a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 50

HJERNEN

ENESTÅENDE FILM

OM HJERNEN

Igen i år arrangeres CPH:DOX i København i slutningen af marts. Her på magasinet ser vi særligt frem til to dokumentarfilm. TEKST: NILS SJØBERG

1 ud af 100 har autisme, som ofte medfører en anderledes måde at opleve og forstå verden på. Men hvad vil det sige at befinde sig på det ‘autistiske spektrum’? Hvordan adskiller hjernen sig hos en med autisme fra en neurotypisk hjerne? Og hvad betyder det for vores sprog, sanser og måde at opfatte verden på? Dét vil et ekspertpanel gøre os klogere på efter filmen The Reason I Jump. Mød psykolog og forsker i autisme og sprog Cecilia Brynskov, professor i filosofi og leder af Center for Subjektivitetsforskning Dan Zahavi, og forskningslektor og overlæge i børne- og ungdomspsykiatri Bodil Aggernæs umiddelbart efter præsentationen af filmen. The Reason I Jump tager udgangspunkt i Naoki Higashidas fine bog af samme navn. Som kun 13-årig skrev Naoki Higashidas bogen The Reason I Jump om livet som sprogløs autist. Filmen er samtidig et poetisk portræt af en række forunderlige unge mennesker og deres liv. De har alle autis-

Foto: The Reason I Jump. Poster

me og begrænset sprog, ligesom de kommunikerer med tegninger og bogstavs-tavler. Akkompagneret af Naoki Higashidas ord åbner filmen et vindue til en verden, der er overvældende, fuld af sanseindtryk, glæde, ensomhed og et fantastisk nærvær i verden. Præsentationen af filmen bliver kun endnu mere spændende, da en stribe af Danmarks bedste psykologer og forskere indenfor netop autisme vil tage publikum med i filmens liv og give et indblik i autisternes udfordrende verden.

AKTUELT PROGRAM The Reason I Jump er kun én af de mere end 200 dokumentarfilm, som præsenteres på CPH:DOX. En af verdens største dokumentarfilmfestivaler. Festivalen, som finder sted fra den 18. marts og frem til den 29. marts, favner alt fra storslåede biografudgivelser til den snævre videokunst, udstillinger, performance, musik- og lydprojekter. Programmet vil først blive færdigt kort før premieren. En af de andre interessante film, som man kan glæde sig til i år, er Lost In Face. Denne film handler ligeledes om hjernen. Kort fortalt kan

50 |

MAGASINET SUNDHED

Carlotta ikke genkende ansigter - ikke engang sit eget. For hende forbindes ansigter ikke med den ro, vi andre genkender, men med frygt og forvirring. Carlotta er en del af den ene procent af alle mennesker, hvor den del af hjernen, der er ansvarlig for ansigtsgenkendelse ikke virker. Med filmen Lost In Face, dykker neurologen Valentin Riedl ned i Carlottas univers, der er fyldt med dyr med menneskelige træk, drømme og falske stier. Han udfolder hendes charmerende, særegne oplevelser, som hun benytter sig af for at kunne være en del af den verden, vi andre begår os i. Det er ofte forbundet med ubehag ved andre mennesker. I hendes søgen efter svar tyer hun til kunsten - og finder vejen tilbage til sit eget ansigt og tilbage til menneskeligheden. Imens det allerede nu er fastlagt, hvordan man vil følge The Reason I Jump op med en efterfølgende samtale mellem eksperter og publikum, så er det i skrivende stund uvist om Lost In Face bliver fulgt op med en efterfølgende event eller samtale. Vi kan derfor kun opfordre til at gå på nettet for at søge information.

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhes | Marts 2020  

Sundhes | Marts 2020