{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 55

HJERNEN

FUGLESANG GIVER NY FORSTÅELSE Det er lykkedes forskere ved Columbia University at pege på, hvad der sker i hjernen hos unge sangfugle, når de lærer nye toner. Forskerne fortæller, at resultatet giver indblik i hjernens ekstraordinære fleksibilitet, mens den udvikler sig. Resultatet bidrager til at forklare, hvorfor det er nemt for børn at lære et nyt sprog - mens det kan være svært for voksne. ”De sproglyde, vi lærer som børn former den måde, vi hører resten af livet. De lyde, sangfugle hører tidligt i livet, kan have den samme effekt,” forklarer professor Sarah Woolley. ”Ved at kortlægge fuglenes auditive systemer, når de lærer deres sange, håber vi at forstå de mekanismer,

der styrer menneskets evne til at lære at tale.” Zebrafinken er den mest studerede sangfugl. En ung han-zebrafinke lytter til og efterligner sin fars sang i de første tre måneder af sit liv. ”Når den skal lære at synge, er den unge fugls sang ustruktureret, på samme måde som en baby pludrer, før babyen begynder at tale,” fortæller lektor Jordan Moore. ”Når fuglen nærmer sig voksenlivet, gentager den mere komplekse aspekter af farens sang.” Forskerne placerede æg fra zebrafinken i reden hos en anden finke. Det gav mulighed for at undersøge, om de

unge zebrafinker ville lære sangen fra de adopterende finke-fædre. ”Det er lige præcist det, der skete,” forklarer Sarah Woolley. ”De unge zebrafinker begyndte at synge som deres adoptivfædre. De ignorerede sangen fra deres biologiske fædre, som vi havde placeret i den anden ende af rummet, og altså inden for høreafstand.” ”Det bekræfter, at dannelsen af den tidlige fuglesang ikke blot formes af fuglearten, men af hvad den unge fugl lærer at synge.” Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Neuroscience.

BLIV BEDRE TIL KEDSOMHED

Mange mennesker oplever kedsomhed i dagligdagen. Det er centralt for det mentale helbred, hvordan man håndterer sin kedsomhed. Mennesker, som hyppigt oplever kedsomhed, har nemlig større tendens til angst og depression. ”Alle mennesker oplever kedsomhed,” siger Sammy Perone, lektor ved Washington State University. ”Men nogle mennesker oplever det hyppigt - og det er usundt. Så vores studie forholder sig til, hvordan man kan håndtere kedsomhed.” ”Hvis vi kan hjælpe folk med at forholde sig bedre til kedsomhed, så har det en reel og positiv indflydelse på mentalt helbred.” De højre og venstre frontale områder i hjernen er aktive af forskellige grunde i en kedelig situation. Den venstre del er aktiv, når folk forsøger at stimu-

lere sig selv. Den højre er til gengæld aktiv, når folk har negative tanker om kedsomheden.

”Folk, der er gode til at håndtere kedsomhed, hælder til at bruge den venstre. Dem, som ikke håndterer kedsomhed så godt, hælder derimod til brug af den højre,” fortæller Sammy Perone. Studiet peger på, at man kan ændre sin reaktion. Man kan altså bruge coping-teknikker og undgå en negativ reaktion på kedsomhed. ”Der er flere måder, folk kan håndtere kedsomhed positivt. De tager en bog frem eller noget andet, de kan læse. De skriver en indkøbsliste eller tænker på, hvad de skal lave til aftensmad.” ”Det virker godt at foretage sig noget, der holder dig engageret, i stedet for at fokusere på hvor meget du keder dig,” afslutter Sammy Perone. Studiet blev præsenteret i tidsskriftet Psychophysiology. Januar-Februar // 2020

| 55

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhed | Januar-Februar 2020  

Sundhed | Januar-Februar 2020