{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 9

interview

Lisbeth fortæller, at hun og Freja var på veganermesse for noget tid siden, og på det område ser det ikke bedre ud. ”Man forestiller sig måske, at de produkter er særligt sunde. Men det, der var på standene, var forarbejdede produkter uden kød, mælk eller æg. Fint nok. Men der er virkelig meget sukker og rigtig mange mærkelige ting i. Det bekymrer mig faktisk, at man køber de der veganske erstatningsprodukter og tror, man spiser sundt.” Nogle producenter putter isolat, methylcellulose, majsstivelse, rehydreret sojaprotein og fermenteret

dekstrose i for eksempel plantefars. Lisbeths og Mikaels pointe er, at det er sundere at spise rigtig mad uden en lang ingrediensliste og som vi ved, hvad indeholder. Det har i hvert fald haft stor indvirkning på deres livskvalitet. ”Jeg tror, vi har en generation af unge, der er meget optaget af klimaet, og som tænker de er ’home safe’, hvis de spiser de her veganske fødevarer. De har lært af os, forældregenerationen, at de kan gå ud og købe maden mere eller mindre færdig. Og så spiser de noget, de ikke ved, hvad er. Samti-

dig med at der er meget, de ikke får, af det gode,” siger Lisbeth. Hun tilføjer: ”Min tilgang er, at vi ikke skal forsage det, vi godt kan lide, men gå ind i det med åbne øjne. Hvis man har lyst til McDonald’s en gang i mellem, så gør det men med forståelse for, at rationen af usundt så er brugt for en tid. Men begynd at kigge på ingredienslisten på produkterne i supermarkedet og lad være med at købe det, hvis du ikke ved, hvad det er. Sovsejævneren, proteinbaren, kødpålægget, tomatsovsen, middagsretterne og så videre.”

LÆS HELE INTERVIEWET Dette er en forkortet udgave af interviewet. Du kan læse hele interviewet i SUNDHED+, som leveres til din adresse. Læs mere på side 4. SUNDHED+ kan bestilles på hjemmesiden magasinet-sundhed.dk/abonnement, du kan kontakte os på telefon 60 54 08 36 eller du kan skrive til os på facebook.com/magasinetsundhed.

Januar-Februar // 2020

| 9

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhed | Januar-Februar 2020  

Sundhed | Januar-Februar 2020