Page 25

DYR OG MENNESKER

at kæledyret bidrager med mening til deres liv. Studiet er udarbejdet af University of Michigan. Det omfatter vidt forskellige kæledyr - fugle, hunde, akvariefisk osv. Ikke så overraskende er det især hundeejerne, der oplever, at kæledyret gør dem mere fysisk aktive. Det er således tilfældet for fire ud af fem hundeejere. Kæledyr har gavnlig effekt for alle ældre, men effekten er størst for dem, der i øvrigt lider med dårligt psykisk eller fysisk helbred. Professor Cathleen Connell præsenterer et utraditionelt forslag. Hun mener nemlig, at det skal være muligt for alle ældre, uanset indkomst, at have råd til et kæledyr. ”Det er en investering i mentalt og fysisk helbred, hvis man hjælper ældre mennesker med at få råd til at have kæledyr.”

MENNESKERS OG ABERS HJERTER Et nyt studie fra Massachusetts Hospital forklarer, hvordan hjertet har udviklet sig til at klare forskellige strabadser i menneskets miljø. Den videnskabelige artikel i tidsskriftet PNAS fortæller, hvordan forskerne har sammenlignet hjertet hos aber og forskellige grupper af mennesker med forskellige fysiske opgaver. Chimpanserne er menneskets nærmeste slægtninge i dyreriget. Chimpanserne udfører mere anstrengende aktiviteter, for eksempel når de klatrer og slås. Chimpansernes intense og kortvarige aktivitet gør, at der udvikles hårdere og tykkere vægge i hjertekamrene. Sammenlignet med chimpanserne så var de første mennesker på jorden aktive i længere tid. Det gjaldt ikke mindst, når de gik på jagt eller dyrkede landbrug. Når mennesket løb eller gik, så krævede det, at der blev pumpet mere blod for at give energi til musklerne. Det menneskelige hjerte har derfor udviklet sig til at blive

udholdende over for lang tids aktivitet - mens chimpansens hjerte er særligt egnet til kortvarig og intens aktivitet. Aaron Baggish, Massachusetts Hospital, forklarer: ”Ligesom alle andre arter, så har mennesket tilpasset sig sit miljø og kravene til overlevelse. Det menneskelige hjerte tilpassede sig ved at blive bedre til udholdenhed, snarere end pludselige udbrud af intens anstrengelse.” “Mennesker har derfor længere, tyndere og mere fleksible hjertevægge, mens chimpanser får mindre hjerter, men med tykkere vægge.” Når man sammenligner nulevende mennesker, så har deltagere i udholdenhedssport tydeligvis længere, større og mere elastiske venstre ventrikler. Den venstre ventrikel er kammeret, der pumper blodet rundt i kroppen. Derimod så har personer med stillesiddende livsstil mere “abeagtige hjerter”. Deres hjerter kan godt klare intens aktivitet, men alene i kort tid.

November nr.8 // 2019

| 25

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhed | November 2019  

Sundhed | November 2019