Page 55

LÆSERREJSE slankende effekt. Derefter blev jeg pakket ind i tyndt plast og et varmetæppe. Massøren forlod lokalet, nu var der intet andet at gøre end at slappe af, nyde roen og den stille musik fra højttalerne. Efter et stykke tid - tidsfornemmelsen forsvinder på briksen - kom hun tilbage, pakkede mig ud og begyndte at massere mig blidt. Det var simpelthen himmelsk. Efter den omgang og endnu et brusebad var næste punkt en slankemassage. Og så skal jeg ellers love for, at ben, balder og bingovinger blev onduleret! Alle sprækker, folder og hulrum fik en omgang. Massøren klappede og nev dellerne, knuste fedtet, drænede lymfekar og satte gang i mit blodomløb. Og ind i mellem masserede hun ganske blidt og omsorgsfuldt. Det var utroligt behageligt og det eneste, jeg havde lyst til, da massagen var overstået, var at få en omgang til.

SVÆVENDE FORNEMMELSE Jeg kunne ikke se nogen forskel på vægt eller kropsomfang bagefter, men jeg kunne mærke, at der var sat en udrensning i gang. Da jeg forlod behandlingsrummet, var det som om, jeg svævede, det boblede inden i og jeg gik rundt i en behagelig trance resten af dagen.

REJS MED MAGASINET SUNDHED Mangler du en julegave til ham eller hende, du holder af? Eller har du lyst til at forkæle dig selv? Magasinet arrangerer en læserrejse til Hotel New Skanpol i Kolobrzeg. Du får 4 overnatninger, 4 x morgenbuffet, fri adgang til spa-området og 10 procent på alle behandlinger i wellness-centret for 1.795 kroner pr. person i dobbeltværelse. Der er et begrænset antal pladser, så det er efter først-til-mølle princippet:  Afrejse søndag den 5. maj 2019 klokken 10.15 fra Gedser Færgehavn. Bus fra Rostock Havn klokken 13.00  Ankomst på hotellet søndag den 5. maj klokken cirka 18.30  Afrejse fra hotellet torsdag den 9. maj klokken 8.30 med bus. Ankomst i Rostock Havn cirka 14.30  Hjemkomst torsdag den 9. maj klokken 16.45 i Gedser Færgehavn Tilmelding senest den 28. februar på mail tilbud@magasinet-sundhed.dk eller tlf. 2721 6909. Skriv venligst navn og adresse. Ved kontakt kan du naturligvis stille spørgsmål og modtage yderligere information om rejsen. Ved tilmelding indbetales 1.795 kroner til reg. nr. 4387, konto nr. 438 702 3402. Eventuelt afbud kan ske indtil den 15. marts, hvorved hele beløbet refunderes.

Derudover bestilte jeg, antiage ansigtsbehandling, pedicure, fysioterapeutisk fodmassage og ayurveda massage, hvor jeg blev overhældt med varm olie og masseret fra tæer til hovedbund i 80 minutter. Sådan gik tre dage, kun afbrudt af måltider, ophold i poolområdet, drinks i baren om aftenen og en enkelt shoppe-tur.

I byen findes et væld af gode restauranter, der ligger fortrinsvis i bymidten samt ved havnen og stranden. En god middag med drikkevarer ligger på omkring 100 kroner pr. person. Der er flere konditorier, indrettet i gammel, østeuropæisk stil med kniplingsgardiner og blomstrede stolebetræk, hvor man serverer kaffe, varm chokolade og diverse kager, men også ofte øl og glühwein.

De fleste gæster på Hotel New Skanpol er over 40 år. Men her er også yngre mennesker og nogle få børn, som er velkomne i modsætning til wellness-steder i for eksempel Danmark, Sverige og Tyskland. Der findes masser af spa-hoteller i byen og i det hele taget langs Polens nordkyst. Så hvis du er til selvforkælelse for sjæl, krop og gane, er det bare med at komme af sted. SUNDHED DECEMBER / 2018 55

Sundhed | December 2018  
Sundhed | December 2018