se mange forskellige maskiner, i mange forskellige størrelser. Dennis Holmud, der arbejder som seniorspecialist og er opfinderen bag en af Aasteds store bestsellere, fortæller: ”Det tager cirka 5-7 måneder at bygge de forskellige maskiner”. Side 20

Hvem sælger Aasted til?

Det er tidligere blevet skrevet, at Aasted er et af de største firmaer i denne industri, men hvem sælger de egentlig til? Virksomhedens sælger til mange forskellige kunder rundt om i verden, men de mest kendte er nok chokolade kompagnierne Mars og Nestlé, men de sælger også til rigtig mange andre kunder, det er med til at gøre dem til en af verdens største inden for chokolade og kage maskine industrien.

Fremtiden

I fremtiden, vil man så se Aasted blive det største firmaer i verden ellers vil de forblive på deres nuværende placering? Dennis Holmud siger at ”Vi er hele tiden i gang med at forbedre og skabe nye maskiner, som skal kunne gøre os mere konkurrence dygtige. Vi har intentioner om at blive nummer 1 på verden plan. Derfor er vi også i gang med at bygge en maskine, der vil hjælpe os tættere på 1. pladsen”. Så mon ikke at vi vil se Aasted længere fremme de kommende år!


Nem sodoku

Dagens joke:

Hvad står TPF for? - Dansk Ordblinde Samfund

Dagens gåde:

Hvis man løftes 3 meter op ad en flagstang, med hvilken kraft rammer ens skridt så lineholderen? Løsning: spørg Jesper Haulrik

Svær sodoku

Vidste du

At hver gang du slikker på et frimærke, indtager du 1/10 af en kalorie.

Vidste du

At Coca-Cola’s logo originalt var grønt?

Androkles brevkasse! Androkles brevkasse er netop åbnet og vi vil meget gerne høre fra jer! Dette kan f.eks. være problemer med kærester, din familie eller længden af dit lem osv. Med andre ord, Adrokles er billig MEGET billig og er altid med på den værste. Skriv til: Androkles_Ravm@outlook.dk

Vise ord med Bubber og BS:

Side 21


Udgivet i samarbejde med:

Alexanders IT-service

Magazinet  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you