Sundhed Juni 2017

Page 53

S EXO LO G E N S K LU M M E

LAD DIN PARTNER VÆRE DEN HAN ER Parforholdet bliver sjovere, når du har fokus på det positive. TEKST MARIANNE EGENSE FOTO COLOURBOX

Måske kan du genkende lidt af det, jeg muntert (og modigt) generaliserer om her: Parforholdet begynder så godt – du bliver forelsket i ham det lækre hug. Han har meninger og holdninger. I ses så tit I kan, alt ved ham er fantastisk – sexen har aldrig været så god før – i hvert fald de første tre uger. Så har vi balladen – nu dukker der små fejl og mangler op. Hans strømper er måske lidt utjekkede, underbukserne har den forkerte farve, han har en grim lænestol, hans FCKhalstørklæde er håbløst umoderne, han roder lidt … men alt det skal du sgu nok få has på, når I bliver kærester. Du begynder så at købe de ”rigtige” strømper og lækre boksershorts til ham, kommenterer hans tøj når du synes, han ser godt ud. Du anerkender ham, når han har ryddet op og kommer med ”fine” hentydninger til tørklædet og stolen. Du er nu godt i gang med at manipulere med og kappe kuglerne på ham – selvfølgelig ikke bevidst! I bliver kærester og skal så til at flytte sammen. Her ryger stolen – der er desværre ikke plads til den, og halstørklædet bliver kørt over – så ærgerligt. Du bestemmer farven på væggene og står for indretningen. Du har jo den bedste smag, og hvis han er i tvivl, kan han jo bare spørge dine veninder – de er helt enige. De ved, at du altid er perfekt. Nu rammer hverdagen jer lige i nakken med job og måske en karriere, indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring, træning x 3 ugentlig, kærestetid og sex – når der er tid - samt venner og familie der skal passes. Puha der er meget, du skal have styr på - og der er endnu ikke kommet børn. Så kommer ønskebarnet – I er lykkelige for den lille guldklump, men selvfølgelig er det også en udfordring på mange områder. Her kan du også let komme til at tage over – du ved bedst. Nu ryger den ugentlige fodboldtræning, den passer ikke med jeres spisetid og den årlige kanotur med gymnasievennerne må han også droppe. Jeg kunne blive ved. Overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen. Så inden du bliver sur på mig, stop lige op og vær ærlig over for dig selv: Kan du genkende nogle af situationerne? Er vi for meget ”efter hinanden”? Retter vi på hinan-

den og prøver at lave hinanden om, fordi vi tror, vi har ret? En del kvinder har store forventninger til sig selv og andre og stiller urealistiske krav til sig selv og partneren. Dette kan give store problemer i parforholdet. Jeg oplever faktisk ofte, at par prøver at ændre på hinanden, selvom det egentlig ikke er det, de ønsker. Der kan være mange grunde til, at du har behov for at styre/at tingene bliver gjort på din måde. Der kan ligge noget i din opvækst – et svigt der gør, at du har problemer med tillid, eller måske har du set din mor miste sig selv og kontakten til sine egne behov i forholdet til din far eller en kæreste. Så det skal du i hvert fald ikke. Så hvad kan du gøre? Det kræver mindst to ting at ændre dette. Du skal ind og finde dine inderste behov. Du skal finde ud af, hvad der er vigtigst for dig – alle behov er jo ikke lige vigtige og så selv tage ansvar for at få dem indfriet – ikke i trods, men af lyst. Sæt ord på dine behov og vær samtidig åben for hans. Lyt – nogle gange bliver det på din måde, andre gange på hans, og så er der kompromis-modellen, der kan noget helt tredje. Dernæst skal du flytte fokus fra din partner og alt det, han gør galt eller ikke gør, til det han gør – gør godt og gør rigtigt eller bare gør. Hiv ham ud af den negative kasse, du har sat ham i og se på alle hans ressourcer. Vi har alle fejl, han har nok ikke flere, end du har. Parforholdet bliver sjovere, når du har fokus på det positive. Det bliver på den måde lettere at acceptere og leve med hinandens forskelligheder og behov. OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17 5 5


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.