Page 53

NY FORSKNING

NY FORSKNING I AMD Hver fjerde dansker over 70 år får aldersrelateret svagtsynethed. I denne artikel ser vi på ny forskning og nogle af de aktuelle tilbud til patienterne. TEKST: NILS SJØBERG 130.000 danskere er ramt af aldersrelateret svagtsynethed, AMD, og omkring 10 procent af alle over 60 år har begyndende tegn på tør AMD, som det første stadie i sygdommen. Det er samtidig den hyppigste årsag til svagtsynethed i den vestlige verden. AMD er i vækst og forstærket af den øgede levealder. Aldersrelateret Markula Degeneration, som er det retmæssige navn af forkortelsen AMD, begynder med alderspletter (også kaldet druser) på det yderste lag af nethindens celler. Det sker, flere år før udviklingen af AMD, hvor der kommer en ophobning af små mængder affaldsstoffer bestående af protein (æggehvidestof) og fedt. Man kan gå med disse druser i årevis, og nogle udvikler aldrig de senere stadier af AMD, mens druser hos andre i sidste ende resulterer i læseblindhed. ”AMD findes i mange stadier. Derfor er vi nødt til at følge patienterne over lang tid,” siger øjenlæge dr. med. Carsten Edmund, som også er formand for Øjenforeningen.

NY TEKNIK Carsten Edmund fortæller, at patienter med tør AMD oplever, at de får vanskeligere ved at se skarpt, når der ophobes druser i nethinden, hvor celler, som optager næring og fjerner affaldsstoffer, langsomt begynder at dø. I nogle tilfælde invaderer små blodkar nethinden og giver en pludselig ødelæggelse af nethinden. Det kaldes en våd AMD. Våd AMD er ikke en sygdom for sig, men en forværring af den tørre AMD. De nydannede blodkar er utætte og medfører udsivning af blod og væske i nethinden, hvilket er ødelæggende for lyssanse-cellerne. ”Ved våd AMD kan man forsinke og stabilisere sygdommen med medicin (anti VEGF), som på hospitalernes øjenafdelinger indsprøjtes i øjet. Dette fjerner dog

ikke den underliggende sygdom, som stadig udvikler sig langsomt,” oplyser formanden for Øjenforeningen. Selvom indsprøjtningsmetoden har gode resultater, har de også den ulempe, at patienterne skal behandles flere gange. Derfor har forskere over hele verden kæmpet for at finde nye behandlingsmetoder, der holder længere og begrænser antallet af indsprøjtninger i øjet. Med professor og øjenforsker, Thomas Corydon, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet som dansk leder af projektet, er der håb. ”Vi er begyndt med genterapi på grise, hvor vi indsprøjter DNA-molekyler ind i øjet, som kan stoppe sygdomsudviklingen og dermed bevare synet,” siger Thomas Corydon, som gør opmærksom på, at det er uvist, hvornår metoden kan overføres til mennesker. ”Vi har haft store udfordringer undervejs. Foreløbig har vi kun kunne lave forsøg med mus, som ikke lever så længe. Derfor ved vi ikke, om behandlingen virker mere end 9 måneder. Vi mangler desuden penge til forskning,” siger Thomas Corydon, der sætter fokus på prisen. Som et eksempel nævner han, at en behandling i to øjne ved den arvelige øjensygdom LCA i øjeblikket koster 800.000 doller i USA. Desuden går en national forskergruppe med fire danske professorer indenfor hver deres fagområde i gang med et tre-årigt projekt i januar 2019, som har til formål at forhindre så mange i at udvikle AMD. Som det helt centrale i dette forskningsprojekt vil man belyse, hvordan forandringerne i blodet kan kobles sammen med forandringerne i øjet. ”Vi kender ikke årsagen til AMD og

hvorfor nogen udvikler AMD. Men der er en sandsynlighed for, at det har noget med blodet at gøre,” siger professor Torben Lykke Nielsen, der fortæller, at udviklingen har talt for dette synspunkt, siden han præsenterede ideen for ti år siden. ”Der er ny forståelse for, at AMD muligvis kan have noget at gøre med nogle molekyler, som transporter affaldsstoffer gennem blodet. Det bliver derfor spændende at se, om vi har ret i vores formodning og hvor langt vi kan komme,” mener Torben Lykke Nielsen og opfordrer til så megen forskning i AMD, som muligt. Mens Torben Lykke Nielsen fra Roskilde Universitet står for den kliniske forskning og kontakten til patienter, medvirker tre andre professorer i forskningsarbejdet på hvert deres felt. Bent Honoré fra Aarhus står sammen med Henrik Vorum fra Aalborg for analyserne via bioinformatik og Mogens Holst Nissen, Københavns Universitet, for dyreforsøgene. ”Vi håber, at det vil føre til en bedre behandling af den enkelte patient via stoffer, der påvirker immunsystemet,” siger Bent Honoré og tilføjer: ”AMD er en meget kompleks sygdom, så vi håber at nå langt i løbet af de tre år, som vi har fået penge til.” Der har også været forsøg på transplantation af celler til nethinden i løbet af de seneste 30 år. Hidtil med begrænset succes. Når først de celler, som optager næring og som fjerner affaldsstoffer i øjet er døde, har det hidtil været umuligt at erstatte dem. En anden fremgangsmåde er at sætte ind, før nethindens celler dør, altså ved forebyggelse, som omtales i artiklen Spis Øjet Sundt.

Det danske sundhedssystem bruger omkring en halv milliard kroner årligt på anti-VEGF behandlingen i Danmark og kontroller af tør AMD-patienterne. Der er netop bevilget 12,5 millioner kroner fra Velux Fonden til dansk forskning i AMD. SUNDHED DECEMBER / 2018 53

Sundhed | December 2018  
Sundhed | December 2018