Page 50

PSYKOLOGI

TILGIVELSE FOR DIN EGEN SKYLD Everett Worthington er professor i psykologi ved Virginia University. Han har skrevet adskillige bøger om tilgivelse. Han kan derfor siges at være ekspert i tilgivelse. Men den vigtigste viden om emnet har han indsamlet imod sin vilje, fordi hans mor blev myrdet.

Professor Everett Worthington fortæller om tilgivelse.

Everett Worthingtons mor døde ved, at en tyv trængte ind i hendes hjem. ”Det var en ung mand, der var brudt ind. Han slog løs på hende, indtil hun døde.” Efter drabet stod professoren over for et svært valg. Gennem sit virke kendte han til fordelene ved at tilgive. Men når man selv står i situationen, er det nemmere sagt end gjort. ”Jeg var så vred på den, der havde gjort det. Jeg pegede på et baseballbat,

50 |

MAGASINET SUNDHED

der stod opad væggen. Og sagde: Jeg ville ønske, han var her, så jeg kunne smadre hans hoved.” Men allerede dagen efter begyndte han at komme på nye tanker. ”Jeg stoppede op og tænkte. Jeg forsker i tilgivelse. Jeg har i årevis hjulpet par med tilgivelse. Jeg er kristen og min grundlæggende opfattelse drejer sig om tilgivelse.” ”Alligevel så har jeg ikke ladet mig selv tænke på tilgivelse. Jeg tænkte tilbage på det, jeg havde sagt om natten. At jeg ville smadre hans hoved.” Everett Worthington havde udviklet en model, han kaldte REACH Forgiveness. Den blev brugt til at hjælpe hans klienter med at blive mere tilgivende. Nu havde han selv brug for modellen. REACH står for: ”Recalling the incident”: At man tænker tilbage på den oplevelse, der gør, at man er vred eller ked af det. “Empathizing with the person”: At man forsøger at få empati med den person, der har gjort det.

”Altruistic gift”: At man betragter tilgivelse som en gave, man giver til den person. ”Committing yourself to forgiving”: At man bestemmer sig for at tilgive. ”Holding onto that forgiveness”: At man bliver ved med at ville tilgive. Professoren forklarer, at man bliver nødt til at tilgive, fordi følelser af vrede og had indebærer en større risiko for, at man får hjerteproblemer. Vrede er en form for stress. Så når man er vred, betyder det, at kroppen befinder sig i en konstant stresstilstand, der udsætter kroppen for pres. Tilgivelse handler ikke om den, der gjorde os ondt. Det handler ikke om, hvad der er godt for den person. Det handler derimod om, hvad der er godt for os selv. Hvis vi ikke kan tilgive, så skader vi nemlig vores eget helbred. Du kan læse interviewet med Everett Worthington på CNN’s hjemmeside: ”Forgiveness and your health: What science says about the benefits”

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhed | November 2019  

Sundhed | November 2019