Sundhed | November-December 2020

Page 63

STRESS OG DEPRESSION

LYT TIL MUSIK I MYLDRETIDEN Det kan være stressende at køre bil i myldretiden. Men hvis du lytter til afslappende musik, dæmper det dit stressniveau og beskytter dit hjerte. ”Vi fandt ud af, at deltagernes stressniveau blev sænket ved at lytte til musik, mens de kørte,” siger professor Vitor Engrácia Valenti. Deltagerne skulle køre gennem byen i myldretid. Det skulle de gøre på to forskellige dage. Den ene dag måtte de ikke lytte til musik, mens de kørte. Den anden dag lyttede de til klassisk musik. Begge dage bar deltagerne udstyr, der målte hjertefrekvens og stressbelastning. ”Musikken dæmpede den stressbelastning, som deltagerne oplevede, mens de kørte,” fortæller Vitor Engrácia Valenti. Forskerne konkluderer derfor, at du nemt kan bruge musik til at undgå stress i trafikken: ”Det forebygger belastning af hjertet i stressende situationer, for eksempel når du kører i myldretiden.” DET KAN DU GØRE

Lyt til afslappende musik, når du befinder dig i en stressende situation, for eksempel når du kører bil i myldretiden.

De deltagende universiteter var São Paulo State University, Oxford Brookes University og Università di Parma. Studiet blev bragt i tidsskriftet Complementary Therapies in Medicine.

RYGNING ØGER RISIKO FOR DEPRESSION Rygning er oftere forekommende blandt personer med psykiske lidelser. Indtil nu har det dog været svært at svare på, om rygning øger risikoen for psykiske lidelser. Nu giver University of Bristol svaret. Studiet fastslår, at rygning bidrager til depression. Dermed følger studiet i rækken af nye studier, der pointerer, at rygning kan skade det mentale helbred. I 2019 præsenterede de samme forskere blandt andet, at rygning øger risikoen for bipolar lidelse. ”Personer med psykiske lidelser bliver ofte overset i vores bestræbelser på at mindske udbredelsen af rygning. Det fører til ulighed i sundhed. Disse resultater viser, at vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge at nogen går i gang med at ryge og opmuntre til rygestop. For rygning har konsekvenser for både det fysiske og det psykiske helbred,” siger Robyn Wootton, som ledte studiet. Professor Marcus Munafò forklarer, at det er blevet muligt at svare på spørgsmålet, fordi forskere har fået større adgang til genetiske data og nye metoder til at analysere data. DET KAN DU GØRE

Lad være med at ryge, for det går både ud over dit fysiske og dit psykiske helbred. Det øger blandt andet din risiko for depression.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Psychological Medicine.

øger sandsynligheden for at få hjerteproblemer. ”Det er helt klart, at plejere har brug for at blive støttet mere,” siger psykolog Heather Tulloch. Hendes undersøgelser viser, at plejere er tilbøjelige til at glemme deres eget helbred. Plejere ryger mere, spiser mere usundt og motionerer mindre, end personer

uden plejefunktioner. Derudover sover de ofte dårligt og glemmer at tage den medicin, de selv har brug for. Særligt ægtefællen til den syge har øget risiko for depression. Men det kan også slide at passe sine syge forældre, samtidig med at man skal jonglere arbejdsliv og familieliv.

”De pårørende yder et afgørende arbejde. Der må tages hensyn til deres helbred. Sådan at det både beskytter de pårørendes og de syges helbred,” slutter Heather Tulloch.

Heather Tulloch er ansat ved University of Ottawa. Studiet blev bragt i tidsskriftet Canadian Journal of Cardiology.

November-December // 2020

| 63


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.