a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 8

interview De der lægger sig på maven og skriger som en lille baby efter opmærksomhed, de får den også, på bekostning af andre,” pointerer Jacob. Jacob er glad for, at han endelig har fået en rolle som sympatisk fyr efter 20 gange at have spillet den bryske politibetjent på tv og film og i det hele taget skidte personligheder, som han siger. Lotte har derimod spillet på alle strenge i sin karriere. Når hun ikke står på scenen, driver hendes nysgerrighed hende til at kaste sig ud i andre projekter. Som at skrive en bog om komponisten Carl Nielsen og hans kone, billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen. Eller at udføre workshops for grønlandske børn og unge, producere dokumentarfilm, indspille musik eller instruere teateropsætninger. ”Jeg har en lidt rastløs hjerne. Den skal hele tiden være beskæftiget med noget. Så jeg har været ret entreprenant med at lave mine egne ting. Det har både været i perioder, hvor jeg ikke har haft andet arbejde, og fordi jeg generelt har et behov for at blive udfordret. Jeg bliver optaget af ting, som jeg bare må grave dybere i. Det holder mig frisk i mit hoved hele tiden at opsøge nye felter, hvor jeg absolut ikke ved, hvordan man gør og hvor jeg hele tiden kommer på glat is. Jeg ville ikke bare kunne gå og vente på næste job. I stedet går jeg straks i gang med at finde opgaver, der skal løses. Jeg forfølger min nysgerrighed over noget, jeg har hørt om eller oplevet.” I 2008 lavede Lotte dokumentarfilmen ”Sange fra Ilulissat” om en gruppe grønlandske teenagere. Det kom sig af, at hun var i Grønland i en anden sammenhæng og havde taget et filmkamera med, som hun gik og øvede sig i at bruge. ”De grønlandske børn havde set mig i fjernsynet, så jeg havde fuld adgang til en masse unge mennesker,

8 |

MAGASINET SUNDHED

som gerne ville sige hej til mig. På den måde opdagede jeg, at de var rigtig glade for at optræde, synge, danse og spille. Så jeg fandt på at lave en teaterworkshop for børn og unge fra 6 til 18 år fra Ilulissat. Det er en lille by oppe ved Diskobugten, hvor der ikke rigtig var andre tilbud til dem. Og så søgte jeg penge til det projekt.” Lotte blev senere ambassadør for Foreningen Grønlandske Børn, ligesom hun en overgang var ambassadør for projektet En Af Os, der arbejdede for afstigmatisering af psykisk sygdom. Hun kan stadig bookes til foredraget Den Sidste Udvej, som inkluderer en filmforevisning og handler

kvinde ved navn Viden, der ikke bor i Himlen, men inde i Jorden. Fortællingen bygger på gammel arabisk naturfilosofi og alkymi, hvor man havde det kvindelige og det erotiske meget mere i centrum. Det blev fortrængt med tiden, det kunne vi ikke have! Det var kættersk! Ud med det! Så ingen interesserede sig for teksten, før Jung (psykiateren Carl Gustav Jung, red.) fandt den i sin søgen efter historisk fortrængte tekster.” Lotte tænkte, at der kunne komme et teaterstykke ud af den glemte tekst. Så hun kontaktede forskeren, som er blevet konsulent for hende og en dramatiker. Hun har søgt penge til projektet og er gået i gang med at bearbejde teksten til et stykke drama. Jacob har lyttet fascineret til Lottes begejstrede fortælling og siger: ”Nej, hvor er det misundelsesværdigt. Det hedder jo fordybelse”.

TÆNKER EGOISTISK

om, når man mister livslysten og ser døden som den eneste udvej. I øjeblikket arbejder Lotte på en middelaldertekst, der hedder Aurora Consurgens (Opstigende Morgenrøde, red.), fordi hun tilfældigvis hørte et interview med en forsker i radioen. ”Han har oversat et gammelt bibelskrift, som foreslår, at Gud er en

Lottes og Jacobs karakterer i ”Når støvet har lagt sig” bliver hver især påvirket af den terrorhandling, som bliver omdrejningspunktet for resten af tv-serien. I deres egen dagligdag er terrorisme umiddelbart ikke noget, de spekulerer over. Og dog. ”Jeg tænker helt egoistisk, når jeg sidder i et fly eller står på Nørreport Station. Begge er oplagte terrormål. Hvis det skete nu, så ville jeg ikke nå at opdage det. Så ville jeg bare være blæst i stykker. Det giver mig underligt nok en form for trøst. Jeg er mere bange for at være i udkanten af det, få blæst en arm af og samtidig skulle ind og samle stumperne af min familie op. Jeg undgår ikke Nørreport, og truslen om terror er ikke noget, der optager mine tanker til dagligt. Men hvis der kom et angreb i København som det i Paris, ville jeg nok svare noget helt andet,” siger Jacob.

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhes | Marts 2020  

Sundhes | Marts 2020