a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 16

tema: TERRORISME

PANIKANFALD:

INGEN GRUND TIL AT GÅ I PANIK Panikanfald er ikke en grund til at gå i panik. Det er kroppens måde at reagere på stress. Sådan fortæller professor i psykologi, Justin Kenardy, University of Queensland. Panikanfald sker således typisk, når man er stresset. Den stress, som udløser et panikanfald kan enten være fysisk eller psykisk. Panikanfald er relativt almindelige, idet omtrent hver syvende person oplever dem mindst én gang. Lidt over halvdelen af dem, der får panikanfald, vil have gentagne anfald.

end i timer. Det opleves oftest som fysiske symptomer. Det vil for eksempel være som hjertebanken, åndedrætsbesvær, trykken for brystet, svimmelhed, muskelspændinger og svedetur. ”Når man oplever et panikanfald, så opstår der også en følelsesmæssig respons. Hvis man ikke ved, hvorfor anfaldet opstår, og måske endda tror, at det er noget værre og farligere, så vil det jo typisk gøre, at man bliver endnu mere angst eller bekymret,” siger professoren og beroliger:

”Det er vigtigt at forstå, at panikanfald er et fysiologisk udtryk for angst, og ikke nødvendigvis er farligt. Symptomerne er kroppens naturlige måde at håndtere det, der opleves som trusler,” forklarer professoren. Effekten af stress kan øges langsomt, og man ved ikke nødvendigvis, hvor slemt det står til, indtil man bliver ramt af panikanfaldet. Panikanfald opstår endda ofte, uden at der umiddelbart kan peges på en årsag. Det kan opstå når som helst og hvor som helst. Panikanfald bryder typisk hurtigt ud og varer typisk i minutter, snarere

”Panikanfald er ikke farlige i sig selv. Symptomerne er udtryk for, at det sympatiske og parasympatiske nervesystem aktiverer og regulerer. Når hjertet banker, så skyldes det, at der transporteres ilt til musklerne. Det sker for at være klar til handling, altså til kæmp eller flygt responsen.” ”Idet der er brug for mere ilt, trækkes vejret hurtigere, og det giver en følelse af, at man mister pusten og at det spænder for brystet. Når ilten bliver ført til musklerne, så kan det samtidig gøre, at der er mindre ilt til hovedet, og derved får man oplevelsen af svimmelhed.”

16 |

MAGASINET SUNDHED

Symptomerne er i stand til at regulere sig selv, og alle panikanfald vil derfor falde til ro. Men det tager noget tid for kroppen at få balance i de kemiske beskeder. Så efter et panikanfald er det sandsynligt, at man stadigvæk vil være bekymret eller bange. Men også dette er der faktisk en grund til. Det sker nemlig, for at kroppen er forberedt, hvis den skal reagere på en ny trussel. Det er også meget muligt, at man vil være træt og drænet efter oplevelsen. ”Budskabet er, at selvom panikanfald er ubehagelige, så er de ikke nødvendigvis udtryk for, at du har brug for lægehjælp. Derimod vil det være en god idé at bruge panikanfaldet til at tænke over, hvad der var årsagen til anfaldet. Altså overveje hvilken fysisk eller følelsesmæssig stress, du oplever i livet. Det kan også blive startskuddet til at foretage nogle ændringer, hvor du bliver mindre stresset,” opfordrer professoren. Hvis du oplever én, der har et panikanfald, så undgå at reagere med bekymring eller frygt. Bevar roen og fortæl den pågældende, at det nok skal gå over. Forklar at du forstår, at oplevelsen er ubehagelig, men at den ikke er farlig og at den vil gå over. ”Noget af det bedste, du kan gøre for en person, der har et panikanfald, er at hjælpe den pågældende med at flytte sit fokus væk fra dét, der udløste reaktionen. Du kan desuden hjælpe den pågældende med at få en følelse af kontrol over situationen. Det kan du gøre ved at hjælpe ham eller hende med at trække vejret roligt,” slutter professor Justin Kenardy i en artikel, du kan læse på denne hjemmeside: theconversation.com/panic-attacks-arent-necessarily-a-reason-to-panic

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhes | Marts 2020  

Sundhes | Marts 2020