Page 54

HJERNEN

TV-KIGGERI SKIDT FOR HUKOMMELSEN Ser du TV i flere timer hver dag? Så skal du måske til at overveje, hvordan det påvirker din hukommelse. Det kan nemlig forringe din hukommelse, viser et nyt studie. Forskerne tog udgangspunkt i data fra 3.600 englændere, som rapporterede om deres daglige TV-kiggeri. De personer, der så TV hver dag i mere end 3,5 timer, blev dårligere til

at huske ord og sprog. ”Så de mere end 3,5 timer dagligt, så fik de i stigende grad problemer med tests i ord og sprog,” forklarer Daisy Fancourt fra University College London. ”Vores studie peger på, at ældre mennesker over 50 år skal forsøge at sikre, at deres TV-kiggeri er balanceret med andre aktiviteter,” bemærker hun. Hun peger også på en potentiel årsag. ”På grund af de hurtige ændringer i billede, lyd og action - samtidig med den passivitet, der ligger i bare

at modtage alle disse impulser - så fører TV-kiggeri til en mindre fokuseret hjerne.” ”Derudover kan noget TV være stressende og stress gør hjernen mindre velfungerende.” Jo mere TV, du ser, desto dårligere bliver din verbale hukommelse. Til gengæld så har det tilsyneladende ingen effekt på hukommelsen, hvis du ser mindre end 3,5 timer dagligt. ”Personer, der så mindre end 3,5 timer TV dagligt, led ikke af en reduktion i deres færdigheder,” fortæller Daisy Fancourt. Studiet er præsenteret i tidsskriftet Scientific Reports. Rebecca Edelmayer, Alzheimer’s Association, kommenterer på studiet. Hun bemærker, at de mange timers TV betyder, at der er mindre tid til aktiviteter, der kan træne de verbale færdigheder. ”Du bruger mindre tid på familie, venner og sociale relationer. Deltagelse i samtaler er noget, der støtter de verbale færdigheder.” Rebecca Edelmayer anbefaler derfor, at man er socialt aktiv så ofte som muligt. ”Anbefalingen lyder at være så aktiv som muligt. For din hjernes skyld, så træd ud af din passive boks.”

DU KAN FUPPE HJERNEN Vidste du, at du kan snyde din hjerne til at udløse naturlige antidepressiver og smertestillende - simpelthen ved at lade som om, du smiler? Der sker nemlig det i hjernen, at dopamin, serotonin og endorfiner udløses i kroppen, når du smiler. Det fortæller psykolog og hjerneforsker, Sabina Brennan om i bogen

54 |

MAGASINET SUNDHED

”100 Days To A Younger Brain”. Sabina Brennan er ansat ved Trinity College Dublin. Hun forklarer, at attitude er en af de livsstilsfaktorer, der bestemmer hjernens helbred, efterhånden som vi bliver ældre. Ifølge Sabina Brennan kan de øvrige faktorer opsummeres som søvn,

stress, socialt liv, kost og fysisk aktivitet. Det er faktorer, der spiller en vigtig rolle for sund aldring - og altså også når det kommer til hjernens sunde aldring. ”Vi har tendens til at tro, at der skal være noget, som får os til at smile,” bemærker forskeren, som

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhed | November 2019  

Sundhed | November 2019