tema
AFHÆNGIG AF AT SHOPPE Vi kender nok alle sammen en person, vi ville kalde en shopaholic. En person, der elsker at shoppe. Men hvor går grænsen og hvornår er det en mental lidelse? En shopaholic nyder at shoppe og er generelt i stand til at styre sit forbrug. Men oniomania er afhængighed af at bruge penge og købe ting. ”Onio” er græsk og betyder ”til salg” og ”mania” kender vi jo i forvejen. På dansk kan det blandt andet kaldes ”tvangskøb” og på engelsk ”compulsive shopping”. Tvangskøb omfatter ikke blot folk, der køber for mere, end de har råd til. Det inkluderer også dem, der bruger overdreven meget tid på at shoppe eller som hele tiden tænker på at købe. Jagten på kontrol og perfektionisme, samt lav selvtillid og lavt selvværd, er typiske kendetegn hos en person, der lider af oniomania. Når personer med oniomania går på indkøb, vil personen føle mindre angst, depression, bekymringer m.v. Det minder om effekten af eksempelvis pengespil eller stoffer. De har det til fælles, at de aktiverer hjernens belønningssystem. Med internethandel er det blevet endnu nemmere at købe når som helst og hvor som helst. Det medvirker til, at tvangskøberen handler i forsøget på at flygte fra depression m.v. Men forbruget lindrer kun de negative følelser kortvarigt. Efter kø-
bet kan personen føle endnu mere skam og skyld. Faktisk kan de negative følelser medvirke til, at personen så shopper endnu mere. For personen, som lider af oniomania, bruger jo køb til at tackle ubehagelige følelser. Til tider holdes lidelsen hemmelig; varerne skjules eller ødelægges, fordi personen skammer sig over sin afhængighed. Ofte kommer problemets omfang først frem i lyset, når den samlede gæld er så stor, at den er blevet uoverkommelig. Når lidelsen fører til økonomiske problemer, kan det gå ud over relationen til familie og venner.
Hvordan kan oniomania behandles? For at en behandling af lidelsen kan igangsættes, så må den liden-
de blive bevidst om sin afhængighed. Når den lidende er kommet så langt i sin forståelse af problemet, så kan behandling ske ved samtaler og terapi. Kognitiv adfærdsterapi regnes for velegnet. Da købsadfærden ofte er personens måde at håndtere depression m.v., så er det vigtigt, at terapien tager fat i selve problemet; altså den depression m.v. der ligger til grund. Nogle gange behandles det ikke som tvangskøb, men kategoriseres i stedet som en anden lidelse med elementer af forstyrrende og impulsiv adfærd. Der findes ingen præcise tal på, hvor mange der har lidelsen. For de vil ofte ikke indrømme, at de har en lidelse.
Kilder: Bl.a. ”A review of compulsive buying disorder” i tidsskriftet World Psychiatry. September // 2020
| 13