a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 25

OPSKRIFTER

HUMMUS i mange varianter Hvad ville en vegansk kogebog være uden hummus? Vi får hummus hver eneste uge hjemme hos mig. Nogle gange den helt klassiske og andre gange blendet med grøntsager eller krydderier. Hummus kan varieres på utallige måder, og den kan laves på kikærter, bønner, linser eller quinoa.

KLASSISK HUMMUS Til 4 personer eller 1 mellemstort glas • 240 g kogte kikærter (eller 1 dåse drænede kikærter) • 2-3 spsk. tahin • 1 tsk. stødt koriander • ½ citron • 1-2 fed hvidløg • 1 spsk. olivenolie • ca. 1 dl iskoldt vand • salt og friskkværnet peber TOPPING olivenolie tomattern persille Blend alle ingredienserne i en god blender, foodprocessor eller stavblender og tilsæt vandet lidt efter lidt, til den er helt cremet. Anret hummussen i en skål og server med lidt olivenolie, tomater i tern og finthakket persille.

KARRYHUMMUS med linser, quinoa og mango Til 4 personer eller 1 mellemstort glas • 100 g røde splitlinser • 100 g lys quinoa • 4½ dl vand • 1 moden mango • 1 spsk. peanutbutter • ca. 1 dl vand • 1-2 tsk. karry • salt TOPPING ½ mango 20 g saltede peanuts frisk koriander Bland linser og quinoa i en gryde og tilsæt 4½ dl vand. Bring det hele i kog og lad det simre i 15 minutter. Skræl mangoen og skær den i grove stykker. Blend mangostykkerne med de kogte linser og quinoa, peanutbutter, 1 dl vand, karry og lidt salt i en kraftig blender, en foodprocessor eller med en stavblender. Smag til med ekstra karry og salt. Server med mango skåret i tern, peanuts og lidt frisk koriander.

GRÆSKARHUMMUS Til 4 personer eller 1 mellemstort glas • 1 portion klassisk hummus • 300 g græskar med skræl TOPPING 50 g pekannødder Varm ovnen op til 200 grader varmluft. Skær græskarret i mindre stykker og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen i ca. 20 minutter. Lad derefter græskarstykkerne køle af i ca. 20 minutter. Lav en portion klassisk hummus og blend den sammen med græskarret. Hak pekannødderne groft og brug dem som topping.

ÆRTEHUMMUS Til 4 personer eller 1 mellemstort glas • 1 portion klassisk hummus • 150 g frosne ærter TOPPING 50 g saltede pistacienødder Hæld kogende vand over ærterne og lad dem stå i blød i det varme vand i ca. 5 minutter. Si vandet fra. Lav en klassisk portion hummus og blend den sammen med ærterne. Hak pistacienødderne groft og brug dem som topping.

BUTTER BEAN-HUMMUS med paprika Til 4 personer eller 1 mellemstort glas • 1 stor rød peberfrugt • 240 g kogte butter-beans • 2 tsk. sød paprika • 2 spsk. tahin • salt og friskkværnet peber • lidt olivenolie til stegning TOPPING sød paprika ekstra butter beans eller kikærter sesamfrø Skær peberfrugten i grove stykker og steg stykkerne gyldne i lidt olie på en varm pande. Brug en god blender, foodprocessor eller stavblender til at blende peberfrugten med butter beans, sød paprika, tahin, salt og peber, så det bliver en cremet hummus. Top med lidt sød paprika, butter beans eller kikærter samt sesamfrø

RØDBEDEHUMMUS Til 4 personer eller 1 mellemstort glas • 1 portion klassisk hummus • 1 revet rødbede • 1 tsk. chilipulver TOPPING 50 g sesamfrø Lav en portion klassisk hummus og blend den sammen med revet rødbede og chilipulver. Rist sesamfrøene på en tør og varm pande i ca. 2 minutter, til de bliver gyldne. Server hummussen med ristede sesamfrø på toppen. Marts // 2019

| 25

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhes | Marts 2020  

Sundhes | Marts 2020