a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 47

HJERNEN

SAMSPIL MELLEM BAKTERIER, IMMUNFORSVAR OG ALZHEIMERS

 Foto: Microglia (grøn) og neuroner (rød)  Foto: Visualisering af en DTI-måling af en menneskelig hjerne.

fer Gatchel. Data blev indsamlet over en 7-årig periode fra 276 ældre, som alle deltog i Harvard Aging Brain Study. Studiet blev bragt i tidsskriftet JAMA Network Open.

der på beta-amyloid, så skifter microglia til en inflammations-tilstand. Men hvis denne inflammation udløses i store mængder, så kan det have den uheldige effekt, at det faktisk gør symptomerne på Alzheimers værre og slår hjerneceller ihjel. ”Microglia kan altså skifte fra at være en hjælpsom beta-amyloid dræbende maskine til at blive en farlig leverandør af for meget inflammation, der kan ende med at slå neuroner ihjel,” forklarer biologen. I sine eksperimenter har biologen gjort brug af mus med stor mængde af beta-amyloid i hjernen. Musenes bakterier blev påvirket ved

B

akterier i maven spiller sammen med immunforsvaret. På grund af dette samspil kan de påvirke en lang række sygdomme. I nyere forskning er disse mikroorganismer blevet kædet sammen med sygdomme som kræft, diabetes og Parkinsons. Et nyt studie ser på, hvordan bakterier i maven påvirker udviklingen af Alzheimers. Omkring en tredjedel af alle mennesker, der bliver 90 år gamle, vil udvikle demens. Alzheimers er kendetegnet ved forvirring og hukommelsesbesvær. Forskere har mistænkt immunforsvaret for at påvirke risikoen for Alzheimers. Alligevel er det aldrig lykkedes at fastslå den præcise effekt, immunforsvaret har på Alzheimers. Det ændrer biolog Hemraj Dodiya på med sit nye studie. Microglia er immunceller i hjernen, der holder øje med skadelige substanser og faresignaler. Når de stø-

hjælp af antibiotika. Når bakterierne blev påvirket, fik det også indflydelse på microglia og ophobningen af beta-amyloid. Studiet viser dermed, at der er sammenhæng mellem bakterier i maven og hvordan Alzheimers udvikler sig. De næste skridt på området vil dreje sig om, hvordan man hos mennesker kan påvirke bakterierne i maven, så det ændrer på Alzheimers. Hemraj Dodiya forsker ved University of Chicago og studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Experimental Medicine. Hun udførte studiet med mus af begge køn. Påvirkningen af bakterierne fik dog kun effekt på Alzheimers symptomer hos han-mus.

Marts // 2019

| 47

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhes | Marts 2020  

Sundhes | Marts 2020